Erhvervsministeriet. Erhvervslivet og reguleringen 1998/99

Transkript

1 Erhvervsministeriet Erhvervslivet og reguleringen 1998/99

2 Erhvervsministeriet Oplag: Pris: 100,00 inkl. moms Sælges hos boghandleren eller ved henvendelse til Statens Information Tlf.: Fax: ISBN ISSN Erhvervslivet og reguleringen 1998/99 Design: Jensen & Thykjær Kommunikation as Produktion: Litograferne i KnowHouse ApS Trykt i oktober 1999 af Kerteminde Tryk A/S Trykt på Svanemærket papir

3 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 INDHOLD Indhold Forord Kapitel 1 Erhvervslivet og reguleringen 1998/ Administrative konsekvenser 1998/ Kapitel 2 Erhvervslivet og de erhvervsøkonomiske konsekvenser 1998/ Kapitel 3 Opfølgning på regeringens strategi Den lovforberedende proces Mere selvregulering Styrkede konsekvensvurderinger af nye lovforslag Administrative lettelser til virksomhederne EU-initiativer Kapitel 4 Modelvirksomheder som ny metode til at opgøre de faktiske konsekvenser Hvad er modelvirksomheder? Udviklingen i de administrative byrder i modelvirksomheder Modelvirksomheder kan også bruges til at undersøge de administrative byrder i detaljer Resultater af den første undersøgelse af modelvirksomheder Syv eksempler på modelvirksomheder Kapitel 5 Konsekvenser af nye love og bekendtgørelser 1998/ Erhvervsøkonomiske konsekvenser Administrative konsekvenser Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser af nye love og bekendtgørelser fra 1998/ Arbejdsministeriet By- og Boligministeriet Erhvervsministeriet Forskningsministeriet Indenrigsministeriet Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Skatteministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Trafikministeriet Udenrigsministeriet Økonomiministeriet Efterlønsreformen Kapitel 6 De direkte omkostninger for erhvervene Bilag 1 Fortsat metodeudvikling i Testpanelet. 115 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Administrative lettelser for de små virksomheder fra Finanslov Metodegrundlag for valg af modelvirksomheder Love og bekendtgørelser, vedtaget og udstedt i folketingsåret 1998/99, der har erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for virksomhederne

4 Forord I 1998 præsenterede regeringen en strategi for bedre love og regler til virksomhederne. Målet med strategien er, at forenkle og forbedre eksisterende love og regler og samtidig sikre, at ny regulering har en høj kvalitet. Denne rapport giver et samlet billede af, hvordan nye love og regler har påvirket virksomhederne i det forgangne år. Regeringens strategi for bedre love og regler for virksomhederne giver nu positive resultater. Vi er endnu ikke nået så langt, at virksomhedernes administrative byrder samlet set er faldet. Men årets resultater viser, at den lovgivning, der er gennemført i folketingssamlingen 1998/99, ikke pålægger virksomhederne administrative byrder i samme omfang som tidligere år. De love, der er vedtaget i folketingssamlingen 1998/99, medfører, at virksomhedernes omkostninger falder væsentligt. En række af de gennemførte love i folketingssamlingen 1998/99 havde erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den samlede virkning for virksomhedernes omkostninger er en mærkbar lettelse. Regeringen vil fortsat arbejde med både at forenkle og forbedre de eksisterende love og regler og sikre god kvalitet i ny regulering, så virksomhedernes administrative byrder minimeres. Erfaringerne viser imidlertid, at virksomhedernes administrative byrder ikke alene kan reduceres ved hjælp af regelforenkling og kvalitet i ny regulering. Regeringens strategi går derfor et skridt videre og omfatter også initiativer, der skal gøre det lettere for virksomhederne at håndtere love og regler. Formålet med initiativerne er at udvikle en række redskaber, som kan lette det daglige administrative arbejde for virksomhederne. Virksomhederne kan fx indberette oplysninger til de offentlige myndigheder elektronisk, eller vælge at overlade det administrative arbejde til private serviceleverandører. Mange af initiativerne har fungeret som pilotprojekter i 1999, og resultaterne er meget positive. Initiativerne vil slå fuldt igennem i løbet af det næste år. Regeringen forventer derfor, at regeringens strategi vil betyde, at virksomhedernes samlede administrative byrder vil stagnere eller falde i folketingssamlingen 1999/2000. Pia Gjellerup 7

5 KAPITEL 1 Erhvervslivet og reguleringen 1998/99 Med lov skal land bygges, sådan blev Jyske Lov indledt for mere end 750 år siden. Den dag i dag er ordene kernen i vores velfærdssamfund. Love og regler skal sikre forudsigelighed, så vi kan disponere i tillid til fælles regler. Når verden forandrer sig, er det nødvendigt, at lovgivningen også følger med. I den sidste del af dette århundrede er det for alvor begyndt at gå stærkt. Man støder dagligt på ord som globalisering, informationsteknologi, miljøbevidsthed og etiske krav. Forbrugerne stiller nye krav til de produkter, de køber. Kvalitet, økologi og etik er krav, som forbrugeren nu tager med på indkøb. Det betyder, at virksomhederne står over for nye muligheder og udfordringer. Udviklingen medfører i mange tilfælde, at der er behov for ny regulering, herunder international regulering eller at eksisterende regler bliver forældede. Erfaringerne viser imidlertid, at det er vanskeligt at ophæve love og regler. Så selvom der fortsat skal arbejdes for enklere love og regler, tyder meget på, at det samlede antal love og regler vil stige fremover 1. Det er regeringens opgave at sikre, at love og regler giver både forbrugere og virksomheder de bedste vilkår for at købe, producere, udvikle og ekspandere. Kvalitet i love og regler betyder, at virksomhederne kan udnytte de nye muligheder og udfordringer optimalt. I 1998 præsenterede regeringen en strategi, der skal sikre kvalitet i love og regler. Kvalitet i love og regler betyder, at de samfundsmæssige hensyn bliver effektivt varetaget eller, sagt på en anden måde, at fordelene ved at regulere overstiger ulemperne. Regeringens strategi er rettet mod at forenkle og forbedre eksisterende love og regler og samtidig sikre, at nye love og regler har høj kvalitet. Denne rapport giver et samlet billede af, hvordan nye love og regler har påvirket virksomhederne i det forgangne år. Regeringens strategi har givet en række positive resultater i folketingsåret 1998/99, jf. boks Erhvervsministeriet, Erhvervsredegørelse 1998, København

6 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 KAPITEL 1 Boks 1.1 Resultater af regeringens strategi i folketingssamlingen 1998/99 Eksisterende love er forenklet og forbedret Der er forenklet og forbedret 11 eksisterende love. Fx er reglerne om arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag ophævet (L 122), reglerne om bogføring er forenklet (L 63), og reglerne om pengeinstitutters pligt til at indberette ændringer i ledelsen og revisor er forenklet (L 6). Regeringen fremsatte desuden ni forslag til administrative lettelser for de små virksomheder på Finansloven 99. Forslagene betyder fx, at sygedagpengeblanketten bliver forenklet, så det bliver lettere for virksomhederne at få refunderet sygedagpenge, der er udbetalt til ansatte. Erhvervsselvangivelsen bliver også forenklet, så mange oplysninger nu kan fortrykkes i erhvervsselvangivelsen i lighed med den almindelige selvangivelse. Administrative byrder i nye love og regler i 1998/99 Der er vedtaget 48 love og udstedt 69 bekendtgørelser med administrative konsekvenser for virksomhederne. I forhold til folketingssamlingen 1997/98 er andelen af love med administrative byrder faldet, mens andelen af love med administrative lettelser er steget. Samtidig er niveauet af de administrative byrder i de enkelte love og bekendtgørelser lavere i forhold til folketingssamlingen 1997/98. Det er blevet lettere for virksomhederne at håndtere love og regler Regeringens initiativ, er en internettjeneste, hvor virksomhederne kan hente blanketter og formularer, som skal bruges til at indberette til de offentlige myndigheder. Der er ca. 450 elektroniske blanketter, hvor informationer kan indtastes, udskrives og sendes til den relevante myndighed. Der er 18 elektroniske formularløsninger, hvor virksomhederne kan foretage indberetning og betaling direkte via Internettet i én arbejdsgang. Et eksempel er elektronisk indberetning og indbetaling af moms og A-skat til Told*Skat. Den 1. oktober 1999 har ca virksomheder tilmeldt sig ordningen, og i øjeblikket er der ca. 100 nye virksomheder, som tilmelder sig hver dag. En undersøgelse viser, at virksomhederne sparer ca. 5 min. og ca. 10 kr. pr. indberetning. I løbet af det første halvår af 1999 har 250 små virksomheder fået udarbejdet administrative handlingsplaner efter et besøg af en TIC-konsulent. Formålet er at styrke de små virksomheders administrative kompetencer. Erhvervsservice er et initiativ, der gør det muligt for interesserede virksomheder at overlade deres administration til eksterne serviceleverandører. Erhvervsservice er blevet testet af 15 serviceleverandører og ca. 150 virksomheder. En undersøgelse viser bl.a., at de små virksomheder kan spare 2 8 timer om ugen på det administrative arbejde. Det svarer til mellem 2/3 og 3/4 af den tid, som virksomhederne normalt bruger på papirarbejde. I rapporten Regulering af erhvervslivet 1997/98 var konklusionen, at love og bekendtgørelser fra folketingsåret 1997/98 med stor sandsynlighed øger virksomhedernes forventede administrative byrder. I folketingsåret 1998/99 har nye love og bekendtgørelser også øget virksomhedernes forventede administrative byrder, men ikke i samme omfang som forrige år. Samtidig er regeringens øvrige initiativer begyndt at give administrative lettelser for virksomhederne. Initiativerne forventes at slå rigtigt igennem næste år, så regeringens strategi vil betyde, at virksomhedernes administrative byrder samlet set vil stagnere eller falde. 1.1 Administrative konsekvenser 1998/99 En vigtig del af regeringens strategi for bedre love og regler er at lette virksomhedernes administrative byrder. Love og regler er nødvendige. Men hvis vi formår at minimere den tid, som virksomhederne bruger til at administrere love og regler, får virksomhederne mere tid til de primære opgaver som fx at producere, udvikle og ekspandere. Regeringen har derfor et mål om, at de administrative byrder, som følger af love og regler, skal reduceres mest muligt

7 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 KAPITEL 1 Regeringen har sat ind på tre områder for at lette virksomhedernes administrative byrder. For det første skal de eksisterende regler forenkles og forbedres, så de bliver lettere at administrere for virksomhederne. For det andet skal det sikres, at nye love og regler har en god kvalitet, så de ikke medfører unødvendige administrative byrder for virksomhederne. Endelig skal det gøres lettere for virksomhederne at håndtere de daglige administrative opgaver, som følger af love og regler bl.a. ved at bruge IT og overlade opgaverne til andre, jf. boks 1.2. Boks 1.2 Regeringens arbejde med at lette virksomhedernes administrative byrder Eksisterende love og regler skal forenkles og forbedres Nye love og regler må ikke indeholde unødvendige administrative byrder Det skal være lettere for virksomhederne at håndtere love og regler Forenklede og forbedrede love og regler fra folketingsåret 1998/99 I folketingssamlingen 1998/99 er 11 eksisterende love blevet forbedret og forenklet. Fx er reglerne om arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag blevet ophævet, og en række virksomheder er blevet fritaget for at anmelde ændringer i ledelse og revisor til Finanstilsynet. Boks 1.3 viser de eksisterende love og regler, der er blevet forenklet og forbedret i 1998/99. Boks forenklede og forbedrede love i folketingsåret 1998/99 L 6 Ændring af lov om banker og sparekasser m.fl., der bl.a. forenkler pengeinstitutters pligt til at indberette ændringer i ledelsen og revisor L 28 Ændring af lov om forsikringsvirksomhed, der betyder, at mindre forsikringsselskaber kun skal have én revisor L 29 Ændring af lov om fondsmæglerselskaber og lov om investeringsforeninger, der ophæver reglerne om anmeldelse af ændringer i ledelsen og revisor til Finanstilsynet L 33 Ophævelse af lov om aktieafgifter L 63 Forenklet og forbedret bogføringslov, der gør reglerne om bogføring mere tilgængelige for virksomhederne L 87 Ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, der betyder, at selskaber i et vist omfang slipper for at søge dispensation og tilladelse fx ved skattefri medarbejderaktier L 122 Ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag L 150 Ændring af lov om værdipapirhandel, der ophæver reglerne om anmeldelse af ændringer i ledelsen og revisor til Finanstilsynet L 162 Ny havnelov, der giver fri adgang til at etablere og anvende havne i Danmark L 193 Ændring af lov om totalisatorspil, der betyder enklere anmeldelse og betaling af afgifter for baner brugt til hestesport L 209 Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringer, garantiforsikringer og kautionsforsikringer Note: Lovene er angivet med lovforslagsnummer. Regeringen arbejder løbende med at forenkle og forbedre de eksisterende love og regler. Bl.a. har regeringen nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer. Formålet er, at arbejdsgrupperne skal diskutere og stille forslag, der kan forbedre de eksisterende regler. Arbejdsgruppernes forslag er bl.a. brugt som inspiration til ni forslag til administrative lettelser for små virksomheder på Finansloven 99. Regeringen forenkler fx sygedagpengeblanketten, så det bliver lettere for virksomhederne at få refunderet sygedagpenge, som er udbetalt til ansatte. Det bliver også lettere for virksomhederne at betale den månedlige importmoms og told til myndighederne. Regeringens forslag er nærmere beskrevet i bilag

8 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 KAPITEL 1 Administrative konsekvenser af nye love og regler fra folketingsåret 1998/99 I folketingsåret 1998/99 er der vedtaget 96 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser. Heraf har 48 love administrative konsekvenser for virksomhederne. Der er desuden udstedt 424 bekendtgørelser, der på den ene eller anden måde berører erhvervslivet. Heraf har 69 bekendtgørelser administrative konsekvenser for virksomhederne. Tabel 1.1 og 1.2 viser de administrative konsekvenser af de 96 love, fordelt på løbende konsekvenser og engangskonsekvenser, dvs. hvilke administrative konsekvenser virksomhederne løbende vil opleve, og hvilke konsekvenser virksomhederne har ved at implementere de nye regler. Tabellerne viser, om lovene er administrativt neutrale, har administrative lettelser eller administrative byrder. Til sammenligning er tallene fra folketingsåret 1997/98 medtaget. Tabel 1.1 og 1.2 Andele af love med administrative konsekvenser 1.1 Love med løbende konsekvenser Administrative 1997/ /99 konsekvenser Lettelser 7% 14% Byrder 26% 22% Neutrale 67% 64% I alt 100% 100% 1.2 Love med engangskonsekvenser Administrative 1997/ /99 konsekvenser Lettelser 0% 11% Byrder 33% 27% Neutrale 67% 62% I alt 100% 100% Note: Tallene er beregnet på grundlag af de 96 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser for folketingsåret 1998/99 og 114 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1997/98. Tabellerne viser, at der i år er sket en fordobling i andelen af vedtagne love, som har løbende administrative lettelser for virksomhederne i forhold til sidste år. Andelen af love med løbende administrative byrder er faldet med 4 procentpoint, mens der er sket et fald på 6 procentpoint i andelen af love med engangsbyrder. I år er der altså en større del af de vedtagne love, som medfører administrative lettelser for virksomhederne, samtidig med at en mindre del af de vedtagne love medfører administrative byrder. De administrative konsekvenser af lovforslag og bekendtgørelser kan vurderes ved hjælp af tre metoder, som er Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderinger. Erhvervsministeriet har udviklet de to panelmetoder, hvor man spørger virksomhederne, hvilke administrative konsekvenser de forventer, et lovforslag vil have. Ved ekspertvurderinger er det ofte mere kvalitative vurderinger, der bliver lavet. Vurderingerne kan fx baseres på oplysninger fra de almindelige høringsrunder. Der er mange usikre faktorer, der påvirker de endelige resultater fra panelerne. Fx vurderer virksomhederne i panelerne de forventede administrative konsekvenser på et tidspunkt, hvor loven som regel ikke er trådt i kraft, eller den er så ny, at ingen virksomheder har erfaringer med den. Det gør det vanskeligt for virksomhederne præcist at vurdere de administrative konsekvenser. Et andet eksempel er, at love ofte bliver fulgt op med vejledninger, der forklarer hvilke pligter og rettigheder, der følger af de nye regler. Vejledningerne er næsten aldrig udarbejdet på det tidspunkt, hvor virksomhederne vurderer de administrative konsekvenser, og der kan derfor ikke tages højde for dem 2. De usikre faktorer betyder, at der ikke kan gives et præcist tal for et lovforslags eller en bekendtgørelses administrative konsekvenser. I stedet kan der gives et interval med en nedre og en øvre grænse angivet i timer. De store usikkerheder betyder også, at man ikke kan opgøre et samlet tal for, hvor mange timer erhvervslivet skal bruge på at efterleve samtlige love og bekendtgørelser fra folketingsåret 1998/99. Men man kan få en fornemmelse af niveauet af de administrative byrder ved at sammenligne de 10 mest byrdefulde love og bekendtgørelser fra folketingssamlingen 1997/98 med de 10 mest byrdefulde love og bekendtgørelser fra denne samling, jf. figur I bilag 1 er metoderne og de faktorer, der påvirker usikkerheden, uddybet

9 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 KAPITEL 1 Figur 1.1 De 10 mest byrdefulde love og bekendtgørelser i 1997/98 og 1998/99 3 Index X X X X X X X X X X X X X X X X Love og bekendtgørelser med administrative byrder Note: Figur 1.1 viser de 10 mest byrdefulde love og bekendtgørelser fra folketingssamlingerne 1997/98 og 1998/99. Det er gennemsnittet af timeintervallerne, der er brugt til at angive niveauet af byrderne for de enkelte love og bekendtgørelser. Loven med de største administrative byrder er fastsat til index 100. Figuren kan kun bruges til at vurdere forskellen i byrdeniveauerne for de to folketingssamlinger. De blå kurver i figuren viser lovenes og bekendtgørelsernes engangsbyrder, mens de røde kurver viser de løbende byrder. Figuren viser, at de administrative byrder af love og bekendtgørelser fra folketingssamlingen 1998/99 ligger under niveauet fra folketingssamlingen 1997/98. Særligt engangsbyrderne er væsentligt lavere. Hvis man sammenholder tendenserne, som er vist ovenfor, viser det en positiv udvikling. Andelen af love med administrative byrder er faldet, mens andelen af love med administrative lettelser er steget. Samtidig er niveauet af de administrative byrder i de enkelte love lavere i forhold til sidste år. Virksomhederne er blevet pålagt nye administrative byrder i folketingssamlingen 1998/99, som følge af nye love og regler. Men nye love og regler ser ikke ud til at medføre administrative byrder i samme omfang som tidligere /98 Engangs B1017 B678 L84 L97-99 L102 L174 L67 L58 B739 L /99 Engangs L174 L161 B433 B598 B505 B247 L597 B234 B229 Gas B 1997/98 Løbende B1017 L105 L31 L58 L62 L84 L90 L108 L81 L /99 Løbende L161 B598 B247 L174 Gas A B505 Gas C B244 L50 L234 X X 1997/98 engangsbyrder 1998/99 engangsbyrder 1997/98 løbende byrder 1998/99 løbende byrder 3 Tabellen nedenfor viser, hvilke love og bekendtgørelser der er angivet i figur 1.1. De enkelte lovforslag og bekendtgørelser fra 1998/99 er uddybet i kapitel 5. Det skal bemærkes, at L 174 er vurderet sammen med L 177, B 543 og B 471. B 472 er vurderet sammen med B 505. Initiativer der gør det lettere at håndtere love og regler Som supplement til arbejdet med at forenkle og forbedre kvaliteten af love og regler har regeringen iværksat en række initiativer, som vil gøre det lettere for virksomhederne at håndtere reglerne. I det følgende er de vigtigste resultater fra folketingsåret 1998/99 beskrevet. Regeringens initiativ er en internettjeneste, hvor virksomhederne kan hente blanketter og formularer, som skal bruges til at indberette til de offentlige myndigheder. I dag findes der ca. 450 elektroniske blanketter, hvor informationer kan indtastes, udskrives og sendes til den relevante myndighed. Hertil kommer 18 såkaldte elektroniske formularløsninger, hvor virksomhederne kan foretage indberetning og betaling direkte via Internettet i én arbejdsgang. En undersøgelse lavet af PLS Consult i marts 1999 viste, at virksomhederne sparer ca. 5 min. og ca. 10 kr. pr. indberetning. Målet for folketingssamlingen 1999/2000 er, at der i alt skal tilknyttes elektroniske blanketter, og at der skal udvikles en mere brugervenlig version af Regeringen har også iværksat et initiativ, hvor de små virksomheder får tilbudt gratis hjælp af en TIC-konsulent 4 til at tilrettelægge deres administration mest hensigtsmæssigt. Initiativet skal styrke de små virksomheders administrative kompetencer. I løbet af det første halvår af 1999 har 250 små virksomheder fået udarbejdet administrative handlingsplaner. Erhvervsservice er et initiativ, der gør det muligt for interesserede virksomheder at overlade deres administration til eksterne serviceleverandører. Erhvervsservice er blevet testet af 15 serviceleverandører og ca. 150 virksomheder. Resultaterne af forsøgene er meget positive. En undersøgelse 5 viser bl.a., at de små virksomheder kan spare 2-8 timer om ugen på det administrative arbejde. Det svarer til mellem 2/3 og 3/4 af den tid, som virksomhederne normalt bruger på papirarbejde. Erhvervsservice bliver udbudt til interesserede virksomheder i starten af år TIC (Teknologisk Informations Center) er en selvstændig organisation, der er finansieret af Erhvervsministeriet, amter og kommuner. 5 PLS Consult, Kortlægning af økonomiske og holdningsmæssige barrierer for erhvervsservice, København august

10 ERHVERVSLIVET OG REGULERINGEN 1998/99 KAPITEL 1 De ovenfor nævnte initiativer og regeringens øvrige initiativer på området er uddybet i kapitel 3. Opsummering Regeringens strategi har givet resultater i folketingssamlingen 1998/99. Der er en række love og regler, som er blevet lettere at administrere for virksomhederne, og det ser ud til, at nye love og regler ikke medfører administrative byrder i samme omfang som tidligere. Initiativerne, der skal gøre det lettere for virksomhederne at håndtere reglerne, er kommet godt i gang. Det forventes, at initiativerne slår endeligt igennem i løbet af år 2000, og virksomhederne dermed får tilbudt en række redskaber, som kan bruges til at lette det daglige administrative arbejde. Nye love og regler i folketingssamlingen 1998/99 har betydet, at virksomhedernes administrative byrder er steget. Men nye love og regler har ikke medført administrative byrder i samme omfang som tidligere. Det viser, at vi er på rette vej. Regeringen vil i det kommende år arbejde videre med at forenkle og forbedre de eksisterende love og regler og sikre god kvalitet i nye love og regler. Regeringen forventer, at det arbejde kombineret med de øvrige initiativer i strategien betyder, at virksomhedernes administrative byrder vil stagnere eller falde i folketingssamlingen 1999/2000. I international sammenhæng er Danmark længst fremme med at vurdere de administrative konsekvenser af love og regler. Det er dog stadig ikke muligt at svare præcist på, hvordan de samlede administrative byrder udvikler sig for virksomhederne. Regeringen vil imidlertid arbejde videre med et projekt med modelvirksomheder 6, som skal bruges til at få et mere præcist billede af, hvordan de administrative byrder udvikler sig i forskellige typer af danske virksomheder. Idéen er, at man med jævne mellemrum måler de faktiske administrative byrder i nogle typiske danske virksomheder. Ved at sammenligne målinger over en længere periode i en enkelt virksomhed, kan man få et billede af, hvordan de faktiske byrder udvikler sig. Modelvirksomhederne kan også sammenlignes indbyrdes, så man kan få et billede af, om nye love og regler påvirker virksomhedernes administration forskelligt. Det forventes, at modelvirksomhederne i næste års rapport kan bruges til at vise, hvad love og regler har betydet for virksomhedernes administration i folketingsåret 1999/ Arbejdet med modelvirksomheder er beskrevet i kapitel

11 KAPITEL 2 Erhvervslivet og de erhvervsøkonomiske konsekvenser 1998/99 Love og regler påvirker ikke kun de administrative byrder. De påvirker også danske virksomheders omkostningsudvikling og dermed deres konkurrenceevne på kort sigt. Omkostningsbelastningen i Danmark afhænger derudover af udviklingen i valutakurs, lønninger, rente, råvarepriser og priser på andre produkter, der indgår i produktionen. På længere sigt ændrer love og regler markedernes struktur og dermed danske virksomheders evne til at skabe vækst og beskæftigelse. Denne evne kan også betegnes som den strukturelle konkurrenceevne. Den strukturelle konkurrenceevne afhænger blandt andet af indretningen af arbejds-, vare- og kapitalmarkederne, men også af infrastrukturen, uddannelsessystemet og adgang til viden. Der er vedtaget 96 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1998/99. I det følgende vurderes, hvilke konsekvenser lovene har på virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne, afsætningsmuligheder og omkostningsudvikling. Tabel 2.1 viser, at en væsentlig større andel af lovene fra folketingsåret 1998/99 vurderes at medføre strukturelle forbedringer for erhvervslivet end fra året før, idet denne andel er steget fra 40 pct. til 59 pct. Andelen af love, der har negative strukturelle konsekvenser for erhvervslivet, er samtidig faldet. Tabel 2.1 Love med strukturelle konsekvenser Strukturelle konsekvenser 1997/ /99 Forbedring 40% 59% Forværring 5% 3% Neutrale 55% 38% I alt 100% 100% Note: Tallene er beregnet på grundlag af de 96 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1998/99 og 114 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1997/98. 21

12 ERHVERVSLIVET OG DE ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER 1998/99 KAPITEL 2 Det må således vurderes, at lovgivningen samlet set styrker virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne. Det er imidlertid ikke muligt at sætte tal på, hvor meget nye love har styrket den strukturelle konkurrenceevne. Kun et mindre antal love påvirker afsætningsmulighederne for erhvervslivet. Blandt disse love er der flere love, der forbedrer virksomhedernes afsætningsmuligheder, end love, der forringer dem. De enkelte love, der påvirker afsætningsmulighederne og har en strukturel effekt, gennemgås i kapitel 6. Tabel 2.2 viser, at andelen af love, som pålægger erhvervslivet omkostninger, er faldet fra 41 pct. til 26 pct. Tabellen viser ligeledes, at andelen af love, som medfører lettelser for erhvervslivet er steget. Virksomhedernes omkostninger 51 love vurderes at påvirke virksomhedernes omkostninger. Der er skønnet over omfanget i kroner og ører af disse omkostninger for 29 love. For de sidste 22 love er omkostningernes talmæssige omfang ikke vurderet. Det hænger sammen med, at omkostningerne enten er yderst begrænset, eller at det er vanskeligt at vurdere omfanget af dem. Opgørelserne viser, at love vedtaget i folketingsåret 1998/99 letter virksomhedernes omkostninger for mellem 2 og 2,5 mia. kr. årligt, jf. figur 2.1. Det svarer til ca. 1 2 pct. af lønsummen i den private sektor. Figur 2.1 Lettelser i erhvervslivets omkostninger som følge af love vedtaget i folketingstingsåret 1998/99 Tabel 2.2 Love med konsekvenser for erhvervslivets omkostninger Omkostningsmæssige konsekvenser 1997/ /99 Lettelser 21% 27% Byrder 41% 26% Neutrale 38% 47% I alt 100% 100% Note: Tallene er beregnet på grundlag af de 96 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1998/99 og 114 love med erhvervsøkonomiske konsekvenser i folketingsåret 1997/98. Alt i alt tyder gennemgangen af konsekvenserne af love vedtaget i folketingsåret 1998/99 på, at erhvervslivets omkostninger lettes mærkbart, ligesom det vurderes, at erhvervslivets strukturelle konkurrenceevne vil blive forbedret som følge af de pågældende love. Konsekvenserne af love vedtaget i de seneste syv folketingsår blev behandlet i forbindelse med arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe (IUG) i foråret Folketingsåret 1998/99 var dog på det tidspunkt alene repræsenteret ved Finanslov 99. En opdatering af dette arbejde, der på baggrund af denne rapport inddrager hele folketingsåret 1998/99, præsenteres i kapitel 6. Mia. kr. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Note: Figur 2.1 baserer sig på ministeriernes opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser i bemærkningerne til lovforslag. Virkningen er opgjort før skat. Erhvervslivet vurderes at få den største lettelse i år 2000, idet erhvervslivet her vil blive lettet for ca. 2,4 mia. kr. Herefter aftager lettelsen lidt. Det skyldes, at nogle enkelte love alene sænker erhvervslivets omkostninger i 1999 og år Efter år 2000 stabiliserer lettelsen sig på godt 2 mia. kr., hvilket vurderes at være virksomhedernes omkostningslettelse på lang sigt af love vedtaget i folketingsåret 1998/99. Det er særligt nedsættelse af selskabsskatten, som medfører, at virksomhedernes omkostninger bliver lettet. Også ophævelse af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag har forbedret erhvervslivets vilkår. I modsat retning trækker forhøjelsen af energiafgifter samt den nye stempellov. År 22 23

13 KAPITEL 3 Opfølgning på regeringens strategi Regeringen lægger vægt på, at love og regler har en god kvalitet. Det gælder både eksisterende og nye love og regler. Regeringen har også et mål om at lette virksomhedernes administrative byrder mest muligt. I 1998 har regeringen derfor præsenteret en sammenhængende strategi, der skal sikre bedre love og regler for danske virksomheder 1. Strategien sætter ind på fire områder, jf. boks 3.1. Boks 3.1 Regeringens strategi for at sikre bedre love og regler Styrke den lovforberedende proces Revision af cirkulære om bemærkninger til lovforslag Checkliste Mere selvregulering Styrke konsekvensvurderinger af nye lovforslag Forbedret manual Konsulenttjeneste Testpanel og fokuspaneler Ny forbedret årlig rapport (Erhvervslivet og reguleringen) Lette virksomhedernes administrative byrder Fortsat regelforenkling og regelforbedring EDI VIDISIG Styrke SMV ernes administrative kompetencer Erhvervsservice I det følgende gives en status på de initiativer, der er iværksat som led i regeringens strategi. 1 Erhvervsministeriet, Erhvervsredegørelse 1998, København

14 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL Den lovforberedende proces Fundamentet for gode love bliver lagt i den lovforberedende proces. Regeringen lægger vægt på, at alle aspekter i et lovforslag er grundigt undersøgt, før det fremsættes i Folketinget. Regeringen har derfor lavet en checkliste til ministerierne, som skal sikre, at alle lovforslag gennemgår den samme grundige forberedelse. Regeringen har desuden nedsat et udvalg med embedsmænd, som skal påse, at checklisten bliver fulgt. Udvalget refererer til regeringens Økonomiudvalg. Inden lovforslaget sættes på regeringens lovprogram, betyder checklisten, at ministerierne skal: beskrive det problem, der skal løses, beskrive lovforslagets formål og effekter, og redegøre for om lovgivning er nødvendig. Før ministerierne udformer lovforslaget endeligt, skal de: beskrive de præcise mål med forslaget, overveje sammenhængen med andre nationale og internationale regler, overveje, hvordan loven kan implementeres og håndhæves effektivt, gennemgå de samlede konsekvenser af lovforslaget og vurdere fordele og ulemper, samt tage stilling til, om loven senere skal evalueres og evt. revideres. I maj måned gennemgår udvalget af embedsmænd lovforslagene inden de optages på lovprogrammet for det kommende folketingsår. Udvalget har gennemgået lovprogrammerne for folketingsårene 1998/99 og 1999/2000. Meget tyder på, at regeringens initiativer har medført større fokus på en grundig forberedelse af lovforslag. Flere lovforslag er færdige til fremsættelse i begyndelsen af folketingsåret. Dermed får Folketinget mere tid til at behandle forslagene. 3.2 Mere selvregulering Regeringens checkliste indebærer, at ministerierne skal overveje, om det er nødvendigt at lovgive. Det betyder bl.a., at ministerierne skal vurdere, om lovgivning er det bedste instrument til at opnå det ønskede formål, eller om alternative reguleringsformer kan komme på tale. Alternative reguleringsformer som fx selvregulering kan i nogle tilfælde være en mere fleksibel løsning, som harmonerer med den hastige udvikling i samfundet. Virksomhederne kan fx blive tilskyndet til en bestemt adfærd ved hjælp af økonomiske incitamenter fremfor at bruge forbud og påbud. Regeringen ønsker at sætte større fokus på alternative reguleringsformer og kortlægge, hvornår de er en fordel at anvende. I 1998 nedsatte regeringen derfor en tværministeriel arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for at bruge alternative reguleringsformer. Gruppen har arbejdet med en række konkrete lovforslag fra lovprogrammet 1998/99 og overvejet, om områderne kan reguleres på en anden måde end ved lovgivning. Gruppen har blandt andet set på kontrol med marksprøjter på Fødevareministeriets område, jf. boks 3.2. Boks 3.2 Kontrol med marksprøjter Plantedirektoratet efterser de marksprøjter, som landmændene bruger til spredning af plantebeskyttelsesmidler. En stor del af marksprøjterne lever ikke op til lovgivningens krav, og et lovforslag skulle gøre det muligt at pålægge landmændene bøder, hvis de ikke levede op til kravene. Regeringen bad arbejdsgruppen om at undersøge, om der var alternative reguleringsmuligheder. Arbejdsgruppen drøftede de mulige årsager til fejlene i marksprøjterne og fandt, at en forklaring kunne være, at kravene i de gældende regler er for specifikke. Fx bevirker selv en ganske lille afvigelse i en enkelt sprøjtedyses dosering, at landmændene overtræder lovgivningen. Arbejdsgruppen overvejede derfor, om kravenes detaljeringsgrad kan nedsættes. Man kunne evt. nøjes med at fastsætte, at der ikke må forekomme utætheder i udstyret. En sådan løsning ville forudsætte en omlægning af den offentlige 26 27

15 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 kontrol, så den blev mere orienteret mod det overordnede formål: at begrænse udledningen af plantebeskyttelsesmidler. Arbejdsgruppen drøftede også, om det er muligt at indføre en typegodkendelse af sprøjteudstyr. En typegodkendelse ville begrænse behovet for kontrol, idet producenten/importøren skulle dokumentere, at udstyret lever op til visse tekniske minimumskrav, når det bringes på markedet. Arbejdsgruppen skal fremover arbejde videre med at undersøge offentlige kontrolordninger. Blandt andet skal arbejdsgruppen undersøge, om det er muligt at etablere en eliteordning for virksomhederne. Tanken er, at de virksomheder, der i en årrække har overholdt lovgivningens krav, skal have nogle fordele, fx i form af færre kontrolbesøg og gebyrer. Regeringen vil desuden udarbejde en vejledning, som beskriver, hvordan ministerierne kan bruge alternative reguleringsformer, når de overvejer at regulere et område. Samtidig vil regeringen undersøge, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde ministerierne konsulentbistand om alternative reguleringsformer. 3.3 Styrkede konsekvensvurderinger af nye lovforslag En vigtig del af det lovforberedende arbejde er at lave vurderinger af lovforslags konsekvenser. Gode vurderinger af et lovforslags konsekvenser for borgere, virksomheder, miljøet, statskassen, kommuner, amter og samfundet som helhed er vigtige, når regeringen og politikerne skal afveje fordele og ulemper ved et lovforslag. Regeringen arbejder med at udvikle nye metoder til at opgøre de samfundsmæssige konsekvenser af lovforslag. Et eksempel er MobiDK-modellen. MobiDK er en økonomisk model, som kan belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af lovgivning, fx i forbindelse med konkurrence, energi- og miljøspørgsmål, skattepolitiske tiltag og generelle erhvervspolitiske tiltag. I de seneste Erhvervsredegørelser er modellen brugt til at analysere virkningen af øget konkurrence for erhvervene og gevinsterne for samfundet ved øget støtte til innovationsområdet, fx de godkendte teknologiske serviceinstitutter. I de følgende afsnit sættes der særligt fokus på regeringens arbejde med at forbedre vurderingerne af lovforslags konsekvenser for danske virksomheder, dvs. de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvensvurderinger. Ny manual og konsulenttjeneste Erhvervsministeriet udgiver en revideret og udvidet manual, som kan vejlede ministerierne, når de skal vurdere et lovforslags erhvervsøkonomiske konsekvenser. Manualen skal erstatte en tidligere udgave fra Manualen skal opdateres med den nyeste viden om vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser og udbygges med gode eksempler. Erhvervsministeriet vil desuden tilbyde andre ministerier konsulentbistand til at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Vurdering af de administrative konsekvenser Danmark er foregangsland, når det gælder om at vurdere de administrative konsekvenser af love og regler. Testpanelet og fokuspanelerne er en dansk opfindelse, som andre lande i Europa er i gang med at kopiere. Det danske Testpanel har også inspireret EU-Kommissionen til at etablere et europæisk virksomhedspanel, som vurderer konsekvenserne af ny EU-lovgivning. Testpanelet og fokuspanelerne er unikke, fordi det er virksomhederne, der vurderer, hvilke forventninger de har til et lovforslags administrative konsekvenser. Men erfaringerne har vist, at panelerne ikke er hensigtsmæssige til at vurdere konsekvenserne af alle lovforslag. Derfor bliver lovforslag i nogle tilfælde vurderet af fagministerierne ved hjælp af ekspertvurderinger 2. De tre metoder er nærmere beskrevet i kapitel 5. Erhvervsministeriet arbejder med at forbedre Testpanelet og fokuspanelerne, så de enkelte vurderinger kan få en højere kvalitet, jf. bilag 1. Fx er spørgeskemaet og lovforklaringer, der sendes til virksomhederne i Testpanelet, blevet forbedret. 2 Den 6. maj 1999 vedtog et enigt Folketing et beslutningsforslag (B 38) om regelforenkling gennem obligatorisk vurdering af erhversrelevante lovforslags administrative konsekvenser. Forslaget medfører bl.a., at alle lovforslag, der har betydning for erhvervslivet, konsekvensvurderes for administrative byrder ved hjælp af Testpanelet, fokuspaneler eller ekspertvurderinger før de fremsættes i folketinget

16 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 Testpanelet og fokuspanelerne vurderer de forventede administrative byrder af lovforslag og nye bekendtgørelser. Vurderingerne kan derfor ikke bruges til at sige noget om virksomhedernes faktiske administrative byrder, som følger af love og regler. Regeringen har derfor iværksat et initiativ med modelvirksomheder, som skal bruges til at få et mere nuanceret billede af, hvordan de faktiske administrative byrder udvikler sig i virksomhederne. Idéen er at udvælge nogle typiske danske virksomheder og med jævne mellemrum måle de faktiske administrative byrder i hver enkelt virksomhed. Ved at sammenligne målingerne kan man følge udviklingen i typiske virksomheders administrative byrder. Arbejdet med modelvirksomhederne er nærmere beskrevet i kapitel Administrative lettelser til virksomhederne Regeringen har iværksat en lang række initiativer, der skal lette virksomhedernes daglige administrative arbejde. Et vigtigt initiativ er at forbedre og forenkle de eksisterende regler. Erfaringerne viser, at det er en svær opgave at forenkle love og regler. Der er meget få lande, som har positive erfaringer med at lette virksomhedernes administrative byrder udelukkende ved hjælp af regelforenkling. Regeringen er derfor gået et skridt videre og iværksat initiativer, der skal supplere arbejdet med at forenkle love og regler. Erfaringerne viser, at virksomhederne organiserer deres administrative arbejde forskelligt og derfor har forskellige ønsker og behov. Det har regeringen taget konsekvensen af og målrettet initiativer mod tre forskellige grupper af virksomheder. En gruppe af virksomheder vil og kan selv lave det administrative arbejde, men finder det besværligt og tidskrævende. Initiativerne, der er rettet mod den type af virksomhed, er alle baseret på IT-redskaber. Virksomhederne kan spare tid og penge, hvis indberetninger og indbetalinger til de offentlige myndigheder i højere grad kan laves elektronisk. Initiativerne er indberetning.dk, EDI-løsninger og VIDISIG (Virksomhedernes brug af Digital Signatur). En anden gruppe af virksomheder vil selv lave det administrative arbejde, men støder ofte ind i problemer og får brug for ekstern hjælp. Undersøgelser har vist, at den type virksomhed typisk har brug for at få udviklet deres administrative kompetencer og få omlagt deres administrative processer. Regeringen har derfor iværksat et initiativ, der giver virksomhederne mulighed for at få besøg af en konsulent, der kan gennemgå de administrative rutiner. Den sidste gruppe af virksomheder er ikke interesserede i det administrative arbejde og vil helst slippe helt af med det. Til den gruppe af virksomheder har regeringen iværksat erhvervsservice, som betyder, at interesserede virksomheder kan overlade det administrative arbejde til eksterne serviceleverandører. Boks 3.3 giver et overblik over regeringens initiativer til at lette virksomhedernes administrative byrder. Boks 3.3 Regeringens initiativer til at lette de administrative byrder Initiativer rettet mod alle virksomheder Regelforenkling og regelforbedring Initiativer til virksomheder, som selv vil lave det administrative arbejde Indberetning.dk EDI-løsninger VIDISIG Initiativer til virksomheder, som har brug for hjælp til det administrative arbejde Styrke SMV ernes administrative kompetencer Initiativer til virksomheder, som helst vil slippe for det administrative arbejde Erhvervsservice 30 31

17 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 Regeringens initiativer til at sikre bedre love og regler supplerer hinanden og er udtryk for en målrettet indsats, hvor den enkelte virksomheds behov og ønsker er i centrum. I det følgende gives en status på regeringens initiativer 3. Regelforenkling og regelforbedring Regeringen arbejder med at forenkle og forbedre de eksisterende love og regler. I folketingssamlingen 1998/99 er der således vedtaget 11 lovforslag, som har betydet administrative lettelser for virksomhederne, jf. kapitel 1. Når de eksisterende regler skal forenkles og forbedres, skal det undersøges, om administrationen af reglerne kan gøres lettere for virksomhederne samtidig med, at formålet med loven stadig opnås. Det er ikke en let opgave, idet mange forskellige parter typisk har forskellige interesser. Myndighederne kan fx være interesserede i at få bestemte oplysninger til skatteberegninger, kontrol og statistik. Samtidig kan virksomhederne repræsenteret ved deres organisationer fx være interesserede i lettere administration, uden det går ud over kredittider og dermed virksomhedernes likviditet. Samtidig må reglernes formål ikke påvirkes, og lønmodtagere må ikke stilles ringere efter ændringen. At forenkle og forbedre de eksisterende regler er derfor en kompleks opgave, hvor der skal tages mange hensyn. Det kræver et tæt og kompromissøgende samarbejde mellem myndigheder og virksomhedernes organisationer for at opnå konkrete resultater. Som supplement til det løbende arbejde med at forenkle og forbedre de eksisterende regler har regeringen derfor nedsat tre arbejdsgrupper med repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer. Arbejdsgrupperne undersøger forslag, der kan forbedre og forenkle de eksisterende regler. I øjeblikket ser arbejdsgrupperne på muligheden for at forenkle reglerne om indberetning af moms og forenkle reglerne om grønne afgifter. Alle medlemmer af arbejdsgrupperne kan stille forslag til forbedringer, ligesom direkte henvendelser fra virksomhederne også bliver forelagt. Regeringen har brugt arbejdsgruppernes arbejde som inspiration til ni konkrete forslag til administrative lettelser for de små virksomheder på Finansloven 99. I boks 3.4 er to af forslagene uddybet. I bilag 2 beskrives alle ni forslag nærmere. Boks 3.4 Eksempler på administrative lettelser Virksomheder, der bliver udtaget til stikprøve hos Danmarks Statistik, får besked om det i god tid, før spørgeskemaet bliver udsendt. Mange virksomheder bruger meget tid på at finde gamle oplysninger frem, når de skal udfylde spørgeskemaer. En advisering af virksomhederne betyder, at de får mulighed for løbende at samle og registrere de oplysninger, der er relevante for den pågældende undersøgelse. Et andet forslag medfører en forenkling af erhvervsselvangivelsen. Den bliver erstattet med en fortrykt selvangivelse, der suppleres med et afsnit om de erhvervsmæssige forhold. Det betyder, at mange oplysninger nu kan fortrykkes i erhvervsselvangivelsen i lighed med den almindelige selvangivelse. Indberetning.dk En lang række myndigheder stiller i dag elektroniske internetbaserede indberetningsløsninger til rådighed for virksomhederne. I dag findes der ca. 450 elektroniske blanketter, hvor informationer kan indtastes, udskrives og sendes til den relevante myndighed. Hertil kommer 18 såkaldte elektroniske formularløsninger, hvor virksomhederne kan foretage indberetning og betaling direkte via Internettet i én arbejdsgang. Told*Skat tilbyder fx indberetning af moms, A-skat og CPR-numre og betaling af moms og A-skat via E-formularer. Problemet for virksomhederne er imidlertid at finde og få overblik over de muligheder, der er til rådighed på Internettet. Regeringen har derfor oprettet en fælles offentlig internetvejviser til elektroniske indberetningsløsninger. Internettjenesten kan findes på adressen Tjenesten giver adgang til alle myndigheders blanketter og formularer, der er tilgængelige på Internettet. Idéen er, at virksomhederne kun skal kende én adresse for at bruge Internettet til at indberette til de offentlige myndigheder. 3 Initiativerne er også præsenteret i Erhvervsministeriets, Regulering af erhvervslivet 1997/98, København november

18 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 Indberetning.dk har fungeret som pilotprojekt i et år og har i et halvt år været åben for alle interesserede virksomheder. Der er i testperioden samlet gode erfaringer og idéer til, hvordan tjenesten kan forbedres. Erhvervsministeriet lancerer derfor en ny version af indberetning.dk i starten af år Målet er, at der skal tilknyttes ca indberetninger. Tjenestens søgemuligheder bliver forbedret på en række områder, fx bliver det muligt for virksomhederne at søge på situationer, som når der sker en arbejdsulykke, eller der skal antages elever. EDI-løsninger En mere avanceret form for elektronisk kommunikation er indberetning ved hjælp af EDI-løsninger (elektronisk dokumentudveksling). EDI-dokumenter er kendetegnet ved, at virksomhedens økonomisystem automatisk sender oplysninger til relevante myndigheder. Brug af EDI betyder derfor store administrative lettelser for virksomhederne. Der er iværksat et pilotprojekt med indberetning af årsregnskaber via EDI til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Told*Skat og Danmarks Statistik. De første forsøg er gennemført og har vist, at den udviklede standard kan transportere regnskabsoplysningerne til de relevante myndigheder. Standarden er siden blevet forbedret, så oplysningerne i årsregnskabet kan nuanceres endnu mere. I løbet af efteråret 1999 bliver der iværksat nye forsøg med den forbedrede standard. I efteråret 1999 er der iværksat et nyt EDI-projekt for oplysninger om løn og ansatte. EDI-løn giver virksomhederne mulighed for løbende elektronisk udveksling af detaljerede lønoplysninger til offentlige myndigheder. Dermed vil nogle indberetninger kunne afskaffes og andre gøres lettere at håndtere. Blandt andet vil års- og kvartalsopgørelser samt dobbeltindberetninger af de samme oplysninger til offentlige myndigheder helt kunne afskaffes. Virksomhederne vil også kunne klare alle deres lønrelaterede indberetninger sammen med lønkørslen. VIDISIG Med elektronisk kommunikation følger spørgsmålet om datasikkerhed. Det skal være sikkert for virksomhederne at bruge de nye indberetningsmuligheder. For at opnå høj datasikkerhed har regeringen iværksat et initiativ med brug af digital signatur. Initiativet kaldes VIDISIG VIrksomhedernes brug af DIgital SIGnatur. Formålet med VIDISIG er at udvikle et program, så virksomheder og myndigheder kan bruge digital signatur ved kommunikation via Internettet. Den digitale signatur betyder, at man altid er sikker på, hvem der har afsendt oplysninger, og hvem der modtager dem. Programmet kan både bruges i kommunikation virksomhederne imellem og mellem virksomhederne og myndighederne. I september 1999 er der iværksat pilotprojekter, hvor op mod 100 virksomheder afprøver den digitale signatur. Virksomhederne foretager elektroniske indberetninger med den digitale signatur til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Told*Skat, Finansstyrelsen, ATP-huset og Danmarks Statistik. Testforsøgene afsluttes i starten af år Styrke SMV ernes administrative kompetencer I slutningen af 1998 iværksatte regeringen et initiativ for at styrke de små virksomheders administrative kompetencer. Undersøgelser 4 har vist, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes administrative kompetencer og størrelsen af de administrative byrder. Virksomhedernes administrative kompetencer afhænger af de administrative medarbejderes uddannelse og erfaring, og hvilken måde det administrative arbejde er organiseret på. De små virksomheder bliver tilbudt at få et gratis besøg af en TIC-konsulent 5, som gennemgår virksomhedens administration. Gennemgangen munder ud i en handlingsplan med idéer og forslag til, hvordan virksomheden kan effektivisere den daglige administration. Det kan fx være, at den administrative 4 DTI (Dansk Teknologisk Institut), Lovgivningens administrative konsekvenser for forskellige typer virksomheder, København oktober TIC (Teknologisk Informations Center) er en selvstændig organisation, der er finansieret af Erhvervsministeriet, amter og kommuner. De 16 TIC-centre i Danmark er regionalt forankret og arbejder tæt sammen med andre lokale og nationale erhvervsfremmeaktører

19 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 medarbejder kan få gavn af et særligt kursus, eller at virksomheden kan spare tid og penge ved at bruge IT. Initiativet er i første omgang et pilotprojekt. Erhvervsministeriet har i samarbejde med TIC-nettet og fire amter iværksat forsøg i seks regioner. TIC-nettet har et godt kendskab til virksomhederne i de enkelte regioner og har samtidig erfaring med rådgivning af virksomhederne. De seks regioner er TIC Nordjylland Syd, TIC Århus Amt, TIC Viborg Amt, TIC Frederiksborg, TIC Københavns Amt og TIC Bornholm. Pilotprojektet bliver evalueret ved udgangen af Erhvervsservice Erhvervsservice skal give de små virksomheder mulighed for at overdrage deres administration til eksterne serviceleverandører. Hvis administrationen for mange små virksomheder bliver samlet ét sted, kan arbejdsgangene effektiviseres, og dermed vil der opstå stordriftsfordele. En undersøgelse 6 viser, at virksomheder med under 10 ansatte er interesserede i erhvervsservice. Det svarer til hver tredje af alle virksomhederne i målgruppen. Virksomhederne kender allerede til nogle former for erhvervsservice. Fx bruger mange virksomheder lønservicebureauer til at varetage administrationen af lønudbetalinger og lave indberetninger, der er knyttet til at have ansatte. Revisorer tilbyder også virksomhederne erhvervsservice i et vist omfang. Fx hjælper revisorerne i nogle tilfælde virksomhederne med at lave momsregnskaber og fortolke nye regler. Erhvervsservice udvider de eksisterende muligheder, så det bliver muligt for virksomhederne at overdrage alle eller en stor del af deres administrative opgaver til eksterne serviceleverandører. Erhvervsministeriet har i samarbejde med et konsulentfirma udviklet en rammemodel for erhvervsservice. Modellen beskriver, hvad en serviceleverandør kan tilbyde virksomhederne og forslag til, hvordan serviceleverandørerne kan systematisere og organisere erhvervsservicetilbudet. I foråret 1999 blev der iværksat testforsøg med modellen, jf. boks 3.5. Boks 3.5 Testforsøg med erhvervsservice I testforsøgene har der deltaget 15 private serviceleverandører, der hver har haft tilknyttet mindst 10 testvirksomheder. De 15 serviceleverandører har valgt forskellige måder at tilbyde erhvervsservice på. Nogle leverandører har baseret deres løsninger på IT, så virksomhederne kommunikerer med leverandøren ved hjælp af computeren. IT-løsningen findes i forskellige varianter, som spænder fra avancerede til mere simple edb-systemer. Andre har valgt at kommunikere med virksomhederne via en papirløsning, som fx at sende rudekuverter til kontering og bogføring via post eller fax. Testforsøgene blev afsluttet den 1. september Erhvervsservice udbydes på markedsmæssige vilkår, så virksomhederne betaler serviceleverandørerne for ydelserne. Det er vigtigt, at omkostningerne for virksomhederne står mål med de lettelser, som virksomhederne opnår ved at bruge erhvervsservice. Den førnævnte undersøgelse peger på, at de små virksomheder har omkostninger til nyt edb-udstyr, når de begynder at bruge erhvervsservice. Undersøgelsen viser, at startomkostningerne kan beløbe sig til kr. Regeringen har derfor foreslået, at de små virksomheder får hjælp til at anskaffe edb-udstyr, hvis de bruger erhvervsservice. Regeringen har afsat 150 mio. kr. på Finansloven for år 2000 til formålet. Det forventes, at de første serviceleverandører tilbyder erhvervsservice til interesserede virksomheder i starten af år Regeringen er godt i gang på alle fire områder, der indgår i strategien for bedre love og regler og færre administrative byrder for virksomhederne. Herudover deltager regeringen også aktivt i flere EU-initiativer, der skal sikre, at EU-reglerne også har en god kvalitet. 3.5 EU-initiativer Mange danske regler udspringer af EU-regler. Regeringen har derfor også stor fokus på, at EU-reglerne har høj kvalitet og ikke medfører unødvendige administrative byrder for virksomhederne. I løbet af de sidste fire år har Kommissionen iværksat 6 PLS Consult, Udvikling af et erhvervsservicetilbud - Slutrapport, København september

20 OPFØLGNING PÅ REGERINGENS STRATEGI KAPITEL 3 tre store initiativer, der skal sikre gode regler og gode vilkår for virksomhederne i EU. Det er SLIM-initiativet 7, som skal forenkle og forbedre de eksisterende EU-regler. Det er EU-Virksomhedspanelet, som skal sikre, at nye EU-regler ikke indeholder unødvendige administrative og økonomiske byrder for virksomhederne. Og endelig er det BEST-initiativet 8,hvor en gruppe af virksomhedsfolk og embedsmænd har udarbejdet en lang række forslag med det formål at forbedre de små virksomheders vilkår i EU. Desuden har en række EU-lande iværksat et initiativ, hvor embedsmænd fra hele EU mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer på området. I det følgende er de fire initiativer kort beskrevet. SLIM SLIM-initiativet blev iværksat i 1996 på opfordring af den daværende danske erhvervsminister med det formål at forenkle og forbedre de eksisterende EU-regler. Kommissionen udvælger i samarbejde med medlemsstaterne områder, hvor der vurderes at være behov for, at reglerne gøres lettere at forstå og administrere. Derefter gennemgår arbejdsgrupper med repræsentanter fra Kommissionen og medlemsstaterne reglerne og fremsætter anbefalinger til forbedringer. Der er foreløbig gennemgået 14 forskellige områder fx momssystemet, banksektoren, EMCdirektivet (Elektro Magnetisk Kompatibilitet) samt 1. og 2. selskabsdirektiv. Kommissionen planlægger at evaluere SLIM-initiativet i efteråret 1999, for at kortlægge om initiativet har levet op til forventningerne. Danmark, Holland og England har derfor lavet nationale evalueringer af SLIM-initiativet og videregivet de nationale erfaringer og forslag til forbedringer til Kommissionen. EU-Virksomhedspanelet EU-Kommissionen har i 1998 iværksat et pilotprojekt med et EU-Virksomhedspanel, som bygger på erfaringerne med det danske Testpanel. EU-panelet vurderer de europæiske virksomheders forventninger til de økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af nye EU-regler. Der deltager 10 medlemsstater i pilotprojektet, og der er foreløbig gennemført vurderinger af tre direktivforslag. De tre direktivforslag er ændringen af 6. momsdirektiv, ændringen af 4. regnskabsdirektiv og direktivet om elektronisk affald. Kommissionen evaluerer pilotprojektet i BEST I 1997 nedsatte EU-Kommissionen en særlig arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til, hvordan man kan forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder. Gruppen fik navnet BEST (Business Environment Simplification Taskforce) og har bestået af virksomhedsfolk og embedsmænd. Danmarks repræsentant var en virksomhedsleder fra en mindre virksomhed. BEST-gruppen præsenterede en rapport 9 med anbefalinger til at forbedre de små virksomheders vilkår i juni Rapportens anbefalinger er rettet mod fem områder: Ansatte og arbejdsforhold Finansiering Uddannelse og træning Forskning og innovation Offentlig regulering og administration En del af anbefalingerne er rettet mod medlemsstaterne. Regeringen er derfor i gang med at undersøge, hvordan Danmark kan bruge anbefalingerne til at skabe bedre vilkår for de små virksomheder. Erfaringsudveksling I arbejdet med at lave bedre regler og lette virksomhedernes administrative byrder lægger regeringen stor vægt på, at der høstes erfaringer fra andre lande. Udveksling af erfaringer giver inspiration til det igangværende arbejde og idéer til nye indsatsområder og initiativer. Danmark har derfor været med til at etablere en europæisk koordinationsgruppe, hvor medlemmerne er de offentlige myndigheder, der koordinerer arbejdet med kvalitet i reguleringen. Koordinationsgruppen mødes to-tre gange om året og diskuterer initiativer og erfaringer. 7 SLIM står for Simpler Legislation in the Internal Market. 8 BEST står for Business Environment Simplification Taskforce. 9 De Europæiske Fællesskaber, Rapport fra Taskforcen for Forenkling af Erhvervsklimaet, BEST, del I & II, Luxembourg

21 KAPITEL 4 Modelvirksomheder som ny metode til at opgøre de faktiske konsekvenser Test- og fokuspanelerne vurderer de forventede konsekvenser af nye love og regler. Vurderinger af de forventede konsekvenser er et redskab, som bruges af regeringen og Folketinget til at afveje fordele og ulemper i forbindelse med udarbejdelse af nye love. Vurderingen skal derfor laves på et tidligt tidspunkt i lovgivningsprocessen. Når et lovforslag eller en bekendtgørelse bliver vurderet af virksomhederne i Test- og fokuspanelerne sker det på et tidspunkt, hvor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at administrere loven. Det er altså virksomhedernes forventninger til de administrative byrder, der bliver vurderet. En vurdering, der er baseret på forventninger, er mere usikker end en vurdering baseret på erfaring. Når en virksomhed har fået erfaring med at administrere en lov, er dens forudsætninger for at kunne bedømme lovens konsekvenser blevet styrket. Nu er det de praktiske erfaringer, der er grundlaget for virksomhedens udsagn. Test- og fokuspanelerne giver det mest retvisende billede af de forventede byrder, men hvis man på lang sigt skal kunne sikre virksomhederne de bedste administrative betingelser og følge virkningen af regeringens initiativer, er det også nødvendigt at følge udviklingen i de faktiske administrative byrder. Erhvervsministeriet benytter modelvirksomheder til at opgøre virksomhedernes faktiske administrative byrder. 1 Se nærmere bilag 1 om fortsat metodeudvikling i Testpanelet. 41

22 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL Hvad er modelvirksomheder? Modelvirksomheder er typiske danske virksomheder, som har indvilliget i at deltage i en flerårig undersøgelse af deres administrative byrder. Modelvirksomheder bruges til at måle virksomhedernes faktiske byrder med udgangspunkt i virksomhedens egne erfaringer 2. Modelvirksomhederne er udvalgt, så de repræsenterer erhvervslivet bredt. Der er lagt vægt på at beskrive flest mulige virksomhedstyper og dermed flest mulige måder at administrere på. I modelvirksomheder tager man udgangspunkt i den enkelte virksomhed og ser på, hvordan det samlede sæt af love, som indgår i virksomhedens daglige administration, påvirker dens administrative byrder. Den fremgangsmåde giver et overblik over den samlede mængde lovgivning, som faktisk berører den enkelte virksomhed, og de administrative byrder, der er forbundet hermed. Samtidig kan man afdække virksomhedens måde at håndtere lovgivningen på. Med virksomhedens håndtering af lovgivningen menes der, fx om virksomheden har et edbsystem, der gør det nemt at lave ændringer, og om virksomhedens personale er uddannet, så de er rustet til at forstå og føre lovens indhold ud i praksis. De udpegede modelvirksomheder medvirker en gang om året i et interview á ca. 2 timers varighed. Under interviewet gennemgås de love, som virksomheden berøres af og de indberetninger og indbetalinger, der er forbundet med lovene. Interviewet handler også om virksomhedens måde at organisere det administrative arbejde på, fx om administrationen er placeret i særskilte afdelinger, eller om det er noget, man ordner i weekenden eller om aftenen, og den konkrete håndtering af de administrative opgaver, fx hvem gør hvad og hvordan. På baggrund af interviewet laves der en casebeskrivelse og et årligt byrderegnskab. Casebeskrivelsen er en kvalitativ gennemgang af modelvirksomheden og dens administration. I byrderegnskabet opgøres de samlede administrative omkostninger af fx løn- og personaleadministration, regnskab, omsætning m.m. Omkostningerne er fordelt på virksomhedens eget timeforbrug og forbruget af ekstern bistand, og det administrative arbejde er opdelt i almindelige administrative opgaver og administrative opgaver som følge af offentlige krav. 4.2 Udviklingen i de administrative byrder i modelvirksomheder Undersøgelserne af modelvirksomheder er planlagt til at køre i flere år. Virksomhederne skal interviewes en gang om året. I den tid, der går mellem to interviews, vil der naturligvis ske forandringer, både internt i den enkelte modelvirksomhed og eksternt i de love og regler, den er berørt af. Ved at foretage den samme undersøgelse i de samme virksomheder flere år i træk, kan man følge udviklingen i de administrative byrder over tid og samtidig udpege de konkrete forandringer, der er sket i modelvirksomheden og i dens administrative byrder. Det giver et billede af udviklingen i de administrative byrder, og samtidig bidrager det til at forklare, hvad der har betydning for omfanget af byrderne. Det generelle billede af udviklingen for samtlige modelvirksomheder kan give et fingerpeg om tendenserne på samfundsniveau. Brede ensartede strømninger for en stor del af modelvirksomhederne vil kunne indikere, hvilken retning udviklingen i byrdeniveauet bevæger sig for erhvervslivet som helhed. Det betyder ikke, at man kan tage summen af udviklingen i modelvirksomhederne som udtryk for den samlede udvikling på samfundsniveau. Modelvirksomhederne tegner et bredt billede af det danske erhvervsliv, men de er ikke egentlig statistisk repræsentative, og deres resultater kan ikke opregnes til samfundsniveau. Når man følger modelvirksomhederne så tæt, som det her er tilfældet, åbner det også mulighed for at følge den enkelte virksomheds egen udvikling - fx dens vækst eller organisatoriske forandringer - i forhold til udviklingen i dens administrative byrder. Man må forvente, at virksomhedens egen udvikling vil påvirke omfanget af dens administrative byrder, fx hvis virksomheden indfører et nyt IT-system, som skal lette samhandlen med kunder, og som samtidig muliggør, at virksomheden kan indberette moms elektronisk. 2 Udvælgelsesmetoden er beskrevet i bilag

23 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL Modelvirksomheder kan også bruges til at undersøge de administrative byrder i detaljer De administrative byrder af lovgivningen er ikke ens fra virksomhed til virksomhed. Det betyder, at der er nogle virksomheder, som er relativt upåvirkede af lovændringer, mens der er andre, for hvem selv mindre ændringer er en stor administrativ belastning. Det fremgår fx af vurderingerne i Testpanelet, hvor de fleste undersøgelsesresultater indeholder meget varierende besvarelser. Det blev desuden bekræftet af sidste års indledende undersøgelse af modelvirksomheder 3. Undersøgelsen viste, at de administrative byrders størrelse bl.a. afhænger af de ressourcer, som virksomheden har til rådighed, når den skal løse de administrative opgaver, fx IT, det administrative personales erfaring og brug af outsourcing 4. Hvis årsagerne til virksomhedernes forskellige byrder af lovgivningen kan kortlægges, vil det være muligt at skabe gode eksempler, som andre virksomheder kan drage nytte af, når de skal tilrettelægge deres administration og tilpasse sig nye ændringer i lovgivningen. Det kan både gøres ved at fremhæve særlige gode cases og ved at gennemgå de enkelte modelvirksomheder på tværs og finde ud af, om der er særlige kendetegn, der går igen hos de administrative superbrugere. Det kunne fx være deres valg af IT-løsninger, eller måden de får nye informationer om lovændringer. Årsagerne til byrdernes forskellighed kan stamme eksternt fra myndighederne og omgivelserne samt internt fra virksomheden. De eksterne forklaringer kan hænge sammen med, at forskellige virksomheder er omfattet af forskellig lovgivning. For eksempel er to brancher som landbrug og autoværksteder mere belastede af miljølovgivning end forsikringsselskaber, som til gengæld har omfattende årlige indberetninger til Finanstilsynet. 3 DTI Erhversanalyser, Lovgivningens administrative konsekvenser for forskellige typer virksomheder, København oktober Med outsourcing menes opgaver, som løses af eksterne parter uden for virksomheden, fx årsregnskab eller lønadministration som feriepenge, ATP, AM-bidrag m.m. De interne forklaringer skal undersøges ved at sammenholde interviews, hvor virksomhederne beskriver deres administration ved hjælp af byrderegnskaber. Forhåbentlig tegner der sig nogle mønstre, der går igen i mange modelvirksomheder. Det vil synliggøre konkrete måder at organisere det administrative arbejde på, som er særlig fordelagtige, lige som særlig problematiske fremgangsmåder kan identificeres. 4.4 Resultater af den første undersøgelse af modelvirksomheder Der er udvalgt 40 modelvirksomheder, som er blevet interviewet i dybden om deres administrative set-up og deres byrder. Dette års interviews med de 40 virksomheder er grundlaget for de kommende års undersøgelser. I afsnit 4.5 er der en kort præsentation af syv eksempler på modelvirksomheder 5. Hvis man gennemgår samtlige interviews, tegner der sig nogle tendenser, som er præsenteret nedenfor. IT spiller en afgørende rolle for håndteringen af de administrative byrder. De virksomheder, der i udstrakt grad anvender IT, opfatter de administrative byrder som mere overkommelige. Samtlige modelvirksomheder fremhæver fordelen ved at anvende IT i den daglige administration, og den ene virksomhed, der ikke bruger IT, vil benytte det, hvis den bliver større. De fleste virksomheder anser ikke mulighederne for administrative lettelser via IT som udtømte, og især de i forvejen tunge IT-brugere planlægger at udvide anvendelsesområdet. Det er fx tilfældet med distributøren af specialudstyr, jf. afsnit 4.5, som allerede har investeret millioner i et IT-system, der skal forbedre virksomhedens egen administration, men som forventer at investere adskillige millioner mere i år. Anvendelse af Internettet i forbindelse med virksomhedsadministration er i stærk fremgang, også hos mindre virksomheder. For eksempel er Home Banking populært og bruges af en række virksomheder, som et styringsinstrument på linie med regnskaber. Internet benyttes endnu ikke meget til de administrative rutiner, men mange virksomheder overvejer at gøre brug af det i fremtiden. Det understreger det store potentiale, der er i - Erhvervsministeriets elektroniske indberetningsløsning til virksomhederne. 5 Senere på året udkommer den egentlige rapport om modelvirksomheder inkl. de 40 casebeskrivelser

24 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL 4 Brancheorganisationerne spiller, ifølge de undersøgte virksomheder, en stor rolle for små, administrativt sårbare virksomheder som oversættere af love og regler. For eksempel får både autoreparatøren, trykkeren og transportfirmaet, jf. afsnit 4.5, deres information om nye love via deres brancheorganisationer. De er derfor også en potentielt stærk formidlingskanal af tiltag og nye metoder til administrative lettelser. Outsourcing er ifølge de undersøgte virksomheder et godt middel til at lette de administrative byrder for alle virksomheder, lige fra landmænd, der typisk lægger regnskabsopgaver ud til det regionale landbrugscenter, til den større virksomhed der bruger ekstern lønservice. Både entreprenøren, IT-virksomheden og trykkeriet har fx outsourcet lønadministrationen, mens distributøren af specialudstyr, jf. afsnit 4.5, overvejer det samme, når der skal indføres et mere avanceret administrativt edbsystem. Det er imidlertid vigtigt samtidig at sikre en effektiv løsning med hensyn til omfang, funktion og pris. Således har der i undersøgelsen vist sig at være stor prisforskel på indkøb af relativt ens revisorydelser. Landmanden, jf. afsnit 4.5, er et eksempel på, at relationen mellem virksomheden og den eksterne serviceleverandør er vigtig. Landmanden har i to omgange forsøgt at afstemme sit valg af software med landbrugscentret for at sikre en hensigtsmæssig produktions- og økonomistyring. Erhvervsservice gør det nemmere at outsource indberetninger og indbetalinger på linie med fx regnskabs- og lønadministration. Outsourcing er i det hele taget et godt alternativ til de virksomheder, der er meget afhængige af nøglemedarbejdere. Det gælder særligt små virksomheder, som ofte er sårbare overfor udskiftning af medarbejdere. Undersøgelsen peger på, at de administrative medarbejderes anciennitet og uddannelse har betydning for omfanget af byrderne. Både fordi det gør dem gode til at effektivisere det daglige administrative arbejde, men også når der sker ændringer i lovgivningen, hvor der er behov for omstilling. Det er imidlertid endnu for tidligt at sige, præcis hvor de største fordele ved veluddannede og erfarne medarbejdere skal findes. Uanset hvordan administrationen er tilrettelagt, er omfanget af byrderne nøje forbundet med virksomhedernes fleksibilitet. Virksomhederne er særligt udsatte, når rutinerne skal lægges om. Nye og ændrede love medfører ændrede rutiner i virksomhederne. Det centrale er fleksibiliteten. Og fleksibiliteten kan styrkes både med effektiv outsourcing, fleksible medarbejdere eller meget velfungerende IT-løsninger, som let kan opdateres. På sigt er det målet at kunne udpege de løsninger, der egner sig bedst til bestemte typer virksomheder. Omvendt kan en øget bevidsthed blandt de offentlige myndigheder om lovenes indvirkning på virksomhederne være afgørende for omfanget af de administrative byrder. Særligt hyppigheden af lovændringer har betydning for størrelsen af byrderne. Uanset hvilke initiativer der iværksættes fra regeringens side for at lette de administrative byrder, så er den måde virksomhederne indretter deres administration på central for omfanget af de administrative byrder. Det er nødvendigt at indrette virksomhedsadministrationen, så den i videst muligt omfang kan håndtere de ændringer, der sker, fordi ændringerne ikke kun er et resultat af nye og ændrede love. De nye love og regler, der fremsættes, er et spejlbillede af de ændringer, der sker i samfundet. Det er nødvendigt løbende at tilpasse lovgivningen til udviklingen i såvel samfundsøkonomien som i den generelle internationale udvikling. Mange regler udspringer af EU-direktiver, som afspejler udviklingen i den globale økonomi, og også for det danske samfund som helhed er tilpasningsevne en central faktor for at bevare velfærdssamfundet

25 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL Syv eksempler på modelvirksomheder Virksomheden har stor nytte af at være medlem af Foreningen Nedenfor er syv forskellige virksomheders administrative set-up gengivet. Beskrivelserne tjener som eksempler på de mangfoldige måder, man kan administrere en virksomhed på, og den variation der er i de tendenser, der er fremhævet i det foregående afsnit. Som man vil kunne se, står nogle af virksomhederne selv for det meste af administrationen, mens andre outsourcer lønadministrationen eller regnskabet. Nogle bruger revisoren som sparringspartner, mens andre kun bruger revisoren til lovpligtig revision. De administrative medarbejdere har også forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og deres erfaringer og anciennitet i virksomheden er forskellig. Brugen af IT svinger fra virksomheden, hvor PC kun bruges af den eksterne bogfører til den avancerede bruger med store integrerede systemer. Det er bl.a. disse faktorer, som vi skal se nærmere på de kommende år. Hvad sker der fx med de administrative byrder i transportfirmaet, hvis virksomheden vokser og går over til IT-understøttet administration, og påvirker det landbruget at skifte til nyt software? Mekanikeren Branche: Autoreparation Antal ansatte: 1 (ejeren) Selskabsform: Personligt ejet Gennemsnitlig administrativ timeløn 6 : 200 kr. Virksomheden opretter skadede biler og har et mindre salg af istandsatte biler. Virksomhedens ejer er uddannet mekaniker. Ejeren laver det administrative arbejde som moms og skat på egen PC. Det sker typisk i weekenderne og tager gennemsnitligt 6 timer om måneden. PC en blev taget i brug et halvt år efter etableringen i 1995, hvilket lettede det administrative arbejde betydeligt. Virksomheden har en revisor til at tage sig af momsog årsregnskab. Revisoren fungerer også som rådgiver for virksomheden, fx ved indkøb af varevogn eller lignende. 6 Den timeløn, som virksomheden selv har angivet at have i forbindelse med de administrative opgaver. af de Frie Værksteder. Foreningen overvåger nye love og bekendtgørelser af betydning for autoreparationsbranchen og formidler disse i oversat sprog til de berørte virksomheder. Virksomheden har egentlig behov for at ansætte en medhjælp, men arbejdsmiljøloven kræver, at der installeres ekstra udsugningsudstyr, en udgift på kr., og det er ikke økonomisk muligt. Landmanden Branche: Landbrug Antal ansatte: 2 Selskabsform: Personligt ejet Gennemsnitlig administrativ timeløn: 180 kr. Landmanden har ca. 75 ha. jord, 700 slagtesvin og producerer forskellige former for planteafgrøder. Landmanden overtog gården i Foruden landmanden er der ansat en landbrugselev, og i høsttiden kan der være ekstra mandskab, typisk tidligere medhjælpere. Landmanden klarer selv det administrative arbejde. Det tager ca. 5 timer om måneden og inkluderer økonomistyring, regnskab samt indberetninger. Regnskabskontoret på det lokale landbrugscenter får hvert halve år diskette med regnskab og bilag til moms- og årsregnskab. Landmanden har en landbrugsuddannelse fra 1974 og har senere taget korte kurser inden for fx regnskab og edb. I vinterhalvåret tilbyder landbrugscentret kurser, men ved indførelse af nye programmer foretrækker landmanden selv at sætte sig ind i det derhjemme. Til regnskab bruges LEC s regnskabsprogram, og til markstyringen anvendes Næsgaard. Gødningsregnskab er blevet udarbejdet længe før, det blev lovpligtigt. Sprøjteregnskab udarbejdes ikke i dag, men blev det lovpligtigt, ville det ikke betyde nogen stor administrativ byrde. Regnskabskontoret har skiftet software til Totalløsning, og landmanden planlægger at skifte til samme software. Planen er at investere kr. over de næste tre år. Formålet er at få opdateret produktions- og økonomistyring. For at imødekomme et krav om sprøjtecertifikat har landmanden taget et seks dages aftenkursus, inklusiv afsluttende prøve til en pris af kr

26 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL 4 Indberetninger til Danmarks Statistik er i de seneste år blevet lettere, så der nu kun skal indberettes én gang om året, det tager 2 timer om året. Det er lovpligtigt at føre medicinregnskab, og hver femte uge kommer en dyrlæge fra Landbrugets Veterinærtjeneste på kontrolbesøg. Et sådant besøg koster 500 kr. ekskl. moms. Hertil kommer egen tid på ca. 6 timer om året. I forbindelse med transport af smågrise er det et krav, at der foreligger et transportdokument med angivelse af afsender og modtager. Det betyder, at der ikke stilles krav om øremærkning af svinene, som er mere arbejdskrævende end et transportdokument. Gødningsregnskabet skal attesteres af en landbrugskonsulent. Besøget koster ca kr. plus egen tid på ca. 8 timer. Der har været en del polemik med det kommunale miljøtilsyn vedrørende spildolie. Det har været svært at overbevise myndigheden om, at denne genanvendes i udmugningsanlægget, så det ikke er nødvendigt at deponere olien på Kommunekemi. Entreprenøren Branche: Bygge- og anlægsvirksomhed Antal ansatte: 5 Selskabsform: Personligt ejet Gennemsnitlig administrativ timeløn: 178 kr. Virksomheden er et rådgivende byggefirma, der laver totalentrepriser. Virksomheden er personligt ejet, oprettet i 1981 og præget af stor vækst. Omsætningen er i størrelsesordenen mio. kr., og virksomheden har fem ansatte. Hustruen er ansat i virksomheden og kalder sig efter humør og opgaver bogholder, regnskabschef eller sekretær. Hun står for hele administrationen bortset fra en byggetekniker, der tager sig af ansøgninger om byggetilladelser og miljøgodkendelser. Den administrative leder er uddannet børnehavepædagog, men har suppleret sin uddannelse med kurser i forbindelse med indførelsen af nye edb-programmer i virksomheden, fx tekstbehandling, regnskabsprogram og homebanking. Hun er selvlært og har været ansat i virksomheden i 15 år. Lønadministrationen er outsourcet til et lønservicebureau, mens revisoren tager sig af årsregnskab og økonomisk rådgivning. Virksomheden er ikke medlem af en brancheforening. I forbindelse med nye og ændrede love får den administrative leder materialer (fx fra Told*Skat om nye afgifter) og snakker med revisoren. På lønsiden bliver hun informeret af lønservicebureauet. Omstillinger og ændringer opleves således ikke som et problem i virksomheden. IT bruges til bogholderi, efterkalkulationer og homebanking, men ikke til løn. IT gør det let at trække de relevante oplysninger ud af systemet, og man forventer at øge brugen i fremtiden. Der er investeret kr. i IT over de seneste tre år. Internet er installeret for nylig og skal i fremtiden bruges til informationssøgning og evt. til egen hjemmeside. IT-virksomheden Branche: IT og kommunikation Antal ansatte: 150 Selskabsform: A/S Gennemsnitslig administrativ timeløn: 297 kr. Virksomheden er oprettet i 1968 og har datterselskaber i en række europæiske lande. Virksomheden er specialiseret i IT, systemudvikling og service management og har et avanceret, IT-baseret administrativt set-up. Almindelige administrative opgaver og offentligt bestemte opgaver er integreret, og der skelnes ikke skarpt mellem dem. Virksomheden bruger ca kr. årligt til efteruddannelse af det administrative personale i skattelovgivningen - både selskabs- og personskat. Virksomheden bruger Multidata som lønservicebureau. Revisoren bruges kun til den lovpligtige revision. Økonomisystemet er leveret af en ekstern leverandør, der også yder virksomheden konsulentbistand på timebasis. Der er desuden tilknyttet advokater til virksomheden. De administrative medarbejdere løser de daglige opgaver ved hjælp af IT. Der er installeret MS-Office, og bogholderiet er understøttet af Concorde. Virksomheden bruger Internet til 50 51

27 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL 4 homebanking og . Ændringer i love og regler kan nemt omdefineres elektronisk, og mulighederne for administrative lettelser via IT betragtes ikke som udtømte. Det er en del af virksomhedens IT-strategi at sammenkøre alle databaser på én server og give medarbejderne adgang til hele systemet, samt at muliggøre IT-understøttet regnskabsrapportering fra datterselskaberne i udlandet. Håndteringen af EU s momssatser er den største administrative byrde. Opgaven er outsourcet til PBS-momsservice, men giver stadig anledning til stor irritation, idet PBS skal have alle originalbilag for at kunne løse opgaven. Virksomheden falder som helhed ind under alle tre momsindberetningstyper. Det gør, at momsindberetning føles som en tung byrde. Til gengæld nævnes to initiativer på skatteområdet, der har lettet de administrative byrder. Det er momslettelse for personalerelaterede omkostninger og automatisk samkøring af medarbejdernes skattekort mellem Multiløn og Told*Skat. Når initiativerne kommer til at fungere optimalt, vurderer regnskabschefen, at den lønansvarlige kan spare to til tre arbejdsuger om året. Specialudstyrsdistributøren Branche: Handel, service og reparationsvirksomhed Antal ansatte: 110 Selskabsform: A/S Gennemsnitlig administrativ timeløn: 208 kr. Virksomheden har ca. 110 ansatte og er en del af en større svensk koncern. Virksomheden distribuerer og markedsfører kirurgiske specialprodukter, medicoteknisk udstyr og sygeplejeprodukter. Al løn- og personaleadministration varetages af en merkonomuddannet person. Derudover består bogholderiet af fem medarbejdere med 1-5 års anciennitet. Indkøbsafdelingen varetager told og IntraStat opgaver, her er ni medarbejdere og en tilknyttet speditør. Endelig har virksomheden en administrativ leder, som har HD i regnskab og mange års administrativ erfaring. Det er begrænset, hvor mange ressourcer virksomheden bruger på efteruddannelse og det er ikke muligt at give et skøn på ressourceforbruget. Virksomheden er medlem af Dansk Industri, Kiomed og Esta og anvender af og til de kurser, der udbydes herfra, bl.a. kurser indenfor personalejura, moms og told. I relation til de administrative opgaver er virksomheden i høj grad påvirket af, at skulle være i stand til at håndtere det bevillingssystem, der er forbundet med sygesikringen. Dette særlige forhold har nødvendiggjort en investering på ca kr. ekstra på edb-programmer, da et almindeligt system ikke kunne håndtere bevillings- og sygesikringssystemet. Virksomheden søger i øvrigt at understøtte alle administrative opgaver med IT. Dog er det ikke alt, der kan understøttes igen som en følge af bevillingssystemet. I dag er der intet administrativt samarbejde mellem firmaet i Danmark og koncernen i Sverige, men det er ikke hensigtsmæssigt og forventes ændret. Den samlede virksomhedsgruppe har brugt ca. 2-5 mio. kr. på IT de sidste tre år, hvoraf halvdelen er brugt på den danske virksomhed. Der forventes yderligere investeret mio. kr. i nyt administrativt IT-system, som også vil gøre det nemmere at tilpasse sig ændringer i lovgivningen. I den forbindelse vil virksomheden outsource lønadministrationen til Multidata. I øvrigt er man klar til at outsource den administration, man ikke føler sig kompetent til at varetage internt i virksomheden. Internettet bruges primært til projektstyring (på intranet) og i begrænset omfang på løn- og personaleområdet. Virksomheden gør opmærksom på, at det offentlige kunne blive mere fleksibelt bl.a. igennem en bredere understøttelse af IT, herunder anvendelse af Internettet. Trykkeriet Branche: Handel, service og reparation Antal ansatte: 15 Selskabsform: ApS Gennemsnitlig administrativ timeløn: 196 kr. Trykkeri, har 15 ansatte og blev oprettet som et anpartsselskab i Virksomheden har en årlig omsætning på godt 10 mio. kr. og er ikke vækstorienteret

28 MODELVIRKSOMHEDER SOM NY METODE TIL AT OPGØRE DE FAKTISKE KONSEKVENSER KAPITEL 4 Der er tre fuldtidsansatte personer, som er beskæftiget med administration. De administrative byrder løses sammen med de almindelige administrative opgaver. De to medarbejdere er kontoruddannede og har års anciennitet i virksomheden, mens den tredje medarbejder er produktionsuddannet og har års anciennitet. Efteruddannelse anvendes i et meget begrænset omfang primært til opdatering af edb. Virksomheden bruger en revisor samt Grafisk Arbejdsgiverforening, der er behjælpelige både med overenskomst, rådgivning, juridisk bistand og udlægning af nye love. Virksomheden bruger ikke meget tid på at sætte sig ind i nye love og regler og bruger brancheforeningen, når der er brug for vejledning. De administrative medarbejdere har mange års erfaring og stor omstillingsevne i forhold til ny eller ændret lovgivning. IT er også en stor hjælp, eftersom systemerne hurtigt opdateres. Der er ikke mange faste rutiner, som skal ændres i tilfælde af ny eller ændret lovgivning. Den eneste opgave, der ikke er understøttet af IT er timeregistreringen, der sker manuelt via et skema. IT betragtes som en stor hjælp i det administrative arbejde, og målet er at øge brugen. Virksomheden har egen hjemmeside, og alle administrative medarbejdere har adgang til Internettet. De løbende edb-udgifter er på kr. om året. Lønnen kører automatisk via Dataløn, så der er kun få opgaver i forbindelse med løn. Regnskabet køres i et grafisk system tilknyttet bogføringen. Transportfirmaet Branche: Transportvirksomhed Antal ansatte: 6 inkl. indehaver Selskabsform: Personligt ejet Gennemsnitlig administrativ timeløn: 250 kr. Virksomheden kører med fragt og gods i Danmark og Europa. Firmaet er personligt ejet og etableret i Der er fem ansatte chauffører foruden ejeren, som også selv fungerer som chauffør. Transportfirmaet har seks biler. Det er indehaverens mål, at virksomheden skal udvides til mindst 8-10 biler. Hvis/når målet nås, vil virksomhedsejeren stoppe som chauffør og koncentrere sig om administration og virksomhedsledelse. Ejeren klarer al daglig administration. Virksomhedens ejer er speditør og har beskæftiget sig med administration og virksomhedsledelse i 25 år. Bogføringen laves af en ekstern bogholder. Ejeren forbereder det ved fx at sætte fakturaer i ringbind. Bogholderen kommer efter behov og tager sig af den resterende administration. Løn- og personaleadministration håndteres i det daglige af virksomhedens ejer og bogholderen. Ejeren forbereder arbejdet ved at regne chaufførernes timer sammen og samle kørselsrapporterne. Bogholderen står for regnskab, bogføring, moms og lønudbetaling. Der er tilknyttet en revisor til virksomheden, der tager sig af årsregnskab og skatteregnskab. Virksomheden er medlem af brancheforeningen ITD, som orienterer om nye love og regler, der berører virksomheden. Ejeren vurderer, at virksomhedens administrative kompetencer er tilstrækkelige, men hvis virksomheden bliver større, er det nødvendigt at finde en anden måde at løse opgaverne på. Den tidsmæssige faktor er det største problem i forhold til at løse de administrative byrder. Virksomheden bruger ingen ressourcer på efteruddannelse. Der findes én PC i virksomheden, der kun bruges af bogholderen til bogføring og regnskab, og de daglige administrative opgaver er derfor ikke understøttet af IT, ligesom der ikke er adgang til Internet. Men hvis virksomheden udvides, bliver det aktuelt

29 KAPITEL 5 Konsekvenser af nye love og bekendtgørelser 1998/ Erhvervsøkonomiske konsekvenser Når man skal vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, ser man på, hvad love og regler betyder for virksomhedernes kortsigtede og langsigtede konkurrenceevne. Den kortsigtede konkurrenceevne eller omkostningskonkurrenceevnen er et udtryk for danske virksomheders omkostningsudvikling i forhold til udlandet. Den langsigtede konkurrenceevne, der også betegnes den strukturelle konkurrenceevne, er virksomhedernes evne til at skabe værdi i forhold til virksomheder i andre lande. På kort sigt kan love ændre på virksomhedernes omkostninger eller afsætningsmuligheder. Virksomhedernes omkostninger er fx skatter og afgifter. Virksomhedernes afsætningsmuligheder kan blive påvirket, hvis en lov fx tillader salg af produkter, der tidligere har været forbudt, eller hvis en lov ændrer den offentlige sektors efterspørgsel efter et bestemt produkt. Lovgivningens konsekvenser har på kort sigt hovedsagelig betydning for virksomhedernes omkostningskonkurrenceevne. På lang sigt kan love ændre på den måde virksomhederne og forbrugerne opfører sig på markederne, og dermed kan markedernes struktur ændre sig. Virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne bliver dermed påvirket. Den strukturelle konkurrenceevne afhænger bl.a. af arbejdskraftens adgang til uddannelse, en udbygget infrastruktur og adgang til viden og kapital. I princippet bør der sættes tal på så mange konsekvenser som muligt. På nuværende tidspunkt er det muligt at sætte tal på, hvad nye love betyder for virksomhedernes omkostninger. Når ændringer i virksomhedernes omkostninger vurderes, tages der udgangspunkt i de betalinger, der går til og fra statskassen - med andre ord provenuvirkningen på det offentlige budget. 57

30 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Det er endnu ikke muligt at sætte tal på, hvor meget love påvirker virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne og afsætningsmuligheder. I stedet bliver det vurderet, hvorvidt den enkelte lov forbedrer eller forværrer virksomhedernes strukturelle konkurrenceevne og afsætningsmuligheder, og om der er tale om en begrænset eller betydelig effekt Administrative konsekvenser Når lovgivningen ændres, kan det påvirke virksomhedernes administrative pligter. Der kan være tale om en ny indberetning, der skal foretages, eller nogle andre regler for beregning af de tal, virksomhederne skal indberette. I første omgang skal virksomhederne tilpasse sig de nye regler. De skal sætte sig ind i reglerne, og de skal ændre deres administrative rutiner. Måske skal de også foretage ændringer i de edb-programmer, de bruger til at beregne fx skat eller moms. Når ændringerne er foretaget, forsvinder byrden. Derfor kaldes disse byrder omstillingsbyrder eller engangsbyrder. På længere sigt kan reglerne også påvirke det administrative arbejde i virksomhederne. Så taler man om løbende byrder eller løbende lettelser. Hvis der indføres en helt ny indberetning, vil det selvfølgelig være en byrde, så længe indberetningen findes. På samme måde vil afskaffelsen af en indberetning være en lettelse, ikke bare umiddelbart, men permanent. De administrative konsekvenser af et lovforslag kan enten beregnes for den enkelte virksomhed eller for hele erhvervslivet. Begge dele er interessante for politikerne og administrationen: Det er væsentligt at vide, hvordan samfundet som helhed påvirkes af nye love, men det er også vigtigt at se på, om der er enkelte virksomheder, der bliver ramt særligt hårdt af regelændringer. Derfor bliver der altid foretaget en beregning af de administrative konsekvenser på samfundsniveau, når det er muligt. De samfundsmæssige konsekvenser bliver beregnet ud fra svarene i en stikprøve. Det betyder, at der vil være en statistisk usikkerhed. De samfundsmæssige byrder eller lettelser angives derfor ikke som et præcist tal, men som et interval. De samfundsmæssige byrder eller lettelser vil med 90 pct. sikkerhed befinde sig i dette interval. I nogle tilfælde er usikkerheden meget stor. Det kommer til udtryk ved, at det angivne interval bliver meget bredt. I enkelte tilfælde bliver intervallet så bredt, at den nedre ende bliver et negativt tal. Det betyder, at det rent statistisk ikke kan afvises, at der er tale om samfundsmæssige lettelser, selv om samtlige virksomheder i stikprøven har svaret, at de forventer byrder. I nogle tilfælde er det kun muligt at sige noget om virkningen i enkelte virksomheder. Det gælder fx, når det ikke er muligt at afgøre, hvor mange virksomheder, der bliver påvirket af en ny lov. Når de administrative konsekvenser af love og bekendtgørelser skal vurderes, kan der bruges tre metoder. Det er Testpanelet, fokuspaneler og ekspertvurderinger 2. Testpanelet Erhvervsministeriets Testpanel består af virksomheder, som er opdelt i tre paneler. Hvert panel er repræsentativt for det danske erhvervsliv mht. branche og størrelse. Testpanelet kan derfor bruges til at vurdere administrative konsekvenser af lovforslag eller bekendtgørelser, som berører alle danske virksomheder. Virksomhederne i Testpanelet får tilsendt et spørgeskema og en kort og præcis forklaring af, hvordan reglerne er ændret. Virksomhederne vurderer derefter, hvor lang tid de forventer enten at spare eller bruge ekstra på at følge de nye regler. Fokuspaneler Fokuspanelerne bruges til at vurdere de administrative konsekvenser af lovforslag eller bekendtgørelser, der berører en del af de danske virksomheder fx en bestemt branche eller en bestemt type af virksomhed. Fokuspanelerne udvælges fra gang til gang alt efter hvilke virksomheder, der er i målgruppen. Også virksomhederne i fokuspanelerne modtager et spørgeskema og én side, der forklarer, hvad de nye regler går ud på. Men virksomhederne bliver ringet op af et konsulentfirma, der laver et telefoninterview. Virksomhederne modtager materialet i forvejen, så de ved, at de bliver ringet op, og på forhånd kan tage stilling til, om de ønsker at deltage i undersøgelsen. Der deltager mellem 30 og 100 virksomheder ved hver enkelt vurdering. 1 Metoden til at opgøre de erhvervsøkonomiske konsekvenser er grundigt beskrevet i rapporten Regulering af erhvervslivet 1997/98 kapitel 4. 2 De tre metoder er grundigt beskrevet i rapporten Regulering af erhvervslivet 1997/98 kapitel

31 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Ekspertvurderinger Erhvervsministeriet stiller Testpanelet og fokuspanelerne til rådighed for alle ministerier. Panelerne er imidlertid ikke altid den mest hensigtsmæssige måde at vurdere de administrative konsekvenser på. Hvis lovforslaget eller bekendtgørelsen fx retter sig mod et meget begrænset antal virksomheder, så er det lettere at spørge alle virksomheder. De administrative konsekvenser kan også være så åbenbare, at det ikke er nødvendigt at spørge virksomhederne. Der kan også være tilfælde, hvor virksomhederne vil have svært ved at vurdere konsekvenserne, fx ved meget sjældne hændelser, som landmænds køb eller salg af gårde. I de tilfælde vurderer ministerierne selv de administrative konsekvenser for virksomhederne. Metoden kaldes ekspertvurderinger og kan fx baseres på oplysninger fra de almindelige høringsrunder. Lovforslag og bekendtgørelser der bliver vurderet Udgangspunktet er, at alle lovforslag og bekendtgørelser med administrative konsekvenser for erhvervslivet skal vurderes. Det er fagministerierne, der i samarbejde med Erhvervsministeriet udvælger de relevante lovforslag og bekendtgørelser. Det er imidlertid ikke alle lovforslag, der er relevante eller teknisk mulige at opgøre for administrative konsekvenser. Lovforslag og bekendtgørelser bliver ikke vurderet, hvis de fx: ikke pålægger virksomhederne nye lovpligtige krav, fx lovforslag der giver virksomhederne mulighed for at søge tilskud eller kreditter, kun berører virksomheder på Grønland og Færøerne, berører et meget lille antal virksomheder, og det skønnes, at der er små administrative konsekvenser, er rammelove, hvor de administrative konsekvenser først kan vurderes, når loven udmøntes i bekendtgørelser. Figur 5.1 viser antallet af love og bekendtgørelser fra folketingsåret 1998/99, der er vurderet for administrative konsekvenser ved hjælp af Testpanelet og fokuspanelerne. Figur 5.1 Brug af Testpanel og fokuspaneler til vurdering af administrative konsekvenser af love og bekendtgørelser, fordelt på ministerier. Ministerium I alt Testpanel Fokuspanel Arbejdsministeriet By- og Boligministeriet Erhvervsministeriet Forskningsministeriet Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Skatteministeriet Socialministeriet Trafikministeriet Økonomiministeriet I alt Testpanelet og fokuspanelerne er endvidere anvendt til at vurdere de administrative konsekvenser af efterlønsreformen 3, Testpanelet er blevet anvendt i ét tilfælde, og fokuspanelerne er blevet anvendt på seks love og bekendtgørelser. 5.3 Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser af nye love og bekendtgørelser fra 1998/99 I folketingsåret 1998/99 er der vedtaget 207 love og udstedt 424 bekendtgørelser, som berører erhvervslivet. Det er vurderet, at 96 love og 69 bekendtgørelser har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Nedenfor følger en ministerieopdelt gennemgang af de love og bekendtgørelser fra 1998/99, der indeholder væsentlige erhvervsøkonomiske og/eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 3 Efterlønsreformen, der omfatter love og bekendtgørelser på tre ministerområder, behandles samlet i slutningen af kapitlet

32 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Det oplyses først, hvor mange love og bekendtgørelser med konsekvenser for erhvervslivet, det enkelte ministerium har udstedt 4. Herefter bliver de vigtigste love og bekendtgørelser beskrevet enkeltvis. Efter en kort gennemgang af lovens indhold bliver de erhvervsøkonomiske og/eller administrative konsekvenser beskrevet. For nogle love og bekendtgørelser har det kun været muligt at opgøre enten de erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser Arbejdsministeriet På Arbejdsministeriets område er der vedtaget seks love og udstedt én bekendtgørelse, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Arbejdsmarkedsreformen: L 30: Orlov og arbejdsmarkedsuddannelser L 31: Tidlig aktivering mv. L 32: Arbejdsløshedsforsikring mv. De nye regler gennemfører tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Reglerne om orlov og arbejdsmarkedsuddannelser bliver tilpasset, så de ledige får begrænset adgang til selv at vælge arbejdsmarkedsuddannelser eller orlov til uddannelse. Arbejdsformidlingerne skal fremover vurdere, om en ledig bør deltage i en bestemt uddannelse. Målet er, at de ledige i højere grad skal uddannes inden for de fagområder, hvor der er brug for dem på arbejdsmarkedet. Lovene betyder også, at en dagpengeberettiget ledig får dagpenge i et år, hvorefter den ledige skal aktiveres. Aktivperioden, det vil sige den periode, hvor arbejdsformidlingen har pligt til at aktivere den ledige, er tre år. Indsatsen udvides desuden til at omfatte alle unge under 25 år. Det betyder, at unge med en uddannelse også er omfattet af reglerne. Aktivperioden for alle ledige under 25 år starter ved seks måneders ledighed inden for en periode på ni måneder. 4 I bilag 4 er der en fuld oversigt over love og bekendtgørelser med erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser. Reformen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser på kort sigt. Lovene forbedrer på længere sigt strukturerne på arbejdsmarkedet og medfører en positiv strukturel effekt. Det skyldes, at de lediges uddannelse bliver målrettet, samtidig med at de ledige hurtigere bliver aktiveret. Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft bliver dermed forbedret, og risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet bliver mindre. Reformen har ingen administrative konsekvenser for virksomhederne. L 172: Retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (fuld løn til gravide funktionærer under sygdom, konkurrence og kundeklausuler) Loven består af to dele. Første del indfører fuld løn ved sygdom, som følger af graviditet. Tidligere skulle arbejdsgiveren kun betale halv løn i indtil fem måneder fra sygdommens indtræden. Den gravide kunne også hjemsendes til halv løn, hvis arbejdsgiveren skønnede, at den gravide ikke kunne udføre sit arbejde. Anden del vedrører konkurrence- og kundeklausuler og indfører blandt andet kompensation til de berørte lønmodtagere. Målet er at begrænse brugen af klausulerne og dermed sikre mobilitet på arbejdsmarkedet, og samtidig hindre at klausulerne begrænser konkurrencen. Hvis en ansat via en konkurrenceklausul bliver forhindret i at arbejde i konkurrerende virksomheder, skal den tidligere arbejdsgiver nu betale 50 pct. af lønnen, fra den ansatte fratræder, og frem til konkurrenceklausulen udløber. Der skal dog ske fradrag i kompensationen for løn fra andet passende arbejde. Fuld løn under fravær, der skyldes graviditet, er skønnet til at belaste erhvervslivet med 100 mio. kr. om året. De ændrede regler om konkurrence- og kundeklausuler vil pålægge virksomhederne øgede omkostninger, hvis de bruger kontrakterne. Men reglerne vil samtidig skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked og øge konkurrencepresset, hvilket vil have en positiv strukturel effekt. Arbejdsministeriet har vurderet, at loven ikke har væsentlige administrative konsekvenser. Arbejdsgivere, som udbetaler løn til medarbejdere som følge af en konkurrenceklausul, skal dog bruge tid på at beregne lønnen

33 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 L 174: Fleksibel efterløn mv. Loven er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet. L 200: Kompensation til handicappede i erhverv mv. Formålet med loven er at styrke handicappede personers muligheder for at blive beskæftiget på arbejdsmarkedet og samtidig gøre det lettere for virksomheder at ansætte personer med handicap. Loven giver mulighed for, at handicappede, der opfylder nærmere betingelser, kan få en personlig assistent fra et vikarbureau. Tidligere skulle assistenten ansættes i virksomheden, hvilket fx har været et problem for handicappede landmænd. Det skønnes, at loven vil medføre øget offentlig støtte for 5-10 mio. kr. til erhvervene. Loven betyder, at erhvervene i begrænset omfang får lettet omkostningerne, da flere vil benytte sig af vikarer. Vikarbureauerne får samtidig bedre afsætningsmuligheder. Loven er vurderet af det gamle Testpanel. Der er få virksomheder, der er direkte berørt af loven, og de administrative konsekvenser er begrænsede. Virksomhederne i Testpanelet forventer, at engangsbyrderne pr. virksomhed maksimalt er 35 minutter, mens de løbende byrder kan være op til 5 timer årligt. På grund af meget få berørte virksomheder må de samlede administrative konsekvenser for hele erhvervslivet vurderes at være meget begrænsede. B 505 af 22/6 1999: Oplysning om pensionsforhold til brug for fradrag i efterløn i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000 Bekendtgørelsen er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet By- og Boligministeriet På By- og Boligministeriets område er der vedtaget én lov og udstedt fire bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Desuden er der foretaget tre ændringer af gasreglementet med konsekvenser for erhvervslivet. B 799 af 10/ : Indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i Den Europæiske Union B 2 af 4/1 1999: Udbud af bygge- og anlægsarbejder i Den Europæiske Union Bekendtgørelserne betyder, at fristen for at afgive tilbud ved offentlige udbud kan nedsættes, hvis der er offentliggjort en vejledende bekendtgørelse om opgaven. Ændringerne vedrører kun virksomheder, som ønsker at afgive tilbud i en konkret udbudsforretning. By- og Boligministeriet vurderer, at en kortere frist indebærer administrative byrder for de virksomheder, der afgiver tilbud, fordi de skal udarbejde tilbud hurtigere end tidligere. Samtidig medfører de ændrede regler også væsentlige administrative lettelser, fordi virksomhederne kan give tilbud elektronisk. Ændring af Gasreglementets afsnit A-4 De ændrede regler præciserer og strammer op på VVS-installatørens ansvar for korrekt service og skal dermed forebygge gasulykker ved mindre gasfyrede anlæg. De nye regler lægger op til, at alle gasinstallationer med passende intervaller bør gennemgå et servicecheck. By- og Boligministeriet skønner, at ca virksomheder berøres af de nye regler. Ca. halvdelen af virksomhederne i et fokuspanel har skønnet, at de nye krav til et servicecheck både vil betyde administrative byrder på engangsbasis og løbende byrder. De samlede engangsbyrder skønnes til mellem og timer, mens virksomhederne forventer, at de løbende byrder ligger mellem og timer om året. Besvarelserne fra fokuspanelet indikerer dog, at virksomhederne befinder sig på forskellige udviklingstrin. Dette er en del af forklaringen på de store usikkerheder. Det skal desuden bemærkes, at validiteten i denne vurdering anses for ringe, da flere virksomheder har givet udtryk for, at de havde vanskeligt ved at bedømme de administrative virkninger af de ændrede regler

34 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Ændring af Gasreglementets afsnit B-4 De ændrede regler skal forebygge gasulykker ved større gasfyrede anlæg. De nye regler betyder bl.a., at de berørte virksomheder skal udarbejde en rapport for installationen, gennemføre tilsyn og føre protokol over alle operationer samt udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplan for installationen. De berørte virksomheder er bygherrer, rådgivende ingeniører, fabrikanter af gasudstyr, udførende virksomheder ved installation og service, gasleverandører samt forbrugere af større gasfyrede anlæg. By- og Boligministeriet skønner, at ca virksomheder er berørt af de nye regler. 31 pct. af virksomhederne i et fokuspanel forventer, at de nye regler betyder engangsbyrder. På samfundsniveau er byrderne beregnet til at ligge mellem og timer. 17 pct. af virksomhederne i fokuspanelet skønner, at ændringen også medfører løbende byrder. For hele erhvervslivet kan byrderne beregnes til at ligge mellem og timer. Den store usikkerhed hænger sammen med, at mange virksomheder finder det meget vanskeligt at vurdere byrderne præcist, samt at virksomhederne har forskellige udviklingstrin og erfaring med arbejdet med de større gasfyrede anlæg. Validiteten i denne vurdering anses ligeledes for ringe. Ændring af Gasreglementets afsnit C-11 Det nye afsnit i gasreglementet skal sikre kvaliteten af servicearbejde på gasinstallationer. By- og Boligministeriet skønner, at ca. 600 VVS-installatører bliver berørt af de nye regler. Ca. halvdelen af virksomhederne i et fokuspanel har vurderet, at de nye regler betyder administrative engangsbyrder. Det betyder en samlet engangsbyrde på mellem 360 og timer. 60 pct. af virksomhederne i panelet skønner, at de nye regler også medfører løbende administrative byrder. De samlede løbende byrder er på den baggrund beregnet til at ligge mellem og timer om året. Besvarelserne indikerer dog stor usikkerhed om konsekvenserne af de nye krav. På den baggrund anses validiteten i denne vurdering for ringe Erhvervsministeriet På Erhvervsministeriets område er der vedtaget 10 love og udstedt 12 bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 50: Gennemførelse af anbefalinger fra Boligrapporten Boligrapporten var et resultat af det arbejde, der fandt sted i den såkaldte Idégruppe og de efterfølgende drøftelser i et Boligpanel, som bestod af repræsentanter for organisationer, ministerier mv. Formålet var, at det skulle være nemmere og billigere at handle bolig. Det har blandt andet været målet at skærpe konkurrencen og at sikre gennemsigtighed ved hjælp af moderne informationsteknologi. Loven indebærer, at antallet af obligatoriske oplysninger ved annoncering skal øges, en bolig skal udbydes med alternative finansieringsmuligheder, der indføres mulighed for indførelse af standardkøbsaftaler, og ejendomme der udbydes til salg, skal kunne findes via et elektronisk søgesystem. Desuden skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over udøvere af de liberale erhverv i højere grad gøres offentligt tilgængeligt i elektronisk form. Loven påfører ejendomsmæglerne engangsomkostninger til elektronisk udbud af ejendomme. Loven forbedrer samtidig afsætningsmulighederne for erhvervet. Loven er vurderet af de berørte brancher i Testpanelet. 29 pct. af de adspurgte virksomheder skønnede, at loven vil medføre engangsbyrder i forbindelse med ændring af standardkøbsaftalen og edb-ændringer. Samfundsmæssigt anslås engangsbyrderne at ligge mellem og timer. 22 pct. af virksomhederne i Testpanelet forventede at opleve løbende administrative lettelser som følge af loven, hovedsageligt i forbindelse med standardkøbsaftalen og det centrale Internetkartotek. Det har dog ikke været muligt at beregne disse lettelser på samfundsniveau. 29 pct. af virksomhederne forventede at opleve løbende administrative byrder, primært i forbindelse med registrering af tidsforbrug (til brug for specificering af honorar) og opdatering af Internet-hjemmeside. På samfundsniveau er vurderingen af de løbende byrder meget usikker, idet de er beregnet til at befinde sig mellem og timer

35 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 L 63: Ny bogføringslov Loven moderniserer og forenkler reglerne om bogføring. Den nye lov tager højde for nye virksomhedsformer, virksomhedernes internationalisering og brug af ny teknologi. Den nye lov betyder, at alle erhvervsdrivende nu er omfattet af bogføringsloven. Desuden bliver reglerne om brug af edb til bogføring præciseret, og loven giver mulighed for at bogføre i euro fra den 1. januar 1999, jf. også L 55 under Økonomiministeriet. Loven har været forelagt det gamle Testpanel. 12 pct. af virksomhederne i Testpanelet vurderer, at loven fører til administrative engangsbyrder af varierende størrelse alt efter virksomhedens nuværende bogføringssystem. Engangsbyrderne følger primært af de tydeligere krav til bogføringen. 12 pct. af virksomhederne i Testpanelet forventer også, at loven medfører løbende administrative lettelser, hovedsageligt på grund af muligheden for elektronisk opbevaring af bogføringsmateriale. Tendensen er, at de løbende lettelser vil være betydeligt større end engangsbyrden. Men en konkret vurdering af de samlede konsekvenser er ikke mulig, fordi meget få virksomheder i Testpanelet har angivet et præcist antal timer for de administrative konsekvenser. L 64: Autoriseret Markedsplads i Danmark Loven gennemfører en anbefaling fra rapporten Autoriseret Markedsplads i Danmark udgivet af Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet i juni Loven gør det muligt at undlade at udstede aktiebreve, hvis et selskabs aktier handles på en autoriseret markedsplads. En autoriseret markedsplads er en alternativ børs for handel med unoterede aktier, dvs. aktier som ikke er noteret på en fondsbørs. Desuden giver loven hjemmel til, at selskabet kan lade andre end selskabets bestyrelse føre selskabets aktiebog. Loven fjerner en barriere for at etablere autoriserede markedspladser. En autoriseret markedsplads kan styrke tilførslen af kapital til især små og mellemstore virksomheder, fordi de bliver synlige for mulige investorer. Loven medfører på længere sigt en strukturel forbedring af virksomhedernes adgang til kapital. Erhvervsministeriet har vurderet, at loven ikke har administrative konsekvenser for virksomhederne. L 94: VækstFonden Loven udvider VækstFondens muligheder for at yde finansiering til vækstorienterede forskningsprojekter i virksomhederne og målretter i højere grad VækstFondens indsats mod de mindre og nyere virksomheder. Fondens oprindelige adgang til at yde fastforrentede lån er udvidet med adgang til at yde lån til særligt risikobetonede projekter. Forrentningen af VækstFondens lån afhænger af projektets succes. Desuden kan Fonden sammen med private investorer skyde kapital i såkaldte innovationsfonde, som skal investere i virksomheder i de tidligste udviklingsfaser. Endelig har Fonden overtaget administrationen af ordningen for udviklingsselskaber. Ordningen yder garantier på op til 50 pct. af et udviklingsselskabs eventuelle tab på kapitalindskud i små og uafhængige virksomheder. Loven medfører, at et større antal mindre og nyere virksomheder opnår bedre muligheder for at skaffe kapital til udviklingsprojekter. Disse virksomheder har særligt vanskeligt ved at skaffe finansiering. Det kan få store økonomiske konsekvenser for hele virksomheden. Loven forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og har således en positiv strukturel effekt. Loven har ingen administrative konsekvenser. L 107 og B 93 af 12/2 1999: Kontraktbetinget driftsstøtte til skibsbygning Da det endnu ikke er lykkedes at skabe fri og fair konkurrence for skibsbygning hverken i EU eller i de øvrige lande, er det fortsat nødvendigt at støtte skibsværfterne i Danmark. Loven forlænger støtten til skibsværfter (på 9 pct. af kontraktværdien) med to år til og med år Herefter skal støtten ophøre, jf. EU s forordning på området 5. Støtten bliver samtidig omlagt, så den bliver givet direkte til værftet. Tidligere blev støtten givet som rentetilskud til køberen. Omlægningen giver en ordning, der er enkel, gennemskuelig og let at administrere. Loven yder direkte støtte til skibsbyggeri med ca. 800 mio. kr. pr. år og letter dermed skibsværfternes omkostninger. Samtidig forbedrer loven afsætningsmulighederne for skibsværfterne. Loven har alt andet lige en negativ strukturel effekt. 5 Forordning nr. 1540/98 af 29. juni

36 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Der er tale om en rammelovgivning, der senere er udmøntet i en bekendtgørelse (B 93). Bekendtgørelsen fastsætter ansøgningsprocedure, principper for fastsættelse af støttegrundlaget, retningslinier for udbetaling af støtte og for kontrol. Et fokuspanel har opgjort de administrative konsekvenser af bekendtgørelsen. Kun seks værfter bliver direkte berørt. Fire af disse har angivet deres forventede administrative merarbejde som følge af bekendtgørelsen. De venter samlet engangsbyrder på knap 900 timer og løbende byrder på ca. 60 timer årligt. L 129: Betalingskortloven Ændringen af betalingskortloven giver kortudstederne mulighed for at opkræve gebyr fra betalingsmodtagere i forbindelse med bl.a. handel over Internettet. Formålet med loven er at åbne for elektronisk handel i Danmark hurtigst muligt. Lovændringen indeholder to hovedelementer: For det første indfører loven en sondring mellem traditionel handel og al anden handel (herunder handel over Internettet). Det bliver nu muligt for kortudstederen (fx PBS) at opkræve et gebyr hos forretningen, når der er tale om al anden handel. Konkurrencestyrelsen skal i en overgangsperiode føre tilsyn med, at der ikke bliver opkrævet urimelige gebyrer. For det andet er det besluttet, at loven skal revideres efter tre år. Hvis forudsætningerne for reel konkurrence er til stede, vil kortudstedernes mulighed for at opkræve gebyr hos betalingsmodtagere muligvis blive udvidet til også at omfatte traditionel handel. Handel over Internettet forventes at vokse kraftigt de næste år. Det vil i særlig grad være tilfældet for brancher med produkter, der ikke kræver besigtigelse. Loven kan derfor få stor betydning, både for de pågældende brancher og for forbrugerne. Det vil komme danske virksomheder til gode, da de får nye muligheder for at afsætte deres produkter. De får samtidig erfaringer, som efterfølgende kan bruges ved salg til udlandet. Loven øger desuden konkurrencen ved at gøre markedet mere gennemsigtigt. Derfor har loven umiddelbart en positiv strukturel effekt. Der er mulighed for yderligere positive strukturelle effekter, hvis der bliver åbnet op for mere konkurrence på betalingskortområdet, når loven skal revideres om tre år. Lovens administrative konsekvenser er vurderet af Testpanelet. 12 pct. af virksomhederne forventede, at de vil opleve administrative engangsbyrder med at tilpasse sig ændringerne. 15 pct. af virksomhederne skønnede desuden, at loven vil medføre løbende administrative byrder. Det har ikke været muligt at beregne de samlede samfundsmæssige byrder. B 536 af 14/7 1998: Registrering, garantistillelse mv. i Rejsegarantifonden Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om rejsegarantifond og indeholder en række praktiske regler vedr. registrering, garantistillelse, bidragspligt mv. Hensynet bag lov om rejsegarantifond er dybest set forbrugerbeskyttelse. Derfor er der regler, som kræver, at en rejsearrangør skal stille garanti for at sælge rejser. Desuden er der en bidragspligt på 5 kr. pr. deltager i et rejsearrangement. Bekendtgørelsen medfører, at kravet om bilagsdokumentation i relation til sikkerhedsstillelse fjernes, og at bidragspligten indtræder på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt. Erhvervsministeriet vurderer, at bekendtgørelsen indebærer administrative lettelser i forhold til den oprindelige bekendtgørelse. Det forventes at give samlede engangslettelser på timer og løbende lettelser på timer om året for de ca. 520 rejsearrangører, der er registreret i Rejsegarantifonden Forskningsministeriet På Forskningsministeriets område er der vedtaget tre love og udstedt otte bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 93: Opfindelser ved universiteter mv. Loven sigter på at sikre formidling til erhvervslivet af den forskningsbaserede viden, der er finansieret med offentlige midler. Det sker ved at regulere retten til opfindelser. Forslaget forpligter universiteterne mv. til at arbejde for at nyttiggøre lovende opfindelser. Samtidig får de ret til en del af indtægterne fra opfindelserne

37 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Da loven styrker formidlingen af forskningsresultater til dansk erhvervsliv, har den en positiv strukturel effekt. Desuden medfører loven administrative lettelser ved rettighedsaftaler om offentlige forskningsresultater. B 135 af 12/3 1999: Teleberedskab Udbydere af offentlige telenet og teletjenester pålægges at medvirke i planlægning og forberedelse af det civile beredskab på telekommunikationsområdet. De pålægges blandt andet at udarbejde beredskabsplaner, at foretage fysiske beskyttelsesmæssige foranstaltninger af teleanlæg m.m., at medvirke til at opretholde samfundsvigtig telekommunikation, at foretage årlig rapportering til Telestyrelsen om status for beredskabsplanlægning og gennemførelse af beredskabsmæssige foranstaltninger. Forskningsministeriet vurderer, at der er betydelige administrative konsekvenser forbundet med beredskabsplanlægningen. Forskningsministeriets forenklingsinitiativer For det første har Forskningsministeriet foretaget en deregulering af fællesantenneområdet, der gennem mange år har været præget af en meget indgående teknisk detailregulering. De tekniske regler for indretning af fællesantenneanlæg er bortfaldet, ligesom hele tilladelses-, typegodkendelses- og kontrolordningen er ophævet (L 75). For det andet har Forskningsministeriet lempet reglerne for dansk typegodkendelse af radioanlæg. Telestyrelsen kan nu godkende radioanlæg på baggrund af beslutninger vedtaget i CEPT (The European Conference of Post and Telecommunications), der gennemfører standarder fra den europæiske standardiseringsmyndighed på området. Endvidere kan udstyr, der er typegodkendt af myndighederne i et andet CEPT-land, umiddelbart markedsføres i Danmark. Hermed sikrer loven fri cirkulation af bestemte udstyrstyper. For det tredje er kravet om forudgående individuel tilladelse bortfaldet i forbindelse med anvendelsen af visse frekvensbånd. Hvis nogle generelle betingelser bliver overholdt, er der på den måde etableret fri adgang til at anvende laveffekts radioanlæg til overførsel af audio- og telefonisignaler (B 520 af 6/7 1998) Indenrigsministeriet På Indenrigsministeriets område er der vedtaget fire love, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 133: Loft over kommunal grundskyld på produktionsjord Loven betyder, at grundskyld af landbrugets produktionsjord og skovbrugsejendomme begrænses til 8 promille i 1999 og år Loven giver omkostningslettelser for landbrugserhvervet på 220 mio. kr. før skat i hvert af årene 1999 og Loven har ingen administrative konsekvenser. L 206: Hovedstadens Udviklingsråd Formålet med loven er at skabe en formel samarbejdsstruktur i hovedstadsområdet. Samarbejdet er koncentreret om løsningen af de amtskommunale opgaver, der har regional karakter fx erhvervsudvikling og turistfremme. Deltagerne i udviklingsrådet er Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter. Samarbejdet gør det muligt at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken i hovedstadsområdet og på tværs af Øresund. Det tættere samarbejde og den øgede koordinering af den erhvervsrettede regulering betyder, at der skabes øget gennemsigtighed og færre administrative byrder for erhvervslivet Miljø- og Energiministeriet På Miljø- og Energiministeriets område er der vedtaget 12 love og udstedt syv bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 115: Gebyr på vandforsyning Loven giver amterne mulighed for at opkræve et gebyr til finansiering af en kortlægning af vandforsyningen. Loven er en del af opfølgningen på Vandmiljøplan II. Amterne kan opkræve gebyret på tilladelser til indvinding af grundvand. Kortlægningen 72 73

38 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 mv. vil koste ca. 92 mio. kr. pr. år over de næste 10 år. Udgiften for erhvervslivet er dog kun vurderet til 35 mio. kr. årligt, da en del af omkostningerne kan overvæltes på forbrugerne gennem en forhøjelse af vandpriserne. Der er ingen administrative konsekvenser. L 161: Miljøbeskyttelse (forebyggelse og bekæmpelse af forurening) Der sker en række ændringer af miljøbeskyttelsesloven, hvilket skaber grundlaget for at gennemføre EU-direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC). Formålet med dette direktiv er at indføre en fælles godkendelsesprocedure i EU for udledninger til jord, luft og vand. Direktivet sigter desuden på at få virksomhederne til at benytte den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik (BAT). Loven indeholder en række krav til virksomhedernes procedurer, blandt andet inddragelse af offentligheden og af virksomhedens medarbejdere i beslutningsprocessen. IPPC-reglerne omfatter industrivirksomheder og større husdyrsbrug. Kravet om, at virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, skal benytte den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik, vil kræve nogle investeringer først og fremmest i industrivirksomheder. Det betyder, at virksomhederne får pålagt nogle omkostninger. Det er dog vanskeligt at vurdere disse merinvesteringer og deres omkostninger. På grund af det relativt høje niveau for miljøindsatsen i danske virksomheder forventes investeringerne at være mindre i Danmark end i de fleste øvrige EU-lande. Inddragelsen af ansatte forventes at medføre omkostninger for virksomheden. På samme måde kan inddragelse af offentligheden og ansatte forlænge sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser. Men det kan samtidig forebygge senere klagesager. Lovens administrative konsekvenser er vurderet af et fokuspanel. Ca. 46 pct. af virksomhederne i panelet forventer, at loven vil medføre administrative engangsbyrder. På samfundsniveau vurderes disse at ligge mellem og timer. Knap 40 pct. af panelet forventer, at de vil opleve løbende administrative byrder. De samlede løbende administrative byrder er beregnet til at ligge mellem timer og timer årligt. L 183: Forurenet jord Loven, der bygger på en betænkning fra jordforureningsudvalget, indeholder en række initiativer, som skal styrke indsatsen mod jordforurening. Formålet er at sikre den fremtidige vandforsyning. Samtidig samler loven diverse bestemmelser for forurenet jord. Med loven får myndighederne bedre mulighed for at kræve, at forureneren selv rydder op, hvis der er sket jordforurening. For eksempel kan myndighederne nu give påbud om oprydning af tidligere forurenet jord i forbindelse med videresalg af forurenede ejendomme. Det forventes, at der i første omgang vil blive meddelt påbud i 400 tilfælde som følge af loven. Omkostningerne til en oprydning er ca. 1,2 mio. kr. i gennemsnit. De samlede omkostninger for erhvervslivet er altså ca. 480 mio. kr. fordelt over en årrække. Desuden forventes der fremover ca. 50 nye påbud om året. Det vil medføre yderligere omkostninger på ca. 60 mio. kr. årligt for erhvervslivet. Loven pålægger endvidere handlepligt for ejeren af alment tilgængelige udendørsarealer. Det skønnes, at berøre ejendomme og koste kr. i gennemsnit. Handlepligten medfører således engangsomkostninger på 20 mio. kr. Miljø- og Energiministeriet vurderer, at loven medfører et administrativt merarbejde, når ejere skal underrette lejere om anbefalinger, påbud eller regler, som er udstedt af amtet. Endvidere vil anmelderpligt ved flytning af forurenet jord føre til administrative byrder. Først og fremmest entreprenørbranchen vil mærke disse administrative byrder, men også større og mindre bygherrer vil blive berørt. Det forventes dog at ske i under tilfælde. Loven medfører også administrative lettelser, fordi der er sket en begrænsning af de arealtyper, hvor tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på registrerede affaldsdepoter er nødvendig. Det skønnes, at ca. 2/3 af alle forureningskortlagte erhvervsejendomme vil være fritaget for pligten til at søge tilladelse før bygge- og anlægsarbejde

39 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 L 216: Ophugning og skrotning af biler Formålet med loven er at undgå, at bilvrag bliver efterladt på offentlige arealer. Loven er en del af en samlet model for den fremtidige behandling af udtjente biler. Der indføres en ordning, hvor hver bilejer betaler 90 kr. årligt i miljøbidrag. Pengene skal finansiere en godtgørelsesordning til bilejere, der afleverer deres bil til miljømæssig ophugning og skrotning. På den måde bliver det ikke den sidste ejer af bilen, der alene bliver belastet af omkostningerne. Miljøbidraget vil pålægge erhvervslivet omkostninger på 5 til 7 mio. kr. årligt. Loven har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 217: Miljøbeskyttelse (certificering af affaldsvirksomheder) Loven giver miljø- og energiministeren hjemmel til at fastsætte regler for etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer i affaldsvirksomheder, som skal certificeres. Hjemlen forventes i første omgang udnyttet i forbindelse med bekendtgørelsen om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Formålet med loven er at sikre en miljørigtig behandling af miljøbelastende affaldstyper. Loven skal ses i sammenhæng med L 216 om miljøbidrag og godtgørelse til finansiering af skrotning af biler. Det forventes, at ca. 150 autoophugningsvirksomheder vil lade sig certificere. Certificering medfører ikke anlægsinvesteringer, men til gengæld er ændringer i organisationen eller arbejdsgangen i virksomhederne nødvendige. Branchen anslår, at udgifterne til certificering bliver kr. pr. virksomhed, dvs. ca. 7,5 mio. kr. Loven vil således øge omkostningerne for erhvervslivet i det år, hvor certificeringen foregår. Bekendtgørelserne, som udmønter bemyndigelsen i loven, er ikke udformet. Derfor er det endnu ikke muligt at vurdere de administrative byrder. L 230: Vandforsyning Loven skal ses i forlængelse af L 115 om gebyrfinansieret kortlægning af vandforsyningen i Danmark (se ovenfor). Formålet med L 230 er at begrænse den økonomiske belastning for jordbrugs- og dambrugserhverv med egen indvinding af grundvand. Loven indfører et loft over stigningen i vandprisen. Det betyder, at jordbrugs- og dambrugserhverv med tilladelse til egen indvinding får lettet deres omkostninger med i alt ca. 6,6 mio. kr. Vandprisen vil samtidig stige for virksomheder, der får vand fra et vandværk. Belastningen svarer til 1,6 mio. kr. for erhvervslivet. Samlet letter loven dermed erhvervslivets omkostninger med 5 mio. kr. Loven har ingen administrative konsekvenser. Elreformen: L 234: Elforsyning L 235: CO 2 -kvoter for elproduktion L 236: Ophævelse af tilskud til vedvarende energi L 237: Ændring af afregningspris for vindkraftanlæg m.m. L 243: Indførelse af eldistributionsbidrag mv. (Skatteministeriet) Formålet med elreformen er at modernisere de lovgivningsmæssige rammer for elforsyningen. Elreformen skal skabe effektive og tidssvarende rammer, som kan sikre hensynene til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, samtidig med at elsektoren underlægges en større grad af markedsstyring. Samtidig udgør elreformen en implementering af EU s direktiv om fælles regler i det indre marked for elektricitet. L 234 skal sikre gennemførelsen af den nødvendige miljøomstilling af elforsyningen under størst mulig hensyntagen til samfundsøkonomisk effektivitet. I overensstemmelse hermed skabes der i loven rammer for en fortsat indpasning med vedvarende energi. Loven skal skabe klarhed over rollefordelingen i elsektoren, så der sikres en klar adskillelse mellem opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og kommercielle aktiviteter. Loven har derudover til formål at fremme effektiviteten i den danske elsektor gennem øget konkurrence kombineret med en mere målrettet prisregulering

40 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Loven sikrer, at alle forbrugere senest fra 1. januar 2003 frit kan vælge leverandør. Der vil ske en fremrykket markedsåbning for storforbrugere af elektricitet. Samtidig indføres der et marked for VE-beviser for at sikre en hensigtsmæssig håndtering af den stadigt stigende miljøvenlige elproduktion. VE-beviserne udstedes for elektricitet fremstillet ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølgeenergi samt vandkraft mindre end 10 MW. Det er målet, at den vedvarende energi i 2003 skal udgøre 20 pct. af elforbruget. L 235 indfører et loft over elsektorens udledning af CO 2. Baggrunden er, at Danmark har forpligtet sig til at begrænse udledningen af CO 2 gennem en række internationale aftaler, blandt andet Kyoto-protokollen og FN s klimakonvention. Den enkelte elproducent, der er omfattet af loven, får tildelt en årlig kvote. Kvoteordningen vil give producenterne en tilskyndelse til at investere i teknologi, der begrænser forureningen. L 236 fjerner statens tilskud til elproduktion fra vedvarende energi og biobrændsler. Det gælder også industriel kraftvarmeproduktion ved vedvarende energi og biobrændsler. De statslige tilskud bortfalder, når den nye elforsyningslov (L 234) træder i kraft, idet den gradvist indfører markedsmekanismer for handel med vedvarende energi. Omkostningerne til støtte af vedvarende energi vil således blive finansieret over elpriserne. L 237 indfører en midlertidig ordning for tilskud til produktion af elektricitet ved vindkraft, således at de statslige tilskud til vindkraft, som udgør langt størstedelen af vedvarende energi, allerede med virkning i 1999 finansieres over elpriserne. Denne midlertidige ordning vil blive ophævet, når den nye elforsyningslov træder i kraft, jf. ovenfor L 236. L 243 er fremsat af Skatteministeriet, men behandles her. Loven indfører et eldistributionsbidrag, som et tillæg til den eksisterende elafgift. Momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort hovedparten af afgiften i samme omfang, som de får godtgjort elafgiften. Det vil sige, at afgiften kan blive godtgjort af energi anvendt til procesformål men ikke til rumvarme. Virksomhederne kan desuden få godtgjort den sidste del af afgiften for det forbrug, der overstiger 1,25 mio. kwh pr. måned. Da elreformen medfører større markedsadgang, indfører loven nye regler for betaling af afgift af elektricitetsforbrug. Fremover er det net- og transmissionsvirksomhederne, der skal registrere og indbetale afgiften. Elreformens erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser Med elreformen ændres en række af tilskuddene til vedvarende energi fra den hidtidige statsfinansiering til finansiering af elforbrugerne. Samtidig ændres en række skatte- og afgiftsmæssige forhold, hvilket isoleret set medfører en stigning i elprisen. Dette modsvares imidlertid af de forventede effektiviseringsgevinster i distributionssektoren samt fremrykningen af den fulde markedsåbning. Der er ikke med elreformen sket en endelig afklaring af kraftværkernes økonomiske situation. Den endelige afklaring kan derfor ændre på de beregnede konsekvenser af elreformen for erhvervslivet, som præsenteres i denne sammenhæng. Isoleret set forventes omlægningen af tilskud til vedvarende energi, de ændrede skatte- og afgiftsmæssige forhold samt effektiviseringen af distributionsselskaberne at lette erhvervenes omkostninger. Med udgangspunkt i erhvervenes elforbrug og -struktur i 1997 forventes lettelsen at blive omkring 30 mio. kr. i år 2000 og 90 mio. kr. i Derudover forventes åbningen af elmarkedet, der startede allerede i 1998, at give anledning til et prisfald på 2-4 øre/kwh. Det er uvist, hvor stor en del af dette prisfald, der allerede er slået igennem. Inden for erhvervene forventes der at være nogen forskel på prisudviklingen, således at virksomheder, der ikke aftager el direkte fra transmissionsnettet, forventes at opnå de største prisfald. For så vidt angår L 243 vil erhvervslivet fra år 2000 årligt blive belastet med 160 mio. kr. før skat af eldistributionsbidraget. Da forslaget først trådte i kraft 1. juli 1999, ventes belastningen i 1999 at blive 80 mio. kr. L 234 og L 236 er vurderet samlet af et fokuspanel. 57 pct. af virksomhederne i panelet forventer, at loven medfører administrative engangsbyrder. På samfundsniveau skønnes engangsbyrderne at være mellem og timer. 52 pct. af virksomhederne forventer ligeledes løbende administrative byrder. Samlet er disse vurderet til at ligge mellem og timer årligt

41 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Miljø- og Energiministeriet har oplyst, at virksomheder vil være berørt af L 235. På baggrund af svarene fra et fokuspanel skønnes loven ikke at medføre administrative byrder for de berørte virksomheder. Skatteministeriet vurderer, at L 243 har begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet. B 11 af 9/1 1999: Listen over farlige stoffer B 12 af 9/1 1999: Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter Bekendtgørelserne er behandlet sammen med B 510 (se nedenfor). B 428 af 4/6 1999: VVM-reglerne VVM-reglerne (Vurdering af Virkninger på Miljøet) har til formål at sikre en tidlig vurdering af bygge- og anlægsprojekter indenfor landbrugs- og energisektoren, som antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Vurderingsforløbet vil gennemsnitligt tage et år. Bygherren for det givne bygge- og anlægsprojekt pålægges at gennemføre vurderingen og skal desuden føre dialog med myndighederne. Bekendtgørelsen medfører således visse administrative byrder. Bekendtgørelsen er vurderet af et ekspertpanel bestående af 10 eksperter udvalgt af Landbrugets Rådgivningscenter. Såvel Miljø- og Energiministeriet som ekspertpanelet forventer, at de ændrede regler vil føre til ca. 30 nye VVM-sager årligt. Reglerne forventes samlet at medføre løbende byrder på ca timer årligt. Der forventes desuden et øget behov for løbende ekstern rådgivning, samlet ca timer årligt. B 510 af 18/6 1999: Listen over farlige stoffer Bekendtgørelserne B 11, B 12 og B 510 om klassificering og mærkning og listen over farlige stoffer behandles under ét. De administrative byrder for erhvervslivet vil ofte være de samme, nemlig nyvurdering af firmaets produkter og deraf følgende ændring af etiketter. Der er til producenter og importører af kemikalier i Danmark. Det er de virksomhedsgrupper, der vil blive berørt af bekendtgørelserne. Konsekvensen af en ændret klassificering af farlige stoffer er meget forskellig for virksomhederne. Bekendtgørelserne har ikke administrative konsekvenser for danske importører, der er datterselskab af et multinationalt selskab. Det skyldes, at ændringen af etiketter oftest sker centralt. Virksomheder, som producerer og/eller importerer et større antal forskellige produkter, og som har lager, vil derimod opleve administrative konsekvenser. Alle produkterne skal gennemgås for stoffer, som er blevet klassificeret af EU. Der skal ske ommærkning, hvis produkterne indeholder disse stoffer. Vurderingen forudsætter en vis kemisk viden, hvorfor opgaven i nogle tilfælde må løses af en konsulent. Miljø- og Energiministeriet vurderer, at importører og producenter af kemikalier anvender konsulenter, og at de i gennemsnit har en portefølje på ca. 30 produkter. Skønsmæssigt tager det mellem 1 og 2 timer à ca. 800 kr. for et konsulentfirma at udarbejde eller opdatere en etiket. Miljø- og Energiministeriet er ikke i stand til at skønne den samlede omkostning, da den afhænger af, hvor mange af produkterne der indeholder et eller flere stoffer, som optræder på listen. Miljø- og Energiministeriets forenklingsinitiativ Miljø- og Energiministeriet har etableret en mulighed for at foretage anmeldelse af markedsføring af kosmetiske produkter over Internettet ved udfyldelse og afsendelse af et skema direkte på Miljøstyrelsens hjemmeside. Anmeldelsen er hidtil sket skriftligt, hvilket naturligvis fortsat er en mulighed. Før et kosmetisk produkt markedsføres i Danmark er den ansvarlige forpligtet til at anmelde markedsføringen til Miljøstyrelsen. Ved at anvende den elektroniske indberetning kan firmaerne være sikre på at få alle oplysninger med samt spare tid og porto ved forsendelsen af oplysningerne

42 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri På Fødevareministeriets område er der vedtaget tre love og udstedt 17 bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. B 597 af 14/8 1998: Mærkning af fisk og fiskevarer Bekendtgørelsen implementerer (sammen med B 598) ændringerne i EU-direktivet 97/4 om mærkning af færdigpakkede fødevarer. Reglerne udvides, så mængden af særligt fremhævede ingredienser skal angives procentmæssigt i modsætning til tidligere, hvor ingredienserne blot skulle opremses. Bekendtgørelsen retter sig mod virksomheder, der mærker eller sælger færdigpakkede fisk og fiskevarer. Det skønnes, at ca. 190 virksomheder på landsplan er berørt af bekendtgørelsen, heraf ca. 65 pct. fra handel og service og ca. 35 pct. fra fremstilling. Et fokuspanel med repræsentanter fra begge brancher har vurderet bekendtgørelsens administrative konsekvenser. 73 pct. af panelet skønner, at bekendtgørelsen vil medføre administrative engangsbyrder. På samfundsniveau forventes engangsbyrderne at ligge mellem og timer. 61 pct. af fokuspanelet anslår, at de også vil opleve løbende administrative byrder. På samfundsniveau skønnes de løbende byrder at ligge mellem og timer årligt. Både engangsbyrderne og de løbende byrder består i ændring og udarbejdelse af etiketter. Større virksomheder fandt generelt bekendtgørelsen mindre byrdefuld, idet mange virksomheder overopfyldte de tidligere krav og således allerede levede op til de nye krav. B 598 af 14/8 1998: Mærkning af levnedsmidler Bekendtgørelsen implementerer (sammen med B 597) ændringerne i EU-direktivet 97/4 om mærkning af færdigpakkede fødevarer. Bekendtgørelsen omfatter virksomheder, der mærker eller sælger færdigpakkede fødevarer. Hver gang disse virksomheder producerer en etiket, skal de vurdere, om der er ingredienser, der skal mængdeangives. I givet fald skal de udarbejde den ændrede etiket. Ca virksomheder skønnes at være berørt af bekendtgørelsen fordelt på 63 pct. fra handel og service og 37 pct. fra fremstilling. Et fokuspanel har vurderet bekendtgørelsens administrative konsekvenser. 75 pct. af panelet finder, at bekendtgørelsen vil medføre administrative engangsbyrder. På samfundsniveau er disse beregnet til at være mellem og timer. Der er dog stor forskel på de to brancher: fremstillingsvirksomhederne menes samlet at blive belastet med mellem og timer, mens virksomhederne indenfor handel og service samlet belastes med mellem og timer. 17 pct. af fokuspanelet forventer at opleve løbende byrder. De løbende administrative byrder skønnes på samfundsniveau at ligge mellem og timer årligt. B 244 af 22/4 1999: Udvidet fjerkrækontrol Bekendtgørelsen pålægger fjerkræproducenterne at udtage prøver, der skal indsendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium samt at registrere og afgive oplysninger til AM-dyrlægen. Som noget nyt er der nu indført kontrol med høns, ænder og gæs. Fødevareministeriet vurderer, at de samlede løbende administrative byrder vil ligge på ca timer årligt. B 247 af 22/4 1999: Nye fødevarer og nye fødevareingredienser Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte straffebestemmelser for overtrædelse af EU-forordningerne 258/97 og 1139/98, som indeholder definitioner på kategorier af nye fødevarer og fødevareingredienser (novel foods). Forordningerne foreskriver, at produkterne på EU-plan skal opnå en forhåndsgodkendelse, samt at der gælder supplerende mærkningskrav for disse produkter. Bekendtgørelsen sigter således på at tilgodese forbrugeroplysningen. Bekendtgørelsen fastsætter en række mærknings- og informationskrav for de berørte virksomheder. Den ekstra administrative opgave består for detailhandlens og restaurationsbranchens vedkommende i at være i besiddelse af de relevante oplysninger fra deres leverandører, og således være i stand til at viderebringe oplysningerne til forbrugeren enten ved skiltning eller mundtligt. Leverandørerne skal altså sikre, at de påkrævede produktoplysninger videregives til kunderne

43 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 I alt skønnes knap virksomheder at blive berørt af bekendtgørelsen. Det er afgørende for byrdernes størrelse, hvor mange leverandører en virksomhed har, samt hvor ofte leverandørerne udskiftes. De administrative konsekvenser er vurderet af et fokuspanel. 29 pct. af panelet mener, at de vil opleve administrative engangsbyrder. På samfundsniveau anslås disse at ligge mellem og timer. 46 pct. af fokuspanelet forventer endvidere at opleve løbende administrative byrder. Samfundsmæssigt er disse beregnet til at være mellem og timer pr. år. Fødevareministeriets forenklingsinitiativer Fødevareministeriets regelforenklingsprojekt, der blev sat i gang i 1995, har som formål at sikre, at administrationen indenfor Fødevareministeriets område er så enkelt og fleksibelt som mulig. Projektet har i de første år været rettet mod primærbedrifterne på jordbrugsområdet og forarbejdnings- og fødevareindustrien på landbrugs- og fiskeriområdet. I folketingsåret 1998/99 har fokus været rettet mod det primære fiskeri. Arbejdet har været koncentreret om udarbejdelse af en ny fiskerilov, som samler ni ældre fiskerilove i en enkelt lov og dermed skaber et bedre overblik over den gældende fiskerilovgivning. Lovforslaget (L 106) blev vedtaget primo maj Fødevareministeriet har i 1998/99 gennemført en række øvrige forenklingstiltag. Der er gennemført en forenkling i ansøgningsproceduren vedrørende præmieordninger for husdyr. Hektaransøgningens oplysninger vedrørende økologisk dyrkede arealer genanvendes. Formålet er at undgå at anmode landmanden om de samme oplysninger to gange. Der er desuden skabt mulighed for at indberette gødningsregnskaber via Plantedirektoratets hjemmeside på Internettet. Endelig er der etableret et nyt eksportstøttesystem, der medfører en mere effektiv og sikker administration Skatteministeriet På Skatteministeriets område er der vedtaget 28 love og udstedt en bekendtgørelse, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 33: Ophævelse af aktieafgiftsloven Loven er sidste led i en række initiativer, der har til formål at gøre det mere attraktivt at handle værdipapirer på Københavns Fondsbørs samt at lette finansieringsvilkårene for erhvervslivet. Baggrunden er desuden, at det er blevet lettere for danskere at handle værdipapirer i udlandet. Loven ophæver aktieomsætningsafgiften med virkning fra 1. oktober Afgiften blev beregnet som 1 2 pct. af markedsværdien af de handlede aktier. Loven forbedrer dermed konkurrenceevnen for Københavns Fondsbørs. Loven betyder, at staten mister en årlig indtægt på 700 mio. kr. (omregnet til før skat) fra og med oktober Det giver derfor en tilsvarende lettelse for aktieejere. I 1999 vil provenutabet dog være 170 mio. kr., da afgiften afregnes månedligt bagud. Bortfaldet af afgiften medfører kun en lettelse af virksomhedernes direkte omkostninger i det omfang, virksomhederne selv køber og sælger aktier i andre virksomheder. Loven letter omkostningerne til finansiering på kort sigt og forbedrer på længere sigt virksomhedernes adgang til kapital. Ophævelsen af afgiften vil medføre en mere effektiv kursdannelse på danske aktier. Da en væsentlig del af afgiften bæres af pensionsopsparerne, vil bortfaldet af afgiften gøre det billigere at placere den langsigtede opsparing i aktier. Skatteministeriet vurderer, at loven vil medføre en mindre reduktion af det administrative arbejde for virksomhederne, da afgiften ikke længere skal opkræves og afregnes. L 35: Nedsættelse af selskabsskatten mv. Loven sænker selskabsskattesatsen, fondsbeskatningssatsen og satsen i virksomhedsskatteordningen og kulbrintevirksomheder fra 34 til 32 pct. med virkning fra Formålet er at tiltrække erhvervsinvesteringer til Danmark. Loven skal forebygge, at 84 85

44 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 selskabsskattesatsen bliver udslagsgivende for virksomheders beslutning om placering af produktionen. Dette kan få særlig betydning i Øresundsregionen, hvis spændet mellem den danske sats og den lavere svenske sats (28-26 pct.) ikke mindskes. Den samlede provenuvirkning af loven vurderes til 2,0 mia. kr., hvoraf 1,8 mia. kr. er provenutab på selskabs- og fondsskatten. De resterende 0,2 mia. kr. er provenutab på virksomhedsskatten. Provenutabet på selskabs- og fondsskatten er ikke direkte sammenligneligt med vurderingerne af de øvrige love, idet tabet kan ses som opgjort efter skat. Omregnet til før skat letter loven virksomhedernes skattebetalinger for 2,6 mia. kr. På baggrund af Skatteministeriets beregninger kan lettelsen af virksomhedsskatten opgøres til 0,1 mia. kr. før skat. Det skyldes, at nedsættelsen af virksomhedsskatten skal ses som en udskydelse af skat og dermed opgøres som en rentevirkning. Nedsættelsen indebærer dog også et tab af skatteprovenu som følge af den lempelige beskatning af virksomhedsopsparing ved død. Loven letter virksomhedernes skattebetalinger for 2,7 mia. kr. før skat og har såvel betydelige positive omkostningsvirkninger som store positive strukturelle effekter. Loven har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 53: International beskatning af udbytter og aktieavancer mv. Loven medfører en forenkling af beskatningen af udbytter og aktieavancer i internationale koncerner og er et led i tilpasningen af skattesystemet til den stigende internationalisering. Bl.a. afskaffes den danske kildeskat på udbytter betalt af danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Desuden udvides CFC-beskatningen 6. Loven skønnes at medføre et provenutab for stat og kommuner på 100 mio. kr. om året fra Dette svarer til en lettelse for virksomhederne før skat på 150 mio. kr. Der er dog en betydelig usikkerhed forbundet med skønnet. Forslaget har en positiv strukturel virkning, da det bliver mere attraktivt for udenlandske moderselskaber at placere datterselskaber i Danmark. Afskaffelsen af skat på udbytter fra udenlandske datterselskaber indebærer administrative lettelser for det danske moderselskab, der bliver friholdt for en vis regnskabsføring. Omvendt betyder ændringerne i CFC-beskatningen øgede administrative byrder for de virksomheder, der bliver berørt. L 74: Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl. Loven fastlægger lovgrundlaget for penge- og realkreditinstitutternes fradrag for hensættelser til tab på udlån mv., hvorefter penge- og realkreditinstitutter kan fratrække regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Loven stadfæster praksis. Samtidig gennemfører loven en stramning af reglerne, så kun kreditinstitutter i snæver forstand omfattes af loven. Det betyder, at kreditkortudstedere, fondsmæglere mv. nu først kan fratrække tab, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Loven betyder, at kreditkortudstedere, fondsmæglere mv. vil få udskudt fradragstidspunktet. Det vil medføre en likviditetsvirkning på 50 mio. kr. i Omkostningsvirkningen for erhvervslivet vil være rentetabet heraf, og det kan opgøres til 3 mio. kr. årligt. Loven har ingen administrative konsekvenser. L 89: Udenlandske forskere Loven skal sikre, at udenlandske forskere, der bliver i Danmark i mere end syv år, ikke beskattes uhensigtsmæssigt. Udenlandske forskere bliver beskattet med 25 pct. de første tre år af opholdet i Danmark. Hvis forskeren blev i Danmark i yderligere fire år, ville det efter de tidligere regler medføre efterbeskatning af de første tre år. Loven fjerner denne efterbeskatning gennem en ændring af kildeskatteloven. Formålet er at gøre det nemmere at fastholde udenlandske forskere i Danmark. Loven skal ses i sammenhæng med regeringens strategi om at styrke forskning og udvikling i Danmark. Det bemærkes, at lovændringen først træder i kraft, når den er godkendt af EU-Kommissionen. 6 CFC står for Controlled Foreign Company

45 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Det er vanskeligt at skønne over provenuvirkningen, men der vurderes at være tale om en begrænset omkostningslettelse for erhvervene. I 1997 blev ca forskere beskattet efter den særlige skatteordning. Loven medfører ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 120: Indskud på etableringskonto Loven, der er en del af finanslovsaftalen for 1999, forbedrer mulighederne for indskud på etableringskonti. Formålet er at sikre, at lønmodtagere opnår gunstigere vilkår ved at spare op med henblik på at starte egen virksomhed. Baggrunden er, at Pinsepakken har udhulet fordelen ved at spare op på etableringskonti. Loven neutraliserer udhulingen ved at forbedre afskrivningsmulighederne. Tidligere skulle hele det hævede beløb fra etableringskontoen betragtes som forlods afskrivning på de aktiver, der er erhvervet i forbindelse med etableringen af virksomheden. Fra er det imidlertid kun 80 pct. af de hævede midler, der betragtes som forlods afskrivninger. Fra 2002 nedsættes det yderligere til 70 pct. Desuden forhøjer loven aldersgrænsen fra 40 til 46 år, og det maksimale årlige indskud bliver hævet fra kr. til kr. Loven har en provenuvirkning på 35 mio. kr. svarende til en lettelse før skat på 70 mio. kr. på kort sigt og 60 mio. kr. på længere sigt. På sigt kan det betyde, at flere lønmodtagere vælger at starte egen virksomhed, og at de kommer bedre fra start. Loven medfører således en positiv strukturel effekt. Loven påvirker ikke virksomhedernes administration. L 122: Ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag Loven, der er en del af finanslovsaftalen for 1999, ophæver arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag med virkning fra år Arbejdsgiverne blev i 1995 kompenseret for de grønne afgifter ved, at arbejdsmarkedsbidraget gradvist blev nedsat fra 0,6 pct. til 0,07 pct. Med loven bortfalder arbejdsgivernes bidrag helt. Der indføres en statsoverførsel på godt 3 mia. kr. årligt til Arbejdsmarkedsfonden som kompensation for, at arbejdsgiverbidraget er blevet omlagt til grønne afgifter. Loven vil årligt lette erhvervslivet for 300 mio. kr. (før skat) med virkning fra år Skatteministeriet vurderer, at den foreslåede ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag indebærer en række administrative lettelser for arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne skal således ikke længere månedligt opgøre et særskilt bidragsgrundlag mv. for arbejdsgiverbidraget. Arbejdsgiverne vil heller ikke længere skulle angive arbejdsgiverbidraget på den månedlige angivelse over indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag. Endvidere vil der ikke længere være behov for at korrigere angivelserne som følge af en efterfølgende ændring af de ansattes arbejdsmarkedsbidrag. L 123: Forhøjet affaldsafgift Loven forhøjer en række afgifter på forbrænding og deponering af affald. Loven er en del af opfølgningen på Vandmiljøplan II og indeholder to hovedelementer. For det første forhøjes afgiften på affald til deponering med 40 kr. til 375 kr. pr. ton. Restprodukter fra kraftværker baseret på fossilt brændsel forhøjes dog med 165 kr. til 375 kr. pr. ton. For det andet forhøjes afgiften på affald afleveret til forbrænding til elproduktion med 70 kr. til 280 kr. pr. ton. Affald afleveret til anden forbrænding forhøjes med 70 kr. til 330 kr. pr. ton. Provenuet af loven skal finansiere en satsning på økologisk landbrug. Loven belaster erhvervslivet med 100 mio. kr. årligt før skat eller 68 mio. kr. efter skat og vil derfor øge erhvervslivets omkostninger og medføre negative strukturelle effekter. Nogle erhverv, særligt hjemmemarkedserhvervene, vil kunne overvælte afgiftsforhøjelserne i priserne. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 178: Fradrag for bidrag til efterlønsordning og beskatning af tilbagebetalinger fra efterlønsordning Loven er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet

46 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Stempellovs-pakke L 208: Afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. L 209: Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringsdokumenter og forhøjelse af skadesforsikringsstempel. Lovene, som afløser stempelloven, medfører, at reglerne er forenklede og desuden tilpasset den teknologiske udvikling. Lovene indeholder følgende hovedelementer: For det første nedsættes afgiftssatsen på handel med andre ejendomme (ikke ejerboliger) fra 1,2 pct. til 0,6 pct. Samtidig hæves tinglysningsafgiften fra kr. til kr. pr. tinglyst dokument. For det andet fritages livsforsikringer for stempelafgift og sidestilles således konkurrencemæssigt med andre pensionsopsparinger. Det samme gælder afgift af garanti- og kautionsforsikringer. Afgiften forhøjes på skadesforsikringer. For det tredje ophæves stempelafgiften helt for lån. Det sker bl.a. af hensyn til det grænseoverskridende lånemarked. Med ophævelsen vil danske pengeinstitutter blive sidestillet med de udenlandske konkurrenter. Tinglysning af sikkerhed er fortsat afgiftsbelagt. For det fjerde stiger erhvervslivets afgiftsbetaling som følge af ophævelsen af en række særregler vedrørende pantebreve, som har formindsket stempelafgiften. Endelig ændrer lovene en række retsafgifter, hvilket vil give staten et merprovenu på 10 mio. kr. Lovene påvirker ikke hele erhvervslivet på samme måde. Visse brancher fritages for afgifter, hvorimod andre pålægges afgifter. Samlet set forventes loven at øge erhvervslivets omkostninger med omkring 400 mio. kr. årligt. Virksomhederne vil dog formentlig have mulighed for overvæltning af omkostningerne i priserne. Pengeinstitutter bliver ligestillet med udenlandske konkurrenter ved, at stempelafgiften på lån bliver ophævet. Det medfører en strukturforbedring for dansk erhvervsliv. Afgiftsloven bliver forenklet på en række punkter, hvilket vil medføre betydelige administrative lettelser. Blandt andet forsvinder stempelafgifter på gældsbreve, løsøre, veksler mv. L 212: Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill mv. Loven er en del af Finanslovsaftalen for 1999 og har til formål at smidiggøre beskatningen af løbende ydelser i forbindelse med overdragelse af virksomheder. Loven ligestiller løbende ydelser med andre finansieringsformer, idet den gældende dobbeltbeskatning af løbende ydelser afskaffes. Endvidere indeholder loven en henstandsordning for beskatning af goodwill mv., således at sælger først beskattes, når de løbende ydelser modtages. Loven udskyder skattebetalingerne, hvilket på længere sigt medfører en rentegevinst på 20 mio. kr. årligt for erhvervslivet. Loven letter generationsskifte, idet sælger kan betale skatten i takt med betalingen fra køber. De forbedrede muligheder for generationsskifte og virksomhedsoverdragelse har en positiv strukturel effekt. Da loven primært vil have administrative konsekvenser for virksomheder, der står overfor et generationsskifte, blev fem sådanne virksomheder udvalgt til at udgøre et ekspertpanel. Der var repræsentanter fra både produktions- og servicevirksomheder. Ekspertpanelet vurderede, at loven vil medføre administrative engangsbyrder i forbindelse med at sætte sig ind i de nye regler samt foretage bogføringsændringer. Panelet skønnede, at der næppe vil være væsentlige løbende administrative konsekvenser af forslaget. L 213: Forsikringsselskabers fradrag Loven har blandt andet til formål at sikre, at skadesforsikringsselskabernes ejere ikke har incitament til at flytte finansielle aktiver væk fra skadesforsikringsområdet. Efter lov nr. 420 af 26. juni 1998 foretager sambeskattede forsikringsselskaber en samlet opgørelse af deres skattefri indkomster for at sikre, at den samme indkomst ikke medfører fradragsbegrænsning flere gange i en sådan kæde af selskaber. L 213 indfører en lignende bestemmelse, der skal gælde uden for sambeskatningstilfælde, og hvor forsikringsmoderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. I overensstemmelse med det, der gælder for lov nr. 420, har loven betydning for et lille antal skatteydere, der har adgang til en høj grad af ekspertise i tilrettelæggelsen af deres administration

47 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Loven letter beskatningen af forsikringsvirksomheder med 100 mio. kr. årligt. Desuden gives afkald på et utilsigtet merprovenu fra den tidligere lov. Skatteministeriet vurderer, at loven må indebære en vis administrativ belastning, navnlig for skadesforsikringsselskaber fortrinsvis i de første år. L 214: Forhøjelse af olieafgiften og nedsættelse af afgiftssatserne for dieseldrevne biler Loven forhøjer de danske afgifter på dieselbrændstof med 23 øre til 225 øre/l for let diesel og 235 øre/l for almindelig diesel og petroleum. Tilsvarende afgiftsstigninger er sket i Tyskland. Loven indfører en ny afgiftsats, idet afgiften på særlig svovlfattig diesel bliver 207 øre/l. Desuden reguleres udligningsafgiften, hvilket skal modvirke et incitament til at skifte fra benzin til diesel som følge af stigningen i benzinafgiften. Den samlede økonomiske belastning af erhvervslivet er 160 mio. kr. i 1999, 305 mio. kr. i 2000, 335 mio. kr. i 2001 og 360 mio. kr. i Det forventes, at en del af omkostningerne vil kunne overvæltes i priserne. Skatteministeriet vurderer, at loven ikke medfører administrative byrder for erhvervslivet, da den ændrer allerede eksisterende afgifter. L 229: Indgreb mod sort arbejde, socialt bedrageri mv. Loven udmønter et led i finanslovsaftalen for 1999, som skal igangsætte initiativer, der kan mindske omfanget af socialt bedrageri og sort arbejde. Loven skønnes at give et samlet statsligt provenu på ca. 500 mio. kr. og indeholder følgende initiativer: For det første udvides kravet om arbejdsgiveres månedlige indberetning af personnumre for deres ansatte, så også arbejdsgivere med under 11 ansatte omfattes. I samme forbindelse bliver indberetningssystemet forenklet. For det andet indføres der indberetningspligt for den finansielle sektor af kapital- og ratepensioner og andre pensioner. Tidligere omfattede indberetningspligten kun pensionsopsparinger, hvor der sker ind- og udbetalinger. Pligten er nu udvidet til også at omfatte hvilende pensionsopsparinger. Udvidelsen bygger på en frivillig aftale med branchen. Endelig kriminaliseres virksomheders medvirken til skatte- eller afgiftsunddragelse. De administrative konsekvenser af udvidelsen af pligten til indberetning af personnumre er blevet underkastet flere konsekvensvurderinger. I den endelige ekspertvurdering blev det vurderet, at udvidelsen medfører løbende administrative byrder på mellem og timer årligt for de virksomheder, der blev omfattet af indberetningspligten. En anden gruppe virksomheder vil opleve løbende administrative lettelser på mellem og timer årligt som følge af sammenlægningen af to blanketter. Engangsbyrderne er ud fra en Testpanelvurdering beregnet til mellem og timer på samfundsniveau. Indberetningspligten for den finansielle sektor er ligeledes blevet vurderet for administrative konsekvenser. For første gang blev det samme fokuspanel bedt om at vurdere to forskellige forslag til udformning af nye regler. Det første forslag ville medføre, at pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter fremover månedligt skulle foretage indberetning til Told*Skat om udbetaling af A-indkomst i form af pension. Herved ville kommunen hurtigt kunne få de nødvendige oplysninger til beregningen af den sociale pension. Det andet forslag betød, at forvalterne af pensionsordninger (pensionskasser, pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv.) årligt skulle indberette om eksistensen af pensionsordninger til Told*Skat. 84 pct. af fokuspanelet skønnede, at der er engangsbyrder forbundet med det første forslag, hvorimod 74 pct. vurderede det andet forslag som bebyrdende. Yderligere vurderes det første forslag at medføre en større byrde på engangsbasis end det andet. Med hensyn til løbende byrder vurderede 74 pct., at det første forslag ville have løbende administrative konsekvenser mod 42 pct. i relation til det andet forslag. Timemæssigt ville det første forslag også være betydeligt mere byrdefuldt ifølge fokuspanelets vurdering

48 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Det var primært tre faktorer, der var årsag til, at det første forslag blev vurderet som mere byrdefuldt end det andet. For det første var der tale om månedlige indberetninger. Desuden skulle der indberettes oplysninger, som i dag ikke kan overføres elektronisk. Endeligt var der tale om oplysninger, som bankerne i flere tilfælde ikke umiddelbart ligger inde med. Sammenligningen af de to forslag viste altså, at det første forslag fremstod markant mere administrativt belastende. Derfor blev det andet forslag lagt til grund ved udformningen af loven. Fokuspanelet vurderede, at loven vil medføre administrative engangsbyrder på mellem og timer på samfundsplan. De løbende samfundsmæssige byrder anslås til mellem 50 og 320 timer årligt. Samlet medfører L 229 således administrative engangsbyrder på samfundsniveau på mellem og timer og løbende administrative byrder på mellem og timer årligt. Endelig medfører loven løbende administrative lettelser på mellem og timer årligt Socialministeriet På Socialministeriets område er der vedtaget fire love og udstedt to bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 111: Dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension Loven giver selvstændige erhvervsdrivende ret til dagpenge efter to ugers sygdom mod tidligere tre uger. Det vil give en besparelse i forsikringen for selvstændige, som er forsikrede. Selvstændige, som ikke er forsikrede, vil i tilfælde af sygdom få dagpenge i en ekstra uge. Loven medfører således positive konsekvenser for selvstændige erhvervsdrivende. De sparer ca. 21 mio. kr. årligt i forsikring og får samtidig en uges ekstra dagpenge i tilfælde af sygdom. Der er ingen administrative konsekvenser af loven. L 243: Indførelse af eldistributionsbidrag Loven er en del af elreformen og er beskrevet under Miljø- og Energiministeriet (se under L 234). B 543 af 30/6 1999: Indberetning af pensioner til Told*Skat m.fl. Bekendtgørelsen er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet. L 175: Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år L 176: Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af pensionsalderen L 177: Fradragsregler for delpension Lovene er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet. B 471 af 16/6 1999: Indberetninger vedr. delpension B 472 af 16/6 1999: Oplysning om pensionsforhold til brug for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000 Bekendtgørelserne er en del af efterlønsreformen, der behandles samlet sidst i kapitlet

49 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL Sundhedsministeriet På Sundhedsministeriets område er der vedtaget fire love, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 58: Ændring af lægemiddelloven Loven supplerer eller ændrer lægemiddelloven på en række forskellige områder. Loven indebærer blandt andet inddragelse af antiparasitære lægemidler (ormemidler) til dyr under apotekerforbeholdet. Desuden bliver der opkrævet afgift hos medicinalindustrien for ansøgninger om markedsføringstilladelse. Afgiften skal dække Lægemiddelstyrelsens udgifter ved inspektion af virksomheder uden for EØS-området samt styrelsens bistand ved ansøgninger. Loven skønnes at medføre meromkostninger til landbruget i størrelsesorden op imod 10 mio. kr. ekskl. dyrlægehonorar ved det nuværende forbrug. Afgiften på medicinalindustrien til dækning af Lægemiddelstyrelsens udgifter vil ikke øge branchens udgifter, idet de modsvares af en reduktion af branchens øvrige afgifter. Den økonomiske virkning for medicinalindustrien skønnes derfor at være minimal. Loven medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet Trafikministeriet På Trafikministeriets område er der vedtaget otte love og udstedt fire bekendtgørelser med erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der er dog ingen love eller bekendtgørelser, der har væsentlige konsekvenser for erhvervslivet Udenrigsministeriet På Udenrigsministeriets område er der vedtaget én lov med økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 14: Støtte til danske investeringer i Østlandene Loven forhøjer den statslige garantiramme for danske investeringer i Østlandene fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Formålet er at fremme danske investeringer i Central- og Østeuropa og SNGområdet. Det sker med henblik på at styrke landenes demokratiske reformproces og den øvrige økonomiske og samfundsmæssige udvikling. Loven imødekommer et forudset behov fra dansk erhvervsliv. Den udvidede garantiordning fremmer danske virksomheders investerings- og afsætningsmuligheder i Østlandene. Den giver virksomhederne mulighed for at komme tidligere ind på disse markeder og kan dermed være et vigtigt skridt til at sikre den langsigtede succes for dansk erhvervsliv i Øst- og Centraleuropa. Garantiordningen forsikrer mod politiske risici, som normalt ikke kan tegnes på det almindelige forsikringsmarked, hvilket reducerer erhvervenes omkostninger. Loven har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet Økonomiministeriet På Økonomiministeriets område er der vedtaget ni love og udstedt seks bekendtgørelser, der har økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 6, L 28, L 29 og L 150: Harmonisering af de finansielle love Lovene gennemfører en øget harmonisering og regelforenkling på det finansielle område. Der er herudover bl.a. foretaget en forenkling af visse anmeldelseskrav til Finanstilsynet, ligesom en række finansielle virksomheder fremover alene behøver at have én faguddannet revisor i stedet for to

50 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Der er foretaget ekspertvurderinger af lovenes administrative konsekvenser. Det er samlet set vurderingen, at lovændringerne vil føre til administrative lettelser for virksomhederne på ca timer årligt. L 55: Tilpasning af dansk lovgivning som følge af euroens indførelse Loven er en følge af, at euroen den 1. januar 1999 blev indført som fælles valuta i 11 EU-lande. Loven åbner mulighed for, at danske anparts- og aktieselskaber kan aflægge regnskaber og angive kapital i euro. Lovens formål er at fjerne nogle af de forretningsmæssige barrierer, som danske virksomheder kan opleve som følge af euroens introduktion. Loven skal desuden ses i sammenhæng med den nye bogføringslov (L 63 under Erhvervsministeriet). Loven medfører, at virksomhederne får lettere adgang til det nye euro-kapitalmarked, da det bliver mere enkelt for virksomhederne i Danmark at finansiere sig gennem værdipapirudstedelse på euro-kapitalmarkedet. Loven vil dermed kunne medvirke til at give virksomhederne i Danmark adgang til billigere kapital. Loven har således en positiv strukturel virkning. Lovens administrative konsekvenser har været vurderet af Testpanelet. De fleste virksomheder vurderer, at loven vil være administrativt neutral. Enkelte virksomheder vurderer, at der vil være tale om administrative lettelser, da det bliver lettere at sammenligne regnskaber, og da afregning og regnskabsaflæggelse kun behøver ske i én valuta. I det omfang virksomheder benytter sig af regnskabsaflæggelse og kapitalangivelse i euro, kan dette have administrative omkostninger både i form af engangsudgifter og løbende udgifter, hvilket nogle virksomheder også har tilkendegivet. L 105: Forsikringsmæglere Loven fastsætter for første gang regler om forsikringsmæglervirksomhed. Forsikringsmæglervirksomhed er erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fra frit valgte forsikringsselskaber samt evt. administration og rådgivning om forsikringsforhold. Forsikringsmæglerne skal fremover leve op til bestemte krav om uddannelse, ansvarsforsikring og uafhængighed af forsikringsselskaberne. Når kravene er opfyldt, giver Finanstilsynet forsikringsmægleren en tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed, og vedkommende bliver registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det er skønnet, at loven omfatter ca. 78 virksomheder og ca. 570 personer. Et fokuspanels vurdering viser, at knap 60 pct. af virksomhederne forventes at få administrativt merarbejde som følge af loven. På samfundsniveau vurderes den samlede administrative engangsbyrde at ligge mellem 900 og timer og de løbende administrative byrder mellem og timer årligt. B af 1/ , B af 26/ og B af 18/2 1999: Regnskabsbekendtgørelser for bl.a. pengeinstitutter, investeringsforeninger m.fl. Bekendtgørelserne ændrer kravene til regnskabsindberetninger. Indberetningsomfanget forbliver dog i det væsentligste uændret. For investeringsforeninger er fastsat nye krav om offentliggørelse af nøgletal. Ændringerne påfører først og fremmest virksomhederne engangsudgifter i forbindelse med omlægning af edb-systemer. Branchen har været inddraget i vurderingen af bekendtgørelsernes administrative konsekvenser. Det er i den forbindelse vurderingen, at de ændrede regler medfører en samlet administrativ byrde for virksomhederne på ca timer. B 433 af 7/6 1999: Grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed Formålet med bekendtgørelsen er at fastsætte regler for den grundlagsrente, der anvendes ved livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers beregning af præmier og hensættelser. Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen består i, at den maksimale rentesats for grundlagsrenten nedsættes fra 3 pct. til 2 pct. pr. år. Det har betydning for beregningen af de præmier, forsikringstagerne skal betale, og for de hensættelser forsikringsselskabet skal foretage i sit regnskab

51 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 Et fokuspanel har vurderet, at bekendtgørelsen vil medføre engangsbyrder på mellem og timer på samfundsniveau og løbende byrder på mellem 800 og timer årligt. Flere virksomheder fandt det vanskeligt at tidsbestemme de administrative byrder, hvorfor vurderingen er behæftet med nogen usikkerhed. Der kan være administrative byrder forbundet med at gennemføre bekendtgørelsens ændring i grundlagsrenten i forhold til administrationen af indbetalinger fra forsikringstagerne og i forhold til interne beregningssystemer og andre administrative rutiner. Økonomiministeriets forenklingsinitiativer Økonomiministeriet har løbende arbejdet på at reducere virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med indberetning af oplysninger til Finanstilsynet. Der bliver således arbejdet med at lette pengeinstitutters opgørelse og indberetning af store engagementer. Målsætningen med arbejdet er at reducere antallet af bekendtgørelser og antallet af indberetninger til Finanstilsynet og samtidig foretage relevante forenklinger af indberetningerne. Med ændringerne i de finansielle love i folketingsåret 1998/99 er det gennemført, at finansielle virksomheder, som er under tilsyn af Finanstilsynet, alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som herefter videresender oplysningerne til Finanstilsynet. Virksomhederne skal således ikke fremover anmelde disse ændringer til Finanstilsynet. Samtidig skal visse mindre finansielle virksomheder fremover kun have én revisor i stedet for som hidtil to. Endelig giver den seneste ændring af realkreditlovens udlånsbestemmelser administrative lettelser for realkreditinstitutterne, idet en række detaljerede regler om lånegrænser og -typer nu er erstattet af nogle få generelle grænser Efterlønsreformen L 174: Fleksibel efterløn mv. (Arbejdsministeriet) L 175: Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år (Socialministeriet) L 176: Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af pensionsalderen (Socialministeriet) L 177: Fradragsregler for delpension (Socialministeriet) L 178: Fradrag for bidrag til efterlønsordning og beskatning af tilbagebetalinger fra efterlønsordning (Skatteministeriet) B 471 af 16/6 1999: Indberetninger vedr. delpension (Socialministeriet) B 543 af 30/6 1999: Indberetning af pensioner til Told*Skat m.fl. (Skatteministeriet) Overgangsordning for perioden 1. juli september 2000 B 472 af 16/6 1999: Oplysning om pensionsforhold til brug for ansøgere om delpension i overgangsperioden (Socialministeriet) B 505 af 22/6 1999: Oplysning om pensionsforhold til brug for fradrag i efterløn i overgangsperioden (Arbejdsministeriet) L 174 L 178 med tilhørende bekendtgørelser gennemfører den nye efterlønsreform. Lovene er fremsat af Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Skatteministeriet. Formålet med reformen er at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet. På den ene side skal der være et økonomisk incitament til at forblive på arbejdsmarkedet. På den anden side skal der være mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for de personer, der har behov herfor. Reformen åbner samtidig for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. L 174 hæver anciennitetskravet til medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra 20 år til 25 år inden for 30 år som betingelse for efterløn. Der indføres regler om modregning for alle pensionsformer, hvor bidrag eller præmier er skattefri. De øvrige regler for udstedelse af efterlønsbeviset bevares stort set uændret. Loven sammenlægger desuden efterlønnen og deltidsefterlønnen i en ny ordning, der giver mulighed for at arbejde

52 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 KAPITEL 5 ubegrænset, idet 200-timers reglen afskaffes. I stedet indføres time-for-time princippet, som allerede gælder i dagpengesystemet. L 175 og L 176 medfører en nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Pensionsalderen bliver dermed tilpasset den faktiske pensionsalder, idet hovedparten af de 65- og 66-årige i dag trækker sig tilbage. Det vil give en mindre negativ effekt på arbejdsudbuddet. Regler for modregning i folkepension ved arbejde lempes samtidig, således at der bliver et større økonomisk incitament til at arbejde. L 177 betyder, at pensionsopsparing får betydning for delpensionens størrelse. Loven giver dermed et incitament til at forblive på arbejdsmarkedet. L 178 indeholder regler for den skattemæssige behandling af indbetaling (og eventuel tilbagebetaling) af efterlønsbidrag. Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser af efterlønsreformen Den nye efterlønsordning øger arbejdsstyrken ved at give incitament til at udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, samt at arbejde på deltid efter pensionstidspunktet. Dette giver et mere fleksibelt arbejdsmarked, som bedre kan modstå et pres, uden at der opstår flaskehalse og uhensigtsmæssigt store lønstigninger. Det vurderes, at erhvervslivet ikke bliver pålagt omkostninger. Samlet set er der tale om en ordning, som giver en betydelig positiv strukturel effekt. L 174 og L 177 er udmøntet i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 543 om indberetning af pensioner mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 om delpension. Bekendtgørelserne fastsætter, hvorledes pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser skal foretage indberetninger til Told*Skat m.fl., samt hvilke oplysninger der skal indberettes. Reglerne vil berøre virksomheder indenfor forsikrings- og pensionsområdet samt pengeinstitutter (ca. 400 virksomheder). Et fokuspanel bestående af virksomheder indenfor de berørte brancher har vurderet reformen samlet. 88 pct. af panelet forventede, at reformen vil medføre administrative engangsbyrder. På samfundsniveau skønnes disse til at være mellem og timer. Byrderne er hovedsageligt forbundet med tilpasning af edb-systemer. 12 pct. af virksomhederne i fokuspanelet ventede tillige et behov for ekstern rådgivning i forbindelse med omstillingen til de nye indberetningskrav. På samfundsniveau skønnes behovet for ekstern rådgivning at ligge mellem og timer. 84 pct. af virksomhederne i panelet forventede desuden, at reformen vil medføre løbende byrder. Samlet forventes de løbende byrder at være mellem og timer årligt. 12 pct. af virksomhederne forventede tillige et forøget behov for løbende ekstern rådgivning. Samlet skønnes behovet for løbende ekstern rådgivning at stige med mellem og timer årligt. L 175 skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. L 176 er vurderet af Testpanelet. Testpanelet skønner, at loven medfører administrative byrder på engangsbasis i forbindelse med tilretning af lønsystemer samt gennemgang og rettelse af stamdata på medarbejderne (alder mv.). Testpanelet anslår også, at loven vil medføre løbende administrative byrder. Byrderne består typisk i løbende kontrol med oplysningerne om medarbejderne, sikring af at medarbejdernes lønsedler udformes korrekt og orientering til eventuelt lønservicebureau om medarbejdernes status. Det har ikke været muligt at foretage en beregning af byrderne på samfundsniveau. De administrative konsekvenser, der følger af L 178 skønnes at være indeholdt i ovenstående vurdering af L 174, L 177 mv. Overgangsordningen Bekendtgørelserne B 505 fra Arbejdsministeriet og B 472 fra Socialministeriet fastlægger, hvordan indberetningen af oplysninger om pensionsordninger skal foretages i en overgangsperiode fra 1. juli 1999 til 30. september Det er ikke muligt at foretage automatiske indberetninger for personer, der fylder 60 år den 1. juli eller senere, og som søger om efterløn eller delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september Derfor skal ansøgeren selv indhente oplysninger fra pengeinstitutter mv. og foretage indberetning til A-kassen eller kommunen

53 KONSEKVENSER AF NYE LOVE OG BEKENDTGØRELSER 1998/99 Virksomhederne indenfor de berørte brancher kan opleve løbende administrative byrder i form af vejledning af ansøgere om delpension og efterløn i forbindelse med ansøgerens udfyldning af indberetningen. Derudover vil bekendtgørelserne formentlig medføre administrative engangsbyrder forbundet med, at de berørte virksomheder skal sætte sig ind i de nye regler og forberede vejledningen af pensionskunderne. De administrative konsekvenser af overgangsordningen er vurderet af det samme fokuspanel, som vurderede selve efterlønsreformen. Ca. 20 pct. af panelets virksomheder forventede, at overgangsordningen vil medføre engangsbyrder. På samfundsplan vil engangsbyrderne være mellem timer og timer. Ca. 30 pct. af fokuspanelet forventede løbende byrder. Samlet skønnes de løbende byrder at ligge mellem og timer årligt. De løbende byrder hænger sammen med den manuelle håndtering af pensionsoplysningerne og vil kun findes til og med september år

54 KAPITEL 6 De direkte omkostninger for erhvervene Denne rapport har indtil nu fokuseret på, hvordan erhvervslivets direkte omkostninger påvirkes i et givet år af de love, der er vedtaget i et enkelt folketingsår, i dette tilfælde folketingsåret 1998/99. Det er det samme fokus, der har været i de tidligere rapporter om reguleringen af erhvervslivet, som Erhvervsministeriet har udgivet. Virksomhedernes omkostninger og konkurrenceevne påvirkes dog ikke kun af de love, der bliver vedtaget i et enkelt folketingsår. De påvirkes i princippet af alle de love, der er blevet vedtaget i alle tidligere folketingssamlinger. Skal man derfor opgøre den samlede ændring i erhvervslivets direkte omkostninger, skal man derfor gå en række år tilbage og opgøre de direkte omkostninger i et bestemt år, fx år 2000, af alle de love, der er blevet vedtaget i en række folketingsår, fx Konsekvenserne af love vedtaget i de seneste syv folketingsår blev for første gang behandlet samlet i forbindelse med arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe (IUG) i foråret Folketingsåret 1998/99 blev på det tidspunkt alene repræsenteret ved Finanslov 99. Dette kapitel opdaterer forårets analyse med konsekvenserne af hele folketingsåret 1998/99, som de er blevet fremlagt i kapitel 2 og 5. Opgørelsen viser, at love vedtaget i de seneste syv folketingsår i år 2000 belaster erhvervenes direkte omkostninger med 1,4 pct. af erhvervenes samlede lønomkostninger, jf. tabel 6.1. Opgørelsen viser også, at de direkte omkostninger forventes at stige med omkring et 1 2 procentpoint Til sammenligning ventes lønningerne i samme periode at stige med godt 12 procentpoint, jf. figur Analysen er beskrevet i notatet: Politisk bestemte omkostninger for erhvervene og industrien Det kan hentes på IUGs hjemmeside: 107

55 DE DIREKTE OMKOSTNINGER FOR ERHVERVENE KAPITEL 6 Tabel 6.1 Omkostningsudvikling som følge af love og regler Mio kr skattereformen Folketingsår 92/93 rest Folketingsår 93/ Folketingsår 94/ Folketingsår 95/ Folketingsår 96/ Folketingsår 97/ Folketingsår 98/ Erhvervsfremmebev I alt I alt i pct. af lønsum 0,0-0,1 0,3 0,5 1,0 1,6 1,4 1,4 Ejerbeskatning Note: Erhvervsfremmebevillingerne er opgjort som de akkumulerede ændringer fra 1993-niveauet. Alene lovgivning med en effekt større end en bagatelgrænse på 5 mio. kr. er medtaget. Konsekvenserne af et folketingsår bygger i sagens natur på forventningerne til fremtiden på det pågældende tidspunkt. I alt kan afvige fra søjlesummen som følge af afrunding. Kilde: Notat til Industriens Udviklingsgruppe, Politisk bestemte omkostninger for erhvervene og industrien , København 7. juni opdateret med nye oplysninger og egne beregninger. Figur 6.1 Ændringer i valutakurs, lønninger og de direkte omkostninger, Pct Effektiv kronekurs Timeløn Politisk bestemte omkostninger Note: Et positivt tal forværrer konkurrenceevnen. Ændringer i de direkte omkostninger er sat i forhold til lønsummen i den private sektor. Timelønnen er den gennemsnitlige timeløn for en arbejder i industrien. Billedet af regeringens samlede direkte påvirkning af erhvervenes omkostninger bliver mere og mere dækkende frem imod opgørelsen for år Opgørelsen for 1993 er alene baseret på effekterne af lovgivning vedtaget i folketingsåret 1992/93, mens opgørelsen for år 2000 er de samlede effekter af syv folketingsår. Der kan gå fem år eller mere, inden al lovgivning vedtaget i et folketingsår er fuldt indfaset. Derfor tegnes det mest dækkende billede af regeringens direkte påvirkning af erhvervslivets omkostninger netop i perioden Yderligere to forhold er vigtige, når man skal vurdere love og reglers indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne. For det første er konkurrenceevne et mål for, hvordan omkostninger for danske virksomheder udvikler sig i forhold til udviklingen i omkostningerne for konkurrenterne i udlandet. Vi ved præcist, hvordan ændringer i kronekursen påvirker konkurrenceevnen. Vi ved også, hvordan den danske løn- og renteudvikling er i forhold til udlandet. Derimod har vi ingen samlet viden om størrelsen af de direkte lovbestemte omkostninger, som vores konkurrenter i udlandet står over for. Der er dog ingen tvivl om, at virksomheder i udlandet også skal bidrage til de offentlige udgifter. Danske virksomheders konkurrenceevne bliver kun forringet i det øjeblik, danske virksomheder belastes mere end deres udenlandske konkurrenter. For det andet er den direkte omkostningsbelastning af erhvervslivet ikke en udtømmende beskrivelse af, hvordan erhvervslivet bliver påvirket af regeringens politik. Den tager ikke højde for de positive strukturelle virkninger af nye love, der har forbedret markedernes virkemåde. Det har betydet bedre rammebetingelser for danske virksomheder, og dermed øget deres evne til på lang sigt at arbejde effektivt og skabe velstand. Den aktive arbejdsmarkedspolitik har fx de seneste år bidraget betydeligt til at bedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Den har muliggjort, at både ledighed og lønstigninger er lavere nu end i sidste højkonjunktur. De relativt lave lønstigningstakter har haft betydelig positiv effekt på virksomhedernes omkostningsudvikling. Skattereformerne og elreformen er andre eksempler på lovgivning, der forbedrer erhvervenes rammebetingelser. De direkte omkostninger, som opgjort i tabel 6.1, er derfor - alt i alt - kun en del af det billede, der kan tegnes af regeringens påvirkning af danske virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Tabel 6.1, Økonomiministeriet, Økonomisk Oversigt, København august 1999 og egne beregninger

56 DE DIREKTE OMKOSTNINGER FOR ERHVERVENE KAPITEL 6 Der er tre forhold, som man skal være opmærksom på ved opgørelsen af de direkte omkostninger for virksomhederne af de nye lovforslag siden 1992/93. For det første er de direkte omkostninger opgjort som ændringen i betalingerne mellem virksomheder og statskasse før, der er taget højde for, at virksomhederne kan vælte en del af belastningen over i priserne til forbrugeren eller ned i lønnen til de ansatte. Det er i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes i resten af denne rapport. På denne måde overvurderer opgørelsen den samlede belastning af virksomhederne som følge af ny lovgivning. For det andet er belastningen opgjort før skat. Hvis fx en virksomhed bliver pålagt en miljøafgift, er belastningen målt ekskl. den reduktion i overskuddet og dermed lavere selskabsskat, virksomheden også kan opleve. Den anvendte metode til opgørelse af de direkte omkostninger har den fordel, at omkostningsvirkningen før skat kan sammenlignes direkte med en fradragsberettiget lønsum. Det er i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes i resten af denne rapport. Endelig for det tredje er ændringer i ejerbeskatning ikke medtaget. Virkningen for virksomhedernes konkurrenceevne af beskatning af virksomhedernes ejere er vanskeligere at skønne over end virkningen af skatter rettet direkte mod virksomheden. Dette skyldes, at virkningen for virksomhederne af ejerbeskatningen ofte sker indirekte gennem kapitalmarkedet, hvilket betyder, at man ikke altid kan forvente fuldt gennemslag. Det er også i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, der anvendes i resten af denne rapport. I resten af dette kapitel gennemgås kort de love, der har haft den største indvirkning på virksomhedernes direkte omkostninger siden folketingsåret 1992/ skattereformen giver anledning til den største enkeltstående belastning. Fire elementer forklarer 90 pct. af de øgede omkostninger for erhvervslivet: Aftrapning af udlandslempelsen, ændring i ejendomsavancebeskatningen, indførelse af arbejdsgiverbidrag og forhøjelse af benzin- og dieselafgift. Love fra folketingsårene 1993/94 og 1994/95 medfører et fald i erhvervenes direkte omkostninger på tilsammen knap 700 mio. kr. i år Faldet kan henføres til en række mindre ændringer i bl.a. vægtafgiften og ansvarsforsikringsafgiften samt indførelse af en begrænset fradragsret for moms på udgifter til hotelophold og restaurationsbesøg. Energipakken fra folketingsåret 1994/95 forøger CO 2 -afgifterne på erhvervenes energiforbrug. Energi i virksomhederne beskattes nu med tre forskellige afgiftssatser, der pålægges afhængigt af anvendelsen af energien. Afgifterne føres tilbage til erhvervene gennem en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget, forøget ATPkompensation, investeringstilskud og en pulje til mindre virksomheder. Erhvervene skulle derfor i princippet ikke blive belastet af energipakken. En nylig evaluering af energipakken viser, at merafgifterne overstiger tilbageføringen i perioden Samlet set overstiger merafgifterne tilbageføringen med ca. 245 mio. kr. 2 Fra år 2000 overstiger tilbageføringen imidlertid merafgifterne. Det skyldes, at tilbageføringen er afhængig af en voksende lønsum, mens afgifterne afhænger af et stagnerende energiforbrug. Den voksende tilbageføring kommer alle danske virksomheder til gode, fordi den hovedsageligt gives gennem en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget. Set over hele perioden overstiger tilbageførslen samlet set merafgifterne. Der er derfor tale om fuld tilbageføring til erhvervene samlet set, som lovet ved pakkens vedtagelse. Virkningerne af energipakken er indregnet i tabel 6.1. Arbejdet i Industriens Udviklingsgruppe i foråret 1999 gjorde det imidlertid klart, at fremstillingserhvervene var blevet belastet væsentlig hårdere end forventet ved energipakkens tilblivelse. Omvendt var andre brancher blevet belastet mindre end forventet. Industriens Udviklingsgruppe foreslog derfor en revision af energipakken, der sikrede en større tilbageføring til industrien 3. Den samlede virkning af revisionen skulle imidlertid være neutral i forhold til erhvervslivet. På baggrund af anbefalingerne fra Industriens Udviklingsgruppe vil regeringen i efteråret 1999 foreslå en revision af energipakken. 2 Virkningerne af afgiftsforhøjelserne i Pinsepakken er medtaget i beregningerne, jf. Erhvervsministeriet m.fl., Evaluering af Grønne afgifter og erhvervene, København Jf. Industriens Udviklingsgruppe, Udviklingen i industriens markedsandele, forklaring på ændringerne samt forslag og anbefalinger, juni Notatet kan læses på Industriens Udviklingsgruppes hjemmeside

57 DE DIREKTE OMKOSTNINGER FOR ERHVERVENE KAPITEL 6 Love fra folketingsåret 1995/96 indebærer en stigning i erhvervenes omkostninger på 600 mio. kr. Den væsentligste stigning skyldes en forhøjelse af arbejdsgivernes ATP-bidrag. Alle love med omkostningsvirkning var fuldt indfaset i Love fra folketingsåret 1996/97 medfører en stigning i erhvervenes omkostninger på 960 mio. kr. i år Lovene med de største omkostningsmæssige konsekvenser er ændringen af registreringsafgiften, fremrykningen af afregningen af feriepenge samt ændring af tinglysningsafgiften. Love, som medfører et fald i omkostningerne, var bl.a. tilskud til voksenlærlinge, nedsættelsen af taksterne på Storebælt samt gebyrnedsættelser for mindre virksomheder. Love fra folketingsåret 1997/98 medfører en stigning i de direkte omkostninger på 1,9 mia. kr. i år Stigningen i de direkte omkostninger skyldes hovedsageligt en række justeringer på skatteområdet. Kredittiden på landbrugsmoms og registreringsafgift blev afkortet, energiafgifterne blev forhøjet og afskrivningsreglerne blev ændret. Vandmiljøplan II har speciel betydning for landbruget, da den øger erhvervets direkte omkostninger med ca. 400 mio. kr. i år De vigtigste lempelser er en tilskudsordning til innovationsmiljøerne, ændring af ejernedslaget samt delvis momsfradragsret ved billeasing. Stigningen i de direkte omkostninger for erhvervene i folketingsåret 1997/98 kan ikke ses uafhængigt af folketingsåret 1998/99. En del af de lovforslag, der fx blev lagt frem i forbindelse med Pinsepakken i foråret 1998, blev først vedtaget det følgende folketingsår. Folketingsåret 1998/99 letter de direkte omkostninger for erhvervene med 2,4 mia. kr. i år Herudover bliver aktieomsætningsafgiften afskaffet, hvilket gav en lettelse på 1 mia. kr., som er medtaget under ændringer i ejerbeskatningen. Den væsentligste lempelse i folketingsåret 1998/99 er en sænkelse af virksomheds- og selskabsskatten med 2 procentpoint, hvilket giver erhvervene en omkostningslettelse i 1999 på ca. 2,7 mia. kr. Desuden vil den sidste del af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag blive afskaffet fra år Samlet set medfører lovgivning fra folketingsåret 1997/98 og folketingsåret 1998/99 en lettelse for erhvervene på 0,5 mia. kr. i år 2000, når der ses bort fra ændringer i ejerbeskatningen. Stigningen i erhvervsfremmebevillingerne siden 1993 har betydet en lettelse af erhvervenes omkostninger. Erhvervsfremmebevillingerne er steget med 0,7 mia. kr 6. Blandt de større poster kan nævnes forhøjede bevillinger til forskning og udvikling, miljøstøtte og værftsstøtte. 4 Der ses i opgørelsen bort fra overenskomstindgrebet, jf. i øvrigt Erhvervsministeriet, Regulering af Erhvervslivet 1997/98, København Arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag blev reduceret væsentligt som en del af tilbageførslen af de grønne afgifter, jf. gennemgangen ovenfor. 6 Erhvervsfremmebevillingerne er ekskl. hjemmeservice, energitilskud mv

58 BILAG 1 Bilag 1. Fortsat metodeudvikling i Testpanelet Formålet med Testpanelet er at vurdere de forventede administrative konsekvenser af nye love og regler. Vurderingerne skal bruges, når regeringen og Folketinget overvejer, hvilke fordele og ulemper der vil være ved at ændre en lov eller at indføre en ny. Derfor er det vigtigt, at vurderingerne giver et troværdigt signal om de administrative konsekvenser. Erhvervsministeriet arbejder hele tiden på at forbedre metoderne. Her bliver de erfaringer, der er indhøstet i det seneste år gennemgået. Og de forbedringer, der er sket, bliver beskrevet. Testpanelet giver et fingerpeg om administrative konsekvenser Der er store usikkerheder forbundet med resultaterne fra Testpanelet. Det er der flere grunde til. Virksomhederne i Testpanelet vurderer de administrative konsekvenser, inden reglerne er gennemført. Derfor er det virksomhedernes forventninger, der måles. Man måler ikke, hvordan reglerne rent faktisk påvirker virksomhederne. Hvis virksomhederne skal vurdere en ændring af en lov, som virksomhederne sjældent er i berøring med, kan det være svært at gennemskue konsekvenserne. Det er lettere for virksomhederne at vurdere konsekvenserne af at ændre noget, de allerede er fortrolige med. En anden kilde til usikkerhed er, at virksomhederne i Testpanelet kun modtager en kort forklaring af lovforslaget sammen med spørgeskemaet. Det kan være svært for myndighederne at give en kort og præcis forklaring af en teknisk ændring i et kompliceret regelsæt. En dårlig forklaring af forslaget kan betyde, at virksomhederne overvurderer eller undervurderer konsekvenserne. Erfaringerne har vist, at det fortrinsvis er de virksomheder, der forventer, at lovforslaget medfører administrative byrder, som udfylder spørgeskemaet. Når svarene skal opregnes til at gælde for hele erhvervslivet, betyder det, at de administrative konsekvenser bliver overvurderet. 115