Fatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...13 Science overordnet mål indskrives

3 Fatkaoplysninger Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre. Telefon Kontor: Bhv. Rødderne Vuggestuen Spirerne Bhv. Knopperne Hjemmeside: Mail: egeknoppen@esbjergkommune.dk Leder: Daglig pædagogisk leder Marianne G. Jensen Hanne B. Jensen. Vi har pt. 11 vuggestue børn og 41 børnehave børn. 3

4 Indsatsområder 2013 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Motorik Sprog Motorik Science 4

5 Sprog overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Børnene i Egeknoppen skal støttes i at lære begreber og overbegreber, som feks stor/lille, op/ned, under/over, tyk/tynd samt overbegreber som feks dyr, tøj, frugt, legetøj mv. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At vi hører børnene bruge begreber/overbegreber i hverdagen. At børnene forstår beskeder med brug af begreber og overbegreber. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Tiltag for børnehaverne. At de voksne bruger begreber og overbegreber bevidst i hverdagen. Kreative aktiviteter, hvor begreber og overbegreber indgår. Fysiske aktiviteter med feks rim og remse lege og motorik lege. Højtlæsning/dialogisk læsning, omhandlende begreber og overbegreber. 5

6 Inspiration til indsatsområdet Sprog: Maj Juni Kreative aktiviteter: Vi laver Store/små perlekæder på snor, anvender evt også flamingo flagerne. Vi laver et fiskespil med magneter: Tykke/tynde fisk, Lange/korte fisk, Store/små fisk ect. Vi laver hjemmelavet billedlotteri: Der tegnes en Lille fisk der matcher med en Stor fisk, en Lang slange der matcher med en Kort slange osv. Der laves en væg med: Høje/lave huse, Store mennesker med Lange ben, Små mennesker med Korte ben osv. Hvem laver det Højeste tårn af mælkekartoner, hvem laver den Længste slange af paprør. Dokumentation: Vi udstiller de fine ting der bliver fremstillet og tager billeder der bliver hængt op på en såkaldt Dokumentationstavle. Fysiske aktiviteter: Ballon leg: Alle børn øver sig i at puste ballon op og tage luft ud. (Pusteøvelse) Sjove aktiviteter med ballonerne kan være at holde den svævende Oppe i luften og se hvor mange gange man kan klappe i hænderne inden den falder Ned. Vi fægter med Lange balloner. Puste leg: Børnene ligger på gulvet i en Lang række. Der pustes til vat kugler og vi snakker om begreberne Længst og Kortest. Vi laver en leg med Mange/få: Hvor mange børn kan der være i en kasse? Hvor få børn kan der være på den lille gynge? Find selv på flere udsagn. Udendørs aktiviteter: Længdespring, Kravle højt, Grave ned, Tage Store/små skridt, Hoppelege med Store/små cirkler tegnet med kridt, evt en konkurrence om hvem der kommer Først/sidst hen til cirklen med koen, cirklen med hunden ol. Motorik baner lavet af det vi har på legepladsen. Brug motorik rummet: Lave motorik bane Ind under/oven over, oppe/nede, foran/bagved, ved siden af, ind/ud. Lad børnene bruge deres fantasi til at bygge banen. Brug evt. spørgsmål: Kan i bygge et hus, hvor vi kan gå Ind under taget, hvor i kan ligge Ovenpå taget her kan man få et billede af om børnene forstår begreberne. Dokumentation: Billed dokumentation. Husk at tage billeder af aktiviteterne når de er igangsat af de voksne, men i høj grad også når børnene på egen hånd, efterfølgende leger legen. Det er her i kan se om børnene har lært noget. Sproglege og aktiviteter: Vi laver fire Sprog kufferter med vægten lagt på overbegreber: Mad Dyr Tøj 6

7 Legetøj. Historiefortællinger: Feks. De tre Bukke Bruse, hvor i snakker med børnene om Over og Under broen. Find gerne selv andre historier hvor begreber indgår. Billedbøger: Vi snakker om Oppe/nede på siden, Tykke/tynde bøger, hvad er der Nederst på siden, hvad er der Øverst på siden ( Dialogisk læsning ). Rim og Remser med bevægelse: Højt som et hus, Nede i Fru Hansens kælder, Spøgelset, Her er Højre her er venstre osv. Sylte: Et syltetøjsglas er fyldt med små lapper papirer, med forskellige udsagn. Alle børn råber: Sylte, Sylte luk dig op og en af børnene får så lov til at vælge en lille lap hvorpå der feks står: Gå hen Ved siden af reolen og hent hesten Hent 4 kopper på Øverste hylde. Hent skoene Under bordet. Sæt dig Bagved reolen. Gå hen foran stolen. Vi finder sange hvor begreber indgår: Feks. En Kort en Lang en trekant en stang osv. Dokumentation: Billed dokumentation med tekst. Feks. Tager vi billeder af en leg hvor børnene står Oppe på bordet, nogle sidder Neden under bordet. Der kan tages billeder af en Høj person sammen med en Lav. Lille/stor. Lad evt børnene selv tage billeder at det de ser, og skriv deres egen tekst til. Forældre involvering: Der skrives ganske kort en lille intro omkring vores emne, hvad det er vi arbejder med og hvorfor. Der laves feks. et antal kort, med forskellige ting som barnet skal medbringe i børnehave. Eksempel på et kort kunne være: Tag en Lang/kort pind med i børnehave, tag en Stor/lille kartoffel med i børnehave. Find selv på mange flere. I introen forklarer vi at barnet skal have hjælp fra mor og far og at man gerne må snakke begreber derhjemme. Tiltag for vuggestuen. De voksne skal være bevidste om at bruge begreberne i hverdagen. Vi skal lave kreative aktiviteter, hvor begreberne indgår. Vi skal lave fysiske aktiviteter fx motorikbane, gåture, rim og remser med bevægelse. Vi skal se i bøger sammen med børnene og derigennem bruge begreber. 7

8 Sprog Vi har særligt fokus på de 8 ældste børn når, vi arbejder med læreplanstemaet SPROG Hverdagsaktiviteter: Fysiske aktiviteter: Sprogpose: Sprogkuffert: Sange: Rim og remser: Kravle op og ned at stolen. Op og ned i barnevognen. Op og ned af puslebordet. Forhindringsbane i puderum og på legeplads, her skal børnene bl.a. kravle op og ned, under og over. Gå korte og lange skridt Hoppe kort og langt Gå tur i skoven, hvor vi finder korte og lange pinde, tykke og tynde pinde, små og store sten. De tre bukke bruse. Fx.:Lille og stor bukke bruse, over og under broen. Se vejledning fx puste med vat. En kort en lang, en trekant en stang. Der sad to katte på et bord. Her er højre, her er venstre. Oppe i gardinerne. Nede i Fru Hansens kælder. Høj som et hus, lille som en mus. Voksenstyrede lege: Bygge med kloder fx under/over, høj/lav, stor/lille. Lege med biler fx under broen/over broen, stor bil/ lille bil. Dukke lege fx ned i barnevognen/ op af barnevognen, stor dukke/lille dukke. 8

9 Lege kaffeselskab fx på tallerkenen, stor/lille kop, ved siden af tallerkenen m.m. Kreative aktiviteter: Bøger: Tegne/ aftryk små og store hænder Tegne/ aftryk små og store fødder. Tegne børn og voksne i fuld størrelse fx store/små, høj/lav, tyk/tynd. Lange Peter Madsen Forskellige pegebøger hvor vi kan snakke om tingene på billederne fx stor/lille, op/ned, under/over, tynd/tyk. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Dokumentation for børnehaverne. Vi vil udstille kreative ting. Lave billeddokumentation/plancher. Forældreinvolvering. Dokumentation for vuggestuen. Vi vil udstille vores kreative fremstillinger. Vi vil lave billeddokumentation. Vi vil skrive dagssedler. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _x_ Middel grad Ringe grad 9

10 Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. - De voksnes fokusering og bevidsthed i hverdagen, gør at børnene lærer bedre. - At arbejde med emnet i så lang en periode gør, at det bundfælder sig bedre hos børnene. - Der var god tid til at vente god tid til at få alle med og en af fordelene var de mange gentagelser. - Dokumentationen på tavlerne gør at emnet hele tiden lever i deres og vores bevidsthed, samt forældrenes interesse højnedes. - Nogle havde brug for lidt mere struktur mht planlægningen af aktiviteterne, så ved næste emne vil de planlægge for en uge ad gangen. - Rigtig mange forældre har været nysgerrige på emnet. Forældre involveringen, har været en succes og den vil vi også bruge fremadrettet i de emner, hvor det kan lade sig gøre. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? - Forældreinvolveringen var en stor succes. Forældre og børn havde en opgave, der gik ud på at hvert barn fik et lille kort med hjem, hvorpå der stod hvad barnet skulle medbringe i børnehaven. Eks. på et sådant kort kunne være: Du skal medbringe en Lang snor osv. Vi oplevede at næsten alle børn og forældre havde arbejdet med opgaven, og vi syntes det er en fin måde at involvere vores forældre på. Denne metode vil vi benytte os af i de emner hvor det kan være relevant. - Vi oplevede at de mange gentagelser var rigtig nyttige for vores børn. De voksne syntes det var dejligt, ikke at skulle have dårlig samvittighed over at gøre de samme ting om og om igen, men at gentagelserne viste sig at være til stor gavn for børnenes indlæring. - De voksne blev meget bevidste om hele tiden at sætte ord på begreber og overbegreber. Derved var det også lettere at se de tegn, børnene udviste i hverdagen. Vi brugte at skrive oplevelserne ned hver gang vi så eller hørte børnene bruge begreber. Der blev også taget rigtig mange billeder som illustrerer børnenes opfindsomhed, og disse findes i her i afsnittet efter evalueringen. - Keep it simple var nøgleordene da vi skulle afgrænse emnet Sprog. Jo mere enkelt målformuleringen er jo bedre er vi til at holde focus. Vi skal begrænse og afgrænse emnet så godt vi kan, så får vi det bedste resultat. - Vi skal i fremtiden arbejde ud fra børnenes perspektiv hvad er det for behov børnene har indenfor det indsatsområde vi skal i gang med, og ikke arbejde ud,fra hvad de voksne er gode til. - Vi vil i fremtiden arbejde mere med processen frem for at arbejde hen mod et produkt. 10

11 Stor/lille mælkebøtteblad. Så høje er vi i Rødderne. Hvor mange børn på kassen. Bagved stolen. Ovenpå bordet. Øverste skuffe. Tom papkasse. Fuld papkasse. Høj og Lav. Under pinden. Over pinden. Gennem dækket. 11

12 Igennem røret. Inde i kornet. 12

13 Motorik overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Målet for de 0-2 årige vuggestuebørn: Målet for de 0-2 årige vuggestuebørn i Egeknoppen er, at de får styrket deres motorik via selvhjulpenhed i dagligdagen. Målet for de 3-5 årige børnehavebørn: Målet for de 3-5 årige børnehavebørn i Egeknoppen, er at de styrkes i, at blive mere udholdende ved fysiske aktiviteter. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Tegn hos de 0-2årige vuggestuebørn: - At de store børn selv kan tage overtøj af og på. ( Feks. Flyverdragt, jakke, sko og støvler ) - At de store børn helt eller delvis kan undvære ble i vuggestuen. - At de små børn kan spise og eller drikke selv. Tegn hos de 3-5 årige børnehavebørn: - At børnene viser gejst i hverdagen ved de fysiske aktiviteter, at deres kondition bliver bedre og de bliver mere udholdende. - At børnene viser glæde ved deres personlige succeser feks når et barn har løbet 500 meter og næste gang i er stand til at løbe 600 meter. - At de selv går i gang med en evt fodboldkamp, en løbetur eller en motorikbane. 13

14 Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Konkrete tiltag for de 0-2årige børn: - De voksne skal guide børnene i at tage tøj af og på. - Vi skal bruge udklædningstøj til at øve med. - Vi ser i og laver bøger med børnene, hvor der er billeder af tøj mm. - De voksne hjælper børnene med regelmæssigt at komme på toilettet. - Vi taler om toilettet og de ting man gør på et toilet, feks. Vasker hænder, tørrer sig mv - De små børn bliver guidet i at bruge ske og drikke af en kop. Konkrete tiltag for de 3-5årige børnehavebørn: - De voksne skal være bevidste om at være gode rollemodeller. - Lave fysiske aktiviteter, som er inspirerende for børnene, her tager vi udgangspunkt i de grov motoriske aktiviteter. Inspiration til indsatsområdet: Motorik Sep-Okt-Nov 2013 Målet for temaet er af de 3 5 årige styrkes i at blive mere udholdende ved fysiske aktiviteter. Vi (voksne) iklæder os tøj der er rart at bevæge sig, samt gode sko, hver tirsdag og torsdag, og viser os som gode rollemodeller, og guider børnene gennem de aktiviteter der bliver planlagt. Udviser vi glæde, smitter det forhåbentlig af på børnene. Husk opmuntre børnene, også ved små fremskridt. Og husk alle skal ikke kunne det samme. Støtte børnene i at forsætte aktiviteter, når de er ved at opgive. 14

15 Tirsdag arbejder hvert hus for sig selv, med mindre man aftaler andet. Torsdag arbejder husene sammen, dog deles børnene op i alder. En gruppe ud af huset og to grupper hjemme. Evt hvis det er muligt kan flere grupper komme af sted, samme dag. Således at når en gruppe kommer hjem, kan en ny gruppe tage af sted. Denne dag vil blive brugt til løbe og gå ture ud af huset, ture i skoven, fælles aktiviteter på legepladsen. Dagen starter altid med fælles opvarmning, som de voksne på skift står for, Rødderne lige uger, Knopperne ulige uger. Vi vil også bruge gymnastiksalen, og der er også mulighed for at bruge motorikrummet ved Rødderne. I løbet af de tre måneder vil der blive arrangeret forskellige temaaktiviteter såsom Rulleskøjtedag Cykelringridning Løbehjulsstafet Motorikbane Sjippe og hullahoprings dag Ballon badminton ( ballon og fluesmækker ) Motoriske aktiviteter: Lave øvelser der tager udgangspunkt i den motoriske udvikling Vende/trille/rulle Trille fra den ene ende af rummet til den anden eller trille ned af bakken på legepladsen, evt holde noget mellem hænderne, så de bliver over hovedet. Svingtur på rullestol Barnet ligger på maven på rullestol og får svingtur, husk begge veje, og pas på hænderne ikke er i vejen. Krybe Krybe hen af gulvet, evt hen mod noget. Evt puste til fjer, og barnet skal krybe efter den. Kravle Kravle rundt, kravle under og over noget. 15

16 Gå Gå rundt, gå op af bakken og ned igen, gå op af bænken ( står på skrå op af ribben ) i motorik rummet. Gå en tur i nærområdet. Gå på forskellige måder, gå på tæer, gå baglæns, gå fra mælkekasse til mælkekasse, gå på line. Hoppe Hoppe op og ned, hoppe rundt, hoppe over noget, hoppe ned fra noget. Løbe Løbe rundt, løbe langsomt, løbe hurtigt, løbe slalom, løbe stafet, spurte. Lege gamle lege f.eks. dødbold, banke bøf, to mand frem for en enke (Laila har bog med masser af lege, kan lånes ) Lave motorik til musik, brug evt musik hvor der bliver sagt hvad man skal gøre (kan lånes af Laila, eller prøv bibliotek ) Spille bold, hvor der sparkes og kastes. Bruge kræfter aktiviteter. Sugekop, tovtrækning, 2 og 2 øvelser ex. (Stående ryg mod ryg, hvor man spænder for ikke at falde.) ( Siddende ryg mod ryg, hvor man spænder og prøver at flytte den anden.) ( hænder mod hænder, og man presser for at flytte den anden ) Til samling snakkes om vigtigheden af motion, og hvad den gør ved vores krop. Snak om kroppen, brug evt bøger med billeder. Bøger findes på personalestuen. Forældreinvolvering: Vi vil i hverdagen opfordre alle forældre til at være mere aktive med deres børn i hverdagen. Opfodre til at cykle og gå til institutionen og at forældrene bliver mere opmærksomme på de resultater børnene præsterer i børnehaven. 16

17 Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Valg af dokumentation for de 0-2 årige vuggestuebørn: - Lave billeddokumentation. - Skrive dagssedler. - Lave bøger. - Inddrage forældrene til alle børn. Valg af dokumentation for de 3-5årige børnehavebørn: - Lave en tavle med aktiviteter, hvor børnenes præstationer bliver synliggjort. - Lave billeddokumentation og plancher. - Skrive dagssedler. - Forældreinvolvering. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _x_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Refleksion over dokumentationen for de 0-2årige vuggestuebørn: - De store børn kom, efter en lidt sløv start, i gang med at tage overtøj på. Det var ikke let i starten og der var ren kaos i garderoben, det første stykke tid. Børnene kunne ikke finde ud af hvad de voksne ville have dem til og der opstod mange konflikter mellem børnene. Derfor valgte vi bevidst at børnene skulle være ved deres rum ( garderobe ) og at det kun var de største børn. Dette gav det ønskede resultat. Der sættes også rigtig god tid af til at komme i tøjet, hvilket giver børnene mere ro. Det har bevirket, at børnene nu selv tager overtøjet ned af knagerne og begynder at tage det på. - Børnene skal fortsat have hjælp til lynlås og knapper, dog er der en pige der godt kan selv, og det er rigtig flot. 17

18 - Børnene er ved øvelse blevet rigtig gode til at tage tøjet af igen og komme det ind i deres garderobe, når de har været ude. - Vi øvede med udklædningstøj i starten, men det ville børnene ikke rigtig være med til. - Der har været sat fokus på de store børn, som sover hvor de selv skal tage tøj af og på forinden og efter middagssøvn. Der bliver kæmpet en kamp men de forsøger og de øver sig, og de får god tid til det. - Vi har haft fokus på 5 6 børn der er ved at være modne til at prøve kræfter med toilet besøg. Det at vi har sat fokus på det, har gjort at 2 børn allerede nu kan undvære bleen. - Der har blandt de små børn, været fokus på at drikke selv og denne fokusering har gjort at alle kan drikke selv nu. Det at der sættes fokus på en ting betyder udvikling. Refleksion over dokumentationen for de 3-5 årige børnehavebørn: - Det var et emne der var nem at gå til, da de fleste børn gerne vil bevæge sig - De voksnes engagement og glæde for emnet, smittede af på børnene. - Børnene gik meget op i emnet, ex hvornår skulle vi ud at løbe. - Dagen hvor vi skulle løbe, var noget rigtig mange børn så frem til. Især de 4-5 årige. Og fra starten hvor alle løb 1 omgang på 1 km, steg det for hver uge. Inden de 3 mdr. var gået nåede alle op på at løbe mellem 2 og 4 omgange = 2 til 4 km. Men også de 3 årige, løb mere for hver uge der gik. - Som ugerne gik, var det tydelig at se at børnene blev mere udholdende. De blev i aktiviteterne længere tid. Løbeturene blev længere. - Der var også plads til at de der var knap så gode motorisk også kunne være med. Ved bla. At lade dem følge med i deres tempo/ gøre tingene nemmere. - Ved, indimellem, at aldersopdele børnene, gav det en hel anden dynamik. Det gjorde at alle var på nogenlunde samme plan, og aktiviteterne kunne tilrettelægges derefter. - Der var også de børn, for hvem motorik ikke var det nemmeste og sjoveste. Da fandt vi bla. en løsning der mundende ud i en konkurrence, og det gav gejsten til at fortsætte. En anden løsning kunne også være, at tage barnet i hånden, anerkende at man godt forstod at det kunne være svært eller ikke sjovt, og så lade barnet være med på det plan det havde lyst. - Genkendelsen glæde, var noget alle nød godt af. Det gjorde børnene mere afslappede, og dermed var de mere motiveret til at være med. 18

19 - Forældrene fulgte meget med i hvad der blev hængt op af plancher, sedler, billeder og lign. Og mange fik daglig små snakke med børnene om, hvad vi havde lavet. Flere forældre ytrede også, til os voksne, deres begejstring for emnet. Dog kneb det også lidt med opbakningen, og manglende hjælp fra forældrene, i form af at give børnene det rette tøj og fodtøj med til motorikdagene. - Vi prøvede at opfordre forældrene til at gå eller tage cyklen til og fra børnehave, det benyttede flere og flere sig af. - Vi havde to formiddage, som var øremærket motorik, det fungerede super godt, der var et højt aktivitets niveau. Med en del planlægning, og forskellige tovholdere, gik det hele op i en større enhed, med stort engagement fra de voksnes side. - Emnet motorik var et emne som vi med fordel kunne have lagt i sommer/forårs månederne, så vi kunne have gjort større brug af udearealet. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Evaluering for de 0-2årige vuggestuebørn: - De store vuggestuebørn er blevet mere selvhjulpne mht. at får regntøj af og på. De kan dog ikke selv lyne jakken endnu og nogle har lidt problemer med at få bukserne op om bagen, men så hjælper vi dem. Det handle meget om humør, lyst og motivation og de dage hvor det er tilstede, kan de det hele selv. - Overgangen fra regntøj til flyverdragter har været svær, og vi måtte starte helt forfra. De har ikke koblet det de har lært fra regntøj/jakker til flyverdragten endnu. - Vi har haft fokus på de store børn, at de selv skal tage tøj af og på når de skal ud at sove. Det er de blevet rigtig gode til og de kæmper hver dag med strømper ol. Motivationen er, at det er sjovt, at få lov til at løbe rundt i undertøj, inden man skal ud at sove. - Der har været fokus på de store børn mht toiletbesøg og allerede nu er 2 børn uden ble. Resten opfordres til at komme på toilettet når de bliver skiftet og når de skal sove. - I gruppen af de små vuggestuebørn har vi haft fokus på at spise selv og at drikke selv. Alle børn kan nu drikke selv og næsten alle spiser selv. Der er dog fortsat behov for støtte og vejledning. Evaluering for de 3-5 årige børnehavebørn: - Flere børn løber stadig en eller flere gange om ugen med en af sine forældre. En pige fik hele familien med til et motionsløb. Der er ønske om at genoptage løbedagen. - Flere at de store børn har været ved den pædagog der løbe hver torsdag og de ikke snart skal i gang med at løbe igen. - Vi observerede at gentagelser og genkendelighed var meget motiverende for børnene. 19

20 - Forældreinvolvering har stor betydning for børnenes motivation, f.eks. at have det rigtige tøj/sko med på motorikdagene. Samt at følge med i hvad børnene har præsteret. - Børnene er begyndt at spille mere fodbold ude på legepladsen, flere har cykler med og de lave f.eks. også deres egne konkurrencer i hverdagen. - Vi fandt ud af at der var forskellige måde hvor på børnene blev motiveret til motion, f.eks. for nogen var der konkurrencegenet, andre genkendelse, lyst, eller det selv at have fået ideen. - De voksne i børnehaven var bevidste om at de var rollemodeller, kom i det rigtige tøj og gik foran når vi havde emnedage. - Det har stor betydning at de voksne brænder for emnet. Motorikbaner. Rulleskøjtedage. Selvopfunden motorikbane. Snurreture. 20

21 Løbeture rundt om huset. Maja til løb med familien. Motorikbane. Gå på line fodboldkampe cros-fit. konkurrencer. Hop og spring. 21

22 Science overordnet mål indskrives Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Målet for de 0-2 årige vuggestuebørn: Målet for de 0-2årige vuggestuebørn i Egeknoppen, er at de får styrket deres kendskab til form, farver og mængder. Målet for de 3-5årige børnehavebørn: Målet er at styrke børns nysgerrighed, ved hjælp af forskellige eksperimenter, hvor vi stiller spørgsmålet: Hvad nu hvis? Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Hvilke tegn kan vi se hos de 0-2årige vuggestuebørn, når målet er nået: - At de store børn ( dem er der 5 af ), skal være sikre i grundfarverne ( rød, gul og blå ). - At de store børn ( dem er der 5 af ), skal være sikre i former (cirkel, firkant og trekant ). - At de store børn ( dem er der 5 af ) skal arbejde med mængde forståelse, begyndelse fra 1 til 3. - At de små børn kan vælge legetøj efter farver ( feks. Legoklodser ). Hvilke tegn kan vi se hos de 3-5årige børnehavebørn, når målet er nået: - Børn der stiller mange spørgsmål. - Børn der selv prøver at finde ud af, hvordan ting/handlinger hænger sammen. - Børn der prøver en masse, for at udvide deres viden. - Børn der byder ind med svar ved spørgsmål. 22

23 Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Konkrete handlinger og tiltag for de 0-2årige vuggestuebørn: - De voksne skal guide børnene i at se og skelne farver og former. - Male. - Bygge med klodser. - Læse bøger. - Lave farve/form dage. - Lave mad med former. De store børn skal: - Øve tal remser og skulle kunne sige alle tal op til 10. Konkrete handlinger og tiltag for de 3-5årige børnehavebørn: - Møde børnene med åbenhed og lade dem spørge. - Gribe de små spørgsmål, der ofte opstår i dagligdags situationer og sammen med børnene finde svarene. - Stille en masse materialer til rådighed til brug ved eksperimenter. - Lave eksperimenter, der dog kun er voksne der kan lave, for spændingens skyld. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Dokumentation for de 0-2årige vuggestuebørn: - Lave billeddokumentation. - Skrive dagssedler. - Lave udstillinger af de ting børnene laver. - Aktivt at inddrage forældre til alle børn ved ( feks. Farvedag eller ting med hjemmefra. Dokumentation for de 3-5årige børnehavebørn: - Lave billede dokumentation og plancher. - Skrive dagssedler. - Indimellem udstille eksperimenter, så alle ( børn, forældre og personale ) kan følge processen. 23

24 Vuggestuen Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad X Middel grad Ringe grad Børnehaven Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet X Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _X_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Refleksion over dokumentationen for de 0-2årige vuggestuebørn: Vi havde en rigtig fin opstart med alle børn. De var med fra starten og de fik hurtig interesse i det vi voksne begyndte at introducere dem for. Det begyndte med farver. Børnene finder hurtig ud af at sige remsen rød, gul og blå. Det kniber mere med at genkende farverne når vi viser dem f.eks. Lego klodser i grundfarverne. Det er med former fik børnene introduceret efter en tur i skoven, hvor vi fandt pinde. De blev dagen efter brugt til at lave firkanter og trekanter af. Hvilket børnene syntes var rigtig sjovt. (Måske fordi de fik lov til at bruge værktøj, som hammer bidetang og en sav). Da vi er midt i januar begynder børnene at kunne lave puslespil og puttekasser, hvor de skulle putte former i de rigtige huller. Her ser vi for første gang at de har forstået, hvad det er, vi som voksne ønsker at de skal lære. Det der også fanger børnene, er at vi får installeret flere apps på Ipad, hvor de skulle løse pudslespil og følge streger til former. Det bliver de store ret hurtig rigtig gode til. Det kniber mere med at få børnene til at forstå det med mængder. Det er ikke noget de kan se mening med. De kan tælle til 10 - sige remsen og tælle til fire når vi skal synge, men de kan ikke forstå at der f.eks. er 2 eller 3 dyr på bordet. Børnene virker ikke til at forstå hvad mængden af de enkelte tal er. 24

25 Især 3 af de store børn er meget hurtig til at lære tal og genkende former og især farver. De små børn har under hele forløbet været med på sidelinjen og vi opdager, at flere af disse børn begynder at vise interesse for puslespil og puttekasser. Det er også den gruppe af børn vi ender med at have mest fokus på resten af perioden. (2 af de store børn begynder i Børnehaven under forløbet, hvilket gør at vi må rette forløbet til undervejs). Vi har under forløbet informeret forældrene ved vores dagssedler, om de ting vi har lavet med former og farver. De har virket meget interesseret og nogle er blevet gode til at benævne f.eks. farver på barnets tøj. Hvorefter vi hører fra barnet at jakke er blå, næste gang vi skal på legepladsen. Refleksion over dokumentationen for de 3-5 årige børnehavebørn: Det er et helt nyt emne for os, og vi mærker ret hurtigt, at det handler rigtig meget om at vi som voksne brænder for emnet, at vi har et engagement. Vi skal vise, at vi selv er nysgerrige på forsøgene og selv stiller en masse spørgsmål for at børnene stiller spørgsmålene og selv forsøger sig frem. Ikke alle voksne havde det engagement og følte det var et påtaget emne. Når vi som voksne, f.eks. blev grebet at en ting, dyr eller forsøg, så blev børnene det også. Vi oplevede, at mens vi lavede de forskellige forsøg, hvor børnene var samlet omkring os, så blev spørgsmålene stillet og der blev gættet på, hvad der mon skete. Men når forsøget var færdigt, kunne vi godt tænke os at der var lidt mere nysgerrighed omkring det. Vi oplevede, at det var de samme børn der brugte bøgerne og stillede spørgsmålene til de voksne. I det ene hus blev emnet hurtigt for bredt, så der blev forenklet på udvalget af forsøg. Vi valgte et mere afgrænset emne, som blev VAND, og vi lavede forsøg ud fra det. Det gav mere ro og overskuelighed. Næste gang skal børnene i langt højere grad have fingrene i forsøgene og blive mere skabende. De voksne skal være mere opmærksomme på at skabe de rammerne der opfordrer til nysgerrighed. Vi kan være for hurtige til at give børnene svarene, i stedet for at lade dem selv søge efter svaret, eller at vi undrer os sammen med dem. 25

26 Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Evaluering for de 0-2 årige vuggestuebørn: Vi har lært at det er rigtig svært at holde fokus på emnet. Vi har også lært at science kan indarbejdes i hverdagen i vuggestuen. Vi har igen set, at små børn bliver motiveret af at se det de store børn gør i deres læringsforløb - også fordi de store børn har leget videre med emnet når de var tilbage i den store gruppe. Ipad har været et godt supplement i deres læring. Vi kunne i et vist omfang fastholde børnenes fokus på de valgte apps og dermed den målrettede læring, hvorefter de senere valgte de kendte mere underholdningsprægede apps. (DR- bamse og kylling) Vi har i enkelte tilfælde oplevet at forældre har fortalt at deres barn har set en rød bil på vejen til institutionen. Evaluering for de 3-5 årige børnehavebørn: Science er et begreb, der som sådan ikke er nyt. Vi har bare ikke arbejdet så meget med det, som vores mål lagde op til, nemlig nysgerrighed. Derfor blev det også en udfordring for os, da emnet i målet var nyt for os. Emner, vi som voksne brænder for, er nemmest at gå til, og det gav os en viden om, at det ukendte også skal prøves for at rykke vores faglighed. Vi skal som voksne lade børn spørge og ikke altid give dem svaret, men undre os og undersøge sammen med barnet. Det var en dejlig oplevelse, når vi lavede eksperimenter og kunne se, hvor meget børnene gik op i det også, når de så efterfølgende selv afprøvede diverse forsøg eller bare talte om det. Vi har lært, at vi i vores fremtidige arbejde med temaer skal øremærke bestemte dage til det, så vi er sikre på, at der sker noget. Vi har også lært at hellere arbejde med korte mål, end at det er alt for bredt, da det så bliver svært at overskue. Det var rigtig dejligt at se forældrene følge med i, hvad vi lavede, ved at de læste og studerede de ting vi hængte op på tavlerne. De bakkede op, om de aktiviteter, hvor de skulle hjælpe børnene med at finde noget de skulle have med, samt spørge ind til hvad de havde lavet. Flere af forældrene fortalte, at de havde lavet forsøg derhjemme. 26

27 Spiring eksperimenter undringer hvad er det for noget?. Synke - flyde. Eksperimenter. viildt. Mudder Sæbebobler vandkanon1 vandkanon2 vand og gær 27

28 28

29 Institutionens ønskede mål for indsatsområdet: Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? 29