Resumptive anaforer.
|
|
- Katrine Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny forskning i grammatik, vol. 23 (2016), Resumptive anaforer. En komparativ undersøgelse af en lidt overset sproglig størrelse Iørn Korzen Resumptive anaphors encapsulate and hypostatise a whole text segment. This survey compares and categorises Italian and Danish resumptive anaphors in a comparable subcorpus of the Europarl Corpus (political speeches held in the European Parliament). The anaphors are morphologically subdivided in NPs and pro-forms and the NP anaphors are semantically categorised in nominal derivatives and synonyms, generalising NPs, specifying NPs, axiological NPs, and performative NPs. With a pro-form anaphor, a similar categorisation of the anaphorised text segment is conveyed by the co-text, typically the predicate, of the anaphor. Pro-form anaphors are particularly frequent in Danish and NP anaphors in Italian, thus confirming the predominantly verbal style in Scandinavian and nominal style in Romance. Nøgleord: anaforer, koreference, indkapsling, semantik, nominalstil, verbalstil 1. Introduktion Resumptive anaforer er de anaforer der genoptager (resumerer, indkapsler) et helt tekstsegment: en tekstsekvens, en sætning eller en del af en sætning. Den genoptagede størrelse er således en højereordensentitet, dvs. en entitet af højere orden end første i Lyons og Diks terminologi. Som bekendt opererer Lyons (1977: ) med entiteter af første orden (fysiske størrelser: individer og masser, som eksisterer i dimensionen rum), af anden orden (sagforhold: handlinger, aktiviteter og tilstande, som eksisterer i dimensionen tid) og af tredje orden (abstrakter: propositioner, begreber, matematiske ligninger o.l., som ligger uden for tid og rum). Hertil føjer Dik (1997: ) entiteter af nulte orden (egenskaber eller relationer knyttet til størrelser) og af fjerde orden (talehandlinger). En resumptiv anafor genoptager således et sagforhold, et ab- Iørn Korzen og Dansk Sprognævn
2 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) straktum (typisk en eller flere propositioner) eller en talehandling, med andre ord en ikke-referentiel størrelse, der ved genoptagelsen hypostatiseres og gøres til en diskursreferent. Det betyder at vi ser bort fra anaforer der genoptager en i forvejen hypostatiseret diskursreferent med det nævnte semantiske indhold; her vil der være tale om en koreferentiel anafor, se et eksempel i (4) nedenfor. 1 En resumptiv genoptagelse kan ske ved en anaforisk NP, som i (1), eller ved en anaforisk pro-form, som i (2): (1) Der er ikke mere vin. Det problem må vi gøre noget ved. (2) Der er ikke mere vin. Det er et stort problem. Det er en anafortype der er lidt overset i den lingvistiske litteratur, ikke mindst i den danske, og der knytter sig mange uafklarede spørgsmål til den, fx disse: a) Kan pronominer, jf. (2), overhovedet opfattes som resumptive anaforer, når de ikke har nogen leksikalsk intension? b) Hvordan kan NP-anaforerne inddeles semantisk? Er det muligt at klassificere nominale indkapslinger i tekster? c) Hvis a)-spørgsmålet kan besvares positivt, hvordan fordeler resumptive NP- og proform-anaforer sig så i typologisk forskellige sprog som fx de skandinaviske og de romanske, og hvorfor? Nedenfor vil jeg på basis af et dansk og italiensk parallelkorpus af tekster taget fra det såkaldte Europarl Corpus, som består af de politiske taler holdt i Europaparlamentet (Koehn 2005, forsøge at nærme mig et svar på de tre spørgsmål. mit danske og italienske korpus er stort set lige store, og de i alt 100 taler er udvalgt således at de er indbyrdes nogenlunde lige lange og repræsenterer en så stor variation som muligt af forfattere og politiske temaer: 1 vi ser også bort fra den især angelsaksiske brug af termen resumptive anaphors brugt om pronominer der genoptager og samler mere end én førsteordensentitet; se fx mccloskey (2005) og adger (2011). Ligeledes bortses fra adjektiver der sammenfatter en foregående tekst og bruges om en genoptaget førsteordensentitet; se herom fx D addio Colosimo (1990: 21ff)
3 IøRN KoRzEN Danske Antal EU- parlamentstaler (alle L1) 50 Samlet antal ord Tabel 1. Europarl- korpus anvendt til undersøgelsen Tabel 1. Europarl-korpus anvendt til undersøgelsen Italienske mit indlæg har følgende disposition: Efter en kortfattet bibliografisk oversigt i afsnit 2 giver jeg en ligeledes kortfattet oversigt over de koreferentielle anaforer i afsnit 3. Derefter viser jeg, i afsnit 4 og underafsnit, at de resumptive anafortyper kan opstilles og beskrives meget parallelt med de koreferentielle, og endelig sammenfatter jeg mønsteret og sammenligner danske og italienske forekomster i afsnit Kortfattet bibliografisk oversigt fænomenet resumptiv (eller indkapslende) anafor er meget sparsomt undersøgt i og på dansk, hvorimod behandlingen er mere omfattende i den engelsk- og romansksprogede litteratur. Halliday & Hasan (1976: 52-53, 66-67) taler mig bekendt som de første om fænomenet, som de benævner extended reference og begrænser til pronominerne it, this, that. Krenn (1985: ) inkluderer derimod, i en større undersøgelse, også NP er med substantiver som thing, matter, point, question. I Italien introducerer D addio Colosimo (1984, 1988, 1990) termen nominali incapsulatori anaforici inspireret af den engelske term encapsulation foreslået af Sinclair (1982). 2 Bortset fra en kort passus i 1988-artiklen (1988: 146), hvor de italienske pronominer questo, ciò ( dette, det ) medtages blandt de resumptive anaforer, begrænser D addio Colosimo fænomenet til NP er, hvilket også er tilfældet hos Simone (1990: , 436) og Conte (1998), (1999). Simone benævner inspireret af Halliday & Hasan antecedenten punto di attacco esteso ( udvidet/udstrakt forbindelsespunkt ), og Conte sætter især fokus på resumptivernes tekststrukturerende funktion. også Borreguero zuloaga (2006: 80ff) begrænser resumptiver til NP er og benævner pronominer med en tilsvarende funktion som anáforas textuales ( tekstanaforer ), jf. også Borreguero zuloaga & Toledo (2007). men det er lidt svært at finde en helt klar teoretisk begrundelse for en terminologisk 2 By referring to a preceding utterance with discourse labels like question or reply, a speaker or writer encapsulates the old interaction in his new one, and the discourse proceeds, in a sense, talking about itself. (Sinclair 1982: 76)
4 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) distinktion mellem de to anafortyper hos forfatteren. Således anfører fx Lala (2010: 61) da også at de to anafortyper er sproglige strategier med præcis den samme tekstuelle funktion. På italiensk grund er Pecorari (2015) mig bekendt den første der specifikt inkluderer pronominer blandt de resumptive anaforer, hvilket dog også var sket på dansk grund hos fx Dam (2003), Lundquist (2005: 149; 2007: 99) og Korzen (2000a: 145; 2000b: ; 2007: 106; 2016). for så vidt angår NP-resumptiverne, er der ikke indtil nu mig bekendt foretaget forsøg på en samlet semantisk beskrivelse. I det følgende vil jeg argumentere for at det, især i en komparativ sammenhæng, giver særdeles god mening at behandle resumptive pronomenanaforer sammen med NP-anaforer. Sammenligningerne går på to niveauer, dels sprogtypologisk, idet jeg sammenligner dansk og italiensk, dels anafortypologisk, idet jeg sammenligner de koreferentielle og de resumptive anaforer. 3. De koreferentielle anaforer Når en anafor genoptager en diskursreferent, taler man om koreference, idet der er tale om reference til samme diskursreferent i både antecedent og anafor. 3 anaformulighederne kan beskrives som i tabel 2: Antecedent NP 1 Koreferentiel anafor pron./ø Anaforisk undertype eller NP 2 [det + N 2 ] den, denne; ital.: questo, lo, Ø Pronomen/ital.: nulsubjekt Bilen Tro NP (N 1 = N 2 ) En bil Automobilen Utro NP (N 1 N 2 ): synonym Køretøjet Utro NP: hyperonym Den Volvo Utro NP: hyponym Den sardindåse Utro NP: aksiologisk vurderende 4 En udtalelse Den indrømmelse Utro NP: illokutionært vurderende 5 Tabel 2. De forskellige koreferentielle anafortyper (antecedenten er en diskursreferent) Tabel 2. De forskellige koreferentielle anafortyper (antecedenten er en diskursreferent) 3 Betimeligheden af termen koreference i sådanne tilfælde kan dog diskuteres, idet der er tale om to forskellige typer reference: én exoforisk fra antecedenten til diskursreferenten og én endoforisk fra anaforen til antecedenten, en reference som ikke går direkte til diskursreferenten; jf. Korzen (1996), (1998). 4 Dvs. æstetisk eller etisk positivt eller negativt. 5 Hermed mener jeg vurderende mht. talehandling
5 IøRN KoRzEN Når anaforen er en NP, er fortolkningen af anaforrelationen afhængig af accepten af prædikationen: (3) NP 1 er en N 2 (NP 1 = antecedenten; N 2 = N-kernen i anaforen + evt. udvidelse). men den utro relation udtrykt med et hyponym eller en aksiologisk eller illokutionært vurderende NP, de tre sidste muligheder i Tabel 2, kræver mere inferens fra modtagerens side, idet den præsupponerede prædikation her snarere hedder: (3) NP 1 kan være en N 2 (NP 1 = antecedenten; N 2 = N-kernen i anaforen + evt. udvidelse), fx En bil kan være en Volvo / en sardindåse osv. Denne yderligere inferens nødvendiggør den demonstrative artikel, der ekspliciterer at antecedenten skal findes i samme tekst (Korzen 2000b: 392ff; 2001), et fænomen jeg vender tilbage til nedenfor. ontologisk kan antecedenten være en første- eller højereordensentitet, men til forskel fra de resumptive relationer er der tekstfunktionsmæssigt altid tale om en diskursreferent. Et eksempel på en højereordens-diskursreferent fra mit korpus: (4) Der er kun én logisk begrundelse for en ensartet lovgivning: ønsket om at skabe en fælles stat uden indre grænser. Det er denne tvangstanke om Europas grænseløst forenede stater, som nu i praksis lægger også nyttigt internationalt samvirke for had. <ep txt:28>. 6 Da tvangstanke har en negativ ladning, bør dette eksempel nok placeres blandt de aksiologisk vurderende NP-anaforer. 7 6 Henvisningerne til Europarl-teksterne ( ep ) består af år-måned-dag efterfulgt af talernummer, txt. I Europarl-eksemplerne angives antecedenterne i kursiv og anaforerne i fed kursiv. 7 De koreferentielle anaforer kan godt inddeles i finere semantiske og/eller pragmatiske undergrupper; se fx Korzen (1996: ), (2000b: ), (2001)
6 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) 4. De resumptive anaforer De resumptive anaforer kan stilles op meget parallelt med de koreferentielle. Dog er antecedenten her et tekstsegment, TS, og ikke en diskursreferent, hvorfor man ikke kan tale om koreference. Antecedent TS Resumptiv anafor pron./ø eller Anaforisk undertype NP [det + N] Ole har selv sagt det. / Ø È triste. Pronomen/ital.: nulsubjekt Det er trist. Ole og Pia har De traf beslutningen forleden. NP- derivater og synonymer besluttet at de Situationen er meget trist. Generaliserende NP skal skilles. Det udfald havde vi ikke forudset. Specificerende NP At den ulykke skulle overgå dem. Aksiologisk vurderende NP Den meddelelse fik vi i går. Illokutionært vurderende NP Tabel 3. De forskellige resumptive anafortyper (antecedenten er et tekstsegment) Tabel 3. De forskellige resumptive anafortyper (antecedenten er et tekstsegment) Termerne i højre kolonne er mine egne og fremstår i visse tilfælde som temmeligt vage, hvilket bl.a. afspejler at grænserne mellem de enkelte NP-typer, som vi skal se nedenfor, ikke er fuldstændig krystalklare; der er snarere tale om et semantisk kontinuum end om helt adskilte grupper. Dog er det med den anvendte taksonomi lykkedes ret nemt at placere alle de i alt 69 resumptive NP-anaforer i mit korpus. Til gengæld kan det være sværere præcist at bestemme og afgrænse antecedenterne, hvilket jeg også skal vende tilbage til nedenfor. I de sidste fire tilfælde i tabel 3 kan man nok diskutere om antecedenten er hele den citerede TS eller måske alene den kompletive ledsætning. Når indkapslingen er en NP, er anaforfortolkningen parallelt med de koreferentielle anaforer afhængig af prædikationen: (5) TS er en N (TS = antecedenten; N = N-kernen i anaforen + evt. udvidelse) I de tre sidste NP-typer rummer kategoriseringen et større krav til fortolkning og inferens fra modtagers side, og den præsupponerede prædikation hedder snarere: (5) TS kan være en N (TS = antecedenten; N = N-kernen i anaforen + evt. udvidelse),
7 IøRN KoRzEN og helt parallelt med de koreferentielle anaforer og med samme funktion som ved disse finder vi normalt den demonstrative artikel i disse tilfælde. Strengt taget er alle NP-indkapslingerne kategoriserende; de placerer antecedenten i en semantisk og/eller pragmatisk kategori, men de to første NP-typer, NP-derivater og synonymer (som beslutningen deriveret af har besluttet) og generaliserende NP er bidrager ikke med noget nyt, væsentligt semantisk indhold i ko-teksten. førstnævnte type rummer dels morfologiske afledninger som har besluttet beslutningen, dels andre eksempler på videreførelse af semiske elementer fra antecedenten, se afsnit 4.2. I de følgende afsnit vil jeg citere en række eksempler på de forskellige typer fra mit korpus. med en enkelt undtagelse er det danske eksempler; tilsvarende italienske eksempler kan ses i Korzen (2016) Pronomenanaforer og nulformer Pronomenanaforerne er særdeles hyppige, især i dansk, hvilket vi skal vende tilbage til i afsnit 5. Her optræder personlige pronominer, (6) det 1, og demonstrative pronominer, (6) det 2 og (7): (6) går noget senere galt, fordi enten direktionen eller bestyrelsen foretager sig noget imod deres råd, så skal det 1 ikke medføre forøgede straffe. Jeg har forstået på kommissær monti og hans medarbejdere, at det 2 er et synspunkt, som han deler, <ep txt:351> 8 (7) Kun få fælles regler og procedurer [for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i EU] er gældende i alle medlemsstaterne, og dette medfører, at der ikke eksisterer et legalt og administrativt værktøj, der kan bidrage til en bedre styring af migrationsstrømmene. <ep txt:38> I (6) er det 1 s antecedent den foregående betingelsesledsætning, hvorimod det 2 s antecedent er hele den foregående sætning. Det bemærkes således (med det lille forbehold i fodnote 8) at demonstrativet benyttes ved den mest komplekse antecedent. Indkapslingen har her rent tekstpragmatisk funktion: En proposition eller prædikation hypostatiseres og gøres til diskursreferent; der sker ingen kate- 8 Det kan muligvis diskuteres hvorvidt det 2 er et demonstrativ og ikke snarere et personligt pronomen ligesom det 1. Selv mener jeg dog at den mest naturlige læsning af (6) vil lægge en stærkere betoning på det 2 end på det
8 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) gorisering af semantisk eller pragmatisk art. Nulformer forekommer på prodrop-sprog som italiensk, om end de ikke er meget hyppige som indkapslere, se fodnote 12: (8) vorrei sottolineare che più volte ho dovuto lamentare che le relazioni della commissione per la ricerca e l energia finiscono per essere discusse in orari quantomeno particolari: o tardi nella serata o all estremo limite della tornata. [Ø] È il caso anche oggi con questa importante relazione sulla panoramica della politica delle azioni energetiche. <ep txt:24> (italiensk L1-tekst) Jeg vil gerne understrege, at jeg flere gange har måttet beklage mig over, at betænkningerne fra Forskningsudvalget ender med at blive forhandlet på lidt specielle tidspunkter: enten sent om aftenen eller allersidst i mødeperioden. Dette er også tilfældet med denne meget vigtige betænkning om oversigten over energipolitikken. oversættelsen til dansk er min egen, men er i alt væsentligt identisk med den officielle oversættelse fra Europaparlamentet. Det bemærkes således at det italienske nulsubjekt er oversat med et demonstrativt pronomen (som citeret) i den officielle danske oversættelse. Dette vender jeg tilbage til afsnit NP-derivater og synonymer Disse anafortyper minder om hhv. den tro og den synonymiske koreferentielle anafor pga. gentagelsen af semiske elementer fra antecedenten. I (9)-(10) er der tale om derivater, og jeg har understreget de leksikalske elementer der videreføres i anaforerne: (9) Havela er et lukket hemmeligt verdensomspændende netværk, der inden for et døgn kan overføre store beløb til alle steder i verden. Overførslerne sker uden bilag og kan derfor aldrig spores. <ep txt:33> (10) Denne politiopbygning drejer sig på en gang om bevidstløs EUintegration og om at sikre Fort Europa. Denne sikring er en indlysende følge af det pres udefra, der skyldes misforholdet mellem EU-landenes velstand og naboernes sociale elendighed. <ep txt:129> at anaforerne ikke tilføjer ny tekstuel information, ses tydeligt i at man i (9) kunne have haft den leksikalsk tomme pronomenanafor det; i (10) ville det give risiko for fejlfortolkning
9 IøRN KoRzEN I (11) kan man tale om semantisk isotopi eller leksikalsk kohærens i betydningen sammenfald eller gentagelse af semer eller semantiske felter, jf. fx frandsen (1988) og gettrup et al. (1986): (11) flere og flere mennesker rundt omkring i Europa tror, at Kommissionen er et lukket system, som nægter at rette sig efter omverdenen og borgernes krav. at det er et gigantisk bureaukrati, hvor den ene del af embedsmændene snyder og bedrager, medens den anden del skal forsøge at dække over ulovlighederne. <ep txt:20> Generaliserende anaforer Denne type minder om de hyperonyme koreferentielle anaforer. De hhv. danske og italienske substantivkerner jeg er stødt på i mit korpus, er disse: (12) ting, forhold, sag, sammenhæng, situation, tilfælde, tilstand (denne tingenes tilstand), område; (13) cosa ( ting ), fatto ( hændelse ), caso ( tilfælde ), condizione ( tilstand ), punto ( punkt ), dati ( data ), tema ( emne ). ofte er der tale om meget lange antecedentsammenhænge, og det kan være svært at afgrænse antecedentsegmentet helt præcist. 10 (14) men forslagets og Kommissionens meddelelse får betydning i lyset af en række andre vedtagelser om udbygning af politisamarbejdet. I denne sammenhæng betegner forslaget en udvikling, der i mine øjne truer den demokratiske kontrol og retssikkerheden. <ep txt:129> (15) og dette medfører, at der ikke eksisterer et legalt og administrativt værktøj, der kan bidrage til en bedre styring af migrationsstrømmene. forslaget vil rette op på denne situation. <ep txt:38> Selvom alle anafor-kernerne i (12) og (13) er meget generiske, dvs. har lille intension og stor ekstension, kan man nok tale om en vis skala fra ting, som 9 Denne anafortype beskrives af D addio Colosimo (1988: 148) som direttamente ricavabile, dvs. direkte udledelig af antecedenten. man kan nok diskutere om der ikke, i ulovlighederne, snarere er tale om et hyperonym end om et synonym, men typen adskiller sig dog fra den generaliserende type i afsnit Dette problem er velkendt ved resumptiverne og bl.a. omtalt af D addio Colosimo (1988: 144); Conte (1998: 153), (1999: 108); Lundquist (2009: 393); Lala (2010: 66)
10 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) er omtrent betydningsløst (substantivet har stort set intet intensionelt indhold og ligger derved tættest på et pronomen), til område og emne, som måske har den relativt største intension Specificerende anaforer også blandt de specificerende resumptiver kan man tale om gradvist større og større intension, og en meget præcis afgrænsning til de generaliserende NP er kan være vanskelig. De hhv. danske og italienske NP er jeg er stødt på, er disse: (16) baggrund, retning, ide, erfaring, procedure, proces; (17) aspetto ( synspunkt ), direzione ( retning ), motivo ( motiv ), obiettivo / scopo ( formål ), presa di posizione ( stillingtagen ), punto di vista ( synspunkt ), ragione ( årsag ), senso ( betydning ), strategia ( strategi ). Et par danske eksempler: (18) I mange år har opløsningsmidler været under mistanke for at føre til hjerneskader. Det er set i udstrakt grad hos malere, der er i daglig kontakt med stofferne. Herfra stammer begrebet»malersyndromet«. Disse erfaringer bør være med i dette direktiv, som vi behandler i dag,... <ep txt:232> (19) Det var 1996-regnskabet, der fældede den tidligere Kommission, og 1997-regnskabet er nøjagtigt lige så belastende. Der er ingen grund til, at vi på den baggrund skulle acceptere at give decharge. <ep txt:255> Her skal modtager således, jf. (5), inferere at det anaforiserede tekstsegment kan have den funktion som anaforen udtrykker, i relation til anaforens kotekst, en fortolkning som får visse forskere, fx Conte (1999: 110), til at tale om en pragmatisk indkapsling. Det er den anafortype der tydeligst afhænger af teksttypen; man kan tale om tekstens leksikalske kerner, 11 og anaforerne i (16)-(17) vidner klart om argumentative formål med teksterne. I modsætning til de ovenfor omtalte anafortyper sker der her tydeligvis noget mere end blot en hypostatisering og funktionsændring til diskursreferent. Her sker også en klar semantisk-pragmatisk fortolkning af det anaforiserede i relation til den følgende ko-tekst, og anaforen danner derved overgangen 11 Cfr. Lundquist (2009: 389ff), som tilsvarende har undersøgt en sproglig, en økonomisk og en lægevidenskabelig tekst
11 IøRN KoRzEN til det næste tekstsegment og fungerer som et særligt struktureringselement, et tekstkohæsionselement Vurderende anaforer Både blandt koreferentielle og resumptive anaforer kan der være tale om to forskellige slags vurdering eller værdisætning, hhv. en aksiologisk og en illokutionær (jf. fodnote 4 og 5). Disse anaforer kan derfor kaldes pragmatiske i en lidt snævrere betydning af ordet end ved de specificerende anaforer. De er ikke meget hyppige i mit korpus, der teksttypemæssigt må kaldes argumentativt (jf. det foregående afsnit): (20) Baggrunden for princippet om at bruge afsenderlandets regler er, at det er for besværligt for erhvervslivet at have kendskab til samtlige medlemslandes lovgivninger på området. men konsekvensen er, at denne byrde blot lægges på forbrugernes skuldre. <ep txt:42> (21) men selvfølgelig må vi spørge os selv, om snittet er lagt rigtigt, og om vi får nok for pengene, og det er selvfølgelig også en opgave for os som parlamentarikere at stille dette spørgsmål hele tiden. <ep txt:268> I (20) er der tale om en aksiologisk vurdering og i (21) om en illokutionær. Det kan tilføjes at eks. (21) ligger tæt på gruppen af NP-derivater, afsnit 4.2, med henvisning til at verbet spørge forekommer i den foregående ko-tekst; dog er forskellen den at dette verbum ikke er en del af antecedenten i (21), mens de tilsvarende verber var en del af antecedenterne til NP-derivaterne i afsnit 4.2. De to slags værdisætning kan kombineres: (22) Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter. Jeg er ikke klar over, om dette udmærkede og lærerige ordsprog også findes på de øvrige ti officielle sprog. Det findes i hvert fald på dansk, <ep txt:31> 5. Sammenfatning og lidt statistik Det er nok mest rigtigt at sige at de resumptive anaforer fordeler sig i klumper på et semantisk kontinuum, der kan beskrives som i tabel 4, snarere end i klart afgrænselige grupper
12 5. 5. Sammenfatning og og lidt statistik Det er er nok mest rigtigt at at sige at at de de resumptive anaforer fordeler sig sig i i klumper på på et et se- se- mantisk kontinuum, der kan beskrives som i i tabel 4, 4, snarere end i i klart afgrænselige grup- per. Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) Resumptiv anafortype 11 proformer 22 NP- derivater og og synonymer 33 Generaliserende NP er 44 Specificerende NP er 55 Vurderende NP er Leksikalsk ingen ko- tekstuelt ny ny men men vag vag information given Tabel Resumptive anaforer og og informationsstruktur Tabel 4. Resumptive anaforer og informationsstruktur mere præcis: le- le- k- ksikalske kerner pragmatisk indhold Tekstpragmatisk sker der i samtlige tilfælde en hypostatisering af et foregående tekstsegment, som gøres til en diskursreferent, og i alle NP-typerne men ikke 10 i proform-typerne sker der også en leksikalsk og evt. pragmatisk kategorisering. alligevel har de forskellige NP-typer tekstinformationsmæssigt, dvs. 10 informationsstrukturelt på det givne sted i ko-teksten, forskellige funktioner. I type 2 og 3 er den tekstpragmatiske funktion (hypostatisering og etablering af diskursreferent) den vigtigste (i type 1 er det den eneste). I type 4 og 5 spiller det leksikalske/pragmatiske indhold en større rolle; her er der tale om typer der kræver en særlig inferens, en inferens som i type 4 kan kaldes værdineutral (om end den spiller en stor rolle for tekststruktureringen) og i type 5 i højere grad pragmatisk og enten aksiologisk eller illokutionært vurderende. Type 4 er den der er mest teksttypespecifik; den indeholder tekstens leksikalske kerner og varierer mest fra teksttype til teksttype. En statistisk inter- og intralingvistisk sammenligning af de forskellige anaforforekomster giver interessante resultater. Resumptive anaforer Antal forekomster Heraf med demonstrativ Dansk Italiensk Dansk Italiensk Resumptive anaforer i alt = 75,9 % 81 = 83,5 % 1. Proformer i alt (pron. / ital. nulsubj.) = 74,8 % 48 = 82,8 % 12 NP- typer i alt = 80 % 33 = 84,6 % 2. NP- derivater og synonymer = 33,3 % 3 = 50 % 3. Generaliserende NP = 83,3 % 9 = 75 % 4. Specificerende NP = 100 % 18 = 100 % 5. Aksiologisk vurderende NP = 100 % 2 = 100 % 5. Illokutionært vurderende NP = 100 % 1 = 100 % Tabel 5. Resumptive anaforer. Forekomster og former i korpus Tabel 5. Resumptive anaforer. Forekomster og former i korpus Det højere samlede antal resumptive anaforer i det danske korpus og ikke mindst det væsentligt højere antal proformer kan bl.a. tilskrives det højere antal perioder, jf. tabel De 10 tilfælde der ikke er udfyldt med et demonstrativt pronomen, fordeler sig med 7 personlige De to undersøgte korpora Dansk Italiensk pronominer og 3 nulsubjekter; se et eksempel på sidstnævnte i (8). Antal perioder Tabel 6. Periodeantal i de to undersøgte korpora De 10 tilfælde der ikke er udfyldt med et demonstrativt pronomen, fordeler sig med 7 personlige pronominer og 3 nulsubjekter; se et eksempel på sidstnævnte i (8). 13 Som det fremgik af tabel 1, er ordantallet i de to korpora stort set det samme, så den store forskel i antallet af peri-
13 IøRN KoRzEN Det højere samlede antal resumptive anaforer i det danske korpus og ikke mindst det væsentligt højere antal proformer kan bl.a. tilskrives det højere antal perioder, jf. tabel De to undersøgte korpora Dansk Italiensk Antal perioder Tabel 6. Periodeantal i de to undersøgte korpora Tabel 6. Periodeantal i de to undersøgte korpora Når information spredes over flere perioder, kræver det genoptagelse af flere (typisk leksikalsk indholdsløse) anaforer, der ikke har anden funktion end at føre diskursen videre. Når den resumptive anafor er et pronomen, ligger en evt. kategorisering af det anaforiserede tekstsegment typisk i prædikationen knyttet til dette pronomen, hvilket vi så i (2a) (6a) Det er et stort problem Jeg har forstået på kommissær monti og hans medarbejdere, at det er et synspunkt, som han deler. Når den resumptive anafor er en NP, ligger kategoriseringen og dermed en (potentielt) ny information derimod i denne NP. Derfor er den store forskel i fordelingen mellem proformer og NP er i de to sprog interessant. I italiensk udgør NP-anaforerne 39 ud af i alt 97, dvs. 40,2 %, i dansk 30 ud af i alt 133, dvs. kun 22,6 %. Den officielle italienske oversættelse af (6a) lyder: (6a) Ho capito dal Commissario monti e dai suoi collaboratori che egli è d accordo con questo punto di vista. Jeg har forstået på kommissær monti og hans medarbejdere, at han er enig i dette synspunkt. På denne måde undgås en finit sætning i den italienske version, og fænomenet bliver et eksempel på forskellen mellem den skandinaviske verbalstil og den romanske nominalstil, som også manifesterer sig ved den højere forekomst af 13 Som det fremgik af tabel 1, er ordantallet i de to korpora stort set det samme, så den store forskel i antallet af perioder giver også en stor forskel i gennemsnitlig periodelængde målt som antal ord pr. periode. Se herom Korzen (2015)
14 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) propositioner tekstualiseret med infinitte eller nominaliserede verbalformer i romansk end i skandinavisk, jf. også Korzen (2015: ). Sådanne sprogtypologiske sammenligninger, der kan ses i relation til og som bekræftelse af andre typologiske forskelle i tekststruktur, er afhængige af en behandling af resumptive NP- og proform-anaforer i samme forbindelse og er derfor efter min mening et vældig godt argument for at inkludere proformer blandt andre resumptive anaforer. Der er en nøje sammenhæng mellem den lingvistiske kodning af anaforen og anaforrelationens kompleksitet: Jo større kompleksitet, desto mere sproglig kodning; jf. Korzen (2015). Derfor er det interessant at se på demonstrativernes andel af de resumptive anaforer. Som sagt ekspliciterer et demonstrativ, både som pronomen og som artikel, at antecedenten er at finde i samme tekst, og i Korzen (2015) viste jeg at man på den baggrund (ikke overraskende) kan opfatte resumptiverne som mere komplicerede relationer end andre anaforrelationer. Herudover ser vi på begge sprog at de tre sidste anafortyper i tabel 5 har 100 % forekomst af demonstrative artikler helt parallelt med de tilsvarende typer blandt de koreferentielle anaforer, jf. tabel 2. alle disse typer kræver mere inferens fra modtagers side. Endelig er der generelt tale om højere demonstrativprocenter i italiensk end i dansk, hvilket jeg igen vil tilskrive den generelt større syntaktiske kompleksitet i italiensk end i dansk. (Den eneste undtagelse ses ved de generaliserende resumptiv-np er, men den konkrete forskel består her i én enkelt forekomst). af samme grund er det næppe tilfældigt at den officielle danske oversættelse af den italienske tale i (8) har benyttet et demonstrativt pronomen til anaforiseringen af den temmelig komplekse antecedent. Ser vi på antallet af forekomster af NP-typerne, ligger de to sprog meget tæt på hinanden med den ene undtagelse i type 4, de specificerende resumptiver. Det er interessant at netop den indkapsling som formidler teksttypekernerne og derved klarest afslører teksttypen, samtidig med at den fungerer som et særligt tekststruktureringselement med en stærk kohæsionsfunktion, er væsentlig hyppigere i italiensk, hvor der generelt i det skolastiske system er umådelig stort fokus på tekstform, tekstkohæsion og tekststruktur
15 IøRN KoRzEN Henvisninger adger, D. (2011). Bare resumptives, i a. Rouveret (red.) Resumptive Pronouns at the Interfaces, amsterdam/philadelphia: John Benjamins, Borreguero zuloaga, m. (2006). Naturaleza y función de los encapsuladores en los textos informativamente densos (la noticia periodística), Cuadernos de Filología Italiana 13, Borreguero zuloaga, m. & a. de Toledo (2007). Presencia y función de los encapsuladores en las crónicas periodísticas del s. XvII, Philologia Hispalensis 21, Conte, m.-e. (1998). Il ruolo dei termini astratti nei testi, i g. Bernini, P. Cuzzolin & P. molinelli (red.) Ars linguistica. Studi offerti a Paolo Ramat in occasione del 60 compleanno, Roma: Bulzoni, Conte, m.-e. (1999). anaphoric encapsulation, i m.-e. Conte (red.) Condizioni di coerenza. Ricerche di linguistica testuale. Nuova edizione con l aggiunta di due saggi a cura di Bice Mortara Garavelli, alessandria: Edizioni dell orso, D addio Colosimo, W. (1984). I nominali incapsulatori anaforici. Un aspetto della coesione lessicale, Rassegna Italiana di Linguistica Applicata 2 (3), D addio Colosimo, W. (1988). Nominali anaforici incapsulatori: un aspetto della coesione lessicale, i T. De mauro, S. gensini & m.e. Piemontese (red.) Dalla parte del ricevente. Percezione, comprensione, interpretazione. Atti del XIX congresso internazionale di studi della SLI Società di Linguistica Italiana (Roma, 1985), Roma: Bulzoni, D addio Colosimo, W. (1990). Tra capsule anaforiche e sinonimi contestuali. aspetti testuali del lessico, LIS, Linguistica selecta. Pubblicazioni del Dipartimento di Scienze del Linguaggio dell Università di Roma La Sapienza 1, Dam, L. (2003). Indkapsling i spansk, i B.L. Jensen, I. Korzen & H.H. müller (red.) Ny forskning i grammatik. Fællespublikation 11, odense: Syddansk Universitetsforlag, Dik, S.C. (1997). The Theory of Functional Grammar. Part II: Complex and Derived Structures. Functional Grammar Series 21, ed. by K. Hengeveld, Berlin-New york: mouton de gruyter. frandsen, f. (1988). Semantisk isotopi og diskursanalyse, Hermes 1: gettrup, H., et al. (1986). Sprog & tekst. Studiebog i sagtekstanalyse. København: Københavns Universitet, Romansk Institut. Halliday, m.a.k. & R. Hasan (1976). Cohesion in English. London: Longman. Koehn, P. (2005). Europarl: a parallel corpus for statistical machine translation. Conference Proceedings: the tenth Machine Translation Summit, Phuket, Thailand,
16 Ny forskning I grammatik, vol. 23 (2016) Korzen, I. (1996). L articolo italiano fra concetto ed entità. Vol. I-II. København: museum Tusculanum Press. Korzen, I. (1998). on nominal determination with special reference to Italian and comparisons with Danish, i g. Hansen (red.) Nominal Determination. Copenhagen Studies in Language 21, Korzen, I. (2000a). Spørgsmål-svar som tekstsekvens, i g. Skytte & I. Korzen. Italiensk-dansk sprogbrug i komparativt perspektiv. Reference, konnexion og diskursmarkering, København: Samfundslitteratur, Korzen, I. (2000b). Reference og andre sproglige relationer, i g. Skytte & I. Korzen. Italiensk dansk sprogbrug i komparativt perspektiv. Reference, konnexion og diskursmarkering, København: Samfundslitteratur, Korzen, I. (2001). anafore e relazioni anaforiche. Un approccio pragmaticocognitivo, Lingua nostra LXII (3-4), Korzen, I. (2007). Linguistic typology, text structure and anaphors, i I. Korzen & L. Lundquist (red.) Comparing Anaphors. Between Sentences, Texts and Languages, Copenhagen Studies in Language 34, Korzen, I. (2015). Sprogtypologi og anaforer. om anaforrelationer i endo- og exocentriske sprog, i S.E. Bentsen, et al. (red.) Ny forskning i grammatik 22, frederiksberg: Dansk Sprognævn, Korzen, I. (2016). Come riassumere un messaggio politico? Strategie e strutture di incapsulazione anaforica nei discorsi del Parlamento Europeo, i g. Ruffino & m. Castiglione (red.) La lingua variabile nei testi letterari, artistici e funzionali contemporanei. Analisi, interpretazione, traduzione, firenze: franco Cesati, Krenn, m. (1985). Probleme der Diskursanalyse im Englischen. Verweise mit this, that, it und Verwandtes. Tübingen: gunter Narr, Lala, L. (2010). L incapsulatore anaforico cosa nell orale e nello scritto, i a. ferrari & a.-m. De Cesare (red.) Il parlato nella scrittura italiana odierna, Bern: Peter Lang, Lundquist, L. (2005). Tekst, i I. Korzen & L. Lundquist (red.) Sprogtypologi og oversættelse. Endocentriske og exocentriske sprog, København: Handelshøjskolen i København, Lundquist, L. (2007). L anaphore lexicale démonstrative dans les langues endo- et exocentriques: langue, texte, discours, i I. Korzen, m. Lammert & H. vassiliadou (red.) Langues d Europe, l Europe des langues. Croisements linguistiques, Scolia 22, Lundquist, L. (2009). L anaphore resomptive. Navigation textuelle et comparaison discursive, i f. venier (red.) Tra pragmatica e linguistica testuale: ricordando Maria-Elisabeth Conte, alessandria: Edizioni dell orso,
17 IøRN KoRzEN Lyons, J. (1977). Semantics, 1-2. Cambridge: Cambridge University Press. mccloskey, J. (2005). Resumption, i m. Everaert & H. van Riemsdijk (red.) The Blackwell Companion to Syntax. vol. Iv. oxford: Blackwell, Blackwell Reference online. fundet 2. oktober Pecorari, f. (2015). La coesione testuale dei lanci di agenzia. Uno studio delle anafore di ordine superiore. Revue Romane 50:2, Simone. R. (1990). Fondamenti di linguistica. Roma-Bari: Laterza. Sinclair, J. (1982). Planes of discourse, i S.N.a. Rizvi (red.) The Two-fold Voice. Essays in Honour of Ramesh Mohan, Salzburg: Institut für anglistik und amerikanistik, Universität Salzburg,
Ny Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Sprogtypologi og anaforer Om anaforrelationer i endo- og exocentriske sprog Iørn Korzen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 22, 2015, s. 149-166 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive
Læs mereMade in Denmark på fransk og italiensk. Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS
Made in Denmark på fransk og italiensk Irene Baron Seminar i anledning af PDA s 60 års fødselsdag, CBS 10.6.2014 2 Ethvert sprog er en særlig måde at se verden på Wilhelm von Humboldt (1767-1835) Når man
Læs mereDeltagere: Michael Herslund Irene Baron Henrik Høeg Müller Iørn Korzen Lita Lundquist Hanne Korzen Viktor Smith Svetlana Ozol
TYPOlex Sammenhængen mellem sprog, kognition og kultur har længe været erkendt, men er sjældent blevet studeret systematisk og i større omfang. TYPOlex-projektet studerer forskelle i tænkemåde og verdensopfattelse
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereSemantiske relationer og begrebssystemer
Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil
Læs mereLita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.
Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereSPROGNOTER for mindrebemidlede
AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereEn analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk
Helle Dam* 237 En analyse af referenceforhold i bestemte nominalsyntagmer i spansk 1. Indledning Afhandlingen, hvis originaltitel er a referential analysis of definite NPs in Spanish, beskæftiger sig grundlæggende
Læs mereparlato fra 1994 og Miriam Vogheras Sintassi e intonazione nell italiano parlato fra 1992.
Iørn Korzen: L articolo italiano fra concetto ed entità : uno studio semantico-sintattico sugli articoli e sui sintagmi nominali italiani con e senza determinante - con un indagine particolare sulla distribuzione
Læs mereAuthors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)
Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereDiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island
DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereGenoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk
Friedel Dubslaff 289 Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordan pronominal og anden form for
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereCensorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014
Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...
Læs mere4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter
Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mereBrugerundersøgelse 2014
19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereI dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.
Notat om falske tal i Note 5. I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark. Baggrunden er, at Esben Lunde
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereRita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side
Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereSprog og nyhedsmedier
Sprog og nyhedsmedier - En interlingvistisk og diamesisk komparativ analyse af de direkte anaforer i danske og italienske tv- og radionyhedsudsendelser (Un analisi interlinguistica e diamesica comparativa
Læs mereRaymond Queneau. Litteraturens grundlag
Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede
Læs mereR e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereNår ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse
Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Italiensk sprogbrug. Et referenceværk for danske specialister i italiensk sprog Projektbeskrivelse Gunver Skytte, Bente Lihn Jensen og Iørn Korzen Kilde: Carl
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk
Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Jeg undrede mig lidt over at være placeret i kassen kognitiv semantik i programmet. På den
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2016 COM(2016) 184 final 2013/0081 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard 69.2) Foråret 2008 Sammenfattende analyse
Direction générale de la Communication Direction C - Relations avec les citoyens UNITE SUIVI DE L'OPINION PUBLIQUE 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB Standard
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs merePsykisk Syge Gerningsmænd
Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mere- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om
Læs mereSådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mereKA-TILVALG I DANSK SPROG
1 Saussure, Ferdinand de: Lingvistikkens objekt 1 Kilde: Strukturalisme: en antologi Rhodos, 1970 ISBN: 8774960091 2 Wille, Niels Erik: Tegnteoriens grundlæggere 16 Kilde: Fra tegn til tekst. En indføring
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af 21.2.2011. om rapportering af kontrol vedrørende transport af farligt gods ad vej
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2011 K(2011) 909 endelig KOMMISSIONENS HENSTILLING af 21.2.2011 om rapportering af kontrol vedrørende transport af farligt gods ad vej DA DA KOMMISSIONENS
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereEngelsk 6. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 American Summer 33 Camp 34 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 9 Tekst og medier (fase 1) Samtale (fase 2) Læringsmål I can use information from
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mere3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden
Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereNY GRAMMATIK: IMPERFETTO + ASPEKT Generel information: Lektion 21-30 er uafhængige af lektion 1-20 på den måde, at Capito I er afsluttet og der nu bruges andre tekster. Disse tekster er indeholdt i lektionerne.
Læs mereEkspertforudsigelser af renter og valutakurser
87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et
Læs merePeriodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum
Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereRåd og vink til SRP og SSO
Råd og vink til SRP og SSO Af Anne Bang Larsen, ansat på Svendborg Gymnasium og regionalsekretær på Fyn, og Signe Elise Bro, ansat på Viborg Katedralskole og formand for Religionslærerforeningen for gymnasiet
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereMatematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligningernes historie. Jessica Carter Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12.
illustreret med eksempler fra ligningernes historie Institut for Matematik og Datalogi, SDU 12. april 2019 Matematiklærerdag, Aarhus Universitet I læreplanen for Studieretningsprojektet står: I studieretningsprojektet
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereEuropaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt
Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereSådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.
Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at
Læs mereSubstantiviske leksikaliseringsmønstre i Ikeas danske og italienske onlinekataloger
Substantiviske leksikaliseringsmønstre i Ikeas danske og italienske onlinekataloger - en analyse med udgangspunkt i endo- og exocentrisk sprogtypologi. Lise Hinke Guldberg Cand. ling. merc. Erhvervssprog
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Engelsk 5.-6. klasse Der vil mundtlig primært blive arbejdet ud fra clio portalen skriftligt arejder vi enten med pirana eller lets do it. Måned Uge nr. Forløb
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereKORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER
KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVejledning til Excel-ark til Kappaberegning
Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to
Læs mereBrevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse
Oktober 2014 Kære Vi vil gerne Invitere dig og din skole til at deltage i den internationale undersøgelse TIMSS 2015 Ved at deltage i TIMSS får I og én af jeres 4. klasser muligheden for at bidrage til
Læs mereFORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 *
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JEAN MISCHO fremsat den 12. december 1990 * Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, fra aftalen inden for en fortrydelsesfrist på syv dage, og det er forbudt sælgeren
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereSSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!
SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0081 (COD) 7595/16 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 5. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: MIGR 72 RECH
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereKildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger
Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...
Læs mereSådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog
Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.
Læs mereGruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.
Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,
Læs mereTHOMAS KAAS (UCC & AU, DPU), WEBINAR, 31. JANUAR, 2018
THOMAS KAAS (UCC & AU, DPU), WEBINAR, 31. JANUAR, 2018 Hvad er algebra i grundskolen, og hvorfor er det svært? Hvad er tidlig algebra, og hvorfor skulle det hjælpe? Undervisning med tidlig algebra hvad
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs merea. Find ud af mere om sprogteknologi på internettet. Hvad er nogle typiske anvendelser? Hvor mange af dem bruger du i din hverdag?
En computer forstår umiddelbart ikke de sprog vi mennesker taler og skriver. Inden for sprogteknologien (på engelsk: Natural Language Processing eller NLP), der er en gren af kunstig intelligens, beskæftiger
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mere