Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Transkript

1 Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie

2 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5 Hvor gamle er de?...5 Hvor i kommunen bor de?...5 De unges skoleforhold:...6 Ungdomsklubber:...7 Indsatser:...8 De unges forseelser: Indbrud: Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med indbrud: Tyveri: Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med tyveri: Røveri: Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med røveri: Lov om euforiserende stoffer.: Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med lov om euforiserende stoffer: Våbenlov: Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med våbenloven: Opsummering: Side 1 af 18

3 Indledning: SSP styregruppen i Faxe kommune besluttede på sit møde den 4. juni 2013, at der udarbejdes en analyse omhandlende de omstændigheder, der gør, at særligt Haslev er plaget af indbrud i private hjem. Analysen skal omhandle gruppen af unge med eventuelle kriminalitets- og misbrugsproblemer primært i Haslev, som lokalpolitiet og SSP har kendskab til. Den skal give et overblik over de unge med henblik på udarbejdelse af en handleplan omkring optimering af indsatser overfor de unge og eventuelt deres forældre. Analysen er henvendt til SSP samarbejdet i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet blandt unge. For at SSP og politiet kan arbejde optimalt med det forebyggende arbejde overfor den gruppe af unge, der indgår i analysen, er det nødvendigt at identificere sammenhænge og mønstre, der kan tydeliggøre eksempelvis hvordan og hvor, der kan ydes en indsats overfor de unge. Desuden er denne viden om de unge nødvendig i forhold til at optimere indsatserne overfor dem, således at de unge støttes og hjælpes på den bedst mulige måde til at komme ud af kriminalitet og eventuelt stofmisbrug. Baggrunden for analysen er et ønske om at kortlægge gruppen af unge med eventuelle kriminalitets- og misbrugsproblemer, nedbringelse af den høje indbrudsrate samt forebyggelse af flere indbrud primært i Haslev by. Indbruddene bærer præg af i nogen udstrækning at være lavet impulsivt sandsynligvis med fokus på berigelse, idet der som oftest stjæles effekter, som hurtigt og nemt kan omsættes til kontanter hovedsageligt smykker og elektronik jf. lokalpolitiet. I analysen skal der identificeres mønstre, kategorier og specifikke kendetegn for de unge, herunder: Hvor mange er der tale om? Hvordan er kønsfordelingen? Hvor gamle er de? Hvor i kommunen bor de? Hvordan er deres familieære forhold? Herunder om de er hjemmeboende eller anbragte og har søskende, der er kendte af politi og SSP. Hvor går de unge i skole? Har nogle af dem skiftet skole? Kommer de unge i kommunens ungdomsklubber? Er de unge kendte af kommunen i forbindelse med indsatser? Hvilke unge begår hvilke forseelser? Er der sammenhænge mellem de unges forseelser? Er der nogle unge, der er mere aktive end andre? På baggrund af analysen af ovenstående skal der i det videre arbejde udarbejdes en decideret handleplan omkring den kommunale indsats overfor gruppen af unge i forhold til såvel her og nu samt på længere sigt. En sådan handleplan vil også kunne inspireres af forsknings- og evidensbaseret viden om unge med kriminalitets- og misbrugsproblemer samt gode eksempler fra andre kommuner. Side 2 af 18

4 Analysen udarbejdes af Center for Børn & Familie. I det videre arbejde på baggrund af analysen og i udarbejdelsen af handleplanen inddrages Banderådet, Center for Undervisning, Center for Børn og Familie samt andre relevante samarbejdspartnere. Analysen er udarbejdet under hensyntagen til gældende lovgivning, Retsplejeloven 115 og Persondataloven. Resumé: De sammenhænge og mønstre, der identificeres gennem analysen og som tegner et generaliseret billede af den unge i fokus for analysen, viser at der er tale om en ung mand, der er 17 år, som bor hjemme hos enten begge forældre eller en enlig forælder med postnummer i 4690 Haslev. Denne unge mand har skiftet skole ca. 3 gange og er for nuværende i et særligt skoletilbud. Han har med stor sandsynlighed været i kontakt med politiet angående forseelser, der omhandler berigelse og lov om euforiserende stoffer. Der er samtidig stor mulighed for, at den unge mand har været i kontakt med kommunen indenfor Servicelovens bestemmelser. Øvrige mulige valide mønstre og sammenhænge kan ikke identificeres. Analysens opbygning: Analysen er grundlæggende kvantitativ, hvilket vil sige, at den kortlægger en gruppe af personer på en række variabler, hvor resultaterne kan generaliseres. En kvantitativ analyse besvarer spørgsmål som hvor mange og hvor meget og kan teste hypoteser. Der ligger dermed en række begrænsninger i selve analysen i og med den er af kvantitativ og dermed generaliserende karakter. At analysen er kvantitativ harmonerer med formålet for analysen; at give et overblik over gruppen af unge i fokus. Først behandles de unges basisoplysninger (alder, køn, postnummer, hjemmeboende/anbragt, skoleforhold samt hvorvidt de unge er eller har været i kontakt med kommunen i forbindelse med lov om Social Service). Herefter behandles oplysningerne fra politiet angående de unges forseelser (indbrud, tyveri, røveri, besiddelse af stoffer og lignende). Denne del af analysen bygger på håndgribelige data. Nogle oplysninger i analysen bygger på vurderinger og skøn foretaget af SSP samarbejdet og politiet. Data: De unge identificeres ved hjælp af lokalpolitiet og SSP samarbejdet. Analysen bygger derfor udelukkende på unge, der har været i kontakt med politiet på grund af en forseelse eller hændelse, som de er blevet registreret af politiet i forbindelse med. Der er tale om unge, der har bopæl i Faxe Kommune eller på tidspunktet for registreringen har haft ophold i Faxe Kommune. Da SSP samarbejdet i Faxe Kommune ikke retter sig mod unge, der er +18 år, bliver dette også aldersgrænsen i analysen. Det skal dog pointeres, at nogle af de unge, der indgår i denne analyse er 18 år. Dette skyldes, at de Side 3 af 18

5 på tidspunktet for registreringen var under 18 år. Den nedre aldersgrænse er 14 år, da dette er den kriminelle lavalder. Dataindsamlingen stoppede 15. august Der vil derfor, ganske givet allerede inden analysens endelige udfærdigelse, være nye unge, som kunne være en del af analysen, men af hensyn til deadline for analysen, måtte indsamlingen nødvendigvis stoppe. Man kan derfor sige, at analysen giver et øjebliksbillede af situationen i Faxe Kommune. Første gennemgang af lokalpolitiets lister over unge, som har haft en eller anden form for kontakt til politiet gennem efteråret 2012 og til august 2013 (eksempelvis brandstiftelse, trafik forseelser, euforiserende stoffer, hærværk, indbrud, tyveri), gav en liste på over 80 unge. Af disse blev der udvalgt 50 unge på baggrund af de forseelser og hændelser, de var registreret for. Disse forseelser og hændelser blev gennemgået i samarbejde med politiet og SSP. Efter yderligere en sortering af de unge med hensyn til relevans i forhold til denne analyse, er der 38 unge på listen. De er udvalgt, da de har været involveret i forseelser og hændelser, der omhandler: *indbrud *røveri *tyveri *lov om euforiserende stoffer *våbenloven. Disse ovenstående fem punkter benævnes kategorier, hvori de unge inddeles gennem analysen. Disse kategorier er udvalgt, da der er tale om forskellige former for berigelseskriminalitet, som kan ses som relaterede. Lov om euforiserende stoffer er inkluderet, da politiets erfaring og mistanke angående de mange indbrud i Haslev er, at de til dels begås for at skaffe penge. Overtrædelse af våbenloven er inkluderet, da unge, der er i denne kategori, eksempelvis er sigtet for tyveri af våben samt besiddelse af våben. På baggrund af forskellige grader af involvering i ovenstående sager registreres de unge i politiets lister som: *sigtede *mistænkte *PER (sagens person) *antrufne (truffet i forbindelse med eksempelvis en hændelse eller mistænkt) Denne opdeling anvendes også i analysen. Det betyder, at for de 38 unge varierer graden samt typen af forseelser. Hvor mange er der tale om? Disse 38 unge er taget med i analysen, for at give et retvisende billede af situationen i Faxe Kommune og fordi de 38 unges kontakt med politiet omhandler former for berigelseskriminalitet og/eller lov om euforiserende stoffer. Ud over de 38 unge på listen, er der 5-10 unge over 18 år, som er kendte af politiet og SSP i forhold til indbrud, tyveri, røveri, hælervarer og tyvekoster. Side 4 af 18

6 Da disse er over 18 år, vil de ikke indgå i denne analyse, eftersom de ikke er i målgruppen for SSP arbejdet i Faxe Kommune, men det er alligevel nødvendigt at nævne dem, da de ifølge politi og SSP kan betegnes som bagmænd og videreformidlere af tyvekoster bl.a. Det er ikke muligt, at sige noget om de unges eventuelle banderelationer på baggrund af datamaterialet samt oplysningernes fortrolighed. Der henvises i stedet til SSP samarbejdet og politiets kendskab til de unge og deres relationer. De unges basisoplysninger: Hvor gamle er de? Pr. 1. september 2013 er de unges aldersfordeling: Alder: Antal: 14 år 5 % 15 år 18 % 16 år 9 % 17 år 52 % 18 år 16 % Af de 38 unge er der 13 % piger. Hvor i kommunen bor de? De unge har næsten alle folkeregisteradresse i Faxe Kommune på nuværende tidspunkt. På baggrund af deres postnummer kan man se, at de fleste primært er bosat i Haslev. Til opland hører øvrige postnumre i kommunen. Denne inddeling er valgt for at anonymisere datamaterialet. Til øvrige hører unge med postnummer andetsteds end Faxe Kommune Faxe 4690 Haslev Postnummer/antal unge Opland Øvrige Postnummer/antal unge Disse tal indeholder også unge, der er anbragt i Faxe kommune, og som derfor har folkeregisteradresse her. Det skal ligeså bemærkes, at de unges Side 5 af 18

7 folkeregisteradresse ikke nødvendigvis er retvisende for, hvor de opholder sig. Kigges der nærmere på adresserne på de unge, der har postnummer i 4690 Haslev, ses det, at de er fordelt jævnt ud over hele byen og at flere bor i det nærmere opland til Haslev. Der således ikke en koncentration af unge, der er bosat et bestemt sted i byen. De unge med postnummer i Faxe, som er den næsthøjeste søjle, er bosat i såvel Faxe by som i oplandet hertil. De unges familieære forhold: Hvorvidt de unge er anbragte eller hjemmeboende kan ses i dette skema: Anbragte 7 Hjemmeboende 29 Ukendt 2 Ukendt dækker over unge, hvor vi ikke kan se, hvem de bor sammen med. Dette skyldes, at de ikke har postnummer i Faxe Kommune. Hjemmeboende unge bor hos enten både mor og far eller hos en enlig forælder for de flestes tilfælde hos en enlig mor. Fordelingen er ca Af de 38 unge mennesker, er der syv, som ikke har nogle søskende og 26 som har enten ældre eller yngre søskende. Der er flere såvel ældre som yngre søskende, der er mere eller mindre kendte af SSP. Der er seks af de unge, der har ældre søskende, der er kendte af SSP og ligeledes seks, der har yngre søskende, hvor der af SSP skønnes at være en bekymring herfor. De unges skoleforhold: 38 unge fordeler sig således på skolerne: Skole Skole Side 6 af 18

8 Særlige undervisningstilbud retter sig mod unge, som ikke får tilstrækkeligt ud af den almene folkeskoles tilbud og derfor har brug for et særligt skoletilbud. I denne gruppe hører blandt andet dagskoler, heldagsskoler, produktionshøjskoler, særlige efterskoler samt ungdomsskoler. På Øst- og Midtskolen findes ligeledes særlige undervisningstilbud, men data tillader ikke at skelne herimellem. Unge uden for skolesystemet kan være unge, der er mellem skoletilbud lige i øjeblikket. Det skal bemærkes, at de unges reelle fremmøde på skolerne, ikke er en del af denne analyse. Forskning 1 og andre undersøgelser 2 viser, at problemer i skoletiden og skoleskift er en risikofaktor for unge, der er i fare for at havne i kriminalitet og/eller misbrug. Derfor medtages de unges skoleskift i denne analyse: 30,00% Antal skoleskift 25,00% 20,00% 15,00% Antal skoleskift 10,00% 5,00% 0,00% Som det fremgår af ovenstående, er der således mange af de unge, der har skiftet skole flere gange. Over hver fjerde har skiftet skole tre gange. Ungdomsklubber: Der er forsøgt at skabe overblik over, hvorvidt de unge kommer i de kommunale klubber, men da der ikke anvendes registrering af de unge alle steder, kan der ikke gives et retvisende billede heraf. Det ville have været interessant at se, om de unge havde netværk via klubberne og det ville have været interessant at se, hvilke unge, der kom i klubberne i forhold til at kunne komme i kontakt med dem angående eventuelle pædagogiske indsatser. 1 Bl.a. Christoffersen, M.N. m.fl.: Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. Risikoog beskyttelsesfaktorer. SFI rapport 11:34. København, Bl.a. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Side 7 af 18

9 Indsatser: Hvorvidt de unge i analysen er kendt af Faxe Kommune i forbindelse med bestemmelser indenfor serviceloven er relevant at vide i forhold til at klarlægge, hvilke indsatser der har været iværksat over den unge. Det er også relevant viden i forhold til eventuel udvikling af indsatser overfor disse unge samt eventuel implementering af ny indsats. Det kan dog ikke oplyses, præcis hvilke indsatser de unge har fået tildelt, da de dermed bliver for letgenkendelige (pga. såvel det relativt lave antal unge i analysen samt kommunens størrelse) og materialet i analysen risikerer at blive personfølsomt. Dertil kommer at datamaterialet bliver for usikkert pga. mulige manglende oplysninger. Der kan derimod sige noget om hvor mange af de unge, der er eller har været kendte af kommunen i forhold til Lov om Social Service, indenfor hvilke paragraffer og hvor mange, der har haft en indsats indenfor dataindsamlingens periode. En søgning på hvorvidt de 38 unge er kendte af kommunen, viser at 65,7 % har haft kontakt til kommunen inden for Serviceloven på et eller andet tidspunkt op til analysens udarbejdelse. Der er udelukkende søgt på de unge. Det er derfor muligt, at der findes flere unge, der er kendte af kommunen samt at de unge, der optræder i systemerne har flere indsatser. Ligeledes må der tages forbehold for, at der i dataindsamlingsperioden kan være sket ændringer. Desuden har det heller ikke været muligt at tage højde for hvorvidt sagerne på de unge er opdaterede eller ej i systemerne f.eks. med hensyn til slutdato for en indsats. Der er givet indsatser indenfor disse paragraffer: Paragraf: Antal unge: % % % 52, stk.3 (3,5,6,7,8) 56 % 52a, stk.1 (2,3) 36 % Nogle unge har flere eller fortløbende foranstaltninger efter samme paragraf samt foranstaltninger efter flere forskellige paragraffer, men nogle har også kun en enkelt indsats som eksempelvis rådgivning og nogle har fået lavet en 50 undersøgelse, uden der har været behov for at igangsætte en foranstaltning. Paragraf: Foranstaltning: (servicelovens ordbrug) 10 Kommunens rådgivning 11 Familieorienteret rådgivning/konsulentbistand 41 Merudgiftsydelse 52, stk. 3 Familiebehandling/behandling af den unges problemer Aflastningsordning Fast kontaktperson Anbringelse uden for hjemmet Formidling af praktiktilbud 52a, stk.1 Støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger Side 8 af 18

10 Støtte til udgifter for at undgå anbringelse Af de 25 er der 22, svarende til 88 % - eller 57 % af den totale mængde unge - der haft denne kontakt indenfor dataindsamlingens forløb. Det betyder samtidigt, at 13 ud af de 38, svarende til 34 %, ikke har foranstaltninger efter servicelovens bestemmelser. Side 9 af 18

11 De unges forseelser: Indbrud: I indbrudskategorien indgår også indbrud i for eksempel lager. Om der er blevet begået indbrud i et privat hjem, i lejlighed eller andet sted skelnes der imidlertid ikke imellem. 16 af de 38 unge er kommet i kontakt med politiet pga. indbrudsrelaterede hændelser. Der er ingen piger iblandt. Flere af de unge har haft kontakt til politiet indenfor flere kategorier, hvilket nedenstående illustrerer Indbrud 6 Indbrud Sigtet Mistænkt PER Antruffen De unges fordeling mht. antal gange, de er indblandet i en sag eller hændelse dvs. antal forhold - der omhandler indbrud, ser således ud 3 : Ung nr.: Sigtet Mistænkt PER Antruffen Ung nr.1 er antruffen i 2 sager og ung nr.2 er sigtet i 2 sager om indbrud og så fremdeles. Ung nr.1 og så videre er ikke identisk med ung nr.1 m.v. i næste skema. Side 10 af 18

12 Som det ses, er nogle unge mere aktive end andre mht. indbrud. I denne kategori er det 4-7 unge, der kan betegnes som særligt aktive med gentagne forseelser. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med indbrud: Af de ovenstående 16 unge er der langt flest med postnummer i 4690 Haslev, langt størstedelen der er 17 år, et stort antal der er hjemmeboende hos såvel begge forældre som en enlig forælder samt flest der har skiftet skole 3 gange. Mht. fordelingen på skolerne, er der flest, der er tilknyttet et særligt undervisningstilbud for nuværende. Af de unge, der har været i kontakt med politiet angående indbrud har 56,2 % også været i kontakt med politiet angående euforiserende stoffer og 43,7 % har været i kontakt med politiet angående tyveri. Det er kendetegnende, at de unge i ovenstående skema, der fremstår som værende mest aktive, også har været aktive indenfor minimum én af de øvrige kategorier. Side 11 af 18

13 Tyveri: I denne kategori indgår også eksempelvis tyveri fra garage og lager. Det skal bemærkes, at der i politiets lister optrådte piger, der havde begået enkelte, deciderede butikstyverier, men at denne slags tyveri ikke indgår i analysen. I denne kategori findes i alt 14 unge af begge køn, men langt de fleste er drenge. Nogle unge er i flere i kategorier. 12 Tyveri Tyveri Sigtede Mistænkte PER Antrufne De unges fordeling mht. antal gange, de er indblandet i en sag eller hændelse dvs. antal forhold - der omhandler tyveri, ser således ud Ung nr.: Sigtet Mistænkt PER Antruffen Der er ingen af de 14, der kan siges at være mere aktive mht. tyveri frem for andre bortset fra nr.14. Side 12 af 18

14 Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med tyveri: Af de ovenstående 14 unge er der en ligelig fordeling mellem unge bosat i postnummer 4640 som De unge er hovedsagligt 17 år, hjemmeboende (ligelig fordeling mellem begge forældre som enlig forælder), har skiftet skole 3 gange og er tilknyttet et særligt undervisningstilbud. Af de 14 unge har halvdelen også har været i kontakt med politiet angående euforiserende stoffer og en halvdel har været i kontakt med politiet angående indbrud. Røveri: I denne kategori indgår trusler eller vold i forbindelse med berigelsen og dermed adskiller den sig fra indbrud og tyveri. I denne kategori findes i alt kun 10,5 % af de 38 unge af begge køn. De unge er såvel sigtede som antrufne. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med røveri: De unge i denne kategori bor spredt i kommunen, er mellem 15 og 17 år og hjemmeboende. De har ligeledes skiftet skole flere gange og er tilknyttet et særligt undervisningstilbud. De unge har også været i kontakt med politiet angående andre forseelser, der behandles i denne analyse. Side 13 af 18

15 Lov om euforiserende stoffer: I denne kategori indgår overtrædelser med hensyn til blandt andet at være i besiddelse af større eller mindre mængde hash primært. Der indgår i alt 20 unge i denne kategori af begge køn, dog langt flest drenge. Nogle er både sigtede og antrufne. Det er ikke muligt at sige noget om størrelsen eller graden af de unges besiddelse og/eller forbrug af euforiserende stoffer. 16 Lov om euforiserende stoffer Lov om euforiserende stoffer Sigtede Mistænkte PER Antrufne De unges fordeling mht. antal gange, de er indblandet i en sag eller hændelse dvs. antal forhold - der omhandler euforiserende stoffer, ser således ud: Ung nr.: Sigtet Mistænkt PER Antruffen Fortsættes Side 14 af 18

16 Der er ingen unge, der er meget mere aktive end andre inden for denne kategori. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med lov om euforiserende stoffer: Af de ovenstående 20 unge bor langt de fleste i postnummer De unge er 17 år og har skiftet skole 2-6 gange for de flestes vedkommende. 25 % af de unge er anbragte, 30 % bor hos en enlig forælder og 35 % bor hjemme hos begge forældre. Mht. fordelingen på skolerne, er der enkelte sammenfald mellem Midtskolen og uden for skolesystemet. Der er dog flest, der har et særligt undervisningstilbud. Af de 20 unge har næsten halvdelen også været i kontakt med politiet angående indbrud og en fjerdedel har også haft kontakt til politiet angående tyveri. Flere af de 20 unge har dog kun haft kontakt til politiet angående lov om euforiserende stoffer. Våbenlov: I denne kategori indgår besiddelse af våben - såvel pistoler som knive og lignende. Der indgår 18,4 % af de 38 unge i denne kategori. Samtlige er sigtet. Kendetegn ved de unge, der har været i kontakt med politiet i forbindelse med våbenloven: De fleste af disse unge bor såvel i postnummer 4640 som i 4690, er 17 år gamle og hjemmeboende hos begge forældre. De har skiftet skole 2-3 gange og er tilknyttet et særligt undervisningstilbud. De unge har alle haft kontakt til politiet indenfor minimum endnu en af de øvrige kategorier. De fleste indenfor en berigelsesforseelse. Side 15 af 18

17 Opsummering: Formålet med analysen har været at give et grundigt indblik i de unges basisoplysninger, for at se hvad der kendetegner disse unge, sat i forhold til de forseelser og hændelser, de unge er registreret for af politiet. I næsten alle kategorier går det gennemsnitlige billede igen: at der er tale om en ung mand på 17 år, der bor i postnummer 4690, hos enten en enlig forælder eller begge sine forældre samt at han går i særligt undervisningstilbud og har ca. 3 skoleskift bag sig. Med hensyn til forseelser er der tegn på, at hvis man begår indbrud, er der meget stor sandsynlighed for, at man også begår tyveri. Hele 43,7 % af de unge, der er registreret angående indbrud, er også registreret i forbindelse med tyveri. Derudover er der sammenfald mellem indbrud og lov om euforiserende stoffer, da 52,2 % af de unge, der er registreret angående indbrud også er registreret angående lov om euforiserende stoffer. Dette stemmer overens med politiets og SSP s oplysninger og erfaringer med de unge. Ud fra politiets lister kan man desuden se at unge, der har været i kontakt med politiet angående indbrud, i langt de fleste af gangene er registreret med postnummer samme sted som de begår forseelsen/hændelsen indtræffer. Det samme gør sig gældende for tyveri, dog med et par afvigelser. Dette betyder, at de unge begår indbrud og tyveri i nærmiljøet. Hvis man afsluttende ser på de unge, der er mest aktive med hensyn til både antallet af forseelser og kategorier indenfor hvilke, de begår lovovertrædelser, er der 5-10 unge, der træder frem. Nogle har begået mange lovovertrædelser indenfor få kategorier og nogle har begået få overtrædelser indenfor flere kategorier. Kendetegnende for denne gruppe af unge er, at de er 17 år, bor hjemme, mestendels i postnummer De har alle været gennem minimum to skoleskift, men de fleste har haft fire skoleskift. Hvorvidt de er kendte af kommunen eller ej er Ca. halvdelen af dem er tilknyttet et særligt undervisningstilbud. Handleplan: De mønstre og sammenhænge, der blevet identificeret med størst tydelighed er: De unges alder De unges postnummer At de unge er hjemmeboende De unges skoleskift De unges nuværendes skoletilbud (et særligt skoletilbud) Dette betyder samtidig at: Der er ikke nogen større boligmæssig koncentration af de unge Det er et fåtal der er anbragt Det kan være vanskeligt at anbefale områder for øgede indsatser eller nye indsatser, da det ikke er muligt at ændre på de unges alder, postnummer eller om de bor hjemme. Derfor er det, der kan være i fokus for at støtte og hjælpe disse unge samt forebygge kriminalitet og stofmisbrug, de unges skolegang og deres forholdsvis mange skoleskift. Side 16 af 18

18 Da viden fra forskning og andre undersøgelser viser, at problemer i skoletiden og flere skoleskift er en risikofaktor for unge, der er i fare for at havne i kriminalitet og/eller misbrug, vil dette være et oplagt område at have sit fokus på i forhold til det videre arbejde med disse unge, men også i forhold til at forebygge risiko for kriminalitet og misbrug for de kommende generationer. I samarbejde med Center for Undervisning afdækkes hvorvidt, der er behov for yderligere undersøgelse af skolefravær og mulighederne for eventuelt i højere grad at fastholde de unge i skoletilbud i den hensigt at reducere antallet af skoleskift. Dertil kommer at mange af de unge i analysen bliver 18 år inden for meget kort tid og dermed er de ikke længere i målgruppen for SSP samarbejdet i dets nuværende form i Faxe Kommune. Det vil være muligt, at fastholde hjælpen til og opmærksomheden på de unge også efter de 18 år med indførelsen af et SSP+ arbejde i kommunen. Langt størstedelen af de unge er hjemmeboende. Derfor kan det overvejes, om der skal ydes en særlig indsats, der retter sig mod forældrene. Det er på nuværende tidspunkt muligt at få bl.a. rådgivning og familiebehandling via Familiecenteret, men eventuelt skal det være muligt at disse tilbud målrettes forældrene til de unge i denne analyse. Det kan også overvejes, om der skal arbejdes på informationsmateriale til forældrene omkring risikotegn på kriminalitets- og misbrugsproblemer. Disse forslag til det fremtidige arbejde med de unge bygger videre på de nuværende tiltag, der omhandler: Skærpet indsats mod indbrud fra politiets side i samarbejde med Faxe Kommunes SSP indsats samt Det Opsøgende Team på klubområdet. SSP samarbejdet der bl.a. arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Projekt Nye Veje der er henvendt til unge, der udviser begyndende tegn på mistrivsel i skolen. De opsøgende medarbejdere i Klub Tingvej forestår primært projektet. Labyrint der har til formål at yde hurtig hjælp og støtte til unge og deres familier. Familiecenterets tilbud som bl.a. rådgivning og familiebehandling. Hertil skal nævnes, at Byrådet har besluttet at omlægge den specialiserede ungeindsats, således at der nu fokuseres på en individuel og fleksibel indsats, der har til formål at øge de unges chancer for at opnå selvforsørgelse og adgang til en normaliseret voksentilværelse. Side 17 af 18