Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere, ville 24 pct. kvitte jobbet på stedet. Det står i skarp kontrast til det antal timer, som lønmodtagerne rent faktisk arbejder. 57 pct. af de mandlige lønmodtagere arbejder nemlig op til 50 timer eller mere om ugen. Udsigt til lønudvikling på 4,25 pct Forårets overenskomster og regerin - gens indgreb fører til en stigning i arbejdsgivernes lønomkostninger på godt fire pct. Det første overenskomstår er på grund af de ekstra feriedage dyrere end det andet. 10. klasse skal væk fra folkeskolen De unge risikerer at spilde tiden og samfundet penge på den nuværende 10. klasse i folkeskolen. LO mener, at der i stedet er behov for at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet Hvis det ikke lige var fordi, vi skal have smør til brødet, ville hver fjerde lønmodtager helst kvitte jobbet. Det viser en Gallup-undersøgelse gennemført for Udspil. Resultatet står i skarp kontrast til den tid, vi rent faktisk bruger til arbejde. Næsten halvdelen af de danske lønmodtagere arbejder nemlig op til 50 timer eller mere om ugen. Vi arbejder mere og mere. Næsten halvdelen af de danske lønmodtagere arbejder mellem 40 timer om ugen og op til 50 timer eller mere. Men hvis vi kunne tillade os at se bort fra egne økonomiske forhold eller arbejdsgivernes forventninger, ville hver fjerde lønmodtager slet og ret kvitte jobbet. For flertallet ville det sandsynligvis kræve en Lotto-gevinst af de helt store. Virkeligheden er da også helt anderledes. For 43 pct. af de danske lønmodtagere arbejder over 40 timer om ugen og op til 50 timer eller mere. Det fremgår af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO s nyhedsbrev Udspil. Undersøgelsen er foretaget i maj måned i år. I alt lønmodtagere blev interviewet til undersøgelsen, der havde til formål at afklare lønmodtagernes forhold til tid - såvel arbejdstid som fritid. Undersøgelsen afslører en skarp kontrast mellem det antal timer, danske lønmodtagere rent faktisk tilbringer på arbejdet og det antal timer, de i virkeligheden helst ville yde. De lønmodtagere, der deltog i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet: Hvis De selv kunne vælge, uden at skulle tage hensyn til Deres arbejdsgiver eller deres personlige økonomi, hvor mange timer pr. uge ville De da foretrække at arbejde? Arbejder for smør til brødet Sommerferie Udspils redaktion holder også sommerferie. Derfor udkommer Udspil næste gang til august. Helt præcist den onsdag den 5. august Overraskende svarede 24 pct., at de ville kvitte jobbet. Næsten hver fjerde lønmodtager vil altså foretrække en arbejdstid på nul timer om ugen. En forsigtig konklusion antyder med andre ord, at næsten hver fjerde lønmodtager udelukkende går på arbejde for at få smør til brødet. I den anden ende af skalaen foretrækker næsten hver tredje lønmodtager at arbejde mellem 31 og 40 timer om ugen, mens 28 pct. vil foretrække at arbejde mellem 21 og 30 timer. 8. juli1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: udspil@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Så meget arbejder vi pct Så meget arbejder vi - fordelt på mænd og kvinder pct Der er stort set ingen forskel mellem mænd og kvinder - i hvert fald ikke for den gruppe, der helst ville forlade arbejdsmarkedet, hvis de kunne. Kvinder vil have normal arbejdstid Derimod er der en markant forskel mellem mænd og kvinders ønsker til arbejdstiden i den øvre ende af arbejdstidsskalaen. Her viser det sig nemlig, at hele 42 pct. af mændene ønsker en arbejdstid på mellem 31 og 40 timer. Kvindelige lønmodtagere ville, hvis de selv kunne bestemme, prioritere en arbejdstid mellem 21 og 30 timer om ugen. Hele 40 pct. af kvinderne vil helst placere deres arbejdstid inden for dette interval. Undersøgelsen har også afdækket den faktiske arbejdstid for danske lønmodtagere. Her viser det sig, at i alt 43 pct. af lønmodtagerne faktisk arbejder mere end 40 timer om ugen. Knap hver tredje lønmodtager arbejder op til 49 timer om ugen, mens 14 pct. arbejder mere end 50 timer om ugen. Det er især mændene, der trækker gennemsnittet op. Hele 57 pct. af mændene arbejder nemlig mere end 40 timer om ugen. For kvindernes vedkommende er det 29 pct., der tilbringer så mange timer hver uge på arbejdspladsen. 58 pct. af de kvindelige lønmodtagere arbejder mellem 30 og 39 timer om ugen mod kun 39 pct. af deres mandlige kolleger. Højtuddannede arbejder mest Et portræt af en lønmodtager, der arbejder mere end 40 timer om ugen, kan ifølge undersøgelsen beskrives som en mand i den erhvervsdygtige alder, der har en studentereksamen og en højere uddannelse som ballast eller en selvstændig erhvervsdrivende, der desuden har en årsindtægt på den rigtige side af kr. om året. Det gør ikke nogen voldsom forskel, om han har børn eller ej. Eksempelvis arbejder 42 pct. af de lønmodtagere, der har børn, fra 40 timer om ugen til over 50 timer om ugen. Det samme tal for barnløse svarpersoner er 44 pct. Et andet markant træk er, at lønmodtagere med mange ugentlige arbejdstimer åbenbart ikke kan forestille sig at nedsætte arbejdstiden drastisk. Ikke en gang blandt børnefamilierne. Her ville 32 pct. foretrække at fortsætte med det høje ugentlige antal arbejdstimer, mens 41 pct. af dem uden børn vil fortsætte i samme høje gear. Alligevel viser undersøgelsen, at der er sket i kraftigt skred blandt danske lønmodtagere i retning af ønsket om mere fritid. Fritid fremfor lønforh ø j e l s e r Svarpersonerne blev nemlig også bedt om at prioritere mellem ønsket om lønforhøjelser og nedsat arbejdstid. Gallup har stillet dette spørgsmål flere gange gennem årene. Første gang i Dengang mente 45 pct. af lønmodtagerne, at det var vigtigere med lønforhøjelser end at få nedsat arbejdstiden. Kun 24 pct. ville prioritere en arbejdstidsnedsættel- Mænd Kvinder Side 2

3 Så meget ønsker vi at arbejde Så meget ønsker vi at arbejde - fordelt på mænd og kvinder pct. 40 pct Mænd Kvinder se, mens 31 pct. ikke kunne foretage en sådan prioritering. I dag mener blot 38 pct. af lønmodtagerne, at lønforhøjelser er vigtigere end nedsat arbejdstid. Til gengæld er andelen af lønmodtagere, der prioriterer nedsat arbejdstid, fordoblet siden I dag vil hver anden lønmodtager således foretrække, at arbejdstiden blev sat ned. Det tal har ligget stabilt gennem de sidste 14 år. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 3

4 Stabil lønudvikling Udsigt til lønudvikling på 4,25 pct. Forårets overenskomstaftaler og regeringsindgrebet betyder, at der vil være en udvikling i arbejdsgivernes lønomkostninger på godt fire pct. om året. Dog vil det første overenskomstår være noget dyrere end det andet. Det viser beregninger, LO har foretaget Lønudviklingen inden for Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) område har frem til andet kvartal i år været meget stabil. I følge DA s egen konjunkturstatistik er den opgjort til 4,1 pct. Trods nye overenskomster og regeringsindgreb ser dette niveau ud til at blive fastholdt i den nuværende overenskomstperiode. Beregninger, som LO s økonomiske sektion har foretaget, viser dog, at det første overenskomstår vil være dyrere end det andet. I år vil aftaleomkostningerne vokse med ca. 4,75 pct., mens de i det følgende overenskomstår vil blive forøget med knap 3,5 pct. Forskellen mellem de to år skyldes hovedsageligt overenskomstens og regeringsindgrebets indførelse af de nye fridage. Men også, at minimallønnen på DI/CO-Industri-området er steget både den 1. februar og den 1. marts i år med i alt 3,60 kr. - eller 4,8 pct. Aftalt og faktisk lønudvikling på LO/ DA-området 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 maj/94 aug/94 nov/94 feb/95 maj/95 aug/95 nov/95 feb/96 maj/96 aug/96 nov/96 feb/97 maj/97 aug/97 nov/97 feb/98 maj/98 aug/98 nov/98 feb/99 maj/99 aug/99 nov/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Side 4

5 Aftalt og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 aug/94 feb/95 aug/95 feb/96 aug/96 feb/97 aug/97 feb/98 aug/98 feb/99 aug/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Aftalt og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægsbranchen 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 aug/94 feb/95 aug/95 feb/96 aug/96 feb/97 aug/97 feb/98 aug/98 feb/99 aug/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Den faktiske lønudvikling ventes ikke at svinge i samme grad som aftaleomkostningerne. Der er nemlig en klar tendens til et mere jævnt forløb i lønudviklingen ude på arbejdspladserne. Derfor venter økonomerne en lønstigningstakt på ca. 4,25 pct. i år og næste år. I LO s beregninger er omkostningseffekten af fridagene indregnet fra det tidspunkt, hvor side 5

6 retten træder i kraft. Det gælder også for regeringsindgrebets ferie- og børnefridage. Disse er indregnet i overenskomstperioden, selv om de følger kalenderåret. Regeringsindgrebet indebar, at arbejdsgiverne blev kompenseret for en del af lønomkostningerne. Det skete dels via en mindre udbygning af arbejdsmarkedspensionerne og dels via afskaffelse af sygeskatten på 325 kr. pr. fuldtidsansat. Nedslaget i pensionen vil kunne ses på lønudviklingen, mens sygeskattens afskaffelse kun vil optræde i opgørelsen over arbejdsgivernes omkostninger. Arbejdsgivernes omkostninger ved at have arbejdskraft vil derfor kunne udvikle sig i et langsommere tempo end lønningerne. Industriens aftaleomkostninger stiger med 5,6 pct. i år Aftaleomkostningerne på industriens område stiger også kraftigst i det første overenskomstår. Alt i alt med 5,6 pct. mod 3,4 pct. i det andet overenskomstår. Stigningen for ansatte inden for fremstillingsvirksomhed har indtil andet kvartal i år holdt sig lige under fire pct. Det var ca. et procentpoint under de aftalte stigninger. Men det opvejes af højere stigninger end de aftalte i perioden inden. Mindstebetalingssatsen steg med 1,75 kr. den 1. marts 1997, med 1,60 kr. den 1. februar i år og igen med 2,00 kr. den 1. marts. Derudover sluger de aftalte fridage ca. 1 pct. af lønsummen. Også justeringen af genetillæggene med 8,5 pct. har betydning for omkostningerne i det første overenskomstår. Industrilønningerne ventes at forløbe jævnt de næste to år. Det vil sige under aftaleomkostningerne i år og over dette niveau til næste år. Byggebranchen store udsving Bygge- og anlægsbranchen har i første kvartal i år vist tegn på en accelererende lønudvikling med stigninger på 4,5 pct. Men det er et område, der er præget af store udsving. Den aftalte lønstigningstakt er opgjort til 3,75 pct. og 3,1 pct i henholdsvis første og andet overenskomstår. Gennemsnittet udgør således knap 3,5 pct. henover overenskomstperioden, men det vil være overraskende, hvis den faktiske lønudvikling bliver lavere end fire pct., når de lokale lønforhandlinger om akkorder, bonus og timeløn er tilendebragt. På serviceområdet - der blandt andet omfatter butiksområdet, hvor HK har overenskomst - løber den treårige overenskomst fra 1997 stadig. Den indebar høje lønstigninger i det første og tredje overenskomstår. Sammenholdt med de andre overenskomster på området er de aftalte lønstigninger i servicebranchen stort set konstante. Yderligere information: LO-konsulent Jens-Christian Stougaard på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 6

7 10. klasse skal væk fra folkeskolen Unge spilder tid og samfundet penge på den nuværende 10. klasse, der enten bruges som parkering eller til kreativ, personlig udfoldelse. I stedet er der brug for en brobygning til ungdomsuddannelserne, mener LO Regeringen har lagt op til en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. LO kræver i den forbindelse, at 10. klasse løsrives fra folkeskolen. Det er ikke mangel på søgning, der gør en ændring nødvendig, for eleverne strømmer i bogstaveligste forstand til 10. klasserne. Hvor den andel af de unge, der tog 10. klasse, i en længere periode lå nogenlunde konstant på lidt over 50 pct., viser en helt ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at det nu er knap 70 pct. af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse. Udviklingen skyldes ikke mindst efterskolernes voldsomme popularitet. O v e rf l ø d i g Udgifterne til 10. klasse beløber sig til mere end 2 mia. kroner årligt, og de penge er givet dårligt ud, mener uddannelsessekretær i LO, Harald Børsting. 10. klasse er overflødig, som den bruges nu. Den skal ikke være en mere eller mindre automatisk fortsættelse af grundskolen, men i stedet et supplement og aktivt tilvalg, som kan ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. Den typiske elev bør i fremtiden fortsætte i en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 9. klasse, og derfor skal folkeskolen i princippet slutte med det 9. folkeskoleår, mener han. Harald Børsting kan godt forstå, at 10. klasse i dag trækker som fluepapir. Den lanceres ikke mindst på de stadig mere søgte efterskoler som et spændende friår med mere frihed og kreativitet end i de ni års grundskole. Men som sådan burde den være overflødig, for den ny folkeskolelov giver rig mulighed for frihed, medbestemmelse og kreativitet hele vejen igennem grundskolen, påpeger han. Hvis de muligheder i højere grad blev realiseret, ville 10. klasse være overflødig for det store flertals vedkommende. På mangelsiden peger Harald Børsting på, at målsætningerne for 10. klasse i dag er for svage og uklare, og at eleverne kun i begrænset omfang tilegner sig nye, faglige færdigheder. Samtidig er der ingen konkret gevinst at opnå ved at gennemgå 10. klasse, for afgangsprøven efter 9. klasse giver i forvejen adgang til alle ungdomsuddannelser. Personlig udvikling og vejledning Vi kan selvfølgelig ikke se bort fra, at nogle elever kan have brug for et ekstra skoleår til at udvikle sig personligt og til at få styr på, hvilken uddannelse, de egentlig ønsker. Ved at side 7

8 tilbyde et sådant år kan vi også forhindre, at for mange vælger forkert, så de enten falder fra eller må tage to ungdomsuddannelser. Men netop derfor skal det 10. skoleår tilrettelægges som en brobygning til enten erhvervsuddannelse eller gymnasiet og både fysisk og indholdmæssigt adskilles fra folkeskolen, mener han. LO foreslår, at man i den alternative 10. klasse vægter personlig udvikling og vejledning ved at kombinere det bedste fra de introducerende brobygningsforløb og den fri ungdomsuddannelse. Den primære målgruppe bør være de unge, der enten er uafklarede med hensyn til valg af uddannelse, eller ikke har de nødvendige, faglige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I stedet for et alment forløb foreslår LO, at der i højere grad tages hensyn til den enkelte elevs behov og laves en individuel handlingsplan. Det er vigtigt, at eleverne på dette tidspunkt oplever et miljøskift og målrettet ledes videre mod en kompetencegivende uddannelse, så undervisningen skal foregå enten på 10. klasse-centre eller på efterskoler. B e s p a relser ved begrænsning Sammenlignet med andre lande er danske unge betydelig ældre, når de får deres uddannelse. Beregninger foretaget af Finansministeriet viser, at det ekstraordinære tidsforbrug i uddannelsessystemet går hårdt ud over samfundsøkonomien. Blev merforbruget bare halveret, ville det på lang sigt kunne øge beskæftigelsen med op imod personer. Efter venteperioder og studieskift er den næstvigtigste årsag til det ekstraordinære tidsforbrug, at så stor en andel af danske unge går i 10. klasse. Yderligere information: Gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 8