Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet"

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere, ville 24 pct. kvitte jobbet på stedet. Det står i skarp kontrast til det antal timer, som lønmodtagerne rent faktisk arbejder. 57 pct. af de mandlige lønmodtagere arbejder nemlig op til 50 timer eller mere om ugen. Udsigt til lønudvikling på 4,25 pct Forårets overenskomster og regerin - gens indgreb fører til en stigning i arbejdsgivernes lønomkostninger på godt fire pct. Det første overenskomstår er på grund af de ekstra feriedage dyrere end det andet. 10. klasse skal væk fra folkeskolen De unge risikerer at spilde tiden og samfundet penge på den nuværende 10. klasse i folkeskolen. LO mener, at der i stedet er behov for at bygge bro til ungdomsuddannelserne. Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet Hvis det ikke lige var fordi, vi skal have smør til brødet, ville hver fjerde lønmodtager helst kvitte jobbet. Det viser en Gallup-undersøgelse gennemført for Udspil. Resultatet står i skarp kontrast til den tid, vi rent faktisk bruger til arbejde. Næsten halvdelen af de danske lønmodtagere arbejder nemlig op til 50 timer eller mere om ugen. Vi arbejder mere og mere. Næsten halvdelen af de danske lønmodtagere arbejder mellem 40 timer om ugen og op til 50 timer eller mere. Men hvis vi kunne tillade os at se bort fra egne økonomiske forhold eller arbejdsgivernes forventninger, ville hver fjerde lønmodtager slet og ret kvitte jobbet. For flertallet ville det sandsynligvis kræve en Lotto-gevinst af de helt store. Virkeligheden er da også helt anderledes. For 43 pct. af de danske lønmodtagere arbejder over 40 timer om ugen og op til 50 timer eller mere. Det fremgår af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for LO s nyhedsbrev Udspil. Undersøgelsen er foretaget i maj måned i år. I alt lønmodtagere blev interviewet til undersøgelsen, der havde til formål at afklare lønmodtagernes forhold til tid - såvel arbejdstid som fritid. Undersøgelsen afslører en skarp kontrast mellem det antal timer, danske lønmodtagere rent faktisk tilbringer på arbejdet og det antal timer, de i virkeligheden helst ville yde. De lønmodtagere, der deltog i undersøgelsen blev stillet spørgsmålet: Hvis De selv kunne vælge, uden at skulle tage hensyn til Deres arbejdsgiver eller deres personlige økonomi, hvor mange timer pr. uge ville De da foretrække at arbejde? Arbejder for smør til brødet Sommerferie Udspils redaktion holder også sommerferie. Derfor udkommer Udspil næste gang til august. Helt præcist den onsdag den 5. august Overraskende svarede 24 pct., at de ville kvitte jobbet. Næsten hver fjerde lønmodtager vil altså foretrække en arbejdstid på nul timer om ugen. En forsigtig konklusion antyder med andre ord, at næsten hver fjerde lønmodtager udelukkende går på arbejde for at få smør til brødet. I den anden ende af skalaen foretrækker næsten hver tredje lønmodtager at arbejde mellem 31 og 40 timer om ugen, mens 28 pct. vil foretrække at arbejde mellem 21 og 30 timer. 8. juli1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ) og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Så meget arbejder vi pct Så meget arbejder vi - fordelt på mænd og kvinder pct Der er stort set ingen forskel mellem mænd og kvinder - i hvert fald ikke for den gruppe, der helst ville forlade arbejdsmarkedet, hvis de kunne. Kvinder vil have normal arbejdstid Derimod er der en markant forskel mellem mænd og kvinders ønsker til arbejdstiden i den øvre ende af arbejdstidsskalaen. Her viser det sig nemlig, at hele 42 pct. af mændene ønsker en arbejdstid på mellem 31 og 40 timer. Kvindelige lønmodtagere ville, hvis de selv kunne bestemme, prioritere en arbejdstid mellem 21 og 30 timer om ugen. Hele 40 pct. af kvinderne vil helst placere deres arbejdstid inden for dette interval. Undersøgelsen har også afdækket den faktiske arbejdstid for danske lønmodtagere. Her viser det sig, at i alt 43 pct. af lønmodtagerne faktisk arbejder mere end 40 timer om ugen. Knap hver tredje lønmodtager arbejder op til 49 timer om ugen, mens 14 pct. arbejder mere end 50 timer om ugen. Det er især mændene, der trækker gennemsnittet op. Hele 57 pct. af mændene arbejder nemlig mere end 40 timer om ugen. For kvindernes vedkommende er det 29 pct., der tilbringer så mange timer hver uge på arbejdspladsen. 58 pct. af de kvindelige lønmodtagere arbejder mellem 30 og 39 timer om ugen mod kun 39 pct. af deres mandlige kolleger. Højtuddannede arbejder mest Et portræt af en lønmodtager, der arbejder mere end 40 timer om ugen, kan ifølge undersøgelsen beskrives som en mand i den erhvervsdygtige alder, der har en studentereksamen og en højere uddannelse som ballast eller en selvstændig erhvervsdrivende, der desuden har en årsindtægt på den rigtige side af kr. om året. Det gør ikke nogen voldsom forskel, om han har børn eller ej. Eksempelvis arbejder 42 pct. af de lønmodtagere, der har børn, fra 40 timer om ugen til over 50 timer om ugen. Det samme tal for barnløse svarpersoner er 44 pct. Et andet markant træk er, at lønmodtagere med mange ugentlige arbejdstimer åbenbart ikke kan forestille sig at nedsætte arbejdstiden drastisk. Ikke en gang blandt børnefamilierne. Her ville 32 pct. foretrække at fortsætte med det høje ugentlige antal arbejdstimer, mens 41 pct. af dem uden børn vil fortsætte i samme høje gear. Alligevel viser undersøgelsen, at der er sket i kraftigt skred blandt danske lønmodtagere i retning af ønsket om mere fritid. Fritid fremfor lønforh ø j e l s e r Svarpersonerne blev nemlig også bedt om at prioritere mellem ønsket om lønforhøjelser og nedsat arbejdstid. Gallup har stillet dette spørgsmål flere gange gennem årene. Første gang i Dengang mente 45 pct. af lønmodtagerne, at det var vigtigere med lønforhøjelser end at få nedsat arbejdstiden. Kun 24 pct. ville prioritere en arbejdstidsnedsættel- Mænd Kvinder Side 2

3 Så meget ønsker vi at arbejde Så meget ønsker vi at arbejde - fordelt på mænd og kvinder pct. 40 pct Mænd Kvinder se, mens 31 pct. ikke kunne foretage en sådan prioritering. I dag mener blot 38 pct. af lønmodtagerne, at lønforhøjelser er vigtigere end nedsat arbejdstid. Til gengæld er andelen af lønmodtagere, der prioriterer nedsat arbejdstid, fordoblet siden I dag vil hver anden lønmodtager således foretrække, at arbejdstiden blev sat ned. Det tal har ligget stabilt gennem de sidste 14 år. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 3

4 Stabil lønudvikling Udsigt til lønudvikling på 4,25 pct. Forårets overenskomstaftaler og regeringsindgrebet betyder, at der vil være en udvikling i arbejdsgivernes lønomkostninger på godt fire pct. om året. Dog vil det første overenskomstår være noget dyrere end det andet. Det viser beregninger, LO har foretaget Lønudviklingen inden for Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) område har frem til andet kvartal i år været meget stabil. I følge DA s egen konjunkturstatistik er den opgjort til 4,1 pct. Trods nye overenskomster og regeringsindgreb ser dette niveau ud til at blive fastholdt i den nuværende overenskomstperiode. Beregninger, som LO s økonomiske sektion har foretaget, viser dog, at det første overenskomstår vil være dyrere end det andet. I år vil aftaleomkostningerne vokse med ca. 4,75 pct., mens de i det følgende overenskomstår vil blive forøget med knap 3,5 pct. Forskellen mellem de to år skyldes hovedsageligt overenskomstens og regeringsindgrebets indførelse af de nye fridage. Men også, at minimallønnen på DI/CO-Industri-området er steget både den 1. februar og den 1. marts i år med i alt 3,60 kr. - eller 4,8 pct. Aftalt og faktisk lønudvikling på LO/ DA-området 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 maj/94 aug/94 nov/94 feb/95 maj/95 aug/95 nov/95 feb/96 maj/96 aug/96 nov/96 feb/97 maj/97 aug/97 nov/97 feb/98 maj/98 aug/98 nov/98 feb/99 maj/99 aug/99 nov/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Side 4

5 Aftalt og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 aug/94 feb/95 aug/95 feb/96 aug/96 feb/97 aug/97 feb/98 aug/98 feb/99 aug/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Aftalt og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægsbranchen 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% feb/94 aug/94 feb/95 aug/95 feb/96 aug/96 feb/97 aug/97 feb/98 aug/98 feb/99 aug/99 feb/00 Aftalte omkostningsstigninger Simpelt gennemsnit Trimmet gennemsnit Den faktiske lønudvikling ventes ikke at svinge i samme grad som aftaleomkostningerne. Der er nemlig en klar tendens til et mere jævnt forløb i lønudviklingen ude på arbejdspladserne. Derfor venter økonomerne en lønstigningstakt på ca. 4,25 pct. i år og næste år. I LO s beregninger er omkostningseffekten af fridagene indregnet fra det tidspunkt, hvor side 5

6 retten træder i kraft. Det gælder også for regeringsindgrebets ferie- og børnefridage. Disse er indregnet i overenskomstperioden, selv om de følger kalenderåret. Regeringsindgrebet indebar, at arbejdsgiverne blev kompenseret for en del af lønomkostningerne. Det skete dels via en mindre udbygning af arbejdsmarkedspensionerne og dels via afskaffelse af sygeskatten på 325 kr. pr. fuldtidsansat. Nedslaget i pensionen vil kunne ses på lønudviklingen, mens sygeskattens afskaffelse kun vil optræde i opgørelsen over arbejdsgivernes omkostninger. Arbejdsgivernes omkostninger ved at have arbejdskraft vil derfor kunne udvikle sig i et langsommere tempo end lønningerne. Industriens aftaleomkostninger stiger med 5,6 pct. i år Aftaleomkostningerne på industriens område stiger også kraftigst i det første overenskomstår. Alt i alt med 5,6 pct. mod 3,4 pct. i det andet overenskomstår. Stigningen for ansatte inden for fremstillingsvirksomhed har indtil andet kvartal i år holdt sig lige under fire pct. Det var ca. et procentpoint under de aftalte stigninger. Men det opvejes af højere stigninger end de aftalte i perioden inden. Mindstebetalingssatsen steg med 1,75 kr. den 1. marts 1997, med 1,60 kr. den 1. februar i år og igen med 2,00 kr. den 1. marts. Derudover sluger de aftalte fridage ca. 1 pct. af lønsummen. Også justeringen af genetillæggene med 8,5 pct. har betydning for omkostningerne i det første overenskomstår. Industrilønningerne ventes at forløbe jævnt de næste to år. Det vil sige under aftaleomkostningerne i år og over dette niveau til næste år. Byggebranchen store udsving Bygge- og anlægsbranchen har i første kvartal i år vist tegn på en accelererende lønudvikling med stigninger på 4,5 pct. Men det er et område, der er præget af store udsving. Den aftalte lønstigningstakt er opgjort til 3,75 pct. og 3,1 pct i henholdsvis første og andet overenskomstår. Gennemsnittet udgør således knap 3,5 pct. henover overenskomstperioden, men det vil være overraskende, hvis den faktiske lønudvikling bliver lavere end fire pct., når de lokale lønforhandlinger om akkorder, bonus og timeløn er tilendebragt. På serviceområdet - der blandt andet omfatter butiksområdet, hvor HK har overenskomst - løber den treårige overenskomst fra 1997 stadig. Den indebar høje lønstigninger i det første og tredje overenskomstår. Sammenholdt med de andre overenskomster på området er de aftalte lønstigninger i servicebranchen stort set konstante. Yderligere information: LO-konsulent Jens-Christian Stougaard på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 6

7 10. klasse skal væk fra folkeskolen Unge spilder tid og samfundet penge på den nuværende 10. klasse, der enten bruges som parkering eller til kreativ, personlig udfoldelse. I stedet er der brug for en brobygning til ungdomsuddannelserne, mener LO Regeringen har lagt op til en omfattende reform af ungdomsuddannelserne. LO kræver i den forbindelse, at 10. klasse løsrives fra folkeskolen. Det er ikke mangel på søgning, der gør en ændring nødvendig, for eleverne strømmer i bogstaveligste forstand til 10. klasserne. Hvor den andel af de unge, der tog 10. klasse, i en længere periode lå nogenlunde konstant på lidt over 50 pct., viser en helt ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet, at det nu er knap 70 pct. af en ungdomsårgang, der vælger 10. klasse. Udviklingen skyldes ikke mindst efterskolernes voldsomme popularitet. O v e rf l ø d i g Udgifterne til 10. klasse beløber sig til mere end 2 mia. kroner årligt, og de penge er givet dårligt ud, mener uddannelsessekretær i LO, Harald Børsting. 10. klasse er overflødig, som den bruges nu. Den skal ikke være en mere eller mindre automatisk fortsættelse af grundskolen, men i stedet et supplement og aktivt tilvalg, som kan ruste eleverne til en ungdomsuddannelse. Den typiske elev bør i fremtiden fortsætte i en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter 9. klasse, og derfor skal folkeskolen i princippet slutte med det 9. folkeskoleår, mener han. Harald Børsting kan godt forstå, at 10. klasse i dag trækker som fluepapir. Den lanceres ikke mindst på de stadig mere søgte efterskoler som et spændende friår med mere frihed og kreativitet end i de ni års grundskole. Men som sådan burde den være overflødig, for den ny folkeskolelov giver rig mulighed for frihed, medbestemmelse og kreativitet hele vejen igennem grundskolen, påpeger han. Hvis de muligheder i højere grad blev realiseret, ville 10. klasse være overflødig for det store flertals vedkommende. På mangelsiden peger Harald Børsting på, at målsætningerne for 10. klasse i dag er for svage og uklare, og at eleverne kun i begrænset omfang tilegner sig nye, faglige færdigheder. Samtidig er der ingen konkret gevinst at opnå ved at gennemgå 10. klasse, for afgangsprøven efter 9. klasse giver i forvejen adgang til alle ungdomsuddannelser. Personlig udvikling og vejledning Vi kan selvfølgelig ikke se bort fra, at nogle elever kan have brug for et ekstra skoleår til at udvikle sig personligt og til at få styr på, hvilken uddannelse, de egentlig ønsker. Ved at side 7

8 tilbyde et sådant år kan vi også forhindre, at for mange vælger forkert, så de enten falder fra eller må tage to ungdomsuddannelser. Men netop derfor skal det 10. skoleår tilrettelægges som en brobygning til enten erhvervsuddannelse eller gymnasiet og både fysisk og indholdmæssigt adskilles fra folkeskolen, mener han. LO foreslår, at man i den alternative 10. klasse vægter personlig udvikling og vejledning ved at kombinere det bedste fra de introducerende brobygningsforløb og den fri ungdomsuddannelse. Den primære målgruppe bør være de unge, der enten er uafklarede med hensyn til valg af uddannelse, eller ikke har de nødvendige, faglige færdigheder til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I stedet for et alment forløb foreslår LO, at der i højere grad tages hensyn til den enkelte elevs behov og laves en individuel handlingsplan. Det er vigtigt, at eleverne på dette tidspunkt oplever et miljøskift og målrettet ledes videre mod en kompetencegivende uddannelse, så undervisningen skal foregå enten på 10. klasse-centre eller på efterskoler. B e s p a relser ved begrænsning Sammenlignet med andre lande er danske unge betydelig ældre, når de får deres uddannelse. Beregninger foretaget af Finansministeriet viser, at det ekstraordinære tidsforbrug i uddannelsessystemet går hårdt ud over samfundsøkonomien. Blev merforbruget bare halveret, ville det på lang sigt kunne øge beskæftigelsen med op imod personer. Efter venteperioder og studieskift er den næstvigtigste årsag til det ekstraordinære tidsforbrug, at så stor en andel af danske unge går i 10. klasse. Yderligere information: Gruppekoordinator Peter Høier på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 8

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde LO S NYHEDSBREV 19 1998 Efterløn I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Garantibevis og nedsat arbejdstid kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet...................1 Skal de ældste på arbejdsmarkedet overtales

Læs mere

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

Stabil lønudvikling. de kommende år

Stabil lønudvikling. de kommende år LO S NYHEDSBREV 22 1998 Lønstigningstakter I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Stabil lønudvikling de kommende år............ 1 Når forårets regeringsindgreb i overens - komstforhandlingerne er fuldt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d

E u ropæiske fagfore n i n g s- medlemmer kræver try g h e d LO S NYHEDSBREV 16 1998 Fagbevægelsens fremtid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Europæiske fagforeningsmedlemmer kræver tryghed....... 1 Fagforeningerne i Europa skal levere tryghed til medlemmerne.

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t LO SNYHEDSBREV 11 1998 OK 98-resultatet I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Reallønsfremgang og konkurrenceevnen sikret.............. 1 OK 98 sikrer lønmodtagerne en fremgang i reallønen og virksomhedernes

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015

Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 NOTAT 15-0637 - POUL 09-12-2015 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Lønudviklingen i 3. kvartal 2015 Stigende lønudvikling i kommuner, regioner og staten men uændret lønudvikling for

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning. Information om aftalen Urafstemning Information om aftalen OK 2007 Nye rettigheder til dig Kære medlem Forliget om industriens overenskomster giver dig nye rettigheder, øger trygheden og giver god plads til kontante lønforhøjelser

Læs mere

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100

Der skal indberettes pensionsbidrag til IP med overenskomstkode 14100 ABAF NYT Februar 2006, nr. 1. Kære ABAF-medlem! Dette er ABAFs første nyhedsbrev. Nyhedsbrevet indeholder de aktuelle nyder fra ABAF og fra ABAFs hjemmeside. Nyhedsbrevet vil udkomme efter behov, men så

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor - november 2009 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Landsoverenskomsten for butik Indgåelse af aftale på butiksområdet Den 28. februar 2010 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten

Læs mere

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n

A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n LO SNYHEDSBREV 24 1998 Tværfaglig jobanvisning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e A-kasser ikke en stopklods i arbejdsmarkedspolitikken..... 1 Godt 114.000 a-kassemedlemmer skifter hvert år a-kasse.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010

Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 NYHEDSBREV Lønstigninger i den offentlige og den private sektor februar 2010 Danmarks Statistik (DS) opgør som den eneste statistikproducent lønstigningstakter 1 for både den statslige, den kommunale/regionale

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016

Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 NOTAT 15-0637 - POUL 09-06-2016 KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Stigende lønudvikling 1. kvartal 2016 Stigende lønudvikling i alle sektorer. Reallønnen har det forholdsvis godt, idet

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

Lønudviklingen 2. kvartal 2017 Lønudviklingen. kvartal 7. august 7 Øget lønstigningstakt som følge af stigning i fritvalgsbidrag Fra. kvartal til. kvartal 7 er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Nettotilgangen til ledighed har siden 21 været tæt på nul

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

8.500 mangler praktikplads

8.500 mangler praktikplads LO S NYHEDSBREV 3 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 8.500 mangler praktikplads... 1 Der er fortsat mangel på praktikpladser - samtidig stiger anvendelsen af skolepraktikken. Der er en

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet

Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet Lønudviklingen 1. kvartal 2015 19. juni 2015 Lille reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 1. kvartal 2015 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,8 pct. Funktionærernes løn

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst 3F n ndler din rha ov fo mst sko en er nsportgru Tra pp e CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere