Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE

2 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 4 Furesø Kommunes skolevæsen... 4 Vision... 4 Særlig udvikling og aktiviteter i Furesø Kommunes skolevæsen... 6 Skole- og områdestrukturdebatten... 6 Inklusionsstrategien... 6 Kapitel 1: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i Furesø Kommunes skolevæsen ved slutningen af skoleåret Generel faglig vurdering Særlige opmærksomhedspunkter Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Undervisningen i dansk som andetsprog Kapitel 2: Byrådets fokusområder Læsning ved udgangen af 1. & 3. klasse Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Faglig læsning Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til Ungdomsuddannelse Fravær Elevrnes fravær Medarbejdernes fravær Kapitel 3: Aftalestyringen & effektmål for skolevæsnet Overgange mellem dagtilbud og skole Inklusion Indsats i forhold til de tosprogede Overgang til ungdomsuddannelser Anbefalede fokusområder i skoleårene & Bilag Bilag 1: Kommissorium for udfordring for de ældste elever Bilag 2: Kommissorium for Bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for drengene i Furesø Kommune Bilag 3: Kommissorium for Overgang mellem dagtilbud og FFO/skole Kildemateriale KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2

3 FORORD I henhold til Folkeskolelovens 40a og bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunen udarbejde en kvalitetsrapport med det formål at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at vurdere det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Samtidig er det ambitionen, at kvalitetsrapporterne kan medvirke til at profilere skolerne gennem beskrivelse af egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne, hvor kvalitetsrapporten bruges som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Endvidere er der udarbejdet en light version og en pixi udgave af kvalitetsrapporten, som er tiltænkt henholdsvis medarbejderne og forældrene i Furesø Kommunes skolevæsen. Alle rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside: Det fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, at kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal i den forbindelse være en særskilt vurdering af: 1. Generel faglig vurdering 2. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5. Undervisningen i dansk som andetsprog Skolerne redegør i deres egne rapporter for deres styrker og udviklingspotentialer i forhold til de fem emner. I nærværende rapport gives en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i Furesø Kommunes skolevæsen i forhold til de fem emner. Den lokalpolitiske styringsramme for Furesø Kommunes skolevæsen udgøres af Byrådets fokusområder, som er konkrete målsætninger for skolernes arbejde og resultater og effektmålene i aftalestyring i Furesø Kommune. I nærværende rapport redegøres for arbejdet med såvel Byrådets fokusområder som effektmålene i aftalestyringen. God læselyst Center for Dagtilbud og Skole KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 3

4 INDLEDNING FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN Furesø Kommunes skolevæsen består af syv grundskoler og en 10. klasseskole. Alle skoler er som udgangspunkt 3 sporede, men på enkelte skoler er der årgange med 2 eller 4 spor. Skolerne er: Hareskov Skole Lille Værløse Skole Søndersøskolen Syvstjerneskolen Lyngholmskolen Solvangskolen Stavnsholtskolen Egeskolen (10. klasseskolen) Der er knyttet kommunale fritidsordninger (Furesø Fritidsordning FFO) til alle grundskolerne, således at der er FFO 1 (0. 3. klasse) på alle grundskoler og FFO 2 (4. 6. klasse) på Hareskov Skole, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen og Søndersøskolen. I den nordlige del af kommunen (Farum) er der fire private fritidshjem og fritidsklubber, som dækker klasse. FFO 3 (7. 9. klasse) er samlet på tre skoler, nemlig Hareskov Skole, Lille Værløse Skole og Lyngholmskolen. Alle skolernes kvalitetsrapporter findes på kommunens hjemmeside: I skolernes kvalitetsrapporter gives en præsentation af de enkelte skoler. VISION Furesø Kommunes fælles vision for det gode børne- og ungeliv er, at: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Denne vision gennemsyrer ikke bare Furesø Kommunes skolevæsen, men alle aktører, som er engageret på børne- og ungeområdet i Furesø Kommune. I relation til skolevæsnet indebærer visionen, at der er tre helt centrale fokusområder, som er centrale omdrejningspunkter for hele skolevæsnets arbejde, nemlig: Faglighed Trivsel Inklusion De tre omdrejningspunkter omsættes på forskelligvis i både denne og skolernes kvalitetsrapporter. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 4

5 Skolernes placering i henholdsvis den nordlige og den sydlige del af kommunen fremgår af nedenstående kort: KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 5

6 SÆRLIG UDVIKLING OG AKTIVITETER I FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLE- OG OMRÅDESTRUKTURDEBATTEN Skoleåret har været præget af en skole- og områdestrukturdebat. I debatten er de strukturelle forudsætninger for kvalitetsudviklingen af kommunens dagtilbud og skoler blevet analyseret og drøftet bl.a. i en bredt sammensat gruppe af forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter, Børne- og Skoleudvalget og Center for Dagtilbud og Skole. Skole- og områdestrukturdebatten har indikeret, at Furesø Kommune ikke har store udfordringer i forhold til kapacitet eller udvikling i børnetallet på hverken dagtilbuds- eller skoleområdet. Furesø Kommunes skole- og områdestruktur er både effektiv og bæredygtig, og samtidig er den i tråd med mange af de anbefalinger, der gives fra forskellige sider i forhold til størrelse og organisering. Den kommunale udfordring består derfor i at udvikle kvaliteten i skolerne og i overgangene mellem dagtilbud, skole og fritid. I den forbindelse er der vedtaget en række kvalitets- og udviklingsprojekter, som skal medvirke til at sikre: En bedre sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud Et bedre udbytte af de pædagogiske tilbud og undervisningen for de tosprogede elever Et bedre udbytte af de pædagogiske tilbud og undervisningen for drengene Udfordringer for de ældste elever, som tilgodeser deres forskellige faglige profiler Inkluderende praksis der sikrer, at vi så vidt muligt kan håndtere børn med særlige behov i kommunes egne almeneller specialtilbud De aktuelle ufordringer og relevante projekter beskrives indgående i denne rapport, og udfoldes derfor ikke ydereligere i denne indledning. INKLUSIONSSTRATEGIEN Furesø Kommune følger en målrettet inklusionsstrategi, hvor der gennem de seneste år har været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i det almene undervisningstilbud ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold og gruppedannelse. Der er nedsat et inklusionsforum på tværs af Center for Børn og Familie og Center for Dagtilbud og Skole, hvor et tværfagligt team to gange månedligt drøfter konkrete sager med henblik på at skærpe inklusion ud fra et mindsteindgrebsprincip såvel fagligt som økonomisk. Indsatsen omkring børn med særlige behov er blevet systematiseret, og ledelsernes og personalets kompetencer er blevet styrket væsentligt. Således kickstartede Furesø Kommune i efteråret 2010 et meget ambitiøst uddannelsesforløb for at understøtte den anerkendende og inkluderende tilgang. Uddannelsen er målrettet ledere, lærere, pædagoger, og medhjælpere på hele Børne- og Ungeområdet, som derved får en fælles platform at arbejde ud fra, et fælles sprog og en fælles teoretisk viden om inkluderende miljøer. Ved udgangen af skoleåret har i alt 97 lærere og pædagoger i kommunen skoler, FFOer og dagtilbud gennemført et PD modul 1 i inkluderende praksis, 72 medhjælpere i kommunen skoler, FFOer og dagtilbud har gennemført et AMU kursus i inkluderende praksis, og 100 ledere på hele børne- og ungeområdet (på tværs af Center for Dagtilbud og Skole og Center for Børn og Familie) har gennemført et modul i diplom i ledelse i inkluderende praksis. Der skal fortsat bygges videre på de gode erfaringer og de nye faglige kompetencer for at videreudvikle undervisnings- og organisationsformer, som kan leve op til de høje krav, der i dag stilles til en inkluderende folkeskole. 1 Pædagogisk diplomuddannelse KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 6

7 Samtidig har Byrådet i budget 2012 på Børne- og Skoleudvalgets område afsat en pulje til investering i styrket inklusion og øget fagligt udbytte for kommunens tosprogede elever. I 2012 og 2013 afsættes der 3 mio. kr. årligt, og i 2014 og 2015 afsættes der 2 mio. kr. årligt i alt 10 mio. kr. Puljen skal anvendes til at skabe nye tilbud og videreudvikle eksisterende tilbud og metoder i skoler/ffo og dagtilbud, hvor to centrale målsætninger er: - at 30 elever, der ellers ville blive anvist et eksternt eller internt specialtilbud, fra skoleåret skal tilbydes faglig kompetent undervisning i et lokalt specialtilbud eller i almenområdet. Frem mod skoleåret skal dette tal være øget til 60 elever. - at forskellen på dansksprogede og tosprogede elevers afgangskarakterer i 9. klasse reduceres, så den i sommeren 2015 er på maksimalt 1 karakterpoint. Der er udarbejdet et katalog med anbefalede indsatser, som gennemføres i løbet af perioden med henblik på at nå de fastsatte måltal. Indsatserne er væsentlige skridt på vejen til at realisere Furesø Kommunes inklusionsstrategi, og der redegøres indgående for investeringsplanen i afsnit 3.2 i denne rapport. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 7

8 KAPITEL 1: SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU I FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET Det fremgår af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, at kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. I det følgende gives en særskilt vurdering af: 1. Generel faglig vurdering 2. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4. Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5. Undervisningen i dansk som andetsprog I de følgende redegøres der særskilt for de enkelte punkter. Den sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau for det samlede skolevæsen baserer sig på et bredt informationsog dokumentationsgrundlag, herunder: Statusmøder med skolerne Center for dagtilbud og skole har det pædagogiske tilsyn med skolernes arbejde. En del af tilsynet udøves ved, at der gennemføres statusmøder mellem de enkelte skoler ved skoleledelsen og Center for Dagtilbud og Skole ved centerchefen og relevante udviklings- og fagkonsulenter. Statusmøderne har bl.a. til formål at vurdere og drøfte det faglige niveau på skolen og at følge op på skolens arbejde med de skolepolitiske mål og de fokusområder, som Byrådet har vedtaget for det pågældende skoleår. Ud over de planlagte statusmøder er centerets konsulenter løbende i dialog med skolerne om enten fælles projekter eller konkrete forhold på de enkelte skoler, hvor sparring med forvaltningen er nødvendig. Statusanalyse Der gennemføres årligt en statusanalyse på de enkelte skoler og for skolevæsnet som helhed. Statusanalysen blev etableret som et led i Partnerskab om Folkeskolen, som Furesø Kommune deltog i sammen med KL og 34 andre kommuner. Partnerskabets mål var at øge elevernes udbytte af undervisningen, og Partnerskabet har med udgangspunkt i forskning samt nationale og internationale undersøgelser peget på faktorer, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. I den forbindelse er der identificeret tre indsatsområder, som direkte eller indirekte understøtter målet om at øge eleverne udbytte af undervisningen. Indsatsområderne er: Ledelse Evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand Indenfor de tre indsatsområder er der opstillet en række ønskede tilstande, der kendetegner den optimale situation for at sikre elevernes udbytte af undervisningen. Statusanalysen foretages med udgangspunkt i et it-baseret redskab med følgende respondenter: Alle elever på 5., 7. og 9. årgang Forældre til de elever, der deltager i undersøgelsen Alt pædagogisk personale på den enkelte skole Skoleledelsen som samlet gruppe Centerchefen KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 8

9 Svarpersonerne skal i deres besvarelse forholde sig til en række udsagn inden for de tre indsatsområder og til udsagn om elevernes alsidige personlige udvikling. Statusanalysen er foretaget i efteråret 2011, og resultatet for hele kommunen er vedlagt denne rapport som bilag. Resultatet for de enkelte skoler kan findes på skolernes og kommunens hjemmesider. Center for Dagtilbud og Skole har besluttet fortsat at gennemføre statusanalysen. Det er centerets vurdering, at analysen er et godt redskab til dokumentation af udviklingen i forhold til de indsatsområder, som er væsentlige for elevernes udbytte af undervisningen (ledelse, evalueringskultur samt faglighed og inklusion), og som et godt redskab til dialogen med skolerne i forbindelse med udarbejdelsen af skolernes kvalitetsrapporter og statusmøderne. Endvidere er indsatsområderne fra statusanalysen, herunder især faglighed og inklusion, yderst aktuel og et særligt strategisk indsatsområde i Furesø Kommune. Folkeskolens afgangsprøve, nationale test og øvrige evaluering Vurderingen af det faglige niveau tager i vidt omfang også udgangspunkt i elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve, nationale test, lokale test og andre evalueringer. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve fremgår af bilagsdelen og inddrages i forskellige sammenhænge i denne rapport. Skolernes resultater ved de nationale test er fortrolige og er genstand for en samtale mellem centerchefen og den enkelte skoleinspektør. Alle skolerne gennemfører de obligatoriske sprogvurderinger af alle børn i børnehaveklasserne før efterårsferien. I Furesø Kommune er det endvidere besluttet at gennemføre læseprøver af alle elever i henholdsvis 1. og 3. klasse. I 1. klasse gennemføres læseprøven OS 64, en ordstillelæseprøve, som består af 64 ord. Til hvert ord er der fire billeder, hvor eleverne skal koble ordet med det rigtige billede. I 3. klasse gennemføres læseprøven SL 60, som er en sætningslæseprøve, som består af 60 sætninger. Til hver sætning er der fem billeder, og eleverne skal koble sætningen med det rigtige billede. Begge test måler på sikkerhed og hurtighed. Der kan på de enkelte skoler være truffet beslutning om at gennemføre flere prøver. Øvrigt datamateriale I kvalitetsrapportens datadel indgår en række vigtige oplysninger, som inddrages i udarbejdelse af denne rapport og til den generelle faglige vurdering, herunder oplysninger om elevtal og elevsammensætning, fravær blandt elever og medarbejdere, andel af linjefagsuddannede lærere m.m GENEREL FAGLIG VURDERING Ud fra det samlede tilgængelige materiale er det Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at Furesø Kommunes skolevæsen er kendetegnet som værende stærkt og attraktivt. I forhold til både afgangsprøvekaraktererne og de nationale test klarer eleverne i Furesø Kommunes folkeskoler sig generelt godt, og det vurderes, at Furesø Kommunes skolevæsen igen ved udgangen af skoleåret fagligt ligger over landsgennemsnittet. Folkeskolens afgangsprøve Afgangsprøvekaraktererne er en indikator for, hvordan den generelle faglige udvikling forløber. Eleverne i Furesø Kommune klarer sig gennemgående meget fint ved afgangsprøverne efter 9. klasse i KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 9

10 Tabel: Oversigt over gennemsnitsresultaterne ved folkeskolens afgangsprøver i 2010, 2011 og 2012 i Furesø Kommune FSA 2010 FSA 2011 FSA 2012 Obligatoriske fag Dansk, læsning 6,8 6,8 7,1 Dansk, retskrivning 6,7 6,7 7,1 Dansk, skr. Fremstilling 6,6 6,8 6,7 Dansk, orden 5,5 5,1 5,8 Dansk, mundtlig 7,7 7,7 8 Engelsk, mundtligt 7,6 8,2 8,2 Fysik/kemi 6,5 6,6 6,7 Matematik, færdighed 8,1 7,4 7,9 Matematik, 7,6 6,7 7,3 problemregning Projektopgave * 8,4 8,8 Udtræksfag Biologi 9,2 7,9 7,6 Geografi 8,7 7,8 7,5 Historie 8 7,2 7 Kristendom 7,3 7,9 8 Samfundsfag 7,9 7 6,7 Engelsk, skriftligt 7,5 8,3 8,2 Fransk, mundtlig 6,2 5,9 9 Fransk, skriftligt * 6,6 7,3 Tysk, mundtlig 5,7 6,5 7 Tysk, skriftligt * 6,5 8,6 Simpelt gennemsnit 7,3 7,1 7,5 * Der findes ingen karakterer Gennemsnit for alle elever Sammenlignes gennemsnitskaraktererne fra 2012 med gennemsnitskaraktererne fra 2011 og 2010 i Furesø, så iagttages en lille fremgang i forhold til det samlede gennemsnit. Fremgangen ses primært indenfor de humanistiske fag (dansk, fremmedsprog og kristendom) Det er dog ikke muligt at uddrage generelle konklusioner fra gennemsnitstal på de få årgange, hvilket forskellene indenfor de enkelte fag også indikerer. Læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse Furesø Kommune har gennem en årrække fokuseret målrettet på den tidlige læseindlæring og på læseresultater ved udgangen af 1. klasse. I maj 2012 blev alle elever i 1. klasse læsetestet, og det kommunale resultat er overbevisende godt. Således læste 91 % af eleverne sikkert og hurtigt, 4,5 % af eleverne læste sikkert men langsom, mens 4,5 % af årgangens elever var usikre læsere. De elever, som befinder sig i gruppen af usikre læsere, deltager umiddelbart efter sommerferien i et intensivt læsekursus på den enkelte skole. For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan er det besluttet også at læseteste eleverne ved udgangen af 3. klasse. I skoleåret er det første gang skolerne systematisk læsetester eleverne ved udgangen af 3. klasse, og også her er resultaterne gode. Således læser 88 % af eleverne i 3. klasse hurtigt og sikkert, 8 % af eleverne i 3. klasse læser sikkert, men langsomt, mens 4 % af årgangen er usikre læsere. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 10

11 Gode læsekompetencer er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen og for deres resultater i alle fag. I den forbindelse er læsetestene og deres resultater samt fokuset på faglig læsning vigtige dele af den strategi, der er fulgt gennem de sidste par år på læseområdet i Furesø Kommunes skolevæsen. Der kan læses mere om læseresultater ved udgangen af 1. og 3. klasse i afsnit 2.1., og om faglig læsning i afsnit 2.2. Overgang til ungdomsuddannelser Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne ved udgangen af skoleåret er ikke tilgængelige i skrivende stund (september 2012), men den forventes at være på niveau med overgangen ved udgangen af skoleåret , hvor der var en overgangsfrekvens op mod 100 %. Dermed lever overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne op til de ministerielle krav. Fokuset bør derfor fremadrettet være på, at Furesø Kommunes skolevæsen understøtter, at alle elever har forudsætningerne for ikke alene at overgå til men også at gennemføre en ungdomsuddannelse SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Den naturfaglige blok Center for Dagtilbud og Skole bemærker, at det kun i begrænset omfang er lykkedes at rette op på den tilbagegang, der var i resultaterne i den naturfaglige blok ved afgangsprøverne i I forhold til matematik - færdighedsregning og matematik problemregning - er der opnået bedre resultater ved afgangsprøverne i 2012 end afgangsprøverne i I fysik/kemi er der en lille fremgang ved afgangsprøverne over de sidste tre år. Imidlertid er resultaterne ved afgangsprøven i 2012 i den naturfaglige blok stadig ikke på niveau med resultaterne i Dette var ellers målsætningen i et af Byrådets fokusområder for skoleåret , og Center for Dagtilbud og Skole foreslår på den baggrund, at dette fokusområde fastholdes i de kommende skoleår (jf. endvidere afsnit 2.3.2). De tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve Der er en betydelig forskel i karakteren ved folkeskolens afgangsprøve mellem de dansksprogede og de tosprogede elever, jævnfør oversigtsdiagrammet herunder. Diagram over karakterforskel mellem dansksprogede og tosprogede elever FSA 2012 Data til diagrammet er hentet fra tabellen i afsnit 3.3, jf. endvidere bilagsdelen. Ingen tosprogede elever har været til afgangsprøve i fransk mundtlig i Det var et fokusområde for Byrådet, at kommunens folkeskoler skulle forbedre resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever i forhold til resultaterne i den samlede elevgruppe. Samtidig er der formuleret ambitiøse effektmål som en del af aftalestyringen om at nedbringe karakterforskellen mellem de tosprogede og de dansksprogede elever i de kommende skoleår. Der redegøres for de aktuelle resultater og indsatser senere i denne rapport i afsnittene og 3.3. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 11

12 Center for Dagtilbud og Skole foreslår, at dette fokusområde fastholdes i de kommende skoleår som en del af aftalestyringen EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN OG ELEVERNES INDDRAGELSE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Som det fremgår af ovenstående, er resultaterne i de forskellige prøver og test, der gennemføres i folkeskolen, generelt gode og indikerer dermed, at eleverne har et godt udbytte af undervisningen. Der er dog tendenser, som giver anledning til at rette opmærksomheden på de tosprogede elever og på den naturfaglige blok. Der redegøres for disse to opmærksomhedspunkter flere steder i denne rapport. Med henblik på at vurdere elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse tages der i det følgende udgangspunkt i udvalgte spørgsmål fra statusanalysen for hele kommunen. Det fremgår af statusanalysen, at: 75 % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de ved hvilke mål i de skal nå i de fleste af deres fag, mens 25 % er uenige eller hverken enig eller uenige % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de har en individuel elevplan med de mål de skal nå, mens 22 % svarer nej og 41 % svarer ved ikke på spørgsmålet % af de adspurgte elever tilkendegiver, at lærerne har udarbejdet en plan for de mål klasse skal nå, mens 10 % svarer nej og 40 % svarer ved ikke på spørgsmålet % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de er med til bestemme hvilke mål de skal nå, mens 29 % er hverken enige eller uenige, 5 % er uenige og 2 % er meget uenige i forhold til spørgsmålet % af de adspurgte elever tilkendegiver, at de i de fleste fag ved, hvad de skal gøre for at blive bedre, mens 17 % er hverken enige eller uenige og 3 % er uenige i spørgsmålet % af eleverne tilkendegiver, at de ofte får opgaver, som er for nemme 7. Det fremgår af ovenstående, at hovedparten af eleverne er inddraget i undervisningens tilrettelæggelse og i formuleringen af både egne mål og mål for undervisningen. Samtidig er flertallet af eleverne bekendt med, hvad de skal gøre for at blive bedre. Imidlertid det Centeret for Dagtilbud og Skoles vurdering, at der skal være en særlig opmærksomhed på, at 63 % af eleverne ikke er bekendte med, at de har en elevplan, og 25 % ikke ved, hvilke mål de skal nå, og at 36 % af eleverne ikke mener, at de er med til at bestemme, hvilke mål de skal nå. Centeret har drøftet disse spørgsmål med alle skolerne som led i statusmøderne. Hertil kommer, at 29 % af eleverne svarer, at de får opgaver, som er for nemme. Centeret har været i dialog med alle skolerne om dette udsagn med henblik på at skærpe skolernes opmærksomhed på elever med særlige forudsætninger og tilrettelæggelse af undervisningen, herunder undervisningsdifferentiering og holddannelse, som tilgodeser alle elevers faglige udbytte. Der kan læses mere om undervisningsdifferentiering og holddannelse i afsnit Sprøgsmål 6a i statusanalysen s. 7 og 8: Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag. 3 Spørgsmål 6.1a i statusamalysen s. 9: Jeg har en indivuduel elevplan med de mål jeg skal nå 4 Spørgsmål 6.1b i statusanalysen s. 9: Lærerne har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 5 Spørgsmål 10c i statusanalysen s. 12 og 13: Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå 6 Spørgsmål 8a i statusanalysen s. 10: I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre 7 Spørgsmål 7b i statusanalysen s. 10: Jeg får ofte opgaver, der er for nemme KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 12

13 1. 3. SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM, HERUNDER ANVENDELSE AF ELEVPLANER I Furesø Kommune er det besluttet, at der holdes en årlig skole-hjem samtale. Ved særlige behov kan der berammes yderligere samtaler. Skolerne udarbejder elevplaner i forbindelse med skole-hjem samtalerne. Dialogen mellem skole og hjem foregår i øvrigt gennem portalen ForældreIntra. Det fremgår af skolernes rapporter, at skolerne bruger elevplanerne systematisk, og at elevplanerne formuleres sammen med eleverne og forældrene. Flere skoler samarbejder med FFOerne om formulering af elevplanerne, og et par skoler har udvidede elevplaner for elever med særlige behov eller særlige forudsætninger. Enkelte skoler arbejder med at gøre elevplanerne dynamiske, så der løbende kan sættes nye mål op for eleverne. Det fremgår af statusanalysen, at lidt over halvdelen af forældrene finder, at de får tilstrækkelige informationer om deres barns indsats, adfærd og resultater i skolen 8. Det indebærer imidlertid tilsvarende, at knapt halvdelen af forældrene ikke finder, at de får tilstrækkelige informationer om deres barns indsats, adfærd og resultater i skolen. Endvidere tilkendegiver kun 53 % af forældrene, at de har et klart billede af, hvordan de kan støtte deres barns læring 9. Samtidig er det kun 37 % af de adspurgte elever der tilkendegiver, at de har en individuel elevplan med de mål de skal nå 10. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at skolernes kommunikation om målsætningen for eleverne kan styrkes. Centeret har drøftet denne situation med alle skoleledelserne i forbindelse med statusmøderne, herunder hvordan skolerne kommunikerer med forældrene og anskueliggør for eleverne, hvilke mål de skal nå DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND, HERUNDER HOLDDANNELSE Som nævnt i indledningen følger Furesø Kommune en målrettet inklusionsstrategi, hvor der gennem de seneste år har været arbejdet med, at den særlige indsats først og fremmest sker ved, at den ydes til børnene i deres almene miljø ved brug af undervisningsdifferentiering og ved en bevidst anvendelse af hold- og gruppedannelse. I Furesø Kommune defineres undervisningsdifferentiering i folkeskolerne på følgende måde: Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og opfølgning af undervisningen, hvor den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling tilgodeses som en del af sociale fællesskaber. Elever og lærere opstiller og evaluerer i fællesskab faglige og sociale mål for klassen. På baggrund af den løbende evaluering opstiller elev og lærer i fællesskab individuelle mål for den kommende periode. Undervisningen tilrettelægges, så den giver udfordringer til alle elever. Den skal indeholde en høj grad af elevaktivitet med mulighed for valg mellem forskellige opgavetyper, arbejds- og organisationsformer. Undervisningsdifferentiering og holddannelse er til gavn for alle elever i Furesø Kommune, og både elever med særlige forudsætninger og med særlige behov nyder godt af det. Det fremgår af statusanalysen, at ca. 15 % af skolernes 8 Spørgsmålene 1a 1c s. 15 og 16 i statusanalysen: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen 9 Spørgsmål 2a s. 18 i statusanalysen: Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 10 Spørgsmål 6.1a i statusamalysen s. 9: Jeg har en indivuduel elevplan med de mål jeg skal nå KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 13

14 undervisningstid anvendes på holdundervisning (gennemsnit for hele kommunen) 11. Alle skoleledere tilkendegiver, at skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisning 12, og 86 % af skolelederne tilkendegiver, at lærerne i samarbejde med deres kollegaer kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, mens 14 % er hverken enig eller uenig i udsagnet 13. I Furesø Kommunes skolevæsen er både ledelsernes og personalets kompetencer blevet styrket med henblik på at sikre, at flest mulig børn kan inkluderes i de almene tilbud. Der er i skoleledelserne stor opmærksomhed på, at elever med særlige behov skal fastholdes i den almene undervisning. Således tilkendegiver alle skoleledere, at de tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 14, og at skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 15. Blandt lærerne tilkendegiver 92 %, at de tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 16. I det omfang det vurderes, at en elev har behov for særlig støtte eller en særlig indsats, som ikke kan ydes i det almindelige skolevæsen, har Furesø Kommune en vifte af lokale specialundervisningstilbud. Ved visitation til specialundervisning følger Furesø Kommune bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand - BEK nr. 885 af 7. juli Visitationen til specialundervisning sker gennem et Inklusionsforum, som er et tværfagligt team, hvor alle konkrete sager drøftes ud fra et mindsteindgrebsprincip. Specialskoler i Furesø Kommune Furesø Kommune har fire specialskoletilbud: 1. Furesø ADHD- og Autismecenter: Tilbuddet er ledelsesmæssigt organiseret under Syvstejernesskolen og er placeret på tre matrikler, nemlig Syvstjerneskolen, Lille Værløse Skole og Solvangskolen. Målgruppen for tilbuddet er elever med diagnosen ADHD og diagnoser inden for autismespektret. Der er i alt 61 elever i Furesø ADHD- og Autismecenter. 2. Læsestilbud: Furesø Kommune har to læsetilbud - henholdsvis Hareskovens Sprog- og Læsehus på Hareskov Skole og Læseklasser på Lyngholmskolen. Målgruppen er elever med sprogvanskeligheder, skriftsproglige udfordringer, dysleksi, dyspraksi og dysfasi. Der er i alt 30 elever i kommunens to læsetilbud. 3. Specialklasser: Der er en specialklasserække på Stavnsholtskolen, hvor målgruppen er elever med ikke aldersvarende kompetencer. Der er i alt tilknyttet 57 elever til specialklasserækken på Stavnsholtskolen. Der har tidligere været en specialklasserække på Søndersøskolen, som nu er ved at blive udfaset. Der er dog stadig 4 specialklasse elever på Søndersøskolen. 4. Hold 96: Et hold på Egeskolen for udskolingselever med behov for særligt tilrettelagt undervisning. Der er tilknyttet 7 elever til Hold 96. For alle tilbuddene gælder det, at eleverne, i det omfang det kan lade sig gøre, integreres i den almene undervisning. 11 Spørgsmål 19.1 s. 57 i statusanalysen: Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 12 Spørgsmål 21b s. 59 i statusanalysen: Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisning. 13 Spørgsmål 21a s. 59 i statusanalyse: Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressorcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. 14 Spørgsmål 20a s. 57 i statusanalysen: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning. 15 Spørgsmål 20c s. 58 i statusanalysen: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud. 16 Spørgsmål 30a s.36 i statusanalysen: Jeg tager stilling til, hvordan eleverne med særlige behov kan integreres i den almene undervisning Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand) gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. Stk. 2. Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 14

15 1. 5. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Andetsprogsområdet er et indsatsområde for hele skolevæsenet, da en stor del af de tosprogede elever i lyset af national viden og lokal erfaring forlader folkeskolen med utilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Erfaringerne fortæller også, at de tosprogede elever forlader folkeskolen med generelt lavere afgangsprøvekarakterer end deres kammerater med dansk som modersmål. Skolerne har på forskellig vis haft fokus på undervisningen de seneste to tre år. Desuden har en del lærere og pædagoger via diplommodulet om inklusion beskæftiget sig med tosprogede elever. Det er dog for tidligt at vurdere, hvilken betydning denne uddannelse har for de tosprogede elevers læringsudbytte målt på afgangsprøvekarakterer. Det forventes, at insdatsen kan aflæses i karaktererne i de kommende år jf. målene i aftalestyringen. Det generelle billede i Furesø Kommune er, at de tosprogede elever stadig klarer sig dårligere end gennemsnittet af alle elever/elever med dansk som modersmål. Der er således fortsat behov for en målrettet indsats i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog herunder dansk som andetsprog som en dimension i alle fag. Afgansprøver Se diagram over karakterforskel mellem dansksprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve i 2012 i afsnit og tabel med karakterforskel mellem dansksprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve i 2012 i afsnit 3.3. I alt 39 tosprogede elever afsluttede 9. klasse i juni måned De fordelte sig med og 12 elever på skolerne. Nogle elever er født og opvokset og har haft al deres skolegang i Danmark. Andre er først i løbet af deres skolegang flyttet til landet, hvilket kan afspejle sig i nogle elevers afgangsprøvekarakterer. Forskning viser, at socio-økonomiske forhold kan forklare en del af forskellen, men en stor del forklares med f.eks. skolens undervisning og elevernes alder ved skolestart i Danmark. Uanset om man relaterer de tosprogede elevers afgangsprøvekarakterer til elever med dansk som modersmål eller til den samlede elevgruppe, er der fortsat meget stor forskel i karaktererne, og forskellen er fra 2011 til 2012 steget fra 2 til 3. Fra fag til fag og fra skole til skole er der forskelle i skolernes resultater, og resultaterne viser, at der fortsat er behov for et stort fokus på de tosprogede elevers afgangsprøveresultater. Dansk som andetsprog Antal elever, som taler et andet modersmål end dansk i Furesø Kommunes skolevæsen KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 15

16 Tosprogede elever defineres efter Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk". Definitionen dækker både børn, som ikke taler dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Ikke alle børn med behov for dansk som andetsprog lever op til definitionen, idet eksempelvis børn af danske forældre, der er opvokset i udlandet og som har haft al deres skolegang på et andet sprog, kan have behov for dansk som andetsprog, når de optages i en dansk folkeskole. Det er således ikke entydigt, hvordan de tosprogede elever opgøres på kommunens folkeskoler. Basisundervisning Elever, der ikke taler dansk, når de flytter til kommunen, modtager basisundervisning på Lyngholmskolen eller Søndersøskolen. Eleven knyttes straks til en alderssvarende stamklasse, og efterhånden som eleven tilegner sig dansk, udsluses eleven til denne klasse. Basisundervisningen slutter senest efter to år, hvorefter eleven kan vælge at fortsætte skolegangen på en anden skole efter reglerne om frit skolevalg eller blive på skolen. Eleven kan fortsat gives støtte i dansk som andetsprog. Der er i skoleåret kun modtaget ganske få elever til basisholdene 4 er startet på Søndersøskolen og 3 på Lyngholmskolen. Sent ankomne Kommunen modtager ganske få sent ankomne - dvs. elever, som er år og som ikke taler dansk. Disse elever modtager undervisning på Unge2-projektet i Ballerup - en skole med stor erfaring i at undervise unge mennesker, så de i løbet af nogle år kan afslutte folkeskolen med en ordinær afgangsprøve, som sætter dem i stand til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. I skoleåret har kommunen modtaget 1 sent ankommen elev, som er startet på Unge2-projektet. Tosprogede elever på kommunens skoler og fordeling af timer Tosprogede elever STA LYN SOL HAR L-VÆ SØN SYV EGE FURESØ antal elever % af skolens elever Tosprogede, der får dsa % af tosprogede, der får dsa Antal timer Kilde: TEA 20 % 26 % 16% 3 % 21 % 8 % 4 % 9 % 13 % % 46% 16% 75% 72% 0 % 5% Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog (dsa) Dsa skal som udgangspunkt integreres i den almindelige undervisning enten som en dimension i almenundervisningen eller ved at der knyttes en ekstra lærer til klassen. Undervisningen kan evt. organiseres som holdundervisning. Der er gode erfaringer med at lægge dsa uden for den almindelige undervisningstid, hvilket dog kan være vanskeligt af skematekniske årsager. Kun i ganske særlige tilfælde kan det accepteres, at en elev tages ud af almenundervisningen for at få dsa. Afhængigt af antal tosprogede elever på den enkelte skole/årgang/klasse, den enkelte elevs behov og lærerkompetencer organiseres undervisningen på mange forskellige måder på kommunens skoler. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 16

17 Vurdering af elevens behov for dsa og dokumentation af resultater Den enkelte skole har hidtil selv besluttet, hvordan de tosprogede elever skal sprogvurderes. Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på, hvor stor en del af den enkelte skoles tosprogede elever, der vurderes til at have behov for undervisning i dansk som andetsprog. For at sikre større lighed i vurderingerne fremlægger Center for Dagtilbud og Skole i løbet af efteråret forslag til sprogvurdering. Hvis forslaget gennemføres vil det over tid også kunne bruges som dokumentation for udvikling i elevernes resultater, så det ikke udelukkende er læseprøver og afgangsprøveresultater, der lægges til grund herfor. De frivillige nationale test i dansk som andetsprog (som fire af kommunens skoler har været med til at afprøve i juni 2012) indgår i forslaget. Lærerkompetencer Skolerne har på forskellig vis vurderet og prioriteret behovet for lærerkompetencer i dansk som andetsprog. Nogle skoler har gennem en årrække haft lærere med liniefag i dansk som andetsprog eller den grundlæggende efteruddannelse i dansk som andetsprog (240 timer). Andre skoler har først for nylig ansat lærere med disse kompetencer. Desuden har nogle skoler prioriteret kurser i mindre omfang til enkelte lærere. Da dansk som andetsprog forudsættes integreret som en dimension i al undervisning, hvor der er tosprogede elever i klassen, er der behov for et bredt kendskab til andetsprogspædagogiske metoder. Nogle skoler er derfor i gang med i større omfang end hidtil at lade ressourcepersonerne inden for dansk som andetsprog anvende deres kompetencer som vejledere af deres kollegaer. Tosprogs-Taskforcen (TTF) Tosprogs-Taskforcen, er et tilbud under Ministeriet for Børn og Undervisning. Her tilbydes skoler hjælp til at lave en plan for undervisning af tosprogede elever m.h.p. at styrke elevernes udbytte af undervisningen. I efteråret 2010 tilmeldte tre skoler (Lille Værløse Skole, Solvangskolen og Lyngholmskolen) sig TTF. Skolerne har på den baggrund på forskellig måde haft fokus på undervisning af tosprogede elever både på et overordnet plan i lærer- og ledelsesfora og i forhold til undervisningen. Desuden har skolerne hver fået tilbudt tre pladser på tre temadage i DR-byen, hvor lærere og ledere har deltaget. Lokalt er der blevet afholdt et pædagogisk arrangement om skole-hjem-samarbejde, hvor ca. 25 ledere og lærere deltog. For nylig har også Stavnsholtskolen tilmelt sig TTF. Skole-hjem-vejleder Stavnsholtskolen har via midler ( kr.) fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration fra uddannet en skole-hjemvejleder. Formålet er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem med henblik på at styrke tosprogede elevers faglighed. Skolen har på baggrund af de gode erfaringer valgt også i skoleåret at have en skolehjem-vejleder (dog i mindre omfang). KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 17

18 KAPITEL 2: BYRÅDETS FOKUSOMRÅDER Byrådet har vedtaget følgende fokusområder for skolevæsnet i Furesø Kommune: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse 2. Faglig læsning 3. Folkeskolens afgangsprøve 4. Fravær I forhold til de fire fokusområder er der formuleret fælleskommunale mål for Furesø Kommunes skolevæsen: Fælleskommunale mål for Furesø Kommunes skolevæsen 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær I de enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes arbejde med de fælleskommunale mål. I det følgende gives en sammenfattende helhedsvurdering af arbejdet med de fælleskommunale mål KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 18

19 2. 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. & 3. KLASSE Målsætninger for læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Furesø Kommune har igennem flere år haft fokus på, at alle elever skal have mulighed for at udvikle deres skriftsproglige kompetence. Den intensive indsats i 1. klasse har medført meget fine resultater, hvilket fremgår herunder. I Furesø Kommune anvendes de nationale test i 2., 4., 6. og 8. klasse. Resultaterne af disse test giver lærerne, forældrene og skoleledelserne en væsentlig information om elevernes faglige udvikling. Endvidere gennemføres den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen og læsetest ved udgangen af 1. og 3. klasse. I forlængelse af testen afholdes en klassekonference, hvor skolens ledelse er repræsenteret og i samarbejde med personalet, læsevejledere og læsekonsulenten fortolkes resultaterne og besluttes fremadrettede aktiviteter LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Ved udgangen af 1. klasse gennemføres læsetesten OS 64, som er en ordstillelæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte ord til et givet billede. Eleverne læser på tid og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper. Af tabellen fremgår det, at i maj måned 2012 læste 92 % af eleverne i 1. klasse sikkert og hurtigt. 4 % af eleverne læste sikkert, men langsomt og 5 % af årgangens elever var usikre læsere. Igen i år er det et meget fint resultat. De elever, som befinder sig i gruppen af usikre læsere, deltager umiddelbart efter sommerferien i et intensivt læsekursus på den enkelte skole. Tabel over læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleåret Læsetest OS 64 - juni 2012 Skoler Hareskov Lille V. Søndersø Syvstj. Lyngholm Solvang Stavnsholt Furesø 2012 Hurtige og sikre læsere (A1 & B1) Sikre med langsomme læsere (C1) Usikre læsere (øvrige) 95% 98% 94% 97% 82% 87% 88% 92% 4% 2% 0% 0% 9% 11% 3% 4% 2% 0% 6% 3% 9% 3% 9% 5% KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 19

20 Diagram over læseresultater ved udgangen af 1. klasse i skoleåret % 90% 80% 70% 60% 50% 40% Øvrige læsere C1 A,1 +B,1 30% 20% 10% 0% Hareskov Lille V. Søndersø Syvstj. Lyngholm Solvang Stavnsholt Furesø 2012 Der skal fortsat være fokus på de yngste elever, da forskningen peger på, at sproglig kompetence og skriftsproglig udvikling hænger sammen. I børnehaveklassen danner den obligatoriske sprogvurdering et nuanceret grundlag for, at børnehaveklasselederne kan tilrettelægge undervisningen, så alle børn får mulighed for at lære og udvikle sig i fællesskabets rammer LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE For at kunne følge elevernes skriftsproglige kompetence på kommunalt plan er det besluttet også at læseteste eleverne ved udgangen af 3. klasse. Her benyttes læsetesten SL 60, som er en sætningslæseprøve, hvor eleverne skal finde det korrekte billede til en given sætning. Eleverne læser på tid, og efterfølgende kan eleverne rubriceres i forskellige grupper. Resultaterne af læsetesten viser, at 88 % af eleverne i 3. klasse læser hurtigt og sikkert i maj måned. 8 % af denne årgang læser sikkert, men langsomt og 4 % af årgangen er usikre læsere. Erfaringerne fra anvendelsen af læsetest ved udgangen af 1. klasse og den målrettede indsats, som skolerne efterfølgende gennemførte, vil på længere sigt medføre, at vi når de opstillede mål. Tabel over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret Læsetest SL 60-juni2012 Skoler Hareskov Lille V. Søndersø Syvstj. Lyngholm Solvang Stavnsholt Furesø 2012 Hurtige og sikre læsere (A+B) Sikre men langsomme læsere (c) 94% 75% 96% 91% 90% 93% 73% 88% 4% 22% 3% 6% 2% 4% 15% 8% Usikre læsere 2% 3% 1% 3% 7% 3% 13% 4% KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 20

21 Diagram over læseresultater ved udgangen af 3. klasse i skoleåret % 90% 80% 70% 60% 50% 40% Øvrige læsere C A+B 30% 20% 10% 0% Hareskov Lille V. Søndersø Syvstj. Lyngholm Solvang Stavnsholt Furesø 2012 På mellemtrinnet er alle skoler godt i gang med at fastholde de gode resultater fra indskolingen. Det er fortsat vigtigt, at alle lærere samarbejder om, at eleverne udvikler deres skriftsproglige kompetencer herunder forskellige læseteknikker. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 21

22 2. 2. FAGLIG LÆSNING Målsætninger for faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår På mødet i Byrådet den 16. december 2009 blev der fastsat et mål om, at der i samtlige fag skulle sættes særligt fokus på faglig læsning. Læsning i alle fag eller faglig læsning har været et fokusområde i Furesø Kommune siden da. Det er fortsat vigtigt at lægge vægt på, at det allervigtigste ved læseprocessen er, at den giver mulighed for tilegnelse af viden og kundskaber gennem hele uddannelsesforløbet. Dermed er det en opgave, som alle lærere skal være med til at løfte og ikke blot et anliggende for dansklærere. Alle skoler i Furesø Kommune har på forskellig måde arbejdet med at kvalificere alle lærere til at arbejde med den skriftsproglige dimension i deres fag. Indsatsen i forhold til faglig læsning skal medvirke til, at eleverne har en forståelse af, hvad det er, de skal lære af en given tekst, hvilke fagfaglige ord det er relevant, at eleven kender på forhånd og formålet med læsningen. De enkelte skoler har arbejdet intensivt med at udvikle begrebet faglig læsning og styrke lærernes kompetence. Eksempelvis er der arrangeret oplæg for alle lærerteam, og læsevejlederne har bestemte opgaver med at implementere faglig læsning i alle fag. De pædagogiske udviklingsgrupper har fokus på området, og emnet er på dagsordenen ved teamsamtaler mellem ledelse og lærere. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at der er arbejdet konkret og målrettet med dette fokusområde, samtidig er det vanskeligt endnu at give en præcis vurdering af indsatsens resultater. Med henblik på at udvikle særlige systemer til at måle elevernes udvikling inden for området faglig læsning har Nationalt Videncenter for Læsning 18 været kontaktet. Videncentret oplyser, at der ikke er udviklet særlige test inden for dette område, og anbefalingen er, at man anvender de almindelige læsetest på forskellige klassetrin for at følge elevernes læseudvikling. Hvis elevernes læsekompetence styrkes inden for området faglig læsning, vil det kunne aflæses i alle læsetest, såvel de nationale som afgangsprøver efter folkeskolens afgangsprøve. Det er således centrets vurdering, at faglig læsning som begreb er fastforankret i den pædagogiske tænkning i alle fag på skolerne i Furesø Kommune, og dermed er målet indfriet med hensyn til praksisændring KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 22

23 2. 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE Målsætninger for folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse I det følgende redegøres der for de enkelte mål DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Der redegøres flere steder i denne rapport dels for de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve (jf. afsnit 3. 3.), dels for indsatsen i forhold til dansk som andetsprog (jf. afsnit 1.5.). I de enkelte skolers rapporter redegøres endvidere for skolernes indsatser i forhold til målet og i forhold til tosprogede elever og dansk som andetsprog. Center for Dagtilbud og Skole kan konstatere, at der er stor forskel på de tosprogede og de dansksprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Ved udgangen af skoleåret var der en forskel på 3 i karaktergennemsnittet mellem dansksprogede og tosprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve (jf. afsnit 3.3. i denne rapport). En gennemgang af de enkelte skolers elevers resultater viser, at der er store forskelle skolerne imellem. Enkelte skoler har mønsterbrydere, hvor de tosprogede elever klarer sig på lige fod eller bedre end de dansksprogede elever, men billedet er, at de tosprogede elever generelt klarer sig dårligere end de dansksprogede elever ved folkeskolens afgangsprøve. Disse forskelle vil give anledning til, at andetsprogskonsulenten vil analysere betydningen af anvendelsen af dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, og skærpe skolernes opmærksomhed på det. Flere steder i denne rapport omtales indsatser i forhold til de tosprogede elever(jf. afsnit 3.3.), og det er centerets forventning, at der de kommende år vil være en forbedring af de tosprogede elevers resultater ved folkeskolens afgangsprøve RESULTATERNE VED AFGANGSPRØVERNE I DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i den naturfaglige blok ved de sidste prøver ser ud som følger: KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 23

24 Tabel med resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i den naturfaglige blok i 2010, 2011 og 2012 i Furesø Kommune FAG FSA 2010 FSA 2011 FSA 2012 Matematik færdighed 8,1 7,4 7,9 Matematik Problem 7,6 6,7 7,3 Fysik/kemi 6,5 6,6 6,7 Biologi (udtræksfag) 9,2 7,9 7,6 Geografi (udtræksfag) 8,7 7,8 7,5 Gennemsnit for hele kommunen. Som det fremgår af tabellen er det ikke lykkedes at bringe resultaterne i den naturfaglige blok ved afgangsprøven i 2012 på niveau med resultaterne i I forhold til matematik - færdighed og matematik problem er der opnået bedre resultater ved afgangsprøverne i 2012 end ved afgangsprøverne i Kun i fysik/kemi er der en lille fremgang ved afgangsprøverne over de sidste tre år. I den enkelte skolers rapporter redegøres for skolernes indsats i forhold til målet inden for den naturfaglige blok, og spørgsmålet er drøftet med alle skoler som en del af satusmøderne med skolerne. Centeret har således drøftet spørgsmål om lærernes kompetencer og brug af undervisningsvejledere med de enkelte skoler. I forlængelse af område- og skolestrukturdebatten er der vedtaget et projekt vedrørende udfordring for de ældste elever, som centeret forventer, vil få en positiv og målbar effekt på resultaterne ved de kommende afgangsprøver. Projektet skal medvirke til, at de ældste elever skal øge deres udbytte af undervisningen ved at udvikle deres individuelle kompetencer og potentialer bedst muligt og samtidig indgå i forskellige sociale fællesskaber. Kommissoriet for projektet vedlægges som bilag 1. De konkrete målsætninger for projektet er bl.a.: At der tilrettelægges og gennemføres faglige eller tværfaglige forløb, forløb på tværs af skolerne og forløb, hvor holddelingen bringes i spil på nye måder og i større omfang At inddrage de ældste elever i tilrettelæggelsen af deres egen undervisning, øge deres ansvar for egen læring og øge deres udbytte af undervisningen De konkrete initiativer, som iværksættes som led i projektet, er berammet til at gennemføres i skoleåret og evalueres bl.a. ved resultaterne i folkeskolens afgangsprøve i DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Ved en gennemgang af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i 2010, 2011 og 2012 (jf. næste side) viser det sig, at pigerne i gennemsnit klarer sig lidt bedre end drengene. Forskellene i resultaterne mellem drengene og pigerne er dog ikke entydigt til pigernes fordel. Det er især inden for de humanistiske fag og i den obligatoriske projektopgave, at pigerne klarer sig bedre end drengene, mens drengene klarer sig bedre end pigerne i de naturfaglige fag (matematik, biologi og geografi). I fysik/kemi klarer piger og drenge sig lige godt. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 24

25 Tabel: Gennemsnit af pigernes og drengenes resultater ved folkeskolens afgangsprøver i 2010, 2011 og Gennemsnit af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver i 2010, 2011 og 2012 Fag Piger Drenge Dansk, læsning (obliga.) 7,1 6,7 Dansk, retskrivning (obliga.) 7,3 6,3 Dansk, skr. Fremstilling (obliga.) 7,5 5,9 Dansk, orden (obliga.) 5,8 5,2 Dansk, mundtlig (obliga.) 8,4 7,2 Engelsk, mundtligt (obliga.) 8,1 7,7 Fysik/kemi (obliga.) 6,8 6,4 Matematik, færdighed (obliga.) 7,4 8,1 Matematik, problemregning (obliga.) 7,2 7,2 Projektopgave (obliga.) 9,1 7,9 Biologi (udtræk) 8,1 8,3 Geografi (udtræk) 7,6 8,4 Simpelt gennemsnit 7,5 7,1 Diagram: Gennemsnittet af pigernes og drengenes resultater ved folkeskolens afgangsprøve i 2010, 2011 og Med henblik på at sikre et stort elevgrundlag er der alene medtaget de obligatoriske fag samt biologi og geografi, som begge udtræksfag. Alle elever skal op i enten biologi eller geografi. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 25

26 Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve kan ikke stå alene i vurderingen af, hvorvidt drengene klarer sig dårligere end pigerne. Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at der skal gennemføres et projekt under overskriften: bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for drengene i Furesø Kommune. Kommissoriet for projektet vedlægges som bilag 2. Baggrunden for at se på drengenes udbytte af de pædagogiske tilbud er ikke alene deres resultater ved folkeskolens afgangsprøve, men også opmærksomheden på drengenes repræsentation i gruppen af børn, som har brug for en særlig indsats eller som visiteres til specialtilbud. Arbejdet med projektet bedre udbytte af de pædagogiske tilbud for drengene i Furesø Kommune skal medvirke til at identificere og kvalificere indsatser, som kan have en målbar effekt på drengenes resultater ved afgangsprøverne og medføre færre visitationer til specialundervisning eller andre særlige tilbud. Projektet skal medvirke til, at der skabes grobund for udvikling af en pædagogik, som i større udstrækning tilgodeser drenges læringsformer. Projektets arbejdsgruppe vil på kort sigt fokusere på indsatser og forandringer, som kan gennemføres i skolernes praksis i 9. og 10. klasserne i indeværende skoleår, og hvor resultaterne kan aflæses i 2013 og fremefter. På længere sigt vil arbejdsgruppen afdække faktorer, som har betydning for at udvikle en pædagogik, didaktisk tænkning og andre organisationsformer, som tilgodeser drengenes læring og trivsel i hverdagen OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse. Oplysningerne om overgange til ungdomsuddannelserne ved udgangen af skoleåret viser, at målet er nået. Diagram om overgang fra 9. klasse Kategorien øvrige består af følgende: Ophold i udlandet (fx 1 år på high school), produktionsskole, arbejde mv. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 26

27 Diagram om overgang fra 10. klasse Kategorien øvrige består af følgende: Ophold i udlandet (fx 1 år på high school), produktionsskole, arbejde mv. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 27

28 2. 4. FRAVÆR Målsætninger for fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær ELEVRNES FRAVÆR Skolerne har siden 2009 arbejdet med målsætningen om at nedbringe elevernes fravær. Elevernes fravær er sammensat af: 1. fravær på grund af elevernes sygdom eller lignende, 2. ulovligt fravær og 3. fravær med skolens tilladelse (ekstraordinær frihed) 20. Elevernes samlede fravær i skoleåret er på 6,0 % fordelt med et sygefravær på 4,0 %, et lovligt fravær på 1,3 % og et ulovligt fravær på 0,8 %. Det samlede fravær har været svingende de seneste år mellem 5,6 % i og 6,5 % i , ligesom der er forskel i fraværet og dets sammensætning mellem skolerne. Diagram over elevernes samlede fravær i skoleåret Det fremgår af bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage, registreres et sådant fravær som lovligt fravær. Afgørelsen om ekstraordinær frihed træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 28

29 Til sammenligning fremgår det af en rapport fra UNI.C, Elevfravær i folkeskolen 2010/ , at fraværet på landsplan samlet er på 6,1 % fordelt med et sygefravær på 3,7 %, et lovligt fravær på 1,5 % og et ulovligt fravær på 0,9 %. Det fremgår også af rapporten, at fraværet i Region Hovedstaden samlet er på 6,9 % fordelt med et sygefravær på 4,0 %, et lovligt fravær på 1,7 % og et ulovligt fravær på 1,2 %. Elevfraværet i Furesø Kommune er således på niveau med både landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Hovedstaden. Der er som nævnt udsving blandt skolerne for så vidt angår fraværets sammensætning. Skoleledelserne og Center for Dagtilbud og Skole følger nøje elevernes fravær. Elevfraværet er genstand for drøftelser på statusmøderne mellem skolerne og centeret, og indgår som én parameter i centerets løbende tilsyn med skolerne. Alle skoler gennemfører undervisningsmiljøvurderinger, som indgår i skoleledelsernes vurdering og håndtering af fraværet. Endvidere er der på flere skoler en trivselspolitik. Af statusanalysen (for Furesø Kommune) fremgår det, at der er en positiv udvikling i elevernes trivsel på skolerne. 81 % af de adspurgte elever oplyser, at de er glade for at gå i skole, 93 % af de adspurgte elever oplyser, at de har det godt med deres kammerater, og 84 % af de adspurgte elever oplyser, at de har det godt med deres lærere i skolen. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at det samlede elevfravær ikke giver anledning til bekymring. Samtidig kan både sygefraværet og det ulovlige fravær være indikatorer i forhold til trivsel. Centeret foreslår derfor, at fokuset på elevfraværet fastholdes, og at de skoler, hvor det ulovlige fravær udgør mere end 1 % redegør særskilt for deres indsats i forhold til at nedbringe det ulovlige fravær MEDARBEJDERNES FRAVÆR Skolerne har siden 2009 arbejdet med målsætningen om at nedbringe medarbejdernes fravær med meget gode resultater. Personalefraværet på skolerne består dels af fravær på grund af sygdom, dels af andet fravær, herunder barsel og barns sygedage mv. Der skelnes i det følgende mellem medarbejdernes fravær i skolernes undervisningsdel (primært lærere) og i skolernes fritidsdel FFOerne (primært pædagoger og medhjælpere). Medarbejdernes fravær i skolernes undervisningsdel Fraværet på grund af sygdom i skolernes undervisningsdel har været støt faldende gennem de sidste år. Således er medarbejdernes fravær på grund af sygdom i 2011 nede på 4,0 % mod 4,51 % i Tidligere blev sygefraværet opgjort på skoleår og til sammenligning kan det oplyses, at fraværet på grund af sygdom i skoleåret var på 5,4 % og i skoleåret på 6,2 %. Det andet fravær er ligeledes lavt med 1,7 % i 2011 og 1,46 % i Jf: 22 I skoleåret vil dette omhandle Lyngholmskolen, Solvangskolen og Egeskolen. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 29

30 Diagram over medarbejdernes fravær i skolernes undervisningsdel Medarbejdernes fravær i skolernes fritidsdel - FFOerne Som noget nyt kan der i lønsystemet trækkes data om sygefraværet i FFOerne. Fraværet på grund af sygdom i FFOerne er noget højere end i skolernes undervisningsdel. Således er medarbejdernes fravær på grund af sygdom i FFOerne i ,6 %. Det andet fravær i FFOerne er på niveau med skolernes undervisningsdel og udgør i ,5 %. Diagram over medarbejdernes fravær i skolernes fritidsdel For begge kategorier gælder det, at der er udsving mellem de enkelte skoler, og skoleledelserne og Center for Dagtilbud og Skole drøfter medarbejdernes fravær på statusmøderne. Alle skoler følger de personalepolitiske retningslinjer for sygefravær, herunder gennemførelse af sygefraværssamtaler. Endvidere er der på flere skoler en trivselspolitik, hvor fokus er på de langtidsfriske. Det er Center for Dagtilbud og Skoles vurdering, at sygefraværet er en god indikator i forhold til trivsel, og det er derfor positivt at bemærke, at medarbejdernes fravær er lavt. Centeret foreslår, at fokusset på medarbejdernes fravær fastholdes. KVALITETSRAPPORT FURESØ KOMMUNES SKOLEVÆSEN 30