På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere. også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde.

Transkript

1 SÅDAN GØR VI November 2013 Tema: It i undervisningen Investering i udstyr og uddannelse sætter skub i brugen af pædagogisk it Side 4 Mediepatrulje på Gug Skole videreudvikles i forskningsprojekt Side 5 Nye muligheder i undervisningen På Bislev Skole har alle elever og medarbejdere haft deres egne ipads Den lille landsbyskole havde stor lyst til at afprøve, jekter inden for digitalisering af undervisningen. siden marts i år. I landsbyordningens hvordan undervisningen i de forskellige fag kunne børnehave og DUS er de små tablets udvikles og nytænkes, hvis alle elever og medarbejdere havde en ipad. Derfor søgte og fik de mid- også blevet faste elementer i det pædagogiske arbejde. ler til Projekt IT 1t1-undervisning samt et tilhørende projekt Tidlig it-indlæring møntet på landsbyordningens børnehave. For børnehaven skulle også have Bislev Skole var godt i gang med at udarbejde en itstrategi, da Skole- og Kulturforvaltningen sidste år ipads, så man kunne undersøge effekten af at introducere børnene tidligt til den lille afsatte ekstraordinære puljemidler til udviklingspro- tablet. Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer december 2013 I børnehaven er der en ipad pr. to børn. De pædagogiske spil er både populære og lærerige. Fortsættes side 2

2 Skoleleder Christian Møller(th) har en gammel ipad2, mens lærer Mikael Jensen har en af de 90 nyindkøbte ipad4 med kraftigt beskyttelsescover. Christian Møller viser et af de 10 Apple-tv, der er monteret i klasseværelserne for at sikre mulighed for fremvisninger alle steder. En anden medietænkning Vi syntes og synes fortsat, at det giver mest mening at arbejde med ipads, i hvert fald på en skole som vores, hvor vi kun har eleverne til og med 6. klasse. IPads kan noget andet end bærbare computere. Det er let for eleverne at transportere dem og enkelt at bruge dem. De kan lave videoer, tage fotos, lave dukketeater, billedbøger og alt muligt andet. IPads åbner for en anden medietænkning. For andre måder at formidle og udtrykke sig på. Børnehaveklassebørn kan ikke skrive et svar med bogstaver. Men de kan indtale svar. De kan tegne, forklare og fortælle, siger skoleleder Christian Møller. Lærer Mikael Jensen, der er it-ansvarlig, fremhæver, at der ikke er nær så meget vedligeholdelse på en ipad som på en computer. En anden væsentlig fordel er, at der sagtens kan arbejdes offline på en ipad, hvis eleverne har den med ud af huset, eller der ikke er netadgang i hjemmet. Når eleverne efterfølgende kommer i skole eller til et andet sted med netadgang, kan de umiddelbart dele deres produkter med hinanden og lærerne. Der er mange pædagogiske fordele ved at anvende en ipad, men computerne forsvinder ikke. Hvis man skal skrive en stil på fem sider eller løse en stor matematikopgave, er computeren klart at foretrække, siger Mikael Jensen, der har konstateret, at læreres og pædagogers fokus har ændret sig, siden de begyndte at anvende ipads i undervisningen i marts måned. Hvor kollegerne i starten gik meget op i at finde smarte apps, er der nu meget mere fokus på dét, der er sigtet med projektet nemlig at undersøge, hvordan ipads kan integreres i undervisningen som et pædagogisk værktøj, der øger undervisningens værdi. Vi skal ikke altid bruge ipads. Vi skal kun bruge dem, hvor det giver mening i forhold til det, der skal undervises i. IPads skal tænkes som et pædagogisk redskab på linje med en bog, en blyant osv., siger Mikael Jensen. Mikael Jensen gennemgår dagens opgaver punkt for punkt, inden eleverne finder deres ipads frem. Den tydelige struktur er god for mange elever. Obligatoriske studiekredse i alle fag Inden eleverne fik deres ipads i marts i år, havde Christian Møller og Mikael Jensen i samarbejde med Skoleafdelingen og skolebestyrelsen lagt en plan for implementeringen, der inkluderede opgradering af netværket samt montering af Apple-tv, projektorer og lærreder i alle undervisningslokaler. Samtlige ansatte, inkl. rengøringsassistenten, fik udleveret en ipad som julegave, og i januar-februar var alle medarbejdere i børnehave, skole og DUS på kurser i brugen af det nye værktøj. Sideløbende blev der etableret studiekredse i henholdsvis dansk, matematik, natur/teknik, engelsk, de praktisk musiske fag, DUS og børnehave, da skolen finder det vigtigt, at medarbejderne fortløbende drøfter de digitale muligheder i deres fag og deler viden, både internt og ud af huset. Vi har sagt, at tiden frem til sommerferien 2014 er en prøveperiode, hvor man frit kan forsøge sig frem. Indtil da er det et krav, at studiekredsene mødes mindst hver 6. uge, og at der udarbejdes et referat til projektets blog, så deres kolleger på andre skoler kan have glæde af de erfaringer, vi indhenter. Fra næste skoleår skal der arbejdes efter bestemte principper. Vi vil f.eks. have fastlagt, hvilke platforme vi vil anvende, så eleverne oplever, at alle lærere og pædagoger bruger de samme, siger Christian Møller. Eleverne lytter til små sætninger og gentager dem. Sætningerne optages, så Mikael Jensen kan høre og kommentere udtalen. Forældreundervisning Inden eleverne fik udleveret deres ipads, var forældrene inviteret til to aftenarrangementer på skolen. Den første aften handlede om elevernes brug af deres Fortsættes side 3 2

3 ipads i fritiden. Alle ipads er forsynet med et kraftigt cover, og forældrene fik at vide, at hjemmene ikke er erstatningsansvarlige, hvis coveret altid er monteret, og eleverne ellers følger de spilleregler, der er opstillet. Vi har lagt vægt på, at eleverne skal have lov til at bruge deres ipads alt det, de vil. Vi har haft to små glasskader på otte måneder, selvom deres ipads har været med på ferier rundt i Europa. Vi har nogle enkle regler, f.eks. at ipads ikke kan lide sand og regn, og at de helst ikke må tabes. Vi oplever, at eleverne passer godt på dem, fordi de føler ejerskab til dem og er stolte over at have dem, siger Mikael Jensen. På det andet forældremøde fik forældrene et kursus i brugen af ipads og de forskellige apps, så de kan hjælpe deres børn derhjemme. Forældrene har fået at vide, at de kan kontakte Mikael Jensen, hvis de løber ind i problemer med tabletten. Efter jul vil de blive inviteret til caféeftermiddage, hvor de kan lære mere. Der vil også blive holdt flere kurser for lærere og pædagoger. Strukturer og motiverer Eleverne er selvsagt også blevet instrueret i brugen af deres nye værktøj, men Mikael Jensen konstaterer, at det ikke krævede den store tid og energi. Børn har en intuitiv tilgang til ny teknologi og er gode til at videndele. Mange af eleverne er allerede milevidt foran lærerne i deres viden om tablettens muligheder. Brugen af ipads har ændret undervisningen på mange måder. I inklusionsøjemed har det stor betydning, at elever, der tidligere havde en it-ryg- Coveret må ikke fjernes, men det må gerne pyntes, så ejerskabet bliver mere tydeligt. Det er koncentrerede børn, børnehavepædagog Aase Bødker sidder med. Bislev Skole har rullende skolegang, og børnene er meget ivrige efter at få deres helt egen ipad, når de kommer i skole. sæk stående i klassen, nu ikke længere skiller sig pe dem, der har behov. Små fremlæggelser af ud. Når alle sidder med høretelefoner, er der ingen, bøger, videoer og tekster er der mange af, så der kan se, om en læsesvag får læst sine tekster denne del af elevernes kompetencer styrkes også. op. Vi kan se, at mange elever profiterer af den IPad en giver mange fantastiske muligheder i struktur, der ligger i at arbejde med ipads. Under - undervisningen. I indskolingen er der f.eks. en visningen bliver mere visuel, og det er tydeligt, at dreng, der har været i Skotland. Han kom hjem ipad en motiverer især drengene mere end et løst med en lille bog med tekst og fotos, som han viste opgaveark, siger Christian Møller. for de andre i klassen. Det lærte han meget af, og det betød samtidig, at klassen kunne tale om Instruktionsvideoer Skotland på en helt anden og mere nærværende Mikael Jensen laver indimellem små instruktions - måde, siger Christian Møller. videoer, som han lægger ud på en klasses fællesgruppe på Showbie. Så kan eleverne selv gå ind og kigge, hvis der er en opgave, de ikke kan finde ud af. I matematik beder han nogle gange eleverne bruge appen Explain Everything. Her skal de Pædagogiske beslutninger optage en video, hvor de forklarer, hvordan de har løst en opgave. Opgaven gemmes i deres konto, Eleverne på Bislev Skole må bruge deres så de altid kan gå tilbage og finde den, hvis de ipads alt det, de vil i fritiden. senere ikke kan huske, hvordan de f.eks. løste en IPads ene må aldrig bruges i frikvartererne, da skolen ønsker, at eleverne skal udfol- ligning. I engelsk arbejder vi tit med appen Bitsboard. de sig fysisk. Her skal eleverne f.eks. lytte til sætninger, som de I DUS en må eleverne bruge deres ipads selv skal gentage og optage på deres konto. På frit til spil én gang om ugen. Vil nogle elever den måde får alle godt træning i at læse op, og jeg tage billeder eller optage en video i DUS en, får hørt alles stemmer. Når de selv kan høre, hvad kan de bede om lov til at bruge deres ipads de har læst op, bliver de også mere kritiske. De andre dage. øver mere, fordi de gerne vil have, det lyder godt, Skole og DUS har talt meget etik med eleverne hvornår og hvordan man må fotogra- når jeg skal høre det, siger Mikael Jensen. I engelsk arbejder eleverne også en del med at fere hinanden. Indtil videre har der ikke været fremstille små e-bøger på Book Creator. Mikael problemer med etikken. Jensen indleder typisk timen med at gennemgå Læs mere på: dagens opgaver, og den strukturerede arbejdsform frigør tid, som han kan bruge til at gå rundt og hjæl- 3

4 Skub i brugen af pædagogisk it Forbedret infrastruktur, kompetenceløft til lærerne og enheder til mellemtrinnet har sat fart i digitaliseringen af undervisningen. Det er ikke nok at afsætte midler til indkøb af it-udstyr til undervisningen. Netværk og anden teknik på skolerne skal være i orden, og lærerne skal være klædt på til at arbejde pædagogisk med it. Derfor er Aalborg Kommunes satsning på udbredelsen af it i undervisningen tilrettelagt som en trebenet indsats, hvor forbedring af infrastrukturen går hånd i hånd med kompetenceløft til alle lærere og investering i ipads eller andre enheder til elever på årgang og alle lærere. Da ønsket har været, at uddannelsen af medarbejderne skulle være så praksisnær som muligt, er kurser og oplæg flyttet ud på skolerne. Skoleafdelingen har oprettet et instruktørkorps bestående af seks lærere såkaldte fyrtårne, der har timer til at hjælpe og inspirere skolerne frem til sommerferien. Samtidig har skolerne fået timer til at udpege faglige koordinatorer, der skal arrangere studiekredslignende aktiviteter inden for faget. Skolerne kan f.eks. trække på fyrtårnene i forbindelse med studiekredsene. De fleste af fyrtårnene er tilknyttet PLC på deres skoler. De er udvalgt, så de dækker de forskellige fag, siger konsulent Flemming Holt fra Pædagogisk itteam, PITT, der koordinerer og fordeler fyrtårnenes arbejde rundt på skolerne. I forbindelse med indkøbet af ipads tilbyder Apple via kursusvirksomheden Kompas at undervise lærere på de mange skoler, der har valgt at anskaffe ipads. Der tilbydes to moduler. Hvis skolen har brug for yderligere undervisning, f.eks. til det helt grundlæggende, forestår fyrtårnene denne undervisning i samarbejde med Hans Hylleberg fra PITT. Fagboxen.blogspot.dk Et vigtigt element i fyrtårnenes og PITT s arbejde er at styrke videndelingen og komme med nye input og ideer til undervisningen. Det foregår blandt andet på den nyoprettede blok, Fagboxen.blogspot.dk, hvor fyrtårnene, de faglige koordinatorer og alle øvrige lærere kan videndele og udveksle erfaringer. Fagboxen vil løbende blive udbygget med information om nye apps og gadgets, nye undervisningsmaterialer, spændende forløb, billeder, appetizers m.v. Der kan søges under det enkelte fag, og er man i tvivl om noget, kan man skrive direkte til fyrtårnene. I startfasen har det primært været fyrtårnene, der har lagt materialer ud, men håbet er, at stadig flere lærere vil bidrage med tips til undervisningen og kommentarer i bloggen. Skoleledelser i følgegruppe På ledelsesniveau er der etableret en følgegruppe, der jævnligt mødes med repræsentanter fra forvaltningen for at følge op på implementeringen af den pædagogiske it. Status ved indgangen til december er, at basisinfrastrukturen stort set er på plads alle steder, og at de mange enheder stort set er leveret. Et EU-udbud af de kraftige covers, der er valgt til ipads ene, har forsinket udleveringen af elevernes ipads, men de sidste skoler modtager deres covers i disse dage. Fagboxen.blogspot.dk udbygges løbende med præsentation af nye undervisningsmaterialer. Her er det et godt tips til engelskundervisningen. Enkelte skoler har ønsket at anskaffe ChromeBooks og UltraBooks. Leveringen af disse har også været forsinket af EU-udbud, men det forventes, at alle skoler har modtaget alt udstyr inden jul. Ved årets udgang råder skolerne i alt over ca stationære og bærbare pc er og ca enheder (ipads, Ultrabooks, Chromebooks, bærbare og Windows tablets) til undervisningen. Dertil kommer, at mange elever selv medbringer smartphones, bærbare m.v., som også anvender skolernes net. Pt. er der i gennemsnit ca enheder på det trådløse net om dagen. Da antallet forventes at stige kraftigt, fortsætter udviklingen af infrastrukturen. Den største udfordring er den samlede internetforbindelse, som anvendes af alle skoler. Der er bestilt opgradering til højere hastighed, men opgraderingen trækker ud. De seks fyrtårne Henriette Hjelm Hansen, Gug Skole Anja Emilie Madsen, Vodskov Skole Hanne Ørtved, Sønderholm Skole Marianne Uhrenholt, Sønderholm Skole Klaus Lundegaard, Filstedvejens Skole Anders Møller Jakobsen, Filstedvejens Skole Følgegruppen med skoleledere Ole Lindholm, Sofiendalskolen Rune Træholt, Nøvling Skole Rasmus Jensen, Vester Hassing Skole Jens Foldtved, Sønderholm Skole Claus Drachmann, Vaarst-Fjellerad Skole Peter Hansen, Seminarieskolen Desuden indgår it-chef Erik Mouritsen samt Flemming Holt, Hans Hylleberg og Merete Hau gaard Jensen fra Skoleaf de lin gen i gruppen. 4

5 De er vilde med at lære nye programmer og vilde med at lære kammeraterne at bruge dem. Maja (tv), Oliver, Mie og Astrid synes, det er spændende at være med i mediepatruljen. Mediepatrulje videreudvikles i ministerielt forskningsprojekt Gug Skoles mediepatrulje har sikret skolen status som digital demonstra - tionsskole i et landsdækkende forskningsprojekt, der skal øge anvendelsen af it i undervisningen. Da Skole- og Kulturudvalget i Aalborg i 2012 uddelte puljemidler til skoler, der søgte støtte til udviklingsarbejder inden for pædagogisk it, var Gug Skole blandt de ni skoler, der blev tilgodeset. Skolen har de sidste to år haft en mediepatrulje bestående af en håndfuld it-interesserede elever, der underviser andre elever i brugen af it-udstyr og programmer. Puljemidlerne gjorde det bl.a. muligt at ansætte en informatikstuderende et halvt år i et studiejob, hvor han bl.a. skulle videreuddanne mediepatruljen. I samme forbindelse fik de unge i mediepatruljen hver en computer stillet til rådighed. Nu har arbejdet med mediepatruljen ført endnu et udviklingsarbejde med sig. Gug Skole er blandt de 21 skoler, som Undervisningsministeriet har udnævnt til digital demonstrationsskole i et forskningsprojekt, der skal afprøve nye digitale læringsmidler og nye digitale veje til at udbrede brugen af it i undervisningen. Inddrages i undervisningsforløb Projektet skydes først for alvor i gang omkring nytår, så de fire elever i mediepatruljen venter ligesom skolens it-vejleder Henriette Hjelm Hansen spændt på, hvad der helt konkret skal arbejdes med. Det forventes dog, at mediepatruljen i større eller mindre grad skal involveres i fire undervisningsforløb på henholdsvis 1., 3., 6. og 8. årgang. Forløbene tilrettelægges i samarbejde med forskere fra universiteter og professionshøjskoler og gennemføres i foråret I næste skoleår gentages forløbene, så det kan afdækkes, om der er sket en progression i brugen af de digitale læringsmidler. At lære og lære videre Da mediepatruljen blev etableret for to år siden, var det som et tilbud, de unge i udskolingen frivilligt kunne melde sig til efter skoletid. Henriette Hjelm Hansen underviste dem i forskellige programmer og gadges som bl.a. bee-bot robotter og talende bokse. Efterfølgende var eleverne med til at undervise i bl.a. børnehaveklassen og på 3. årgang. I en periode indgik mediepatruljen i et forløb, hvor to elever fra hver klasse blev uddannet i udprintning, brugen af apps m.v., så de nu fungerer som superbrugere i deres klasser. Da studiejobberen blev ansat, blev uddannelsen af mediepatruljen intensiveret til stor glæde for patruljemedlemmerne, der finder det meget spændende at lære mere om de digitale muligheder. Det er sjovt at lære de forskellige programmer at kende. I min klasse hjælper jeg både kammeraterne og min lærer. Hver gang jeg har lært noget nyt hos mediepatruljen, laver jeg en lille fremlæggelse, Fortsættes side 6 5

6 På kan klasserne bl.a. finde små instruk - tionsvideoer, som mediepatruljen har lavet. Henriette Hjelm Hansen: Nogle lærere er rigtig gode til at udnytte, at de unge fra medie - patruljen kan lære klassekammeraterne meget. hvor jeg viser klassen, hvordan man f.eks. skal bruge et program, siger Oliver fra 8. årgang. Mediepatruljen har oprettet en hjemmeside, medie patrulje ngugskole. - wordpress.com, hvor de for klarer skolens elever om brugen af forskellige programmer. De har også udarbejdet tre instruktionsvideoer om oprettelse af dokumenter på google drev, aktivering af google drive og indsættelse af animationer på prezi. De håber, at eleverne rundt i klasserne vil bruge videoerne flittigt, og at klasserne i det hele taget vil spørge dem til råds, hvis de er i tvivl om noget. Nye bud på brugen I perioden, hvor studiejobberen var ansat, mødtes mediepatruljen med ham hver uge. De lærte meget nyt, men skolens øvrige elever og lærerstaben nød også godt af hans undervisning, idet han var rundt og undervise klasserne i brugen af ipads og Google Apps. Nu er studiejobberen rejst, og Henriette Hjelm Han sen har igen overtaget undervisningen af medie patruljen. Nu mødes jeg med mediepatruljen ca. en gang om måneden. Deres klasser har helt sikkert glæde af det, de lærer. Nogle af deres lærere er rigtig gode til at lytte til dem og udnytte, at de ved meget om it. Jeg ville meget gerne sende dem rundt i de andre klasser, men tre af dem går nu i 9. klasse, så jeg er ked af at trække dem for meget ud af undervisningen. Jeg er spændt på, om konsulenterne i demonstrationsprojektet har nogle gode bud på, hvordan man kan inddrage mediepatruljen mere i undervisningen i andre klasser, uden at det går ud over deres egen læring. De vil jo rigtig gerne lære fra sig, siger Henriette Hjelm Hansen. I demonstrationsprojektet skal Gug Skole udveksle erfaringer med fire skoler fra Esbjerg, Silkeborg, Sønderborg og Vordingborg kommuner. Det overordnede tema for de fem skolers projektarbejde er It i den innovative skole nye kompetencer, nye organisationsformer i det 21. århundrede. Aalborg Kommune er repræsenteret med endnu en skole i de ministerielle it-forsøg, idet Filstedvejens Skole sammen med fire andre skoler er udvalgt til at arbejde med Elevernes egenproduktion og elevindragelse. Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk