Jon Fjeldså: Fuglenes systematik og en ny DOF-navnelistek g en ny DOFnavneliste
|
|
- Thorvald Brandt
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jon Fjeldså: Fuglenes systematik og en ny DOF-navnelistek g en ny DOFnavneliste Fuglenes systematik og en ny DOF-navneliste Det nyeste stamtræ for fuglenes hovedgrupper baseret på analyser af deres samlede arvemasse (genomer). Centrum repræsenterer den fælles stamform for de nulevende fuglegrupper, for 100 millioner år siden, og de fleste af stamtræets forgreninger ligger i tidsintervallet millioner år tilbage. Tegning: Jon Fjeldså.,,, Det nyeste stamtræ for fuglenes hovedgrupper baseret på analyser af deres samlede arvemasse (genomer). Centrum repræsenterer den fælles stamform for de nulevende fuglegrupper for 100 mio. år siden, og de fleste af stamtræets forgreninger ligger i tidsintervallet mio. år tilbage. Tegning: Jon Fjeldså.
2 Rigtig mange fugleinteresserede er formentlig udmærket tilfredse med den gammeldags klassifikation, hvor fuglene blev grupperet efter udseende og levevis. Det er bare ikke et særlig godt udgangspunkt for forskning, som søger at forstå de dybere sammenhænge i naturen. Her giver det nemlig mere mening at gruppere arterne efter deres indbyrdes slægtskab. Den traditionelle fuglesystematik var baseret på grundige beskrivelser af fuglenes anatomi, især deres skeletter og muskelsystemer. Disse bygningstræk hænger i høj grad sammen med arternes levevis og levesteder, og man har lige siden 1800-tallet diskuteret, i hvilken grad sådanne tilpasninger kunne give pålidelig information om fuglegruppernes indbyrdes slægtskab. Efterhånden som forskere beskrev nye anatomiske detaljer, opstod der alternative ideer om slægtskabsforholdene. Da amerikanerne Brad Livezey og Dick Zusi i 2007 gennemgik de næsten 3000 karaktertræk, som i årenes løb har været diskuteret, og analyserede dem med moderne computermetoder, fik de et resultat, som stort set var i overensstemmelse med, hvad man troede for 100 år siden. Det virker betryggende hvis det ikke lige var for de seneste 25 års DNA-forskning, som har givet et ganske andet resultat. Det giver naturlig vis grund til alvorlige overvejelser, både om hvilke typer af data, der giver troværdig information om fortiden, og om hvordan disse data skal analyseres. Det står imidlertid ganske klart, at mange anatomiske sammenligninger har været for overfladiske. For eksempel vil alle specialiserede dykkende fugle vise en mere eller mindre strømlinet kropsform, et tungt skelet med mere eller mindre massive knogler, og lemmer der er formet, så de giver god fremdrift under vand. Men hvis det nu viser sig, at to grupper af dykkende fugle bruger forskellige muskler til fremdriften, er det ikke specielt sandsynligt, at de havde en fælles dykkende stamform. Så er der mere grund til at lægge vægt på karakterer, der er funktionelt neutrale. DNA-data er mere objektive størrelser. Gennem selvsamlende og selvkopierende processer bringes de gigantiske DNA-molekyler automatisk videre fra generation til generation, og fordi den genetiske kode er baseret på rækkefølgen af kun fire baser (som betegnes g, a, t og c), er disse data fri for subjektive tolkninger. DNAdata kan nemt gøres til genstand for computersimuleringer, både fordi datamængderne er så store, fordi man kan fastslå om variationen er statistisk neutral, og fordi man kan regne sig frem til hvilket stamtræ, der bedst tager højde for den samlede variation. For ca. 20 år siden nøjedes man af tekniske årsager med at analysere et enkelt såkaldt mitokondrie-gen, men efterhånden er det blevet muligt at foretage analyser af mange uafhængige gener. Som det allernyeste kan man nu kortlægge arternes samlede arvemasse, genomet. For fuglenes vedkommende vil det sige lidt over en milliard DNAbaser. Det kostede i 1990erne et to-cifret milliardbeløb at kortlægge menneskets genom. I dag kan man med et rationelt set-up klare det for 1000 US$ pr. art. Det gjorde vi så! Et internationalt konsortium ledet af Københavns Universitet (Statens Naturhistoriske Museum), Beijing Genomics Institute i Kina samt Duke University og Smithsonian Institute i USA fik i december 2014 publiceret den første analyse af genomdata for alle hovedgrupper af fugle (se figuren) i form af 27 videnskabelige artikler i Science og andre af verdens førende tidsskrifter. I alt har over 200 forskere været involveret i arbejdet. Der skulle udvikles nye analyseprogrammer, som kunne sammenligne så store datamængder og finde ud af, hvordan man håndterer problemer med konvergent udvikling på molekyle-niveau mellem fuglegrupper med lignende stofskifte. Andre problemer skyldes, at hovedgrupperne (ordenerne) åbenbart blev adskilt indenfor et meget kort tidsrum, så der opstod rod i fordelingen af arveanlæg og formentlig også tilfælde af hybridicering. Men problemerne lod sig løse, og vi har dermed kunnet præsentere et resultat, der bygger på fuglenes samlede arvemasse og dermed må formodes at være så tæt på sandheden, som man kan komme.
3 Nu mangler så kun detaljerne. Konsortiet er allerede i gang med at analysere repræsentanter for alle de over 200 familier af fugle og går så i gang med slægtsniveau, og de arter, frem til Det vigtigste nye ligger egentlig i forståelsen af, hvordan genomet som sådan udvikler sig, hvad baggrunden er for fuglenes meget effektive stofskifte, hvordan et effektivt immunforsvar har udviklet sig samt den genetiske basis for intelligens, fuglesang, ynglebiologiske tilpasninger osv. Her er der allerede kommet et væld af nye erkendelser (se Zhang et al. 2014). Hvad angår selve afstamningen, er der egentlig ikke sket så meget nyt i forhold til, hvor vi var i 2008 (med væsentlig færre data), og vi må derfor tro, at vi nu er meget tæt på en definitiv fugleklassifikation (se Jarvis et al. 2014). Fuglene skilte sig ud fra dinosaurerne for 150 mio. år siden, da små rovdinosaurer havde udviklet større forlemmer med stive fjerbræmmer på både for- og baglemmer samt hale. Men de klassificeres først som fugle fra det tidspunkt, hvor de havde udviklet evne til at baske med vingerne i stedet for kun at kunne glideflyve. For lidt mere end 100 mio. år siden opstod de mutationer, der blokerede for dannelsen af tænder hos en fælles stamform for alle de nulevende fuglegrupper, mens de ældste udviklingslinjer blandt de nulevende fugle, dvs. strudse og deres slægtninge ( ratiter ) samt andeog hønsefugle, opstod midt i kridttiden for hhv. 100 og 90 mio. år siden. Alle de andre nulevende fuglegrupper blev åbenbart udspaltet indenfor et meget kort tidsrum omkring den store naturkatastrofe for 65,8 mio. år siden, da en asteroide ramte Yucatanhalvøen i Mexico, en begivenhed der i øvrigt kan aflæses som en mørk stribe i kridtet på Stevns Klint. Strudse, ande- og hønsefugle er de ældste nulevende fuglegrupper og meget ældre end lommer og lappedykkere, som hidtil har stået forrest i fuglesystematikken. Foto: Niels Poul Dreyer, Urfugle.
4 Katastrofen betød undergangen for de store dinosaurer, men fuglene overlevede som et antal lokale bestande, der indenfor et forholdsvist kort tidsrum på kun5-7 mio. år blev til de nuværende fugleordener. Denne eksplosive udspaltning kan forklare, at det hidtil har været så svært at fortolke slægtskabet ud fra anatomien, idet lappedykkere, flamingoer, duer, turakoer, trapper, gøge, natravne, Hoatzin og vadefugle alle er overlevere fra denne tidlige periode. Herefter skete der endnu en vigtig begivenhed med udviklingen af fiske- og kødædende fugle, som med en ganske ny livsstrategi meget hurtigt kunne erobre hele Jorden og i næste omgang gav ophav til de store grupper af landfugle. Efter dette kvantespring fremad er det på tide at etablere en ny klassifikation af alverdens fugle også i DOF s publikationer. I DOF s navnegruppe er Mogens Behnke-Pedersen og Svend Rønnest ved at gennemgå databaserne for at sikre, at alle arter og racer (i alt ca navne), som optræder i tidligere klassifikationer, er blevet korrekt overført til det nye system. I samme omgang skal der tages stilling til de mange kommentarer til den danske navneliste, der er kommet indenfor de seneste år. Der er gang i korrekturlæsningen til den nye vestpalæarktiske liste, som meget snart vil være tilgængelig på foreningens hjemmeside, mens der er noget mere kontrolarbejde med den samlede verdensliste. Selv om der nu er godt styr på fuglenes overordnede klassifikation, er der stadigvæk problemer med, hvordan vi skal definere arterne. Der publiceres til stadighed nye splits, og det bliver ved. Så lad os hurtigt se på, hvilke muligheder vi har, og hvilken linje Navnegruppen skal følge. Det første alvorlige forsøg på at opdatere den traditionelle artssystematik var James Clemments checkliste, som første gang udkom i 1972, og som senere er videreført af The Cornell Lab of Ornithology. Med et stort ekspertudvalg bag sig var den i mange år standard i USA, men den havde en ret konservativ tilgang, en utilstrækkelig vurdering af den Gamle Verdens arter og ufuldstændig gennemgang af underarterne. Underarterne kom med i The Howard and Moore complete checklist of the birds of the world fra Tredje oplag kom i 1980, og 4. oplag blev afsluttet med udgivelse af bind 2 i november Artssystematikken er ret konservativ og bygger på enighed blandt et stort panel af eksperter, idet man kun accepterer ændringer, der understøttes af gode publicerede data. Den er alligevel mere progressiv end de andre lister, hvad angår anvendelsen af ny molekylærbiologisk viden til formel klassifikation (dvs. mange slægter og familier). Listens styrke ligger i grundig videnskabelig evaluering og et stort fodnotesystem med henvisning til hvilke kilder, der ligger til grund. Det er meningen, at den fra 2015 vil udkomme med årlige opdateringer på internettet. IOC World Bird List, der udkom fra 2006, havde først og fremmest til opgave at løse problemerne med at skabe en fælles international standard for engelske fuglenavne, hvor der tidligere var store forskelle mellem U.K., USA, Sydafrika, Indien og Australien. Hurtigt gik man i gang med at opdatere artssystematikken, og listen er nu web-baseret med hyppig opdatering. Ekspertudvalget træffer hurtige beslutninger, men man tager det ikke så nøje med dokumentationen. Hertil kommer en mulig game-changer, som er gennemført af BirdLife International i samarbejde med Handbook of Birds of the World (se anmeldelsen side 39). Her bliver alle bestande, der kan diagnosticeres ud fra et scoringssystem for størrelse, fjerdragt, stemmer og økologi, ophøjet til at være selvstændige arter. Man ser bort fra graden af genetisk forskel og har heller ikke taget sig af, at selve processen med udvikling af nye arter varierer en del mellem grupperne og mellem forskellige klimaregioner. Den overordnede motivation har været, at man fra BirdLifes side har villet sikre, at alle klart diagnosticérbare bestande fik artsstatus, så man dermed kunne undgå, at en unik bestand kunne uddø i ubemærkethed, fordi den ikke var formelt anerkendt som art.
5 Navnegruppen betragter Howard & Moore 4 som den mest autoritative og fremtidssikrede klassifikation og artssystematik, men de mange nye splits, som foreslås i IOC-listen og af BirdLife/HBW-listen, kommer med som del-arter ligesom i Navnegruppens tidligere liste. Dermed kan man se, hvilke former eller bestande, der måske i fremtiden vil blive anerkendt som selvstændige arter. Disse vil alle få egne danske navne, og så må den enkelte DOFer gøre op med sig selv, hvordan man vil tælle, når man gør sin personlige hitliste op. Jon Fjeldså Jarvis, E.D. et al. (95 medforfattere) 2014: Whole genome analyses resolve the early branches to the tree of life of modern birds. Science 346: Zhang G. et al. (91 medforfattere) 2014: Comparative genomics across modern birds reveal insights into avian genome evolution and trait diversity. Science 346: Artiklen er fra: Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift årgang. Nr
Aktuelt. Masser af vandfugle i Skjern Enge
Aktuelt Skjern Enge ved høj vandstand i vinteren 2003. I forgrunden ses Øster Hestholm og den store sammenhængende vandflade udgøres af Hestholm Sø. Foto: Poul Toft. Masser af vandfugle i Skjern Enge Med
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereDette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden.
Dette projekt er en prototype af en tablet applikation som præsenterer det uddøde dyreliv som levede på Bornholm for 140 millioner år siden. Prototypen består af skærmbilleder der viser rekonstruerede
Læs mereNy viden om tamkattens oprindelse
Ny viden om tamkattens oprindelse Af Tommy Asferg Hvor stammer tamkatten fra? Det ligefremme svar er, at den stammer fra vildkatten. Men det er langtfra et udtømmende svar, for vildkatten findes i et antal
Læs mereIdeer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling
Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereGBIF, biodiversiteten
Et kort over udbredelsen af de mere end 270 millioner fugledata i GBIF. Selvom datamængden er stor, er der stadig store områder med ret beskedne data. Kort: Jan Legind, GBIF. Af Finn Borchsenius, Isabel
Læs mereLivets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling
Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,
Læs mereMennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet
Mennesket og Neandertaleren (og 800 gymnasieelever) Mikkel Heide Schierup Center for Bioinformatik Aarhus Universitet Verden for ca. 300.000 år siden Neandertaler Denisovans Homo erectus Homo sapiens Hobitter
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mere700.000 ÅR GAMMELT DNA
Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereMoesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter
Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger
Læs mereUndersøgelse af arvelige faktorer ved autisme
Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet
Læs mereOpgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:
Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereMellem- og ældstetrinnet Darwin-år 2009. Darwins finker. Naturfag For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009
Darwins finker For ældstetrinnet Udarbejdet af Lars Poort, september 2009 Mellem og ældstetrinnet Side 1 Darwins finker Til faget: Klassetrin: Mellem- og ældstetrinnet Antal lektioner: 4-5 lektioner Beskrivelse:
Læs mereSiden 2006 har godt danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca amerikanere.
Siden 2006 har godt 1.250 danskere været med i et forskningsprojekt om høj levealder og sund aldring sammen med ca. 3.600 amerikanere. Deltagerne er blevet udvalgt fra familier, hvor mange har opnået en
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereDet bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af
Læs mereEt medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder
Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Kontingentet for 2012 bedes indbetalt senest den 28. februar. Beløbet kan indbetales på
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereFuglenes oprindelse (Oversigtstabel på side 5)
Fuglenes oprindelse (Oversigtstabel på side 5) Siden den hættemågestore (måske lidt større, da det er sandsynligvis ungfugle man har fundet), Archaeopteryx litographica blev fundet i 1861, i Bayern, i
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereDNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen
DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereGulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer
Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum
Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs merePræsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution.
Evolution Niveau: 9. klasse Varighed: 7. lektioner Præsentation: Genetikeren Theo Dobzhansky har sagt: Nothing in biology makes sense except in the light of evolution. Molekylærbiologen Sydney Brenner
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereUnder arbejdet på det værk som Borgen udgav i 2010 under titlen Kurér ordblindhed! bad jeg Det sundhedsvidenskabelige Fakultet om faglig hjælp.
Under arbejdet på det værk som Borgen udgav i 2010 under titlen Kurér ordblindhed! bad jeg Det sundhedsvidenskabelige Fakultet om faglig hjælp. Jeg var stødt ind i at både høre- og synsopfattelse havde
Læs meremtdna og haplogrupper
mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereAvlsrådets avlsanbefalinger 2014
Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,
Læs mereCRO MAGNON- MENNESKET
1 CRO MAGNON- MENNESKET Hvor kom det fra? Rolf Kenneth Myhre www.visdomsnettet.dk 2 CRO MAGNON-MENNESKET Hvor kom det fra? Af Rolf Kenneth Myhre (Oversættelse Ebba Larsen) Kom Cro Magnon mennesket fra
Læs mereAdskiller overordnet levende organismer i større grupper Planteriget, dyreriget Animalia (Dyreriget)
Taksonomi/Fylogeni/Systematik/Arter/Navngivning Taksonomi er den faglige disciplin, der dels navngiver de enkelte levende organismer, og dels sammen med fylogenien, placerer dem i deres indbyrdes slægtskab.
Læs mereVidensoverførsel - fra lab til landmand
Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer
Læs mereMENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR
ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereHerunder er vist en afstandsmatrice for fem pattedyr: Ulv (U), moskusokse (M), kænguru (K), isbjørn (I) og vildsvin (V).
Fylogenetiske træer Dette dokument indeholder først et eksempel på hvordan man kan bruge UPGMA-metoden til at danne fylogenetiske træer ud fra en afstandsmatrice, og derefter en række øvelser der illustrerer
Læs mereSvinebranchens værdikæde
Fakta Svinebranchens værdikæde - Strukturelle forhold Steen E. Navrbjerg Februar 2018 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade
Læs mereKina vinder frem i kapløbet om robotter
Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning
Læs mereO V E R L E V E L S E N S A B C
Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mere4 Plantenæringsstoffer og symbiose. 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler. 9 Mikroorganismer og immunforsvar. 10 Mikroorganismer og resistens
1 Kulhydratstofskiftet 2 Blodsukker og diabetes 3 Skovøkologi og succession 4 Plantenæringsstoffer og symbiose 5 Molekylærbiologiske metoder 6 Det humane genomprojekt og DNA profiler 7 Nervesystemet 8
Læs mereKennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk
Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man
Læs mereStatus og tiltag for fuglenes diversitet
Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng
Dansk biodiversitet set i en europæisk (og global) biogeografisk sammenhæng Ved Jon Fjeldså, professor i biodiversitet CENTER FOR MACROECOLOGY EVOLUTION AND CLIMATE Center for Macroecology, Evolution and
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs mereFORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?
30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske
Læs mereEt hold danske fra Københavns. har som de nogensinde arvematerialet fra en. , der et folkeslag. Materialet stammer fra en, der blev i
Navn: Flokkur: Eyðkennisstrongur: SKRIVLIG PRÓVTØKA, 9. FLOKKUR DONSK RÆTTSKRIVING OG MÁLUPPGÁVA NOVEMBER 2013 INUK Første del Et hold danske fra Københavns har som de nogensinde arvematerialet fra en,
Læs mereDokumentation af brugen af psykolog i Sygesikringsregisteret
Dokumentation af brugen af psykolog i Sygesikringsregisteret Generelt Det er ikke sjældent, at man ønsker at udføre et studie, hvor man tæller kontakthyppigheden til f.eks. psykologer eller almen praksis
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereJordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum
Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for
Læs mereSAS formater i Danmarks Statistik
Danmarks Statistik, Forskningsservice og Kundecenter 9. januar 2012 SAS formater i Danmarks Statistik 1. Indledning... 1 2. Hvor findes formater og øvrige datafiler?... 2 3. Hvordan bruges formater i SAS-programmet?...
Læs mereGenetisk drift og naturlig selektion
Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk
Læs merefor Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse
Version 3 RETNINGSLINJER for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse Holbergsgade 6 DK-1057 København K Tel +45
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mere1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer
Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereFinn Danielsen, dr. scient. Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning
Finn Danielsen, dr. scient Citizen Science: Fra Observationer til Naturforvaltning Citizen Science De forskellige typer Artsgrupper Beslutninger Eksempler MK Poulsen Konsensus blandt praktikere, fulgt
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereTilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge
Tilfældige rektangler: Et matematikeksperiment Variable og sammenhænge Baggrund: I de senere år har en del gymnasieskoler eksperimenteret med HOT-programmet i matematik og fysik, hvor HOT står for Higher
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereOplev boligudlejning i verdensklasse... boligspot. administration. solide onlineløsninger. Vedr. moduler: Basis + API + Reservation
Oplev boligudlejning i verdensklasse... boligspot administration Vedr. moduler: Basis + API + Reservation solide onlineløsninger boligspot administration Et friskt pust i udlejningen Et friskt pust i udlejningen
Læs mereDen danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Læs mereUdvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr
1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mere,...$0 .., '" <, "._,,-.y..:---'-&c,<... \ : " >t,~ '1; ~j.::i. "' r :., "'IiI' '!!j' #,-
>-. \ : "
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereEvolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.
Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret
Læs mere