Søndersøskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE

2 INDHOLD Indhold... 2 Fordord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret SUMO-analyse Søndersøskolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene & Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til ungdomsuddannelse Fravær Medarbejdernes fravær Elevernes fravær Søndersøskolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene & SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU PÅ SØNDERSØSKOLEN KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 2

3 FORDORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkret mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/ Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 3

4 Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal årige, som enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5%. Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene & indarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune i udskilte tilbud i andre kommuner reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 4

5 CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 5

6 SKOLENS INDLEDNING Præsentation af skolen: Søndersøskolen Kirke Værløsevej Værløse Skoleleder og afdelingsleder for mellemtrinnet: Kirsten Boel Souschef og afdelingsleder for udskolingen: Kirsten Vandborg Fuursted Afdelingsleder for indskolingen: Gitte Meinert FFO-leder: Anette Bækkelund Heide På Søndersøskolen gik i september elever, heraf 72 tosprogede. På Søndersøskolen er der ansat knap 70 lærere og knap 40 medarbejdere i FFO. Skolens organisering: Skolen er opdelt i tre afdelinger: Indskolingen (0.-3. kl.), mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.). Skolens fritidstilbud består af to afdelinger: FFO1 (0.-3. klasse), der deler lokaler med indskolingen, og FFO2, der har egne lokaler, beliggende ca. 200 meter fra skolen. Søndersøskolens målsætning Det er Søndersøskolens mål, med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og muligheder, gennem hele skoleforløbet at bibringe skolens børn og unge livskompetence. På Søndersøskolen tilbydes alle et læringsmiljø, hvor den enkelte er en del af et inkluderende læringsmiljø. Her oplever alle sig som en aktiv og bidragende del i forhold til de faglige og sociale fællesskaber. Med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger skal alle opleve en faglig udfordring i hverdagen. Alles nysgerrighed og kreativitet støttes og videreudvikles gennem praktiske, musiske, fysiske og sociale aktiviteter, og skolens børn og unge skal evne at være forandringsparate og demokratiske. Skolen ønsker at inddrage omgivelserne i sit arbejde. Alle skal opleve en skole, der er vedkommende og udfordrende, og bygger på fællesskab og tolerance. Alle skal opdrages til at tage ansvar for sig selv og hinanden, således at skolen er for alle uanset oprindelse og forskelle. Åbenhed og dialog skal præge arbejdet og samværet, både indadtil blandt skolens børn og unge, medarbejderne og ledelsen og udadtil blandt skolens forældre og andre i nærmiljøet, således at samarbejdet præges af fælles ansvar og af en fælles referenceramme. Skolen ønsker at tiltrække, fastholde og skabe udvikling for medarbejdere, således at skolen konstant er på forkant i forhold til den pædagogiske udvikling, og således opleves som en dynamisk organisation, hvor læring og udvikling går hånd i hånd. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 6

7 Lidt om Søndersøskolen: På Søndersøskolen vægter vi elevernes trivsel og faglighed højt, og vi har den holdning at faglighed og trivsel går hånd i hånd, således forstået at børn og unge i trivsel er topmotiverede i forhold til læring og at læring og udvikling af egne kompetencer øger elevernes trivsel og selvtillid. Vi har i det forgangne år arbejdet med at revidere skolens trivselspolitik og den er blevet vedtaget i bestyrelsen i foråret Det centrale i denne trivselspolitik er, at skolens tre centrale parter: Børn/unge, forældre og det pædagogiske personale i fællesskab har formuleret, hvad disse tre aktører hver især kan bidrage med for at sikre optimale trivsels- og udviklingsbetingelser for alle skolens børn og unge. Ud over den daglige fokus på trivsel og på at forebygge mobning, markerer vi også vores trivselspoltik ved at deltage i den årlige nationale trivselsdag, den første fredag i september, hvor vi også på Søndersøskolen har et særligt fokus på trivsel denne dag, i både undervisningstiden og fritiden. Undervisningen på skolen varetages som udgangspunkt af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende erfaring inden for de områder, der undervises i. Det pædagogiske personales kompetencer kommer i høj grad i spil i dagligdagen i såvel undervisningstiden som i fritiden. Det præger samarbejdet mellem skole og hjem og i skolebestyrelsen, at børn og unge på Søndersøskolen fra alle sider bliver mødt med høje ambitiøse mål, som er tilpasset de forudsætninger og det udgangspunkt det enkelte barn/unge og børne/unge-gruppen har. Derfor er undervisningen også i dagligdagen tilrettelagt så der i høj grad undervisningsdifferentieres med det formål, i så høj grad som det er muligt, at til gode de enkelte børn og unges forskellige tilgang til læring og for at tilgodese deres forskellige faglige udgangspunkter. Endelig har vi på skolen udviklet en evalueringskultur, hvor vi anvender resultaterne af forskellige former for test og anden evaluering i den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen. I Furesø Kommune er visionen for det gode børne- og ungeliv, at Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Den vision bakker vi selvfølgelig helt og fuldt op omkring på Søndersøskolen i vores daglige arbejde med at skabe optimale lærings- og udviklingsmiljøer for skolens børn og unge, i såvel skole som fritid. Når dette nævnes som indledning til, hvordan vi tænker inklusion på Søndersøskolen, er det fordi vi i dagligdagen har fokus på det brede inklusionsbegreb: Alle børns ret til at være en aktiv del af de faglige og sociale fællesskaber. Alles børns ret til at blive udfordret i dagligdagen. Det er vigtigt for os, at alle skolens børn og unge i dagligdagen oplever sig set, hørt og forstået af deres omgivelser, og det er vigtigt, at alle skolens børn og unge oplever en udfordrende hverdag, hvor man fagligt og personligt bliver mødt og udfordret, ud fra den enkeltes evner og forudsætninger. For både lærere og pædagogers vedkommende handler dette om at differentiere i krav og forventninger til den enkelte. I undervisningtiden har lærerne en del holdtimer, som blandt andet bruges til at kunne differentiere mere i dagligdagen. Vi har pædagoger med i timerne i de klasser, hvor der er børn som har ekstra brug for støtte, hjælp og guidning fra en voksen. Nogle holdtimer bruges på specialundervisning inden for dansk og matematik. Nogle af vores holdtimer bruger vi igen i det kommende skoleår til at tilbyde en særlig tilrettelagt undervisning for elever med særlige forudsætninger. På mellemtrinnet og i udskolingen er det et forløb inden for det matematisk/naturvidenskabelige område, og på mellemtrinnet og i udskolingen vil der også blive et tilbud om en litteraturcafé. Ud over disse holdtimer, har vi midler til skole/ffo til at understøtte inklusionen, således at hvis vi i løbet af skoleåret modtager en elev, der har særligt brug for noget ekstra, så har vi midlerne til at sætte ind. Det kan være i form at ekstra timer til det læringsmiljø barnet indgår i eller mulige praktiske hjælpemidler. Og så har vi på skolen et RessourceTeam, bestående af ledelsen og lærere med særlige kompetencer inden for AKT-området (Adfærd, Kontakt, Trivsel), tosprogsområdet, læsevejledning og matematikvejledning. Disse lærere kan kolleger trække på, når der f.eks. er trivselsproblemer i en klasse, hvis enkeltelever har særlige udfordringer fagligt, personligt eller socialt. Formålet hermed er, at man som lærer hurtigt kan få sparring og vejledning til sin daglige undervisning, hvis man støder på større udfordringer. Sådanne ressourcepersoner er der også at trække på i FFO-regi. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 7

8 Vi har et løbende fokus på kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, således at lærere, pædagoger og ledelse konstant bliver opdateret i forhold til den nyeste forskning og i forhold til at følge udviklingen indenfor pædagogiske og didaktiske områder. På Søndersøskolen har vi knap 10% tosprogede elever, og vi har det ene af kommunes tilbud for nyankomne elever, der endnu ikke mestre dansk så godt at de kan deltage i den daglige undervisning. Undervisning af vores tosprogede elever varetages af dygtige kompetente medarbejdere, der arbejder målrettet og struktureret med disse børn, således at de i alle klasser indgår som en aktiv del af fællesskabet. Vores tosporgede børn har mulighed for at få supplerende undervisning i dansk som andetsprog og vi har en lektiecafé målrettet skolens tosporgede elever. I FFO-regi har vi også lektiecafe, den er dog målrettet alle skoles børn. Resumé af skolens arbejde med de fælleskommunale mål (vedtaget i BSU og Byrådet i december 2011), herunder: o Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Vi arbejder målrettet med udvikling af børnenes læseudvikling i indskolingen, med det mål, at alle børn er sikre læsere ved udgangen af indskolingen. o Resultater ved folkeskolensafgangsprøve Gennem hele skoleforløbet har vi fokus på læsning, faglig læsning, turbohold, læsevejledning, et tæt samarbejde med forældre omkring den enkelte elev, læsehopperioder for udvalgte børn og unge og læsebåndsperioder. Her ud over følges eleverne tæt med det formål at sikre, at alle skolens elever får udfordret og udnyttet deres evner optimalt. o Trivsel Skolen har netop udarbejdet en ny trivselspolitik, hvor både forældre, personale og elevgruppen selv er meget centrale aktører i forhold til at skabe en hverdag for alle skolens elever, der er præget af, at Søndersøskolen er et rigtig godt lære- som værested. I forhold til medarbejdernes trivsel, har vi i skoleåret et særligt fokus på at højne den sociale kapital på skolen, hvilket meget gerne skulle resultere i en øget trivsel blandt medarbejderne og en øget kvalitet i vores kerneydelse, nemlig det gode læringsmiljø for skolens børn og unge. o Overgang til ungdomsuddannelse Vi har på Søndersøskolen en forventning om, at alle vores elever fortsætter i en ungdomsuddannelse med en solid faglig ballast. Dette understøtter vi bla. ved at have et særligt fokus på, hvordan vores tosprogede elever klarer sig, og ved at tilrettelægge undervisningen således, at såvel piger som drenge sikres et fundament der gør, at de vil være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannnelse og herefter fortsætte i uddannelsessystemet. Sammenfatning af skolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder På Søndersøskolen bliver der fra august 2012 etableret en sundhedsambassadørordning, hvor et antal lærere og pædagoger i et samarbejde med ledelsen sikrer fokus på dette væsentlige område. De to særlige fokusområder inden for sundhedsområdet bliver i skoleåret kost og motion. I skoleåret starter vi et tættere samarbejde med Lille Værløse Skole mellem ledelse og det pædagogiske personale omkring udskolingen. Målet er i første omgang sparring og erfaringsudveksling blandt afdelingsledere og lærere omkring udskolingen med det formål at afdække mulighederne for at tilbyde perioder til eleverne i udskolingen, hvor undervisningen er anderledes tilrettelagt, evt. som valghold, temadage eller andet, således at der på begge skoler fra skoleåret kan igangsættes mulige særlige undervisningstilbud til elever i udskolingen. Som tidligere nævnt arbejder vi løbende med at udvikle et inkluderende læringsmiljø, hvor alle skolens børn og unge bliver mødt med en udfordrende hverdag i undervisningen og i fritiden. Denne udviklingsproces omkring læringsmiljøet kommer der til fortsat at være fokus på også i de kommende år. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 8

9 Skolens samarbejdspartnere: Skolen har mange samarbejdspartnere, hvoraf flere holder til på skolens matrikel. Det gælder tandplejen, teknisk service afdelingen på skolen, psykolog, sundhedsplejerske, talepædagog, Værløse Garden, TaekWondoklubben, ungdomsskolen og musikskolen. Her ud over har vi et løbende samarbejde med Specialpædagogisk center, ADHD-centret, Furesøskolen, kommunenes øvrige FFO ere og skoler, distriktets børnehaver, Furesø Svømmehal, SSP, fritidsvejlederen, socialforvaltningen og de frivillige idrætsorganisationer. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 9

10 FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET SUMO-ANALYSE Nedenstående SUMO analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. SUMO-analyse for Søndersøskolen. Skoleår: Analysen bygger på følgende oplysninger: Nationale test, FSA, teamsamtaler, drøftelser i ledelsen, bestyrelsen, elevråd og pædagogisk råd/personalemøder, statusanalysen samt diverse trivselsundersøgelser. Generel faglig vurdering Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i Skolens styrker At tæt ved 100 % af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse. At vi udnytter det pædagogiske personales kompetencer i undervisningen såvel som i fritiden. Høje ambitiøse mål blandt det pædagogiske personale. Stor fokus på læsning, herunder faglig læsning. Når pædagogisk personale /team/ledelse har fokus på brug af undervisningsdifferentieri ng og holddannelse så bidrager det optimalt til elevernes udbytte af undervisningen. At vi på skolen har en evalueringskultur, hvor vi fremadrettet anvender resultaterne til at tilrettelægge undervisningen. Eleverne inddrages i varierende grad i forhold Skolens udviklingspotentialer Forsat kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Fokus på brugen af holddannelse, således at både stærke og svage elever udfordres optimalt. (Drøftes på teamsamtaler) At sikre at læringsmiljøerne i højere grad tilgodeser drengenes trivsel og udvikling. Øget inddragelse af IT i undervisningen. Øget brug af vidensdeling i teamsamarbejdet og i fagteam. Herunder turbolæsning, faglig læsning, klasseledelse og drengeproblematikken. En større bevidstgørelse blandt børn og unge ift. mål og udbytte af undervisningen ved at udvikle de fora, hvor børn og unge kommer til orde. En større synliggørelse, Skolens egne mål, delmål og strategier for at imødekomme udviklingspotentialerne (Effektmål) 95 % sikre læsere efter 1. og 3. klasse. Bedre læseresultater i FSA. Målet er at karakter-gennemsnittet i dansk læsning, retskrivning og skr. fremstilling kommer over 7. En positiv udvikling for den enkelte elev og for klasserne i læsetest. Resultaterne i forhold til den socioøkonomisk reference skal ligge på plus 3 i de nationale test. Flere elever skal opleve sig fagligt udfordret i dagligdagen, hvilket konkret ses af at STA (STAtusanalysen) 9a: Jeg er glad for at gå i skole har en andel, der er enig eller meget enig på mindst 80% og 7a Jeg får ofte opgaver der er svære, men som jeg godt kan løse har en andel der er enig eller meget enig på mindst 80% og Jeg får ofte opgaver der er for nemme har en andel der er enig eller meget enig på højst 15%. At drengene samlet set klarer sig lige så godt til FSA som pigerne. For hver enkelt af følgende spørgsmål, skal andelen af enig og meget enig til sammen stige 10 procentpoint. Jeg ved hvilke mål jeg skal nå i mine fag, Jeg ved hvilke mål jeg skal nå i dansk, Jeg ved hvilke mål jeg skal nå i matematik, Jeg ved hvilke mål KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 10

11 undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner Den specialpædagogis ke bistand, herunder holddannelse m.v. Undervisning i dansk som andetsprog 1 til indhold og arbejdsformer. At de voksen lytter til børn og unges stemmer i hverdagen, og tager dem alvorligt og handler på det. Ressourcestærke og aktive forældre. At elevplanen bliver til i samarbejde mellem skole, hjem og børn og unge. SKB har stor opmærksomhed omkring inddragelse af hele forældregruppen. Ressourceteam omkring undervisning og fritid, med deltagelse af relevant personale med spidskompetencer inden for området. Et formaliseret samarbejde omkring børn i særlige positioner. En målrettet brug af holdtimer og pædagoger ind i undervisningen, for at understøtte inklusion. Veluddannede lærere inde for området. Et velfungerende fagteam, der sikre en optimal organisering af undervisningen. En bevidsthed blandt mange om, at dansk som andetsprog er alles ansvar. italesættelse og formalisering (opmærksomhed) af den medinddragelse, der allerede finder sted. At vores elevplaner bliver dynamiske og i højere grad en del af hverdagen. Igangsættelse af udviklingsprojekter på udvalgte årgange (en per afdeling). At fritidsdelen bidrager til elevplanen. Brug af vores ressourcepersoner til rådgivning, sparring og supervision. At gøre almenmiljøet bredere. Udvikling af et professionelt sprog om børn og unge, der bygger på ressourcetænkning Kompetenceudvikling hos det pædagogiske personale med henblik på at udvikle det inkluderende læringsmiljø.. Alle påtager sig ansvar for at undervisningen også tilgodeser tosprogede elever. Udarbejdelse af sproglige mål i unv. for alle tosprogede elever. Matematikvejlederen har fokus på dansk som andetsprog i forbindelse med sin vejledning. jeg skal nå i engelsk, Jeg har en individuel elevplan med de mål jeg skal nå, Jeg er med til at bestemme hvilke mål jeg skal nå. For hver enkelt af følgende spørgsmål skal andele af enig og meget enig til sammen stige 10 procentpoint. Jeg ved hvilke mål jeg skal nå i mine fag, Jeg har en individuel elevplan med de mål jeg skal nå I de fleste fag ved jeg hvad jeg skal gøre for at blive bedre. Jeg har et klart billede af hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen Jeg har et klart billede af hvordan jeg kan støtte mit barns læring. Målet er, at stadig flere elever inkluderes på Søndersøskolen, samtidig med at alle skolens børn, unge og personale trives i dette fællesskab. Forskellen mellem de etnisk danske og de tosprogedes karakterer til FSA mindskes med 25% i forhold til resultatet i Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 11

12 SØNDERSØSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE & De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. I det følgende redegøre skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene & KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 12

13 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Med udgangspunkt i den børnegruppe, som går på Søndersøskolen, er det vores ambition og målsætning, at 95% af vores børn, er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene, og hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens delmål: Alle børn kender alle bogstaver ved udgangen af 0. klasse, og flere af børnene er i fuld gang med at knække læsekoden At vi inden efterårsferien i 1. klasse får spottet de børn, for hvem vi vurderer at det bliver svært at nå målene for læsning ved udgangen af 1. klasse - Skolens strategi/indsats: At det er alle læreres ansvar at indtænke læsningen i alle fag, selvfølgelig med hensyntagen til, hvor det giver mening At vi i løbet af både børnehaveklasse og 1. klasse har et særligt fokus på børnenes læse- og skriveudvikling, og særlige perioder med læsebåndsforløb, læsefidusperioder, den gode historie mm. Min. 2x2 uger med læsebånd for hele skolen, som børnehaveklasse og 1. klasse også indgår i En periode i foråret, hvor holdundervisningen bruges til en særlig læseindsats, planlagt i samarbejde med læsevejlederen På teamsamtaler med bh.kl.team og 1. årgangsteam drøftes temaet, herunder hvordan pædagogernes rolle og brug af forskellige læringsstile inddrages i undervisningstiden og i FFO-tiden - Skolens konkrete tiltag: Læsevejlederen er med på forældremødet for de kommende børnehaveklassebørn i juni måned, med det formål at informere og motivere forældrene til at bakke op om børnenes sproglige, læsemæssige og skrivemæssige udvikling Læsehop-tilbud til 8 elever på 1.årgang i løbet af skoleåret i 1. klasse Kursus i brug af CD-ord i alle 0. og 1. klasser Kursus til det pædagogiske personale omkring brug af CD-ord i undervisningen Nedsættelse af en arbejdsgruppe i starten af skoleåret , der skal se på den røde tråd i børnenes læseudvikling, fra vi modtager dem i FFO fra børnehaver og frem til udgangen af 3. klasse - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: Temaet er et løbende fokuspunkt i teamsamarbejdet blandt de voksne omkring børnene Individuelle læsemål for alle børn, som børnene medinddrages i opsætningen af To gange årligt informeres skolebestyrelsen om status og evt. justeringer ift. målet - Opfølgning Læsetestene OS64 og SL1 gennemføres i slutningen af 1. klasse Ledere for indskoling og FFO1 deltager 2 gange årligt på fælles teammøder, hvor temaet tages op - Tidsplan for arbejdet med målet? At målet indfries fra maj 2013 Skoleåret 2013/14 KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 13

14 Arbejdsgruppens anbefalinger medtænkes i den videre udvikling af området Her ud over tænkes ovenstående tiltag fra skoleåret evalueret med det formål evt. at justere og/eller ændre på fremadrettede tiltag KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 14

15 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE Målet for Furesø Kommune, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere (D, F og E læsere) og mere end 90 % af eleverne er sikre læser (A og B læsere) ved udgangen af 3. klasse Med udgangspunkt i den børnegruppe, som går på Søndersøskolen, er det vores ambition og målsætning, at 95% af vores børn, er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse. Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene & hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens strategi/indsats: At vi fortsat på 3. klassetrin har et særligt fokus på børnenes læse- og skriveudvikling, og særlige perioder med læsebåndsforløb, læsefidusperioder mm., i et tæt samarbejde med forældrene Min. 2x2 uger med læsebånd for hele skolen, som 3. årgang også deltager i En periode i foråret, hvor holdundervisningen bruges til en særlig læseindsats, planlagt i samarbejde med læsevejlederen På en teamsamtale med team 3 drøftes temaet, herunder hvordan pædagogernes rolle og brug af forskellige læringsstile inddrages i undervisningstiden og i FFO-tiden samt, hvordan alle lærere kan bidrage til at nå målet Faglig læsning i alle fag til understøtning af børnenes læseudvikling - Skolens konkrete tiltag: Nedsættelse af en arbejdsgruppe i starten af skoleåret , der skal se på den røde tråd i børnenes læseudvikling, fra vi modtager dem fra børnehaver frem til udgangen af 3. klasse Læsehopforløb på 7 uger for de svageste læsere på 2. årgang - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: Det bliver et løbende fokuspunkt i teamsamarbejdet Der aftales individuelle læsemål for alle elever, som eleverne medinddrages i opsætningen af To gange årligt informeres skolebestyrelsen om status og evt. justeringer ift. målet - Opfølgning på målet? Ledere for indskoling og FFO1 deltager 2 gange årligt på fælles teammøder - Tidsplan for arbejdet med målet? At målet indfries fra maj 2013 Skoleåret Arbejdsgruppens anbefalinger medtænkes i den videre udvikling af området Her ud over tænkes ovenstående tiltag fra skoleåret evalueret med det formål evt. at justere og/eller ændre på fremadrettede tiltag KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 15

16 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe På Søndersøskolen har vi ca. 70 tosprogede børn og unge, hvoraf en del er basiselever, hvilket betyder at de er begyndt i skole, uden kendskab til det danske sprog. Når dette faktum omkring vores basiselever nævnes indledningsvist, er det fordi, det fordrer et særligt fokus at sikre, at disse børn, som for en dels vedkommende starter sent i skoleforløbet, forlader Søndersøskolen så godt rustet som muligt i forhold til at tage en ungdomsuddannelse. Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene, og hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens delmål: At forskellen mellem de etnisk danske og de tosprogede elevers karaktere til FSA mindskes med 0,2 point i alle fag i forhold til afgangsprøveresultaterne i juni Dansk læsning(1,2), retskrivning(1,66), skr. fremstilling(1,51), dansk mundtlig(0,87), færdighedsregning(2,18), problemregning(3,07), engelsk mundtlig(0,63), fysik/kemi(2,4), biologi(0,95), historie(-0,89), samfundsfag(1,6) og projektopgave(1,53). Et særligt fokus på resultater for vores tosprogede elever ved alle test i løbet at hele skoleforløbet, med henblik på udarbejdelse af handleplaner for de enkelte tosprogede elever - Skolens strategi/indsats: På årets første fagudvalgsmøde i fagudvalget for Dansk som andetsprog drøftes det, hvilke anbefalinger der skal gives til skolens lærere omkring optimale læringsbetingelser for de tosprogede Fokus på skole/hjem-samarbejdet, så der er en tæt dialog med forældrene til de tosprogede børn og unge - Konkrete tiltag: Flere af skolens ressourcepersoner har særlige kompetencer i forhold til de tosprogede børn, og vil i det kommende skoleår have tid til vejledning, sparring mm til skolens lærere i forhold til alle områder, der særligt omhandler de tosprogede børn og unge At alle påtager sig et ansvar for at deres undervisning også tilgodeser de tosprogede elever Matematikvejlederen har fokus på dansk som andetsprog i forbindelse med sin vejledning af kollegerne Inspirationsture for de tosporgede drenge mhp at udvikle deres begreber og ordforråd Lektiecafé i alle tre afdelinger. Et tæt samarbejde mellem lektiecafélærerne og de tosprogedes faglærere, så man får aftalt hvilke elever der SKAL gå i lektiecafé. Holdtimer i udskolingen bruges til Watch-grupper omkring de tosporgede unge mhp at skærpe deres opmærksomhed omkring deress udviklingspotentialer - Opfølgning: De tosprogedes resultater og udbytte af undervisningen bliver et særligt fokuspunkt på indskolingskonferencer, årgangskonferencer samt læsekonferencer To gange årligt informeres skolebestyrelsen om status i forhold til målet - Tidsplan for arbejdet med målet: I skoleåret vil der blive oprettet turbohold for de tosprogede KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 16

17 Målet er, at forskellen mellem de etnisk danske og de tosprogedes karakterer til FSA mindskes med 25% ved FSA i 2013 i forhold til resultatet i 2011 KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 17

18 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene, og hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens strategi/indsats: Faglig læsning (4. 9. kl.) og turbohold. (6. 8.kl.) Matematikvejleder indgår i samarbejde med afdelingsledere for mellemtrinnet og udskolingen om udarbejdelse af en handleplan for at sikre at målene for matematik i udskolingen nås - Skolens konkrete tiltag: Bedre overlevering mellem N/T på mellemtrinnet og F/K, biologi og geografi i udskolingen Brug af niveaudeling i perioder på tværs af årgangen Højdespringerhold for elever med særlige forudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Kursus for lærere på mellemtrinnet i faglig læsning - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB: Brug af fælles teammøder til vidensdeling og videreudvikling af undervisningen inden for det naturfaglige område At alle elever, forældre og lærere omkring 9. årgang er bekendt med målet, og at alle parter er medansvarlige for at nå målet To gange årligt informeres skolebestyrelsen om status og evt. justeringer ift. målet - Hvad er skolens tidsplan for arbejdet med målet? : Højdespringerhold i alle naturfag. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 18

19 3.3 DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Status: juni 2010: Drengene gennemsnit ligger over pigernes gennemsnit i FSA i mundtlig engelsk(1,3), F/K(0,08), biologi((0,31) og samfundsfag(0,67). Drengene ligger under pigernes gennemsnit ved FSA i dansk, læsning(0,66), retskrivning(0,46), skriftlig fremstilling(0,32), mundtlig dansk(0,58), færdighedsregning(0,09), geografi( 0,58), projektopgaven(1,54) og i skriftligt engelsk(1,37) Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene & hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens delmål: At drengene samlet set klarer sig lige så godt til FSA som pigerne, uden at det samlede niveau sænkes - Skolens strategi/indsats: I tilrettelæggelse af al undervisning medtænkes en didaktik og pædagogik, der tilgodeser både drenge og pigers læringspotentiale En større viden blandt skolens pædagogiske personale og ledelse om, hvad der virker for drenge og piger i forhold til deres læringsudbytte af undervisningen eller aktiviteten I FFO vil der i i forbindelse med arbejdet med de fem temaer: Arkitektur, vand OL, dans og cirkus være fokus på at aktiviteterne både retter sig mod piger såvel som mod drenge I FFO-tiden er der i dagens daglige aktiviteter fokus på fysisk aktivitet og krog og bevægelse - Konkrete tiltag: Oplæg om drenge/pige-udfordringer for hele det pædagogiske personale Perioder med kønsopdelt undervisning Mange af de tiltag der er beskrevet omkring de tosprogede elever, kan også bruges til at løfte drengenes udbytte af undervisningen - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: To gange årligt informeres skolebestyrelsen om status og evt. justeringer i forhold til målet Temaet tages op på teamsamtaler og ved elevrådsmøder - Tidsplan for arbejdet med målet? Ved FSA i 2015 vil der ikke længere være en signifikant forskel i drengens og pigernes præstationer ved afgangsprøverne KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 19

20 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene & hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens delmål: Vores mål er fortsat, at 100 % af Søndersøskolens elever påbegynder en ungdomsuddannelse - Skolens strategi/indsats: Forsat fokus, fra lærere og UU-vejleder på de elever, der er i risikozonen for ikke at komme i gang med en ungdomsuddannelse Brobygning og praktikforløb for elever i risikozonen - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: To gange årligt informeres SKB om status og evt. justeringer ift. målet KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 20

21 5. FRAVÆR 5.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene, og hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: - Skolens delmål: I skoleåret vil det være et mål at have fokus på medarbejdernes generelle trivsel, og en sidegevinst herved skulle gerne være at sænke sygefraværet i personalegruppen, således at det falder fra 6,1% til 5%. - Skolens strategi/indsats: Fokus på social kapital Fokus på den langtidsfriske medarbejder Udarbejdelse af retningslinier for arbejdet med sikring og udvikling af den gode trivsel på arbejdspladsen - Konkrete tiltag: Pædagogisk arrangement om Fra stress til trivsel Skolens leder og skolens ArbejdsMiljøRepræsentant deltager i personalemøder for undervisningsdelen og FFO, hvor temaet tages op på forskellige måder Den samlede ledelse tager jævnligt temaet social kapital op, med det formål at alle i ledelsen løbende udvikler deres ledelsesindsats på dette område - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: Temaet drøftes løbende i skolens MED-udvalg og i forbindelse med MUS-samtaler - Opfølgning på målet: Der følges løbende op i såvel ledelse som i MED-udvalget - Skolens tidsplan: I juni 2014 forventes sygefraværsprocenten at være faldet til højest 4,2% KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 21

22 5. 2 ELEVERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Skolen skal i det følgende redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene, og hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: STATUS PÅ SØNDERSØSKOLEN: Af kvalitetsrapporten for skoleåret fremgår det, at det gennemsnitlige antal fraværsdage for elever på Søndersøskolen er på 8,5 dage mod 12,3 dage, som er det gennemsnitlige fraværsdage i kommunen. På alle tre delområder ( sygdom, ulovligt fravær, fravær med skoleleders tilladelse) ligger elevfraværet på Søndersøskolen under gennemsnittet for fravær i kommunen. Målet er derfor at fastholde det relativt lave fravær, og om muligt nedbringe fraværet for Søndersøskolens elever. - Skolens delmål: At resultaterne i klasses temperatur, som er et samlet billede af elevens trivsel på Søndersøskolen, der tages én gang årligt i alle klasser, viser en samlet fremgang - Konkrete tiltag: Klasseregler aftales i alle klasser De fem bud fra trivselspolitikken tages op to gange årligt på elevrådsmøder, med det formål at sikre at trivselspolitikken og elevernes fem bud på, hvad eleverne kan gøre for at understøtte alle elevers gode trivsel, lever i hverdagen på skolen i både undervisningstiden og FFO-tiden Den i 2012 indførte årlige Trivselsdag gennemføres hvert år den første fredag i marts, hvor alle klasser og hele det pædagogiske personale har et særligt fokus på alles trivsel i hverdagen Venskabsklassesamarbejdet fastholdes og udvikles Implementering af trivselspolitikken blandt forældre, personale og hele børne/ungegruppen omkring Søndersøskolen - Inddragelse af lærere og pædagoger, elever, SKB mf.: Det pædagogiske personale aftaler fokuspunkter med klassen, på baggrund af resultatet i klassens temperatur. Disse fokuspunkter drøftes på teamsamtalerne Temaet tages op med mellemrum i elevrådet Skolebestyrelsen informeres løbende om status på området - Opfølgning på målet: Klassens temperatur tages igen i foråret 2013 I 2013 skal der gennemføres en UndervisningsMiljøVurdering (UMV). - Skolens tidsplan for arbejdet med målet? Denne indsats vil være en kontinuerlig proces KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 22

23 SØNDERSØSKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE & Sundhedsambassadører indføres på Søndersøskolen fra august 2012 Fra august 2012 etableres et sundhedsudvalg, bestående af tre sundhedsambassadører og tre skoleledere omkring undervisningsdelen. I lighed hermed er der også en sundhedsambassadør for FFO-området. Sundhedsambassadørernes arbejdsområder vil være, med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb (både fysisk og mental sundhed), at sikre at skolens elever udvikler en sundere levevis i hverdagen. I skoleåret 12/13 vil der være et særligt fokus på temaerne KOST og MOTION. Målet bliver at sikre en bedre kondition hos skolens børn og unge, at færre elever er fysisk inaktive og at elevernes kost lever op til de gængse kostråd. Tanken er blandt andet, at området skal fylde mere i skolens hverdag, og dermed understøtte trivsel og læring. Det er også vigtigt, at forældrene bakker aktivt op om dette fokusområde. Forslag til konkrete tiltag kan være: Undersøge behovet for og iværksætte en gå-bus ordning og evt. også en cykel-bus ordning.. I skolens FFO, har idræt gennem længere tid været et særligt fokusområde. Vi ønsker at fastholde og udbygge dette tiltag, og brede indsatsen ud til at være et fokusområde hos hele personalet i FFO. Udarbejdelse af en fælles kostpolitik for HELE Søndersøskolen. Evaluering og opfølgning: Elevråd, teamsamtaler og SKB Igangsætning af et udvidet samarbejde med Lille Værløse Skole om fælles tilbud til eleverne i udskolingen Målet er at udvikle undervisningsmiljøet i udskolingen på begge skoler, så vi forsat har skoleglade børn og unge, der bevarer deres lyst til læring. I skoleåret 12/13 vil der blive igangsat et samarbejde på ledelsesplan mellem de to afdelingsledere for udskolingen. Herefter vil det pædagogiske personale blive inddraget. Målet er, at der fra august 2013 kan igangsættes konkrete tiltag. Inklusion Som tidligere nævnt arbejder vi løbende med at udvikle et inkluderende læringsmiljø, hvor alle skolens børn og unge bliver mødt med en udfordrende hverdag i undervisningen og i fritiden. Denne udviklingsproces omkring læringsmiljøet kommer der til fortsat at være fokus på også i de kommende år. KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 23

24 SAMMENFATTENDE VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU PÅ SØNDERSØSKOLEN Det faglige niveau på Søndersøskolen ligger generelt pænt, og det ligger over landsgennemsnittet, hvilket er i fin overensstemmelse med den forventning, der er til skolens faglige niveau blandt både skolens forældre, det pædagogiske personale og skolens ledelse. I de nationale test, hvoraf der tages 10 op igennem skoleforløbet, ligger skolens klasser over eller pænt over landsgennemsnittet i alle test, på nær i biologi og geografi på 8. klassetrin. Der testes i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin, i matematik på 3. og 6. klassetrin, i engelsk på 7. klassetrin samt i fagene biologi, geografi og fysik/kemi på 8. klassetrin. Der er ingen tvivl om, at skolens fokus over en årrække på både læsning og faglig læsning har været bidragende elementer i de pæne læseresultater, som fastholdes igennem hele skoleforløbet. Et af fokusområderne har været, at det er alle skolens lærere, der har et medansvar for elevernes læseudvikling, og særligt i forhold til den faglige læsning. I udskolingen har der de sidste tre år været faglige læsekurser for klasserne, med fokus på den faglige læsestrategi. Skolens læsevejleder deltager nu i alle læsekonferencer én gang årligt på alle klassetrin fra 0. årgang til 9.årgang. På disse konferencer bidrager læsevejlederen til handleplaner for de elever, der har særlige udfordringer inden for både læse- og skriveområdet. Der prioriteres fra skolens side ressourcer til særligt tilrettelagte læseforløb i form af Læsehop-forløb og Turbo-læsning igennem hele skoleforløbet. På alle årgange tilrettelægges der særlige undervisningsforløb for de elever, der har udfordringer på læse/skriveområdet. Samarbejdet med forældregruppen omkring elevernes læseudvikling har der også været et øget fokus på, idet skolens læsevejleder nu flere gange i løbet af elevernes skoleforløb deltager i forældremøderne, med det formål at styrke samarbejdet med forældrene om elevernes læse/skriveudvikling. Ovennævnte indsatser skal vi i de kommende år fortsat have fokus på og videreudvikle, så vi sikrer, at eleverne i løbet af deres skolegang får så optimale læse- og skrivefærdigheder som muligt. Når vi analyserer resultaterne af de nationale test i biologi og geografi, som ligger under lands-gennemsnittet, er en af forklaringerne, at der på skolen, for denne årgangs vedkommende først undervises i nogle af testområderne inden for disse fag på 9. årgang. Men resultatet af disse naturfaglige test giver anledning til fortsat fokus på området, og må analyseres grundigere i et samarbejde mellem ledelse og de respektive fagudvalg. I Furesø Kommune deltager alle elever i 1. og 3. klasse i fælleskommunale læseprøver, idet der i flere år i Furesø Kommune har været et særligt fokus på at sikre en god læseudvikling for børne fra skolestarten af. I disse læseprøver er der sket en positiv udvikling for Søndersøskolens elever, idet der nu er hh 94 % (Furesø 91 %) og 96 % (Furesø 88 %) sikre læsere i hh 1. og 3. klasse. Antallet af usikre læsere på 1. årgang er 6 % (Furesø 5 %), på 3. årgang er det til 1 % (Furesø 4 %). Der er 3% langsomme og delvis usikre læsere på 3. årgang og ingen på 1. årgang. Også for disse områder gælder, at skolens fokuserede indsats på læsning, sammenholdt med dygtige faglærere og en meget fin opbakning fra forældregruppen, er en væsentlig del af forklaringen på de meget pæne resultater. Vi skal dog fortsat arbejde på, at der er markant under 5 % usikre læsere efter både 1. og 3. klasse. I både de skriftlige og de mundtlige afgangsprøver i juni 2012 for 9. klasse, klarer skolens elever sig rigtig pænt. I de obligatoriske fag ligger skolens niveau meget pænt, og for alle fags vedkommende over gennemsnittet for Furesø Kommune. For udtræksfagenes vedkommende ligger skolens resultater på det kommunale gennemsnit eller over, på nær i faget kristendom. For alle prøvernes vedkommende ligger skolens gennemsnit over landsgennemsnittet fra 2011, på nær i faget kristendom. (Se de konkrete tal i bilagsdelen). KVALITETSRAPPORT SØNDERSØSKOLEN 24