Mødereferat. Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 14. september 2011 Deltagere

Transkript

1 Mødereferat Møde i Arbejdsmiljørådet Mødedato 14. september 2011 Deltagere Formand: Leo Bjørnskov DA: Maja Bejbro Andersen (DA), Anders Just Pedersen (DI), Rikke B. Ørum (Dansk Erhverv) og Mette Møller Nielsen (Dansk Byggeri) De offentlige arbejdsgivere: Malene Vestergaard Sørensen (Danske Regioner) FA: Hans Jørgen Steffensen Lederne: Lars Andersen LO: Ejner K. Holst, Lene Christiansen, (BAT), Inger Bolwinkel (FOA) og Johnny Skovengaard (3F) FTF: Jan Kahr Frederiksen AC: Lars Qvistgaard og Marianne Koch Uhre (Tandlægeforeningen) ASK: Annemette Juul Jørgensen NFA: Palle Ørbæk Arbejdstilsynet (AT): Thomas Viggo Lindrum Pedersen, Per Malmros (punkt 5), Jeanne Borgqvist (punkt 6), Victor Mørk Johansen og Vibeke Møller (punkt 8) og Sonja Ploug Jensen (punkt 10) Sekretariatet: Peter Persson, Jeanette Sandberg Bossen, Allan Snitker og Evy Martinussen Arbejdsmiljørådets sekretariat 21. september 2011 Ref. JSB, ALS, EMA J.nr Afbud Karoline Klaksvig, DA Rita Jensen og Mogens Dam, Personalestyrelsen Annemarie Knigge Margit Ulmer, Indenrigs- og sundhedsministeriet Preben Meier Pedersen, KL Jens Jensen, AT Lars Beck, FTF Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni Meddelelser 4. Bagatelgrænser 2020-strategien initiativ 2 5. Input til Det Strategiske Forsknings Udvalg i forhold til Arbejdsmiljøforskningsfonden 6. Arbejdstilsynets årlige redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i Workshopforløb om målsætning og evaluering 8. Koncept for startpakker 2020-strategien initiativ 7 9. EU-arbejdsmiljøuge 2010/ Indstilling fra regeludvalg vedr. handleplan fælles indsats for større sikkerhed i byggebranchen 11. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. Side 1/10

2 2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni 2011 Formanden bemærkede, at der er indkommet bemærkninger til referatet fra LO. Bemærkningerne indarbejdes i referatet. Formanden konkluderede, at referatet med rettelser blev godkendt. 3. Meddelelser Formanden oplyste, at Forretningsudvalget på møde den 24. august har behandlet og afvist en anmodning fra Arbejdstilsynet om ikke at nedsætte regeludvalg vedr. ny bekendtgørelse om delegation til Miljøstyrelsen af opgaver efter lov om arbejdsmiljø vedrørende inspektion af pesticidudbringningsudstyr i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF. Forretningsudvalget besluttede, at der bør nedsættes regeludvalg for at få afklaret en række tvivlsspørgsmål. Arbejdstilsynet har på baggrund af Forretningsudvalgets anmodning indkaldt navne til regeludvalget. Der er sendt mail ud til rådet om dette den 2. september Tilbagemelding skal ske senest den 16. september til Sekretariatet. Formanden mindede om, at fristen for at indsende indstillinger til ArbejdsmiljøPrisen 2011 nærmer sig. Formanden oplyste endvidere, at antallet af indstillinger på nuværende tidspunkt ligger en anelse lavere end tilsvarende tidspunkt sidste år. Indstillingsfristen er den 30. september, så nu går slutspurten ind for at få så mange kvalificerede indstillinger som muligt. 4. Bagatelgrænser 2020-strategien initiativ 2 Formanden henviste til, at der er tale om opfølgning på initiativ 2 i arbejdsmiljøstrategien, hvor der er udarbejdet udkast til retningslinjer som følge af den politiske aftale. Formanden oplyste, at Forretningsudvalget har drøftet Arbejdstilsynets udspil og konkluderet, at det ville blive svært at nå frem til en fælles udtalelse fra rådet om indholdet. Samtidig har Forretningsudvalget indstillet, at der fra rådet afsendes et fælles høringssvar vedr. behov og fremgangsmåde for erfaringsopsamlingen. Som bilag foreligger et udkast til rådets høringssvar. LO var enige i Forretningsudvalgets vurdering og i det foreliggende udkast til høringssvar. LO pegede på, at de enkelte organisationer parallelt hermed må udarbejde egne høringssvar, hvilket LO vil gøre. Tonen i LO s høringssvar vil bl.a. være, at retningslinjerne om bagatelgrænser skal gå på, at der skal reageres på arbejdsmiljøproblemer. DA var grundlæggende enig i Forretningsudvalgets indstilling og det foreliggende udkast til høringssvar, men foreslog dog en sproglig præcisering, således at der signaleres en højere grad af metodefrihed for Arbejdstilsynet i forhold til erfaringsopsamlingen. DA fandt det endvidere vigtigt, at holde sig for øje, at retningslinjerne ikke skal være en facitliste, men at der skal være rum for en konkret vurdering. Hvad der er en bagatel kan være forskellig fra branche til branche. FTF tilsluttede sig det foreliggende udkast til høringssvar. FTF havde hæftet sig ved, at tre af de anførte eksempler i retningslinjerne er indenfor områder, der er bundet op på EUlovgivning, som ikke kan unddrages fra tilsyn, fx huller og ujævnheder, kontrolanordninger til ventilationsanlæg og brugsvejledninger til tekniske hjælpemidler. FTF bemærkede, at AT Side 2/10

3 hidtil har kunnet håndtere at give påbud i forhold til væsentlige arbejdsmiljøproblemer og gik ud fra, at der ikke med retningslinjerne skulle ændres ved dette. AT bemærkede, at eksemplerne ikke er ensbetydende med, at der ikke føres tilsyn på disse områder. FTF henviste til, at EU-lovgivningen er ret firkantet og ikke lægger op til fortolkningsmuligheder på disse områder. Lederne støttede det fælles høringssvar, herunder DA s forslag til justering, da ønsket er at stille krav til slutproduktet og ikke så meget til processen. LO og FTF tilsluttede sig DA s forslag til justering af høringssvaret. Formanden konkluderede, at der var tilslutning til, at det foreliggende høringssvar ville blive tilrettet i overensstemmelse med DA s forslag og afsendt til AT. 5. Input til Det Strategiske Forsknings Udvalg (DSU) i forhold til Arbejdsmiljøforskningsfonden Formanden orienterede om, at der har været en drøftelse omkring tidsplanen for Arbejdsmiljøforskningsfondens strategi for før sommerferien. Evalueringen blev offentliggjort i marts 2011 og tidsplanen viser, hvordan der arbejdes videre med den kommende strategi. Det blev før sommerferien besluttet, at man i rådet ville drøfte, hvilke input rådet kunne komme med til strategien. Per Malmros (AT) fremlagde hovedpointerne fra evalueringen. OH er vedlagt referatet. Formanden spurgte til, om processen kunne adskilles i to: stillingstagen til evalueringen og anbefalingerne samt stillingtagen til, hvad der skal indgå i den kommende strategi. Formanden spurgte samtidig til, hvornår der ville foreligge et udkast til strategien, og hvem der ville blive hørt omkring udkastet. AT oplyste, at strategien skal være sendt til Beskæftigelsesministeriet inden 1. december DSU udarbejder strategien, og man er allerede i gang med 4. eller 5. udkast. AT oplyste videre, at Forsknings- og innovationsstyrelsen skal høres omkring strategien. FA spurgte til, hvordan de projekter, der har indgået i evalueringen er blevet udvalgt. AT oplyste, at evalueringspanelet har udvalgt 24 projekter. Det var et kriterium, at der skulle være tale om færdige projekter. Det er de største og dyreste projekter, der er blevet valgt. Efter spørgsmålene fremkom rådet med følgende bemærkninger til punktet: LO bemærkede, at det er vigtigt at huske, at det er rådets medlemmer, der sidder i DSU. LO vil derfor følge indstillingen fra DSU og fandt, at man ikke behøver at bruge rådets tid på at diskutere anbefalinger eller input til strategien. DA tilsluttede sig LO s bemærkninger. Side 3/10

4 AC tilsluttede sig ligeledes LO s bemærkninger. AC pegede samtidig på, at det vil være naturligt at tænke initiativ 5 i 2020-arbejdsmiljøstrategien om udvikling af virkemidler til håndtering af psykisk arbejdsmiljø ind i AMFF s kommende strategi. AT bemærkede, at nogle af anbefalingerne er blevet overhalet af 2020-arbejdsmiljøstrategien. Det er naturligt, at de tre områder skal prioriteres. AT pegede på, at udvikling af virkemidler har været på programmet fra starten, og at man således løbende vil vurdere og prioritere forskningsprojekter, der omhandler dette. Formanden konkluderede, at rådet vil støtte anbefalingerne fra DSU, og at der på den baggrund sendes en kort kvittering til DSU, hvor det bemærkes, at man med tilfredshed noterer sig, at der er tale om en flot evaluering. Formanden bemærkede, at selve formidlingsdelen i forbindelse med forskning vil blive drøftet i rådet i en kommende temadrøftelse. 6. Arbejdstilsynets årlige redegørelse om klagesager på arbejdsmiljøområdet i 2010 Formanden bemærkede, at AT s redegørelse er drøftet i Forretningsudvalget, som kvitterede for, at AT har fulgt rådets tidligere ønsker til redegørelsens opbygning og indhold. Forretningsudvalget savnede dog nærmere oplysninger om de signifikante ændringer både vedr. faldet i omgørelsesprocenten og den stigende sagsbehandlingstid. LO kvitterede for, at AT har iværksat en række initiativer for at mindske antallet af omgørelser. LO fremhævede, at det var vigtigt for rådet at kunne se, at den positive udvikling fortsætter, også i 2011 og fandt det derfor vigtigt at fastholde ønsket om at få uddybet de spørgsmål til de signifikante ændringer, som Forretningsudvalget har stillet. DA kvitterede ligeledes for AT s redegørelse og støttede, at der er behov for at få uddybet de signifikante ændringer. DA fandt det væsentligt, at der er ca. ¼ af omgørelserne, der skyldes forvaltningsretlige fejl. Dette viser et forbedringspotentiale. DA fandt det endvidere betænkeligt, at sagsbehandlingstiden stiger. DA henviste til et konkret eksempel, hvor en virksomhed havde fået et kvitteringsbrev fra AT, hvor der blev oplyst, at der normalt ville kunne forventes et svar indenfor 14 dage, men at det på grund af sagens omfang og komplekse karakter måtte forventes at tage væsentlig længere tid. DA spurgte AT, om dette var en ny type standardbrev. AT oplyste, at der ikke er indført et sådant standardsvar og lovede at undersøge det konkrete eksempel, hvis DA indsender en forespørgsel herom. AT har efterfølgende oplyst, at AT har interne retningslinier om, at høringssvar bør være vurderet således, at der enten kan sendes en afgørelse eller en meddelelse om, at der alligevel ikke træffes afgørelse, inden for 8 uger. AT henviste endvidere til, at de sidste tre år er sket signifikante fald i omgørelsesprocenten, hvilket skyldes de initiativer, der er igangsat både i tilsynscentrene og tværgående, jf. redegørelsens afsnit 3. AT oplyste endvidere, at stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes, at der i 2009 indkom mange klagesager, som ikke har kunnet behandles i Da disse resterende sager har Side 4/10

5 skullet behandles i 2010, har det betydet, at sagsbehandlingsfristerne for de indkomne sager i 2010 ikke har kunnet overholdes. DA påpegede dels, at der i 2010 er afgjort væsentlig færre sager (217 i 2010 mod 465 i 2009), dels at der i de seneste to år er indkommet ca. 200 flere sager pr. år, end der er afgjort og dermed opbygget en sagspukkel på ca. 400 sager. AT oplyste, at den foreliggende opgørelse dækker over de sager, der er indgået i det pågældende år. I 2010 tabellen dækker tallene over de sager, der er indgået i 2010, men ikke de sager der er overført fra året før. Det betyder, at der ud over de i tabellen angivne antal afgjorte sager er behandlet sager overført fra foregående år. AT oplyste endvidere, at de overførte sager typisk er behandlet det følgende år, hvorfor der ikke foreligger en sagspukkel af nævneværdig størrelse. AT medgav, at det ikke fremgår af opgørelsen. DA påpegede, at det ville være nyttigt med en note herom i tabellen. FTF bemærkede, at tallene passede i opgørelserne for AT oplyste, at man ville indsætte noter ved opgørelserne over klagesager i redegørelsen og i bilaget til årsrapporten. Således vil det fremgå, at der er anvendt forskellig opgørelsesmetode for perioden , hvor opgørelsen indeholdt samtlige modtagne klager, også de, der ikke var blevet behandlet det pågældende år, og for perioden , hvor det alene er de behandlede klager, der er medtaget. DA foreslog, at AT - for at gøre billedet fuldstændigt - kunne supplere den nuværende tabel med en søjle, der viser det samlede antal verserende sager. AT bemærkede, at det i givet fald ville være verserende sager det pågældende opgørelsesår. AC henviste til bilaget med oversigter over det samlede antal afgørelser (s. 46 i rådsmødematerialet) og bad AT forklare årsagerne til, hvorfor der kun er ca. 2 % af de afgjorte sager, der vedrører psykisk arbejdsmiljø. AC pegede samtidig på, at dette ikke passer med den vægtning, der er i arbejdsmiljøarbejdet, idet psykisk arbejdsmiljø er et prioriteret område. AT lovede at vende tilbage med en besvarelse af AC s spørgsmål. AT har oplyst, at der også indgår et mindre antal afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø i den omtalte tabel under kategorierne strakspåbud, påbud og 21- påbud (undersøgelsespåbud). Tabellen omfatter alene afgørelser. Herudover bliver der givet et større antal vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Det er i forbindelse med det kommende risikobaserede tilsyn besluttet, at vejledninger på psyk-området indgår med samme vægt i indeksmodellen som afgørelserne, således at virksomheder, der har fået en vejledning om psykisk arbejdsmiljø, vil blive udtaget til et risikobaseret tilsyn. På den måde vil vejledningerne inden for det psykiske område blive tillagt større vægt end vejledninger inden for andre områder. DA fandt det afslutningsvis vigtigt, at der ses på sagsbehandlingstiden for arbejdsmiljøafgørelser, idet det ofte opleves demotiverende i virksomhederne, at der er en ret lang og stigen- Side 5/10

6 de sagsbehandlingstid op til 2 år, fra selve afgørelsen til klagesagen er afsluttet. DA fandt det vigtigt at få gang i et system, der kan afvikle sagerne langt hurtigere. DA henviste til et konkret eksempel, hvor det havde taget 7 måneder at remonstrere en sag, og hvor udfaldet blev frafald af et påbud. Formanden bemærkede, at de anførte bemærkninger og eksempler understreger, at det er problemstillinger, som rådet er meget interesseret i at følge løbende. Formanden konkluderede, at rådet kvitterer for AT s redegørelse og tager den til efterretning herunder de afgivne tilsagn fra AT om præcisering af opgørelsesmetoden vedr. afgørelser og synliggørelse af samlet antal verserende sager. Formanden konkluderede endvidere, at AT dels gav tilsagn om at opklare det konkrete spørgsmål fra DA, om der var tale om et standardsvar i et konkret eksempel jf. ovenfor, dels vedr. spørgsmålet fra AC om at kun ca. 2 % af det samlede antal afgjorte sager vedrører psykisk arbejdsmiljø. 7. Workshopforløb om målsætning og evaluering Sekretariatet oplyste, at punktet kommer fra 2020-opstartsgruppen. Der er et stigende krav om effektevaluering af arbejdsmiljøsystemets arbejde. Da det kan være vanskeligt at vurdere effekt eller virkning af arbejdsmiljøarbejdet, er det væsentligt at blive klogere på evaluering i et langsigtet perspektiv. Der er nedsat et ad hoc udvalg om effekt af konkrete indsatser (BAR-evaluering). Der er derudover behov for en grundig og mere dybdeborende snak, så partssystemet kan arbejde sig hen imod en fælles forståelse for, hvad der virker i et 10-årigt perspektiv. I dette forløb er der to dimensioner: En politisk dimension, som består af dem, der skal tage beslutningen om en eventuel model og en faglig dimension, som handler om det rent faglige omkring evalueringsteorier og teknikker. Det er væsentligt at få disse to vinkler til at arbejde sammen. Workshop-forløbet skal rumme begge dele. Forløbet skal bestå af et højt kvalificeret fagligt input fra NFA og CAVI, ligesom der skal inviteres folk fra det politiske niveau. Der er tale om et større projekt, hvor rådet skal høres flere gange. På dette møde er der lagt op til at rådet giver tilsagn til, at sekretariatet og NFA kan udarbejde mere uddybende oplæg. Formanden supplerede, at workshop-forløbet også er indarbejdet i rådets arbejdsplan for og fremgår af strategikort 1.3. LO støttede forslaget, herunder model og økonomi. LO fandt, at der er tale om en fornuftig sammensætning, men fandt samtidig, at der mangler tilsagn fra ministeren om, at AT vil deltage i workshop-forløbet. Samtidig ønskede LO, at der på baggrund af forløbet bliver udarbejdet nogle anbefalinger, som kan drøftes i rådet. LO pegede på, at hvis evaluering og målsætning skal virke, er det nødvendigt at vide, hvad BAR-systemet bliver målt på. LO spurgte AT, hvornår der vil komme en tilbagemelding på dette. DA kvitterede for forslaget og ønskede at bidrage positivt til processen. DA fandt dog, at der fortsat er nogle løse ender i forhold til forslaget. Det er uklart, hvilket slutprodukt workshopforløbet ender ud med. DA fandt derfor, at et mere uddybende oplæg bør præsenteres for FU, idet der ikke efter DA s opfattelse skal anvendes så mange midler på en proces, der måske ikke fører til det forventede. I den forbindelse fandt DA, at det måske kan være hen- Side 6/10

7 sigtsmæssigt at tænke bredere end NFA og også anvende erfaringer fra fra andre områder, hvor der arbejdes med evaluering. Et fornyet oplæg bør også inddrage AT s tanker og hensigter i forhold til evaluering og målsætning. AT bemærkede, at der er det første møde i ad hoc udvalget om effekter af konkrete indsatser (BAR-evaluering) på fredag den 16. september AT vil her komme med et oplæg omkring, hvor langt man i AT indtil videre er nået i forhold til emnet. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en færdig model for, hvordan man skal evaluere fremover. AT bemærkede videre, at det fremgår af det nuværende oplæg, at det kan være en mulighed at beslutte en målemodel gennem en trepartsdrøftelse. Dette kan være vanskeligt, idet AT er underlagt nogle styringsmæssige mål fra departementet, som gør det urealistisk, at der kan udvikles en model i en trepartsdrøftelse. AC henviste til, at det kan være svært at definere effektmål, hvorfor det vil være en god idé med et workshop-forløb, hvor alle kan blive klogere på evaluering. Samtidig fandt AC det hensigtsmæssigt, at der anvendes en proceskonsulent udefra til at styre selve processen. DA bemærkede til slut, at det er væsentligt, at et uddybende oplæg tager stilling til, hvad workshop-forløbet skal lede frem til, herunder hvad ambitionsniveauet er. Lederne pegede på, at det skal være klart, hvad man gerne vil have ud af forløbet, herunder hvad partssystemet bidrager med og hvilke målsætninger, der er for arbejdet. Samtidig skal det afklares, hvad man gerne vil måles på og hvordan. Lederne fandt det vigtigt at gå sammen med de øvrige aktører i arbejdet om evaluering og målsætning. Der ligger således et arbejde forud for beslutning om en målemetode, som omhandler en politisk diskussion. Samtidig er det væsentligt at blive klar på, hvad slutproduktet skal være. Formanden konkluderede, at sekretariatet udarbejder et mere uddybende oplæg, som præsenteres for Forretningsudvalget den 5. oktober. Oplægget indarbejder de faldne bemærkninger samt en mere uddybende udfoldning af programmet i samarbejde med NFA. 8. Koncept for startpakker 2020-strategien initiativ 7 Formanden henviste til den udsendte notits fra AT, der ville blive suppleret af AT s gennemgang af konceptet for startpakkerne på mødet. OH fra gennemgangen vedlægges. Efter AT s præsentation af de foreløbige tanker omkring konceptets opbygning, var der følgende bemærkninger og udveksling af synspunkter: SALA spurgte til, hvor spørgsmål om de generelle krav fx vedr. APV vil indgå i startpakkerne. AT oplyste, at det endnu ikke er afklaret, om disse vil fremgå af velkomstmailen / -brevet, men tanken har været, at de basale krav er præsenteret, før virksomheden når ind til de ni figurer. Lederne pegede på, at da ideen om startpakkerne blev lanceret, var det udgangspunktet, at startpakkerne skulle have et positivt islæt og overfor den nystartede virksomhed skulle præsenteres som en glædelig begivenhed med opfordring til, hvordan man kan komme videre som ny virksomhed. Side 7/10

8 Lederne fandt det derfor relevant, at der i startpakkerne bliver en bredere præsentation af arbejdsmiljøsystemet, så virksomhederne kan se, at der er forskellige aktører, der er parate til at hjælpe dem foruden AT-vejledningerne også brancherettet materiale fra BAR ene, Videncentret m.fl. AT pegede på, at målsætningen med konceptet var, at der er tale om en langt bedre præsentation for virksomheden, end blot en uoverskuelig rundgang i lovsystemet og pegede på det vigtige i, at virksomhederne motiveres for at søge efter mere. Konceptet tænkes afprøvet i en fokusgruppe inden lanceringen. DA tilsluttede sig Ledernes bemærkninger, herunder om behovet for et positivt islæt og spurgte AT til merværdien af det præsenterede koncept ud over en henvisning til arbejdsmiljøvejviserne. AT henviste til, at merværdien er, at den nye arbejdsgiver i stedet for selv at skulle finde rundt på AT s hjemmeside, får en mere tygget og serveret indgang til det indhold der findes i forvejen og viden om forhold, der skal indarbejdes i virksomhedens plan for sikkerhed. DA savnede, at de mere let læselige BAR-materialer var inddraget i konceptet. DA henviste i øvrigt til, at der for nylig på et møde om midtvejsevaluering indenfor Bygge og Anlæg fra AT s side var blevet nævnt, at IT-værktøjer ikke var særligt anvendelige i forhold til virksomheder med under 10 ansatte. På denne baggrund undrede DA sig over, at man her lægger op til en total digitalisering af startpakkerne. AT henviste til, at der ikke er valgmuligheder, idet den overordnede digitaliseringsstrategi tilsiger, at alt fra 2013 skal foregå digitalt. AT oplyste endvidere, at der i det endelige design, vil være henvisning til BAR-systemet. LO fandt det væsentligt, at en dør lukkes positivt op og fandt, at der skal fokuseres på alle nye virksomheder, herunder også udenlandske små virksomheder, som udgør en stor gruppe. LO påpegede endvidere, at nye virksomheder er forskellige, hvorfor det vil være væsentligt at udnytte den synergi, der ligger i et samarbejde med BAR ene om at få systemet til at hænge sammen. LO fandt det derfor meget relevant, at der gøres mere opmærksom på BAR enes materialer. DA påpegede, at man skal passe på med at dynge de nystartede virksomheder til med for mange oplysninger fra starten og understregede, at såfremt der tages udgangspunkt i AT s vejvisere, vil mange virksomheder ikke kunne genkende sig selv i dem. DA fandt, at dette kunne indebære en risiko for, at man ikke får fanget den ønskede målgruppe. AC var enige i Ledernes synspunkter om den positive tilgang og var usikre på den valgte kategorisering, da der kan være risiko for ikke at indfange alle de typer virksomheder, man gerne vil. AC fandt, at nogle virksomheder kan have svært ved at genkende sig selv i figurerne. Det er eksempelvis ikke nødvendigvis logisk for et nystartet ungt IT-firma at vælge kontormanden blandt de ni figurer. DA henviste til, at der erfaringsmæssigt ikke vil være mange små virksomheder, der orker at kæmpe sig igennem arbejdsmiljøvejvisere og advarede derfor mod for megen genbrug. DA Side 8/10

9 opfordrede til, at AT i højere grad forsøger at kigge i BAR-systemet for at indsamle foreliggende materiale udarbejdet målrettet til små virksomheder, hvilket vil være langt bedre end kun en henvisning til arbejdsmiljøvejviserne. DA fandt, at AT på denne måde kunne være ambassadør for en lettere adgangsvej. AT bekræftede på DA s forespørgsel, at det er AT, der vil være afsender af startpakkerne. FTF spurgte til den sproglige dimension, set i lyset af, at ikke alle nystartede virksomheder er danske. AT oplyste, at startpakker alene sendes ud til nye virksomheder, der er registret i CVRregisteret, hvor udenlandske virksomheder ikke figurerer. LO fandt det væsentligt at fremhæve, at der er en fremstrakt hånd fra partssystemet til et samarbejde på dette felt. AT oplyste supplerende, at de første startpakker vil blive udsendt, når der foreligger oplysninger fra CVR fra januar 2012 og fremefter. Formanden konkluderede, at sekretariatet på baggrund af de faldne bemærkninger udarbejder et udkast til høringssvar med markering af en positiv tilgang til initiativet samt en liste over forslag/overvejelser til AT. Formanden gav tilsagn om, at sekretariatet cirkulerer svarudkastet i rådet til eventuelle bemærkninger inden afsendelsen til AT. 9. EU-arbejdsmiljøuge 2010/2011 Formanden henviste til, at der foreligger en indstilling fra LO og DA. Forretningsudvalget indstiller, at rådet godkender bevillingen på kr. til aktiviteter i EU-arbejdsmiljøugen (uge 43). Indstillingen blev tiltrådt. 10. Indstilling fra regeludvalg vedr. handleplan fælles indsats for større sikkerhed i byggebranchen Formanden henviste til, at materialet nu skulle være rettet i forhold til den foregående forelæggelse i rådet, således at der var overensstemmelse mellem regeludvalgets indstilling og de tilhørende bekendtgørelsesudkast. LO støttede regeludvalgets indstilling, men ønskede samtidig at understrege, at der ikke var tilfredshed med det nye regime i regeludvalgsarbejdet. LO påpegede, at det ville give et langt bedre produkt, hvis der ikke hver gang forelå en standardafvisning af de fremførte ønsker og synspunkter. Formanden konkluderede, at der afsendes høringssvar til AT, hvor rådet tiltræder regeludvalgets indstilling. Formanden bemærkede afslutningsvis, at der vil blive lejlighed til at følge op på den af LO nævnte problematik, når en minister er tiltrådt, herunder i forbindelse med 66 redegørelsen. Side 9/10

10 11. Eventuelt Ingen bemærkninger. Side 10/10