Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...13 Science overordnet mål indskrives

3 Fatkaoplysninger Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. Telefon Kontor: Bhv. Rødderne Vuggestuen Spirerne Bhv. Knopperne Hjemmeside: Mail: egeknoppen@esbjergkommune.dk Leder: Daglig pædagogisk leder Marianne G. Jensen Hanne B. Jensen. Vi har pt. 14 vuggestue børn og 49 børnehave børn. 3

4 Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Motorik Sprog Motorik Science 4

5 Sprog overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Børnene i Egeknoppen skal støttes i at lære begreber og overbegreber, som feks stor/lille, op/ned, under/over, tyk/tynd samt overbegreber som feks dyr, tøj, frugt, legetøj mv. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At vi hører børnene bruge begreber/overbegreber i hverdagen. At børnene forstår beskeder med brug af begreber og overbegreber. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Tiltag for børnehaverne. At de voksne bruger begreber og overbegreber bevidst i hverdagen. Kreative aktiviteter, hvor begreber og overbegreber indgår. Fysiske aktiviteter med feks rim og remse lege og motorik lege. Højtlæsning/dialogisk læsning, omhandlende begreber og overbegreber. Inspiration til indsatsområdet Sprog: Maj Juni Kreative aktiviteter: Vi laver Store/små perlekæder på snor, anvender evt også flamingo flagerne. 5

6 Vi laver et fiskespil med magneter: Tykke/tynde fisk, Lange/korte fisk, Store/små fisk ect. Vi laver hjemmelavet billedlotteri: Der tegnes en Lille fisk der matcher med en Stor fisk, en Lang slange der matcher med en Kort slange osv. Der laves en væg med: Høje/lave huse, Store mennesker med Lange ben, Små mennesker med Korte ben osv. Hvem laver det Højeste tårn af mælkekartoner, hvem laver den Længste slange af paprør. Dokumentation: Vi udstiller de fine ting der bliver fremstillet og tager billeder der bliver hængt op på en såkaldt Dokumentationstavle. Fysiske aktiviteter: Ballon leg: Alle børn øver sig i at puste ballon op og tage luft ud. (Pusteøvelse) Sjove aktiviteter med ballonerne kan være at holde den svævende Oppe i luften og se hvor mange gange man kan klappe i hænderne inden den falder Ned. Vi fægter med Lange balloner. Puste leg: Børnene ligger på gulvet i en Lang række. Der pustes til vat kugler og vi snakker om begreberne Længst og Kortest. Vi laver en leg med Mange/få: Hvor mange børn kan der være i en kasse? Hvor få børn kan der være på den lille gynge? Find selv på flere udsagn. Udendørs aktiviteter: Længdespring, Kravle højt, Grave ned, Tage Store/små skridt, Hoppelege med Store/små cirkler tegnet med kridt, evt en konkurrence om hvem der kommer Først/sidst hen til cirklen med koen, cirklen med hunden ol. Motorik baner lavet af det vi har på legepladsen. Brug motorik rummet: Lave motorik bane Ind under/oven over, oppe/nede, foran/bagved, ved siden af, ind/ud. Lad børnene bruge deres fantasi til at bygge banen. Brug evt. spørgsmål: Kan i bygge et hus, hvor vi kan gå Ind under taget, hvor i kan ligge Ovenpå taget her kan man få et billede af om børnene forstår begreberne. Dokumentation: Billed dokumentation. Husk at tage billeder af aktiviteterne når de er igangsat af de voksne, men i høj grad også når børnene på egen hånd, efterfølgende leger legen. Det er her i kan se om børnene har lært noget. Sproglege og aktiviteter: Vi laver fire Sprog kufferter med vægten lagt på overbegreber: Mad Dyr Tøj Legetøj. Historiefortællinger: Feks. De tre Bukke Bruse, hvor i snakker med børnene om Over og Under broen. Find gerne selv andre historier hvor begreber indgår. Billedbøger: Vi snakker om Oppe/nede på siden, Tykke/tynde bøger, hvad er der Nederst på siden, hvad er der Øverst på siden ( Dialogisk læsning ). 6

7 Rim og Remser med bevægelse: Højt som et hus, Nede i Fru Hansens kælder, Spøgelset, Her er Højre her er venstre osv. Sylte: Et syltetøjsglas er fyldt med små lapper papirer, med forskellige udsagn. Alle børn råber: Sylte, Sylte luk dig op og en af børnene får så lov til at vælge en lille lap hvorpå der feks står: Gå hen Ved siden af reolen og hent hesten Hent 4 kopper på Øverste hylde. Hent skoene Under bordet. Sæt dig Bagved reolen. Gå hen foran stolen. Vi finder sange hvor begreber indgår: Feks. En Kort en Lang en trekant en stang osv. Dokumentation: Billed dokumentation med tekst. Feks. Tager vi billeder af en leg hvor børnene står Oppe på bordet, nogle sidder Neden under bordet. Der kan tages billeder af en Høj person sammen med en Lav. Lille/stor. Lad evt børnene selv tage billeder at det de ser, og skriv deres egen tekst til. Forældre involvering: Der skrives ganske kort en lille intro omkring vores emne, hvad det er vi arbejder med og hvorfor. Der laves feks. et antal kort, med forskellige ting som barnet skal medbringe i børnehave. Eksempel på et kort kunne være: Tag en Lang/kort pind med i børnehave, tag en Stor/lille kartoffel med i børnehave. Find selv på mange flere. I introen forklarer vi at barnet skal have hjælp fra mor og far og at man gerne må snakke begreber derhjemme. Tiltag for vuggestuen. De voksne skal være bevidste om at bruge begreberne i hverdagen. Vi skal lave kreative aktiviteter, hvor begreberne indgår. Vi skal lave fysiske aktiviteter fx motorikbane, gåture, rim og remser med bevægelse. Vi skal se i bøger sammen med børnene og derigennem bruge begreber. 7

8 Sprog Vi har særligt fokus på de 8 ældste børn når, vi arbejder med læreplanstemaet SPROG Hverdagsaktiviteter: Fysiske aktiviteter: Sprogpose: Sprogkuffert: Sange: Rim og remser: Kravle op og ned at stolen. Op og ned i barnevognen. Op og ned af puslebordet. Forhindringsbane i puderum og på legeplads, her skal børnene bl.a. kravle op og ned, under og over. Gå korte og lange skridt Hoppe kort og langt Gå tur i skoven, hvor vi finder korte og lange pinde, tykke og tynde pinde, små og store sten. De tre bukke bruse. Fx.:Lille og stor bukke bruse, over og under broen. Se vejledning fx puste med vat. En kort en lang, en trekant en stang. Der sad to katte på et bord. Her er højre, her er venstre. Oppe i gardinerne. Nede i Fru Hansens kælder. Høj som et hus, lille som en mus. Voksenstyrede lege: Kreative aktiviteter: Bygge med kloder fx under/over, høj/lav, stor/lille. Lege med biler fx under broen/over broen, stor bil/ lille bil. Dukke lege fx ned i barnevognen/ op af barnevognen, stor dukke/lille dukke. Lege kaffeselskab fx på tallerkenen, stor/lille kop, ved siden af tallerkenen m.m. Tegne/ aftryk små og store hænder Tegne/ aftryk små og store fødder. Tegne børn og voksne i fuld størrelse fx store/små, høj/lav, tyk/tynd. 8

9 Bøger: Lange Peter Madsen Forskellige pegebøger hvor vi kan snakke om tingene på billederne fx stor/lille, op/ned, under/over, tynd/tyk. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Dokumentation for børnehaverne. Vi vil udstille kreative ting. Lave billeddokumentation/plancher. Forældreinvolvering. Dokumentation for vuggestuen. Vi vil udstille vores kreative fremstillinger. Vi vil lave billeddokumentation. Vi vil skrive dagssedler. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _x_ Middel grad Ringe grad 9

10 Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. - De voksnes fokusering og bevidsthed i hverdagen, gør at børnene lærer bedre. - At arbejde med emnet i så lang en periode gør, at det bundfælder sig bedre hos børnene. - Der var god tid til at vente god tid til at få alle med og en af fordelene var de mange gentagelser. - Dokumentationen på tavlerne gør at emnet hele tiden lever i deres og vores bevidsthed, samt forældrenes interesse højnedes. - Nogle havde brug for lidt mere struktur mht planlægningen af aktiviteterne, så ved næste emne vil de planlægge for en uge ad gangen. - Rigtig mange forældre har været nysgerrige på emnet. Forældre involveringen, har været en succes og den vil vi også bruge fremadrettet i de emner, hvor det kan lade sig gøre. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? - Forældreinvolveringen var en stor succes. Forældre og børn havde en opgave, der gik ud på at hvert barn fik et lille kort med hjem, hvorpå der stod hvad barnet skulle medbringe i børnehaven. Eks. på et sådant kort kunne være: Du skal medbringe en Lang snor osv. Vi oplevede at næsten alle børn og forældre havde arbejdet med opgaven, og vi syntes det er en fin måde at involvere vores forældre på. Denne metode vil vi benytte os af i de emner hvor det kan være relevant. - Vi oplevede at de mange gentagelser var rigtig nyttige for vores børn. De voksne syntes det var dejligt, ikke at skulle have dårlig samvittighed over at gøre de samme ting om og om igen, men at gentagelserne viste sig at være til stor gavn for børnenes indlæring. - De voksne blev meget bevidste om hele tiden at sætte ord på begreber og overbegreber. Derved var det også lettere at se de tegn, børnene udviste i hverdagen. Vi brugte at skrive oplevelserne ned hver gang vi så eller hørte børnene bruge begreber. Der blev også taget rigtig mange billeder som illustrerer børnenes opfindsomhed, og disse findes i her i afsnittet efter evalueringen. - Keep it simple var nøgleordene da vi skulle afgrænse emnet Sprog. Jo mere enkelt målformuleringen er jo bedre er vi til at holde focus. Vi skal begrænse og afgrænse emnet så godt vi kan, så får vi det bedste resultat. - Vi skal i fremtiden arbejde ud fra børnenes perspektiv hvad er det for behov børnene har indenfor det indsatsområde vi skal i gang med, og ikke arbejde ud,fra hvad de voksne er gode til. - Vi vil i fremtiden arbejde mere med processen frem for at arbejde hen mod et produkt. 10

11 Stor/lille mælkebøtteblad. Så høje er vi i Rødderne. Hvor mange børn på kassen. Bagved stolen. Ovenpå bordet. Øverste skuffe. Tom papkasse. Fuld papkasse. Høj og Lav. Under pinden. Over pinden. Gennem dækket. 11

12 Igennem røret. Inde i kornet. 12

13 Motorik overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Målet for de 0-2 årige vuggestuebørn: Målet for de 0-2 årige vuggestuebørn i Egeknoppen er, at de får styrket deres motorik via selvhjulpenhed i dagligdagen. Målet for de 3-5 årige børnehavebørn: Målet for de 3-5 årige børnehavebørn i Egeknoppen, er at de styrkes i, at blive mere udholdende ved fysiske aktiviteter. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Tegn hos de 0-2årige vuggestuebørn: - At de store børn selv kan tage overtøj af og på. ( Feks. Flyverdragt, jakke, sko og støvler ) - At de store børn helt eller delvis kan undvære ble i vuggestuen. - At de små børn kan spise og eller drikke selv. Tegn hos de 3-5 årige børnehavebørn: - At børnene viser gejst i hverdagen ved de fysiske aktiviteter, at deres kondition bliver bedre og de bliver mere udholdende. - At børnene viser glæde ved deres personlige succeser feks når et barn har løbet 500 meter og næste gang i er stand til at løbe 600 meter. - At de selv går i gang med en evt fodboldkamp, en løbetur eller en motorikbane. 13

14 Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Konkrete tiltag for de 0-2årige børn: - De voksne skal guide børnene i at tage tøj af og på. - Vi skal bruge udklædningstøj til at øve med. - Vi ser i og laver bøger med børnene, hvor der er billeder af tøj mm. - De voksne hjælper børnene med regelmæssigt at komme på toilettet. - Vi taler om toilettet og de ting man gør på et toilet, feks. Vasker hænder, tørrer sig mv - De små børn bliver guidet i at bruge ske og drikke af en kop. Konkrete tiltag for de 3-5årige børnehavebørn: - De voksne skal være bevidste om at være gode rollemodeller. - Lave fysiske aktiviteter, som er inspirerende for børnene, her tager vi udgangspunkt i de grov motoriske aktiviteter. Inspiration til indsatsområdet: Motorik Sep-Okt-Nov 2013 Målet for temaet er af de 3 5 årige styrkes i at blive mere udholdende ved fysiske aktiviteter. Vi (voksne) iklæder os tøj der er rart at bevæge sig, samt gode sko, hver tirsdag og torsdag, og viser os som gode rollemodeller, og guider børnene gennem de aktiviteter der bliver planlagt. Udviser vi glæde, smitter det forhåbentlig af på børnene. Husk opmuntre børnene, også ved små fremskridt. Og husk alle skal ikke kunne det samme. Støtte børnene i at forsætte aktiviteter, når de er ved at opgive. Tirsdag arbejder hvert hus for sig selv, med mindre man aftaler andet. Torsdag arbejder husene sammen, dog deles børnene op i alder. En gruppe ud af huset og to grupper hjemme. Evt hvis det er muligt kan flere grupper komme af sted, samme dag. Således at når en gruppe kommer hjem, kan en ny gruppe tage af sted. Denne dag vil blive brugt til løbe og gå ture ud af huset, ture i skoven, fælles aktiviteter på legepladsen. Dagen starter altid med fælles opvarmning, som de voksne på skift står for, Rødderne lige uger, Knopperne ulige uger. Vi vil også bruge gymnastiksalen, og der er også mulighed for at bruge motorikrummet ved Rødderne. 14

15 I løbet af de tre måneder vil der blive arrangeret forskellige temaaktiviteter såsom Rulleskøjtedag Cykelringridning Løbehjulsstafet Motorikbane Sjippe og hullahoprings dag Ballon badminton ( ballon og fluesmækker ) Motoriske aktiviteter: Lave øvelser der tager udgangspunkt i den motoriske udvikling Vende/trille/rulle Trille fra den ene ende af rummet til den anden eller trille ned af bakken på legepladsen, evt holde noget mellem hænderne, så de bliver over hovedet. Svingtur på rullestol Barnet ligger på maven på rullestol og får svingtur, husk begge veje, og pas på hænderne ikke er i vejen. Krybe Krybe hen af gulvet, evt hen mod noget. Evt puste til fjer, og barnet skal krybe efter den. Kravle Kravle rundt, kravle under og over noget. Gå Gå rundt, gå op af bakken og ned igen, gå op af bænken ( står på skrå op af ribben ) i motorik rummet. Gå en tur i nærområdet. Gå på forskellige måder, gå på tæer, gå baglæns, gå fra mælkekasse til mælkekasse, gå på line. Hoppe Hoppe op og ned, hoppe rundt, hoppe over noget, hoppe ned fra noget. Løbe Løbe rundt, løbe langsomt, løbe hurtigt, løbe slalom, løbe stafet, spurte. 15

16 Lege gamle lege f.eks. dødbold, banke bøf, to mand frem for en enke (Laila har bog med masser af lege, kan lånes ) Lave motorik til musik, brug evt musik hvor der bliver sagt hvad man skal gøre (kan lånes af Laila, eller prøv bibliotek ) Spille bold, hvor der sparkes og kastes. Bruge kræfter aktiviteter. Sugekop, tovtrækning, 2 og 2 øvelser ex. (Stående ryg mod ryg, hvor man spænder for ikke at falde.) ( Siddende ryg mod ryg, hvor man spænder og prøver at flytte den anden.) ( hænder mod hænder, og man presser for at flytte den anden ) Til samling snakkes om vigtigheden af motion, og hvad den gør ved vores krop. Snak om kroppen, brug evt bøger med billeder. Bøger findes på personalestuen. Forældreinvolvering: Vi vil i hverdagen opfordre alle forældre til at være mere aktive med deres børn i hverdagen. Opfodre til at cykle og gå til institutionen og at forældrene bliver mere opmærksomme på de resultater børnene præsterer i børnehaven. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Valg af dokumentation for de 0-2 årige vuggestuebørn: - Lave billeddokumentation. - Skrive dagssedler. - Lave bøger. - Inddrage forældrene til alle børn. Valg af dokumentation for de 3-5årige børnehavebørn: - Lave en tavle med aktiviteter, hvor børnenes præstationer bliver synliggjort. - Lave billeddokumentation og plancher. - Skrive dagssedler. - Forældreinvolvering. 16

17 Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Science overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? 17

18 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? 18

19 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 19