Endelig tilsynsrapport tematiseret tilsyn. Socialpsykiatrisk Center - Rosengården

Transkript

1 Sagsbehandler Solveig Wiuff Direkte telefon E-post Dato 2. februar 2010 Sagsnummer A Endelig tilsynsrapport 2009 tematiseret tilsyn Socialpsykiatrisk Center - Rosengården

2 Socialpsykiatrisk Center - Rosengården Kort beskrivelse Rosengården er et socialpsykiatrisk bo- og dagtilbud under Socialpsykiatrisk Center. Der er 20 boliger og 17 dagpladser. Desuden har Rosengården en akutfunktion. Rosengården er beliggende i udkanten af Skjern på en stor grund og har til huse i dels ældre, men nyrenoverede bygninger og dels nybyggede 2 rums boliger. Målgruppe: Voksne mennesker med sindslidelse. Materialer der indgår i tilsynet: Ift. opfølgning på handleplan: regneark vedr. betaling for bus, procedure vedr. klager, opslag vedr. magtanvendelse. Ift. brugerinddragelse: indkaldelse til stiftende generalforsamling for brugerråd, vedtægter for brugerråd, oversigt over nye tiltag siden sidste tilsyn ift. bruger- og fællesmøder mv., invitation til fælles Recovery møde, invitation til fællesmøde, referater fra fællesmøder, artikel om brugernes ansættelsesudvalg, Rosengårdens pårørendepolitik. Vedr. kompetenceudvikling: kompetence- og uddannelsespolitik for RKSK, Rosengårdens uddannelsespolitik revideret 2006, forslag til kompetence- og uddannelsespolitik for Socialpsykiatrisk Center, uddannelsesplan 2009, oversigt over planlagt kompetenceudvikling 2009, oversigt over planlagt supervision Desuden blev FN s handicapkonvention udleveret ved mødet. Tilstede ved det anmeldte tilsyn: Nina Stenshøj, centerleder Else Marie Johnsen, daglig leder Mogens Jeppesen, pædagog, SR Flemming Andersen, pædagog, TR Anne Grethe Sørensen, administrativ medarbejder Tilsynet: Christel Hübschmann og Solveig Askjær Wiuff. Samtale med 2 beboere Dato for tilsyn: Det uanmeldte tilsyn: den Det anmeldte tilsyn: den Endelig tilsynsrapport: Udarbejdet den

3 Indledning: Tilsynet er foretaget på baggrund af 16 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor det fremgår at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Endvidere er der foretaget tilsyn i forbindelse med tilsynsforpligtigelsen i servicelovens 148 a hvoraf det fremgår at kommunalbestyrelsen skal føre et driftsorienteret tilsyn med forholdene i det enkelte sociale tilbud, herunder tilsyn med økonomi og personaleforhold med videre. Desuden er tilsynet foretaget med baggrund i de retningslinjer for tilsyn, som er vedtaget af byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune den 17. april Dette tilsyn er tematiseret og vil koncentrere sig om følgende forhold: 1. Opfølgning på handleplan fra sidste tilsyn 2. Brugerindflydelse og dragelse 3. samarbejde med netværk 3. Kompetenceudvikling Rammer for tilsynet: Der har været 1 anmeldt tilsynsbesøg. Der vil på et tidspunkt blive foretaget uanmeldt tilsyn Samtale med ledelse og medarbejdere ved det anmeldte tilsyn tog udgangspunkt i en spørgeguide Tilsynet havde ligeledes samtaler med 2 beboere. Samtalerne fandt sted i beboernes lejligheder. Begge havde af egen drift udarbejdet et skriftligt oplæg til samtalen. Tilsynet supplerede med spørgsmål ud fra tilsynsmanualen men koncentreret om tilsynets tema. Der var ingen pårørende eller medarbejdere, der havde ønsket særskilt samtale med tilsynet. Desuden orienterede centerlederen om Danmarks ratificering af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol

4 Afsnit A 1. Opfølgning på handleplan 1. ikke i overensstemmelse med lovgivning eller Ringkøbing - Skjern Kommunes værdier, politikker eller fastsatte retningslinjer 1.1 hvis brugernes betaling for kørsel indeholder udgifter til andet end de faktiske udgifter forbundet med kørslen Udgifterne er gennemgået og på den baggrund er prisen pr nedsat til kr. 130 pr. måned mod tidligere 160 kr. 1.2 elektronisk opbevaring af personfølsomme oplysninger En person i arbejdsprøvning har haft til opgave at overføre alle personfølsomme oplysninger i fagsystemet Bosted og er nået rigtig langt. Der er dog uvished om, hvorvidt der stadig ligger personfølsomme oplysninger I Word på medarbejdernes pc ér. I givet fald er dette ikke i overensstemmelse med reglerne i Persondataloven. Emnet vil blive taget op på næste personalemøde. 2. Udviklingsområder 2.1 fortsat at udvikle og formulere de anvendte socialfaglige metoder Af den medsendte kompetenceplan fremgår årsplanlægningen for kompetenceudvikling med et eller flere tiltag hver måned. 2.2 at Rosengården får uddybet kendskabet til og igangsætter arbejdet med implementering af kvalitetsstandarder og opgavelister for Voksenhandicap og Socialpsykiatri Der er afholdt temamøde for personalet om ovenstående, og mødedeltagernes generelle opfattelse er, at personalet generelt har forståelse for og arbejder efter grundlaget for visitation. 2.3 at få ændret ordlyden i den skriftlige procedure vedr. klager, så den bliver i overensstemmelse med lovgivningen Den skriftlige procedure er rettet og tilpasset. 2.4 at skærpe opmærksomheden på, at brugernes kommentar til en evt. magtanvendelse fremgår af indberetningen En skriftlig indskærpelse af dette er placeret i mappen vedr. magtanvendelser. Der har ikke været magtanvendelser i at tilrette betaling for ydelser efter de retningslinjer, som en arbejdsgruppe er i

5 færd med at udarbejde og fastsætte prisen for ydelser på baggrund af de faktiske regnskabstal Arbejdet med udarbejdelse af retningslinjer er endnu ikke afsluttet. Konklusion: Udover kommentaren i pkt. 1.2 har tilsynet ingen bemærkninger. AFSNIT B 2- Brugerindflydelse og inddragelse: Brugeren i centrum i forhold til egen dagligdag: Det grundlæggende udgangspunkt på Rosengården er, at den enkelte beboer er herre i eget hus og bestemmer over eget liv. Personalets opgave er at skabe relationer til beboerne og give den støtte, den enkelte har brug for med baggrund i dennes sindslidelse. Det er meget forskelligt, hvor stort støttebehovet er. Nogle dage kan beboerne det hele, andre dage ikke så meget. Personalet skal være lydhørt over for, hvad den enkelte gerne vil de enkelte dage. Hvis en beboer f.eks. siger, at han ikke vil have kontakt, skal det respekteres. Men det kan være svært. Beboeren skal selv bestemme, men personalet har også forpligtelser overfor, hvad de skal. Hvis en beboer har svært ved at sige nej, har denne også svært ved at sige ja. Medarbejdernes forpligtelse er derfor at medvirke til at lære beboeren at sige nej. Nogle gange kan et menneske være så sygt, at personalet må tage over. Det vil i givet fald hele tiden være en vurdering, som bygger på dialog og relation. Opbyggelsen af relationen sker trinvis, og medarbejderne kommer til at kende personen mere og mere og gennem opbyggelse af relationen og tillid kan personalet få personen til at fortælle sin livshistorie. Men personalet må ikke overskride personens grænser. Det handler om samtaler og små skridt. Et eksempel vedr. motion. Personalet kan ikke sige: Det er det, du skal, men sige: det ville være godt for dig med motion, eller f.eks. Det er ikke godt for dig med sukker. Et andet eksempel kunne være, at personalet fortæller en beboer, at når de gerne vil have denne op af sengen, er det for pågældendes bedste. Hvis personen vælger at blive liggende, skal han også kunne gøre det med god samvittighed. Der skal være respekt for den enkelte. Med baggrund i omsorgspligten kan der dog være en grænse for, hvor længe de lader beboeren ligge. Udgangspunktet er altid, at personalet siger, hvad de gør, og hvorfor de gør det. Det skaber usikkerhed, hvis personalet handler, uden personen ved, hvad personalet gør. Jeg-svagheden er så udtalt hos beboerne, at hvis det handles hen over hovedet bliver de syge. En anden metode er at lave aftaler. Det kan så ske, at den enkelte ikke vil følge aftalen, når der henvises til den. Hvis det viser sig, at beboeren ikke vil følge aftalen, er udgangspunktet, at det er aftalen, der er noget galt med. Det skal for personalet handle om anerkendelse af den enkelte beboer.

6 Hvordan håndteres, hvis brugeren træffer uhensigtsmæssige valg: Rosengården oplever forskellige dilemmaer her, men dybest set kan de kun rådgive om konsekvenser og være der, hvis det går galt. Et eksempel er en beboer, som i gode perioder starter nye virksomheder, som indtil nu er endt med at gå ned. Når forretningen går ned, sker det samme for manden. Selv om kontaktpersonen kan se, at det vil gå galt og rådgiver om det, kan han ikke forhindre beboeren i at starte en forretning. Beboeren er ikke umyndiggjort. Men oplevelsen er, at ved at personalet er en stabil faktor, og beboeren er tryg ved Rosengården, bliver han boende. Respekt for beboerens lejlighed: Udgangspunktet er, at personalet altid banker på og afventer et kom ind. Der udover er der individuelle aftaler. Disse kan bl.a. handle om, at personalet kan gå ind uden at afvente svar efter at have banket på. En aftale kan også handle om, at personalet går ind, hvis beboeren ikke har vist sig inden et bestemt tidspunkt. Der er også aftaler om opbevaring af nøgler til lejligheden i et aflåst skab. Hvis personalet vælger at benytte nøglen på baggrund af bekymring for beboeren, er der altid 2 medarbejdere til stede med mindre der er en anden aftale. Den enkelte beboer har selv indrettet sin lejlighed. Der er meget stor forskel på oprydnings- og rengøringsstandarden i lejlighederne. Fra embedslægen har Rosengården fået oplyst, at så længe der er rindende vand og toilet i lejligheden kan personalet ikke gøre noget. Det er heller ikke så ofte personalet oplever, at der er behov for at gribe ind. For år tilbage oplevede de dog, at grænsen blev nået. Her endte det med, at der blev lagt linoleumsgulv, så gulvet kunne rengøres, ligesom personalet fik lov at hjælpe med rengøring. Indretning af fællesarealer: Center leder har indkøbt noget af inventaret mv. pga. tidsperspektivet i forbindelse med nybygning og indvielse. Men der er lagt vægt på, at beboerne kan komme med noget til fællesarealerne, som har betydning for den enkelte. Det kan være noget fra et tidligere hjem eller noget købt på en tur. Stedet skal ikke være sterilt. Men der kan også være et problem hvis beboerne stiller gamle møbler, som ikke bruges, på gangene eller vil have noget hængt op uden for deres dør. Der er forskellig opfattelse af, hvad der ser pænt ud. Personalets holdning / etik ift. brugerens egen bestemmelse: Personalet kan godt føle, at det nogle gange var bedre, hvis de kunne bestemme. Når personalet tager over, er det for at hjælpe og ikke for at bestemme. Når beboeren igen har det bedre, giver personalet slip. Det sker i dialog med og efter aftale med denne. Igen er relationerne udgangspunktet. Tidspunktet for, hvornår personalet kan slippe, bygger på erfaringer. De konkrete tilfælde drøftes ved overlap og personalemøder. Det er et fælles ansvar, og personalet samarbejder om det. Det kan også indgå i supervisionen. Men

7 det kan også være svært, når kontaktpersonen kommer tæt på den enkelte. Det kan let blive som et "mor-bruger" forhold. Oplevelsen blandt interviewdeltagerne er, at de er gode til at sige til hinanden, hvis personalet tager for meget over. Men det modsatte opleves også, og i givet fald tages dialogen. På spørgsmålet om, hvorvidt beboere som har boet længe i botilbud, kan have svært ved at bestemme efter eget hoved eller svarer ud fra en forventning om positiv respons fra personale eller medbeboere, er svaret tværtimod. Oplevelsen er, at ingen siger noget for personalets blå øjnes skyld. Et eksempel: beboerne har besluttet en heldagstur ud af huset, og der kan være skrevet 6-7 på listen. Når dagen kommer, er der kun et par stykker. Et andet eksempel: En beboer var fra tidligere bosted vant til, at man ikke selv kunne bestemme, hvornår der skulle spises samt blive siddende til alle var færdige. Nu betyder det meget for vedkommende at kunne spise, når denne er sulten. Personalet fortæller, at personen selv bestemmer, hvordan og hvornår der spises. I spørgsmålet om personalets magt, synes man ikke, at magten er så tydelig. Beboerne har deres egen vilje. Udgangspunktet er at have så få regler som muligt, men har dog enkelte regler for at få tingene til at fungere. Hvis personalet udøver magt, er det personalet, som taber. Desuden har man ikke magtmidler som låse døre og medicinering. Ift. medicin forsøger personalet at motivere til at tage ordineret medicin. Det kan ske, at beboere undlader at tage medicin uden personalets viden. Det ender som oftest med frivillig indlæggelse. Der er meget få tvangsindlæggelser, hvilket man også forsøger at undgå, fordi det er vigtigt, at relationen bevares, ligegyldigt hvad. Et eksempel er en beboer, som vil gå ned i medicindosering, selv om psykiateren ikke anbefaler det. Her går personalet ikke ind med løftede pegefingre, men vejleder og støtter beboeren. Hvordan håndteres, hvis medarbejdere handler i modstrid med gældende værdier: Spørgsmålet kan rejses mellem personalet indbyrdes i konkrete tilfælde men kan også drøftes generelt på møder. Det handler om måden, hvorpå det siges til hinanden, idet det handler om hjælp og ikke kritik. Jeg har tænkt over, om det kunne gøres sådan og sådan. Det betyder meget, at medarbejdere/ledelse tør sige hvad de ser, og at det kan bruges af den enkelte. Som medarbejder på Rosengården arbejder man ikke blot med brugeren men også med sig selv. Der bliver givet udtryk for en vis bekymring for, at sparerunden vil påvirke tiden til refleksioner. Indflydelse / inddragelse ift. handleplan: Skemaet til handleplanen er udarbejdet specifikt til psykiatri området. Beboerne deltager i udarbejdelsen af planen. Hvis der er områder, som beboeren ikke ønsker inddraget i planen, men som personalet

8 skønner vigtige, forsøger de at være ærlige omkring emnet. Det kan f. eks. være hygiejne. Kontaktpersonen tager spørgsmålet op med beboeren. Samtidig skal kontaktpersonen være lydhør over for kollegers observationer. F.eks. hvis en beboer ikke hører så godt. I det tilfælde kan medarbejderne snakke med pågældende om at komme til ørelæge, men Kan ikke tvinge vedkommende til det. Indflydelse ift. valg af kontaktperson, centrets drift, ansættelse af personale mv.: I første omgang har Rosengården fastlagt, hvem der er kontaktperson for en ny beboer, men der mulighed for senere hen for beboeren at have indflydelse på, hvem der skal være kontaktperson. Hvis kontaktpersonen rejser, har de berørte beboere mulighed for at tilkendegive, hvem de gerne vil have som kontaktperson. Brugerne deltager ved ansættelse af nyt personale. Der er 2 ansættelsesudvalg et brugerudvalg og et medarbejderudvalg. Efter eget ønske deltager brugerne ikke i udvælgelsen af, hvem der indkaldes til samtale. De indkaldte ansøgere er først til ½ times samtale hos brugernes ansættelsesudvalg dernæst ½ times samtale hos medarbejderudvalget. Ansøgere er informeret om denne procedure. Efter samtalerne mødes de to udvalg og afgør, hvem der skal ansættes. Baggrunden for to udvalg er, at brugerne herved oplever at have mere ansvar for at stille spørgsmål og holde samtalen i gang. Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på: Brugerne har ikke indflydelse på medarbejdernes arbejdsplan og løn samt visse forhold i Rosengårdens daglige økonomiske drift. Beboerråd mv. Siden sidste tilsyn i 2008 er der sket flere ændringer i strukturen omkring brugerinddragelse. Bruger-og fællesmøder er gjort længere og afholdes 1 gang pr. måned, morgenmøderne er delt op i 3 områder, formiddagskaffen er et dagligt mødested med meddelelser og dagens sang. Desuden er Det kreative hus etableret. Senest er der nedsat et brugervalgt brugerråd med vedtægter. Den stiftende generalforsamling fandt sted den 29. oktober. Brugerrådet deltager i planlægning af mange forskellige aktiviteter, udflugter mv. Til det formål er der afsat kr. Konklusion: I konklusionen forholder tilsynet sig ikke til de anvendte metoder, men til, om Rosengården har fokus på det omhandlede emne. På baggrund af de oplysninger, der er fremkommet under interviewet med ledelse / medarbejdere og beboere samt det skriftlige materiale er det tilsynets opfattelse, at udgangspunktet i arbejdet er, at brugerne er herre i eget hus, samt at brugerindflydelse / inddragelse er et grundlæggende element og en forudsætning i Rosengårdens arbejde med at få skabt relationen til brugerne. En relation, som er nødvendig for at kunne give den rette støtte. Denne opfattelse bestyrkes af samtalerne med de 2 brugere. 2 Samarbejde med pårørende / netværk: Rosengården har udarbejdet en pårørendepolitik. Heri er redegjort for rammerne for

9 samarbejdet med pårørende og den bistand, Rosengården yder i den forbindelse. Pårørende inviteres til Sankt Hans fest og til Rosengårdens fødselsdag den 1. december. Det er den enkelte beboer, der bestemmer, hvem af de pårørende, der inviteres. Kontakten og samarbejdet med pårørende er meget individuel. Den enkelte beboer udfylder en samtykkeerklæring, hvori det fastsættes, hvilke oplysninger der må videregives til læger, sygehus, pårørende mv. Denne samtykkeerklæring fornyes 1 gang årligt. Samtykkeerklæringen regulerer, hvad personalet taler med pårørende om, så tavshedspligten overholdes. Men personalet kan godt tale med de pårørende om de bekymringer, de måtte have ved at være pårørende til et menneske med sindslidelse. Normalt fortæller personalet den pågældende bruger, hvis de pårørende har ringet. Men hvis den pårørende har ringet om egne bekymringer og ikke ønsker brugeren får besked, respekteres dette. Dilemmaer i samarbejdet med pårørende: Det kan tage meget lang tid, inden en person bliver diagnosticeret (skizofreni), og i den periode har forældrene / pårørende massive problemer. Det medvirker også til, at de pårørende har en vis skepsis over det offentlige system. Når personen så flytter på Rosengården, kræver det en lang proces at få dem gjort trygge. Det kræver mange samtaler og megen imødekommenhed. Det betyder også, at det kan være vanskeligt for forældre / pårørende at give slip og overlade bestemmelsen til andre. Et eksempel: En pårørende klagede over mange forskellige ting. Der blev lavet en aftale med vedkommende om, at der skulle være kontakt en gang om ugen. Det har betydet, at der ingen klager er mere. Der kan også være forhold omkring beboernes hverdag, som giver anledning til forskellig opfattelse. Udgangspunktet for personalet er altid beboernes ønske. Hvis det giver anledning til uoverensstemmelser, må personalet efterfølgende få etableret eller genetableret relationen til de pårørende. Samarbejde om / med beboeres børn: Af pårørendepolitikken fremgår, at der ydes en særlig opmærksomhed og praktisk hjælp, når det drejer sig om relationen mellem den sindslidende og deres børn. På Rosengården er der flere kvinder end mænd, som har børn. Kun en enkelt har mindreårige børn. Eksempelvis havde en beboer ingen kontakt til sine børn, da hun flyttede ind. Med baggrund i pårørende politikken blev der arbejdet med den relation, og vedkommende har nu kontakt med sine børn. Medarbejderne synes, det kan være vanskeligt og dilemmafyldt, når mindreårige børn er på besøg på Rosengården, idet det ikke er et godt miljø for børn at være i.

10 Generelt er det meget individuelt, hvor meget kontakt der er til børn. For nogle voksne børn kan det være vanskeligt især i perioder, hvor forælderen er meget syg Kontakt til og samarbejde med øvrigt netværk og samarbejdspartnere: Det er individuelt, hvordan kontakten til lægen foregår. Nogle kontakter selv lægen. Hos andre forsøger personalet at motivere beboeren til selv at ringe op. Det kan også være, at personalet ringer op, og at beboeren senere overtager samtalen. Hvis beboerne ønsker det, tager personalet med til lægebesøg. Det er Rosengårdens oplevelse, at der generelt er sket en ændring i samarbejdet med hospitalspsykiatrien efter strukturreformen. Der er sket ændringer indenfor hospitalspsykiatrien i Regionen, og der er ikke så nært et samarbejde mere. Tidligere havde man fælles tiltag med distriktspsykiatrien, men ikke længere. Den opdeling og specialisering, der er sket i Regionen, gør det sårbart at bo i et udkantsområde. Der kommer fast en psykiater på Rosengården. Ved indlæggelser er der også gensidigt samarbejde og dialog mellem afdelingen og Rosengården. Konklusion: Det er tilsynets opfattelse, at Rosengården samarbejder relevant og individuelt med pårørende. Pårørendepolitikken giver en anvendelig ramme for samarbejdet og den bistand Rosengården yder. Det er ligeledes tilsynets opfattelse, at Rosengården tilstræber et nært samarbejde med øvrige samarbejdspartnere.

11 AFSNIT C 4. Kompetenceudvikling: Kompetenceafdækning, MUS m.v.: Der afholdes årlige MUS samtaler. Her fremkommer ønsker for fremtidig kompetenceudvikling og samtalen munder ud i en opsamling af ønsker og resume af samtalen. Hidtil har der været afholdt individuelle MUS samtaler, men daglig leder kunne godt tænke sig at drøfte og afprøve GRUS (gruppeudviklingssamtale) under en eller anden form. Men dette er endnu ikke drøftet i fællesskab. Efter MUS samtaler udarbejder ledelsen en opsamling over ønsker og sammenholder dem med de behov for kompetenceudvikling, ledelsen fremadrettet kan se, der er. Her ses bl.a. på, hvilke tendenser der er i ændringer i målgruppen. Ledelsen udarbejder en uddannelsesplan, hvor ønsker og behov sammenskrives. Denne drøftes på personalemøde, og på baggrund heraf udarbejdes den endelige plan for kompetenceudvikling for året. Af denne fremgår måned for måned, hvilke individuelle og fælles kompetenceudviklingstiltag, der er planlagt. Rosengården har en uddannelsespolitik fra tidligere, som senest er revideret i Der er udarbejdet forslag til en kompetence- og uddannelsespolitik for hele Socialpsykiatrisk Center, men denne er endnu ikke færdigbehandlet. Der er ingen fælles oversigt over den enkelte medarbejders kompetencer, men vi ved, hvad den enkelte er god til. Denne viden formidles mundtligt til nye medarbejdere. Organisationen er bygget op om, at alle skal kunne lidt af det hele. Der er 5 6 forskellige faggrupper på Rosengården, og den fælles viden søges opnået gennem daglig vidensdeling, supervision og fælles temadage. Prioritering af midler: Indtil nu har Rosengården haft tilstrækkelige ressourcer til kompetenceudvikling. Der er en forventning om, at dette vil ændres i takt med øgede sparekrav. Der tilstræbes så vidt muligt fælles undervisning, som kan tilgodese både nye og erfarne medarbejdere samt give en fælles referenceramme. I den nuværende uddannelsespolitik opereres med begreberne novice, kompetent og ekspert og alles behov søges tilgodeset i den fastlagte kompetenceplan for året. Det er formuleret som et mål, at medarbejdere på individuelle kurser efterfølgende skal dele den nylærte viden med ledelse og personale. Dette er vanskeligt gennemførligt i dagligdagen, hvilket også er en grund til at fælles undervisning prioriteres højt. Men dette udelukker ikke individuel efteruddannelse, hvilket også fremgår af kompetenceplanen for Der har været afholdt fælles medicinkurser for både beboere og medarbejdere. Enkelte medarbejdere med et større ansvar inden for medicinhåndtering får individuelle kurser.

12 Supervision, vidensdeling mv.: Supervision i faste grupper er planlagt for et år ad gangen og er et væsentligt grundlag for læring og udvikling. Det er interviewdeltagernes opfattelse, at supervisionen fungerer godt, men også at der er forskellige behov blandt medarbejderne. Stedets ledelse har uddannelse i supervision. Der er tale om ekstern supervisor. For at holde supervisionen levende som en del af kompetenceudviklingen, skiftes supervisor ca. hvert 3. år. Der er desuden mulighed for individuel supervision. Der er daglige overlap anvendes både til orientering og til faglig refleksion, hvilket efter deltagernes mening fungerer godt. Overlap er også et vigtigt element i oplæringen af nye medarbejdere. Faglige netværk: Ledelse og medarbejdere deltager på forskellig vis i diverse faglige netværk og lignende. Det drejer sig bl.a. om: ledelsesnetværk, administrativt netværk, stemmehøring, TR møder, psykosocial rehabilitering, jonialsk terapiforening. Centerlederen har desuden samarbejde med VISO og videnscenter for socialpsykiatri samt deltager i centerledermøder. Sikkerhedsrepræsentanten deltog tidligere i det amtslige netværk for SR. Dette eksisterer ikke mere, men der er ønske om det. Konklusion: Det er tilsynets vurdering, at der afholdes MUS samtaler i overensstemmelse med retningslinjerne fra Ringkøbing-Skjern kommune, ligesom der er udarbejdet forslag til kompetence- og uddannelsespolitik. Denne er dog ikke færdigbehandlet. Det er ligeledes vurderingen, at der er fokus på kompetenceudvikling. Dette baseres bl.a. på: at der udarbejdes en uddannelsesplan på baggrund af ønsker fremkommet på MUS samtaler og ledelsens vurdering af fremadrettede behov. at der på baggrund af uddannelsesplanen udarbejdes en årlig kompetenceplan med de fastlagte tiltag inden for kompetenceudvikling at der er en fast plan for supervision i grupper samt mulighed for individuel supervision at der er fokus på vidensdeling gennem daglige overlap og fælles undervisning Det er dog også tilsynets opfattelse, at det er et fortsat opmærksomhedspunkt for Rosengården at skabe et synligt og samlet overblik over stedets mange faglige kompetencer. AFSNIT D Samtale med brugerne: Samtale med A:

13 Da personalet forelagde tilsynets ønske om at tale med brugere, meldte A sig. Hun havde skriftligt forberedt sig på vores besøg og var bekendt med besøgets formål. A har boet på Rosengården i nogle år. Hun startede som akutbruger og flyttede først til en lejlighed i Skjern, men blev støttet af sin kontaktperson i at flytte på Rosengården. A har voksne børn og børnebørn, som kommer på besøg på Rosengården, ligesom hun besøger dem. A giver udtryk for, at hun selv kan bestemme over egen tilværelse, og at hun føler sig godt behandlet på Rosengården. Hun får den hjælp, hun har brug for der er bl.a. lavet en ugeplan for hende. Hun har ingen ønsker om ændringer. Hun har det fint med sin kontaktperson. A fortæller, at hun har svært ved at være sammen med andre mennesker. Hun styrer selv sin økonomi og har overblik over, hvilke ydelser hun betaler for. Ligeledes deltager hun i de årlige handleplanmøder. Ligeledes synes hun, at maden er god på Rosengården. Der er en madplan for 14 dage, men køkkenet kan påvirkes med ønsker til menuen. Personalet ringer på, når de vil i kontakt med hende. Der er lavet en aftale om, at de tager stille i døren og spørger, om hun er der. Hun svarer så, at de bare kan komme ind. A synes, at medarbejderne på Rosengården er dygtige bedre end hospitalspersonalet. Nogle ord, som er kendetegnende for Rosengården, er: medbestemmelse, vi bliver hørt, og der er plads til, at vi ikke er ens alle sammen. Samtale med B: Ligesom A havde B også selv meldt sig til at tale med tilsynet og var bekendt med besøgets formål. Hun havde også forberedt sig skriftligt. B har boet nogle få år på Rosengården. Hun fortæller, at indflytning på Rosengården er det bedste, der er sket for hende. Hun synes, lejligheden er et helt palads, og hun ønsker aldrig at flytte fra Rosengården. Hendes oplevelse er, at alt bliver taget alvorligt, og at hun får hjælp og ikke kontrol og ikke bliver afvist. Hun føler sig respekteret, og at hun kan få den hjælp, hun har behov for. Blot kan det knibe for hende selv at huske at bede om hjælpen. Hun får hjælp til bad, oprydning og vask. Økonomi og indkøb klarer hun selv. Så vidt hun husker, har hun deltaget i et handleplanmøde. B er valgt ind i brugerrådet. B spiller guitar og lytter meget til musik. Der er lavet aftaler om, hvilke tidspunkter

14 hun må spille, idet hun spiller meget højt. B har valgt, at personalet skal ringe på, når de vil i kontakt med hende. Den valgmulighed har hun aldrig haft før. Hvis døren er låst, kommer personalet ikke ind. Hvis B hørehallucinerer om natten, er der lavet den aftale, at hun kan ringe til nattevagten, som så må låse sig ind i lejligheden. Udover Rosengården har B intet netværk, og hun ønsker det ikke anderledes. Det eneste B kunne ønske anderledes, er samarbejdet med psykiateren. B afslutter samtalen med at citere en linje fra en sang: I never promised you a rosegarden men som B sagde: Jeg fik en.