stemmer fra praksisfeltet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "stemmer fra praksisfeltet"

Transkript

1 stemmer fra praksisfeltet Fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats Redigeret af Gitte Bossi-Andresen og Holger Jacobsen

2 ISBN

3 Stemmer fra praksisfeltet

4 Stemmer fra praksisfeltet Fortællinger til inspiration i arbejdet med den tidlige indsats over for udsatte gravide og småbørnsfamilier Redigeret af Gitte Bossi-Andresen og Holger Jacobsen

5 Indhold 10 Succes med fædre hvordan? Roskilde Kommune 14 far på sin måde Esbjerg Kommune 18 at arbejde med udfordringer når det går op ad bakke det meste af vejen! Gribskov Kommune 24 lidt historie om fædre set med sundhedsplejerskebriller Viborg Kommune 28 kvindelighed er en fordel i mødet med sårbare fædre Glostrup Kommune 32 mig og min far Hillerød Kommune 36 Skal fædrene have et selvstændigt tilbud fra sundhedsplejen? Københavns Kommune, Indre Nørrebro 42 de udsatte mødre hvem er de? Frederiksberg Kommune 46 man kan, hvad man har lært! Næstved Kommune 50 Ung mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre Mariagerfjord Kommune 56 er det at være overvægtig og gravid sundhedsskadeligt i en grad, så kvinder i denne kategori må betegnes som sårbare? Odense Kommune, Distrikt Dalum 60 det er ikke størrelsen, det kommer an på, men... om antal og fremmøde Københavns Kommune, Ydre Nørrebro 64 Hjertelighedens betydning for fremtiden Svendborg Kommune (Mødrerådgivningen i Svendborg) 70 at vende angst til tryghed refleksioner over arbejdet med gravide kvinder i gruppe Gribskov Kommune 74 Succeskriterier Et godt redskab til at få overblik til at arbejde målrettet til at få indfriet mål Høje-Taastrup Kommune

6 78 Hjælp til forældrene hjælper børnene Jammerbugt Kommune 84 læring i praksisfeltet Skanderborg Kommune 88 multikunstnere Faxe Kommune 92 de socialt svageste gravide og spædbørnsfamilier det er ikke os Fredericia Kommune 98 Begyndervoksen med barnevogn dobbelt identitetsudvikling og netværksdannelse hos unge forældre Odder Kommune 106 ledelse af viden, læring og organisation i forebyggelsesarbejdet Odense Kommune, Distrikt Rosengård 110 Sundhedshuset, et sundhedsfremmende tilbud for børnefamilier på nørrebro vi lærer mennesker at svømme, i stedet for at de holder sig væk fra floden Københavns Kommune, Indre Nørrebro 116 fortællinger vejen væk fra isolation og mod kompetenceudvikling Århus Kommune 120 fra venteværelse til talerstol Køge Kommune 124 familieforum et tværfagligt udviklingsprojekt for socialt udsatte familier Københavns Kommune, Bispebjerg 128 tidlig indsats og forebyggelses-kanon

7 6

8 Forord Denne antologi, som du holder i hånden, er en unik samling af 25 artikler, der alle har det tilfælles, at de udspringer af arbejdet med satspuljen for årene på Sundhedsplejen og anden tidlig tværfaglig indsats. Derudover har de det tilfælles, at de alle er skrevet af projektdeltagerne selv, og at de alle arbejder med gravide og småbørnsfamilier, der har brug for en tidlig og ikke mindst rettidig indsats. Det, der gør dem forskellige, er det fokus og det tema, som hvert projekt har valgt at skrive om. Vi har valgt at give ordet til projekterne selv, for at de hver især kan fortælle om det, de er blevet optaget af, og som de gerne vil give videre til inspiration for andre. Det er der kommet mange spændende temaer ud af som har til formål ikke blot at inspirere, men forhåbentligt også være medvirkende til at skabe afsættet for en debat om emnet i den enkelte afdeling eller kommune rundt omkring i det ganske land. Håbet er, at antologien vil kunne give studerende, fagfolk, politikere og andre interesserede et indblik i, hvordan der kan arbejdes med de gravide og småbørnsfamilier, der har behov for en tidlig og hurtig indsats som et forebyggende element i familiens og især barnets trivsel og udvikling. Og når så interessen er vakt og nysgerrigheden er pirret, så skal opfordringen herfra lyde ta kontakt til projekterne og lær af deres erfaringer. De står gerne til rådighed med deres viden. En stor tak også til alle projekter, fordi I har været med på ideen om at videregive jeres erfaringer på en lidt anderledes måde. God læselyst Gitte Bossi-Andresen Tlf Mail: og Holger Jacobsen Tlf Mail: 7

9 8

10 9

11 kontaktinfo: Roskilde Kommune Køgevej Roskilde Ledende sundhedsplejerske Hanne Sejerøe Tlf Mail: kommune projektets titel projektets baggrund og problemstilling Roskilde indsats over for familier/fædre med særlige behov, i graviditet og de første år derefter fædremodul Baggrund: Vi søgte midler til at udvide den eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende indsats med konkret målrettet tværfaglig og tværsektoriel indsats over for fædre. Med denne ansøgning havde vi til hensigt at udvide indsatsmodulerne i vores nuværende Projekt Forud, så de målrettet bliver i overensstemmelse med sårbare og socialt udsatte fædres ønsker og behov. Sundhedsplejerskerne og de nærmeste tværfaglige samarbejdspartnere har erfaringer med, at fædres ønsker og behov er svære at identificere og opfylde ud fra de eksisterende indsatser. Med viden fra jordemor-/sundhedsplejetilbuddet til unge gravide og mødre med særlige behov: Ny god begyndelse, ved vi, at mange af disse familier tidligt opløses, og at fædres kontakt til deres barn er svag og ustabil. projektets mål på baggrund af en kvalitativ undersøgelse er det målet at: Afklare fædrenes ønsker samt behov for deraf at kunne udvikle målrettede tilbud, som støtter fædrene og dermed hele familien til at bevare en god og stabil relation til barnet. Udvikle indsats til fædre, som af forskellige grunde udviser behov for støtte til forældreopgaven. Dette implementeres gennem udvidelse af modultilbudene i det eksisterende Projekt Forud. Modulerne skal indeholde sundhedsfremmende og forebyggende indsats specifikt tilpasset fædre. Fagfolkene igennem projektperioden kan udvikle og erhverve sig de fornødne kommunikative kompetencer specifikt tilrettet fædre. Kodeord i indsatsen er forældretræning og fædregrupper. projektets målgruppe den primære målgruppe er: Kommende fædre og fædre til børn i alderen 0-2 år. Der skal endnu ikke være udvist tegn på svigt, men det professionelle netværk (læge, jordemor, sundhedsplejerske, sagsbehandler i Arbejdsmarkedsafdelingen eller anden professionel omkring familien) vurderer ud fra viden og erfaring, at den kommende far eller småbarnsfarens ressourcer og kompetencer er svage. den sekundære målgruppe er: Fagfolk, der gennem projektperioden udvikler og erhverver fornødne kommunikative kompetencer. Hvad er projektets vigtigste fokuspunkter? 1. Undersøge, hvilke ønsker, behov, kompetencer og ressourcer de svage fædre besidder. 2. På baggrund af undersøgelsen at tilrettelægge en opkvalificering af indsatsen over for familien med fokus på fædre. 3. At afprøve en målrettet tidlig forebyggende indsats konkret til fædre. 4. At inddrage hele familien i den tidlige forebyggelse 10

12 succes med fædre, hvordan? Af projektleder Henrik Tranum Hvad skal der til for at få succes i et projekt, der primært henvender sig fædre? Hvordan hverver vi fædrene til vores projekt? Hvordan begejstrer vi dem? Hvordan møder vi dem? Jeg har her prøvet at tegne nogle situationsbilleder fra mit arbejde med fædrene i projektet, som forsøger at finde svar på nogle af de mange spørgsmål. Hvordan møder vi dem? Søren kommer til Fars Legestue en dag, præcis da vi åbner. Han er forsigtig, klart på udebane. Tager tøjet af og kommer ind i rummet. Søren sætter straks barnet på madrassen og orienterer sig om legestuens faciliteter. Barnet vælter efter at have siddet op i et halvt min., barnet skal have støtte, når han sidder, men Søren er ikke vidende om det. Søren kigger hele tiden på klokken, som er styrende for, hvornår barnet skal sove, spise og skiftes. Min første kontakt med ham er ikke god. Han er lukket, og jeg kan mærke, at han ikke umiddelbart er parat til at tage mod råd angående sit barn. Søren har ingen øjenkontakt med sit barn og er ikke i stand til at læse barnets signaler. Overser smil og gråd fra barnet. Fortæller, at han er sendt af sin kone, hun skal have fred. Søren går igen, da legestuen lukker. Søren træder ind ad døren til legestuen syv mdr. efter sit første besøg. Vi smiler til hinanden, jeg kender efterhånden Søren godt. Han har været i legestuen mindst 20 gange. Hans barn genkender også straks mig, og jeg får et stort smil. Barnet går straks i gang med at lege, har sine favorit ting, og Søren sætter kaffe over. Han optræder hjemmevant i legestuen, har overskud i forhold til sit barn og er på, når barnet henvender sig. Barnet falder og bliver øjeblikkelig trøstet, der bliver lyttet til de signaler, som kunne indikere, at barnet er sulten eller skal skiftes eller blot vil skabe kontakt til far. Vi snakker voksen voksen snak, jeg er ikke længere den eneste med viden om børn. Vi diskuterer børneopdragelse, er ikke altid enige, men kommunikationen er nu tovejs. Barnet er træt Søren tager resolut barnet, gør sig klar og tager hjem. Han kommer nu i legestuen af egen vilje, nogen gange skal der kæmpes for at komme i legestuen, da familien nu har overskud til at lave aktiviteter sammen. Hvad er det der gør at de kommer igen? Hvordan skaber vi god kontakt? En familie er tilmeldt til babysvømning. Faren, Martin, ankommer til svømmehallen træt, forvirret og stresset. Hans første møde med mig er en høflig håndsrækning. Han har det tydeligt svært i situationen. Efter hurtig omklædning hopper han i vandet og starter med forskellige øvelser for barnet. Martin har travlt med at fortælle barnets historie om ind- 11

13 læggelser m.m. Han har tydeligvis ikke nogen god kontakt til systemet på nogen måde. Hans kontakt til barnet er sporadisk, og han taber barnet under vandet to gange, den første gang han er der. Martin hiver nonchalant barnet op i den ene arm, når det har været under. Barnet er meget forskrækket. Min uro stiger da barnet, bag fars ryg løber rundt om bassinet. Martin møder os igen efter to måneder. Stort smil til os alle fra både barn og far. Vi har de første gange snakket om at bevare fokus på sit barn, når man er i svømmehallen. Det kræver teknik, overblik og overskud at snakke med andre, mens man samtidig har en føler ude omkring sit barns signaler. Det behersker Martin nu. Han betror mig, at han er meget glad for babysvømning og specielt underviserne er rigtig gode. Det er rart at blive mødt positivt af systemet, afslutter han. Martin kommer sidste gang, ikke for at bade, men for at sige farvel og tak! Hvorfor føler han sig tryg? Hvordan motiverer vi fædrene? Fædreprojektet fik besøg af familieministeren, og jeg havde indledningsvis samlet en gruppe fædre, der gerne ville stille op til spørgsmål fra ministeren. Det er en tavs gruppe, jeg møder første gang. Alle kigger på hinanden, de er på vagt og på usikker grund! Hvem tør lægge ud med sin historie? Jeg starter med at fortælle min egen historie som far. Jeg tager også alle historierne med, der ikke viser den perfekte far, for lidt tid med børnene, perioder med manglende nærvær osv. Vi snakker lidt løst og fast og afslutter mødet. På de kommende møder op til besøget fik vi mange gode snakke, mændene er nu trygge, og vi har skabt en stemning, hvor det er ok at åbne op. Historierne myldrer ud, og detaljer, der normalt ikke kommer fra en fars mund, vælter frem. Bekymringer om familien, usikkerhed om rollen som far, samfundets normer, arbejdspladsens manglende opbakning til fædreorlov, konens manglende vilje til at lukke far ind i barnets verden og andre lign. ting fylder rummet. Vi bliver hurtigt enige om, at vi skal mødes igen, snart! Hvordan skaber vi et sådan forum? Hvornår profiterer de af vores tilbud? Vi har inviteret seks par til Familieuddannelse. De er spændte. De har fået at vide, at det ikke er et sted, hvor man behøver at udlevere sig selv og sin familie, hvis man ikke har lyst. Alligevel er alle usikre. Underviserne er garvede i forhold til det at møde nye familier. Underviserne har særligt fokus på mændene, som vi af erfaring ved har svært ved kurser som dette. De forklarer, hvad kurset går ud på, og hvordan kursisterne er med til at præge kurset. At det bliver tilrettelagt, ud fra hvilke behov kursisterne har. Man mærker trygheden sænke sig over forsamlingen, parrene kigger på hinanden og spejler sig. De overlevede første gang! 12

14 Næste gang er der fra start en mere løssluppen snak. Parrene fortæller, hvordan de bruger de metoder, de har lært. Nogle har også kunnet bruge konfliktløsningsmodellerne på arbejdet. Sidste gang vi afholder kurset, snakker flere om at mødes og efter kurset udveksles tlf. nr. Vi oplever nu, at de er meget trygge og bliver for at snakke, lang tid efter at kurset er slut. Hvordan opbygger vi disse relationer? Hvordan finder vi fædrene? Sundhedsplejerskerne, kompetente folk, der kan se ind bag facaderne i familierne. De er en uundværlig del af et projekt med sårbare familier. Således er 95% af fædrene til dette projekt rekrutteret gennem sundhedsplejersker. De kommer i familiernes hjem, tit på et tidspunkt, hvor folk har paraderne nede, og sundhedsplejersken bliver hurtigt en person man betror sig til. Vi oplever, at sundhedsplejerskerne har den tætte kontakt, der skal til for at få fædrene på banen. Fædre skal motiveres og nogen gange presses lidt, for at tage initiativer omkring deres børn. Fædrene har følt sig mere forpligtiget til at deltage i projektets tiltag, når vi har mødt dem personligt. Fædrene er mange gange blevet mødt i deres eget hus, hvilket har betydet, at der har været en personlig kontakt. Vi kan mærke, at der er stor forskel på, om fædrene mødes gennem brev/folder, eller om man henvender sig personligt. Sundhedsplejerskerne har traditionelt en lang erfaring med mennesker. Det har betydet, at de nemt har kunnet spotte ressourcesvage fædre. Vi har derfor ikke skulle lede efter fædre, og det har betydet færre ressourcer til at promovere projektet. Hvorfor betyder det noget, hvordan man henvender sig til fædrene? Igennem disse situationsbilleder og beskrivelser har jeg fundet svar på mine indledende spørgsmål. Men det har samtidig også betydet, at nye spørgsmål har meldt sig på banen. At have fokus på fædrene er på mange områder et nyt afsæt, der kræver en særlig bevågen hed. Samtidig viser det også, at man gennem det særlige fokus kan ændre mange fædres usikkerhed omkring deres rolle til tryghed og ansvarlighed i forældrerollen. 13

15 kontaktinfo: Esbjerg Kommune Jagtvej Esbjerg Ø Ledende sundhedsplejerske Lita Høyer Tlf Mail: kommune projektets titel projektets baggrund og problemstilling Esbjerg forberedelse til forældreskab Baggrunden for at øge indsatsen over for vordende fædre skal ses i lyset af, at Sundhedsplejen gennem de seneste ti år har haft et tværfagligt støttende tilbud til unge gravide og senere unge mødre. Ved dette arbejde har vi erfaret, at de unge fædre oftest havde haft en lige så problematisk og sårbar opvækst som mødrene. Vi har set ulykkelige brudte parforhold og set, hvordan børnenes trivsel har varieret i kvalitet på grund af forældrenes evige og uløste konflikter. Tydeligst blev det for os for et par år siden, hvor vi i vores støttende tilbud til mødrene indlagde et kursus i konflikthåndtering af en uges varighed. Ja, mødrene råbte os professionelle ind i hovederne, at et sådant kursus skulle fædrene også have. Det ville vi også gerne give dem, men vi var usikre på, hvordan vi motiverede dem til at deltage. I vores arbejde erfarede vi, at fædre ofte var lige så sårbare som vores unge mødre. Vi så brudte parforhold og så hvordan børnene blev påvirkede på trivsel af forældrenes konflikter. projektets mål At finde en form/metode, hvor vi kan inddrage socialt svage fædre 1. Fremmøde 2. SHPL har god kontakt med far 3. Far og barn har kontakt projektets målgruppe Hvad er projektets vigtigste fokuspunkter? Unge udsatte forældre, dog først og fremmest fædrene. 1. Fremmøde - at vi får fædrene til at deltage 2. Sundhedsplejerske skaber god kontakt med faderen 3. Far og barn skaber god kontakt 14

16 far på sin måde Af ledende sundhedsplejerske Lita Høyer I vores tilbud om støtte til unge mødre har vi i mange år fået indsigt i, hvilke udfordringer der ligger for den nybagte unge mor, men hvordan forholder det sig egentlig med far? Hvilke tanker har han? Hvordan kan sundhedsplejersken skabe en god kontakt til far? Hvordan kan far og barn tidligt opnå god kontakt til hinanden? Og ikke mindst hvordan kan vi professionelle - få fædrene til at deltage i aktiviteter for fædre? Vi prøvede i projektperioden arrangementer af for både far og mor. Vi prøvede vores ideer af i perioden med graviditet og efter fødslen og titulerede derfor projektet som: Forberedelse til forældreskab. Vores mål var at finde en metode/form, hvor vi kunne inddrage socialt svage fædre i forældreskabet. For at få den indsigt i fædrene, som vi manglede, begyndte vi med at holde et fokusgruppeinterview med 12 udsatte fædre, som vi kendte fra sundhedsplejens støttende tilbud til unge mødre. Her spurgte vi fædrene, som havde fået et barn indenfor et til tre år og hvor nogle af parforholdene var brudte: Om den psykologiske forandringsproces forventninger til hinanden største glæde ved at få barn største besværlighed Om de havde deltaget i fødselsforberedelse jordemoder læge? Overvejelser omkring omsorg for barnet - materielle anskaffelser, økonomiske overvejelser, hvilken betydning barnet har haft på deres personlige frihed, nattesøvnen osv. Tilknytning og indlevelse egen oprindelses indflydelse herpå Fædrenes psykiske reaktioner, efter at barnet var født. 15

17 Vi erfarede bl.a., at de interviewede fædre: Ikke havde planlagt barnet - kom det, ja så kom det eller hvis vi stadig er sammen om et halvt år, så. Som den største glæde ved at få barn nævnte de: Far bliver legebarn igen - vi kan bruges til praktiske ting i hjemmet smil og betal. Det sidste udsagn kom, da fædrene erfarede, at ingen af dem havde haft indflydelse på køb af barnevogn. Fædrene havde ikke deltaget i fødselsforberedelse og fniste genert på spørgsmålet. Flere havde deltaget i jordemoderkonsultation, men det er ikke for os. Andre havde oplevet, at mor havde holdt dem borte, så de forblev uvidende om graviditeten. Alle havde deltaget i fødslen og haft en god oplevelse. Hvor dejligt en baby dufter, og hvor besværligt det var ikke længere at have så megen tid til sig selv ansvarsfølelsen. Hvor overraskede de blev over, at deres piger blev som små djævle, at de fik skæld ud over at komme fem minutter for sent hjem, at pigerne ikke længere tålte kritik, og at holdt far uvidende har ikke forstand på børn. Det var træls, at de som par ikke længere kunne være impulsive, og at alt skulle planlægges. Om parforholdet, som for nogle var brudte, sagde fædrene, at mødrene brugte barnet imod faderen. Man må slås eller trække sig. Barnet kommer, når det bliver ældre. Ingen af fædrene havde gjort sig nogen overvejelser over, hvordan de selv eller deres piger ville blive som henholdsvis far eller mor. De kendte ikke hinandens forhistorie. Når vi spurgte fædrene, hvem de snakkede med om deres følelser/problemer, svarede de, at de gik til deres mor. Deres fædre gik de til med snak om la la Nogle nævnte, at de havde haft underlige fornemmelser som kan jeg løfte opgaven, eller hvis barnet var blevet sygt, så mister man appetitten Vi spurgte dem også om, hvad det offentlige system kunne gøre i forhold til forældreskab, og her svarede de, at de også kunne tænke sig fædregrupper i lighed med mødregrupper, at de ønskede frit valg af sundhedsplejerske og mulighed for enekonsultation. Emner, som de gerne vil vide noget om: Forberedelse på, hvad man gik ind til Opdragelse kontra egen opdragelse hvad må man? Hvad må man ikke? Gråd tolkning heraf, og hvad sker der, når barnet ikke har det godt. Børnesygdomme Førstehjælp 16

18 Set i bakspejlet Med vores miniundersøgelse fik vi skabt et grundlag for at arbejde med behovene hos far. Vi fik dernæst strikket et forløb sammen, der bl.a. indeholdt fædregruppe, ekstra sundheds plejerskebesøg og gruppeforløb for par med fokus på konflikthåndtering. Vi tør vove at sige, at sundhedsplejerskens omsorg for far i besøg og via kursus i konflikthåndtering har været medvirkende til, at far har skabt sig en position i familien, hvor han kan udtrykke sin mening/holdning over for moderen. Dermed har han stillet sig selv som en ligeværdig partner i parforholdet. Både far og mor har udtrykt, at det er svært at overføre det lærte - om at holde konflikten på egen banehalvdel - til deres dagligdag. Alle har forstået det lærte, og derfor tror vi også på, at forældrene løbende vil øve sig og derved forbedre deres parforhold, hvilket vil gavne samspillet med børnene. På kurset lyttede parrene til hinandens konflikter og kunne derved sammenligne sig. Det tror vi også har givet dem en rettesnor om, at det er legalt at have konflikter, og at det ikke betyder, at man skal gå fra hinanden. Det er også vigtigt at nævne, at begge forældre har erfaret, at de kan åbne sig og snakke om konflikter med sundhedsplejersken. Summarisk kan konkluderes: At socialt udsatte fædrene giver udtryk for, at de gerne vil deltage i gruppetilbud fædregrupper. At fædrene ikke møder stabilt frem til disse gruppetilbud, og at det derfor er for omkostningstungt - for nuværende - at arrangere. Vi tror, at tiden vil modnes for fædregrupper i lighed med mødregrupper. At fædrene, i lighed med mødrene, profiterer af sundhedsplejerskebesøg, og at fædrenes ansvarsfølelse over for familiedannelsen styrkes, når sundhedsplejersken har fokus på far. At socialt udsatte fædre i lighed med socialt udsatte mødre - skal have ekstra tid, inden de opnår tillid til sundhedsplejersken og åbner sig. At flere af de involverede fædre nu er dem, som ringer til sundhedsplejerskerne og bestiller tid til besøg. Det syntes vi selv er dejligt!! 17

19 kontaktinfo: Gribskov Kommune Børne- og familierådgivning Birkevang Gilleleje Projektleder og ledende sundhedsplejerske Hanne Toke Tlf Mail: kommune projektets titel projektets baggrund og problemstilling Gribskov fædregruppen Gribskov Kommune har i sit arbejde med unge og/eller ressourcesvage mødre konstateret behovet for også at få faderen involveret. Det har været en generel oplevelse, at manglende indsigt omkring de forestående begivenheder har været medvirkende til, at moderen og faderen ikke har samarbejdet omkring graviditeten, fødslen og i særdeleshed det første år af barnets opvækst. Det har derimod ikke været oplevelsen, at der hos faderen har været en manglende vilje til at deltage. Hovedproblemet hos de ressourcesvage fædre vurderes på baggrund af erfaring og oplevelser at være på det videns- og færdighedsmæssige plan, idet holdningen til at skulle være far generelt er meget positiv. Det har vist sig, at der, hvor problemerne oftest kommer til udtryk, er i de situationer, hvor faderen ikke oplever, der er overensstemmelse mellem, hvorledes han havde forestillet sig rollen som mand/far, og hvordan det faktisk kommer til at foregå. Manglende kvalificeret netværk for faderen resulterer derfor i, at han distancerer sig fra mor og barn i stedet for at søge alternative løsninger. Projektet skal have tæt samarbejde med projekt Specialmødre gruppe i Gilleleje Familiecenter. projektets mål er bl.a. - at de enkelte fædre i gruppen gennem videnstilegnelse om barnets normale udvikling får større forståelse for barnets behov - at give fædrene en sådan selvtillid og selvværd gennem bl. a. fysiske aktiviteter, at de er i stand til at påtage sig rollen og ansvaret som far og mand - at fædrene får kendskab til flere facetter af opdragelse og erhverver sig redskaber til løsning af konflikter med deres børn projektets målgruppe Primær målgruppen er fædre, hvor mødrene indgår i projektet for unge og/eller ressourcesvage mødre. Sekundær målgruppe er andre fædre, som af forskellige årsager ønsker og har brug for gruppens tilbud. Hvad er projektets vigtigste fokuspunkter? 1. Visitationsprocessen, dvs. hvordan får vi fat i de rigtige fædre? - den konkrete planlægning af gruppestarten - informations- og hvervekampagne (pressedækning) 2. Forventningsafstemning - drøftelse af målsætning - hvordan passer planlagte tilbud til fædrenes ønsker og behov? - hvordan skal mødre og børn indgå i forløbet? - forholdet mellem vidensformidling (teori), gruppesnak og praktiske/fysiske aktiviteter 3. Det konkrete gruppeforløb - hvad er virksomt og befordrer processen? - hvad virker ikke og skaber modstand/hæmmer processen? 4. Løbende evaluering og evt. ændringer i projektet undervejs 5. Afsluttende evaluering og videreudvikling 18

20 At arbejde med udfordringer - når det går op ad bakke det meste af vejen! Af psykologerne Jacob Sønderby og Cannot Kroner og sundhedsplejerske Hanne Toke Siden starten af projektet i foråret/sommeren 2006 har der været ganske mange udfordringer både i planlægningen og i implementeringen af indsatsen over for fædre med særlige behov. En væsentlig udfordring og et vanskeligt vilkår for hele igangsætningen var, at to gamle kommuner skulle sammenlægges, og at medarbejderne på kryds og tværs skulle lære hinanden at kende i den nye Gribskov Kommune. Der var sådan set megen god energi i netop vores projektproces, men der var også så mange andre projekter og nye strukturer at skulle forholde sig til, at det blev temmelig svært at prioritere de utallige nye opgaver. Det første forsøg på at starte gruppeforløbet blev derfor ikke en succes. Ved projektmøder i januar og februar 2007 forsøgte vi at nytænke projektet for at relancere det med afsæt i en statusanalyse af de hidtil indhøstede erfaringer med de første udfordringer. Der var enighed om, at den helt centrale udfordring lå i problemstillingen omkring rekruttering hvordan kunne vi overvinde forhindringerne på vores vej mod etableringen af en aktiv fædregruppe? Det blev klart for os i projektgruppen, at en stor del af vores udviklingsarbejde i projektet nødvendigvis måtte komme til at handle om en systematisk afdækning og forståelse af de faktorer, der er forbundet med rekrutteringsproblemet, snarere end alene at implementere gode ideer på grundlag af tilsvarende gode viljer. Man kunne med andre ord sige, at vi stod over for en udredningsopgave i at se sammenhænge mellem projektets vilkår og rammer, vores konkrete udmøntning og målsætninger samt de lokale brugere, som vi ønskede at nå. Første skridt i dette var at forstå kritikken fra de få brugere, der i første omgang var dukket op, men som faktisk havde forkastet tilbuddet. Her var det tydeligt, at beskrivelsen af målgruppen ikke var udpræget hensigtsmæssig, idet denne var defineret som såkaldt ressourcesvage fædre. Begrebet i sig selv kunne opfattes i bedste fald fremmedgørende, i værste fald decideret stødende eller nedsættende. Det blev ikke bedre af, at begrebet forsøgtes udfoldet i materialer, fx pjecen om projektet, på en måde, der - naturligvis imod hensigten - netop opfattedes som sådan. Der var således et skisma mellem på den ene side at være loyal over for projektets intentioner (og finansiering) og på den anden side at opnå en identifikation hos de intenderede brugere. 19

21 Løsningen her blev en revision af materialet på grundlag af en rekonceptualisering af målgruppen. Her var den overordnede strategi at flytte fokus fra antagede kvaliteter ved personer til tydelig anerkendelse af forhold for personer under særlige omstændigheder og livsvilkår - en almengørelse frem for en utilsigtet marginalisering. Andet skridt blev at fokusere på partnere til de fædre, som kunne være målgruppen for projektet. Dette i erkendelse af, at uden opbakning herfra ville fædrenes deltagelse og engagement være mindre sandsynligt. Gennem samtaler med de professionelle, der var omkring disse mødre, var det vores forståelse, at mødrene ikke entydigt bakkede op om fædreprojektet. Der var en del skepsis at spore, hvilket formentlig kan skyldes en flerhed af forklaringer: Mødrene havde værdi i og med deres nye rolle, og fædrene kunne blive en trussel, børnene var mødrenes, så fædrene kunne komme ind på deres domæne etc. Løsningen blev i dette tilfælde, at de professionelle omkring mødrene skulle gribe og udfordre evt. negative forudsigelser og modstande med henblik på at øge motivationen for og støtte til fædrenes deltagelse. Tredie skridt blev en forenkling af det planlagte gruppeforløb til at strække sig over færre gange med mere konkrete temaer. Dette med den hensigt at skærpe tilbuddets profil og sikre overskuelighed for brugerne. Også i erkendelse af, at det for mange kunne være en for stor udfordring i en i forvejen presset dagligdag med organisering af forskellige gøremål at skulle deltage i et gruppetilbud, der ville lægge yderligere pres omkring disse udfordringer. Fjerde skridt blev et internt organisationsarbejde med udbredelse af kendskab til projektet på mere uformelt plan. Med dette skal forstås, at mange medarbejdere havde deltaget i temadage vedrørende fædrerolle og forældreskab mv., men få talte om fædregruppeprojektet i deres daglige praksis. Med andre ord skulle projektet kendes som del af daglig kommunal praksis hos alle faggrupper, fremfor at det blev oplevet som et isoleret tiltag - som en ø fjernt fra det kommunale fastland. Konkret forsøgtes dette ved mere ansigttil-ansigt prægede samtaler med kommunens psykologer, socialrådgivere og familiekonsulenter. Hertil kom en direkte indsats, en opsøgende brugerkontakt gennem den daglige praksis hos såvel sundhedsplejen som psykologer i erkendelse af, at projektet i beskedent omfang var forankret på græsrodsniveau, og snarere var et ovenfrastyret organiseret, struktureret og formidlet tilbud til afbenyttelse. Resultatet blev - som projektet i øvrigt - en blandet oplevelse. I hvert fald måtte vi erkende, at det ved relancering af gruppeforløbet i foråret/sommeren 2007 fortsat ikke var lykkedes at få kontakt til nye brugere. Måske kan dette ses i lyset af, at vi var undervejs, snarere end færdige, med ovenstående omstilling i forhold til rekrutteringsproblematikken? 20

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen.

Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Evaluering: En god start - sammen. Telefon interview af forældre der har deltaget i En god start sammen. Telefon interviewene fandt sted efter den sidste gang på 11. kursusgang. Forventninger til forløb:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune

Evaluering af Ung Mor. Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune 1 Evaluering af projekt Ung Mor et gruppetilbud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Udarbejdet i juni 2015 af Vejen Kommune

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR)

FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) FORÆLDREKURSUS DUÅ BABY (DE UTROLIGE ÅR) Tilbud til far og mor At blive forældre kan være en stor omvæltning med en travl hverdag med den lille nye baby. Midt i det hele begynder spørgsmålene hurtigt at

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK.

Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK. Et tilbud til alle kommende fædre og mødre i Ringkøbing-Skjern Kommune Konceptet er udviklet for Ringkøbing-Skjern Kommune af Sundhedsplejersken.dk APS og Udviklingsforum I/S i 2015 Konceptudviklere er

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere