2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet. Break Break 1. Vigtig information før du ansøger. Projektets navn

Transkript

1 Projektets navn FUEL EU medfinansiering (kr.) ,76 Vedhæftede filer Bilag 1 Effektkæder Før-Under-Efter-aktiviteter.pdf Bilag 2 Geografisk udrulning.xlsx Bilag 3 Model over projektet.jpg Bilag 4 Brændende platform og projektresume.pdf Bilag 5 output-effekttal FUEL inkl. langsigtet effekt.xlsx Bilag 5a Bag om tallene for FUEL.pdf Bilag 6 Partnererklæringer - samlet.pdf Bilag 7 Partnerskabsaftale Dansk Industri mfl..pdf Bilag 8 Partnerskabsaftale Dansk Byggeri mfl..pdf Bilag 9 Oversigt bilag FUEL.pdf Break Break 1. Vigtig information før du ansøger Jeg har gjort mig bekendt med indholdet i denne menu 2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet Ja Vækstfora m.m. Program Vækstforum Hovedstaden Socialfonden AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 1

2 Prioritetsakse Investeringsprioritet Aktivitet 4. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 4.1 Erhvervsuddannelser 4.1.A Erhvervsuddannelser Kort vurdering af overensstemmelse mellem projektet og investeringsprioriteten Det vurderes, at der er overensstemmelse imellem projekt og investeringsprioritet, hvilket er bekræftet løbende igennem dialog med Vækstforum. Projektet har som formål at øge antallet af elever, der vælger EUD, øge antallet af praktikaftaler samt øge antallet af elever, der gennemfører EUD. Det skal understøtte, at virksomhederne i højere grad har adgang til den faglærte arbejdskraft, de har behov for og efterspørger til gavn for væksten i regionen og i Danmark. 3. Vækstforum - information samt valg af indsatsområde Vælg indsatsområde fra Vækstforum Hovedstaden Vælg indsatsområde fra Vækstforum Hovedstaden 4. Talent og kompetencer i verdensklasse Kort begrundelse for valg af regionalt indsatsområde (se hjælpetekst) Projekt FUEL indskriver sig i indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse med sit fokus på udvikling af den kommende arbejdsstyrke. Projekt FUEL indskriver sig i ReVUS, Region Hovedstadens vækst - og udviklingsstrategi, der har som målsætning at gøre Greater Copenhagen til en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. 4. Stamoplysninger (projektet og kontraktansvarlig partner) Projektets navn FUEL Projektets startdato Projektets slutdato CVR-P, CVR under stiftelse eller CPR CVR-P (Produktionsnummer) CVR-P nummer Navn Selskabsform Frederikssund Kommune Rådhuset Primærkommune CVR nummer Adresse Torvet 2 Postnummer 3600 AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 2

3 By Region Frederikssund Hovedstaden Branche (NACE kode) 8411 Branche beskrivelse Generelle offentlige tjenester Telefon Projektansvarlig/kontaktperson fornavn Projektansvarlig/kontaktperson efternavn Jan Milandt Projektansvarlig/kontaktperson Telefon Projektansvarlig/kontaktperson Regnskabsansvarlig (for- og efternavn) Mette Viksø-Nielsen Regnskabsansvarlig Telefon Regnskabsansvarlig Tegningsberettigede er flyttet til punkt 15 i hovedmenuen (15. Erklæring og underskrift). Har projektet anden adresse end kontraktansvarlig partner? Nej AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 3

4 5. Hovedaktiviteter (liste) samt projektspecifikke output og effekter Projektets hovedaktiviteter Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Navn på hovedaktiviteten Karrierelæring for elever i udskolingen Styrket virksomhedssamarbejde Fastholdelse og vejledning tæt på eleverne Talent- og innovationsforløb Øget internationalisering Virksomhedsforum WhiteSpace Projektets 7. aktivitet "-" Projektets 8. aktivitet "-" Ønsker du at definere projektspecifikke indikatorer (output og effekter)? (se hjælpeteksten) Nej AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 4

5 6. Hovedaktiviteter, output og effekter (i projektperioden) Hovedaktiviteter Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Apr Aug Sep Feb Mar Aug Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: - Projektets 1. aktivitet 1. Karrierelæring. Indikator: Antal elever, der har deltaget i karrierelæringsforløb. Datakilde: Lærere registrerer deltagere. Ialt: 725 elever. - Projektets 2. aktivitet 2. Styrket virksomhedssamarbejde. Indikator: Min. 30 virksomhedsambassadører har deltaget i udviklingen og gennemførelsen af praktik-og karriereforberedende aktiviteter på erhvervsskoler og i virksomheder. Min. 600 elever og 400 forældre har deltaget på arrangementer afholdt af skolerne i samarbejde med virksomhederne. Dvs ialt 1000 personer. Datakilder: 1: Deltagende virksomheder underskriver deltager-kontrakt. 2: Registrering af elev-deltagelse ved arrangementer 3: Registrering af forældre- og elevdeltagelse ved arrangementer. - Projektets 3. aktivitet 3. Fastholdelse og vejledning. Indikator: Min. 80 GF-lærere har deltaget i workshops og aktionslæringsforløb om vejledning. Min. 300 elever har modtaget undervisningsbaseret vejledning af de 80 lærere. Datakilder: Registrering af workshopdeltagere og elever. - Projektets 4. aktivitet 4. Talent og innovation.indikator: 280 elever har i alt gennemført talent og innovationsforløb. Datakilde: Registrering af elevdeltagelse - Projektets 5. aktivitet 5. Internationalisering. Indikator: Der er etableret 10 partnerskaber med internationale skoler og internationale virksomheder. Ialt 200 GF-elever har været i udlandet og deltaget i et internationalt forløb på skole og / eller virksomhed. - Projektets 6. aktivitet 6. Indikator: Der er afholdt 3 matchmesser med deltagelse af i alt min. 500 elever og i alt 60 forskellige virksomhedsstande. Datakilde: Registrering af deltagere på matchmesserne. Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Overført Sep Feb Mar Aug Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 5

6 - Projektets 1. aktivitet 1. Karrierelæring. Indikator: Antal elever, der har deltaget i karrierelæringsforløb. Datakilde: Lærere registrerer deltagere. Ialt: 725 elever. - Projektets 2. aktivitet 2. Styrket virksomhedssamarbejde. Indikator: Min. 30 virksomhedsambassadører har deltaget i udviklingen og gennemførelsen af praktik-og karriereforberedende aktiviteter på erhvervsskoler og i virksomheder. Min. 600 elever og 400 forældre har deltaget på arrangementer afholdt af skolerne i samarbejde med virksomhederne. Dvs ialt 1000 personer. Datakilder: 1: Deltagende virksomheder underskriver deltager-kontrakt. 2: Registrering af elev-deltagelse ved arrangementer 3: Registrering af forældre- og elevdeltagelse ved arrangementer - Projektets 3. aktivitet 3. Fastholdelse og vejledning. Indikator: Min. 80 GF-lærere har deltaget i workshops og aktionslæringsforløb om vejledning. Min. 300 elever har modtaget undervisningsbaseret vejledning af de 80 lærere. Datakilder: Registrering af workshopdeltagere og elever. - Projektets 4. aktivitet 4. Talent og innovation.indikator: 280 elever har i alt gennemført talent og innovationsforløb. Datakilde: Registrering af elevdeltagelse - Projektets 5. aktivitet 5. Internationalisering. Indikator: Der er etableret 10 partnerskaber med internationale skoler og internationale virksomheder. Ialt 200 GF-elever har været i udlandet og deltaget i et internationalt forløb på skole og / eller virksomhed. - Projektets 6. aktivitet 6. Indikator: Der er afholdt 3 matchmesser med deltagelse af i alt min 500 elever og i alt 60 forskellige virksomhedsstande. Datakilde: Registrering af deltagere på matchmesserne. Projektets hovedaktiviteter (periodeopdelt fremdrift) Overført Sep Feb Mar Apr Sum Projektets 1. aktivitet Projektets 2. aktivitet Projektets 3. aktivitet Projektets 4. aktivitet Projektets 5. aktivitet Projektets 6. aktivitet Projektets 7. aktivitet Projektets 8. aktivitet WhiteSpace Noter: - Projektets 1. aktivitet 1. Karrierelæring. Indikator: Antal elever, der har deltaget i karrierelæringsforløb. Datakilde: Lærere registrerer deltagere. Ialt: 725 elever. - Projektets 2. aktivitet 2. Styrket virksomhedssamarbejde. Indikator: Min. 30 virksomhedsambassadører har deltaget i udviklingen og gennemførelsen af praktik-og karriereforberedende aktiviteter på erhvervsskoler og i virksomheder. Min. 600 elever og 400 forældre har deltaget på arrangementer afholdt af skolerne i samarbejde med virksomhederne. Dvs ialt 1000 personer. Datakilder: 1: Deltagende virksomheder underskriver deltager-kontrakt. 2: Registrering af elev-deltagelse ved arrangementer 3: Registrering af forældre- og elevdeltagelse ved arrangementer - Projektets 3. aktivitet 3. Fastholdelse og vejledning. Indikator: Min. 80 GF-lærere har deltaget i workshops og aktionslæringsforløb om vejledning. Min. 300 elever har modtaget undervisningsbaseret vejledning af de 80 lærere. Datakilder: Registrering af workshopdeltagere og elever. - Projektets 4. aktivitet 4. Talent og innovation.indikator: 280 elever har i alt gennemført talent og innovationsforløb. Datakilde: Registrering af elevdeltagelse - Projektets 5. aktivitet 5. Internationalisering. Indikator: Der er etableret 10 partnerskaber med internationale skoler og internationale virksomheder. Ialt 200 GF-elever har været i udlandet og deltaget i et internationalt forløb på skole og / eller virksomhed. - Projektets 6. aktivitet 6. Indikator: Der er afholdt 3 matchmesser med deltagelse af i alt min 500 elever og i alt 60 forskellige virksomhedsstande. Datakilde: Registrering af deltagere på matchmesserne. Output 6-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift Apr Aug Sep Feb Mar Aug Sum AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 6

7 4A.1 Antal deltagere A.2 Antal praktikpladser WhiteSpace Noter: - 4A.1 Antal deltagere Datakilde: Udfyldelse af start - slut-skemaer for de aktiviteter, hvor dette er relevant. Og for enkeltstående arrangementer udfylder koordinator / projektleder samlet deltagerliste inkl. navn, udd. og telefonnr. 6-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift Overført Sep Feb Mar Aug Sum 4A.1 Antal deltagere A.2 Antal praktikpladser WhiteSpace Noter: - 4A.1 Antal deltagere Datakilde: Udfyldelse af start - slut-skemaer for de aktiviteter, hvor dette er relevant. Og for enkeltstående arrangementer udfylder koordinator / projektleder samlet deltagerliste inkl. navn, udd. og telefonnr. - 4A.2 Antal praktikpladser Obs: der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. fordelsuddannelser og dimension. 6-Programfastsatte output (periodeopdelt fremdrift Overført Sep Feb Mar Apr Sum 4A.1 Antal deltagere A.2 Antal praktikpladser WhiteSpace Noter: - 4A.1 Antal deltagere Datakilde: Udfyldelse af start - slut-skemaer for de aktiviteter, hvor dette er relevant. Og for enkeltstående arrangementer udfylder koordinator / projektleder samlet deltagerliste inkl. navn, udd. - 4A.2 Antal praktikpladser Datakilder: Alle deltagende virksomheder, herunder ambassadør-virksomheder kontaktes mhp løbende registrering af nyindgåede, additionelle praktikpladser. Resultater (effekter) 15-Programfastsatte resultater (effekter) (periodeopdelt fremdrift) 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Apr Aug Sep Feb Mar Aug Sum WhiteSpace Noter: - 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med Målemetode: Obs. Der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. en erhvervsuddannelse umiddelbart fordelsuddannelser og dimension. efter deltagelsen AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 7

8 15-Programfastsatte resultater (effekter) (periodeopdelt fremdrift) 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Overført Sep Feb Mar Aug Sum WhiteSpace Noter: - 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med Målemetode: Obs. Der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. en erhvervsuddannelse umiddelbart fordelsuddannelser og dimension. efter deltagelsen - 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Målemetode: Obs. Der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. fordelsuddannelser og dimension. 15-Programfastsatte resultater (effekter) (periodeopdelt fremdrift) 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Overført Sep Feb Mar Apr Sum WhiteSpace Noter: - 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med Målemetode: Obs. Der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. en erhvervsuddannelse umiddelbart fordelsuddannelser og dimension. efter deltagelsen - 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Obs: Udover de her anførte effekter er der desuden langsigtede effekter i form af de elever, der starter på gf undervejs i FUEL og færdiggør uddannelsen op til 4 år efter, nemlig i Det drejer sig om yderligere 108 elever. Målemetode: Obs. Der tages generelt forbehold for konsekvenser af 3. partsaftalen mhp. fordelsuddannelser og dimension. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 8

9 7. Effekter (efter projektperioden) Resultater (effekter) Programfastsatte resultater (effekter) (efter projektperioden) 4A.3 Antal deltagere, der er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen 4A.4 Antal deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen Overført måltal Efter projektslut Sum WhiteSpace Noter: AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 9

10 8. Uddybende projektbeskrivelse A. Uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter (se hjælpetekst): A: uddybende beskrivelse af projektets hovedaktiviteter I dette afsnit beskriver vi Før- Under - og Efter-aktiviteterne som udgør FUEL. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at her ikke er tale om en stringent kronologi, hvor aktiviteterne falder som perler på en snor i forhold til elevernes bevægelse igennen uddannelsessystemet. Ofte vil aktiviteterne være rettet til elever, som befinder sig på forskellige stadier i deres uddannelsesog valgproces. Benævnelsen Før- Under og Efter skal ses som en rammesætning, der tydeliggør vigtigheden af de forskellige stadier og overgangene imellem dem. Men hvad aktiviteterne angår vil de i mange tilfælde gå på tværs. A: FØR-AKTIVITETER I FUEL Kort introduktion til FØR-aktiviteter i FUEL: Hvorfor fokus på FØR? Før eleverne har taget det endelige valg af ungdomsuddannelse, der i vidt omfang er STX, er det afgørende at de oplever mulighederne på erhvervsuddannelserne og de efterfølgende karriereveje på det faglærte arbejdsmarked såvel som gennem videreuddannelse. Der er behov for at styrke brandingen og synliggørelsen af EUD muligheder over for grundskoleeleverne (og deres lærere) på de sidste klassetrin, hvis målet skal nås om at 25% af en årgang skal vælge EUD i Hvis elever fra grundskolens ældste klasser gennemfører innovative og kreative forløb i et virksomhedsnært læringsmiljø vil det øge antallet af elever, der søger EUD, fordi de bliver motiverede af at få hands-on viden om forskellige brancher og karrieremuligheder og af at opleve et spændende og imødekommende læringsmiljø på EUD. 1. Karrierelæring: Udvikling og gennemførelse af uddannelsesafklarende og -forberedende læringsforløb - bl.a. i uddannelse og job og valgfaget arbejdskendskab i et samarbejde mellem grundskoler, UU, erhvervsskoler og ikke mindst virksomheder. Aktiviteterne foregår ude på grundskolerne, på virksomheder og i et innovativt og indbydende Campus miljø på de deltagende erhvervsskoler. Metoderne tæller elev-til-elev-læring, hvor elever fra EUD er værter og rollemodeller på undervisningsforløb for udskolingsklasser, samt ved at grundskoleeleverne møder virksomhedsrepræsentanter under læringsforløbet. Virksomhedernes viden om need to og nice to - kompetencer i forhold til jobparathed inden for forskellige brancher danner bl.a. afsæt. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 10

11 Delaktiviteter: 1.A: Udvikling af læringsforløb under temaet uddannelse og job i et samarbejde mellem elevrepræsentanter, grundskolelærere, EUD-lærere, UU, virksomhedernes campusambassadører og evt. ungdomsskole. 1.B: Gennemførelse af læringsforløb. I denne aktivitet deltager grundskoleelever, grundskolelærere, EUD-elever, EUD-lærere, UU, virksomhedernes campusambassadører og evt. ungdomsskole. 1.C: Etablering af fælles inkubatormiljø for grundskolens udskolingsklasser og erhvervsuddannelserne med henblik på at skabe interesse for iværksætteri og styrke kreativ tænkning. Der skabes et fysisk og/eller virtuelt læringsmiljø i form af fx en innovationsportal. Delaktiviteten hænger tæt sammen med aktivitet 4. Talent og innovation, idet EUD-elever indgår i karrierelæringsforløbene som rollemodeller for udskolingseleverne gennem elev-til-elevlæring. 1. Output/effekt: Når grundskoleelever gennemfører læringsforløb, hvor de møder virksomheder og rollemodeller fra EUD får de gennem personlige erfaringer hands-on viden om EUD og de mange mulige karriereveje. Det vil gøre, at flere 9. og 10.kl. elever har en erhvervsuddannelse som første prioritet, når de søger om optagelse på en ungdomsuddannelse. 1. Indikator: 725 elever har gennemført FUELs karierrelæringsforløb. Ressourcer til aktiviteten: timer (Primært til EUD-lærere) Effekt: 284 flere vælger EUD. Aktivitetens geografiske udbredelse: Frederikssund, Lyngby, Gladsaxe, Hillerød (inkl. Halsnæs), Helsingør (inkl. Fredensborg). Partnerskabsdeltagere i aktiviteten: Lærere fra SOPU, Esnord, TEC, KNord, Frederikssund Kommune (fx UU-vejledere) og Frederikssund Erhverv (FE) Projektansvarlig: Knord B: UNDER-AKTIVITETER I FUEL AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 11

12 Kort introduktion til i alt fire forskellige UNDER-hovedaktiviteter i FUEL: Hvorfor fokus på UNDER? Undervejs i elevernes erhvervsuddannelsesforløb er motivation og fastholdelse en stor udfordring for mange. For få unge gennemfører en erhvervsuddannelse i dag, og der er fortsat langt til at nå målet om, at 25% af en ungdomsårgang skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse. Hvis virksomhedernes mangel på kompetent, faglært arbejdskraft i Hovedstadsregionen skal afhjælpes er der behov for indsatser, der går på tværs af gængs organisering og skaber synergi og forpligtende samarbejde imellem erhvervsskoler, virksomheder og kommune UNDERVEJS i elevernes erhvervsuddannelsesforløb, hvor der ellers ses et stort frafald. Hvis undervisningen allerede på grundforløbet bliver tilrettelagt i tæt samspil med virksomheder og får en større praksisnærhed, og grundforløbslærerne klædes bedre på til at skabe undervisningsbaseret vejledning, vil det medføre at flere elever oplever undervisningen relevant og gennemfører uddannelsen. Ydermere, hvis det lykkes at coache flere elever omkring overgang til hovedforløb til at vælge uddannelsesretning efter aftagerbehov og fokusere på fordelsuddannelser, vil det øge antallet af indgåede praktikaftaler, fordi eleverne bliver matchet med de virksomheder, som reelt har - og får - behov for arbejdskraft. Nedenfor præsenteres de fire UNDER-hovedaktiviteter i FUEL (Aktiviteter 2-5). 2. Styrket virksomhedssamarbejde om praktik Formålet er at inddrage virksomheder mere direkte i det praktikforberedende arbejde med elever og deres forældre. Som følge af trepartsaftalen skal der være mere praktikpladsopsøgende arbejde på GF1. Delaktiviteter: 2.A: Udvikling af koncept for karrierelæring og praktikpladssøgning sammen med virksomhedsambassadører. Der vil være læringsaktiviteter på tværs af campusinstitutioner og sammen med virksomheder ift. jobsøgning og CV-skrivning. Elevernes praktikpladssøgning og parathed til at starte i praktik kvalificeres gennem dialog med virksomhederne, herunder kommunen som arbejdsgiver. Frederikssund Erhverv understøtter partnerskabet i forhold til den geografiske udbredelse af konceptet, når det har været udrullet i Frederikssund. 2.B: GF1 elever gennemfører GF-projekt i tæt samarbejde med aftagervirksomhed inden for brancher med stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft. Dette sker gennem udvikling af virksomhedsstillet opgave inden for områder med mangel på lærlinge, hvor virksomheder bedømmer projekterne. (Undervisning i praktikpladssøgning / fx virksomhedsrepræsentanter coacher eleverne). AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 12

13 Varighed: 2x2 ugers projektarbejde inkl. intro og fremlæggelse for virksomheder. 2.C: 1-2 dages prøvepraktik i forbindelse med grundforløbsprojekt på GF1. Elever matches med virksomheder, hvor der er potentiale for at samarbejde om at etablere kortere praktikforløb. 2.D: Forældreinddragelse med henblik på fastholdelse, motivation og parathed til praktik. Forældreinddragelsen opnås ved at arrangere events på skolerne med udstilling af elevernes arbejde inkl. fernisering, rollemodeller og medrivende oplæg 1 x hvert halve år for nye EUDelever og deres familier. På grundforløb inviteres grundforløbselever og deres forældre til totimers arrangementer på skolerne og / eller ude i konkrete virksomheder, der indgår i FUEL, og som vil være med til at åbne et vindue ud til erhvervslivet. Til arrangementerne får deltagerne mulighed for at høre oplæg af rollemodeller og blive klædt på i forhold til at støtte op om deres børns valgprocesser igennem erhvervsuddannelsen. (Fx ved konkurrencer, hvor elevers egne videooptagelser er med til at brande erhvervsuddannelserne). 2. Output: Øget parathed til opstart og gennemførelse af praktikperioder på EUD. Elever (og deres forældre) bliver klædt på til at gennemføre succesfulde lærlingeforløb i et tæt samarbejde med virksomheder, hvilket sikrer øget faglært arbejdskraft inden for brancher med efterspørgsel. 2. Indikator: Min. 30 virksomhedsambassadører har deltaget i udviklingen og gennemførelsen af praktik-og karriereforberedende aktiviteter på erhvervsskoler og i virksomheder for i alt min EUD-elever og deres forældre (600 elever og 400 forældre). Ressourcer til aktiviteten: timer. Geografisk udbredelse: Opstart i Frederikssund og efterfølgende andre partnerskolers lokaliteter. Partnerskabsdeltagere i aktiviteten: SOPU, Esnord, Knord, TEC, FE, Frederikssund Kommune Projektansvarlig: Esnord 3. Fastholdelse og vejledning På baggrund af nyeste viden om vejledning og elevernes valgprocesser tilrettelægges støtte, der matcher elevens behov og ikke omvendt. FUEL iværksætter håndholdt opfølgning på elever, der dropper ud, og virksomheder dedikeres til at støtte op om enkeltstående elever, der er i fare for at falde fra. Virksomhederne (FE) inddrages i de forskellige delaktiviteter, når det er relevant at medtage et virksomhedsperspektiv. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 13

14 Delaktiviteter: 3.A: Udvikling af undervisningsbaseret vejledning på baggrund af nyeste viden. 3.B: Workshops for lærere på Grundforløb 1 (GF1), hvor lærerne videndeler og udvikler sig i forhold til at vejlede elevgruppen. Munder ud i efterfølgende aktionslæringsforløb for deltagende lærere. 3.C: Fortællinger om praktik, herunder branding af skolepraktikken, ved at: - Udvikle skriftligt materiale og film til formidling af gode historier på sociale medier og til pressen - Forældrene skal have viden om, hvordan skolepraktikcentret kan være et sikkerhedsnet i tilfælde af manglende praktik i virksomhed og at det er muligt at starte op i praktikcentret og efterfølgende få en praktikaftale i en virksomhed - Udpegning af rollemodeller, der har haft succes efter skolepraktikken - Vejledning til kvalificeret omvalg 3.D: Fastholdelsescoach Formålet er at sikre, at flere elever er parate til at gennemføre deres praktik og fastholdes herved i deres uddannelse. Fastholdelsescoachen sikrer bedre overgangsfrekvens, ved at være et værn i overgangen mellem Grundforløb 2 (GF2) og Hovedforløb (HF). Delaktiviteten spænder fra at forebygge frafald til at kvalificere et eventuelt omvalg. - På GF2 identificeres elever med udfordringer i forhold til fremmøde/motivation - Fastholdelsescoachen tager direkte kontakt til de elever, der afbryder uddannelsen efter GF2, umiddelbart efter eleven er gået ud. - Fastholdelsescoachen etablerer et socialt miljø for elever, der står uden praktikplads, så eleverne kan støtte hinanden. 3.Output: Flere elever bliver støttet og motiveret til at fortsætte på hovedforløb vha. undervisningsbaseret og håndholdt vejledning udført af kompetente lærere og fastholdelsescoaches, der også etablerer et støttende socialt miljø for elever. 3: Indikator: Min 80 GF-lærere har deltaget i workshops og aktionslæringsforløb om vejledning. Min 300 elever har fået undervisningsbaseret vejledning. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 14

15 Ressourcer til aktiviteten: Ca timer til lærere og fastholdelsescoaches primært på erhvervsskolerne. Partnerskabsdeltagere i aktiviteten er: Esnord, TEC, KNord, SOPU Projektansvarlig: TEC 4.Talent og innovation Formålet er at udvikle og gennemføre talent forløb for erhvervsuddannelseselever, som er motiverede for mere undervisning - og på tværs af hovedindgange. Udgangspunktet vil være at gøre eleverne kompetente i forhold til at kunne bidrage til at skabe innovation, vækst og udvikling, bl.a. ved at styrke deres kompetencer inden for kommunikation, kritisk tænkning, samarbejde og kreativitet. Forløbene vil blive udviklet med høj grad af elevinddragelse fra lærernes side, så det sikres at eleverne ser relevansen i forløbene. Hvis elever deltager i og gennemfører alle fire forløb, udstedes et talent bevis. Der vil blive udviklet fire forløb der vil dække disse kompetencer, som de fire skoler vil afvikle i tæt samarbejde hen over skoleåret. Vinge, som er et af Danmarks største byuviklingsområder og beliggende i Frederikssund, tænkes som fysisk omdrejningspunkt. Vinge udbygges og udvikles med hastige skridt. Udviklingen involverer bl.a. det merkantile område, det tekniske område og social- og sundhedsområdet. Det sker bl.a. i form af udvidet detailhandel, innovative klimaløsninger, living labs samt etablering af bl.a. seniorboliger, der potentielt kan rumme nye velfærdsteknologiske muligheder, hvor SOPU kan være en oplagt samarbejdspartner. En anden kommende mulighed i Frederikssund, der kan anvendes som case, er etablering af et plejehjem, der også kan rumme interessante muligheder inden for bl.a velfærdsteknologi. Aktiviteten retter sig desuden mod udskolingselever i grundskolen, der som led i karrierelæringsaktiviteter medtænkes i talent- og innovationsforløb for og med EUD-elever (1.aktivitet i FUEL). UU inddrages tæt i forløbet. Delaktiviteter: 4.A: Elever og lærere udvikler og gennemfører fire talent- og innovationsforløb, der gør eleverne bedre til kommunikation, kritisk tænkning, samarbejde og kreativitet. Fokus på kreative erhverv, turisme og smart vækst i Hovedstadsregionen. 4.B: Udvikling og gennemførelse af projektforløb med afsæt i erfaringer fra Skills (forår, efterår 2017). Metoderne tæller elev-til-elev-læring, hvor EUD-elever tilrettelægger forløb for udskolingselever i grundskolen - inkl. en årlig konkurrence. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 15

16 4. Output: EUD-elever der er igang bliver mere motiverede til at fortsætte og gennemføre erhversuddannelsen gennem læringsforløb, der er tilrettelagt med høj grad af elevinddragelse. Udskolingselever motiveres til at søge optagelse på EUD, som følge af deltagelse i elev-til-elevlæring og innovative karrierelæringsforløb, der er skabt i samarbejde med virksomheder. 4: Indikator: I alt 280 elever har gennemført talent og innovationsforløb (grundskoleelever og EUD-elever på grundforløb). Ressourcer til aktiviteten: timer (EUD-lærere, UU-vejledere m.fl.) Partnerskabsdeltagere i aktiviteten: SOPU, Frederikssund Kommune, Esnord, TEC, Knord, FE Projektansvarlig: SOPU 5. Internationalisering - Læringsaktiviteter med et internationalt udsyn og skolepraktikophold i udlandet Der er to formål: At tiltrække flere elever til EUD og oprettelse af nye praktikaftaler. Dette sikres ved at udvikle en synlig organisering, som understøtter elevmobilitet i uddannelsesafdelingerne, og italesætter erhvervsskolernes internationale udsyn. Geografi: Norden og Europa. Delaktiviteter: 5.A: Udvikling og gennemførelse af et koncept for internationale skole- og virksomhedsophold, hvor faglige mål dækkes. Deltagere: EUD-elever, EUD-lærere, virksomhedsrepræsentanter Aktivitetens varighed: 2-3 ugers udlandsophold 5.B: Etablering af nye netværkspartnere med internationale skoler og virksomheder med fokus på læring. Deltagere: Elever og lærere fra TEC 5.C: Branding og markedsføring af internationale aktiviteter i form af SoMe-kommunikation og andet oplysningsmateriale til distribution på skoler Grundskoler, UU, efterskoler, produktionsskoler og EUD. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 16

17 Deltagere: EUD-lærere, kommunikationskonsulenter, rollemodeller og virksomhedsrepræsentanter. Hvor og hvordan: SoMe, oplæg (fx på i alt 16 intromøder på de fire EUD-skoler) Output: At flere elever fastholdes i uddannelsen og finder faglig identitet og udvikler internationalt udsyn. 5. Indikator: 200 GF-elever har været i udlandet og deltaget i et internationalt forløb på skole og / eller virksomhed. Skolerne har samlet etableret samlet 10 nye internationale netværkspartnere (skoler / virksomheder). Ressourcer til aktiviteten ialt: Ca timer. Partnerskabsdeltagere i aktiviteten er: SOPU, Esnord, TEC, KNord, FE Projektansvarlig: TEC Samlet output / effekt af UNDER-aktiviteter: Output: 145 praktikaftaler Effekter: 60 deltagere, der er i gang med en erhvervsuddannelse umiddelbart efter deltagelsen (= flere elever søger ind på EUD) 155 deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen (= Flere elever, der færdiggør EUD). C: EFTER-AKTIVITETER I FUEL Kort introduktion til EFTER-aktiviteter i FUEL: Hvorfor fokus på EFTER? AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 17

18 EFTER grundforløbet på en erhvervsuddannelse står eleverne ved en skillevej - og hvilken vej de vælger har afgørende betydning både for dem selv og for de virksomheder, der mangler faglært arbejdskraft nu og i fremtiden. Det er nemlig her, eleverne vælger det fag, som de efterfølgende skal beskæftige sig med ude i den virkelige verden. For at sikre at eleverne efter deres valg af uddannelsesretning får udsigt til livskvalitet i form af efterfølgende jobmuligheder er det nødvendigt at de guides i retning af de uddannelser, hvor virksomhederne reelt har og fremover vil få mangel på arbejdskraft. Det er derfor nødvendigt at styrke samarbejdet og videndelingen på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og sikre, at der skabes en fælles kultur på tværs af interesser og organisationer. Hvis det kan lykkes igennem fælles aktiviteter at sætte spot på, hvad det helt præcist er, virksomhederne efterspørger og dernæst arbejde håndholdt med eleverne i forhold til at etablere de rette match kan det lykkes at øge antallet af elever, der gennemfører EUD og øge antallet af indgåede praktikaftaler. Hvis virksomheder og elever bliver matchet på en håndholdt måde, hvor der løbende tages afsæt i den enkelte elevs forudsætninger OG virksomhedernes behov, og der desuden løbende bliver videndelt og samarbejdet på tværs af erhvervsskoler, virksomheder og kommune om at matche elever til virksomheder med efterspørgsel vil der kunne indgås flere praktikaftaler, og flere elever vil gennemføre EUD, fordi de bliver matchet med virksomheder i højere grad end før. Det vil have gavnlig effekt såvel for eleverne - som for de virksomheder, der står på en brændende platform i form af manglende arbejdskraft fremover. 6: Virksomhedsforum - et mødested for virksomheder, EUD og kommunale partnere Delaktiviteter: 6.A: 4 årlige virksomhedsfora Formål: Sikre kontinuerlig videndeling og forpligtende løsninger på tværs af organisatoriske og faglige grænseflader. Hvilke behov er der til fremtidens EUD-elev? Hvilke barierrer oplever virksomhederne konkret i forhold til at rekruttere lærlinge? Deltagere: Ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra erhvervsskoler, virksomheder og Frederikssund Kommune (herunder UU) stiller skarpt på fælles udfordringer og finder fælles løsninger i et forpligtende samarbejde. 6.B: Årlig matchmesse virksomheder og lærlinge Formål: Virksomhedernes rekruttering af lærlinge gøres mere tilgængelig. Det fysiske møde mellem virksomhed og elev skaber grundlag for et førstehåndsindtryk mellem parterne, og medvirker til mere kvalificeret og varig rekruttering. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 18

19 Hvordan: Afholdelse af match-messer i Vinge umiddelbart inden eleverne afslutter GF2. På messen præsenteres bredden af praktikpladssøgende for inviterede virksomheder. Som en del af forberedelsen for eleverne, indgår konkretisering af gældende EMMA-kriterier. Varighed: 2 timer Deltagere: Elever og forældre 6.C: Erhvervsnat i Frederikssund Virksomheder afholder årlig Erhvervsnat i relation til Kulturnat. Elever (nuværende EUD-elever og grundskolelever) inviteres til inspirerende events, afviklet af virksomheder i samarbejde med projektpartnerne. Varighed: 3 timer 6.D: Konceptudvikling til udbredelse i øvrige kommuner 6: Output: Via kontinuerligt afholdte virksomhedsforum-møder med deltagelse af virksomhedsledere, EUD og kommune iværksættes handlingsorienteret samarbejde på tværs på områder, der har betydning for, at få flere unge ind i lærlingeforløb i virksomhederne. På årlige og stærkt brandede matchmesser skabes nye praktikaftaler og 1:1 match imellem virksomheder og elever. 6: Indikatorer: Der er afholdt i alt 12 virksomhedsfora med deltagelse af i alt min. 50 forskellige virksomhedsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og medarbejdere fra de 4 deltagende skoler, FE samt UU-ledere. Der er afholdt 3 matchmesser med deltagelse af i alt min 500 elever og i alt 60 forskellige virksomhedsstande. Ressourcer til aktiviteten ialt: timer ialt. Output / effekter: Output: 60 praktikaftaler Effekt: AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 19

20 4A.4: 38 deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen (= Flere elever, der færdiggør EUD). Partnerskabsdeltagere i aktiviteten er: Esnord, Frederikssund Kommune, FE, TEC, KNord, SOPU (Virksomhedsforum tager i første omgang udgangspunkt i virksomheder og aktører med interesse i Campus Frederikssund) Projektansvarlig: FE B. Uddybende beskrivelse af projektets output (se hjælpetekst): Hvordan ved vi, om det virker? - om den viden, FUEL står på skuldrene af. I forhold til projektets output. I dette afsnit beskriver vi baggrunden for de to opstillede output mål i FUEL. Det første mål vi beskriver er målet om at indgå i alt 205 nye praktikpladser. Det andet vi beskriver er outputmålet der vedrører det samlede antal deltagere i projekt FUEL. FUEL-partnerne vurderer, at det er realistisk at nå outputmålet om 205 nye praktikaftaler, bl.a. fordi opgørelser viser, at Hovedstadsregionen tegner sig for mere end end tredjedel af det samlede praktikpladspotentiale i Danmark. Tal fra Region Hovedstadens Vækstbarometer vedr. elever og lærlinge/arbejdskraft viser, at hver sjette virksomhed kan skaffe plads til flere elever og lærlinge og at hver 10. virksomhed har oplevet problemer med at få besat lærlingeog elevpladser i Og ifølge Frederikssund Erhverv afspejler denne tendens sig også i forhold til de lokale virksomheder i området omkring Frederikssund. Det uudnyttede potentiale indikerer et kommunikativt gab mellem aktørerne. Det kalder på tættere dialog mellem erhvervsskoler, kommune og virksomheder og en sammenhængende og koordineret indsats. Region Hovedstadens praktikpladsenhed har de seneste år været - og er fortsat - en central aktør i forhold til denne dagsorden ( Praktikpladsenheden er derfor en oplagt sparringspartner for FUEL projektet. Projektet vil trække på praktikpladsenhedens løbende opsamling af viden og fakta om praktikpladssituationen for at målrette aktiviteterne mod vækstområder med potentiale for praktikpladser. Og FUEL vil koordinere indsatserne i tæt relation til de initiativer, som praktikpladsenheden lancerer for på den ene side at lette de administrative barierrer for virksomhederne og på den anden side at opprioritere arbejdet med det rette match imellem virksomhed og lærling. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 20

21 Kritiske antagelser i forhold til output mål om etablering af 205 flere praktikaftaler: Hvis der etableres tæt dialog og iværksættes matchmesser, virksomhedsfora og tværgående aktiviteter med fokus på transfer vil det kunne lykkes at udnytte det antagede lærlingepotentiale, som er tilstede i virksomhederne i - og omkring - Frederikssund. Vedrørende output mål Ialt forventes personer at have deltaget i et eller flere af projekt FUELs hoved- og delaktiviteter ved projektets afslutning. Tallet er estimeret på baggrund af partnernes realistiske vurderinger af deltagelsen i de enkelte aktiviteter, bl.a. ud fra deres erfaringer med tidligere beslægtede indsatser. Der er ved vurdering af deltagerantal taget højde for den geografiske spredning af de forskellige aktiviteter, som finder sted i løbet af den 3-årige projektperiode. C. Uddybende beskrivelse af projektets effekter (se hjælpetekst): Hvordan ved vi, om det virker? - om den viden, FUEL står på skuldrene af. I forhold til projektets effekter. I det følgende giver vi et indblik i noget af den videnbaserede erfaring og dokumentation, der ligger bag de konkrete indsatser i Før, Under og Efter samt de præmisser, som ligger bag. FØR-AKTIVITETERNE 1: Karrierelæring Inden for vejlednings- og uddannelsessektoren har det nye begreb karrierelæring i disse år vundet indpas. Karrierelæring handler om at styrke unge menneskers muligheder for at kunne se sig selv med en karierre eller et arbejdsliv - i relation til valg af en specifik uddannelsesretning. Ifølge CeFu s indkredsning af begrebet er karierrelæring...den proces, der leder frem til en forståelse af karierrekompetencer som handlende om: elevernes håndtering af og forståelse af deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelse, arbejdsmarkedet og samfundet (Katzenelson og Lundby 2015: 10). Karrierelæring handler således om skolefaglighed i bred forstand. Det handler om at løfte de dimensioner af fagene frem, som åbner dem og får dem til at række ud i verden i mere generel AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 21

22 forstand, såvel som mere konkret ind i ungdomsuddannelserne og i relation til erhverv og arbejdsliv. Perspektiverne kobler således også til intentionerne omkring åben skole, der netop sætter fokus på at åbne skolen mod det omgivende (lokal)samfund. ( resume_uddannelsesvalg_vejledning_og_karrierel_ring_i_et_ungeperspektiv_interaktiv..pdf) FUELs aktiviteter vedrørende karrierelæring og vejledningsprocesser er inspireret af Region Hovedstadens udviklingsprojekt fra 2013 Fremtiden Valg og Vejledning, som er blevet fulgt af følgeforskning fra bl.a. CeFu. Aktiviterne ligger derfor i tråd med de aktuelle anbefalinger og forskningsresultater, som springer ud af dette projekt. Konkret i FUEL har aktiviteten karrierelæring fokus på at motivere flere elever til at vælge EUD ved at give eleverne faglig og karrieremæssig inspiration i et virkelighedsnært og innovativt undervisningsmiljø, og ved at styrke deres tillid til erhvervsskolerne som attraktive læringsmiljøer med høj trivsel og præget af stærke relationer. Igennem karrierelæringsaktiviteterne vil der blive afviklet uddannelsesafklarende og forberedende forløb, hvor elever får hands-on erfaringer med erhvervsuddannelserne og får mulighed for at arbejde med praksisnære opgaver, der er udviklet i samarbejde med konkrete virksomheder. Formålet er at eleverne i mødet med fagene bliver afklarede i forhold til egne kompetencer og får indtryk af at være kompetente i forhold til at kunne tage en erhvervsuddannelse - med en spændende karriere til følge. Samarbejde med grundskoler og UU - et must Samarbejdet med kommunens grundskoler og UU er helt afgørende, da forløbene er tænkt som et supplement til - og udvikling af - bl.a det timeløse fag Uddannelse og Job, og da de uddannelsesafklarende - og forberedende indsatser retter sig imod at skabe bro mellem folkeskolereformens krav og de klare mål i reformen af erhvervsuddannelserne i almindelighed. Det fremgår af rapporten Systematisk kortlægning om klare mål (Rambøll 2016) at uddannelsesafklarende og forberedende forløb virker fordi de: Udfordrer og skærper elevernes uddannelsesvalg Kan afstemme elevernes forventninger til en erhvervsuddannelse Giver bekendtskab med arbejdsform og miljø på erhvervsuddannelser Forløbene kan ligeledes bidrage til at forberede eleverne på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelse ved dels at afstemme elevernes forventninger til, hvad en AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 22

23 erhvervsuddannelse reelt indebærer, dels ved at eleverne stifter bekendtskab med arbejdsform og miljø på en erhvervsuddannelse. Når eleverne får mulighed for at prøve at være på en erhvervsuddannelse kan de opleve autentiske og praksisnære læringsmiljøer, som de ikke kender fra grundskolen. Forløbene kan dermed bidrage til, at eleverne får kendskab til en mere praktisk læringskontekst og mere realistiske forventninger til, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse allerede forud for overgangen, hvilket skaber tryghed og genkendelighed i overgangen. (Inspirationskatalog til erhvervsskoler i indsatsen for at udvikle kvaliteten på erhvervsuddannelserne 2016: 8) Det fremhæves, at effektive forløb er kendetegnet ved at eleverne får tydelig feedback på kompetencer og udvikling i forløbet, og at et autentisk læringsmiljø med praksisnære opgaver og problembaseret undervisning virker motiverende for eleverne, og kan medvirke til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse (Mål 1 i EUD-reformen). Pointerne ovenfor går igen i to pjecer målrettet henholdsvis skoler og kommuner samt virksomheder. Materialet er erfaringsbaseret og er produceret af Deloitte for KL, Dansk Industri og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Pjecerne ligger på EMU portalen: Styrkelse af grundskole-lærere og UU-vejlederes viden om EUD Ifølge en EVA-rapport fra 2015 (Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse) vejleder lærere i stort omfang elever til STX. Karierrelærings-aktiviteterne tager afsæt i et tæt samarbejde med grundskole-lærere og UU-vejledere, som vil medvirke til tilrettelæggelsen af forløbene. Dermed vil projektet addressere de udfordringer, som kan være i forhold til at få flere lærere til at forberede elever til EUD. Uddannelses- og karrierevalg kræver beslutningskompetence, overgangskompetence, mulighedsbevidsthed og selvindsigt, og aktiviteterne vil have fokus på både refleksion (over egen identitet og karrierevalg) og information (om de konkrete uddannelser). UNDER-AKTIVITETERNE 2-5: (Styrket virksomhedssamarbejde, Fastholdelse og vejledning, Talent og innovation og Internationalisering) Under-aktiviteterne bidrager til at etablere og styrke samarbejdet mellem erhvervsskoler og virksomheder, og gøre interaktion med erhvervslivet til en naturlig del af undervisningen allerede på grundforløbet. Under-aktiviteterne har fokus på at understøtte elevernes motivation til at blive så dygtige som de kan (kvalitetsmål 3 i EUD-reformen), og træffe valg og handle i forhold til uddannelsesretning og praktikpladssøgning. Tilsammen skal dette medvirke til AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 23

24 at fastholde eleverne i uddannelsen og øge antallet af elever, der gennemfører uddannelsen. Samtidig er fokus, at virksomhederne fremover skal kunne have adgang til den faglærte arbejdskraft, som de har behov for, hvilket kræver tæt samarbejde imellem virksomheder, erhvervsskoler og kommunale aktører (grundskolen og UU). Den bagvedliggende antagelse er, at det kan lykkes at få flere elever til at vælge - og gennemføre EUD, samt skabe flere praktikaftaler, hvis det lykkes at etablere bæredygtigt samarbejde imellem virksomheder, erhvervsskoler og kommune om: - Elevernes konkrete praktikpladssøgning - Motivation og fastholdelse bl.a. i forbindelse med overgang fra grundforløb til hovedforløb - Talent og innovation (= helhedsorientering, undervisningsdifferentiering og feedback) - Internationalt samarbejde FUEL går derfor på to ben i forhold til at styrke elevernes overgang til hovedforløb: På den ene side sættes aktiviteter i værk for at styrke elevernes kompetencer i forhold til selv at handle og være proaktive i forhold til at finde praktikplads. Men samtidig er der fokus på den tætte dialog med virksomheder, der igennem FUEL vil få mulighed for at komme tæt på eleverne - og dermed også at lave de rigtige lærlinge-match, der er så afgørende for succesfulde uddannelsesforløb. HVORDAN VED VI, AT DET VIRKER? Det er veldokumenteret, at sammenhæng imellem skole og praktik og transfer er vigtig for elevernes læring og muligheder for at blive så dygtige, som de kan (fx Årkrog 2010, EVA 2013, Rambøll 2016). Et styrket virksomhedssamarbejde, hvor erhvervsskoler og virksomheder i samarbejde udarbejder opgaver og skaber sammenhæng på tværs er derfor afgørende og kræver en ekstra indsats. Et systematisk samarbejde på tværs af de deltagende partnere vil kunne tilføre synergi og bæredygtige løsninger, der sikrer styrket sammenhæng med deraf følgende motivation og læring for eleverne. I forhold til det konkrete praktikpladsopsøgende arbejde peger forskning på, at manglende praktikplads kan påvirke elevernes fastholdelse. Udsigten til ikke at kunne få en praktikplads kan medføre manglende motivation og at eleven præsterer dårligere end ellers (Louw & Katznelson, 2014). Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i forskellige rapporter sat spot på skolepraktikken, som finder sted i praktikcentrene på erhvervsskolerne. I rapporten Resultater af skolepraktikken (EVA 2012) belyste EVA skolepraktikkens daværende lidt dårlige omdømme, og kom med anbefalinger til, hvordan skolerne med fordel kunne arbejde med omtalen af skolepraktikken i lokalområderne for herigennem at øge søgningen til skolepraktikken- en forudsætning for, at flere unge bliver faglærte. Aktuelle analyser fra EVA peger på, at der netop i praktikcentrene AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 24

25 foregår værdifuldt arbejde, også i forhold til at slå dørene ind til virksomheder og etablere gode match imellem elever og virksomheder. (bl.a Det praktikpladsopsøgende arbejde for elever i praktikcentre, EVA 2016). Med afsæt i nyeste viden vil FUEL designe de konkrete aktiviteter i tæt dialog med skolernes praktikcentre og brande skolepraktikken som det sikkerhedsnet, der kan sikre eleverne gennemførelse af uddannelsen - og samtidig være et springbræt til at man som elev kan opnå en praktikaftale i en virksomhed. FUEL bygger videre på erfaringer, som skolerne har gjort i tidligere projekter. De deltagende partnere TEC og SOPU har konkrete erfaringer fra Socialfondsprojektet Next EUD , hvor TEC, SOPU og CPH West var partnerskoler. I Next EUD udviklede skolerne sammen konkrete bud på, hvordan fremtidens erhvervsskole kan se ud. Aktiviteterne er afprøvet og evalueret med succes på et solidt elevgrundlag: ml. 60 og 80 elever fra de tre skoler samlet pr. årgang, i alt to årgange. På Next EUD var Innovation og Internationalt Udsyn pædagogiske dogmer i udviklingen af læringsaktiviteterne, og var nøgle til virksomhedsinddragelse allerede på grundforløbet: virksomhedssamarbejde/øget kendskab til virksomhederne gav eleverne på Next EUD en forståelse for de kompetencer virksomhederne efterspørger samt for den kultur/adfærd virksomhederne repræsenterer. Next EUD har lavet et koncept for virksomhedssamarbejde baseret på best practice. Én af anbefalingerne lyder, at samarbejde med virksomheder tidligt i uddannelsen giver eleverne blod på tanden og mod på at tage kontakt. Der opleves en markant forandring i elevens fokus, så snart eleven har etableret en relation til en virksomhed. Det kan blot være aftalen om at tales ved igen. Så er det ikke kun elevens egne forventninger der er i spil, men også en virksomheds forventninger til eleven. Denne indvirkning på elevernes fokus og motivation højner også lærernes forventninger til eleverne, hvilket kan inspirere eleverne til talentopgaver og fag på højere niveauer. Der blev arbejdet med praktikpladssøgning og CV-skrivning med udgangspunkt i elevernes portefolie, hvor de løbende havde dokumenteret deres læringsprogression under grundforløbet. Arbejdet med portefolie og CV styrkede elevernes motivation, da deres kompetencer blev synlige og de lærte at præsentere sig over for virksomhederne. I forhold til aktiviteterne vedrørende fastholdelse og vejledning tager disse afsæt i viden inden for området bl.a. i kortlægning af virkningsfulde indsatser Rambøll Her står om den løbende rådgivning og støtte: Virkningsfuld rådgivning og støtte til de unge på erhvervsuddannelserne har positiv betydning for gennemførelsesgraden på uddannelserne. Den løbende rådgivning og støtte til eleverne virker ved at kvalificere de unges karrierevalg samt at styrke elevernes tilhørsforhold og trivsel på uddannelsen. Virkningsfuld rådgivning og støtte er bl.a. kendetegnet ved systematisk monitorering af elevernes fravær, målrettede indsatser for at styrke elevernes relationsdannelse samt øget adgang til karriere- og studievejledning, herunder også mentorordninger. AnsøgerID: Version: 1- Dato: 7. Januar :6 25