Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk"

Transkript

1 Friedel Dubslaff 289 Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordan pronominal og anden form for genoptagelse anvendes i tekster, som fremkommer ved simultantolkning fra tysk til et sprog, der - som dansk - er topologisk forskelligt fra tysk. 0. Introduktion Baggrunden for det valgte emne er det kendte fænomen, at tolken pga. den tyske ordstilling undertiden må vente længe, inden ytringens mening afklares. For ikke at overbelaste hukommelsen vil han derfor tit vælge at starte med gengivelsen på målsproget, før han har hørt den udgangssproglige ytring i sin helhed. Når tolken på denne måde starter med at producere brudstykker, vil der i særlig høj grad være brug for, at han skaber eksplicit kohærens i målteksten. Dette ventes at ske vhja. pronominal genoptagelse, som traditionelt betragtes som et af de mest fremtrædende midler til at kæde teksters enkeltbestanddele sammen med og skabe tekstualitet (se for eksempel Halliday/Hasan 1976). 1. Undersøgelsens forudsætninger og data De karakteristiske tyske rammekonstruktioner - verbal- og ledsætningsrammer (Helbig/Buscha 1993) - udgør et potentielt problem, når der skal tolkes til dansk, hvis topologiske regler kræver, at det finite verballed og eventuelle infinite verballed placeres langt tidligere i sætningen end i tyske sætninger (Lauridsen/Poulsen 1995). Også stærkt udvidede nominalrammer stiller lignende krav til tolkens hukommelse. Det, der forbinder alle tre typer af rammedannelser, er opbygningen af en spændingsbue mellem det rammeåbnende og det rammelukkende element. Ud fra den nævnte formodning om, at tolken tit vil vælge ikke at vente på det rammelukkende element, opstilles den hypotese, at der ved simultantolkning fra tysk til et topologisk asymmetrisk sprog som dansk kan ventes forholdsvis mange forekomster af genoptagelser vhja. såkaldte proformer i målteksterne. Det er en central antagelse i undersøgelsen, at proformer, som defineret af de Beaugrande/Dressler (1981), er specielt nyttige for tolken, fordi de kan bruges til at genoptage udtryk af betydeligt omfang fra den umiddelbart forudgående kontekst i kort form. Undersøgelsens genstand er ud over egentlige Hermes, Journal of Linguistics no

2 290 proformer som personlige og demonstrative pronominer og lokale adverbier også forskellige kombinationer med demonstrative pronominer, som normalt ikke betragtes som proformer (jfr. Koeppel 1993), men som har samme funktion i simultantolkeprocessen og derfor kaldes proformer i undersøgelsen, fx alle disse ting. For at kunne afprøve hypotesen undersøges udelukkende proformer, som er redundante i forhold til udgangsteksten, dvs. kun dem, der ikke har et ækvivalent i udgangsteksten, og desuden udelukkes alle proformer, som kræves af det målsproglige system. Det undersøgte målsproglige korpus består af 8 informanters tolkninger til dansk af 7 tyske taler af gennemsnitligt 5-6 minutters varighed. Talerne var oprindeligt blevet holdt i Europa-Parlamentet af 7 forskellige delegerede, men blev fremført af mig selv for den første informantgruppe (4 studerende ved Center for Konferencetolkning i København), mens den anden informantgruppe (4 professionelle tolke ved Europa-Parlamentet) tolkede de samme taler fra det bånd, der var blevet optaget under forsøgets første del. 2. Undersøgelsens teoretiske rammer Beskrivelsen af undersøgelsens teoretiske rammer starter med en redegørelse for begrebet genoptagelse. Forholdet mellem det udtryk, der bruges til genoptagelse, og det udtryk, der genoptages, opfattes som en kohærensrelation i overensstemmelse med den tekstlingvistiske forskning. De Beaugrande/ Dresslers (1981) diskursmodel bruges til at redegøre for proformernes rolle under opbygningen af et semantisk netværk. Desuden inddrages Ariels (1990) Accessibility Theory for en psykolingvistisk synsvinkel på proformer. Med Ariel betragtes proformerne som markører for en referents status i brugerens hukommelse: for eksempel indicerer personlige pronominer høj tilgængelighedsgrad, demonstrative derimod mellemhøj tilgængelighedsgrad. Endelig præsenteres Giles (1995) Effort Model for Simultaneous Interpretation. Modellen tager udgangspunkt i tolkens begrænsede processeringskapacitet og er derfor velegnet som forklaringsmodel, når der, som i den her beskrevne opgave, opstår processeringsvanskeligheder pga. topologiske forskelle mellem udgangs- og målsprog. 3. Genoptagelsessegmenternes funktioner i processen I alt blev der fundet 324 forekomster af ækvivalentløse anaforiske proformer i det målsproglige korpus. Disse proformer eller de genoptagelsessegmenter, som de indgår i, blev inddelt i funktionskategorier.

3 3.1. Funktionstyper Der blev skelnet mellem primærfunktioner og øvrige funktioner. Genoptagelsessegmenter, som er karakteristiske for simultantolkeprocessen, betragtes som hørende til kategorien primærfunktioner (256 forekomster). De resterende 68 forekomster kunne ikke henføres til nogen primærfunktion, men relateres til det mundtlige medium generelt (35 forekomster), optræder som yderligere medspiller i et allerede registreret genoptagelsessegment med primærfunktion (19 forekomster) eller betragtes som tvivlstilfælde (14 forekomster, som lige så godt kunne blive anvendt i en oversættelsessituation). Disse ikke-specifikke forekomster blev ikke inddraget i hovedundersøgelsen Primærfunktioner 291 Kategoriseringen af genoptagelsessegmenternes typiske funktioner i simultantolkeprocessen blev foretaget på grundlag af tre typer data: - de transkriberede måltekster - udgangsteksterne (specielt med henblik på sætningernes syntaktisktopologiske beskaffenhed) - båndmaterialets temporale informationer (specielt afstanden mellem taler og tolkene samt arten af pauser i input og output). Der blev opstillet 7 primære funktionskategorier. Hovedundersøgelsens 256 genoptagelsessegmenter fordeler sig på disse 7 primærfunktioner som følger: Rettelse 32% Opsamling 22% Supplering 21% Camouflering af usikkerhed el. informationstab 10% Rytmisk optimering 6% Forhaling 5% Rutineparafrase 4% Som redskab til beskrivelsen af kategoriseringskriterierne bruges en simpel inddeling af de målsproglige ytringer i ytringsdel a og b, hvor del a indeholder eller udgør antecedenten, som genoptages i del b ved hjælp af proformen. Ved rettelse tjener del b til at korrigere del a helt eller delvis. Det sker for det meste som følge af en prognosefejl i forbindelse med anticipation, når informanterne valgte ikke at vente på et rammelukkende element i udgangsteksten. Primærfunktionen opsamling forekommer i flere varianter. Det er karakteristisk for de fleste opsamlingssegmenter, at de genoptager forskellige typer af syntaktisk ikke-integrerede sekvenser. Genoptagelsen kan da tjene til en for-

4 292 holdsvis enkel temamarkering gennem en slags forfeltfordobling, men også til en strukturerende opsamling af uoverskuelige ytringsdele. Der forekommer dog også syntaktisk korrekte opsamlingsvarianter (opsamling efter opremsninger og forklarende opsamling af typen og det betyder at... ). Genoptagelsen blev kategoriseret som supplering, når informanterne starter med at gengive delinformation fra en endnu ikke afsluttet kompleks helhed for ikke at skulle lagre for megen information i hukommelsen. Delinformationen præsenteres i form af en komplet prædikation, som genoptages og suppleres med den resterende information i del b, ligeledes i form af en komplet prædikation. I nogle få tilfælde har genoptagelsen det formål at supplere del a med et informationselement, som falder sent i den tyske sætning, uden at der er tale om det lukkende element i en rammekonstruktion. Dvs. at tolken ved afslutningen af del a endnu ikke havde modtaget det pågældende element og heller ikke forventede at skulle modtage yderligere information. Genoptagelsessegmentet kategoriseres som (et forsøg på) camouflering af usikkerhed/informationstab, når del b blot er en parafraserende gentagelse af del a og står i stedet for udgangssproglige informationselementer, som mangler i tolkens gengivelse. Rytmisk optimering antages at være genoptagelsessegmentets primærfunktion, hvis del b tjener til at undgå længere outputpauser, som ellers ville opstå som følge af pauser i input. Desuden anvendes del b i nogle få tilfælde til at udligne syntaktisk-topologisk ubalance i en målsproglig ytring. Genoptagelsessegmentet antages at tjene til forhaling, når informanterne venter på et rammelukkende element i input og producerer floskelagtige vendinger på målsproget (eksempelvis af typen... og det er en x, som...), mens de venter. Endelig anvendes genoptagelsessegmentet til at danne rutineparafraser med. Denne funktion antages at være den primære, hvis del a plus b tilsammen kan afkorte søgningen efter et adækvat leksem gennem parafrasering med simpelt leksikalsk materiale. Da genoptagelsessegmenter kan bruges til flere funktioner samtidig, kan der forekomme overlapninger funktionerne imellem. Det var samspillet mellem de ovenfor anførte tre data-typer, der var afgørende ved kategoriseringen i de enkelte tilfælde. 4. Undersøgelsens resultater 4.1. Fremlæggelse Undersøgelsens væsentligste resultat er, at det støtter den opstillede hypotese om sammenhæng mellem overtallige forekomster af genoptagelse og udgangs-

5 sproglige rammekonstruktioner. Undersøgelsen viser, at 83% af genoptagelsessegmenterne med primærfunktioner er affødt af potentielt problematiske udgangssproglige strukturer. De 68% forekommer ved tolkningen af ytringsenheder med rammekonstruktioner, som opfylder et nærmere fastsat mindstekrav til afstand mellem hhv. rammeåbnende og rammelukkende element, og de støtter derved hypotesen direkte. 15% forekommer ved tolkning af strukturer, der ikke er specifikke for tysk som udgangssprog, men som har en sammenlignelig effekt i tolkeprocessen og som derved støtter hypotesen indirekte. Det drejer sig om ikke-kontinuerlige strukturer på den ene side (hypotaktiske og parentetiske strukturer) og komplekse strukturer, som indeholder megen information per tidsenhed, på den anden side (opremsninger og nominaliseringer). Yderligere 8% overtallige proformer anvendes ved forskellige processeringsvanskeligheder uden fælles nævner. Kun de resterende 9% bruges overvejende ved ikke-problematiske konstellationer, nemlig i de to primærfunktioner rytmisk optimering og dannelse af rutineparafraser, som a priori er uafhængige af rammekonstruktioner. På denne baggrund kan man tale om en genoptagelsesteknik, som bruges ved forskellige processeringsvanskeligheder. Der blev ikke fundet et entydigt svar på spørgsmålet, om genoptagelse anvendes forskelligt af hhv. professionelle tolke og studerende. Ganske vist bruges genoptagelse i samme omfang af de to grupper, men inden for grupperne er der stor forskel i anvendelseshyppigheden. Der blev heller ikke fundet tegn på, at tolkeretningen skulle have påvirket brugen af genoptagelse, for to af informanterne, som tolkede fra modersmålet til dansk, bruger genoptagelsen på samme måde som de øvrige informanter Perspektivering 293 Genoptagelsesteknikken belyses yderligere gennem diskussion af tre forskellige indfaldsvinkler, som formodes at have påvirket informanternes brug af genoptagelse. På basis af Ariels Accessibility Theory diskuteres spørgsmålet, om tilgængelighedsmarkeringen i det målsproglige korpus skulle adskille sig fra de almindelige markeringsregler. En delkorpus-analyse viser, at dette ikke er tilfældet. Ganske vist er der en forholdsvis stor andel af mere specifikke proformer som disse ting, altså markører for mellemhøj tilgængelighedsgrad, taget i betragtning, at de forekommer inden for samme ytringsenhed og desuden ikke er frekvente i spontant talesprog. Men der er alligevel god grund til at bruge disse proformer, da informanterne foretrækker parataktisk frem for hypotaktisk strukturering og dermed en lavere grad af konnektivitet mellem (del)sætningerne.

6 294 I en ekskurs om talesproget som indflydelsesfaktor påvises væsentlige ligheder mellem tolkesyntaks og talesprogssyntaks med hensyn til fragmentering (Chafe 1982), dvs. fordeling af information på flere selvstændige prædikationer. Denne informationsstruktur antages at lette produktionsfasen for tolken. Kapitel 4 afsluttes med en gennemgang af litteraturen om simultantolkestrategier. Genoptagelse som produktionsstrategi nævnes ikke eksplicit i litteraturen, selv om fænomenet tit kan findes implicit i det anførte eksempelmateriale. Det konkluderes, at genoptagelse hidtil er blevet overset i litteraturen og dermed antagelig også i uddannelserne. 5. Didaktiske overvejelser Det er især genoptagelse med de tre hyppigste primærfunktioner rettelse, supplering og opsamling, som danner den egentlige genoptagelsesteknik og kan anbefales som sikkerhedsnet for begyndere. Disse tre er præventive produktionsstrategier, som er nyttige i vanskelige tilfælde, når man vil undgå en overbelastning af hukommelsen. Genoptagelsesteknikken har to store fordele som didaktisk instrument: - man har en simpel fælles nævner ved løsningen af forskellige typer vanskeligheder og - man kan styrke de studerendes selvtillid ved at vise, at enhver ytring eller påbegyndt ytring i princippet kan rettes, modificeres og færdiggøres således, at der fremkommer acceptable måltekster også i vanskelige tilfælde. Litteratur Ariel, Mira (1990): Accessing noun-phrase antecedents. London/New York: Routledge. Beaugrande, Robert-Allan de und Wolfgang U. Dressler (1981): Einführung in die Textlinguistik. Tübingen: Niemeyer. Chafe, Wallace L. (1982): Integration and involvement in speaking, writing, and oral literature. I: Tannen, Deborah (ed.): Spoken and written language. Exploring orality and literacy. New Jersey: Ablex, Dubslaff, Friedel (1996): Die Wiederaufnahme durch Proformen beim Simultandolmetschen aus dem Deutschen. Ph.d.-afhandling. Det Erhvervssproglige Fakultet, Handelshøjskolen i Århus. Gile, Daniel (1995): Basic concepts and models for interpreter and translator training. Amsterdam/Philadelphia: Benjamin. Halliday, Michael M. K. and Ruquaiya Hasan: Cohesion in English. London/New York: Longman.

7 295 Helbig, Gerhard und Joachim Buscha ( ): Deutsche Grammatik. Ein Handbuch für den Ausländerunterricht. Leipzig/Berlin/München. Koeppel, Rolf (1993): Satzbezogene Verweisformen. Tübinger Beiträge zur Linguistik 386. Tübingen: Narr. Lauridsen, Ole og Sven-Olaf Poulsen (1995): Tysk grammatik. København: Munksgaard.

8

Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling

Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling Anne Schjoldager 283 Simultantolkning: Empirisk undersøgelse af måltekst/ udgangstekst-relationer - sammenfatning på dansk af ph.d.-afhandling Kapitel 1. Indledning Til trods for at simultantolkning nu

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992.

Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992. Bodil Martinsen 147 Inge Baaring: Tolkning - hvor og hvordan. København: Samfundslitteratur, 1992. På trods af at tolkning siden Nürnberg-processerne efter 2. Verdenskrig og på det seneste med den voksende

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Karakterer på 7-trinsskalaen

Karakterer på 7-trinsskalaen Om 7-trins-skalaen I det danske uddannelsessystem anvender vi 7-trins-skalaen. Den består af syv karakterer. Hvis der er et beståkrav, er eleven/den studerende bestået, når hun/han får karakteren 02, 4,

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Beskrivelse af prøven efter modul 9 Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,

Læs mere

Pædagogisk udviklingskonsulent

Pædagogisk udviklingskonsulent Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

En analyse og vurdering

En analyse og vurdering En analyse og vurdering af sprogkvaliteten af Hun græder ikke af Naja Marie Aidt Eksamensopgave i Tekstanalyse med henblik på sprogligkvalitet og æstetisk vurdering under tilvalget Skrivekunst ved Syddansk

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Faglig praksis i udvikling i tysk stx Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme

Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme Sygeplejeteori som referenceramme Af Birgit Bidstrup Jørgensen Kap.3 Med sygeplejeteori som referenceramme -i forskning og udvikling State ment s fra kapitlet: Man kan ikke bare bruge enhver sygeplejeteori

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016

Prøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Tysk undervisningsplan 9. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: LRO De ugentlige tysktimer vil bestå af: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kommunikative færdigheder

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: At eller ikke at i tale og skrift Forfatter: Kasper Boye, Mads Poulsen, Hannah Bruun Pedersen, Marie Herget Christensen, Line Dalberg og Nicoline Munck Vinther Kilde: Udgivet af: URL: NyS Nydanske

Læs mere

Selvrettelser i simultantolkning

Selvrettelser i simultantolkning Selvrettelserisimultantolkning enempiriskanalyseafselvrettelserisimultantolkningmellem danskogspansk SARAPOTTER,Deterhvervssprogligekandidatstudiumispansk VEJLEDER: KIRSTENHANSEN,BIVEJLEDER:CRISTINARIERACANALIAS

Læs mere

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd Workshop Gråzonesprog Hvordan kan vi aktivere og udnytte kursisternes sproglige og faglige viden, og inddrage flersproglige resurser

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Forudsætninger for at lære sprog

Forudsætninger for at lære sprog Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset

Læs mere

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 11 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Informations Teknologi Indholdsfortegnelse

Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Informations Teknologi Indholdsfortegnelse Arbejdsmetode:... 2 System udviklingen:... 2 Forløbs beskrivelse:... 2 Test:... 3 Arbejdsmetode: Vi startede med at finde ud af, hvad vi ville lave. Vi besluttede

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel university of copenhagen Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2009 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Nye tiltag i grammatikundervisningen

Nye tiltag i grammatikundervisningen Vibeke Andersen* 187 Nye tiltag i grammatikundervisningen Abstract The author discusses the disadvantages of traditional grammar teaching from a didactic and learning perspective. Traditional grammar teaching

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H

R R R R R-C-O-H + H-0-C-R ---> R-C-O-C-R + H-O-H R R R R. (R = Restgrupper). R R R R R-C-O-C-R + H-O-H ---> R-C-O-H + H-O-C-R R R R H 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 9DQG Vand er biologisk set en meget vigtig abiotisk faktor. Det udgør en meget stor del af de fleste organismers vægt og tjener samtidig som bl.a. opløsnings- og transportmiddel.

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk

Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Af Bo Hårdell, BA i lingvistik, MA i tegnsprogstolkning fra EUMASLI. Indledning Danske Døves

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Økonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense

Økonomididaktik. Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU. men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Økonomididaktik Birgitte Sloth Prodekan for uddannelse Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU men erfaringerne er altså fra SDU i Odense Fagdidaktik for økonomer Kridt-og-tavle nu med opgaveløsning på

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere