Sundhedsplejen Roskilde Kommune EKSTERN EVALUERING AF PROJEKT NYE VANER NYE VEJE

Transkript

1 Sundhedsplejen Roskilde Kommune EKSTERN EVALUERING AF PROJEKT NYE VANER NYE VEJE 3. udmøntning af Sundhedsstyrelsens Kommunens plan mod overvægt - satspuljen

2 Ekstern evaluering af Roskilde Kommune Sundhedsplejes projekt Ny vaner Nye veje, finansieret af Sundhedsstyrelsens 3. udmøntning af satspuljen Kommunens plan mod overvægt. Udført af sundhedskonsulent Christine Genee Aghassipour, cand.scient.san. for Sundhedsplejen i Roskilde Kommune. Juni Styregruppen for projekt Nye vaner Nye veje : Hanne Sejerøe, ledende sundhedsplejerske, Roskilde Kommune: - Initiativtager til og ejer af projektet. Katrine Cortnum-Fly, cand.scient.san.: - Projektleder. Leo Juul Andreasen, børnechef fra Skole-børneforvaltningen: - Sikring af opbakning fra daginstitutionerne. Søren Larsen, ledende psykolog PPR: - Sparring i forhold til Livsstilsbesøgene. Eva Gjessing, praktiserende læge, Roskilde: - Medvirkning i udvikling af model til samarbejdet på tværs af almen praksis, Sundhedstjenesten og Sundhedscenter. Sundhedsplejen Gormsvej 9, Postboks 100, 4000 Roskilde 2

3 Resume Baggrund for projekt Nye vaner Nye veje Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet. Børns risiko for overvægt er i høj grad påvirket af deres families levevis og da vaner dannes tidligt i livet er grundlæggelsen af sunde kost- og motionsvaner vigtig tidligt i livet. Målet med projekt Nye vaner Nye veje har været at udvikle en model til et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejersker, praktiserende læger og daginstitutioner. Modellen skal sikre et samarbejde i opsporingen af børn mellem 3-6 år som er overvægtige eller i risiko for at udvikle overvægt, samt henvise deres familier til Livsstilsbesøget, en indsats til udvikling af sunde vaner og forebyggelse af overvægt. Formål med evalueringen Dokumentation og vurdering af effekten af projekt Nye vaner nye veje gennem 1) Redegørelse af screeningen og opsporingen af projektets målgruppe; 2) Redegørelse af ændringer i børnenes BMI, samt familiens og sundhedsplejerskernes oplevelse af Livsstilsbesøgene; 3) Redegørelse for den opfølgende indsats til familierne efter Livsstilsbesøgene. Dataindsamling Kvantitative data: Opgørelser fra projektet er anvendt. Kvalitative data: Et semistruktureret interview af projektleder. Et semistruktureret fokusgruppeinterview blandt fire sundhedsplejersker. Fire semistrukturerede interviews blandt fire forskellige familier som har modtaget Livsstilsbesøg. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle involverede sundhedsplejersker, daginstitutioner og praktiserende læger. Det samlede materiale er blevet systematisk kodet i forhold til evalueringens temaer. Konklusion og anbefalinger Indenfor tidsrammen er det lykkedes at skabe en tværfaglig model til opsporing af børn mellem 3-6 år som er overvægtige eller i risiko for at udvikle overvægt. Endvidere har projektet udviklet Livsstilsbesøget, hvis formål er at mobilisere familiens egne ressourcer og handlekompetence i forhold til at håndtere deres overvægtsproblem. Yderligere er der mulighed for opfølgende tilbud efter Livsstilsbesøget for forældrene i forhold til overvægt. Modellen er implementeret i praksis og fungerer, som planlagt, fortsat efter projektets udløb. Analysen peger på at projektets fundament ville have været stærkere med en mere hensigtsmæssig planlægning af projektet, med fokus på at involvere alle faggrupper fra starten i forhold til screening og opsporing, sammen med en mere omfattende afrapportering under Livsstilsbesøgenes proces. Blandt familierne er der efterspørgsel på videre støtte i udviklingen af sunde vaner, hvorfor det anbefales at sundhedsplejerskerne gør opmærksom på de tilbud som findes. 3

4 Indhold Indledning...5 Overvægt som samfundsproblem... 5 Indsats mod overvægt i Roskilde Kommune... 5 Projekt Nye vaner Nye veje...6 Baggrund... 6 Projektets målsætning... 7 Metoder og tilrettelæggelse... 7 Organiseringen af projektet... 9 Aktører og opgaver Kompetenceudvikling Evalueringens formål og metode Evalueringens formål Evalueringens metode Interview design Spørgeskema design Målsætninger og Resultater Screening og opsporing Ændring af vaner i familien Opfølgende indsats til familien Konklusion og anbefalinger Konklusion Anbefalinger Referenceliste

5 Indledning Overvægt som samfundsproblem Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen er omkring hvert 5. barn i dag overvægtig på landsplan 1. Op mod hvert 5. barn bevæger sig for lidt, faktisk er det kun to ud af tre børn, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen 2, samtidig med at alt for mange børn spiser for meget slik og fedt. Overvægt har store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for børn. Børnene er hæmmede i leg og sport og har ofte lav social status blandt kammeraterne, hvilket kan medføre problemer som mobning og social isolation 3. Desuden viser undersøgelser blandt svært overvægtige børn og unge i alderen 5-18 år, at børnenes livskvalitet er på niveau med kræftsyge børn % af de overvægtige børn tager overvægten med ind i voksenlivet, hvilket har store konsekvenser for den enkelte borger i form af diverse livsstilssygdomme 5. Uanset hvad den bagvedliggende årsag til overvægt er, ved man at småbørn i højrisikogruppen i høj grad er påvirket af deres families levevis og at en sundere livsstil kan modificere den øgede risiko. Både på nationalt 6 og internationalt 7 plan er der en generel enighed om, at forebyggelse af overvægt primært bør rettes mod børn og unge 8. Udgangspunktet for projekt Nye vaner nye veje er en erkendelse af, at der er god grund til at sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag allerede i den tidlige barndom, med inddragelse af hele familien. Overvægt opstår allerede et sted mellem 2½ og 6 års alderen hvor de kognitive og følelsesmæssige strukturer der har betydning for de vaner vi tillægger os grundlægges. At vaner grundlægges i barndommen og dermed er dybt forankret i os når vi bliver voksne, gør det kun sværere at bryde dem, jo ældre vi bliver. Derfor er det vigtigt at lære børn langtidsholdbare livsstilsvaner allerede tidligt i livet. Den proces skal foregå indenfor familiens rammer som er grundlæggende for børns vanedannelse. Indsats mod overvægt i Roskilde Kommune I henhold til den nye Sundhedslov fra 2007 har kommunen fået større ansvar for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kommunen har således ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og skal sikre rammer og tilbud, der fremmer den sunde livsstil. Roskilde Kommunes Sundhedspolitik 9 udmøntes i en årlig handleplan, hvor Sundheds- og Forebyggelsesudvalget vedtager de konkrete områder og indsatser, der skal prioriteres. Fysisk aktivitet, kost og overvægt er områder der er prioriteret i Sundhedsplanen. 5

6 Roskilde Kommunes Sundhedscenter har ansvaret for de individrettede indsatser for voksne og ældre og har ligeledes ansvaret for den institutionelle forebyggelse i samarbejde med Skole- og Børneforvaltningen. I den forbindelse er der udarbejdet en kost- og bevægelsespolitik til kommunens daginstitutioner og skoler. Sundhedsplejen har ansvaret for den individrettede indsats med børn. Her har man udover kerneydelserne igangsat indsatser for overvægt målrettet ældre børn i form af gratis svømning til børn med overvægtsproblemer samt temaaftener omhandlende livsstilsændringer i forbindelse med overvægt, for overvægtige forældre eller forældre til overvægtige børn. På baggrund af systematiske BMI målinger af indskolingsbørn i Roskilde kommune siden 2004, ved man at antallet af overvægtige er 16 procent ved indskolingen. En undersøgelse fra Høje-Taastrup Kommune har vist, at ingen børn mellem 8 og 18 måneder er overvægtige, mens 5 % er overvægtige i 3½ årsalderen og 12 % i 1. klasse. Erfaringer fra Høje- Taastrup Kommune har ført til, at Roskilde Kommunes Sundhedspleje i september 2008 fik indført et ekstra tilbud om 3½ års besøg til alle familier netop med specielt fokus på systematisk at arbejde med at støtte alle småbørnsfamilierne i at skabe sunde vaner og derigennem skabe en sund livsstil. Projekt Nye vaner Nye veje Baggrund Roskilde Kommunes allerede eksisterende 3½ års besøg er et tilbud om et ekstra besøg for at støtte familier til at skabe sunde vaner hos barnet. Det har imidlertid vist sig, at det langt fra er alle familier der tager imod dette tilbud, hvorfor mange familier og børn som kunne have gavn af en livsstilsændring ikke modtager den nødvendige støtte. Med Projekt Nye vaner Nye veje har man ønsket at udvikle en metode til at sikre en mere effektiv screening og opsporing af børnefamilier med overvægtsproblematikker. Denne metode indebærer en ny struktur, hvor et tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsplejerskerne, de privatpraktiserende læger og daginstitutionerne sammen skal sikre en bredere screening og opsporing. Ligeledes har ønsket med projektet været, at udvikle en intensiv og effektiv forebyggelsesintervention til gruppen af børn mellem 3-6 år og deres familie hvor der registreres overvægtsproblematikker. Derudover skal forældre til overvægtige børn tilbydes deltagelse i arrangementer i Sundhedscenteret omhandlende overvægt og livsstilsændringer. Ambitionen med et samarbejde mellem praktiserende læger, sundhedsplejerskerne, daginstitutionerne og Sundhedscenteret, er således at så mange som muligt af kommunens fami- 6

7 lier med overvægtsproblematikker opspores og sættes i gang i en forandringsproces med vedvarende motivation til at skabe sunde vaner. Projektet forløb officielt over tidsperioden fra den 1. januar 2009 til den 30. juni Screeningen og opsporingen af målgruppen begyndte i starten af 2010 og i løbet af foråret blev forebyggelsesinterventionen Livsstilsbesøg effektueret og har forløbet til 31. marts 2011, hvor evalueringen af projektet gik i gang. I det følgende afsnit præsenteres projektets overordnede målsætninger. Projektets målsætning Planen var at udvikle en model til tværsektoriel samarbejde mellem sundhedsplejerskerne, de praktiserende læger, daginstitutionerne og kommunens Sundhedscenter. Modellen skulle sikre et bredere samarbejde om følgende overordnede målsætninger: Screening og opsporing At intensivere samarbejdet mellem sundhedsplejen, de praktiserende og daginstitutionerne til systematisk screening og opsporing af børn i alderen 3-6 år og deres familier som kunne have behov for støtte til aktivt at arbejde med deres overvægtsproblematik. Ændring af vaner i familien At opkvalificere sundhedsplejerskerne, praktiserende læger og ledere af daginstitutionerne i Livsstilsknækkeren samt udvikling og brug af dialogværktøjer til sundhedsplejerskernes arbejde med holdninger og vaner i familien. Ambitionen er at opnå et fælles mål blandt de forskellige fagpersoner om at motivere familier til at styrke egne ressourcer og handlekompetence i forhold til at håndtere et overvægtsproblem samt hjælpe dem hertil gennem et samarbejdsforløb med en sundhedsplejerske. Opfølgende indsats til forældrene et samarbejde mellem sundhedsplejersker og Sundhedscenteret, hvor forældre med overvægtige børn systematisk tilbydes besøg i Sundhedscenteret. Det har været afgørende for projektet at udvikle metoder, materialer og indsatser, der kan indgå i den praksis, som fortsætter efter projektets udløb. Ligeledes er det vigtigt for projektet at den grundlæggende tanke bag indsatsen omkring overvægt må fremhæve betydningen af sunde vaner frem for at fokusere på selve overvægtsproblematikken. Metoder og tilrettelæggelse I det følgende fremlægges projektets metoder og de konkrete indsatser: Projektets målgruppe og henvisningskriterier 7

8 Projektets målgruppe er afgrænset på baggrund af de internationalt anerkendte BMIgrænseværdier af overvægt blandt børn, som er baseret på et internationalt studie af seks store nationale tværsnitstudier gennemgået af Cole et al i Denne skala er anbefalet af IOTF (International Obesity Taskforce) og anvendes ligeledes af Motions- og Ernæringsrådet. BMI for børn udregnes på samme måde som for voksne, men resultatet tolkes anderledes. I stedet for at bruge fastlagte grænser som hos voksne, benytter man BMI procentfraktil. Man er nødt til at benytte denne metode, da mængden af kropsfedt både er afhængigt af barnets alder og køn. Det normale er, at BMI værdien stiger i det første leveår. Herefter falder BMI værdien, indtil barnet fylder 5 år, hvorefter den igen vil begynde at stige. Det er grunden til, at man ikke kan se på BMI værdien alene, men i stedet er nødt til at se på BMI værdien sammenlignet med andre børn af samme køn og alder. Det gør man ved at benytte den såkaldte BMI procentfraktil. Er barnet normalvægtig, skal det ligge mellem 5 og 85 procentfraktilen. Ligger BMI værdien under 5 % fraktilen er barnet undervægtigt. Ligger BMI værdien mellem 85 % og 95 % fraktilen er der risiko for overvægt, og er BMI værdien over 95 % fraktilen er barnet overvægtigt. 11 Projektets målgruppe består af børn i alderen 3-6 år med en BMI over 90-percentilen eller med risiko for at udvikle overvægt. Henvisningen af målgruppen skal ske gennem sundhedsplejerskerne, daginstitutionerne og de praktiserende læger gennem information om Livsstilsbesøg til de pågældende familier. Henvisningsprocedure og henvisningskriterierne for projekt Nye vaner Nye veje beskrives i vejledningerne til henholdsvis sundhedsplejersker, daginstitutioner og praktiserende læger (se bilag I). Inden projektet startede var planen at anvende Medcom, et kommunikationssystem mellem læger og sundhedsplejersker. Kommunikationsredskabet skulle sikre en lettere henvisningsprocedure men nåede desværre ikke at komme i brug indenfor projektperioden. Livsstilsbesøget Livsstilsbesøget er den egentlige specifikke indsats og består af to på hinanden følgende besøg af en sundhedsplejerske, som sammen med familien skal forsøge at ændre på den livsstil som fører til overvægt. Tilrettelæggelsen af Livsstilsbesøgene og dets arbejdsmateriale er baseret på Livsstilsknækkeren. Livsstilsknækkeren er først og fremmest et værktøj til brug for forebyggende samtaler i almen praksis og er udviklet af psykolog Anette Skriver. Materialet udspringer fra Peter Prescotts og Tore Børtveits Sundhed og ændring af adfærd 12 og er en pædagogisk overskuelig tilgang til at arbejde med ændring af vaner. Værktøjet er et redskab til, trin for trin at hjælpe den der vil ændre sine tanker og vaner 8

9 omkring sin livsstil. Interventionen bygger på begrebet self management - man er selv aktiv hele vejen gennem ændringsprocessen. Med udgangspunkt i Anette Skrivers værktøj har projekt Nye vaner nye veje udviklet et arbejdsredskab tilpasset til den sammenhæng sundhedsplejerskerne arbejder i. Dette er mundet ud i et arbejdsredskab til brug af sundhedsplejersken og familien under Livsstilsbesøgene (se bilag II). Målet med Livsstilsbesøgene er at gøre familierne aktive og ansvarlige for egen livsstil og at den nyerhvervede livsstil fortsætter efter sundhedsplejersken har startet processen i familien. Under Livsstilsbesøgene fungerer sundhedsplejersken som øjenåbner for familierne, som igangsætter af og coach under livsstilsændringerne. Som i Anette Skrivers materiale, er fokus mere på at familien bliver bevidst om deres usunde vaner og hvordan de selv kan skabe sundere vaner, frem for fokus på et decideret vægttab. Informationsmateriale I forbindelse med Livsstilsknækkeren har Anette Skriver udviklet et forældrehæfte, Livsstil i børnehøjde og en børnebog, Selma og Pelle, omhandlende sunde vaner. Dette letlæselige og underholdende informationsmateriale har en motiverende hensigt for småbørnsfamilier som er interesserede i hvordan man kan arbejde med ændring af vaner. I projekt Nye vaner Nye veje introduceres sundhedsplejerskerne, de praktiserende læger, daginstitutionerne og dagplejen til materialet, som de ligeledes har mulighed for at give til familierne. Derudover har projektejer udviklet plakater, brochurer og postkort om projektet, som er blevet sendt ud til alle daginstitutioner og lægekliniker (se bilag III). Opfølgende tilbud Opfølgende tilbud for målgruppen om yderligere støtte til livsstilsændring, tilbydes i Sundhedsplejen og Sundhedscenteret i form af vægtstopforløb (se bilag III) og temaaftener om livsstilsændringer. Organiseringen af projektet Organiseringen af projektet er primært forankret indenfor sundhedsområdet. Der har dog været et tværfagligt samarbejde, idet der blev etableret en tværgående styregruppe med repræsentanter, med lederfunktioner, fra flere områder. Denne styregruppe skulle medvirke i udviklingen af en model til samarbejdet på tværs af almen lægepraksis, Sundhedstjenesten, Sundhedscenteret og Børne- og ungeområdet og sikre opbakning og sparring mellem de forskellige områder. Styregruppen bestod af projektejeren, projektlederen, lederen af Sundhedscenteret, børnechefen fra Skole-børneforvaltningen, den ledende psykolog og en praktiserende læge fra kommunen. 9

10 Aktører og opgaver I det følgende præsenteres de forskellige aktører i projektet og deres opgaver i forhold til projekt Nye vaner Nye veje. Projektejer - Udarbejdelse af projektets mål, strategi og handleplan. - Ansøgning om støtte til projektet ved Sundhedsstyrelsen. - Etablering af styregruppen. - Ansvar for projektets budget. Projektleder - Fastholdelse af styregruppen. - Udarbejdelse af tids - og handleplan. - Koordinering af indsatsen med de forskellige involverede faggrupper. - Sparringspartner for de involverede faggrupper. - Udvikling af henvisningskriterier for Livsstilsbesøg. - Udarbejdelse af dialogværktøjet til Livsstilsbesøg. - Planlægning af uddannelses- og kursustilbud til de forskellige inkluderede faggrupper. - Ansvarlig for planlægning af møder og deltagelse i faggruppers møder for at holde faggrupperne opdateret og aktive i projekt Nye vaner Nye veje. - Udarbejdelse af pjecer, postkort, plakater, pressemeddelelser og artikler til den kommunale avis. - Ansvarlig for såvel egenevaluering som at udfylde evalueringsskabeloner til Sundhedsstyrelsen. - Introduktion af projektet til de øvrige sundhedsfremmende tiltag i kommunen og kommuneplanen. - Få samarbejde på tværs af forvaltninger op at stå. Sundhedsplejerskerne - Screening og opsporing af målgruppen. - Etablering af Livsstilsbesøg. - Udførelsen af Livsstilsbesøg. De alment praktiserende læger - Screening og opsporing af målgruppen. - Uddeling af projekt Nye vaner Nye veje s informationsmateriale. - Henvisning til Livsstilsbesøgene. 10

11 Områdeledere og ledere i daginstitutionerne og dagplejen - Screening og opsporing af målgruppen. - Uddeling af projekt Nye vaner Nye veje s informationsmateriale. - Henvisning til Livsstilsbesøgene. Familieterapeut - til komplekse problemstillinger hvor der er behov for samtaler af større psykosocial betydning. Sundhedscenteret og Vægtstoprådgiver - Vægtstoprådgivning. - Temaaftner om overvægt. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen af de involverede faggrupper har hovedsagligt haft fokus på at give en grundlæggende viden om sunde vaner og livsstil for børn i alderen 3-6 år. Rationalet herfor er en sikring af, at faggrupperne er kvalificerede til at deltage i screening og opsporing af målgruppen af børn, som kunne have behov for og gavn af et specifikt tilbud om støtte til at ændre vaner. For at de relevante personalegrupper kan varetage disse opgaver, er det nødvendigt, at de har det rette vidensniveau og de rette kompetencer. I det følgende gives et overblik over typen af kompetenceudvikling, dernæst omfanget af undervisning af de enkelte faggrupper, samt antallet af modtagere fra de enkelte faggrupper. Kompetenceudvikling for sundhedsplejerskerne 2 hele kursusdage i Livsstilsknækkeren; Børn og udvikling af sunde vaner. Kurset blev afviklet af projektleder med psykolog Anette Skriver som ekstern underviser. 3½ kursusdage i Livsstilsbesøget, herunder arbejdsværktøjet, kriterier for målgruppen, samt implementering af arbejdsproceduren. Afvikling af kursusdagene og undervisning er udført af projektleder. 1 temadag i kriterierne for opsporing af målgruppen, samt implementering af arbejdsproceduren. Afvikling af temadag og undervisning udført af projektleder. 1 mappe Livsstilsmappen er udleveret til hver sundhedsplejerske, mappen sammenfatter essensen af Livsstilsknækkeren og Livsstilsbesøgene udarbejdet af projektleder. Alle 30 sundhedsplejersker i Roskilde Kommune har deltaget i kompetenceudviklingen. 11

12 Kompetenceudvikling for daginstitutionerne og dagplejen I kompetenceudviklingen for daginstitutionsområdet er alle områdeledere og deres børnehaveledere blevet inviteret til et samarbejdsmøde med projektleder. Her introducerede projektleder områdelederne til selve projektet, dets målgruppe og mål, Livsstilsknækkeren og det tilhørende materiale (forældrehæftet Livsstil i børnehøjde og børnebogen Selma og Pelle ) samt projektets pjece, plakat og postkort. Ud af 13 områder valgte 11 områder at deltage, det blev til i alt 11 møder ude i kommunens respektive områder. Et modificeret kursus af sundhedsplejerskernes to kursusdage i Livsstilsknækkeren blev udbudt i foråret 2010, i Roskilde Kommunes kursuskatalog under navnet Livsstil i børnehøjde. Kurset var rettet mod personale i daginstitutioner og dagplejen. Her blev undervist i Livsstilsknækkeren, samt henvisningskriterier for Livsstilsbesøg til småbørnsfamilier. Kurset blev afviklet af projektleder med psykolog Anette Skriver som ekstern underviser. 23 deltog (ledere og pædagoger). Kompetenceudvikling for de praktiserende læger De praktiserende læger har ikke været inviteret til nogen form for kursus i Livsstilsknækkeren, da de har modtaget dette i anden forbindelse og udgangspunkt er derfor, at de allerede har et godt kendskab og viden om børn og udvikling af sunde vaner. I stedet har fokus været at informere alle de praktiserende læger i Roskilde kommune i projekt Nye vaner Nye veje. Dette er gjort ved at alle 35 lægehuse har fået tilsendt et brev med en beskrivelse af projektet, dets målgruppe og mål, henvisningsprocedure og vejledning hertil, samt projektets pjece, plakat og postkort, til ophængning og udlevering i konsultationerne. Derudover har projektleder deltaget og præsenteret projektet til et af lægelaugsmøderne, hvor en repræsentant fra hvert lægehus deltager. Til sidst har projekt Nye vaner Nye veje været præsenteret i det kvartalsmæssige nyhedsbrev for læger, som indeholder nyheder fra kommunen relevant for lægerne, to gange. Første gang i forbindelse med projektets opstart, hvor projektet blev præsenteret og lægerne blev inviteret til samarbejde. Anden gang da projektets leverance var klar til implementering, det vil sige driftsfasens start. Her blev målgruppen og henvisningsprocedure for læger beskrevet. 12

13 Evalueringens formål og metode Evalueringens formål Evalueringens hovedfokus og genstandsområde er effekten af gennemførelsen af projekt Nye vaner nye veje. Evalueringens formål er delt op i forhold til projektets overordnede målsætninger og bliver således: 1. At redegøre for screeningen og opsporingen af projektets målgruppe. 2. At redegøre for ændringer i børnenes BMI og familiens og sundhedsplejerskernes oplevelse af Livsstilsbesøgene. 3. At redegøre for den opfølgende indsats til familierne efter Livsstilsbesøgene. Evalueringen rundes af med en konklusion af projektets mål og resultater, hvorefter der fremsættes en række anbefalinger til udviklingsområder for tiltaget. Evalueringens metode I evalueringen af den kvantitative effekt af screeningen og opsporing af målgruppen, Livsstilsbesøgene og den opfølgende indsats er projektets egne opgørelser anvendt, samt sundhedsplejerskernes udfyldte arbejdsredskaber, som har været anvendt under livsstilsbesøgene. I den videre kvalitative bearbejdning af projektets mål og resultater er der foretaget en dataindsamling og -bearbejdning i form af individuelle - og fokusgruppeinterviews, samt spørgeskemaundersøgelser blandt projektets forskellige aktører. Forud for dataindsamlingen er der taget udgangspunkt i en gennemgang af projektets projektbeskrivelse, projektansøgning, samt projektleders selvevaluering af projektet ved baseline, midtvejs og ved afslutning. Desuden inddrages relevant teori og sammenligning med lignende projekter på nationalt plan i evalueringen, hvor det findes relevant. Interview design Et semistruktureret interview af projektleder blev udført den 8. marts 2011, af 2½ times varighed. Et semistruktureret fokusgruppeinterview blandt fire sundhedsplejersker blev udført den 18. marts 2011, af 1 times varighed. 13

14 Fire semistrukturerede interviews blandt fire forskellige familier, som har modtaget Livsstilsbesøg, blev udført i perioden 21. marts 25. marts, Hvert interview var af cirka 1 times varighed. Udvælgelse af informanter til interviews Udvælgelsen af projektleder til et dybdegående interview har været nærliggende til at opnå en dybere indsigt i udviklingen, udførelsen og afslutningen af hele projektet. I selektionen af de øvrige informanter; sundhedsplejersker og familier, er der i samarbejde med projektleder anvendt en strategisk udvalgsprocedure: I forhold til fokusgruppeinterviewet blandt sundhedsplejerskerne deltog to sundhedsplejersker som har udført Livsstilsbesøg og to sundhedsplejersker som ikke har udført besøg, på trods af at der fandtes børn i deres optageområde med en BMI over 90-percentilen. Hermed er der søgt at få flere forskellige synspunkter frem i forhold til valg af tilbud og udførelse af Livsstilsbesøgene. I forhold til udvælgelsen af familier til de individuelle interviews er der taget højde for henvisningskriterier, henvisningskilden og om de har modtaget opfølgende indsats, så de repræsenterer hele gruppen af familierne, som deltog i Livsstilsbesøgene. Interviewguide Der er i interviewsituationen blevet benyttet en semistruktureret interviewguide med åbne spørgsmål. Denne interviewform blev valgt, for at tilskynde informanterne til at føle sig så frie som muligt til at berette deres historier og så samtalen kunne dreje over på emner, der havde betydning for deres syn på Livsstilsbesøgene. Interviewguiden tog blandt andet udgangspunkt i en afdækning af hvorvidt den grundlæggende tankegang bag brugen af dialogværktøjet var forstået af henholdsvis sundhedsplejersker og familierne, som havde modtaget Livsstilsbesøgene. Ligeledes har oplevelsen af det tværsektorielle arbejde i forhold til projektets målsætninger været i fokus under interviewene. Procedure Interviewet af projektleder blevet afholdt få dage før hun gik på barselsorlov, 2 år og 3 måneder efter projektets start. Interviewet af sundhedsplejersker blev afholdt 2 år og 3 måneder efter projektets start, på et tidspunkt, hvor de havde modtaget al planlagt undervisning og cirka et år til at udføre Livsstilsbesøgene. Interviewene af familierne blev foretaget indenfor et år efter at de havde afsluttet deres Livsstilsbesøg af sundhedsplejerskerne. 14

15 Indholdsanalyse Det samlede interviewmateriale er blevet systematisk kodet i forhold til evalueringens temaer. Spørgeskema design Et link til et online spørgeskema med 12 spørgsmål er blevet sendt via til alle 30 sundhedsplejersker i Roskilde kommune i medio marts (se bilag V). Et link til et online spørgeskema med 8 spørgsmål er blevet sendt via til alle ledere af daginstitutionerne og deres områdeledere i Roskilde kommune i medio marts (se bilag VI). Et link til et online spørgeskema med 8 spørgsmål er blevet sendt via til alle 56 praktiserende læger i Roskilde kommune i medio marts (se bilag VII). Udvælgelse af informanter til spørgeskema Spørgeskemaer er sendt til alle sundhedsplejersker, ledere af daginstitutionerne og praktiserende læger, da de alle har været inviteret til at deltage i projektet og til at spille en rolle i henvisningen af familier til Livsstilsbesøgene. Procedure Et link til spørgeskemaerne er blevet sendt direkte til alle sundhedsplejerskernes og daginstitutionernes adresser. Da lægernes adresser ikke er tilgængelige er et link til deres spørgeskema blev sendt til to kontaktpersoner, som projektleder tidligere har samarbejdet med i forbindelse med projektet, til videresendelse til lægerne. Hvorvidt linket er kommet ud til lægerne er tvivlsomt, da kun én læge har besvaret spørgeskemaet. Indholdsanalyse De samlede svar fra spørgeskemaerne er blevet systematisk kodet i forhold til evalueringens temaer. Målsætninger og Resultater Projektets resultater samt evaluering af resultaterne præsenteres i følgende afsnit og er opdelt i forhold til projektets tre overordnede målsætninger: a) Screening og opsporing b) Ændring af vaner i familien c) Opfølgende indsats til familien. Screening og opsporing Under projektperioden er der registreret 74 børn i alderen 3-6 år med en BMI over 90- percentilen eller i risiko for udvikling af overvægt. De fleste børn er identificeret i forbindelse med 3½ års besøget, hvor 270 familier er blevet screenet siden 2010 og til projektpe- 15

16 riodens sluttidspunkt. Nogle børn i målgruppen er blevet identificeret gennem andre sundhedsplejerskeydelser for eksempel ved hjemmebesøg eller under indskolingen. Af de 74 børn var 39 (52,7 %) piger og 35 (47,3 %) drenge. En opdeling i deres BMI-værdier vises i følgende diagrammer: Pigernes BMI Drengenes BMI Diagram 1: Pigernes BMI Diagram 2: Drengenes BMI 42 (57,5 %) af de 74 børn fik tilbudt Livsstilsbesøg af en sundhedsplejerske. Af disse tog 15 imod tilbuddet. Yderligere to familier som modtog Livsstilsbesøg var henvist gennem andre kilder; én gennem den praktiserende læge og én ved egen henvendelse. Under projektperioden har i alt 17 familier valgt at modtage Livsstilsbesøg, 15 af disse er i skrivende stund afsluttede, 2 er stadig aktive. Diagram 3 viser fordelingen over kilderne hvorigennem familierne er blevet henvist: Diagram 3: Henvisningskilden To af projektets succesmål 13 var, at 80 familier havde fået tilbudt og taget imod Livsstilsbesøgene indenfor projektperioden og at 40 af familierne havde været udvekslet mellem almen praksis og sundhedstjenesten. Det vides ikke hvor mange børn i alderen 3-6 år som egentlig opfyldte henvisningskriterierne under projektperioden. Ud over de 74 børn som sundhedsplejerskerne registrerede, har daginstitutionerne og de praktiserende læger ikke været forpligtigede til at registrere målgruppen. Cirka 30 % af alle børnefamilier i Roskilde Kommune har i 2010 taget imod 16

17 3½ års besøget, hvilket er mindre end forventet. Heraf opfyldte cirka 10 % af børnene de primære kriterier for opfølgning i form af Livsstilsbesøg. Tallene tyder på at det samlede antal af børn i målgruppen overstiger 80 og at flere familier kunne have været opsporet og fået tilbudt Livsstilsbesøgene. I det følgende evalueres projektet på dets valg og metoder i forhold til målsætningen i screening og opsporing. Målgruppe og henvisningskriterier. Projektets valg af målgruppe, børn mellem 3-6 år som er overvægtige eller i risiko herfor og deres familier, er velbegrundet: Vaner tillægges tidligt i livet og er af stor betydning for den fremtidige udvikling af overvægt. Der findes en signifikant sammenhæng imellem at være overvægtig i barndommen og udvikle fedme i voksenalderen, hvorfor sunde vaner bør tillægges tidligt i barndommen. Tidligere erfaringer fra indsatser fra den første udmøntningsperiode i , har ligeledes pointeret vigtigheden af at sætte ind tidligt i udviklingen af overvægt. Identificering af målgruppen og videre henvisning til Livsstilsbesøgene må baseres på klare retningslinjer og et evidensbaseret grundlag, for at sikre den rette målgruppe henvises. Henvisningskriterierne for målgruppen i projektet er nøje beskrevet på baggrund af et litteraturstudie, foretaget af projektleder. Ligeledes har en klar formidling af henvisningskriterierne været vigtig for projektet, for at de forskellige faggrupper er i stand til at identificere målgruppen. Det fremgår af fokusgruppeinterviewet og spørgeskemaundersøgelserne at henvisningskriterierne er forståelige og klare. Udvælgelsen og konkretiseringen af en oplagt målgruppe er ifølge en nyligt udkommet rapport 15 nødvendigt for at kunne lave målrettet, specifik forebyggelse. Desuden fremhæver rapporten vigtigheden af at udvælge oplagte arenaer for opsporing og implementering af forebyggelsesindsatsen. Organiseringen af projektet. Projektet har taget sit udgangspunkt i sundhedsplejen, en allerede eksisterende arena i en etableret struktur, hvor der arbejdes med livsstil og sunde vaner. Sundhedsplejerskerne har en fordel i kontakten til familierne, idet de på forhånd har et godt kendskab til familierne. Det er en stor fordel, at projektet er forankret der, hvor det på sigt også skal implementeres fast. Idet implementeringsfasen er meget langvarig, og tager længere tid end selve projektperioden, er det for de udførende (sundhedsplejerskerne) og samarbejdspartnere praktisk at tilbuddet ligger i sundhedsplejen. 17

18 Ved at det er den enkelte families egen sundhedsplejerske der udfører Livsstilsbesøg, er der på forhånd en fortrolighed og kontakt etableret parterne imellem, som sikrer mulighed for en god dialog. I forsøget på at sikre en bredere og grundigere screening og opsporing af målgruppen valgte man at skabe et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper, som ligeledes har en tæt kontakt til målgruppen. Daginstitutionerne og de praktiserende læger var oplagte faggrupper at inddrage. Tidligere projekter foretaget i Kommunernes kamp mod overvægt 16 fremhæver ligeledes, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt for at sikre en effektiv screening og forebyggelse. En dansk undersøgelse 17 hvis formål var at undersøge fagprofessionelles forhold til arbejdet med overvægtige børn, herunder deres oplevelse af roller og ansvar, viser en bred enighed om, at der ikke findes et tilstrækkeligt tværfagligt samarbejde omkring overvægtige børn og et ønske om, at dette bliver igangsat. Spørgeskemaundersøgelserne viser ligeledes en interesse for et tværfagligt samarbejde. På trods den positive interesse, har det ifølge projektleder været svært og tidskrævende at involvere alle faggrupperne i screening og opsporingsarbejdet. Projektleder mener, at hvis de forskellige faggrupper havde været involveret allerede i planlægningsfasen, havde de måske oplevet et større ejerskab over projektet og dermed større engagement i implementeringsfasen. I stedet har projektleder oplevet at fungere som projektets mor, hvor det hele tiden har været nødvendigt at gøre de involverede parter opmærksomme på nødvendigheden af projektet og regelmæssigt følge op på sundhedsplejerskernes engagement og motivation for at tilbyde familier Livsstilsbesøg. Sundhedsplejerskerne. I belysningen af sundhedsplejerskernes mening omkring projektplanlægningen og implementeringen gives der generelt udtryk for en stor opbakning blandt personalet, men der har også været en splittet stemning omkring behovet for projektet. Projektet opleves som meget tidskrævende og der har været andre arbejdsopgaver. som er blevet prioriteret højere. Flere giver udtryk for, at det altid tager lang tid at implementere nye tiltag. Projektleder oplever ligeledes mindre velvillighed overfor projektets tilbud og metoder. Sundhedsplejerskernes modstand skyldes, at de er imod at foretage vejledning der tenderer imod behandling og fordi emnerne overvægt og livsstil, trods stor samfundsmæssigt opmærksomhed, stadig opleves som tabubelagt og grænseoverskridende emner at snakke med familierne om. Flere sundhedsplejersker foreslår dog, at et samarbejde mellem en gruppe sundhedsplejersker og projektleder kunne gavne projektet, da det ville sikre at sundhedsplejerskernes arbejdsmetoder blev implementeret i processen og dermed skabe større mening for personalet. 18

19 Henover projektperioden, hvor sundhedsplejerskerne har fået udført Livstilsbesøg, har både sundhedsplejerskerne og projektleder oplevet en stigning af engagementet i projektet og de fleste sundhedsplejersker ønsker at fortsætte med at screene børn for overvægt og tilbyde Livsstilsbesøg. De praktiserende læger I forhold til de praktiserende læger har det været svært for projektleder at få en dialog og samarbejde i gang. I forbindelse med de forebyggende helbredsundersøgelser ved 3-, 4- og 5-års-alderen har den praktiserende læge en nøgleposition i arbejdet med at identificere, forebygge og behandle overvægt hos børn. Det er derfor oplagt at den praktiserende læge har mulighed for et samspil med sundhedsplejersker og omvendt. En klinisk vejledning 18 til praktiserende læger, omhandlende overvægt blandt førskolebørn understreger netop vigtigheden af det tværfaglige samarbejde, og at det er forventeligt at lægen er underrettet om kommunale indsatser og deltager i samarbejdet. Samarbejdet med de praktiserende læger er baseret på korrespondancemodulet Medcom som skulle være lægernes og sundhedsplejerskernes fortrolige kommunikationsredskab. Da dette henvisningsværktøj ikke nåede at træde i værk indenfor projektets tidsperiode er samarbejdet blevet hæmmet. Projektleder har forsøgt at få et samarbejde med lægerne i gang ved deltagelse i lægelaugsmøde, samt udvikling af informationsmaterialer, så henvisningerne kunne ske, trods manglende korrespondancemodul. Man kan håbe, at det tværfaglige samarbejde, sammen med Medcommodulet, gradvist vil blive implementeret i arbejdet med den voksende gruppe af overvægtige børn. Daginstitutionerne Daginstitutionerne har i spørgeskemaundersøgelserne udtrykt stor interesse og enighed om at projekt Nye vaner Nye veje er et nødvendigt og meningsfuldt projekt. Det er dog hovedsagligt områdelederne og lederne af daginstitutionerne, der har modtaget information og uddannelse i Livsstilsknækkeren og dermed har det været op til dem at videreformidle viden om projektet til pædagogerne i daginstitutionerne. Mange ledere føler sig ikke tilstrækkeligt informeret om projektet til at videreformidle det eller har ikke haft tid og mulighed for at videreformidle deres viden til pædagogerne i daginstitutionerne. Der efterspørges større samarbejde mellem sundhedsplejerskerne og pædagogerne med mere kommunikation og sparring om, hvordan de henviser målgruppen. Projektleder er selv opmærksom på, at et mere struktureret samarbejde og kompetenceudvikling af pædagogerne i daginstitutionerne ville have fremmet samarbejdet. Hun foreslår at næste skridt kunne være at udvælge sundhedsambassadører blandt pædagogerne, der kan indgå i et tværfagligt samarbejde med sundhedsplejerskerne. Sundhedsambassadører er udvalgte pædagoger i daginstitutionerne som bliver opkvalificeret til at kunne varetage sundhedsbehov, i den her 19

20 forbindelse screene og henvise til Livsstilsbesøg. Brug af sundhedsambassadører har tidligere vist sig at have god effekt 19. På trods af enighed om projektets nødvendighed viser analysen endvidere at overvægt stadig anses som et sårbart emne, som kan være svært at tale om, dels på grund af den oplevede sammenhæng med sociale problemer, dels fordi overvægt anses som et tabubelagt emne. Dette er ligeledes medvirkende til den manglende henvisning af børn. Informationsmaterialet Det er tvivlsomt hvorvidt informationsmaterialet har været tilstrækkeligt synligt og nået ud til den tiltænkte målgruppe. Ingen af de fire familier, som blev interviewet angående deres oplevelse af Livsstilsbesøgene havde lagt mærke til plakater og pjecer om projektet, hverken i daginstitutionen eller hos lægen. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har over halvdelen af daginstitutionerne ikke haft informationsmaterialet om projekt Nye vaner Nye veje tilgængeligt, enten fordi de ikke har modtaget det, eller fordi det ikke er gjort tilgængeligt. Flere af lederne i daginstitutionerne svarer i spørgeskemaerne, at de ikke ved om oplysningsmaterialerne er blevet hængt op. Videreformidlingen af projektet fra lederne er ikke altid kommet ud til pædagogerne i institutionerne, hvilket kan være en begrundelse for at projektet ikke er nået ud til målgruppen. Det vides ikke hvorvidt informationsmaterialet har været gjort tilgængeligt ud hos de praktiserende læger. Projektplanlægning og gennemførelse. Samarbejdet i styregruppen har været nødvendigt for projektleder til at skabe et indblik i de forskellige fagområders organisering og kontakt til de forskellige faggrupper. Samarbejdet i styregruppen har dog været ustabilitet og planlægning og opstart af projekt har været forstyrret af et projektlederskifte. Dette har haft betydning for den planlagte tidslinje for projektplanlægning, udvikling og implementering af metoder samt driftsfasen, som blev forskudt. Størstedelen af projektperioden har været anvendt på implementeringsfasen, hvor energien er lagt i at udvikle og udføre en kompetenceudvikling og forståelse for projektet blandt de involverede faggrupper. Derimod bærer projektet præg af, at der har været mindre fokus på at undersøge hvordan man organitorisk bedst involverede de forskellige faggrupper, for at sikre at opsporingen og henvisningen af målgruppen blev optimal. I planlægningen af forebyggelsesindsatser, er det vigtigt at søge den bedst tilgængelige viden om, hvordan en indsats virker bedst, hvilke ressourcer og rammebetingelser der skal til for at opnå effekter, indsatsens proces og effekt samt hvordan en indsats bedst muligt kan 20

21 tilpasses de gældende forhold. Da der ikke findes meget tilgængelig evidensbaseret viden om organisering og implementering af forebyggelsesindsatser som projekt Nye vaner Nye veje ved vi ikke så meget om hvordan man bedst får et samarbejde op at stå forskellige faggrupper imellem. Der er bred enighed om, at et tværfagligt samarbejde er nødvendigt for at effektivisere forebyggelsen af overvægt blandt børn 20, men der findes ikke nok erfaring og viden om hvordan tværfaglige faggrupper bedst kan samarbejde om opgaven. Frem for at have fokuseret på hvordan et tværsektorielt samarbejde skulle fungere, hvordan man aktiverede hele styregruppen og hvad der kunne forventes af dem og de øvrige involverede faggrupper er man måske gået lidt for meget ud fra at alle involverede aktører var villige til at indgå i projektet, frem for at lave et grundigt studie i hvordan de forskellige parter skulle involveres. Projektleder peger ligeledes på, at planlægning og klare implementeringsstandarder har været et centralt problem for en planmæssig gennemførelse af projektet. Tidsnød har været med til at man ikke har lavet noget pilotprojekt, på hvilken baggrund man kunne justere og forbedre projektets mulighed for at nå succesmålene. Erkendelsen af at der mangler viden om hvilke forebyggelsestiltag, der virker, er i sig selv vigtig, fordi den peger på behovet for at prioritere yderligere vidensopbygning på området 21. Det er vigtigt, at denne form for evidens opbygges yderligere og mere systematisk ved at styrke forskningen via dokumentation og evaluering af forebyggelsesindsatser, samt brug af pilotstudier, for at sikre en vidensopbygning på området til fremtidige lignende projekter. Ændring af vaner i familien I det følgende præsenteres resultaterne af interventionen Livsstilsbesøg. Først præsenteres og diskuteres den fysiologiske effekt målt i børnenes start og slut BMI. Derefter præsenteres de involverede familiers og sundhedsplejerskers oplevede effekt af Livsstilsbesøgene. BMI før og efter Livsstilsbesøgene. Følgende tabel er en oversigt over de 15 børn som modtog Livsstilsbesøg, deres alder på henvisningstidspunktet samt BMI før og efter Livsstilsbesøgene. Børn Alder Start BMI Slut BMI 1 3 ½ år 18,68 uoplyst 2 3 ½ år 19,5 uoplyst 3 4 år 17,56 16, ½ år 21,02 uoplyst 5 3 ½ år 25,97 22, år 22,26 uoplyst 7 6 år 19,6 18,84 21

22 8 4 år 19,22 uoplyst 9 6 ½ år 21,81 19, ½ år 16,73 uoplyst 11 3 ½ år 19,22 17, ½ år uoplyst uoplyst 13 5 år 20,54 19, år 18,1 15, ½ år 18,5 uoplyst Tabel 1: BMI målt på start og sluttidspunktet af Livsstilsbesøgene Hvor slut BMI er registreret, viser det sig at alle har oplevet et fald i BMI. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for vægttab, da barnet også er vokset i denne periode, men kan være udtryk for en vægtstagnering. Følgende diagrammer viser en oversigt over fordelingen af vægtændringer. Har barnet opnået vægttab efter Livsstilsbesøgene? Diagram : Fordeling af vægtændringer Opgørelse over ændringer i børnenes BMI før og efter Livsstilsbesøgene Pigernes start BMI Drengenes start BMI Diagram 7: Pigernes start BMI Diagram 8: Drengenes start BMI 22

23 Pigernes slut BMI Drengenes slut BMI Diagram 9: Pigernes slut BMI Diagram 10: Drengenes slut BMI Opgørelsen over Livsstilsbesøgene målt i barnets BMI ved screeningstidspunktet og ved afslutningen af sidste Livsstilsbesøg er desværre mangelfuld, da man kun har 7 BMI slutmålinger ud af 15. Trods det, viser de 7 fulde målinger som foreligger, at der har været et betydeligt fald i alles BMI, som enten er udtryk for vægttab eller vægtstagnering. Dette ses som et udtryk for at Livsstilsbesøgene har været effektive i at vende BMI kurven. At anvende BMI målinger før og efter forebyggelsestiltag er oplagte nøgleparametre og kan være effektive i dokumentationen af effekten. Det har for projekt Nye vaner Nye veje været vanskeligt indenfor tidsrammen at gennemføre nok Livsstilsbesøg til at kunne konkludere nogen sikker effekt af interventionen på baggrund af BMI målingerne. At forebyggende interventioner ikke altid formår at demonstrere effekter på vægtudviklingen er et generelt problem. På trods af adskillelige velgennemførte studier i både Danmark og udlandet, mangler der evidens fra disse studier for at mere motion og sundere kost forebygger overvægt. Der kan være mange forklaringer på den manglende evidens, for eksempel utilstrækkelige interventioner eller for ensidig fokusering på enkelte faktorer som motion og kost, hvor de psykosociale faktorer, som eksempelvis stress og søvn ofte glemmes. En anden vigtig forklaring er, at projekterne for det meste forløber over en for kort varighed til at kunne sige noget om effekten på vægtudviklingen på længere sigt. Et Cochrane review 22 har gennemgået 22 studier med det formål at vurdere effekten af interventioner, som forsøger at forebygge overvægt i barndommen gennem kost, fysisk aktivitet, livsstil og social støtte. Studiet konkluderer, at der på trods af vellykkede interventioner ikke findes evidens for effekt i form af forbedrede BMI, hovedsagligt fordi interventionerne var af for kort varighed til, at man kunne måle ændringer i deltagernes BMI. Det er dog vigtigt at holde for øje, at mangel på evidens i form af BMI målinger ikke er det samme som virkningsløse tiltag. 23

24 Fordi det er vanskeligt at konkludere nogen sikker effekt af Livsstilsbesøgene på langt sigt på baggrund af BMI, er der anvendt kvalitative metoder til at dokumentere Livsstilsbesøgenes effekt på kort (viden og holdningsændringer blandt de involverede i Livsstilsbesøgene) og mellemlang sigt (ændring i kost- og motionsvaner blandt de involverede i Livsstilsbesøgene). Familiernes oplevelse af Livsstilsbesøgene. Under interviewene med familierne som har modtaget Livsstilsbesøgene gives der udtryk for stor tilfredshed med tilbuddet. Flere mener Livsstilsbesøget har fungeret som øjenåbner i forhold til deres tilgang til overvægt. Metoden i selv at skulle overveje sin egen livsstil, hvilke vaner der burde ændres og hvordan var noget helt nyt for familierne og gjorde opgaven mere realistisk. Jeg tror, at fordi vi reflekterede over vores livsstil sammen med sundhedsplejersken og sammen kom frem til nogle konkrete mål for ændringer blev målene mere håndgribelige og realistiske Vi havde jo også forpligtet os til at arbejde på målene, hvilket i sig selv var motiverende. Det var rart at hele familien blev involveret, så vi alle var indstillet på at nå målene. Hver familie har været tilknyttet deres egen faste sundhedsplejerske under Livsstilsbesøgene. Familien har under Livsstilsbesøgene med arbejdsredskabet haft mulighed for, sammen med sundhedsplejersken, at rapportere deres opfattelse af deres livsstil, deres motivation til at ændre livsstil, deres overvejelser omkring aktuelle livsstilsproblematikker, plan for livsstilsændringer, samt efterfølgende vurdering af Livsstilsbesøgenes effekt. Arbejdsredskabet medvirkede til dokumentation af interventionens effekt. Afrapporteringen har desværre været sparsom og mange af punkterne i dialogværktøjet er blevet sprunget over, hvilket besværliggør dokumentationen af effekten af livsstilsbesøgene. De følgende diagrammer giver en oversigt over familiernes egen opfattelse af deres barns Livsstil. Hvad er den primære årsag til barnets overvægt ifølge forældrene? 24

25 Diagram 11: Primær årsag til overvægt hos barnet Familiens motivation for livsstilsforandringer Diagram 12: Familiens motivationsfaktor Familiens oplevede udbytte af Livsstilsbesøgene 25

26 Diagram 13: Udbytte af livsstilsbesøgene 14 ud af 15 familier har under forløbet oplevet middel til store forandringer hos barnet i forhold til mad- og drikkevaner, ligeledes har de fleste oplevet middel til store forandringer i barnets bevægelsesmønster. Ifølge spørgeskemaundersøgelserne har sundhedsplejerskerne generelt oplevet et stort engagement blandt familierne. Dette understreger at de familier, som har valgt at deltage i Livsstilsbesøgene har været motiverede for at ændre deres livsstil, hvilket er en vigtig faktor i fastholdelsen af familierne igennem hele livsstilsinterventionen samt tiden efter. Et andet aspekt som medvirkede til fastholdelsen af familierne i deres arbejde med at ændre livsstil og vaner var, at interventionen bestod af mere end et livsstilsbesøg. Interview med familierne viste, at de oplevede en større forpligtelse til at nå deres mål, fordi de vidste at der blev fulgt op på dem. Flere besøg betød også at der var mulighed for at evaluere på målene sammen med en professionel, hvor der var mulighed for at reflektere over og eventuelt revurdere målene. Følgende udtalelser stammer fra to forskellige interviews med familier. Det var en støtte og en bekræftelse, at man havde gjort det rigtige. Det føltes motiverende. Det var lidt for tæt på med de to måneder imellem. Det havde været jul og vi havde ikke haft så meget overskud til at få kørt alle ting ind Det var fint at snakke med sund- 26