SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE. Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud"

Transkript

1 SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud

2 SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRE- SAMARBEJDE MØDEGUIDE OG VÆRKTØJER TIL SAMARBEJDE MED OG INDDRAGELSE AF FORÆLDRE TIL TOSPROGEDE BØRN I DAGTILBUD

3 Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Forfattere: Mette Wybrandt (Amondo) og tosprogskonsulent Beata Engels Andersson (Lyngby-Taarbæk Kommune) Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal København K T: M: sm@sm.dk 1. oplag, 1. udgave, november 2013 ISBN: Online ISBN: Publikationen i elektronisk form er tilgængelig via: Grafisk design: Schwander Kommunikation Foto og tegninger: Ole Schwander Produceret af Schwander Kommunikation Printed in Denmark 2013 Tak til personale, tosprogede forældre og børn i Børnehuset Carlshøj, Børnehuset Kastaniehuset, Børnehuset Stoppestedet og Børnehuset Vandpytten i Lyngby -Taarbæk Kommune.

4 VELKOMMEN Denne mappe indeholder en mødeguide, som I kan bruge på personalemøder. Den er en håndsrækning, når I skal diskutere, hvordan I kan udvikle jeres samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn. Mødeguiden skal føre jer igennem en refleksion over, hvordan I kan skabe tillid gennem dialog, og hvordan I kan inddrage forældrene i barnets sproglige udvikling både i dagtilbuddet og derhjemme. I kan vælge at bruge guiden i sin helhed eller vælge de emner og øvelser ud, som I finder interessante og relevante. Til hvert emne i mappen er der en tidsangivelse, som fortæller, hvor lang tid det cirka vil tage at gennemføre øvelser og drøftelser på et personalemøde. Denne mappe kan bruges af dagtilbud, dagpleje mv. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 3

5 EMNEOVERSIGT Emne 7 Evaluering af vores initiativer Emne 1 Erfaringer og viden om forældresamarbejde Emne 2 Dialog og kontakt med forældrene Emne 6 Handlinger og initiativer fremover Tosprogede børns sprog Emne 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser Emne 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet Emne 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling Sprogstimulering og forældresamarbejde side 4

6 SÅDAN BRUGER I MØDEGUIDEN PÅ ET PERSONALEMØDE FØR MØDET Indhold og tidsplan: Som ansvarlige for planlægningen af personalemødet kan I begynde med at kigge på planlægningsarket på næste side. Her får I et overblik over de emner og øvelser, som mappen indeholder. I kan også skrive ned, hvornår I vil holde møde om de forskellige emner. Under hvert faneblad finder I inspiration til, hvordan I kan komme rundt om emnet på personalemødet: Introark: På Introarket finder I baggrundsviden og tips til, hvordan I som mødeledere kan tilrettelægge processen på mødet. Øvelser: Under hvert emne er der forskellige øvelser, som I kan kopiere til deltagerne inden mødet. Ekstraøvelserne kan I bruge som supplement på mødet, eller I og jeres kollegaer kan lave ekstraøvelserne mellem to personalemøder. PÅ MØDET Inddel personalet i mindre grupper på 3-4 personer. Introducer det emne, I skal arbejde med på mødet. Uddel og gennemfør de øvelser, I har valgt. Lav en fælles opsamling på øvelserne og aftal, hvilke nye handlinger og initiativer I vil sætte i gang i jeres institution. TIP I kan finde inspiration til forskellige opsamlings- og handlingsøvelser under fanebladet Emne 6: Handlinger og initiativer fremover. EFTER MØDET Opsamlingsark: Skriv ind på Opsamlingsarket, hvilke initiativer I har besluttet at sætte i gang inden for hvert emne, så I kan huske hinanden på det i hverdagen og næste gang, I mødes. Husk at finde tid til et evalueringsmøde, hvor I får fulgt op på de initiativer, I sætter i gang. I kan finde inspiration til evalueringsmødet under det sidste faneblad Emne 7: Evaluering af vores initiativer. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 5

7 PLANLÆGNINGSARK TIL MØDELEDER EMNE TIL MØDET EMNE 1: ERFARINGER OG VIDEN OM FORÆLDRESAMARBEJDE Introark Øvelse: Forventningsafstemning Ekstraøvelse: Debat om forældresamarbejde 40 MIN. EMNE 2: DIALOG OG KONTAKT MED FORÆLDRENE Introark Øvelse: Omvendt brainstorm om kommunikation med forældre Ekstraøvelse: Fotocollage hvordan oplever forældrene vores kommunikation? EMNE 3: FORÆLDREINDDRAGELSE GENNEM FÆLLES AKTIVITETER OG OPLEVELSER Introark Øvelse: Fælles aktiviteter med forældrene Forældreaktivitet (tomt skema) Ekstraøvelse: Walk-and-talk i lokalområdet 35 MIN. 45 MIN. EMNE 4: FORÆLDREINDDRAGELSE MED FOKUS PÅ BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Introark Øvelse: Kortspil om sprog og forældreinddragelse EMNE 5: DIALOG MED FORÆLDRENE OM SPROGSTIMULERING I HJEMMET Introark Øvelse: Planlæg forældremøde/ dialogmøde om sprogstimulering i hjemmet 45 MIN. 45 MIN. EMNE 6: HANDLINGER OG INITIATIVER FREMOVER Introark Øvelse: Tidslinje med post-its Øvelse: Afstemning med streger 20 MIN. Øvelse: Postkort fra fremtiden Øvelse: Kort over initiativer til forældresamarbejde EMNE 7: EVALUERING AF VORES INITIATIVER Introark Øvelse: Hvordan er det gået, og hvad skal vi nu? 40 MIN. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 6

8 OPSAMLINGSARK TIL MØDELEDER VIGTIGE POINTER OG BESLUTNINGER HVEM HAR OPGAVEN? EMNE 1: Erfaringer og viden om forældresamarbejde EMNE 2: Dialog og kontakt med forældrene EMNE 3: Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser EMNE 4: Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling EMNE 5: Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet EMNE 6: Handlinger og initiativer fremover EMNE 7: Evaluering af vores initiativer Sprogstimulering og forældresamarbejde side 7

9 EMNE 1 Erfaringer og viden om forældresamarbejde EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover EMNE 7 Evaluering af vores initiativer Ordliste og kildefortegnelse

10 EMNE 1 Erfaringer og viden om om børns forældresamarbejde sproglige udvikling EMNE 1 ERFARINGER OG VIDEN OM FORÆLDRESAMARBEJDE INTROARK FORSKELLIGE FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET 40 MIN. Forældre og pædagoger kan have forskellige opfattelser af, hvad formålet med at gå i daginstitution er og hvad formålet med forældresamarbejdet er. Især for nyankomne forældre kan det være uklart, hvad formålet med at gå i daginstitution er, hvad institutionen forventer, og hvad der forventes af forældre i den sammenhæng. I oplever måske, at personale og forældre har meget forskellige forventninger til samarbejdet fx med hensyn til, hvad forældrenes rolle er, og derfor er det en god idé, at I afstemmer forventninger til samarbejdet med forældrene. ALLE FORÆLDRE VIL DERES BØRN DET BEDSTE Alle forældre vil deres børn det bedste og er interesserede i at bidrage og støtte deres børns udvikling, og alle forældre har kompetencer og livserfaringer, som I kan inddrage i institutionen. Når I som pædagoger viser interesse for forældrenes erfaringer og skaber fælles oplevelser, opbygger I tillid og giver forældrene et godt fundament for at kunne understøtte deres børns sproglige udvikling. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 9

11 EMNE 1 Erfaringer og viden om forældresamarbejde TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, hvorfor I skal arbejde med emnet: Erfaringer og viden om forældresamarbejde på mødet, og hvad I ønsker at få ud af det. Du kan fx fortælle om noget af det, der står i teksten på den forrige side. Et godt forældresamarbejde i børnehaven vil altid være en god investering, det får forældre til at føle sig velkomne, minimerer misforståelser og gør det også nemmere for forældrene at på sigt indgå i det forpligtende samarbejde i skolen. TRIN 2 ERFARINGER: Tag en runde i hver gruppe, hvor hver person på skift fortæller, hvad de tænker i forhold til spørgsmålet: Hvilke erfaringer har jeg med samarbejdet med forældre til tosprogede børn? Brug ca. 1 minut pr. person. Lav en kort opsamling fra hver gruppe. TRIN 3 ØVELSE: Kopier arket med øvelsen Forventningsafstemning på næste side, og del det ud til hver gruppe. Lad hver gruppe lave øvelsen brug ca. 15 minutter. TRIN 4 OPSAMLING: Tag en runde, hvor hver gruppe fortæller de vigtigste pointer, de har talt om. Skriv evt. pointerne ned på flip-over papir. EKSTRAØVELSE: I kan lave øvelsen Debat om forældresamarbejde, hvor I får diskuteret jeres holdninger til samarbejdet med tosprogede forældre. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 10

12 EMNE 1 Erfaringer og viden om forældresamarbejde ØVELSE FORVENTNINGSAFSTEMNING HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At overveje hvilke forventninger og behov forældrene har, og hvordan vi kan imødekomme dem. SÅDAN GØR I: Sæt jer sammen parvis. Forestil jer selv i rollen som mor eller far til et konkret tosproget barn i jeres institution, og se på jer selv som pædagog/medhjælper med forældrenes øjne. TAL OM FØLGENDE SPØRGSMÅL: Hvilke ønsker og forventninger tror jeg, forældrene har til vores dialog og samarbejde? VEND NU TILBAGE TIL JERES EGEN ROLLE, OG TAL OM SPØRGSMÅLENE: Hvad kan jeg i hverdagen gøre for at anerkende og imødekomme forældrenes ønsker? Hvad gør mine kollegaer, som jeg kan lade mig inspirere af? Hvilke forventninger har jeg/institutionen til forældrene, som det er vigtigt, jeg fortæller dem om? Sprogstimulering og forældresamarbejde side 11

13 EMNE 1 Erfaringer og viden om forældresamarbejde EKSTRA ØVELSE DEBAT OM FORÆLDRE- SAMARBEJDE HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At diskutere, hvordan I oplever samarbejdet med tosprogede forældre. SÅDAN GØR I: Klip nedenstående udsagn ud og læg dem i en bunke på bordet. Deltagerne skiftes til at trække et udsagn fra bunken, læse det højt og diskutere udsagnet i gruppen. Er I enige/uenige i det, der står? UDSAGN: Tosprogede børns forældre bidrager positivt til udviklingen af vores institution Tosprogede forældre deltager ikke så meget og ved ikke nok om, hvor vigtigt samarbejdet med daginstitutionen er De største udfordring i samarbejdet med tosprogede forældre er sproglige De tosprogede børn er ikke noget problem for institutionen, men samarbejdet med forældrene giver os udfordringer Alle forældre er forskellige og har forskellige behov også de tosprogede Vi skal ikke tage særlige hensyn til de tosprogede forældre Vores viden om familierne er afgørende for vores arbejde med børnene Forældrene til tosprogede børn har selv gode løsninger på problemer omkring deres børn Forældre til tosprogede børn er bange for at komme til os, hvis der er noget, der bekymrer dem " " " " " " " " " " Sprogstimulering og forældresamarbejde side 12

14 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene EMNE 2 DIALOG OG KONTAKT MED FORÆLDRENE INTROARK SPØRG FORÆLDRENE OM DERES BARN 35 MIN. Forældre til tosprogede børn kan opleve, at deres meninger ikke bliver taget alvorligt. Derfor er det vigtigt at sikre en ligeværdig og anerkendende dialog med tosprogede forældre. I kan styrke den gode relation og forældrenes tillid til jer ved at stille forældrene nysgerrige og åbne spørgsmål om deres barn. På den måde får I viden om familien og viser interesse for barnet og dets behov, og I sikrer, at samtaler med forældrene ikke kun bliver envejskommunikation. GOD DIALOG GENNEM VÆRDSÆTTENDE SAMTALER I den værdsættende samtale lægges der vægt på at tale om det, vi ønsker, frem for det, der ikke virker. Eksempel: Spørger du forældrene om, hvorfor de aldrig har regntøj med til deres barn, får du nok forklaringer og undskyldninger som resultat. Men spørger du om, hvad for noget overtøj deres barn har på, når det regner, eller om forældrene har nogen spørgsmål til institutionens udendørsaktiviteter, får du formentlig et mere fremadrettet svar, som involverer dem aktivt. I den værdsættende samtale vælger vi at: Tale om det, der virker godt. Tale om den fremtid, vi ønsker og drømmer om. Tale i ressourcesprog: Vi kan Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler. Se forandring som noget, der sker i selve samtalen. OBS! Overvej, om der er behov for tolk for at kunne gennemføre en god dialog med forældrene. Tjek kommunens retningslinjer for brug af tolke. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 13

15 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, at I skal arbejde med emnet: Dialog og kontakt med forældrene. Du kan fx: Tage udgangspunkt i introarket på den forrige side. Give eksempler på, hvornår jeres dialog med forældrene går godt, og hvornår I oplever udfordringer. TRIN 2 ØVELSE: Kopier arket med øvelsen Omvendt brainstorm om kommunikation med forældre på næste side og del det ud til hver gruppe. Lad hver gruppe lave øvelsen brug ca. 20 minutter. TRIN 3 OPSAMLING PÅ ØVELSEN: Lav en kort opsamling fra hver gruppe. Skriv fx gruppernes forslag til kommunikation op på flip-over, så I kan se alles idéer. TRIN 4 HANDLINGER: For at få nogle af jeres idéer ført ud i livet kan du lade hver medarbejder sætte sit navn på den idé på flip-over-papiret, som denne brænder mest for at arbejde videre med. EKSTRAØVELSE: I kan lave øvelsen Fotocollage hvordan oplever forældrene vores kommunikation?, hvis I ønsker at få et større indblik i, hvordan tosprogede forældre oplever jeres skriftlige kommunikation. IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ Sprogstimulering og forældresamarbejde side 14

16 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene ØVELSE OMVENDT BRAINSTORM OM KOMMUNIKATION MED FORÆLDRE HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At overveje, hvordan vi kan forbedre vores mundtlige og skriftlige kommunikation med forældrene. SÅDAN GØR I: Svar først på spørgsmålet i venstre kolonne, skriv jeres svar ned undervejs brug ca. 10 minutter. Vend derefter jeres svar på hovedet og svar på spørgsmålet i højre kolonne brug ca. 10 minutter. I kan hente inspiration i boksen nedenunder. HVORDAN KAN VI SIKRE, AT VI IKKE FÅR EN GOD DIALOG OG KOMMUNIKATION MED FORÆLDRENE? Skriftlig kommunikation (opslagstavler, sedler, breve osv.) Eksempel: Hvis vi skriver lange breve med mange svære ord hjem til forældrene. HVORDAN KAN VI SIKRE, AT VI FÅR EN GOD DIALOG OG KOMMUNIKATION MED FORÆLDRENE? Eksempel: Vi skriver kun meget korte og klare beskeder med hjem, og vi giver sedlen personligt til forældrene. Mundtlig kommunikation (aflevere, hente, samtaler, møder osv.) Eksempel: Hvis vi taler i et meget abstrakt sprog og bruger lange sætninger. Eksempel: Stille nysgerrige spørgsmål, anerkendende samtaler, fx sige Hvordan vil det bedst kunne lade sig gøre for dig/jer at. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 15

17 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene HVORDAN KAN VI SIKRE, AT VI IKKE FÅR EN GOD DIALOG OG KOMMUNIKATION MED FORÆLDRENE? HVORDAN KAN VI SIKRE, AT VI FÅR EN GOD DIALOG OG KOMMUNIKATION MED FORÆLDRENE? Skriftlig kommunikation (opslagstavler, sedler, breve osv.) Mundtlig kommunikation (aflevere, hente, samtaler, møder osv.) Sprogstimulering og forældresamarbejde side 16

18 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene TIPS TIL KOMMUNIKATION MED TOSPROGEDE FORÆLDRE 1. Ryd ud i skriftlige beskeder på opslagstavler, og lad kun det vigtigste hænge. Brug i stedet pladsen på at vise billeder fra hverdagen. 2. Grin sammen fortæl og vis billeder af små sjove hændelser, du har oplevet med barnet. Det skaber tryghed og åbner for dialogen. 3. Tal konkret i stedet for abstrakt. Brug mange eksempler, vis ting og lokaler, og brug gerne fotos, illustrationer osv. af det, du taler om. 4. Vis forældrene, hvordan barnet er selvhjulpent, fx ved at barnet kravler op på en stol eller selv tager flyverdragt på. Spørg forældrene om oplevelser, de har med børnene derhjemme. 5. Inkluder forældrene i samtalen, så de føler sig ligeværdige. Sig ikke Her i Danmark gør vi 6. Vær tålmodig, giv forældrene tid til at svare, og formuler evt. dit spørgsmål på en anden måde, hvis forældrene ikke forstår det. 7. Vis at du hører, anerkender og respekterer forældrenes holdninger og meninger ved fx at stille uddybende spørgsmål, bede forældrene selv at komme med løsningsforslag og ved at udvise imødekommenhed og være løsningsorienteret. 8. Brug tolk, når der er behov for det. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 17

19 EMNE 2 Dialog og kontakt med forældrene EKSTRA ØVELSE FOTOCOLLAGE HVORDAN OPLEVER FORÆLDRENE VORES KOMMUNIKATION? HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At se på jeres institutions kommunikation, rutiner og indretning med forældrenes øjne, så I kan forbedre jeres kommunikation med forældrene. SÅDAN GØR I: Spørg en forælder til et tosproget barn, om de kan vise jer, hvad de ser og oplever i forbindelse med aflevering og hentesituationer. Tag billeder af det, de ser, og det, de fortæller, de lægger mærke til fx læser de på opslagstavlen? Kommer de med ind på stuen? Print billederne, og sæt dem op på en collage, som I tager med til et personalemøde. PÅ PERSONALEMØDET: Kig på billederne på jeres fotocollage, og tal om: Hvad ser forældrene, når de afleverer og henter? Hvilke beskeder læser de? Hvilke rum kommer de rundt i? Hvad fortalte forælderen, mens I tog billederne? Er der noget, der kommer bag på jer? Er der noget i jeres kommunikation, som I skal være opmærksomme på? Sprogstimulering og forældresamarbejde side 18

20 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser EMNE 3 FORÆLDREINDDRAGELSE GENNEM FÆLLES AKTIVITETER OG OPLEVELSER INTROARK 45 MIN. FÆLLES AKTIVITETER STYRKER TILLIDEN En god måde til at opbygge forældrenes tillid er ved at møde hinanden i mere uformelle situationer end samtaler og møder. Forældrene oplever, at det bliver lettere at kontakte personalet med spørgsmål i hverdagen, når personale og forældre har mødt hinanden gennem fælles aktiviteter som forældrekaffe, temaforældremøder, ture, sommerfest osv. Det gør det også lettere for forældrene at søge råd og vejledning hos personalet. INDDRAG FORÆLDRENES RESSOURCER En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at forældresamarbejdet kan lykkes, når forældrene er medskabere af de aktiviteter, som skal bære samarbejdet. Derfor er det vigtigt at involvere forældrene, når I skal arrangere fælles aktiviteter og arrangementer i institutionen. Find ud af, hvad forældrene kan byde ind med i forhold til jeres arrangementer. Det kan være at foreslå emner til et forældremøde, inddragelse i planlægning af indhold og aktiviteter på en tur for alle familier eller at udføre mindre praktiske opgaver i institutionen. Kort sagt, involver forældrene der, hvor de kan bidrage med noget. Vær nysgerrige på, hvordan I kan skabe en fælles oplevelse sammen med udgangspunkt i børnene, og undgå at fokusere på det, forældrene ikke kan bidrage med i forhold til den øvrige forældregruppe. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 19

21 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, at I skal arbejde med emnet: Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter. Du kan fx: Tage udgangspunkt i introarket på den forrige side. Give eksempler på, hvornår I har inddraget forældrene gennem fælles aktiviteter, hvor I får mulighed for at møde forældrene på en uformel måde. TRIN 2 ØVELSE: Kopier arkene med øvelsen Fælles aktiviteter med forældrene og Forældreaktivitet på de næste tre sider, og del dem ud til hver gruppe. Lad hver gruppe lave øvelsen brug ca. 30 minutter. TRIN 3 OPSAMLING PÅ ØVELSEN: Lav en kort opsamling fra hver gruppe. Skriv fx forslag til aktiviteter op på en flip-over, så I kan se alles idéer. TRIN 4 HANDLINGER: For at få nogle af jeres idéer ført ud i livet kan du lade deltagerne byde ind med, hvem der gerne vil arbejde videre med at planlægge forældreaktiviteter. EKSTRAØVELSE: I kan lave øvelsen Walk-and-talk i lokalområdet, hvis I ønsker at finde ud af, hvilke muligheder der er i forhold til fx mødesteder, aktiviteter og oplevelser i lokalområdet, som I kan inddrage i jeres forældrearrangementer. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 20

22 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser ØVELSE FÆLLES AKTIVITETER MED FORÆLDRENE HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At tale om og planlægge aktiviteter, hvor I kan få fælles oplevelser og skabe en uformel kontakt til forældrene og hvor forældregruppen kan lære hinanden at kende på kryds og tværs. SÅDAN GØR I: 1) Tag en runde ved bordet, hvor I taler om, hvornår I oplever at have en uformel kontakt til tosprogede forældre, hvor I lærer dem bedre at kende skriv stikord i skemaet nedenfor. Brug ca. 10 minutter. 2) Tal om, hvilke aktiviteter I kan lave med forældrene, så de får mulighed for at lære jer at kende på en uformel måde, hvor I inddrager forældrenes ressourcer, og hvor forældre lærer hinanden at kende på kryds og tværs. I kan udfylde skemaet Forældreaktivitet til at skrive det ned, I planlægger. Brug ca. 20 minutter. Hvad gør vi i hverdagen for at inddrage forældrene i institutionens aktiviteter og have uformel kontakt med dem? (fx i afleverings- og hentesituationer, med på tur osv.): Hvilke aktiviteter laver vi med forældrene, hvor de får mulighed for at lære os at kende på en uformel måde, og hvor forældre lærer hinanden at kende på kryds og tværs? (fx forældrekaffe, sommerfester, arbejdsdage, aktiviteter på forældremøder): Sprogstimulering og forældresamarbejde side 21

23 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser TIPS TIL FÆLLES AKTIVITETER MED FORÆLDRENE: Få uformel kontakt ved fx at holde forældrekaffe, og overvej, hvordan I kan sikre, at I kommer i dialog med forældrene. Vis forældrene, hvad børnene har lavet i forbindelse med et temaforløb. Måske kan de ældre børn dramatisere en oplevelse eller et eventyr, som forældrene kan se. Skab fælles oplevelser med forældrene fx en fælles tur for nye børn og forældre. Arranger fælles oplevelser, der involverer lokalområdet fx et loppemarked, teater, indsamlinger, udsmykning af boligområdet. Overvej, om børnene kan være med til et forældremøde, hvor I tager udgangspunkt i et tema, som børnene har beskæftiget sig med. Fx sundhed, skoleforberedende aktiviteter osv. Tænk nyt. Spørg forældrene, hvilke tidspunkter der passer dem, og hvilke temaer der skal til for, at de dukker op til et forældremøde. Lav en bogcafe en eftermiddag om måneden i forbindelse med at forældrene henter, hvor forældrene kan komme og læse en god børnebog eller spille et spil sammen med deres barn, få inspiration til dialogisk læsning, møde andre forældre, få en kop kaffe/the. Lån bøger på mange forskellige sprog til bogcafeen på (Statsbiblioteket, BiblioteksCenter for Integration) Sprogstimulering og forældresamarbejde side 22

24 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser FORÆLDREAKTIVITET HVILKEN AKTIVITET VIL I GENNEMFØRE? HVAD ER FORMÅLET MED AKTIVITETEN? HVEM SKAL DELTAGE I AKTIVITETEN? (FORÆLDRE, BØRN, SØSKENDE, PERSONALE, EVT. NOGEN UDEFRA) HVORDAN KAN VI INDDRAGE FORÆLDRENE AKTIVT OG GØRE DET MENINGSFULDT FOR DEM AT DELTAGE? HVEM ER ANSVARLIG FOR AT ARRANGERE AKTIVITETEN? HVILKE OPGAVER SKAL DER UDFØRES, FOR AT AKTIVITETEN KAN GENNEMFØRES? Opgave Hvornår? Hvem gør det? KOMMUNIKATION: HVEM SKAL HAVE NOGET AT VIDE OM AKTIVITETEN OG HVORDAN? Sprogstimulering og forældresamarbejde side 23

25 EMNE 3 Forældreinddragelse gennem fælles aktiviteter og oplevelser EKSTRA ØVELSE WALK-AND-TALK I LOKALOMRÅDET FORMÅL At personalet går en tur i lokalområdet for at finde ud af, hvilke muligheder der er i forhold til fx mødesteder, aktiviteter og oplevelser i området, som I kan tænke ind i forældrearrangementer. I kan også kigge på et kort over lokalområdet og gå en fiktiv tur. SÅDAN GØR I: Gå en tur, hvor I sammen oplever de muligheder, steder, oplevelser, samarbejdspartnere og ressourcer, der er i lokalområdet, som I kan bruge til at arrangere aktiviteter for børn og forældre. Mens I går rundt, kan I fx tale om: Hvad har vi, der er godt? Fx legepladser, naboer, bibliotek, skole, foreningsliv, grønne områder. Hvilke aktiviteter er der for børnefamilier i vores område? Hvilke aktiviteter kunne vi sætte i gang i samarbejde med andre i lokalområdet? Fx loppemarked, teater e.l. OPSAMLING: Når I er tilbage fra gåturen, kan I parvis eller i grupper tale om, hvilke idéer I har fået. I kan udfylde skemaet Forældreaktivitet, når I planlægger en konkret aktivitet. TIP I kan også lave walk-and-talk med forældrebestyrelsen eller i mindre grupper på et forældremøde. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 24

26 EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling EMNE 4 FORÆLDREINDDRAGELSE MED FOKUS PÅ BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING INTROARK 45 MIN. FÅ VIDEN OM BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING FRA FORÆLDRENE Forældrene ligger inde med en vigtig viden om deres barns sproglige udvikling. Derfor er det en god idé at spørge forældrene om, hvordan de oplever barnets sproglige udvikling både på dansk og modersmålet, og at inddrage forældrene i den løbende sprogevaluering. På den måde kan forældrene bidrage med viden om barnets sprog, og I kan få et fælles udgangspunkt for det videre arbejde med barnets sproglige udvikling i institutionen og derhjemme. FÅ HJÆLP FRA FORÆLDRENE TIL AT SYNLIGGØRE BARNETS MODERSMÅL At have mange sprog repræsenteret i en børnegruppe kan være med til at give alle børn sprogrigdom. Derfor er det en god idé at gøre barnets modersmål synligt i institutionens udsmykning og aktiviteter, og til det arbejde er forældrene en stor ressource. Synliggørelse af de tosprogede børns modersmål kan tænkes ind i fx leg, daglige gøremål fx borddækning, højtlæsning med konkrete ting, dramatiseringer, temaer, sang/musik/rytmik, spil, ture m.m. På den måde kan I sørge for, at det tosprogede barn bliver opfattet som én, der kan noget særligt ved at kunne to sprog og den øvrige børnegruppe kan få glæde af sprogrigdommen og udvikle deres sprogforståelse. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 25

27 EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, at I skal arbejde med emnet: Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling. Du kan fx: Tage udgangspunkt i introarket på den forrige side. Give eksempler på, hvornår I har inddraget barnets modersmål i jeres institution. TRIN 2 ØVELSE: Kopier arket med øvelsen Kortspil om sprog og forældreinddragelse på næste side, og del det ud til hver gruppe. Lad hver gruppe lave øvelsen brug ca. 30 minutter. TRIN 3 OPSAMLING PÅ ØVELSEN: Lav en kort opsamling fra hver gruppe. Skriv fx forslag op på flip-over, så I kan se alle hinandens idéer. TRIN 4 HANDLINGER: For at få nogle af jeres idéer ført ud i livet kan I lave en runde, hvor I aftaler, hvem der vil føre hvilke idéer ud i livet. Medarbejderne kan fx bruge spillekortene til at skrive på, hvem der gør hvad og hvornår. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 26

28 EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling ØVELSE KORTSPIL OM SPROG OG FORÆLDREINDDRAGELSE FORMÅL: At få idéer til, hvordan I kan inddrage de tosprogede børns sprog i institutionens aktiviteter og indretning med hjælp fra forældrene. SÅDAN GØR I: Sæt jer sammen i en gruppe. Klip spillekortene ud. Læg dem i en bunke på bordet med bunden i vejret. En af jer starter med at tage et kort fra bunken. Læs kortet højt, og svar sammen på spørgsmålet. Skriv svaret på kortet. Fortsæt i urets retning, hvor den næste i gruppen tager et kort for bunken. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 27

29 EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling SPILLEKORT: Hvordan kan vi få hjælp fra forældrene til at tænke modersmål ind i pædagogiske aktiviteter, til samling, og når vi spiser frokost? Fx give forældrene små opgaver med at skrive ord på deres modersmål til en ordvæg. " Hvordan kan vi skabe fælles oplevelser sammen med forældrene? Fx fælles udflugter med børn og forældre, cirkus, sommerfest. " Hvordan kan vi hjælpe barnet til at fortælle om sine oplevelser efter en ferie? Fx bede forældrene tage fotos fra ferien og hjælpe deres barn med at samle ting i en skotøjsæske med sten, billetter, billeder osv., som barnet kan fortælle om i institutionen. Hvad vil være interessant at vide om barnets og forældrenes sprog? Fx hvilket sprog barnet taler med sine forældre? Fx hvad forældrenes modersmål er, og hvor de har lært dansk? Fx om forældrene har nogen spørgsmål eller bekymringer i forhold til barnets sproglige udvikling? " " Sprogstimulering og forældresamarbejde side 28

30 EMNE 4 Forældreinddragelse med fokus på barnets sproglige udvikling SPILLEKORT: Hvordan kan vi få hjælp fra forældrene til at tænke modersmål ind, når vi spiser frokost? " Kan vi invitere forældrene til at deltage i hverdagens pædagogiske aktiviteter? " Fx skrive ordkort om madvarer på forskellige sprog. Fx give forældrene små opgaver med at skrive ord på deres modersmål til en ordvæg? Hvordan kan vores indgang og garderobe afspejle mange sprog? Fx velkomst på mange sprog, en tørresnor med årstidens tøj og ord på forskellige sprog? Kan vi lave en mappe med billeder fra hverdagen, som forældrene kan tage med hjem? og opfordre forældrene til at skrive ord, sætte billeder ind fra deres hverdag? " " Sprogstimulering og forældresamarbejde side 29

31 EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet EMNE 5 DIALOG MED FORÆLDRENE OM SPROGSTIMULERING I HJEMMET INTROARK FORÆLDRENE SPILLER EN VIGTIG ROLLE I BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING 45 MIN. Det er ikke alle forældre, der ved, hvor stor en rolle de selv spiller med hensyn til deres barns sproglige udvikling. Derfor kan I være med til at gøre forældrene opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til barnets sproglige udvikling derhjemme. I kan som pædagoger vise og fortælle forældrene, hvordan I arbejder med sproget i institutionen, og hvordan forældrene derhjemme kan understøtte jeres arbejde. Det er vigtigt, at forældrene inddrages aktivt i sprogarbejdet. Forældremøder/dialogmøder og forældresamtaler kan bruges til at give forældrene konkret inspiration til, hvordan de kan skabe et rigt sprogligt læringsmiljø i hjemmet både på dansk og modersmålet. TAG AFSÆT I FORÆLDRENES MOTIVATION Det er en balancegang, hvor mange gode råd og aktivitetsforslag man skal give forældrene. Forældrenes motivation er afgørende for, om de kommer i gang med sprogstimulerende aktiviteter og rutiner derhjemme. Derfor er det en god idé at lytte til forældrenes interesser og muligheder og derefter foreslå sprogaktiviteter, der passer til disse. Udvis tålmodighed og vær imødekommende over for forældrenes egne ideer. OBS! Overvej, om der er behov for tolk for at kunne gennemføre en god dialog med forældrene. Tjek kommunens retningslinjer for brug af tolke. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 30

32 EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, at I skal arbejde med emnet: Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet. Du kan fx: Tage udgangspunkt i introarket på den forrige side. Give eksempler på, hvornår I giver forældrene inspiration til at stimulere barnets sprog derhjemme. TRIN 2 ØVELSE: Kopier arket med øvelsen Planlæg forældremøde/dialogmøde om sprog stimulering i hjemmet, og uddel Inspirationskataloget fra mappen Sprogstimulering i hjemmet til hver gruppe. Lad hver gruppe lave øvelsen og finde inspiration til familieaktiviteter, som de kan foreslå forældrene. Brug ca. 30 minutter. TRIN 3 OPSAMLING PÅ ØVELSEN: Lav en kort opsamling fra hver gruppe, hvor de fortæller, hvad de har talt om. TRIN 4 HANDLINGER: Tal sammen om, hvornår I vil afholde et forældremøde om sprogstimulering, og hvem der skal være ansvarlig for at præsentere de forskellige ting på mødet. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 31

33 EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet ØVELSE PLANLÆG FORÆLDREMØDE/DIALOG- MØDE OM SPROGSTIMULERING I HJEMMET FORMÅL: At få idéer til, hvordan I kan holde et forældremøde, hvor I fortæller om jeres arbejde med sprog og giver forældrene konkret inspiration til, hvad de kan gøre for at stimulere barnets sproglige udvikling derhjemme. SÅDAN GØR I: Sæt jer sammen i en gruppe. Tal om, hvordan I kan arrangere et forældremøde/dialogmøde, hvor forældrene får: Viden om vores arbejde med sprog. Inspiration til familieaktiviteter, som de kan lave med deres barn derhjemme. Skriv det, I planlægger, ned i skemaet, og find inspiration til familieaktiviteter i inspirationskataloget fra mappen Sprogstimulering i hjemmet. TIP TIL BARNETS MAPPE: I kan inden forældremødet have forberedt en mappe til hvert barn med billeder fra aktiviteter i institutionen. På mødet kan forældrene vælge nogle familieaktiviteter, som de ønsker at tage med hjem og sætte dem i mappen. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 32

34 EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet I KAN BRUGE SKEMAET TIL AT SKRIVE JERES IDÉER TIL FORÆLDREMØDET NED: DAGSORDEN HVAD GØR VI PÅ MØDET? 1) Velkomst 2) Præsentation af institutionens arbejde med sprogstimulering Eksempler på, hvad I gør: Vis fx billeder, øvelser og aktiviteter. Tilrettelæg, så forældrene selv prøver ved at kigge i bøger, prøve spil, lege en leg, sige rim og remser osv. 3) Generelle råd til forældrene Fx: Et generelt råd til forældrene kan være, at de som udgangspunkt skal tale med deres børn på modersmålet. Men det er et faktum, at man i nogle hjem benytter sig af flere sprog i dagligdagen, og derfor skal pædagogens råd og vejledning til forældrene altid være baseret på en individuel vurdering. Det er en god idé at hjælpe forældrene med at blive bevidste om, hvornår de taler hvilket sprog. I kan fortælle forældrene, at de kan styrke deres børns sproglige udvikling ved at tale med deres børn om mange forskellige ting og have mange fælles oplevelser sammen. Hent mere inspiration i ordlisten bagerst i mappen. 4) Præsentation af forskellige familieaktiviteter, som forældrene kan lave derhjemme Find inspiration til aktiviteter i mappen Sprogstimulering i hjemmet. Vis fx forældrene nogle af aktiviteterne, så de kan se, hvad man skal gøre, og snak om, hvorfor det er godt at lave aktiviteten. 5) Forældrene vælger familieaktiviteter I kan fx kopiere aktiviteter fra Inspirationskataloget og lade forældrene vælge, hvilke aktiviteter de vil tage med hjem. 6) Tak for i dag Sprogstimulering og forældresamarbejde side 33

35 EMNE 5 Dialog med forældrene om sprogstimulering i hjemmet DAGSORDEN 1) Velkomst 2) Præsentation af institutionens arbejde med sprogstimulering 3) Generelle råd til forældrene 4) Præsentation af forskellige familieaktiviteter, som forældrene kan lave derhjemme 5) Forældrene vælger familieaktiviteter 6) Tak for i dag Sprogstimulering og forældresamarbejde side 34

36 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover EMNE 6 HANDLINGER OG INITIATIVER FREMOVER INTROARK SÆT HANDLING BAG ORDENE TAG SMÅ SKRIDT 20 MIN. Når I har arbejdet med emner og øvelser i mappen, vil det være en god idé at få samlet op på jeres idéer og lave en handleplan for de initiativer, I vil sætte i gang fremover. Tag små skridt, og sæt ikke for mange initiativer i gang på én gang giv hellere jer selv små succesoplevelser, som kan blive til mange flere. NYE RUTINER SKAL SÆTTES I SYSTEM Det kan tage tid at få indarbejdet nye initiativer som rutiner i jeres hverdag, og derfor er det en god idé, at I taler igennem, hvilke konkrete handlinger I skal gennemføre, hvem der gør det, og hvornår I vil følge op på det. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 35

37 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Bed mødedeltagerne om hver især at kigge på de øvelser, I har lavet, og kigge på opsamlinger, I har lavet på flip-over. Lad dem tale sammen to og to om, hvad de helt konkret ønsker at gøre i den næste uge/måned for at styrke samarbejdet med forældre til tosprogede børn. Tag en runde, hvor I skriver forslagene ned på en flip-over. TRIN 2 ØVELSE: Du kan vælge en af øvelserne på de næste sider til at få talt om, hvilke handlinger I sætter i gang, og hvem der gør hvad og hvornår. OBS! Disse øvelser skal ikke kopieres til deltagerne. TRIN 3 PLANLÆG EVALUERINGSMØDE: Aftal en dato, hvor I vil følge op på og evaluere, hvordan det er gået med jeres nye initiativer. I kan finde inspiration til evalueringsmødet i Emne 7: Evaluering af vores initiativer. TRIN 4 AFRUNDING: Tag en runde, hvor deltagerne får mulighed for at fortælle, hvad de har fået ud af mødet fx de to vigtigste ting. Brug max 1/2 minut pr. person. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 36

38 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover ØVELSE TIDSLINJE MED POST-ITS HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At bruge en tidslinje til at få overblik over, hvilke opgaver både store og små der skal løses, og hvornår. Det sikrer, at initiativet føres ud i livet, og at alle får ansvar for, at opgaverne gennemføres. SÅDAN GØR I: Lav en tidslinje på en flip-over, og skriv det initiativ, som I gerne vil føre ud i livet. Bed hver deltager om at skrive post-its med de opgaver/handlinger, der skal til for at føre initiativet ud i livet. Sæt post-its på tidslinjen. Alle skriver deres navn på de initiativer, som man er villig til at tage ansvar for. Der kan sagtens være flere ansvarlige på en opgave/handling. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 37

39 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover ØVELSE AFSTEMNING MED STREGER HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At prioritere idéer og forslag SÅDAN GØR I: Skriv forslagene til nye initiativer, der skal stemmes om/prioriteres, op på en flip-over, så der er plads til at sætte streger ved hvert forslag. Alle deltagere får at vide, at de har tre streger, som de skal placere ud for de initiativer, som de synes er de bedste. Én streg pr. initiativ. Fordelen ved metoden er, at deltagerne lettere kan danne sig et overblik over det, de skal stemme om/prioritere, inden de prioriterer deres stemmer. Mødelederen læser de initiativer op, der har fået flest stemmer, og I kan tage en runde, hvor I taler om, hvordan I vil arbejde videre med initiativerne, som I har stemt på, og hvad der sker med de øvrige. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 38

40 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover ØVELSE POSTKORT FRA FREMTIDEN HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At I individuelt formulerer et fremtidsønske på skrift og ser på, hvad der kan få drømmen til at blive til virkelighed. SÅDAN GØR I: Uddel et papir/karton i postkort-størrelse. Bed deltagerne forestille sig, at de står ude i fremtiden, hvor alt er, lige som I gerne vil have det i forhold til forældresamarbejde med tosprogede forældre. I skal ikke tænke over, om det er muligt. Tænk over, hvordan det ser ud. Skriv et postkort, og fortæl om det, I ser. Sæt jer sammen 3 og 3, og læs jeres postkort højt for hinanden. Tag en runde, hvor I taler om, hvordan jeres fremtidsdrøm kan blive til virkelighed. Svar fx på: Hvem skal involveres? Hvilke nye aktiviteter skal vi sætte i gang? Sprogstimulering og forældresamarbejde side 39

41 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover POSTKORT SPROG ER EN GAVE POSTKORT SPROG ER EN GAVE Sprogstimulering og forældresamarbejde side 40

42 EMNE 6 Handlinger og initiativer fremover ØVELSE KORT OVER INITIATIVER TIL FORÆLDRESAMARBEJDE HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At I får et overblik over de initiativer, I gerne vil sætte i gang, og får et billede på, hvilke områder af forældresamarbejdet I har fokus på. SÅDAN GØR I: Tegn figuren nedenfor (kun overskrifterne) på en flip-over. Bed hver deltager skrive post-its med nye initiativer til forældresamarbejde, som de gerne vil sætte i gang. Placer post-its på kortet. FORÆLDRESKAB LOKALSAMFUND Fællesaktiviteter i området fx sammen med boligforeninger, loppemarked, teater osv. FORÆLDRE- SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Opslagstavler, tlf., mails, snakke, forældremøder, samtaler Viden om sundhed etc. fx gennem møder i boligforeninger BESLUTNINGS- PROCESSER Forældrebestyrelse, lobbyarbejde, forældrenetværk LÆRING HJEMME Hjælpe barn med sprogtræning, lytte, diskutere med barn, læse højt, spille FRIVILLIGHED Forældrene hjælper til med arbejdslørdag, sprogarbejde, med på ture, bager kager Sprogstimulering og forældresamarbejde side 41

43 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer EMNE 7 EVALUERING AF VORES INITIATIVER INTROARK Det er en god idé at holde et evalueringsmøde, når I har haft lidt tid til at afprøve jeres nye initiativer. 40 MIN. I kan bruge evalueringsmødet til at samle op på, hvad I har fået gennemført, hvilke erfaringer I har gjort jer, og hvad I vil arbejde videre med. IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ IDÉ Sprogstimulering og forældresamarbejde side 42

44 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer TIPS TIL MØDELEDEREN: TRIN 1 INTRODUKTION: Fortæl kort om, at I skal evaluere de initiativer, som I har sat i gang. Du kan fx fortælle, at I skal: Tale om, hvad I har gjort siden sidst. Tale om, hvad der er gået godt/mindre godt, og hvad I hver især har lært. Beslutte, hvad I vil gøre fremover. Fx hvilke initiativer I vil fortsætte med, og hvilke nye initiativer I vil sætte i gang. TRIN 2 ØVELSE: Kopier arket med øvelsen Hvordan er det gået, og hvad skal vi nu? på næste side, og del det ud til hver deltager. Lad deltagerne lave øvelsen parvis. Brug ca. 20 minutter. TRIN 3 OPSAMLING PÅ ØVELSEN: Lav en kort opsamling fra hver gruppe. Skriv fx de vigtigste pointer op på flip-over. TRIN 4 HANDLINGER: Tal sammen om, hvilke initiativer I fremover vil fortsætte med, og hvilke nye initiativer I vil sætte i gang. Brug fx nogle af øvelserne fra mappen. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 43

45 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer ØVELSE HVORDAN ER DET GÅET, OG HVAD SKAL VI NU? HVAD HANDLER ØVELSEN OM: At I sammen evaluerer, hvordan det er gået med jeres nye initiativer med hensyn til sprogstimulering, samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn. SÅDAN GØR I: Interview hinanden parvis om det, I hver især har gjort anderledes i jeres arbejde med tosprogede børn og deres forældre: Hvad er gået godt? Hvad er gået mindre godt? Hvad har jeg lært? Hvilke nye initiativer er jeg blevet inspireret til at sætte i gang? I kan bruge spørgsmålene i boksen. Brug 20 minutter i alt, 10 minutter pr. person. Intervieweren skriver stikord om makkerens svar ned. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 44

46 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer EVALUERINGSSPØRGSMÅL HVORDAN HAR DU: AFSTEMT FORVENTNINGER TIL SAMARBEJDET SAMMEN MED FORÆLDRENE? FORBEDRET KOMMUNIKATIONEN MED TOSPROGEDE FORÆLDRE? FX GENNEM MERE MUNDTLIG DIALOG OG FÆRRE SKRIFTLIGE BESKEDER. OPBYGGET TILLIDSFORHOLDET TIL FORÆLDRENE? INDDRAGET TOSPROGEDE BØRNS SPROG I INSTITUTIONENS AKTIVITETER OG INDRETNING MED HJÆLP FRA FORÆLDRENE? SKABT FÆLLES OPLEVELSER SAMMEN MED FORÆLDRENE? FX ET FÆLLESARRANGEMENT, FORÆLDREKAFFE, TUR GIVET FORÆLDRENE KONKRET INSPIRATION TIL, HVAD DE KAN GØRE FOR AT STIMULERE BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING DERHJEMME FX PÅ ET FORÆLDREMØDE? Sprogstimulering og forældresamarbejde side 45

47 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer ORDLISTE OM DANSK SOM ANDETSPROG MODERSMÅL Er det eller de sprog, som barnet lærer først og fortrinsvis lærer i hjemmet. Ofte er det det sprog, som familien taler sammen på. Et barn kan have et eller flere modersmål, hvis fx far og mor taler hver sit sprog med barnet, og barnet udvikler begge sprog parallelt. Modersmålet kaldes også barnets første sprog. DANSK SOM ANDETSPROG Andetsproget er det sprog, barnet lærer, efter at det har lært sit modersmål. Andet angiver således den rækkefølge, barnet har lært sproget i, men i virkeligheden kan det være barnets tredje sprog, hvis barnet fx har flere modersmål. Andetsproget er det sprog, som er majoritetssprog eller nationalsprog i det samfund, som barnet lever i. I Danmark er det dansk. FREMMEDSPROG Er et sprog, som man typisk lærer gennem undervisning i et andet land end, hvor sproget tales som modersmål. Fx engelsk, som vi lærer i skolen som et fremmedsprog. AT VÆRE TOSPROGET Er en betegnelse, som viser, at barnet har to eller flere sprog, betegnelsen angiver ikke niveau for barnets sprogkompetence. Barnet kan evt. beherske begge sprog lige godt. Som oftest kan barnet udtrykke sig med en større sprogkompetence på det ene sprog frem for det andet alt efter, hvilket sprogmiljø barnet befinder sig i. Fx dansk i børnehaven og somali i hjemmet. MELLEMSPROG ELLER INTERSPROG Er sprog med sine egne regler og under stadig forandring. Man kan sige, at det er et sprog undervejs i barnets bestræbelser på at udvikle et nyt sprog fx dansk. Barnets sprog vil være præget af fejl, men det er den måde, barnet afprøver og udvikler sit sprog på, efterhånden som barnet får nye sproglige erfaringer. Sprogstimulering og forældresamarbejde side 46

48 EMNE 7 Evaluering af vores initiativer DOMÆNESPROG Et udtryk som angiver, at der til et givet domæne (sted), fx i børnehaven eller i hjemmet, knytter sig et dominerende sprog. Fx dansk i børnehaven. KODESKIFT Når et barn skifter mellem to eller flere sprog i en samtale eller ytring, kalder man det kodeskift. Det er et bevidst valg, som barnet bruger for at kunne opretholde en given kommunikation med personer, som behersker samme sprog som barnet. Få mere viden om sprog i: Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver, Lars Holm og Helle Pia Laursen, 2010, Dansklærerforeningens Forlag Sprogstimulering og forældresamarbejde side 47

49 KILDEFORTEGNELSE BØGER, ARTIKLER OG RAPPORTER Bjerring Bagger, Lene og Lenchler-Hübertz, Lisbeth (2008): Vi arbejder med forældresamarbejde. Dafolo Bundgaard, Helle og Gulløv, Eva (2008): Forskel og fællesskab Minoritetsbørn i daginstitution. Hans Reitzels Forlag Danmarks Evalueringsinstitut (2010): Seks indspark til udviklingsprojekter i daginstitutioner. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA Epstein, Joyce L. (2009): School, Family and Community Partnership. Corwin Press Ginman, Mette m.fl. (2010): Pædagogisk arbejde med tosprogede børn. Dafolo Gleerup, Lisbeth (2006): Levende ord sprogstimulering af tosprogede børn i børnehave og indskoling. Kroghs Forlag Hodal, Gry og Klausen, Lis (2009): Et sprog flere sprog. Hans Reitzels Forlag Hodal, Gry og Klausen, Lis (2011): Styrk sproget. Dafolo Holm, Lars og Laursen, Helle Pia (2010): Dansk som andetsprog. Pædagogiske og didaktiske perspektiver. Dansklærerforeningens Forlag Holm, Lars og Laursen, Helle Pia (2009): En bog om sprog i daginstitutioner. Analyser af sproglig praksis. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Holmen, Anne og Lund, Karen red. (1999): Studier i dansk som andetsprog. Akademisk Forlag Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette (2010): Værktøjskassen Teammødet. Amondo og AZENA Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette (2010): Værktøjskassen Forældremødet. Amondo og AZENA Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette (2010): Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Amondo og AZENA Hviid, Pernille (2007): Særligt udsatte børn og pædagogiske læreplaner. VERA nr. 41, Tidsskrift for Pædagoger Hyldgaard Klausen, Birthe m.fl. (2006): Den sproglige udvikling hos det normalthørende barn i alderen 0-5 år. Aalborgskolen, Karrebæk, Martha Sif (red.) (2006): Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag Kofoed, Ulla (2010): Forældresamarbejde med fokus på læring. Akademisk Forlag Larsen, Vibe (2008): Midt i en mangfoldighed af børn. Dafolo Laursen, Helle Pia (red.) (2010): Tegn på Sprog skrift og betydning i flersprogede klasserum. UCC Møller Daugaard, Line (2003): Der skal to til Om historiefortælling i sproglig vurdering af dansk som andetsprog. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag Navigent (2008): Værdsættende forældredialog. Navigent Nordahl, Thomas (2008): Hjem og skole. Hans Reitzels Forlag Nyberg, Marie-Louise (1996): Den magiske sprogpose. Haases Pædagogiske Skrifter Palludan, Charlotte (2005): Børnehaven gør en forskel. DPU Sprogstimulering og forældresamarbejde side 48

50 Ringsmose, Charlotte (2010): Kvalitet i et systemisk perspektiv. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 2010, Vol. 47, Forlaget Skolepsykologi Søndergaard Kristensen, Kitte og Møller Daugaard, Line (2012): Biliteracy i børnehaven. At arbejde med skrift på flere sprog i dagtilbud. Aarhus Kommune, Børn og Unge, Pædagogik og Integration, Videncenter for Sprog, Læsning og Læring, VIA University College. Wybrandt, Mette Frithiof (2011): Forældresamarbejde i daginstitutioner værktøjer til samarbejde med tosprogede forældre. Amondo Wybrandt, Mette Frithiof (2012): Værktøjskasse Forældresamarbejde. Kompetenceudvikling i daginstitutioner med sprogpladser. Kursusmateriale til Københavns Kommune. Amondo WEB Dagtilbudsloven: Dansk Center for Undervisningsmiljø: Fælles Mål Dansk for andetsprog. Faghæfte 19. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Dansk-som-andetsprog Lyngby-Taarbæk Kommune: Multidansk: Sprogpakken: Fælles Mål Børnehaveklassen, Faghæfte 23: Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Boernehaveklassen Sprogstimulering og forældresamarbejde side 49

51 KILDEHENVISNINGER TIL SPECIFIK TEKST OG ØVELSER EMNE 1: ERFARINGER OG VIDEN OM FORÆLDRESAMARBEJDE Introark (side 9) Skrevet med inspiration fra: Wybrandt (2011), Nordahl (2008) Øvelse: Forventningsafstemning (side 11) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2011) Ekstraøvelse: Debat om forældresamarbejde (side 12) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2012) EMNE 2: DIALOG OG KONTAKT MED FORÆLDRENE Introark (side 13) Skrevet med inspiration fra Holst Jensen og Wybrandt (2010) Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Tips til kommunikation med tosprogede forældre (side 17) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2011) Ekstraøvelse: Fotocollage hvordan oplever forældrene vores kommunikation? (side 18) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2012) EMNE 3: FORÆLDREINDDRAGELSE GENNEM FÆLLES AKTIVITETER OG OPLEVELSER Introark (side 19) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2011) Tips til fælles aktiviteter med forældrene (side 22) Skrevet med inspiration fra Wybrandt (2012) EMNE 4: FORÆLDREINDDRAGELSE MED FOKUS PÅ BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Introark (side 25) Skrevet med inspiration fra Glerup (2006) EMNE 6: HANDLINGER OG INITIATIVER FREMOVER Øvelse: Kort over initiativer (side 41) Skrevet med inspiration fra Epstein (2009) Sprogstimulering og forældresamarbejde side 50

SPROGSTIMULERING I HJEMMET. Inspirationskatalog med idéer og værktøjer til forældre til tosprogede børn i dagtilbud

SPROGSTIMULERING I HJEMMET. Inspirationskatalog med idéer og værktøjer til forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING I HJEMMET Inspirationskatalog med idéer og værktøjer til forældre til tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING I HJEMMET INSPIRATIONSKATALOG MED IDÉER OG VÆRKTØJER TIL FORÆLDRE TIL

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune

Læs mere

SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD. Mødeguide og dialogværktøjer til sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud

SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD. Mødeguide og dialogværktøjer til sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD Mødeguide og dialogværktøjer til sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD MØDEGUIDE OG DIALOGVÆRKTØJER TIL SPROGSTIMULERING AF TOSPROGEDE

Læs mere

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Når mor og far taler andre sprog end dansk Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til

Læs mere

Indledning. Biblioteket

Indledning. Biblioteket DIALOGISK LÆSNING Denne folder er lavet til pædagoger, der vil udvikle børns sprog gennem dialog. Folderen tager udgangspunkt i det praksisnære og er tænkt som inspiration til arbejdet med dialogisk læsning.

Læs mere

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud

Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Sprog er en gave samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud Konsulent Beata Engels Andersson Beata.Engels.Andersson@gmail.com Tosprogede.dk Lyngby-Taarbæk Kommune 2011-2013 Et toårigt udviklingsprojekt

Læs mere

Værktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre

Værktøjskassen Skoleledelsen. Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre Værktøjskassen Skoleledelsen Skab en anerkendende skole-hjem samarbejdskultur med fokus på nydanske forældre ledelsesteam skolebestyrelsen 1,5 timer 45 min. arbejdsgruppen Tema: Hvorfor skal vi skole-hjem

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres

Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Procesværktøj om trivsel

Procesværktøj om trivsel Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 4. december 2018. Institutionens navn: Osted Børnehave Pædagogisk leder: Anne-Mette Hvas Tilsynsbesøget gennemført

Læs mere

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 De Kongelige Køers evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

Veje til et styrket forældresamarbejde

Veje til et styrket forældresamarbejde www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Tilsyn i Dagtilbud Hillerød Kommune Politiske mål (Udfyldes af leder): Dato for uanmeldt tilsyn: Institutionens navn: Eventyrhuset

Tilsyn i Dagtilbud Hillerød Kommune Politiske mål (Udfyldes af leder): Dato for uanmeldt tilsyn: Institutionens navn: Eventyrhuset Dato for uanmeldt tilsyn: 28.06.2018 Dato for anmeldt tilsyn: 02.07.2018 Tilsynsførende konsulent: Pia Charlotte Olsen Dagtilbudsrådsrepræsentant/formand for bestyrelse: Institutionens navn: Eventyrhuset

Læs mere

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at

Læs mere

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Dialogkort om skolens forældresamarbejde Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

3 timer. sådan får dit barn succes!

3 timer. sådan får dit barn succes! 3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 30. november 2018. Institutionens navn: Hyllebjerget Pædagogisk leder: Pia Borresen Tilsynsbesøget gennemført

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre Af Camilla Wessman Camilla Wessman Vi arbejder med modtagelse af det nye barn og dets forældre 1. udgave, 1. oplag, 2008. 2008 Dafolo Forlag

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil?

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? Styrket samarbejde med flygtningeforældre og andre nyankomne forældre Konference 11.12. 2017 Hvordan får vi gjort det vi gerne vil? v/ulla Kofoed, lektor, UCC og Konsulent i Kalundborg Charlotte Ebdrup

Læs mere

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi? Velkommen til Billum Børnehave. Med denne pjece vil vi gerne sige velkommen til jer og jeres barn, samt give en kort introduktion til hverdagen i Børnehaven. I børnehaven lægger vi vægt på: At barnet accepteres,

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

3 værktøjskasser til skole-hjem

3 værktøjskasser til skole-hjem 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde Udviklingen af værktøjskasserne Amondo og AZENA har med økonomisk støtte fra Integrationsministeriet udviklet 3 værktøjskasser til skole-hjem samarbejde med tosprogede

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen

Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen Procesplan for udvikling af en ny læreplan for Børnehuset Troldehøjen I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse

Læs mere

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud Dagtilbud: Samarbejdsaftale imellem Pædagogisk Teamleder: Interkulturelt Team Interkulturel Sprogpædagog: For perioden: Rammen for samarbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på

Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på Område Sundet: Solsikken Byder velkommen til og familie. Du skal starte på 1 De voksne er fordelt således: Sol-stuen: Nina Susanne W. Måne-stuen: Lena Gitte Charlotte Rune Stjerne-stuen: Grethe Susanne

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1 Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre

Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn

Læs mere

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats

Faglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere