E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Fagbevægelsens fremtid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Europæiske fagforeningsmedlemmer kræver tryghed Fagforeningerne i Europa skal levere tryghed til medlemmerne. Næsten ni ud af ti fagforeningsmedlemmer forventer støtte fra fagforeningen, hvis der opstår problemer på jobbet. Det viser en engelsk forskers undersøgelse af års a- gerne til, at lønmodtagerne melder sig ind i fagforeningen. Kerneopgaverne er vigtigst Såvel en britisk forskers undersøgelse af de europæiske fagforeninger og Udspils egen Gallup-undersøgelse fra i år viser, at medlemmerne helst ser fagbevægelsen løse kerneopgaverne. LO-sekretær ser klare fællestræk mellem danske lønmodtageres ønsker og deres europæiske kollegers. Nødvendigt med fagligt løft i 10. klasse LO mener, at der er behov for et fagligt løft i folkeskolens 10. klasse. Vi ser i disse år en kraftig stigning i søgningen til 10. klasserne på efter- og friskolerne, mens der slet ikke oprettes 10. klasser på mange folkeskoler. Det faglige løft er nødvendigt, hvis vi skal undgå, at eleverne spilder tiden. E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d Lønmodtagere melder sig ind i en fagforening, fordi de ønsker tryghed, viser britisk undersøgelse. Tillidsrepræsentanten er kontaktpersonen. Kun få siger nej til medlemskab, fordi de er uenige med fagbevægelsen Forventning om støtte, hvis der er et problem på arbejdspladsen, er den helt afgørende grund til, at lønmodtagere melder sig ind i en fagforening. Og det er også den væsentligste grund til, at de fastholder deres medlemskab, viser undersøgelse fra den britiske forsker Jeremy Waddington fra University of Warwick. Lønmodtagere har svaret på spørgsmål om, hvorfor de meldte sig ind i en fagforening, hvorfor de fastholder et medlemskab, og hvordan de blev medlem. Desuden har Waddington spurgt ikke-medlemmer, hvorfor de ikke melder sig ind i en fagforening. Hele 87 procent af medlemmerne siger, at de venter støtte fra fagforeningen, hvis de får et problem på jobbet. Blandt kvinderne er det 95 procent, der peger på den grund til, at de blev medlem af en fagforening. Også forventning om en højere løn spiller en rolle. Men det er kun 36,4 procent, der peger på den grund til et medlemskab. 16,2 procent angiver, at de tror på fagbevægelsens ideer og ønsker at støtte dem. Derimod siger blot 5 procent, at de lægger vægt på øgede muligheder for uddannelse og efteruddannelse gennem et medlemskab. Jeremy Waddington har udført lignende undersøgelser i Tjekkiet, Italien, Holland og Irland og siger, at der er generelle træk i undersøgelserne. F o rventer støtte Medlemmerne ønsker støtte. Fagbevægelsen skal simpelt hen levere varen: Støtte, når der er problemer, siger Jeremy Waddington. Et er imidlertid at blive medlem. Noget andet er at fastholde et medlemskab af en fagforening. Igen nævner lønmodtagerne forventning om støtte, hvis der opstår et problem på arbejdspladsen, som den væsentligste årsag til, at de bliver ved med at betale kontingent. Men 40,2 procent nævner også bedre løn- og arbejdsforhold gennem et medlemskab. Og blandt dem, der fastholder medlemskabet, er der flere, der tror på fagbevægelsens ideer. 36,8 procent nævner det som en grund. Blandt mændene er det hele 40,8 procent. 5. august 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Hvorfot bliver lønmodtagere medlem af en fagforening Årsagen Støtte, hvis jeg har et problem Bedre løn- og arbejdsforhold Jeg tror på ideen om fagfor - eninger og ønsker at deltage De fleste andre på arbejdspladsen er medlem Uddannelse og efteruddannelse Særlige beskæftigelsesfordele Særlig økonomisk service Andre grunde pct. Mænd Alle Kvinder De forskellige former for service, som fagforeningerne yder, spiller derimod ikke nogen betydning. Kun 1,6 procent finder, at den særlige medlemsservice er væsentlig for, at de er medlem af fagforeningen. Ti l l i d s repræsentanten afgørende for medlemskab Jeremy Waddington peger på, at tillidsrepræsentanten er den helt afgørende person på arbejdspladsen. Det er ham, medlemmerne henvender sig til, når der er et problem. Dernæst kommer den lokale organisation. Tillidsrepræsentanten er også afgørende for, at fagbevægelsen får nye medlemmer. 30 procent af medlemmerne meldte sig ind i fagforeningen, efter de var kontaktet af en tillidsrepræsentant. 31 procent henvendte sig imidlertid selv til fagforeningen. Men blot 5,9 procent havde fået en henvendelse fra en lokal fagforening. Jeremy Waddington påpeger, at 40 procent af de nye medlemmer meldte sig ind, uden fagforeningen reelt havde gjort en tøddel for det. Tillidsrepræsentanten er hovedpersonen, og her ser Waddington et generelt problem i, at det er vanskeligt for stort set alle fagbevægelser i dag at få fat i nye tillidsfolk. Lysten til det faglige arbejde bliver mindre. Blandt dem, der ikke er medlem af en fagforening, angiver over hver tredje i den private servicesektor og industrien som en af grundene, at arbejdsgiveren ikke tillader eller anerkender fagforeninger. 17,4 procent i industrien tror, at et medlemskab kan ødelægge karrieren i firmaet. Hver tredje angiver som en af grundene, at de ikke har behov for en fagforening, mens Side 2

3 16,7 procent i den offentlige sektor og godt 12 procent i både industrien og i den private service siger, at de ikke er medlem, fordi de er uenige med fagbevægelsens principper. - Selve modviljen mod fagbevægelsen kan ikke siges at være stor. Det væsentlige er, at fagbevægelsen skal virke konkret for medlemmerne. Den skal bygge på det, der er dens kerneområder, og det er stadig at støtte medlemmerne, når de har problemer på arbejdspladsen, siger Jeremy Waddington. Yderligere information: LO-konsulent Peder Munch Hansen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Side 3

4 LO-medlemmernes prioritering af fagbevægelsens opgaver Meget vigtig Vigtig Ikke så vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke Kilde: Gallup Instituttet for LO. Gallups undersøgelse er gennemfør t i perioden og er baseret på telefoninterview med 727 r e p r æ s e n tativt udvalgte LO - m e d l e m m e. r K e rn e o p g a v e rne er vigtigst En britisk forsker har undersøgt, hvorfor europæiske fagforeningsmedlemmer egentlig har valgt at organisere sig. Ikke overraskende handler det om tryghed og forventningen om hjælp, hvis der opstår på problemer på arbejdspladsen Den britiske forsker, Jeremy Waddington, fra University of Warwick har gennem studier i fire europæiske lande belyst, hvorfor lønmodtagerne vælger at organisere sig. Ikke overraskende viser det sig, at det handler om tryghed på jobbet og forventning om, at fagforeningen er i stand til at hjælpe, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen. Et andet vigtigt resultat er, at tillidsrepræsentanten for medlemmerne er krumtappen i det faglige arbejde. Det stemmer fint overens med en Gallup-undersøgelse, som LO s nyhedsbrev Udspil offentliggjorde i starten af i år. Her blev der sat fokus på de danske lønmodtageres holdninger til fagbevægelsens vigtigste arbejdsopgaver. I den britiske undersøgelse mente i alt 87,2 pct. af de adspurgte, at den vigtigste grund til at melde sig ind i en fagforening var forventningen om støtte, hvis der opstod et problem på arbejdspladsen. Udspils Gallup-analyse viste, at danske fagforeningsmedlemmer også prioriterer denne indsats. På en top 10-liste over de vigtigste indsatsområder placerede de nemlig indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og kampen mod arbejdsløsheden. Men hvor deres europæiske kolleger prioritere indsatsen for bedre løn på andenpladsen, er danske lønmodtagere ikke så forhippet på bedre løn. Det kommer blot ind på en sjetteplads på en prioriteret liste. - Først og fremmest er det vigtigt at notere sig, at der i Danmark er en fin overensstemmelse mellem de opgaver, medlemmer mener, fagbevægelsen skal løse - og de opgaver, som forbundene rent faktisk prioriterer. Der er stort set heller ikke nogen voldsom forskel, når vi kaster blikket ud i Europa. Men den britiske undersøgelse sætter dog fokus på et problem, som bliver vigtigere og vigtigere i de kommende år. Det er ikke længere nok blot at koncentrere sig om den hjemlige andedam. I en tid med øget globalisering og udflytning af danske virksomheder til de nye øst- og centraleuropæiske demokratier, bliver det stadigt mere nødvendigt med et samarbejde på tværs af landegrænserne, siger LO-sekretær Ib Wistisen. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Ib Wistisen på telefon Side 4

5 Nødvendigt med fagligt løft i 10. klasser Sommerens debat om folkeskolens 10. klasser har fået en uheldig drejning. Det handler ikke om at afvikle det 10. skoleår, men derimod om nyudvikling for at hindre, at eleverne spilder tiden. Derfor er det nødvendigt med en bedre prioritering og et fagligt løft Rent tidsspilde. Hvis ikke man nærlæser sommerens strøm af artikler for og imod det 10. skoleår, tegner der sig et billede, hvorefter det ligger lige for at afskaffe 10. klasserne og bruge ressourcerne på de erhvervsfaglige uddannelser. Budskabet om, at der faktisk er behov for en forbedring af udskolingen og bedre forbindelseslinier til det øvrige uddannelsessystem, er druknet i debatten. - Det er fantastisk ærgerligt, siger LO-sekretær Harald Børsting og fortsætter: - Der er ikke tale om, at LO ønsker 10. klasser derhen, hvor peberet gror. Snarere tværtimod. Men hvis det ikke lykkes os at få skabt nye og relevante tilbud til eleverne i folkeskolens afgangsklasser, ja, så kan og vil ressourcerne kunne bruges bedre andre steder i folkeskolen. Harald Børsting lægger vægt på, at det er fantastisk vigtigt, at debatten om folkeskolen ikke kun kommer til at handle om effektivitet og samfundsøkonomi. Kodeordet for nyudvikling bør være kvalitet. I disse år oplever vi igen en stigende søgning til 10. klasse på landets efterskoler. Der er tale om en stigning på hele 70 pct. Der er imidlertid ingen eller meget utilstrækkelige data til at belyse, hvorfor folkeskolens elever fravælger folkeskolen til fordel for efterskolerne. - Vi må have undersøgt, hvorfor så mange elever søger 10. klasse. Samtidig viser undersøgelser, at knap hver fjerde elev, der forlader skolen til fordel for en uddannelse på teknisk skole eller et job på arbejdsmarkedet, ikke har været tilfreds med kvaliteten af undervisningen i 10. klasse. Det er et samfundsmæssigt problem, når vi tager i betragtning, at 10. klasse ikke giver eleverne merit, når de kommer videre i uddannelsessystemet - og at 9. klasse fortsat er adgangsgivende til det øvrige uddannelsessystem, mener Harald Børsting. Harald Børsting tror, det kan skyldes, at eleverne er usikre på uddannelses- og erhvervsvalget. Det skyldes utilstrækkelig og dårlig vejledning inden 9. klasse. Harald Børsting foreslår, at der sikres den enkelte elev et personligt vejledningsforløb allerede inden 9. klasse, så der skabes en handlings- og uddannelsesplan. Desuden er det et problem, at ungdomsuddannelserne - og især erhvervsuddannelserne - er præget af stor uoverskuelighed. Sommerens drøftelser mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen på erhvervsuddannelsesområdet er et skridt i den rigtige retning. Men side 5

6 om det er tilstrækkeligt til at fjerne elevernes nervøsitet for at skulle træffe absolutte og bindende valg, er mere usikkert. - Aftalen om mere enkle adgangsveje til de faglige uddannelser er god. Men vi kan komme endnu længere, siger Harald Børsting. B e d re overgang til ungdomsuddannelsern e Målsætningen for udskolingen bør efter LO s opfattelse være at lette og forbedre elevernes overgang til ungdomsuddannelserne. Det er nødvendig med en bedre brobygning mellem folkeskole og erhvervslivet. - På det konkrete plan er det vigtigt med en fornyelse af erhvervsuddannelserne. Især er det vigtigt, at eleverne i 10. klasse kan få godskrevet dele af undervisningen i 10. klasse som merit i forhold til ungdomsuddannelserne, siger Harald Børsting og fortsætter: klasse bør være et valg, som eleverne træffer på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelser. Det kræver imidlertid, at der sker et fagligt løft i forhold til i dag. Med stærkt stigende elevtal er de økonomiske forudsætninger i folkeskolen fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Kvaliteten i tilbuddet skal sikre, at eleverne rent faktisk lærer noget, som de kan bruge i deres kommende uddannelsesvalg, at de oplever en personlig udvikling, og at de får muligheder for at forberede sig aktivt og målrettet på den uddannelse, som de skal i gang med efter folkeskoletiden. Det kræver, at målet om en integreret brobygning mellem skole og erhvervsliv realiseres. LO afviser med andre ord debatten om en total afvikling af folkeskolens 10. klasse. Set fra LO s side må tilbuddet om det 10. skoleår løsrives fra folkeskolen og eventuelt placeres i forbindelse med erhvervsuddannelserne. Eller et helt andet sted. Det vigtige er, at der sker en kvalitativ udvikling med fokus på den enkelte elevs muligheder for personlig udvikling og fremtidig uddannelse. Yderligere information: LO-konsulent Jette A. Kristoffersen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 6

7 Holdningen B e d re vilkår for børnene eller s t a t s f i n a n s i e ret deltid Af LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum Vi vil det alle sammen så godt for vores børn. Det er efterhånden også gået op for Christiansborg-politikere. Der er efterhånden ikke det forslag, som ikke har væltet avisernes forsider i forsøget på at tilfredsstille børnefamiliernes krav om bedre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet. Men det sker desværre kun sjældent, at forslagene er andet end prøveballoner, som hurtigst muligt skydes ned. Hensigterne er som regel de bedst tænkelige. Men havde nok fortjent at blive tænkt til ende, inden de blev skudt af til medierne. Det gælder også det radikale forslag om børneorlov på deltid. Mandag fik den radikale arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen med stor dygtighed placeret et forslag i Aktuelt, hvorefter forældre med øget orlovsydelse pct. af den maksimale dagpengesats - skulle kunne gå på børnepasningsorlov nogle få timer hver uge. Tanken er på ingen måde fjern for LO. Vi har selv efterlyst forandringer, så vi fik skabt en mere fleksibel ordning, der skaber bedre muligheder for at prioritere familielivet højere i en periode. Men det radikale forslag lider under den svaghed, at det øger risikoen for at åbne statskassen på vid gab. Børnene vil givetvis kunne få glæde af en sådan ordning. Men det vil på den anden side være en form for statsfinansieret deltidsarbejde. Og det er ikke LO s opfattelse, at orlovsordningerne skal bruges til at presse lønmodtagere ind i deltidsstillinger. Naturligvis er der tale om begrænsede perioder, men hvis den enkelte lønmodtager kun holder orlov nogle få timer hver arbejdsdag, vil det blive uhyre vanskeligt at overbevise arbejdsgiverne om, at der skal ansættes vikarer. Og dermed risikerer vi, at en del af målsætningen med børnepasningsorloven forsvinder. Orloven har jo altid været tænkt som en hjælp til børnefamilierne, men også som et middel til at sikre en vis rotation på arbejdsmarkedet. Desuden er det vigtigt, at vi ikke bare skaber et nyt velfærdsgode, som endnu en gang blot betyder, at de velstillede og velfungerende familier får yderligere offentlige tilskud. Forandringer skal have helt klare prioriteringer, så vi i første omgang sikrer, at de mest sårbare familier får tilbud, som kan lette presset og skabe bedre rammer for arbejdsliv og familieliv. LO har sympati for de radikales forslag. Men det indeholder en række problemstillinger, som vi må og skal have rede på. Tankegangen er fin. Men vi skal passe på med at skabe en ny velfærdsordning, der for det første skaber voldsomt stigende udgifter for samfundet, og for det andet risikerer at presse folk lønmodtagere ind i mere eller mindre faste deltids- Side 7

8 stillinger. Hvis folk har lyst - og deres økonomi kan bære det - er deltidsarbejde et personligt valg, som ikke skal finansieres af det offentlige. Når LO er yderst forsigtig i dette spørgsmål, handler det ikke om en afvisning af tanken om børnepasningsorlov på deltid. Men derimod om en respekt for samfundsøkonomien og behovet for et velfungerende arbejdsmarked. Erfaringerne fra dette område viser jo med al ønskelig tydelighed, at selv små justeringer risikerer at få store og næsten uoverskuelige konsekvenser, når i tusindvis af lønmodtagere vælger at benytte sig af et eller flere velfærdsgoder. Med andre ord: Bliver en ordning med børnepasningsorlov på deltid en succes, ja, så dræner vi arbejdsmarkedet for arbejdskraft. Resultatet vil være forudsigeligt: Flaskehalse, stigende pres på lønningerne og i sidste ende den sunde og stærke samfundsøkonomi, som er grundlaget for, at vi med moderat hast er på vej mod en situation med fuld beskæftigelse. Orlovsordningerne er bare et enkelt element i forsøget på at skabe bedre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet. Det er nødvendigt, at vi standser op og gennemtænker situationen grundigt, inden vi på må og få iværksætter justeringer af orlovsordningerne. Lovgivning her og nu vil kunne få uoverskuelige konsekvenser. Organisationerne skal levere en del af varen selv i form af aftaler om arbejdstid, ferie, orlov, personalepolitik og alle de andre elementer, der er bestemmende for den enkeltes mulighed for både at have et udfordrende og aktivt arbejdsliv og et sundt og godt familieliv. Lønmodtagernes familiepolitiske top 10: Bedre tid i form af flextidsordninger og bedre pasningsgaranti. Det er topscorerne i en Gallup-undersøgelse, som Udspil fik gennemført i foråret. Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview i uge ni og ti - altså midt under valgkampen. Der er gennemfør t 501 telefoninterview med medlemmer af fagforeninger som base, hvorfor Gallup vurderer, at hovedresultaterne viser et troværdigt billede af lønmodtagernes og børnefamiliernes ønsker. Lønmodtagernes familiepolitiske TOP 10 Lønmodtagerne blev bedt om at angive, hvilket familiepolitisk initiativ, som de syntes bedst om. Svarene gav følgende prioriterede liste: 1 Flextidsordninger 32 pct. 2 Bedre børnepasningsgarantier i offentlig daginstitution 30 pct. 3 Nedsat arbejdstid 27 pct. 4 Bedre økonomisk støtte til de svagest stillede børnefamilier 5 Bedre ferielov, så børnefamilier sikres tre ugers sammenhængende ferie i skolernes sommerferie 24 pct. 20 pct. 7 Flere omsorgsdage til at være sammen med sine børn 8 Større indflydelse på placering af ferier og fridage 9 Mulighed for at tage børnepasningsorlov i mindre bidder 10 Bedre fripladsordninger, så familiens indtægsgrænse hæves fra de nuværende kr. 14 pct. 11 pct. 11 pct. 5 pct. 6 Bedre barselsorlov, så kvinderne får otte ugers orlov inden forventet fødsel 14 pct. Lønmodtagerne blev også bedt om at svare på, hvorvidt en socialdemokratisk ledet regering eller en borgerlig regering var bedst til at sikre børnefamilierne forbedringer: En borgerligt ledet regering En socialdemokratisk ledet regering Ved ikke 27 pct. 56 pct. 17 pct. Side 8