DJØF. Karriereguide 2010/11. Vejen til drømmejobbet

Transkript

1 DJØF Karriereguide 2010/11 Vejen til drømmejobbet

2

3 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Vejen til drømmejobbet er blevet længere Op ad bakke. Det er vilkårene, når du søger job som nyuddannet i krisetider, hvor der er smalhals i både den offentlige og private sektor. Men bakken er ikke uoverstigelig. Jobsøgningen stiller krav om vilje, gå-på-mod og ikke mindst en vedholdende tro på, at selvfølgelig er der også et job til dig. Virkeligheden lige nu er, at på den ene side er ledigheden blandt nyuddannede djøfere steget markant det seneste år. Og den vil formentlig fortsætte med at stige et stykke ind i På den anden side ved vi, at arbejdsmarkedet i løbet af få år kommer til at mangle rigtig mange veluddannede unge medarbejdere. I denne karriereguide finder du et væld af gode råd og redskaber, der kan hjælpe dig på vej i din jobsøgning. Du kan også deltage i DJØFs mange forskellige kurser og tilbud, der kan hjælpe dig med at blive afklaret på dig selv og din fremtidige karrierevej. Har du brug for individuel sparring, er DJØFs konsulenter klar til at tale med dig. DJØF arbejder også målrettet på at påvirke Folketinget til at tage problemet med dimittendledigheden langt mere alvorligt. DJØF har udarbejdet et helt katalog med konkrete forslag til jobskabende initiativer for ledige akademikere. Fx trainee-ordninger rettet mod små og mellemstore virksomheder. En springbrætordning, der indeholder on-the-job-training gennem offentlige løntilskudsjob i statslige institutioner, der samarbejder med erhvervslivet. Og en styrkelse af videnpilot- og erhvervs ph.d. - ordningerne, der overfører ny viden til danske virksomheder. 3 I DJØF arbejder vi også for at hæve kvaliteten af uddannelserne, så de studerende bliver bedre rustede til at møde arbejdslivets udfordringer og tilføre virksomhederne ny og nødvendig viden. Universiteterne og handelshøjskolerne skal have flere midler, så de kan tilbyde flere undervisningstimer, mindre holdstørrelser, forskningsbaseret undervisning og bedre vejledning. Hvis du ikke allerede er medlem af DJØF, vil jeg stærkt opfordre dig til at blive det. I DJØF får du adgang til mange tilbud, professionel rådgivning og sparring og du bliver en del af Danmarks stærkeste netværk. Alt sammen noget du kan drage nytte af i din fremtidige karriere. Held og lykke med jobsøgningen. Finn Borch Andersen Formand for DJØF

4 Elsker du udfordringer? Læs HD på CBS Copenhagen Business School er landets største udbyder af HD-studier. HD er en udfordrende og forskningsbaseret efteruddannelse med fokus på morgendagens kompetencebehov. Desuden giver den mulighed for at læse videre på CBS masteruddannelser. Næste studiestart september Få mere information på åbent hus onsdag 28. april kl.17

5 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Bliv medlem af I denne karriereguide finder du en masse gode råd fra DJØF. Er du medlem af DJØF, kan du naturligvis altid kontakte os for at få yderligere råd og sparring om dine konkrete karriereplaner eller mere faglige og juridiske spørgsmål om alt fra barselsbestemmelser over kontraktrådgivning og løn til ferielovgivning. Som medlem af DJØF bliver du en del af Danmarks stærkeste netværk. DJØF samler over centralt placerede medlemmer, som studerer eller arbejder inden for områder som økonomi, jura, forvaltning, planlægning, udvikling, strategi, ledelse, kommunikation, markedsføring, salg, undervisning og forskning på højt niveau i enten den offentlige eller private sektor. DJØF har kun et formål, og det er at fremme medlemmernes dine muligheder og vilkår i studielivet og på arbejdsmarkedet. Det gør vi ved at yde Danmarks bedste faglige service, når du har brug for hjælp eller et godt råd om job og karriere. Vi arbejder målrettet på at styrke netværkene mellem medlemmerne, så du får bedre muligheder for at spare med ligesindede, udveksle erfaringer og udvikle dig fagligt. Og samtidig bruger vi vores indflydelse til at påvirke love og regler, der sætter rammerne for arbejds- og studielivet - til gavn for medlemmerne. Du kan også blive medlem Er du i gang med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk uddannelse, kan du blive medlem af DJØF. Men flere og flere vælger at kombinere de forskellige hovedområder. Humaniora med samfundsvidenskab. Teknik med administration. Naturvidenskab med kommunikation. Osv. Og mange akademikere får job som generalister, hvor ordlyden af eksamensbeviset ikke er det afgørende. Så det kan måske være svært at afgøre, hvor man hører til. Som akademiker kan du i hovedreglen frit vælge, hvilken fagforening du ønsker at være medlem af. Hvis du arbejder eller planlægger at arbejde inden for djøf-området, er DJØF det rigtige valg. Her kan vi nemlig bedst hjælpe dig med at få de optimale muligheder for karriereog kompetenceudvikling og få de bedste løn- og arbejdsvilkår. DJØF optager alle studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser fra studiestart. Og studerende fra andre hovedområder fra bachelortidspunktet. Som studerende betaler du kun 117 kroner i kvartalet i kontingent til DFØF det første år og herefter 152 kroner i kvartalet. Du får adgang til DJØFs mange ydelser på lige fod med alle øvrige medlemmer og en af markedets bedste studieforsikringer. En forsikring du kan beholde i 3 år efter, du er færdig med studierne. Du får også adgang til et væld af kontante fordele, hvor du får rabatter, når du handler. Hør mere om dine muligheder ved at kontakte os på daglig fra kl eller læs mere på djoef.dk/medlem. Husk også A-kassen Vær opmærksom på, at når du melder dig ind i DJØF, er du ikke automatisk medlem af en arbejdsløshedskasse. Hvis du ikke får job lige efter endt studium, kan du kun få dagpenge, hvis du er medlem af en A-kasse. Du kan melde dig ind i A-kassen, mens du studerer. Det koster ikke noget, og du får mulighed for dagpenge allerede dagen efter endt studietid. DJØF samarbejder med Akademikernes A- kasse, AAK, som er landets største A-kasse for højtuddannede, specialiseret i de udfordringer du møder som nyuddannet akademiker. Læs mere om AAK og dagpengereglerne for nyuddannede på aak.dk 5

6 TEKST INDHOLDSGUIDE Din rute: Dine aktiviteter: START MEDLEM AF DJØF STUDERENDE STUDIEJOB Brutto-CV 6 AFKLARING KANDIDAT JOBSØGNING Ansøgning CV Jobsamtale 1. JOB LØNFOR- HANDLING DE FØRSTE 100 DAGE

7 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Indhold: Side Forord 3 Bliv medlem af DJØF 5 Brug studietiden aktivt 8 Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen 12 Netværk er dit vigtigste researchværktøj 24 Jobsøgende lever også livet 30 Ansøgning og cv 34 Jobsamtale 44 Løn- og ansættelsesvilkår 50 Jobbet er i hus og hvad så? 52 Kend dine mange muligheder 54 Har du netværk nok? Side 24 7 Nyuddannede deler erfaringer med dig Side 48 Hvordan analyserer du stillingsopslaget? Side 38 Ved du, hvad du vil? Side 22 Udgiver: DJØF Redaktion: Thomas Graversen, Else Iversen, Ulla Grymer, Stine Hamburger, Torben Gross Foto: Sif Meincke Design og Tryk: Datagraf Oplag: Annoncer: DG Media Udgivet april 2010

8 BRUG STUDIETIDEN AKTIVT Brug studietiden aktivt Studietid er læretid. Også når det gælder din fremtidige karriere. Mange af de oplevelser, overvejelser og erfaringer du gør dig, mens du læser, er afgørende for, hvordan din karriere som færdiguddannet vil forme sig. Så husk at reflektere over dem undervejs! 8 Studiet Du tænkte sikkert ikke over det dengang. Men da du modtog optagelsesbrevet til dit drømmestudie, var din karriere allerede begyndt. Nu er du flere skridt tættere på at færdiggøre det teoretiske fundament og klar til at kigge fremad mod drømmekarrierens praktiske udfordringer Det er en god ide bevidst at vælge de fag, der interesserer dig. Ikke blot fordi studiet bliver mere spændende for dig, men også fordi det gør din profil som jobsøgende skarpere en potentiel arbejdsgiver kan nemt se, hvad der interesserer dig, og at du er målbevidst. Gennem studiet kan du også øge dit kendskab til forskellige brancher, som du gerne vil arbejde i. Mange universiteters såkaldte videnskabsbutikker tilbyder færdige opgavebeskrivelser, hvor du i samarbejde med en virksomhed kommer på en konkret opgave. Du kan også selv henvende dig til din favoritvirksomhed og spørge, om de har en case, du skal kaste dig over i din næste valgfrie opgave. Skift fritidsjobbet som tjener ud med et nyt og mere fagligt relevant studiejob. Eller søg om at komme i praktik i en spændende virksomhed eller en ambassade, som vil kunne bruge din faglighed i det daglige. At være aktiv i en forening kan også give dig nyttige kompetencer, lærer om ansvar, om at skabe værdi og resultater, men også - og ligeså vigtigt - om at begå fejltagelser. Alt sammen sunde og vigtige arbejdspladskompetencer, som du med sikkerhed får brug for i dit første job og resten af livet. Det er derfor vigtigt at få erfaringer, der kan styrke dig til at binde dine kompetencer fra studiet sammen med virkelighedsnære problemstillinger. Erfaringerne kan også bringe dig videre i dine personlige overvejelser om, hvad du kan og vil, og samtidig vil erfaringerne styrke dit netværk. Hvis du vil se de mange muligheder for at lave frivilligt arbejde, så tjek heltfrivillig.dk, hvor du kan finde de organisationer, der søger frivillige til deres mange projekter. Og alt det andet studiejob, praktik og frivilligt arbejde Som kandidat skal du bruge din faglighed på virkelighedsnære problemstillinger. Disse kompetencer får du ikke nødvendigvis på studiet, og derfor er det en god ide at øve dig gennem praktiske erfaringer samtidig med studiet. DJØFs undersøgelser viser, at kandidater med erfaringer fra et studierelevant studiejob hurtigere kommer i job end kandidater uden. FÅ DIG ET STUDIEJOB DJØF formidler både studiejob og praktikpladser. Se mulighederne på djoef.dk/studiejob

9 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 9 GIV DIN KARRIERE DEN BEDSTE START Som fuldmægtig udvikler vi dit talent ved at sørge for udfordringer og uddannelse det er op til dig at gribe mulighederne. I vores uddannelsescenter gennemgår du et grundigt uddannelsesforløb, som supplerer den teoretiske advokatuddannelse. Undervejs får du kommerciel indsigt, personlig udvikling og international erfaring. INTERESSERET? Klik ind på og søg jobbet straks.

10 BRUG STUDIETIDEN AKTIVT CASE FRA FRIVILLIG TIL FASTANSAT Alder: 28 Uddannelse: Statskundskab i København. Blev færdig i 2009 Job: Fuldmægtig i Undervisningsministeriet 10 Rasmus Christensen var aktiv i Radikal Ungdom under studiet. Han fik ingen løn, men til gengæld en masse ansvar og erfaringer. I løbet af fem år som frivillig nåede han at være lokalformand, formand i aktivitetsudvalget og næstformand for landsforeningen. Jeg ville gerne bruge min uddannelse mere praktisk, og det var der en mulighed for i Radikal Ungdom. Jeg prøvede de værktøjer, jeg lærte på Statskundskab og fik samtidig rig mulighed for at diskutere politik og engagere mig i samfundsforhold. Arbejdstiden i foreningen vekslede mellem ti timer på normale uger til omkring 100 timer om ugen under valgkampe. Det gav mig noget ledelseserfaring og kompetencer udi samarbejde. Jeg skulle også sørge for, at produkter blev leveret til tiden, jeg lærte mødeledelse, og jeg fik formidlingserfaring ved at stå foran forsamlinger og holde oplæg. Rasmus Christensen tror, det er svært at få så meget ansvar og erfaring gennem et mere traditionelt studiejob, der dog har den fordel, at det er betalt. Pak hjernen lidt væk Gennem netværket i Radikal Ungdom fik han selv et betalt studiejob for Det Radikale Venstre på Christiansborg. Efter studiet blev han ansat som fuldmægtig i Undervisningsministeriet, og han mener, at hans kendskab til det politiske system samt anbefalinger fra Radikal Ungdom og Det Radikale Venstre hjalp ham med at få jobbet. Rasmus Christensen understeger, at lysten skal drive det frivillige arbejde. Det nytter ikke noget at kaste sig ud i det, hvis man kun gør det for at pynte på cv et. Følg dit hjerte og pak hjernen lidt væk. Det er vigtigt, at du gør noget, du har lyst til, så det bliver en succes for dig. Hvis du derimod er for kalkulerende, så ender det med, at du kløjs i det, og så er det bare spild af tid.

11 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 DET SIGER VIRKSOMHEDERNE HVAD BETYDER ERFARINGER FRA STUDIEJOBBET FOR JER? erfaring indenfor feltet. Derudover viser det selvfølgelig noget overskud og seriøsitet, at man har haft arbejde ved siden af studierne. Et studiejob på CV et giver et fingerpeg om, hvad kandidaten har interesseret sig for udover studiet. Det er selvfølgelig selve studiet, der vægter højest, men studiejob, friviligt arbejde og fritidsinteresser er væsentlige parametre, når vi danner os et helhedsbillede af kandidaten. Det kan også være med til at give et praj om en viden, der også er udlevet i praksis. Det betyder naturligvis, at den nyansatte kommer med erfaring fra arbejdsmarkedet og kan gå lidt mere direkte ind i opgaverne. Ofte fører et studiejob hos Rambøll Management Consulting til en fastansættelse efter endt uddannelse. Et studiejob kan have stor betydning for dine kvalifikationer som nyuddannet. Et udfordrende studiejob styrker ofte en ansøgers kvalifikationer og kompetencer og øger sandsynligheden for en grundlæggende forretningsforståelse, som man ikke altid kan læse sig til i bøgerne. Næsten et hvilket som helst studiejob kan være relevant, hvis du har vist dig i stand til at trække læring ud af det. Netop det at pege på, hvad dine studiejobs har givet dig i forhold til et nyt job, du søger, er væsentligt, når man som virksomhed kigger på din ansøgning De viser, at kandidaten har været vant til at indgå på en arbejdsplads, at kandidaten har haft overskud til andet end studierne, og endelig kan de faglige erfaringer, som er erhvervet via studiejob, jo være meget relevante for et konkret job. Hvis der er tale om et relevant studiejob, betyder det, at den pågældende kandidat, udover en teoretisk ballast, har tilegnet sig noget praktisk Erfaringer fra studiejobs vurderer vi positivt, men det er ikke afgørende. Men udover de faglige erfaringer giver et relevant studiejob ofte gode kontakter og bidrager til at afklare, hvad man gerne vil, når man er færdig med uddannelsen. Det tillægger vi en vis betydning. Det er vigtigt, at vi kan se, at ansøgeren har erfaringer med sig fra andre virksomheder. Det faglige indhold i studiejobbet betyder mindre, så længe ansøgeren har lært noget af sit studiejob og måske er blevet mere afklaret med,hvilken retning man ønsker at gå karrieremæssigt. Et studiejob kan spille en stor rolle, hvis det er et kvalificerende studiejob, der har givet relevant erfaring til det job, man søger. Det kan være det, der gør, at ansøgeren skiller sig ud og indkaldes til en jobsamtale. 11

12 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN Tre ting at afklare i karrieren og jobsøgningen 12 Den gode nyhed er, at der kun er tre ting, du skal afklare for at få en karriere, som du kan blive glad for. Til gengæld kræver det en indsats af dig en indsats, som dette afsnit giver inspiration til. DET, DU HAR BRUG FOR DET, DU VIL Påstanden bag denne model er enkel: Du kan trives, når du har et arbejde, hvor det du kan, og det du vil, passer med det, der er brug for på din arbejdsplads. DET, DU KAN TILBYDE Spørgsmålet er så: Ved du, hvad du vil og kan og hvad virksomhederne har brug for? Det en god ide at tage spørgsmålene et ad gangen, når du skal finde svarene. Læs og få inspiration på de næste sider.

13 VI SØGER FULDMÆGTIGE, DER STADIG ER LIDT I TVIVL. Hvis du tror, du har forstået det hele, så har du højst sandsynligt ikke forstået noget. Hvis du forstår, hvad vi mener, så send din ansøgning til hr.jurist.job@bruunhjejle.dk

14 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN Hvad er der brug for? Din kommende arbejdsgiver ansætter dig, fordi han eller hun forventer, at du kan bidrage med det, som de har brug for på din nye arbejdsplads og kun derfor. 14 DET, DU HAR BRUG FOR De vil have løst deres udfordringer I sidste ende handler effektiv jobsøgning om, at du får vist, at du kan tilbyde det, som arbejdsgiveren har brug for der, hvor du søger job. Det er nemlig kun det, de er interesserede i. De er oftest kun indirekte eller slet ikke interesserede i dit speciale, dine karakterer, hvilke specifikke fag du havde under studiet og meget andet, som det ellers kunne være fristende at fortælle om i ansøgninger og til jobsamtaler. Det er dig, de vil have: Dit engagement, din evne til at løse virksomhedens udfordringer, og hvad du i øvrigt bringer med dig i form af viden, netværk, faglige og sociale kompetencer, som kan gøre nytte fremover i dit nye job. Så find ud af, hvad de har brug for Jo mere præcist du ved, hvilke udfordringer der er der, hvor du søger job, jo bedre kan du fremstille dig selv som løsningen. Undgå at spilde tid på at sende ansøgninger, hvor du blot fortæller om dig selv og dit studie m.v. og ikke forholder dig specifikt og målrettet til dem, du søger job hos. En meget stor andel af ansøgninger bliver sorteret fra, fordi de ikke er målrettede, og det har intet med dine evner at gøre, men er et spørgsmål om at have lavet sin research ordentligt. (Se mere om dette side 24 i afsnittet; Netværk er dit vigtigste researchværktøj ).

15 PROFILJOB.DK RELEVANTE PROFILER TIL RELEVANTE JOB DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Profiljob-netværket er et unikt samarbejde mellem 14 danske organisationer, og den vigtigste jobdatabase for specialister. Søg i jobannoncer fra 16 jobbaser ét sted. Har du fået gang i karrieren? Hold fast i ambitionerne Få dig en jobagent på profiljob.dk 15 DJØF Jobunivers.dK Bibliotekarjob.dk Hkstatjob.dk finansjob.dk revijob.dk gymnasieskolejob.dk kommunaljob.dk magisterjob.dk PROFILJOB.DK danskekommunerjob.kl.dk socialraadgiverjob.dk jordogvidenjob.dk it-jobdatabasen.dk konstruktørjob.dk kf.dk/job forsikringsjob.dk journalistjob.dk profiljob.dk tandlaegejob.dk

16 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN Hvad kan du? Kan du fortælle om, hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsgiver? Din kommende arbejdsgiver vil normalt bede dig fortælle om, hvad du kan bidrage med i dit nye arbejde. 16 Gennem din erhvervserfaring, dit studie og dit fritidsliv har du haft et utal af kompetencer i spil. Nu er udfordringen at få sat ord på, hvilke evner, talenter, færdigheder og kundskaber du rummer. Kunsten at fortælle, hvad du kan Evnen til at fortælle om, hvad vi kan, falder typisk i tre trin: Først fortæller vi om, hvad vi kan ved at referere til, hvad vi tidligere har gjort. Dernæst begynder vi at se mønstre og genkende vore mere generelle kompetencer. Og endelig er vi blevet så fortrolige med, hvad vi kan, at vi fremadrettet beskriver, hvad vi kan udrette og bidrage til der, hvor vi søger job. 1. Hvad har du tidligere udrettet? Gennemgå dine jobs og studieaktiviteter kronologisk og noter dig de opgaver, som viser, hvad du kan og interesserer dig for. Lav en kort beskrivelse af hver opgave og hvordan du bidrog til, at opgaven blev løst. Tag eventuelt udgangspunkt i dit brutto-cv (se side 34). FØR DU BLIVER KANDIDAT Som medlem af DJØF Studerende kan du deltage i DJØFs kurser, hvor du kan tilegne dig værktøjer, du ikke får på studiet. Sæt fokus på nogle personlige kompetencer, eller bliv bedre til bestemte programmer på pc en. Læs mere på djoef.dk/studiekurser Du kan også få karrieresparring af DJØFs karrierekonsulenter. Og husk, at du kan fortsætte din DJØF Studerende Forsikring på uændrede vilkår til 3 år efter, du dimitterer. 2. Hvilke kompetencer har du? Næste trin er at sætte ord på dine kompetencer. Det kan være en hjælp at dele op i faglige, metodiske og personlige kompetencer og ved hver FAGLIGE KOMPETENCER METODISKE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER Økonomistyring Regnskab Forvaltningsret Organisationsteori IT Osv Formidling Analyse Projektledelse Sprog Idégenerering Osv Udadvendt Indadvendt Selvstændig Engageret Lydhør Osv

17 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Beskriv, hvad du fremadrettet kan bidrage med i dit kommende job. DET, DU KAN TILBYDE opgave, som du har løst, se på, hvilke kompetencer du har haft i spil. I skemaet herunder ser du eksempler på kompetencer. Det kan være en god ide at spørge studiekammerater eller kæresten om, hvad de anser som dine kernekompetencer, og de kan også hjælpe KOMPETENTE TIPS Bliv klogere på dine kompetencer ved at lave en liste over, hvilke opgaver du har haft, og derefter se på: hvilke kompetencer du brugte for at løse opgaven, hvilke nye kompetencer du tilegnede dig ved at løse den. Spørg folk, der kender dig godt, hvad de ser som dine kompetencer. Tit er man så vant til sin egen måde at handle og være på, at man ikke kan få øje på det virkelig karakteristiske. Du kan fx spørge: hvad synes du, jeg er særlig god til? hvad er mine tre vigtigste personlige kompetencer og hvordan kommer de til udtryk? hvad er mine tre vigtigste faglige kompetencer og hvordan kommer de til udtryk? dig med at se, hvilke kompetencer du har benyttet i tidligere opgaver. 3. Hvad kan du tilbyde? Når du har afklaret dine kompetencer, skal du holde dem op imod, hvad virksomheden, du sørger job i, har brug for. Det kræver research fra din side, så du kan beskrive, hvad du fremadrettet kan bidrage med i dit kommende job. Det bliver rigtig interessant for arbejdsgiveren at høre, hvad du kan, når du forholder dig konkret til at imødekomme deres behov. Når du præsenterer dine kompetencer for din kommende arbejdsgiver, så lad eksemplerne beskrive, hvordan du kan gøre en forskel i dit nye arbejde. Eksempelvis har du måske deltaget i planlægning og afholdelse af karrieremesser, hvor du har haft kompetencer som regnskab, projektledelse og selvstændighed i spil. Det kan du referere til, når du tilbyder at løse bestemte opgaver for dem. AFKLAR DINE KOMPETENCER På DJØFs hjemmeside, kan du finde hjælp til at afklare dine kompetencer. Se djoef.dk/karriere 17

18 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN EGNE NOTATER Hvad kan jeg? DET, DU KAN TILBYDE 18 Hvilken feedback har jeg fået fra folk, jeg har samarbejdet med projekt/studieopgaver/studiejob?

19 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Hvad vil du? DET, DU VIL Hvad skal dit næste job indeholde for, at du trives? Hvilke opgaver giver dig energi? Hvilke kolleger, hvilken type leder, hvilken faglighed og hvilken rolle skal du spille for at være glad i karrieren? De foregående to afsnit har argumenteret for afklaring af, hvad der er brug for der, hvor du søger job, og afklaring af, hvad du kan tilbyde som jobsøgende. Det er to meget vigtige brikker i dit afklaringsarbejde, men vigtigst af alt er at vide, hvad du vil, hvad der er vigtigt for dig, og hvilke værdier du har. Træk på dine erfaringer Reflekter over det helt basale spørgsmål: Hvordan er opgaverne, kollegerne, projektgruppen, det faglige indhold, rammerne for arbejdet og jeg selv, når jeg stortrives? Ved at se på dine erfaringer, kan du pejle dig ind på, hvad der er det rette indhold i dit arbejde. Tænk tilbage på studie- og arbejdssituationer, hvor du har haft det rigtig godt, hvor arbejdet har givet dig energi, og hvad du ellers kan mærke er godt for dig. Gå så på opdagelse efter mønstre: Hvad er dine særlige præferencer i forhold til eksempelvis opgaveløsning? Hvad er det ved opgaverne, som gør, at det er særligt tilfredsstillende for dig? At de er fagligt udfordrende? Eller at de gør en tydelig forskel for andre mennesker eller noget helt andet? Fortsæt med at være undersøgende om dine præferencer i forhold til kollegaer/medstuderende, ledelse, organisation og ikke mindst din egen rolle. Værdien af denne øvelse er svær at overvurdere. Det giver dig en god ide om, hvad du skal lede efter i dit næste job nemlig at få så meget af det som, du ved, virker for dig. Afklaret = attraktiv Arbejdsgivere kan godt lide, at du er afklaret. De vælger oftest den, der ved, hvad hun vil frem for den, der bare gerne vil have et arbejde. Det er derfor ikke kun for din trivsels skyld, at det er værd at afklare dine værdier det er også for at øge din værdi på arbejdsmarkedet. FIND INSPIRATIONEN Bagest i denne bog finder du en række virksomhedsprofiler, hvor du kan finde inspiration til at beskrive arbejdsopgaver, jobtype eller måske din kommende arbejdsplads. Du kan også lade dig inspirere af jobannoncer, der indeholder arbejdsopgaver, som du kan se dig selv løse. Eller gennem mediernes beskrivelse af brancher og virksomheder. Prøv også at vende den om: Forestil dig, hvad du absolut ikke har lyst til at arbejde med, så du på den måde indsnævrer dit søgefelt. Gør din drøm så konkret som muligt. Jo flere konkrete elementer du kan beskrive, jo mere præcis bliver du i jagten på dit drømmejob. 19

20 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN EGNE NOTATER Hvad vil jeg? Sæt ord og billede på det, du drømmer om. DET, DU VIL 20

21 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 Solutions Ready Solutions for the climate today through products, knowledge and dialogue. 21

22 TRE TING AT AFKLARE I KARRIEREN OG JOBSØGNINGEN CASE DRØMMEJOBBET VAR IKKE DRØMMEN 22 Alder: 26 Uddanelse: Cand.merc. i business administration and logistics fra Handelshøjskolen i Aarhus. Blev færdig i 2009 Job: Managementkonsulent hos CORE Strategy. Tommy Høy gik direkte fra studiet og ud i drømmejobbet. Efter tre måneder forlod han det. Cand.merc. Tommy Høy arbejder som managementkonsulent hos firmaet CORE Strategy i København. Inden han havnede der, arbejdede han tre måneder for et stort internationalt firma. Jeg arbejdede i rigtig mange timer, og jeg fandt ud af, at det ikke var en måde, jeg havde lyst til at leve mit liv på. Alt det, jeg havde lyst til ved siden af, var der ikke tid til. Tommy Høy mødte typisk klokken otte om morgenen og var hjemme igen mellem ni om aftenen og midnat. Han var også ofte på hotel og var væk hele ugen. Det var det mest prestigefyldte job, man overhovedet kunne komme i nærheden af. Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik det jeg var så glad for det. Det er de færreste, der hopper fra så tidligt og siger, at det ikke er godt nok til dem. Under studiet havde han et internship i firmaet, hvilket førte til det faste job. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, men da jeg stod i det, var det pludseligt ikke det rigtige for mig. Samme arbejdsopgaver I CORE Strategy, som tilbød ham job, mens han stadig arbejdede i det andet firma, fik han stort set samme jobindhold og mindre arbejdstid. Det var helt perfekt. Jeg ville gerne skifte til noget, der var mere medgørligt, men jeg havde samtidig ikke lyst til at gå på kompromis med mine ambitioner, og det har jeg heller ikke gjort her. Jeg kan godt få de udfordringer, jeg skal bruge, på 45 til 50 timer om ugen. Det behøver jeg ikke at bruge 70 timer på. Efter jobskiftet mener Tommy Høy, at han skulle have overvejet og undersøgt betingelserne for sit første job en ekstra gang, inden han sagde ja til det. Tænk dig meget grundigt om og prøv at sætte dig ind i, hvordan du gerne vil have dit liv til at se ud, når du kommer ud i arbejde, er hans råd til andre.

23 DJØF KARRIEREGUIDE 2010/11 DET SIGER VIRKSOMHEDERNE HVAD LÆGGER I VÆGT PÅ, NÅR I ANSÆTTER? Vi laver langsigtede ansættelser, så vi lægger vægt på, at der er et udviklingspotentiale i kandidaten. I nogle stillinger betyder personligheden mere end uddannelse og erhvervserfaringer, men der vil ofte være nogle minimumkrav, som skal være opfyldt. Et højt fagligt niveau er hos os en forudsætning for at blive kaldt til samtale, men derudover er det jo en samlet vurdering. Troværdighed, engagement og selvstændighed er personlige egenskaber, som vi sætter højt. Vores særlige rolle som advokat for staten gør også, at vi anser empati for en særskilt kvalifikation. At kandidaten passer til netop vores kultur og arbejdsorganisering, og at vedkommende er kompetent til og har mod på jobbet som konsulent ud over, naturligvis, de faglige kompetencer, der efterspørges i jobbet, og som selvsagt skal være meget skarpe. Det er vigtigt, at både kandidaten og vi får et grundigt indtryk af hinanden. Vi vil gerne vide en masse om kandidaten, mens vi samtidig gerne vil give et samlet billede af jobbet, vores virksomhed og den dagligdag, kandidaten vil møde hos os. Det er også vigtigt at afstemme vores forventninger. Vi fokuserer på kvalifikationer, hvad kandidaten forventer af jobbet, de fremtidige kolleger samt DONG Energy s kultur og værdier. Vi ønsker ikke, at kandidaten skal ende i et job, der ikke lever op til forventningerne. En kombination af et stærkt teoretisk afsæt, erfaringer fra studiejob, frivilligt arbejde, studieophold i udlandet, men først og fremmest leder vi efter talent. Det er altid en helhedsvurdering af disse faktorer, der afgør, hvem vi ansætter. Det afhænger meget af det konkrete job. Generelt lægger vi vægt på høj faglighed. Det betyder, at vi blandt andet ser på karakterer, når vi vurderer en ansøgning fra en nyuddannet. Herudover vurderes kvalifikationer som f.eks. evnen til at opnå resultater, kommunikere og samarbejde. 23 Udover at de basale kriterier for stillingen er opfyldt det vil sige, at jobbeskrivelse og kompetence matcher så lægger vi vægt på den gode kemi. Vil denne person mon trives på arbejdspladsen, og kan vi holde på vedkommende? Vi lægger vægt på at finde det rigtige match mellem stillingen, kandidaten og virksomheden.

24 NETVÆRK ER DIT VIGTIGSTE RESEARCHVÆRKTØJ Netværk Hvordan netværker du? At netværke handler om at skabe og vedligeer dit vigtigste research værktøj 24 Den hurtigste og mest aktuelle kilde til viden om fx en virksomhed, du søger ind i, er andre mennesker, som kender den måske ligefrem er eller har været ansat der. Når du læser jobopslag eller forbereder din uopfordrede kontakt til en virksomhed, har din research stor indflydelse på det, der bliver dit slutprodukt. Og jo mere præcis og aktuel du er, jo hurtigere komme du på bølgelængde med virksomheden. Som nyuddannet vil du måske tænke, at du kender ingen, der kan hjælpe dig med information om det job, du gerne vil have. Det er måske rigtigt. Men det kan være, at dit netværks netværk gør, og så må du bruge dem. Det kan du lære. Først og fremmest skal du bryde isen i dig selv. Du skal overvinde din generthed eller dit ubehag ved at spørge. Virtuelt eller i kød og blod? Arbejdet er det samme for dig. Du skal selv holde dig opdateret med, hvor dine bekendte er og dine bekendte med, hvor du er, og hvad du laver. Hvor er dit netværk? Dit netværk er kort og godt mængden af de mennesker, du kender eller har mulighed for at komme i kontakt med. Det omfatter din direkte bekendtskabskreds: Studiekammerater, sportskammerater, familie og bekendte og ikke mindst dit netværks netværk. Er der ingen i dit netværk, der har den information, du søger, så må du spørge, hvem i dit netværk der kender én, der har den viden, du gerne vil i nærheden af. Det er ikke for ingenting, at man taler om at kende nogen, der kender nogen. Dine kontakter findes også i virtuelle fora. Der findes hjemmesider som fx LinkedIn og Plaxo, som specifikt bruges til at holde sig i kontakt med professionelle bekendtskaber og udveksle viden om jobåbninger. Det samme kan gælde fx Facebook, hvis du gør den til det. GODE TIPS OM NETVÆRK Lav en oversigt over alle dine kontakter. Tænk over, hvem du kan spørge til råds om hvad (jobsøgning, brancheinformation, deres kontakter). Respekter andres grænser, og at de måske siger nej. Fortæl, hvorfor du kontakter dem, og hvor du har kontakten fra. Vær oprigtigt lyttende og spørgende. Tilbyd selv informationer og hjælp der, hvor du kan hjælpe. Vedligehold og udbyg dit netværk løbende, både virtuelt og fysisk gode kontakter er uvurderlige.