Lyngholmskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Lyngholmskolen Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN

2 INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 5 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret SUMO-analyse... 9 Lyngholmskolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene & Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til ungdomsuddannelse Fravær Medarbejdernes fravær Elevernes fravær Lyngholmskolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene & Lyngholmskolens fokusområder 2012/13 og 13/ Samlet vurdering af Lyngholmskolen KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 2

3 FORORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse af egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkrete mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/ Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5%. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 3

4 Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene & indarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune i udskilte tilbud i andre kommuner reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning for at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 4

5 SKOLENS INDLEDNING Lyngholmskolen er snart færdig med år 3 efter fusionen af Stenvadskolen og Bybækskolen i Vi er stadig i gang med en kulturdannelsesproces, hvor vi er ved at udvikle et pædagogisk fundament, der giver en rød tråd i hverdagen for arbejdet med at skabe solide og gode læringsmiljøer for børn og unge. Det er et arbejde, der har krævet en stor indsats af både børn, forældre, ledelse og personale. Vi kan nu så småt gå i gang med at høste frugterne af indsatsen og ikke mindst de igangsatte processer med at implementere en ny samlet pædagogisk linje. Når vi ser tilbage, har vi arbejdet med processer, hvor vi igangsatte projekter med mange måder at lære på, synlige mål i børnehøjde, anerkendende pædagogik, undervisningsdifferentiering mm. Alle disse processer er fortsat en del af vores hverdag, men nu kan vi trække paralleller tilbage og samle trådene til en helhedstænkning i følgende overskrifter: I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt Det er de professionelles ansvar at skabe rammerne for læring, og dermed os der skal tilrettelægge læringsprocesserne, så alle kan være aktive i undervisningen Vi er ambitiøse på alle elevers vegne Vi skal levere undervisning og tilrettelægge læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og er udfordret i forhold til den enkeltes niveau og måde at lære på mm, dvs. at vi skal udfordre dygtige elever, mindre dygtige elever, almindelige elever og særlige elever m.fl. Børneparat skole Skolen skal tilpasse sig de elever vi har, - vi skal stille krav til forældre og børnehaver om at gøre børnene skoleparate, men når eleverne er her, indretter vi os efter dem og tager udgangspunkt i den børnegruppe vi har, når vi tilrettelægger vores læringsmiljøer Disse overskrifter er paraplyen over vores arbejde, - og når vi arbejder med læsning, trivsel, inklusion mm så er det her vi tager vores udgangspunkt. Desuden arbejder vi ud fra følgende overskrifter: Vi stiller krav til hinanden - til den gode læring, - det gode forældresamarbejde mm Forældre, elever, ledelse og personale skal være indstillet på at gå i dialog, for at kunne skabe de bedste rammer for børnenes udvikling det kan vi kun i fællesskab. Vi skal udfordre og hjælpe hinanden i en positiv ånd. Vi skaber fællesskaber og arbejder med trivsel for børn og unge Ingen læring eller inklusion fungerer uden trivsel og udenfor fællesskaber. Det bestræber vi os på i hverdagen, i klasserne på lokale- og trivselsdagen, i FFOèn, i skolens kor, i teater for overbygningen, i skolens traditioner mm. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN

6 At vi arbejder med alsidighed i børn og unges udvikling, og derfor arbejder vi også med et praktisk-musisk udtryk, og med kreative tilgange til undervisning, der også vil være med til at højne det faglige niveau Skolen er et dannelsessted og paletten skal være bred. Vi lægger også vægt på undervisningen i de praktisk-musiske fag, og på en generel kreativ tilgang til undervisningen. At vi har et moderne udtryk, der arbejder med nutidige tilgange med hjælp af IT, interaktive tavler og medier. Lyngholmskolen har interaktive tavler i alle klasser og arbejder med en fleksibel IT-strategi, hvor IT og medier inddrages som redskaber, platforme mm At vi har et stærkt og helhedsorienteret samarbejde mellem undervisning og FFO Næsten alle vores børn i indskolingen går i FFO1, og vi har en tradition for tæt samarbejde. Eleverne i en klasse følges ad på FFO en, i Tivolihuset, Bakkehuset eller Lærkehuset. Pædagogerne fra FFO en er med i undervisningen fra børnehaveklasse til 2. klasse, og de samarbejde med lærerne om udviklingsplaner mm. At vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på hinandens trivsel i et arbejdsorienteret fællesskab. Vi lægger vægt på teamsamarbejdet, - som et arbejdsfællesskab, hvor vi fastholder hinanden i, at vi skal udvikle undervisningen og Lyngholmskolen. Vi har i skoleåret søsat nogle spændende og perspektivrige projekter: På 4. årgang arbejdes der med fleksibel holddannelse i alle fag. Alle eleverne har samme skema, og lærerne kan derfor variere holddannelserne og måden at arbejde på, hvilket giver meget gode muligheder for at undervisningsdifferentiere og tage hensyn til elevernes måde at lære på. Vi har haft nogle forløb for elever med dansk som andetsprog, - Turboscience, hvor elevernes udbytte af almenundervisningen er forøget kraftigt pga. målrettet tilrettelagt undervisning i naturfagene. Vi har i korte forløb givet de tosprogede elever et intensivt løft, så de har været i stand til at profitere af den almindelige undervisning. Der har i et par team været arbejdet målrettet og systematisk med inklusion. Brug af et fælles sprog og systematik til at arbejde med og ændre faktorer omkring barnet, så barnet kan skubbes væk fra uheldige adfærdsmønstre og udbygge de gode faktorer, der fastholder barnet i læring og i gode sociale relationer. Vi har arbejdet forebyggende på at inkludere elever i skriftsproglige udfordringer på klassetrin, så de har kunnet fastholdes i almenundervisningen. Der arbejdes massivt på at fastholde eleverne i læring ved hjælp af IT, og andre kompenserende hjælpemidler, samtidig med at de får støtte til arbejdet med deres egen sproglige udvikling. Skolens organisering. Skolen er fysisk opdelt i afdelinger. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 6

7 Indskolingen kl. er placeret sammen med FFO-afdelingerne Bakkehuset, Tivolihuset og Lærkehuset. Indskolingen og FFO en deler legeplads/udearealer. Næsten alle vores elever i indskolingen går i Lyngholm FFO, - og klassens elever går i samme i FFO-afdeling. Mellemtrinnet kl. er i grønt og blåt hus. Trinnets klasser har lokaler i samme hus, så de nemmere kan samarbejde og lave undervisning på tværs af klasserne. Overbygningen kl. er placeret rundt om skolens centrale fællesfaciliteter/opholdssteder/læringsrum biblioteket, mediateket, kantinen. De er årgangsvis placeret i rødt hus, gult hus og på 1. sal i det nye hus. Læseklasserne er i år LÆS2, 6. og 7. klasse og LÆS3 8. og 9. klasse. Fremover vil læseklasserne F være placeret sammen med jævnaldrende i de tre huse, og have et udstrakt samarbejde med en af klasserne på årgangen, og eleverne i læseklasserne vil have nogle fag sammen med de andre på årgangen fx idræt mm. Læseklasser Målgruppe Læseklasserne på Lyngholmskolen er et kvalificeret tilbud i Furesø kommune til elever med specifikke læse- og skrivevanskeligheder, dysleksi. Eleverne har normale kognitive ressourcer. Pædagogisk profil Grundelementerne i undervisningen er dels at udbygge og vedligeholde læse- stavefærdighederne og dels at arbejde med metoder og hjælpemidler, som kan kompensere for de manglende færdigheder. Undervisningen bygger grundlæggende på at arbejde med elevens: Motivation Selvtillid Tro på, at det er meningsfyldt at arbejde med sine udfordringer De almene principper for det pædagogiske arbejde er: Individuel undervisning med fokus på den enkelte elevs faglige og sociale niveau At få skabt et trygt og engageret læringsmiljø, med en anerkendende tilgang til eleven. Struktureret og systematisk arbejde Basishold Vi modtager elever, der ikke kan dansk og derfor skal have undervisning i basisdansk (i max 2 år), der gør at de kan modtage undervisning i en almen klasse. Vi har modtaget færre elever i de sidste par år, og er pt. ved at udsluse de fleste af eleverne. Skolens samarbejdspartnere Lyngholmskolens samarbejdspartnere er primært de kommunale tilbud, som vi bruger til sparring og støtte fx Furesøskolen og Egeskolen. Vi samarbejder med Hareskov Skole om at udgøre læsetilbuddet i Furesø Kommune. Vi har til skolen tilknyttet en sundhedsplejerske og psykolog. Vi har desuden et samarbejde med kommunens børne- og familieafdeling, der sidder med i et konsulterende team, hvor skolens lærere og pædagoger kan bringe udfordringer med børn op. Vi har også et samarbejde med en talepædagog og en medarbejder fra UU-Nordsjælland. Generel faglig vurdering af skolen (med udgangspunkt i SUMO-analysen) Skolen er etableret som en velfungerende 3-sporet skole efter fusionen. Det pædagogiske fundament er ved at være på plads, og der er mange udviklingsorienterede tiltag. Skolens faglige resultater afspejler den socialt brede KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 7

8 elevsammensætning. Skolen er ved at finde sit leje som tresporet skole, men der skal arbejdes med rekruttering og fastholdelse, dels pga. af forandringer i skoledistriktet og afstand til nordområdet og dels pga. den tætte placering på henholdsvis privatskole og anden folkeskole. Resumé af skolens arbejde med de fælleskommunale mål (vedtaget i BSU og Byrådet i december 2011), herunder: Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Vi har i % sikre læsere i 1. klasse, hvilket er status quo. Vi havde i % sikre læsere, hvilket er et fald i forehold til foregående år. Resultaterne afspejler at vi har fået en del elever, der næsten ikke kunne noget dansk. I 3. klasse har vi 90,5% sikre læsere, og vi sigter mod at have 95% sikre læsere, og mindre end 5% usikre læsere Resultater ved folkeskolens afgangsprøve Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve afspejler generelt vores brede sociale sammensætning. Målet er at vi løfter alle uanset udgangspunkt og social arv. Vi skal udfordre alle elever maksimalt. Gennemsnittet for afgangsprøverne i 2011 var 5,85, og 6,33 i er det med store udsving for elevgruppen og i de forskellige fag. Vi er generelt på niveau med eller over landsgennemsnittet i mundtlig dansk og fysik/kemi. Vi sigter mod at hæve gennemsnittet over de næste par år. Trivsel Vi gennemfører hvert år en undervisningsmiljøvurdering for eleverne i klasse, og der er gennemgående ret god trivsel og tilfredshed med skolen, undervisningen og lærerne. 85% giver udtryk for at de trives, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Overgang til ungdomsuddannelse I 2011 havde vi 100% der påbegyndte en ungdomsuddannelse, og det regner vi med at fastholde i indeværende år, da alle elever er indskrevet i diverse uddannelsestilbud. Sammenfatning af skolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder Se afsnittet skolens indledning Navn Adresse Elevtal Elever med dansk som andetsprog Lyngholmskolen Hvilebækgårdsvej 1, 3520 Farum Ledelse Kaj Klint Pedersen, skoleleder Pia Christensen, souschef Janne Larsen, FFO-leder Jannie Barth, afdelingsleder Eva Krag, administrativ afdelingsleder 625 elever pr Ansatte lærerstillinger fordelt på 70 personer Ansatte 62 fuldtidsstillinger lærere/børnehaveklasseledere fordelt på 70 personer 17 fuldtidspædagoger fordelt på 20 personer 2½ ansatte på kontor og i kantinen KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 8

9 FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET SUMO-ANALYSE Nedenstående SUMO analyse fokuserer på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. SUMO-analyse for Lyngholmskolen Skoleår: 2011/12 Analysen bygger på følgende oplysninger: Generel faglig vurdering Skolens styrker Skolens udviklingspotentialer Skolens egne mål, delmål og strategier for at imødekomme udviklingspotentialerne Vi har socialt en bred sammensat elevgruppe, og vi har formået at fastholde elevgruppen til en 3-sporet skole efter fusionen. Det er lykkedes at rekruttere en stor del af eleverne i Farum nord, trods afstanden til skolen. Meget høj grad af trivsel blandt elever. Ledelsesteamet på Lyngholm har fungeret med FFO-lederen og daglige ledere kontinuerligt gennem 2 år, og vi har en god struktur for samarbejdet. At ingen af vores elever går 0. klasse om. Vi er kommet langt i forståelsen af inklusionsarbejdet med en anerkendende tilgang, og har fået skabt retning og konkrete planer, der tager udgangspunkt i vores inklusionsmantra: I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt Det er en stor styrke at næsten alle vores Vi skal fortsat arbejde med at sikre vores elevgrundlag pga. af vores placering ved siden af 2 andre skoler, samt at hovedparten af vores kommende elever kommer fra Farum nord Inklusion I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt til handlinger i dagligdagen - dette skal bl.a. ske via nedenstående tiltag: Ressourcekorps: - Der skal være et fælles fokus på tidlig indsat om sprog og motorik fra børnene starter som forårsbørn i FFO en til de forlader indskolingen. Alle børn skal have et At få 90 % af kommende elever i skoledistriktet til at vælge Lyngholmskolen. At 100% af vores elever i indskolingen vælger FFO 1, samt at 66% af vores elever på kommende 4 årgang vælger FFO2 på Regnbuen. Vi fastholder alle elever til kommende 6. og 8. klasse, så de ikke vælger andre skoletilbud Alle forårsbørnene har et motorikkørekort. At vi har 5% flere sikre læsere i 1. klasse og 3. klasse KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN

10 børn i indskolingen går på Lyngholm FFO. Vi har et systematisk og struktureret samarbejde på tværs af skole og FFO. En pædagog fra klassens FFO er med i undervisningen og følger en klasse fra børnehaveklassen til og med 2. klasse. Lærer-pædagogsamarbejdet i indskolingen er kommet godt fra start. Begge faggrupper oplever samarbejdet som meningsfyldt og med respekt for begge faggruppers faglighed. Vi er kommet langt med undervisningsdifferentiering fx i form af synlige mål i børnehøjde, som afspejles i samtaledagene, elev/udviklingsplanerne og i klasserummet. Vi oplever en udviklingsparathed hos personalet i vores udviklingsprojekter og fokusområder. Sygefraværet er markant nedadgående. Vi har øget bevidstheden om læsning i alle fag samt CD-ords muligheder til at understøtte elever i skriftsproglige udfordringer. Vores pilotprojekt for nuværende 4. klasser hvor vi udfordrer vores måde at planlægge, tilrettelægge og organisere undervisningen på, viser at det er nemmere at differentiere og inkludere flere elever. Vi har afsat midler til et ressource-korps, og har fået beskrevet formål og mål med korpset. Vi tilbyder lektiehjælp fra klassetrin i skolen og klasse i FFO. Lærere og pædagoger samarbejder om de enkeltes børn behov for lektiehjælp. Vi har 6 lærere og 6 pædagoger, der har taget et pd-modul i inklusiv praksis. Hele ledelsesteamet har taget et pd-modul i motorikkørekort og udfordres sprogligt - Vi skal fortsat have fokus på det meningsfyldte samarbejde på tværs af undervisning og fritid til gavn for børnenes udvikling. - Vi skal have fokus på hvordan vi kan rekruttere og fastholde børn på FFO2 - Vi skal have udarbejdet procedure for overgangen mellem daginstitutioner og skole for alle børn. - Vi vil afsætte lærer-ressourcer på kommende årgang til inkludering af elever i skriftsproglige udfordringer. Hvor målet er at arbejde systematisk med de elever der har skriftsproglige udfordringer, med udgangspunkt i det materiale der anvendes i undervisningen i de forskellige fag, så eleverne lærer strategier der kan afhjælpe deres udfordringer. - Vi vil arbejde med variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores: - drenge - elever der underpræsterer Samt at tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne 100 % af vores elever giver udtryk for at de lærer noget i skolen. 95 % af vores elever er glade for at gå i skole. At teamene på TUS(Teamudviklingssamtalen) kan redegøre for hvordan de arbejder med vores mantra og holdtimer i deres organisering og planlægning af undervisningen. Alle elever møder forberedte til undervisningen. Vi tilrettelægger ud fra skoleparate børn og en børneparat skole samt undervisningsparate børn og børneparat undervisning. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 10

11 forandringsledelse med fokus på inklusiv praksis. Vi har fokus på, at undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den børnegruppe der er i klassen. Vi har fokus på tidlig indsats i forhold til sprog og motorik allerede når børnene begynder i FFO Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes udbytte af undervisningen evalueres ved: Diverse test Nationale test Afgangsprøverne Udviklingsplaner Elevernes egenvurdering Samtaledage, hvor elever evaluerer deres udbytte af undervisningen i forhold til at få ejerskab og indsigt i deres udviklingsplan At arbejde bevidst og struktureret med opfølgning på resultaterne fra de forskellige test. Fortsætte med at udvikle vores arbejde med udviklingsplaner i forhold til at: elever har ejerskab til deres udviklingsplan, så de kan deltage aktivt ved skole-hjemsamtalerne. Elev/udviklingsplaner tager afsæt i årsplanerne. Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner Vi skal have familieklasser hvor samarbejdet mellem skole og hjem skal forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt. Vi er nået langt i vores arbejde med elev/udviklingsplaner. Vi afholder Forældremøder 2 gange om året Vi afholder Skole-hjemsamtaler At udarbejde en folder for vores arbejde med familieklasser. At vores AKT-lærere og afd. leder gennemfører kurset om familieklasser. Fortsætte med at udvikle vores arbejde med udviklingsplaner i forhold til at: elever har ejerskab til deres udviklingsplan, så de kan deltage aktivt ved skole-hjemsamtalerne. Elev/udviklingsplaner tager afsæt i årsplanerne. 100 % af vores forældre bruger skole intra. Vi har en målsætning for arbejdet med familieklasser. 100 % af vores elever giver udtryk for at de lærer noget i skolen. 95 % af vores elever er glade for at gå i skole. SkoleIntra er en naturlig del af vores kommunikation. Elever og forældre føler ejerskab til elev/udviklingsplanerne. Elev/udviklingsplaner afspejler arbejdet med fælles mål KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 11

12 At fastholde alle elever til kommende 6. og 8. klasse, så de ikke vælger andre skoletilbud Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Vi har givet timer til lærere der skal være en del af vores ressource-korps Vores pilotprojekt for nuværende 4. klasser hvor vi udfordrer vores måde at planlægge, tilrettelægge og organisere undervisningen på, viser at det er nemmere at differentiere og inkludere flere elever. Vi har afsat midler til et ressource-korps, og har fået beskrevet formål og mål med korpset. Vi tilbyder lektiehjælp fra klassetrin i skolen og klasse i FFO. Vi har 6 lærere og 6 pædagoger der har taget et pd-modul i inklusiv praksis. Hele ledelsesteamet har taget et pd-modul i forandringsledelse med fokus på inklusiv praksis. Vi har fokus på at undervisningen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den børnegruppe der er i klassen. Inklusion I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt til handlinger i dagligdagen - dette skal bl.a. ske via nedenstående tiltag: Ressourcekorps: -Vi vil omlægge en stor del af vores vejlederressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen. Vi vil afsætte lærer-ressourcer på kommende årgang til inkludering af elever i skriftsproglige udfordringer. Hvor målet er at arbejde systematisk med de elever der har skriftsproglige udfordringer, med udgangspunkt i det materiale der anvendes i undervisningen i de forskellige fag, så eleverne lærer strategier der kan afhjælpe deres udfordringer. At fastholde alle elever til kommende 6. og 8. klasse, så de ikke vælger andre skoletilbud At alle forårsbørnene får et motorikkørekort At vi har flere sikre læser i 1. klasse 100 % af vores elever giver udtryk for at de lærer noget i skolen. 95 % af vores elever er glade for at gå i skole At teamene på TUS kan redegøre for hvordan de arbejder med vores mantra og holdtimer i deres organisering og planlægning af undervisningen.. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 12

13 Undervisning i dansk som andetsprog 1 Vi har afsat ressourcer til lærere og en vejleder til elever med dsa. Vi har lærere, der er uddannet og brænder for dsa. Vi har fået et fælles fokus på, at der skal arbejdes med dsa som en dimension af undervisningen i alle fag. Vi har en målsætning for, hvordan der skal arbejdes med dsa i fagene. I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt til handlinger i dagligdagen - dette skal bl.a. ske via nedenstående tiltag: - At vi fortsat udvikler vores målrettede undervisning i specifikke fag til elever med dansk som andetsprog i fx Turboscience. Ressourcekorps: -Vi vil omlægge en stor del af vores vejledere ressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring i forhold til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for vores elever med dsa. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen. - På mellemtrinnet og i udskolingen er der målrelaterede faglige forløb. - Karaktergennemsnittet er blevet løftet med 1 karakterpoint i de naturvidenskabelige fag til afgangsprøverne. At teamene på TUS kan redegøre for hvordan de arbejder med dsa som dimension i undervisningen. Vi har mange basiselever, der er udsluset i alm. klasserne, som har behov for meget støtte. At facilitere vores målsætning om dsa 1 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 13

14 LYNGHOLMSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE & De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. I det følgende redegøre skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene & KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN

15 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse - Skolens delmål Alle forårsbørnene har et motorikkørekort At teamene på TUS kan redegøre for hvordan de arbejder med vores mantra og holdtimer i deres organisering og planlægning af undervisningen Alle elever møder velforberedt til undervisningen At få 5% flere sikre læsere. (82,5% i ) At arbejde bevidst og struktureret med opfølgning på resultaterne fra de forskellige test - Skolens indsats / tiltag I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra til handlinger i dagligdagen ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) Vi har vejleder-ressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen Der skal være fælles fokus på sprog og motorik for forårsbørnene Vi skal have fokus på det meningsfyldte samarbejde på tværs af undervisning og fritid til gavn for børnenes udvikling Vi har lektietilbud i FFO en, hvor lærere og pædagoger samarbejder om de enkelte elevers behov, så alle elever møder velforberedt til undervisningen Vi tilrettelægger ud fra skoleparate børn og børneparat skole samt undervisningsparate børn og børneparat undervisning - Inddragelse af personale, elever, og forældre De skolepolitiske mål fremlægges i PUG (Pædagogisk udviklingsgruppe), som planlægger, hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner I skolebestyrelsen fremlægges indsats og læseresultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de afviklede test på årgangen. Ved konferencen fokuseres på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet om indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep.2012, hvor teamet skal redegøre for, hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen. På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 15

16 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE - Skolens delmål At teamene på TUS kan redegøre for, hvordan de arbejder med vores mantra og holdtimer i deres organisering og planlægning af undervisningen Alle elever møder velforberedt til undervisningen At arbejde systematisk med de elever der har skriftsproglige udfordringer med udgangspunkt i det materiale der anvendes i undervisningen i de forskellige fag, så eleverne lærer strategier der kan afhjælpe deres udfordringer At få 5% flere sikre læsere (90,5% i ) og at mindre end 5% er usikre læsere(7,1% i ) At arbejde bevidst og struktureret med opfølgning på resultaterne fra de forskellige test - Skolens indsats / tiltag I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra til handlinger i dagligdagen ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) Vi har vejlederressourcer, hvor lærerne kan få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen Vi skal have fokus på det meningsfyldte samarbejde på tværs af undervisning og fritid til gavn for børnenes udvikling Vi har lektietilbud i FFO en, hvor lærere og pædagoger samarbejder om de enkelte elevers behov, så alle elever møder velforberedt til undervisningen. Vi tilrettelægger ud fra skoleparate børn og børneparat skole samt undervisningsparate børn og børneparat undervisning Vi afsætter lærerressourcer på 3. årgang til inkludering af elever i skriftsproglige udfordringer Vi vil afholde et arrangement med fagligt input om faglig læsning - Inddragelse af personale, elever og forældre De skolepolitiske mål fremlægges i PUG, som planlægger hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner I skolebestyrelsen fremlægges indsats og læseresultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med test, med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet om indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep hvor teamet skal redegøre for hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 16

17 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe - Skolens delmål På mellemtrinnet og i udskolingen er der målrelaterede faglige forløb Karaktergennemsnittet skal løftes med 1 karakterpoint i de naturvidenskabelige fag til afgangsprøverne At teamene på TUS kan redegøre for hvordan de arbejder med dsa(dansk som andetsprog) som dimension i undervisningen - Skolens indsats / tiltag I vores arbejde med inklusion skal vi omsætte vores mantra til handlinger i dagligdagen ( I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt ) Vi vil omlægge en stor del af vores vejleder-ressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring i forhold til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for vores elever med dsa. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen Vi har Turboscience, hvor dsa-lærere og naturfaglærere samarbejder om målrettede faglige forløb for elever med dsa. Vi vil afholde et arrangement med fagligt input om faglig læsning - Inddragelse af personale, elever og forældre De skolepolitiske mål fremlægges i PUG, som planlægger hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holde læsekonferencer med lærere og pædagoger Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner I skolebestyrelsen fremlægges indsats og læseresultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen Ved drøftelser med personalet i Teamudviklingssamtalerne - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet om indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep hvor teamet skal redegøre for hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen. På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 17

18 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Skolens delmål er At vi arbejder med variation af undervisningen og formen i udskolingen At skabe større motivation for vores drenge og elever der underpræsterer For at tilgodese den store faglige spredning At være ambitiøse på alle elevers vegne På mellemtrinnet og i udskolingen er der målrelaterede faglige forløb Karaktergennemsnittet skal løftes med 1 karakterpoint i de naturvidenskabelige fag til afgangsprøverne - Skolens indsats / tiltag Vi vil omlægge en stor del af vores vejlederressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen Turboscience med et særligt fokus på faglig læsning - Inddragelse af personale, elever og forældre De skolepolitiske mål fremlægges i PUG, som planlægger hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger. Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner. I skolebestyrelsen fremlægges indsats og resultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen Ved drøftelser med personalet i Teamudviklingssamtalerne - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet med indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep hvor teamet skal redegøre for hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen. På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 18

19 3.3 DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene - Skolens delmål er At vi arbejder med variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores drenge samt tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne At der på mellemtrinnet og i udskolingen er målrelaterede faglige forløb - Skolens indsats / tiltag Vi vil omlægge en stor del af vores vejlederressourcer, hvor målet er, at man som lærer kan få vejledning/sparring til at justere sin undervisning i forhold til organisering, planlægning, materialer og trivsel, så der skabes mulighed for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt. Sparring og vejledningen gives ud fra de mål der arbejdes med i klassen Vi fortsætter med Turboscience med et særligt fokus på faglig læsning Vi vil tilstræbe variation af undervisningen og formen i udskolingen for at skabe større motivation for vores drenge samt at tilgodese den store faglige spredning og være ambitiøs på alle elevers vegne - Inddragelse af personale, elever og forældre De skolepolitiske mål fremlægges i PUG, som planlægger hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holde læsekonferencer med lærere og pædagoger Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner I skolebestyrelsen fremlægges indsats og resultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne, afgangsprøverne med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne i planlægning og organisering af undervisningen Ved drøftelser med personalet i Teamudviklingssamtalerne - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet om indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep hvor teamet skal redegøre for hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen. På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 19

20 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse - Skolens delmål Større fokus på EAU-undervisningen fra kl. Uddannelsesplanerne skal være en naturlig del af elev-/udviklingsplanerne i overbygningen At eleverne har ejerskab til deres elev-/udviklingsplanerne i hele skoleforløbet - Skolens indsats / tiltag I januar holder vi udskolingskonferencer, hvor klasselærere, uu-vejleder, sundhedsplejerske og afd. leder drøfter elevernes ønsker efter 9. klasse Fortsætte med at udvikle vores arbejde med udviklingsplaner i forhold til at: elever har ejerskab til deres udviklingsplan, så de kan deltage aktivt ved skole-hjemsamtalerne Elev/udviklingsplaner tager afsæt i årsplanerne Vi afholder klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test og terminsprøverne, med fokus på hvordan vi fremadrettet kan inddrage resultaterne hen mod elevernes afgangsprøver og i elevernes uddannelsesplan Vi skal have udarbejdet en indholds- og tidsplan for arbejdet med EAU fra 6. klasse med fokus på elevernes uddannelsesplan - Inddragelse af personale, elever og forældre De skolepolitiske mål fremlægges på PUG, som planlægger hvordan der skal arbejdes med målene Læsevejlederen og ledelsen holder læsekonferencer med lærere og pædagoger Eleverne inddrages via elev/lærer-samtaler og arbejdet med elev/udviklingsplaner I skolebestyrelsen fremlægges indsats og resultaterne Forældrene inddrages gennem skole-hjemsamtaler, forældremøder og forældreintra - Opfølgning På klassekonferencer med teamene i forbindelse med de nationale test, terminsprøverne med fokus på hvordan vi kan inddrage resultaterne i elevernes uddannelsesplan Ved drøftelser med personalet i Teamudviklingssamtalerne - Skolens tidsplan for arbejdet med målet På vores undervisningsmøde i juni 2012 planlægges arbejdet om indsatsen med personalet Der bliver afholdt TUS i aug/sep hvor teamet skal redegøre for hvordan de har medtænkt indsatsområdet i deres planlægning og organisering af undervisningen. På vores TUS i maj-juni 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 20

21 5. FRAVÆR 5.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær - Skolens delmål At 95% af vores medarbejdere giver i kommende trivselsundersøgelse udtryk for at de trives på arbejdspladsen Vi vil nedsætte vores sygefraværsprocent til 3,5% (3,9% feb. 2012) - Skolens indsats / tiltag Vi vil have fokus på langtidsfriske medarbejdere At vi styrker forståelsen for at den enkelte medarbejder er betydningsfuld Ved at give muligheder for at få indflydelse på sin egen arbejdssituation Vi eksperimenterer med måden at afholde MUS(Medarbejder og udviklingssamtaler) Vi har fokus på muligheder for at skabe sociale fællesskaber på arbejdspladsen. Vi afholder løbende omsorgssamtaler på medarbejdernes eller ledelsens initiativ - Inddragelse af personale, elever og forældre Trivsel og fravær drøftes jævnligt i MED-udvalget Personalefravær er et fast punkt på skolebestyrelsesmøderne - Opfølgning Fraværet følges månedligt af ledelsen, og ledelsen agerer efter de personalepolitiske retningslinjer Vi har fokus på en anerkendende tilgang mellem alle skolens aktører Ved MUS drøftes generel trivsel Vi bruger aktivt trivselsundersøgelsen i APV en til at sætte fokus på de områder, hvor der ønskes forbedring Vi gennemfører vores egen trivselsundersøgelse i oktober 2012 en midtvejsstatus ift. APV ens 3-års cyklus - Skolens tidsplan for arbejdet med målet Trivsel og fravær er fast del af MED-udvalget årshjul, der udarbejdes ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse På vores MUS i jan-feb 2013 evalueres arbejdet med indsatsområdet I juni 2013 evalueres indsatsen i forhold til målene, og der justeres i forhold til skoleåret KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 21

22 5. 2 ELEVERNES FRAVÆR - Skolens delmål At 100 % af vores elever giver udtryk for at de lærer noget i skolen. At 95 % af vores elever er glade for at gå i skole. Nedsættelse af elevernes ulovlige fravær til 1,0% (1,5% i 2011) Nedsættelse af elevernes sygefravær til 3,5% (4,4 i 2011) - Skolens indsats / tiltag At vi har tilbud til elever der ønsker at være med til frivillige undervisningstilbud kor, dramahold mm At vi fortsat prioriterer lokale- og trivselsdagen i starten af skoleåret, hvor der udarbejdes samværsregler og vi indretter læringsmiljøer Vi udsender breve til forældre om bekymrende fravær halvvejs i skoleåret, - og afholder samarbejdsmøder med forældre ved særligt højt fravær. I det daglige kontakter vi forældrene ved fravær. Det håndteres på forskellige måder fra sms er dagligt til telefonisk/intra kontakt efter et par dage - Inddragelse af personale, elever og forældre Elevernes trivsel drøftes generelt i TUS - Opfølgning Skolens ledelse følger med i fraværsregistreringen, - og lærerne skal melde til ledelsen, hvis der er bekymrende fravær Vi gennemfører hvert år en undervisningsmiljøvurdering kl. Ledelsen drøfter resultaterne med teamene, og lærerne bruger resultaterne til en fremadrettet drøftelse med eleverne om trivslen og læringsmiljøet Fraværet er et fast punkt på skolebestyrelsesmøderne - Skolens tidsplan for arbejdet med målet Endelig tidsplan bliver fastlagt i MED-udvalget LYNGHOLMSKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE & På Lyngholmskolen forsøger vi at fremme en helhedstænkning for vores arbejde, - en tilgang der gør, at vi ikke ser enkelte fokusområder som isolerede. Vi kan ikke skille læring, trivsel og inklusion de er hinandens forudsætninger. Børn der ikke lærer er ikke i trivsel, og man er ikke inkluderet, hvis man ikke er i læring og i trivsel, osv. På Lyngholmskolen har vi valgt følgende pædagogiske udgangspunkter: I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt Vi er ambitiøse på alle elevers vegne KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 22

23 Børneparat skole Vi skal være en skole hvor vi kan udfordre og udvikle alle elever mest muligt, og derfor hænger de tre udgangspunkter sammen. Vi skal være parate til Vi er at tage imod forskellige børn og unge, og tage hensyn ambitiøse på til deres forskelligheder. Vi skal skabe alle elevers undervisningsmiljøer, hvor alle elever er i flow og vegne står på tæer, og derfor sørge for at undervisningsformer, materialer og organisering skaber rammerne for undervisningsdifferentiering for dygtige, læseudfordrede, drenge, elever med dsa, - ja alle slags elever. Når vi har ovenstående tilgange, så er det samtidigt med til at bestemme vores tilgange til fokusområderne, der er politisk bestemt, om fx fravær, læsning, drenge, elever med dsa mm. Vores udgangspunkt er et helhedssyn på det enkelte barn. Vi vil med paraplyen udtrykke, at der er en sammenhæng mellem vores dagligdag, de politiske mål og skolens egne fokusområder, således at vi på denne måde ikke oplever en adskillelse af det vi skal og det vi gør, men i stedet kan se en helhed. Med udgangspunkt i paraplyen kan man f.eks. godt arbejde med læsning, dsa og drenge, på en måde der øger elevernes motivation, og som er med til at rekruttere og fastholde elever til Lyngholmskolen. På den måde får vi de nye tiltag, ny viden og faglig læsning, drengepædagogik mm til at blive en del af det vi allerede gør, så vi ikke føler vi skal spille med flere bolde end vi kan gribe. Børneparat skole KVALITETSRAPPORT LYNGHOLMSKOLEN 23