Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside. Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: 52767. Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: 52278. Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: 51844"

Transkript

1 Forside Navn: Jonas Gjerrow Knudsen, Studienr: Navn: Christian Emil Videmark, Studienr: Navn: Simon Rolighed Lykner, Studienr: Navn: Emil Almgaard Thyregod, Studienr: Anslag: Gruppenr: 22 Husnummer: 19.2 Vejleder: Rasmus Hougaard Nielsen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation for projektet Problemfelt Problemformulering Uddybning af underspørgsmål Afgrænsning Begrebsafklaring 8 2. Metode Projektdesign Tværfaglighed Videnskabsteori Kritisk Realisme Hermeneutik Kvantitativ metode Statistikker Kvalitativ metode Regnskabsanalyse Casestudier Dokumentstudier Valg af empiri Valg af teori Sammenspil mellem metode, teori og empiri Kritik af empiri Teori Joseph Nunes Michael Porter Brancheanalyse Thorstein Veblen Sociale købemotiver 27 4 B&O s økonomiske situation før krisen og i dag B&O s historiske udvikling Stiftelsen af B&O og etableringen på det danske marked Internationale gennembrud, øget fokus på moderne design og nye produkter Global udfordring største underskud til dato Omstrukturering af B&O s organisation Økonomisk nedgang B&O I dag anno Porters Five Forces/Branche analyse Kunder Leverandører Nye udbydere Substituerende varer Intern rivalisering Opsamling på branche analyse B2C og B2B Regnskabsanalyse af B&O før og under krisen. 42 Rentabilitetsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad 44 2

3 4.3.4 Egenkapitalens forrentning Aktivernes omsætningshastighed Gældsrenten Overskudsgrad for Löewe Likviditet Soliditet Opsummering af B&O s rentabilitet Delkonklusion Historien bag finanskrisen Finanskrisens påvirkning på det danske marked Sociale klasser Opdeling af forbrugere i sociale klasser Hvem af de sociale klasser køber B&O? Opsamling på hvem af de sociale klasser der køber B&O Sociale købemotiver Finanskrisens påvirkning af B&O s forbrugere Delkonklusion Faktorer der har påvirket B&O Andre mulige faktorer der har påvirket B&O s seneste udvikling Konkurrenternes rolle for B&O s økonomiske situation Teknologiens levetid Substituerende produkter Teknologiske fremskridt Hvilken indflydelse har de andre faktorer haft for B&O Indflydelse på B&O s økonomiske udvikling? Konkurrenternes og teknologiens rolle i forhold til finanskrisen Konkurrencen fra andre luksusprodukter Samlet vurdering Konklusion Perspektivering Litteraturliste 72 3

4 1. Indledning Efter høj økonomisk vækst op igennem 90érne og starten af 00 erne i det meste af verden, indtraf i 2008 finanskrisen i global karakter, som konsekvens af amerikanske bankers vurdering og likviditetsproblemer. Dette medførte, hvad der anses af mange økonomer som den værste finansielle krise siden den store depression i 1930 ere, som resulterede i store nedgange på aktiemarkederne, samt truslen fra finansielle institutter om et totalt sammenbrud (wikipedia, 2012). Finanskrisen medførte at bankerne generelt blev mere uvillige til at låne penge ud, hvilket skabte konsekvenser for funktionaliteten af erhvervslivet, ligesom ejendomsmarkedet også kom ud i en stor krise (denstoredanske, 2014). Som konsekvens af finanskrisen faldt huspriserne drastisk, både i Danmark og store dele af verden, hvilket betød at privatforbruget blandt de danske husstande faldt. Privatøkonom Las Olsen udtaler herom; Det er helt overvejende faldet i huspriserne, der har trukket forbruget ned, og det fald er især sket på Sjælland. I Region Sjælland har husprisfaldet kostet kroner pr. indbygger, uanset om de har huse eller ej (information, 2014). En forbrugerundersøgelse fra Danmarks Statistik viser yderligere, at i gennemsnit var forbruget i Danmark kr. lavere pr. husstand i 2011 end da forbruget toppede i 2007 før finanskrisen ramte Danmark, som svarer til et fald på 5,7% (børsen, 2014). Faldet i forbruget hos de danske husstande fik danskerne til at skære markant ned på forbruget af luksusprægede produkter(ibid. 2014), hvilket i en vis grad må have påvirket virksomheder som B&O, hvor store dele af deres produktsortiment består af luksuriøse produkter, der bliver udbudt til en højere pris. 1.2 Motivation for projektet Motivationen til at skrive projektet om, i hvor høj grad finanskrisen har påvirket B&O, samt hvilke andre faktorer og forhold der ligger til grunde for deres økonomiske situation, er hvordan en veletableret virksomhed, som B&O, der producerer luksusvarer, klarer sig igennem krisetider. Grunden til vi finder producenter af luksusvarer interessante at undersøge, er at vi har en hypotese om, at luksusvarer er nogle af de varer, som forbrugerne fravælger først ved en reducering af deres rådighedsbeløb. Vi mener at det er vigtigt at sikre afsætningen af luksuriøse danske produkter, da det udgør en stor del af den private sektor. Grunden til vi har valgt B&O som case er fordi, det er en virksomhed man forbinder med eksklusivitet, kvalitet, et stærkt internationalt brand og design af højeste kaliber. Da vi har 4

5 fulgt med i det danske erhvervsliv via. diverse medier, er det kommet os for øje at B&O har præsenteret utilfredsstillende årsregnskaber de seneste år, samt foretaget lukning af et større antal butikker. Vi synes det kunne være interessant at finde ud af om B&O s situation skyldes finanskrisen eller om det er nogle andre faktorer, som har haft indflydelse på virksomheden. Vores personlige motivation for at følge med i udviklingen i det danske erhvervsliv og derved finanskrisen, samt B&O som virksomhed, stammer fra at alle gruppens medlemmer skal fortsætte på HA Erhvervsøkonomi næste semester, så der ligger en naturlig økonomisk og sociologisk interesse hos os alle gruppens medlemmer. At sikre de danske virksomheder og det danske erhvervsliv er også i højere grad blevet en opgave for samfundet(konkurrencestat) og ikke kun en opgave for de enkelte virksomheder, derfor finder vi det interessant at undersøge B&O. Dette er et emne som er relevant, da producenter af luksusvarer udgør en større del af det danske erhvervsliv og er med til at skabe arbejdspladser og vækst på det danske arbejdsmarked. 1.3 Problemfelt B&O oplevede stor succes og stigning i deres omsætning og salg før finanskrisen ramte Danmark i B&O havde i 2006/07 en omsætning på 4,8 mia. kr. og herunder et resultat før skat på 524 mio. Kr. (B&O Årsrapport 2006/07 s. 15). Deres ambition ud fra regnskabsåret 06/07 var at sikre en solid og lønsom vækst frem mod år 2010, hvor deres mål var at nå en omsætning på 6 mia. kr. (Ibid. 2006/07 S. 5). Denne vision om fortsat vækst og succes i B&O fik finanskrisen muligvis sat en stopper for. I 2008/09 er B&O s nettoomsætning faldet til 2,8 mia. kr. og resultat før skat er blevet negativt med 523 mio. kr. (B&O Årsrapport 2008/09 s. 15). B&O har i en vis grad oplevet, at finanskrisen har påvirket dem, og det har betydet at de har været nødsaget til at lave en række tiltag for at stabilisere deres omsætning. B&O lancerede i 2012 en ny produktkategori ved navn B&O Play, som er en billigere række produkter end dem man ser i deres nuværende produktsortiment (B&O Årsrapport 2011/12 s.4). Formålet med den nye produktserie var at nå ud til et nyt kundesegment, så de forbrugere, der ikke har mange penge til rådighed, stadig kunne købe deres produkter. B&O Play vil give B&O en større kundegruppe, dog vil der også være trusler ved denne lancering, da det kan vise sig at skade B&O s brand og ændre på opfattelsen af, hvad de i realiteten står for, som er at udbyde luksusvarer af høj kvalitet. 5

6 I starten af 2013 besluttede B&O at lukke 125 af deres butikker indenfor tidsintervallet måneder, hovedsagligt i Europa, da man vurderet at det ikke var rentabelt at opretholde dem. Samtidig med lukningen af de 125 butikker har B&O i sinde at åbne nye butikker på de markeder, hvor omsætningen stadig er stigende, specielt i Asien. Der vil dog stadig blive lukket flere butikker end der bliver åbnet nye, hvilket kan påvirke B&O s regnskab negativt (børsen, 2013). I B&O s seneste årsregnskab fra 2013/14 er der stadig røde tal på bundlinjen. Resultat før skat var negativt med 23 mio. kr., hvilket viser at B&O stadig ikke har formået at skabe et overskud. (B&O Årsrapport 2013/14 s. 7) Nettoomsætningen er dog steget med 60 mio. kr. i forhold til året før og resultatet før skat er ligeledes steget fra -212 mio. kr. til -23 mio. kr., så måske ser vi nu B&O gå imod lysere tider (B&O Årsrapport 2012/13 s. 8). Det kan aflæses i B&O s årsregnskaber, at deres omsætning, resultat og salg falder umiddelbart efter finanskrisens indtrængen på det danske marked, men er det en direkte effekt fra finanskrisen, en større konkurrence eller B&O s egne strategier og ambitioner, der har påvirket deres økonomiske nedgang? Herfra udspringer spørgsmålene om, i hvor høj grad finanskrisen har haft en direkte indflydelse på B&O s forbrugere og om de har oplevet større konsekvenser end deres direkte konkurrenter? Vores projekt har til formål at undersøge disse faktorer og herudfra forsøge at konkludere finanskrisens indflydelse på B&O s økonomiske situation. 1.4 Problemformulering I hvor høj grad har finanskrisen haft indflydelse på Bang & Olufsen og hvilke andre faktorer kan have påvirket deres situation? Underspørgsmål - Hvad kendetegner Bang & Olufsen som virksomhed og hvilken udvikling har den været igennem? - Hvordan har finanskrisen haft indflydelse Bang & Olufsens forbrugere? - Er der andre bagved liggende faktorer der har ført til Bang & Olufsens nuværende situation? 6

7 1.5 Uddybning af underspørgsmål Forskningsspørgsmål 1: Hvad kendetegner Bang & Olufsen som virksomhed og hvilken udvikling har den været igennem? For at kunne belyse vores problemformulering, er vi nødt til at opnå en bredere forståelse af, hvad B&O er for en virksomhed og hvilken udvikling den har været igennem, set ud fra et historisk perspektiv. Vores behandling af dette forskningsspørgsmål vil være at konstruere en redegørelse om, hvilken udvikling B&O har været igennem. Har de førhen været igennem lignende kriser? Herefter vil vi arbejde analyserende med, hvad der kendetegner B&O og opnå en forståelse for, hvordan deres økonomiske situation har set ud under finanskrisen. Ydermere vil vi vurdere deres udvikling sammenlignet med deres nærmeste konkurrent som vi mener er Löewe. Forskningsspørgsmål 2: Hvordan har finanskrisen haft indflydelse Bang & Olufsens forbrugere? Dette arbejdsspørgsmål er vigtigt at have med, når man skal besvare spørgsmålet: I hvor høj grad har finanskrisen haft indflydelse på Bang & Olufsen og hvilke andre faktorer kan have påvirket deres situation? B&O er en virksomhed, som producerer elektronikvare, med henblik på at sælge disse vare til private forbrugere og andre virksomheder. Det er derfor salget af B&O s varer, som er den primære indtægtskilde for virksomheden og eftersom salget er styret af forbrugeren, er det et vigtigt element at inddrage for bedre at kunne danne et billede af, hvilket situation B&O står i efter finanskrisens indtruffen. Det vil vi gøre ved at redegøre for finanskrisen og herunder analysere på de effekter den har skabt for B&O s forbrugere. Forskningsspørgsmål 3: Er der andre bagved liggende faktorer end finanskrisen der har ført til Bang & Olufsens nuværende situation? Ved det tredje forskningsspørgsmål vil vi arbejde diskuterende ud fra vores delkonklusioner i analysen. Vi vil belyse om finanskrisen alene er skyld i B&O s nuværende økonomiske situation, eller om der er andre faktorer der kan have haft indflydelse. Vi vil foretage en vurdering, om truslen fra konkurrenter, substituerende produkter og de teknologiske 7

8 fremskrift. Herudfra vil vi opbygge en diskussion om, i hvor høj grad B&O er blevet påvirket af de faktorer i forhold til finanskrisen. 1.6 Afgrænsning I gennem projektet har vi været nødsaget til at afgrænse os løbende, for at konkretisere vores projekt i forhold til, hvilken retning vi præcist ville gå med projektet. Den første store afgrænsning vi har foretaget er i forhold til valg af samfundsvidenskabelige fag. Vi har valgt at benytte os af økonomi og sociologi, frem for eksempelvis de politologiske aspekter af problemstillingen. Fokusset vil hovedsageligt ligge på det økonomiske aspekt af problemstillingen, da det er den vinkling vi har valgt at afgrænse os hen imod. Den anden mere konkrete afgræsning vi har foretaget os, er i forhold til vores valg af branche. Her har afgrænsningen ligget i, at vi i første omgang har valgt at fokusere på elektronikbranchen, og derefter har vi yderligere afgrænset os til kun, at fokusere på luksusvarer indenfor elektronik. Vi har valgt at afgrænse os til en konkret dansk virksomhed, frem for at arbejde med en masse forskellige. Det har vi gjort for, at sikre at projektet ikke går i for mange forskellige retninger, og derved ikke bliver konkret og dybdegående nok. Vi har som sagt taget udgangspunkt i B&O som case, hvilket også er med til at afgrænse os til den branche vi arbejder med, da B&O henvender sig til et bestemt kundesegment. Årsagen til vi har afgrænset os primært til B&O er fordi det efter vores overbevisning hjælper os med at besvare vores hypotese omkring salg af luksusvarer i krisetider. Ud fra det har vi vurderet, at afgrænsningen med fokus på B&O var det mest optimale valg for os. 1.7 Begrebsafklaring Nulpunktsomsætning: Nulpunktsomsætningen er en betegnelse for, hvor meget der som minimum skal indtjenes i løbet af året, for at give et resultat på 0. Nulpunktsomsætningen udregnes ved følgende formel: Kapacitetsomkostninger x 100 / Dækningsgrad (smvportalen.dk, 2014). B2B: B2B er en forkortelse af Business to Business, der er en betegnelse for markedet, hvor virksomheder handler med hinanden (smallbusiness, 2014). 8

9 B2C: B2C er en forkortelse af Business to Consumers, der er en betegnelse for markedet, hvor virksomheder handler med den endelige forbruger (Ibid. 2014). BRIKS-landene: BRIKS er en betegnelse for et fælles samarbejde mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika som er 5 lande med stor økonomisk potentiale for vækst (faktalink, 2013). Forsyningskæde: Forsyningskæden er en betegnelse for det system, der bruges til at illustrere processen fra udvinding af råmaterialer til det endelige produkt (e-conomic, 2014). Produktsortiment: Produktsortimentet er sammensætningen af flere produktkategorier hos en virksomhed, som udtrykker det totale antal produkter i sortimentet (ndla, 2014). Stordriftsfordele: Stordriftsfordele er et begreb der dækker over situationen, når de gennemsnitlige omkostninger pr. produceret enhed falder når produktionen øges (banktorvet, 2014). 2. Metode Projektet vil både benytte sig af kvantitative og kvalitative metoder. Som en del af vores kvalitativ metode, vil vi benytte os af en case, nemlig virksomheden B&O. Vi har valgt at benytte os af casen, B&O, eftersom de udbyder luksusprodukter til høje priser og fordi vi har en antagelse om, at de har oplevet store økonomiske konsekvenser af finanskrisens effekter. Denne case vil dermed gøre vores projekt mere konkret og hjælpe os med at belyse vores problemstillinger om finanskrisens indflydelse på virksomheder, der udbyder luksuriøse produkter. I vores kvantitative metoder vil vi benytte os af statistikker og foretage en virksomhedsanalyse, samt en brancheanalyse. Vi vil anvende statistikker fra Danmarks Statistik til at belyse B&O s økonomiske udvikling op igennem finanskrisen, samt hvordan B&O s forbrugere er blevet påvirkede af finanskrisen. I projektet vil vi foretage en virksomhedsanalyse, hvor vi vil undersøge B&O s årsrapporter og derigennem aflæse udviklingen i deres nøgletal og virksomhed. Vi vil hovedsagligt aflæse deres årsregnskaber, hvilket vil hjælpe os med at for en forståelse for udviklingen i deres omsætning og antallet af ansatte. 9

10 2.1 Projektdesign Problemformulering: I hvor høj grad har finanskrisen haft indflydelse på Bang & Olufsen og hvilke andre faktorer kan have påvirket deres situation? Forskningsspørgsmål 1 Hvad kendetegner Bang & Olufsen som virksomhed og hvilken udvikling har den været igennem? Forskningsspørgsmål 2 Hvordan har finanskrisen haft indflydelse Bang & Olufsens forbrugere? Forskningsspørgsmål 3 Er der andre bagved liggende faktorer end finanskrisen der har ført til Bang & Olufsen nuværende situation? Teori/Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Brancheanalyse Virksomhedsanalyse Teori/Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Sociale købemotiver Joseph Nunes Teori/Metode Kvalitativ metode Kvantitativ metode Opsamling på teorier og metode Mål At opnå en forståelse af B&O s udvikling igennem finanskrisen, samt deres nuværende økonomiske situation. Mål At opnå faglig indsigt i, hvilket omfang finanskrisen har påvirkede B&O s forbrugere. Mål At vurdere og diskutere om hvorvidt det er finanskrisen, der alene er skyld i B&O s nuværende situation eller om der er andre faktorer som har påvirket. 10

11 2.2 Tværfaglighed Vi har valgt at udarbejde vores projekt i fagene økonomi og sociologi, og dermed opnå en tværfaglig vinkel på projektet. Størstedelen af projektet vil blive behandlet ud fra en økonomisk vinkel som kommer til udtrykt igennem vores metodiske tilgang, hvor der vil blive konstrueret en virksomhedsanalyse og brancheanalyse. Eftersom vores projekt vil have et udgangspunkt i B&O s økonomiske situation, vil der være et naturligt fokus på de økonomiske faktorer. Det sociologiske aspekt i vores projekt vil hovedsagligt komme til udtryk gennem forbrugernes adfærd på markedet, hvor forbrugernes rolle og adfærd i krisetider vil blive belyst. Til at belyse det sociologiske aspekt i projektet vil vi blandt andet benytte teorier om forbrugeradfærd, som også indeholder elementer af den økonomiske teori, hvilket fremmer tværfagligheden igennem projektet. Projektet anvender også videnskabsteori, hvor vi hovedsagligt vil beskæftige os med den kritiske realisme, der vil hjælpe med at belyse de strukturer, der ligger bag forbrugernes adfærd og handling. Den kritiske realisme vil derfor støtte projektets sociologiske tilgang og skabe en bredere forståelse af forbrugernes adfærd på markedet. 2.3 Videnskabsteori Vores mål er at finde og undersøge de bagvedliggende mekanismer og strukturer, som gjorde at B&O blev påvirket, som de gjorde af finanskrisen, samt hvilke andre faktorer der har haft indflydelse på deres nuværende situation. Vores problemformulering lægger sig derfor hovedsageligt op ad den videnskabsteoretiske retning, kritisk realisme, eftersom vi går ind og prøver at klarlægge de mekanismer og strukturer, som har haft en indvirkning på B&O i perioden efter finanskrisen. For at besvare vores problemformulering mener vi, at vi er nødsaget til at gå ind og ikke blot forklare, hvordan B&O s forbrugere agerer og handler, men også forstå de bagvedliggende overvejelser, som forbrugerne har når de foretager indkøb, derfor arbejder vi også hermeneutisk. 11

12 2.3.1 Kritisk Realisme Videnskabsteorien kritisk realisme opstod i 1970 erne og blev op igennem 1980 erne forfinede af den britiske filosof Roy Bhaskar. Kritisk realisme arbejder ud fra opfattelsen om, at virkeligheden eksisterer uafhængig af vores opfattelse og viden omkring den og tilhører derfor en af de realistiske videnskabsteorier. Kritiske realister mener, modsat positivisme, at den sociale virkelighed er et åbent system, og der derfor ikke forekommer uforanderlige mønstre og man derfor ikke er i stand til at forudse begivenheder. Selvom at kritisk realisme ser visse ligheder imellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben, fastholder de dog at samfundsvidenskaben ikke kan blive den samme værdineutrale videnskab som naturvidenskaben (Hansen, & co, s. 279). I forhold til kritisk realismes ontologiske og epistemologiske standpunkt, opdeler kritisk realisme verden i to forskellige dimensioner, den transitive dimension og den intransitive dimension. Den transitive dimension i kritisk realisme, består af de redskaber og værktøjer vi har til at forstå verdenen, som bygger på den viden vi allerede har. Dette er redskaber og værktøjer som f. eks teorier, data, modeller, begreber, beskrivelser, analyseteknikker og paradigmer. Kritiske realister mener at videnskabs formål er at generere viden om den intransitive dimension. Den intransitive dimension består af det værende, som eksisterer uafhængig af vores viden om den (Ibid. s. 280). Kritiske realister mener at virkeligheden er dyb og opdeler virkeligheden i tre forskellige domæner: det empiriske domæne, det faktiske domæne og det dybe domæne. Det empiriske domæne består af alle vores observationer og erfaringer, mens det faktiske domæne omfatter alle de begivenheder, som finder sted og alle de fænomener, der eksisterer. Det dybe domæne dækker over de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som er den generative kraft for de begivenheder og fænomener, vi kan observere. De strukturer og mekanismer, som det dybe domæne består af, er ikke observerbare igennem vores sanser, men kan kortlægges og beskrives igennem analyser og bearbejdning af faktiske begivenheder og fænomener (Ibid. s. 281). I forhold til kritiske realisters epistemologiske standpunkt, mener de ikke, det er muligt at opnå sikker og definitiv viden, men at den viden som vi har nu, når som helst kan erstattes eller blive udvidet af ny viden, da de strukturer og mekanismer i det dybe domæne er 12

13 komplekse. Det er heller ikke muligt, ifølge kritiske realister, at lave universelle love eller beskrive uforanderlige mønstre om sociale begivenheder og mekanismer, og derved kunne forudsige fremtiden. Grunden til at kritiske realister ikke mener dette er muligt, er fordi at fremtiden blandt andet afhænger af bevidste moralske valg, samt menneskelig kreativitet, som det ikke er muligt at forudsige præcist. Den videnskabelig viden er således et socialt produkt, som individer kan omdanne og genskabe og som er historisk betinget, eftersom at forklaringer og teorier, som anses for at være korrekte, kan blive erstattet af nye forklaringer og teorier, som gør at de forhenværende forklaringer og teorier bliver forkastede (Ibid. s. 284) Hermeneutik Fortolkning er nøgleordet i den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, derfra kommer også ordet hermeneutik, som på græsk betyder fortolkning. Grunden til fortolkning er i fokus inde for hermeneutikken er fordi, at i hermeneutikkens forsøg på at forstå de meninger, der ligger bag f. eks tekster og menneskers ageren, er der behov for et fortolkningsarbejde eftersom den bagvedliggende mening ikke umiddelbart lader sig observere. Ifølge hermeneutikken er det ikke samfundsvidenskabens opgave at finde universelle lovmæssigheder, som inden for naturvidenskaben, da hermeneutikere ikke mener at disse lovmæssigheder findes inden for samfundsvidenskaben. Det gør de ikke ifølge hermeneutikken eftersom at samfundsvidenskaben beskæftiger sig med mennesker, som ikke udelukkende agerer efter regler og lovmæssigheder, men som er i stand til at reflektere og gøre sig erfaringer, som påvirker deres handlen. Den endegyldige og absolutte sandhed findes ikke ifølge hermeneutikken, eftersom at viden er genereret igennem et fortolkningsarbejde og enhver fortolkning er åben over for kritik og modargumenter (Ibid. s. 110). Den hermeneutiske cirkel er et centralt begreb inden for hermeneutikken (metodehermeneutikken), som bruges til at beskrive, hvordan forskeren i sin søgen efter viden, pendler imellem en helhedsforståelse og en delforståelse af en bestemt handling eller tekst. Når forskeren først møder en ny tekst eller skal undersøge en ny bestemt handling eller begivenhed, er det aldrig uden fordomme og en intuitive helhedsforståelse, som påvirker forskerens forståelse af de bestemt dele af den helhed forskeren undersøger. Efter bearbejdningen af et delområde og den sammenhæng, som er imellem de delområder, der bearbejdes, får forskeren en ny helhedsforståelse af det samlet område forskeren beskæftiger 13

14 sig med. Der er således en vekselvirkning på forskeren helhedsforståelse og forskerens delforståelser (Ibid. s. 111). Hvordan anvender vi kritisk realisme Vores mål med opgaven er at komme frem til, hvilke faktorer som har påvirket B&O i perioden efter finanskrisen indtruffen. Vi forsøger således at finde, hvilke mekanismer som udløste finanskrisen og som var de generative kræfter. Igennem anvendelse af de redskaber og værktøjer vi har fra den transitive dimension, vil vi forsøge at opnå viden og en række forståelser om nogle af de strukturer og mekanismer, som gør sig gældende i forhold til vores undersøgelsesfelt. De redskaber og værktøjer som vi anvender fra den transitive dimension er diverse teorier, modeller, data og analyseteknikker. Vi anvender modeller og analyseteknikker, som porters Five Forces og virksomhedsanalyse, teorier, som Thorstein Veblens sociale købemotiver og Joseph Nunes kategorisering af forbrugerne, samt data fra blandt andet B&O s årsrapporter. Disse værktøjer benyttes i forhåbningen om at få en større indsigt i de strukturer og mekanismer fra den intransitive dimension og det dybe domæne, som har haft indflydelse på B&O s nuværende situation. Vi deler det samme epistemologiske standpunkt som kritiske realister, eftersom vi erkender at vi ikke kan komme frem til sikker viden omkring samfundsmæssige begivenheder, dog forsøger vi at opstille så kvalificerede hypoteser som muligt, ved at prøve at få mest mulig indsigt i den intransitive dimension. Den viden vi genererer om de strukturer og mekanismer fra den intransitive dimension, skal danne grundlaget for de hypoteser vi konstruerer. Et eksempel på, hvordan vi anvender denne fremgangsmetode til at konstruere hypoteser om sociale forhold og begivenheder er vores hypotese om, at forbrugere som ønsker at signalere forskellige signaler igennem deres forbrug af luksusvarer, men hvis indkøbsmuligheder bliver indskrænkede som følge af en reducering af deres rådighedsbeløb, først fravælger de varer som er fastlåste i hjemmet(møbler, tv osv.), eftersom de ikke er i stand til at tage dem med sig ud af hjemmet, hvilket indskrænker den gruppe af individer som bliver eksponeret, til forbrugerens signalering. Denne hypotese er dannet i forlængelse af teorier, som er konstrueret på baggrund af en række data, som er genereret igennem forskning og undersøgelser af sociale begivenheder og fænomener. Hypotesen bygger hovedsageligt på Joseph Nunes teori om, hvilke varer, der bliver købt af hvilke forbrugere, samt hvad der er vigtigt for de pågældende forbrugere at signalerer med de varer, som de køber. Denne teori bygger på en længere række 14

15 data genereret igennem forskellige forskningsprojekter og undersøgelser. Teorien fungerer således som et bindeled imellem det empiriske og faktiske domæne, og det dybe domæne, eftersom de data og observationer vi behandler og undersøger, kan vi sætte i forhold til Joseph Nunes teori, i forsøget på at danne nogle hypoteser omkring nogle af de strukturer og mekanismer, som gør sig gældende i det dybe domæne. Hvordan anvender vi hermeneutik Vi arbejder hermeneutisk, eftersom vi fortolker på de data om social adfærd vi behandler i vores projekt. Vores projekt og problemformulering er hermeneutisk på grund af den er konstrueret ud fra fordomme og for forståelser, som vi sætter overfor nye erfaringer. Vi anvender således det hermeneutiske cirkel eftersom vi går ind og sætte fokuserer på enkelte dele af det område vi undersøger, som så påvirker vores helhedsforståelse og omvendt påvirker den helhedsforståelse vi har, de del områder vi undersøger og danner delforståelser om. 2.4 Kvantitativ metode I projektet benytter vi kvantitativ metode gennem inddragelsen af statistikker, der støtter op omkring vores anvendte empiri og data. Vi benytter den kvantitative metode gennem projektet til at aflæse empiriske data i form af statistikker, der vil hjælpe med at belyse og skabe et overblik over danskernes forbrug under finanskrisen. Projektets substans og helhed vil blive bygget op omkring statistikker og empiriske dataudtræk, eftersom de vil skabe belæg for analysens og projektets konklusioner. Det vil derfor være meget vigtigt for os at vores kvantitative data er pålidelige, for at skabe troværdighed igennem projektet. Konkret set vil den kvantitative metode blive anvendt til at belyse, i hvilket omfang finanskrisen har haft indflydelse på B&O s forbrugere. Vores dataudtræk og statistikker vil her skabe belæg for de delkonklusioner vores forskningsspørgsmål leder os frem til. Vores projekt vil tage udgangspunkt i et hypotesegenerende studie eftersom vi arbejder med den for forståelse af at finanskrisen ikke er overstået endnu (business, 2014) Statistikker Danmarks Statistik (DST) har en omfattende database af prisindekser om forbrugere og producenter. Det er dog svært at finde data og statistikker fra DST, der direkte viser udviklingen i forbrugernes adfærd på bestemte markeder under finanskrisen, og derfor vil vi 15

16 benytte andre hovedtal og statistikker som forbrugerprisindeks, til at hjælpe med at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningens forbrug (DST, 2014). Formålet med at benytte DST er, for at understøtte vores delkonklusioner med valide data og statistikker. Vi har valgt at benytte DST igennem vores projekt grundet de er førende på området inden for danske statistikker, samtidig med de er statslig ejet og har dermed adgang til en masse informationer, som kan hjælpe med at forhøje validitet af de data de udarbejder. DST kan også hjælpe os med at belyse B&O s branchetal og deres om udvikling varigere markant fra andre virksomheder i sammen branche (DST, 2014). Udover at benytte DST vil vi også anvende en lang række af B&O s årsrapporter. Vi har adgang til deres seneste 14 årsrapporter, hvilket kan give os et overblik over deres økonomiske situation før og under krisen, samt hjælpe os med at danne en forståelse for, hvilke faktorer, der har påvirket deres udvikling de seneste år. Formålet med at anvende statistikker er at have noget, der kan supplere den kvalitative metode og derved understøtte vores delkonklusioner samt skabe substans gennem projektet. 2.5 Kvalitativ metode Den anden metodetilgang vi vil gøre brug af er kvalitativ metode. Denne metodiske tilgang vil vi anvende i form af dokumentstudier, samt casestudier. Den kvalitative metode skal være den del, som projektet læner sig op ad, dog vil den i høj grad blive suppleret med den kvantitative metode i form af diverse statistikker. En stor del af vores empiriske grundlag er bygget op omkring de dokumenter vi anvender i dokumentstudier, da det næsten er umuligt at forestille sig empiriske undersøgelser, der ikke på nogen måde er bygget op omkring noget kvalitativ data i form af dokumenter (Brinkmann & Tanggard, s. 137) Regnskabsanalyse For at opnå en dybere forståelse af B&O s økonomiske situation, samt udvikling, har vi valgt at udarbejde en dybdegående regnskabsanalyse over B&O s offentliggjorte årsrapporter. Regnskabsanalysen vil tage udgangspunkt i en periode over de seneste 10 år, da vi mener finanskrisens indvirkning på B&O kan aflæses igennem, deres årsrapporter i denne periode. Regnskabsanalysen vil indeholde en rentabilitetsanalyse, hvor B&O s nærmeste konkurrent Löewe også bliver beskrevet, for at aflæse om deres udvikling kan sammenlignes med B&O s, gennem deres overskudsgrad. Formålet ved at udarbejde en regnskabsanalyse, er at opnå en 16

17 dybere forståelse om, hvordan B&O s finansielle udvikling har været, samt hvilken indflydelse finanskrisen har haft på deres økonomiske situation. Regnskabsanalysen vil have fokus på B&O s situation, både før og under krisen, hvor vi vil forsøge at analysere krisens effekter på B&O ud fra et bredere perspektiv. Rentabilitetsanalysen vil indeholde flere udregnede nøgletal for at opnå en dybere forståelse og dermed skabe substans for projektet(elkjær og Hjulsager, s. 247). 2.6 Casestudier Til at kunne besvare vores problemformulering har vi valgt at benytte casestudier. Casestudiet skal anvendes til at supplere med at afdække vores problemformulering, så den kan besvares afgrænset og præcist. Vi prøver undervejs at være opmærksomme på, at når man tager udgangspunkt i en case, kan det have betydning for projektet og for projektets subjektivitet. Det er en diskussion, der vedrører, i hvilket omfang casestudier medbringer subjektivitet. Nogle mener at casestudier i høj grad bringer et subjektivt resultat med sig, mens andre mener at det er et godt forskningsredskab (Brinkmann & Tanggard, s. 479). Med tiden er casestudier og generelt den kvalitative metode i højere grad blevet anerkendt, som forskningsmetode (Ibid. s. 480). I vores konkrete eksempel tager vi udgangspunkt i Bang & Olufsen. Vi vil benytte os af B&O som case på en producent af luksusvarer. Begrebet luksusvarer vil vi også definere, så vi ved, hvad den præcise definition på en luksusvarer vil være i dette projekts tilfælde. Projektet vil hovedsagligt fokusere på B&O s økonomiske situation og udvikling. Ydermere vil der blive indblandet andre virksomheder, der udbyder det samme produkt for at skabe en sammenligning af deres situation. Det vil være ud fra B&O, at vi bygger vores konklusioner og derfor vil der være et naturligt fokus på denne virksomhed. Årsagen til vi har valgt B&O som case er, at vi mener B&O vil være en relevant case til at belyse vores problemstilling, da det er et godt eksempel på en dansk virksomhed, som har oplevet en økonomisk nedgang siden finanskrisens start (DR, 2013). Måden hvorpå vi fandt vores case, var gennem den baggrundsviden vi havde til det emne, som vores projekt er bygget op omkring. Herunder udspringer spørgsmålet om det kun er finanskrisen, der har haft indflydelse på B&O eller om der er andre faktorer, som har påvirket deres økonomiske situation. 17

18 2.7 Dokumentstudier En anden metodetilgang vi vil benytte os af, er dokumentstudier. Årsagen til dette er, at det er vanskeligt at opbygge et projekt uden nogen former for dokumenter, samtidig mener vi, det vil være problematisk at besvare vores problemformulering fyldestgørende, uden at inddrage dokumenter ( Brinkmann & Tangaard, s. 137). Vi vil benytte os af avis artikler og årsregnskaber til at undersøge B&O s situation i forhold til finanskrisen, og generelt årsagerne til at B&O har oplevet en økonomisk nedtur (DR, 2013). Udover årsregnskaber og avisartikler vil vi også benytte os af rapporter og videnskabelige artikler til at undersøge, hvordan sammenhængen er mellem forbrugeradfærden og finanskrisen. En af de metoder vi har benyttet os af, er sneboldmetoden til at genere mere empiri i form af dokumenter. Gennem sneboldmetoden vil vi genere flere relevante dokumenter, som vi benytter til projektet (Brinkmann & Tanggaard, s. 143). 2.8 Valg af empiri Empirisk har vi hovedsagligt valgt at benytte os af dokumenter i form af årsrapporter, artikler, bøger og statistikker. Udvalget af empiri er foretaget ud fra forskellige synspunkter og kriterier. Igennem projektets struktur vil vi konstruere en redegørende del, der vil føre op til det analyserende for bedre at skabe helhed og substans igennem projektet. Den redegørende del vil primært blive understøttet af dokumenter i form af videnskabelige tekster og artikler fra internettet, der vil give os en dybere indsigt i B&O og finanskrisen. Vores analyser gennem projektet vil være bygget op om statistikker, årsrapporter og almindelige rapporter og herunder understøttet af forskellige avis- og videnskabelige artikler, for at belyse analysen ud fra et bredere perspektiv. Ved den første analyse bliver der i høj grad benyttet årsrapporter fra B&O, til at opnå forståelse for deres økonomiske udvikling, samt finanskrisens indflydelse. Forståelsen af B&O s branche vil blive analyseret igennem diverse videnskabelige artikler, der skal danne belæg for den analyserende del. Til den anden analyse vil der blive taget udgangspunkt i forskellige avis- og videnskabelige artikler, samt rapporter og herunder inddraget teoretikere for at understøtte delkonklusionen. Det empiriske materiale, der bliver benyttet i vores diskuterende del af projektet, vil hovedsagligt være statistikker, der skaber belæg for B&O s konkurrenter, substituerende produkter og markedet. Herunder vil der blive taget udgangspunkt i forskellige artikler for at understøtte statistikkerne og få nogle personlige meninger ind over. Diskussionen vil samtidig være bygget op omkring tidligere anvendt empiri, som bliver benyttet i de to foregående 18

19 arbejdsspørgsmål. Ydermere vil der også blive benyttet bøger til udregning af B&O s rentabilitet for at skabe en bredere belysning af deres økonomiske situation. 2.9 Valg af teori I vores valg af teori, har vi valgt at benytte os af tre forskellige teoretikere, henholdsvis Michael Porter, Thorstein Veblen og Joseph Nunes. Michael Porter vil vi anvende til at besvare det første underspørgsmål for at afklare, hvilke forhold, der er i den branche, som B&O agere i. Empirisk bliver teorien hovedsageligt suppleret af avisartikler og statistikker. Thorstein Veblens teori om købemotiver, vil blive benyttet i det andet forskningsspørgsmål. Den skal benyttes til at se nogle sammenhænge i, hvorfor forbrugerne handler som de gør og hvilken indvirkning finanskrisen har haft på den måde forbrugerne handler på. Det er igennem Thorstein Veblens teori, at det sociologiske aspekt kommer i spil og er med til at skabe tværfagligheden i projektet, da hans teori er bygget op om de sociologiske aspekter om, hvorfor folk køber den type produkter. Hans teori vil empirisk blive støttet af diverse avis artikler, videnskabelige rapporter, samt statistikker over forbrugsadfærden. Den sidste teoretiker vi benytter os af er Joseph Nunes. Han anvendes ligeledes til at få den sociologiske videnskab involveret, eftersom hans teorier danner hypoteser om forbrugernes ageren, og hvordan forbrugeren ændre sin adfærd i krisetider. Joseph Nunes bliver metodisk bakket op af den kvalitative metode gennem dokumenter, samt den kvantitative metode ved benyttelse af statistikker, som skal beskrive nogle sammenhænge om, hvordan forbrugeren handler anderledes i krisetider. I det diskuterende forskningsspørgsmål vil alle teoretikere blive anvendt. Forskningsspørgsmålet vil blive besvaret igennem de foregående analyser og derfor vil der ikke blive inddraget nye teoretikere Sammenspil mellem metode, teori og empiri Sammenspillet mellem metode, empiri og teori er vigtigt for at opretholde helhed, substans og den røde tråd igennem vores projekt. Vores problemformulering, som lyder; I hvor høj grad har finanskrisen haft indflydelse på Bang & Olufsen og hvilke andre faktorer kan have påvirket deres situation?, har til formål at danne ramme for hele vores projekt. Problemformuleringen bliver understøttet af vores forskningsspørgsmål, der indeholder metodisk og teoretisk afdækning fra et sociologisk og økonomisk perspektiv. Vores empiriske 19

20 materiale har til formål at danne fundamentet for projektet og understøtte de påstande og problemstillinger projektet forsøger at besvare. Vores arbejde med det empiriske materiale vil først være at skabe en grundlæggende viden for det fænomen eller den begivenhed det brugte empiri forsøger at beskrive, og derefter prøve at skabe en forståelse for det. Vi vil dermed starte lavt på Blooms taksonomiske niveauer med viden og forståelse, for derfra at bevæge os op af niveauerne for at anvende, fortolke, analysere og vurdere vores problemstillinger (ikast-gym, 2014). Efter vi har indsamlet tilstrækkelig empiri vil vi forsøge at skabe et sammenspil mellem projektets teori og empiri. Teoriens hovedsaglige rolle gennem projektet er at belyse det sociologiske aspekt og belyse forbrugernes adfærd på markedet Kritik af empiri Det er ikke på alle punkter at vores empiriske data er lige validt, dog har vi gjort os nogle overvejelser i forhold til den empiri vi har benyttet. Helt generelt har vi hovedsageligt benyttet os af forskellige former for dokumenter i form af artikler, bøger, videnskabelige artikler osv. Man kan dog være kritisk overfor vi ikke selv har været ude og indsamle empiri i form af interview eller spørgerskemaer. Årsagen til dette er, at vi har vurderet at den allerede eksisterende empiri, er mere valid og repræsentativ end den empiri vi selv kunne have genereret. Vi har forsøgt at tage kontakt til B&O, dog har det ikke været muligt at få dem i tale. Man kan altid være kritisk over for valg af avisartikler og hvilken betydning det har for projektet, at vi har valgt netop dem. Helt generelt set prøver vi at holde os til avisartikler, som kommer fra respekterede og anerkendte aviser, og samtidig prøver at være opmærksomme på, hvilken betydning det har, at vi benytter os af de konkrete avisartikler. Det samme er også gældende for de andre former for dokumenter vi benytter Kritik at teori Der er nogle kritik punkter man kan tage fat på i forhold til vores valg af teori og teoretikere. De første kritikpunkter er i forhold til Michael Porter. Først og fremmest kan det helt overordnet siges, at hans teori om brancheanalyse er en del firkantet, eftersom der ikke bliver taget højde for eksempelvis kulturer, HR mm. Udover det bliver den beskyldt for at være en statistisk model, som eksisterer i et miljø, som er under konstant udvikling (betabox, 2014.). Michael Porter selv er blevet kritiseret for at hans studier mangler empirisk støtte, samt at studierne er bygget op om et valg af selektive case studier. Michael Porter er blevet kritiseret 20

21 for ikke at kreditere oprindelige forskere, hvorfra han udvikler sine egne teorier (wikipedia, 2014.). En anden teoretiker vi benytter os af er Joseph Nunes. Det første kritikpunkt der er på Joseph Nunes teori og den måde vi benytter teorien på er, at den er bygget op omkring tøj og accessories og ikke elektronikvarer, som er tilfældet med vores B&O case. Et andet kritikpunkt i forhold til Joseph Nunes teori, er den måde som han inddeler forbrugerne på er meget simplificeret (Nunes. J & co s.17.). Trods kritikpunkterne af Joseph Nunes mener vi dog stadig, at vi kan benytte ham, eftersom vi kan opstille kvalificerede hypoteser ud fra hans teori. Vi er dog opmærksomme på betydningen af manglerne og kritikken af ham. Den sidste teoretiker vi benytter os af er Thorstein Veblen. Som med de andre teoretikere, så kan hans teori om købemotiver kritiseres for at den er lidt forenklet, eftersom der kun er fire købemotiver. Vi mener dog stadig, at vi kan få nogle brugbare resultater igennem brugen af Thorstein Veblens teori, og vise nogle sammenhænge, som kan arbejde os hen i en retning mod en besvarelse af vores problemformulering. 3. Teori Vi har i vores projekt valgt at arbejde metodisk og teoretisk med det økonomiske aspekt. Vi mener den økonomiske del kan belyses bedst ved at lave en virksomheds- og brancheanalyse, og derfor har vi valgt at det teoretiske aspekt i vores økonomiske del af projektet ikke behøver at benyttes i ligeså stort omfang som det metodiske. I projektets sociologiske aspekt vil vi inddrage teorier, der kan hjælpe projektet med at belyse forbrugernes adfærd på bestemte markeder, samt hvilke konsekvenser deres rolle kan skabe for B&O. Forbrugernes købsadfærd under finanskrisen vil hovedsagligt blive belyst igennem Thorstein Veblens og Joseph Nunes købemotiver. 3.1 Joseph Nunes Joseph Nunes er professor inden for marketing og har en ekspertstatus indenfor status og luksusvarer og forbrugeradfærd mm. Joseph Nunes har udgivet flere artikler i store prestigefyldte tidsskrifter, som f.eks. Haward Business Review og Markting science. I 2006 modtog han Marshall s Dean s Award for Excellence in Reseach (Marshall. 2014). Han er relevant at inddrage fordi, hans teorier og forskning skal være med til danne en forståelse for, hvilken type produkter, der bliver købt af hvilke typer forbrugere, samt hvilken baggrund forbrugeren træffer deres valg ud fra, når de køber luksusvarer. 21

22 Siden middelalderen har man symboliseret, hvilken social klasse man tilhørte igennem forskellige symboler og signaler, som f.eks. påklædning og inventar. Hvor man førhen primært var født ind i sin sociale klasse, har man siden 1800-tallet hovedsagligt opnået sin sociale status igennem ens rigdom, som man opnåede igennem ens dygtighed og kunnen. I Joseph Nunes forsknings rapport Signaling Status with Luxury Goods: The Role of Brand Prominence, som han udarbejde i fællesskab med Young Jee Han og Xavier Dréze, deler han forbrugerne af luksusvarer op i fire forskellige kategorier, baseret på deres formue og deres behov for vise deres velstand igennem forskellige symboler (Nunes. J & co. 2010). Den første gruppe kalder han Proletarian, som dækker over den gruppe, som har en mindre formue og ikke har noget behov for at vise deres velstand. Proletarian kategorien dækker dog ikke kun over individer med mindre formuer, men også individer med større formuer, men uden behovet eller lysten til at identificerer sig med forskellige symboler på velstand. Disse individer hører dog under kategorien Proletarian fordi det er irrelevant for teorien, om de ikke ønsker at være forbrugere af luksusvarer pga. af økonomiske eller andre årsager (Ibid. 2010). Den næste kategori hedder Poseur, som kommer fra fransk og betyder person who pretends to be what he or she is not. Kategorien dækker over de individer, som har et behov eller et ønske om at udvise velstand igennem symboler, men som af økonomiske grunde ikke er i stand til at anskaffe sig disse symboler pga. prisen. Eftersom de ikke har råd til at købe de eksklusive luksusvarer, men stadig har ønsket eller behovet for at udvise velstand, tilegner denne gruppe sig derfor kopivarer eller andre varer, som efterligner luksusprodukter. For denne gruppe er de store og synlige symboler vigtigt, da de ønsker at andre let kan identificerer dem. Det er vigtigt for et individ tilhørende Poseur gruppen, at andre identificerer dem med enten Patrician eller Parvenu gruppen (Ibid. 2010). Parvenu er den tredje kategori, som dækker over de individer, der har en større formue og som ønsker at signalerer deres velstand. Det vigtigste for denne gruppe er at de ikke bliver associeret med to forhenværende grupper Proletarian og Poseur, som ikke besidder større formuer. Individer tilhørende Parvenu kategorien ønsker at bliver associeret med andre fra samme kategori, samt individer fra Patrician kategorien. Dette forsøger de at opnå, ved brug af store og stærke symboler på velstand, som er let genkendelige. Disse symboler er ofte varer 22

23 produceret af producenter, som er almen kendte og som bliver forbundet med luksusvarer. Deres ønske er altså ikke kun at signalerer deres velstand horisontalt, til andre fra Parvenu og Patrician gruppen, men også vertikalt til grupperne Proletarian og Poseur (Ibid. 2010). Den sidste kategori kaldes Patrician, efter eliten i det gamle Rom. Denne kategori dækker over individer med høj velstand, men som modsat Parvenu kategorien, har individerne tilhørende Patrician ikke behovet for at identificerer sig med store og stærke symboler for ikke at blive associeret med dem fra de to resterende grupper. Det som er vigtigt for Patrician er, at individer fra samme kategori kan genkende deres symboler på velstand og ikke at andre kategorier kan identificerer dem som velhavende. Derfor pryder de sig ikke med luksusvarer med stor signal værdi og som er let genkendelige, men med mere diskrete produkter, som individer fra samme kategori kan identificerer. De ønsker altså at signalerer deres velstand horisontalt og ikke vertikalt. Disse varer med et lavt eller nærmest skjult signal er ofte dyrere end dem med større signal værdi (Ibid. 2010). 23

24 Ovenfor illustreres, hvordan de 4 kategorier er placeret i forhold til hinanden, hvor at deres behov for tydeligt at signalere deres velstand er ud af X-aksen og deres velstand og rigdom er ud af Y-aksen. Pilene imellem de fire kategorier repræsenterer kategoriernes ønske om at bliver associeret eller ikke at bliver associeret med forbrugere fra de resterende kategorier. De hvide pile viser de kategorier, som de gerne vil associeres med, mens de sorte viser de kategorier som de gerne vil associeres fra (Ibid. 2010). 24

25 På billedet foroven ses tydeligt forskellen imellem en Patrician vare og en Parvenu vare. Gucci Handbag No. 170(tasken til venstre) er en typisk Patrician vare, eftersom man ikke umiddelbart kan se at det er en taske af det dyre mærke Gucci, medmindre man i forvejen kender til deres modeller. Da kategorien bestående af Patrician ønsker at identificere sig med de individer fra deres egen kategori, fravælger de bevidst, de luksusvarer med store og synlige symboler, da de ikke har noget behov for at udstråle velstand til de resterende grupper. Disse mere diskrete varer er ofte dyrere end de varer med synlige symboler, men det er en pris som de individer, der tilhører Patrician kategorier er villig og i stand til at betale. Logoet på Gucci Handbag No. 120(tasken til højre) er tydeligt, samt den karakteristiske Gucci linje, med den røde farve inde imellem den mørkegrønne, gør at man nemt kan identificere tasken, som en Gucci taske og derved en luksusvare. Denne taske opfylder Parvenu individets ønske om tydeligt at symboliserer velstand og rigdom og derved adskille dem fra Poseur og Proletarian. En taske af denne type vil ofte være den type taske, der produceres kopier og efterligninger af, for at tilfredsstille Poseur individets behov for at symbolisere en velstand, som de ikke besidder (Ibid. 2010). 25

26 I projektet vil vi anvende Joseph Nunes teorier, modeller og forskning til at få en forståelse for, hvilke B&O produkter der appellerer til, hvilke forbrugere. Det hjælper os også med at få nogle informationer om, hvilke krav de forskellige typer af forbrugere stille til de luksusvarer som de køber, samt en forståelse for, hvad deres intentioner med deres køb af luksusvarer er. Vi vil ud fra Joseph Nunes modeller prøve at kategorisere de varer, som B&O udbyder, og se om det er varer, der er mest tiltalende for den Patricianske eller Poseurske forbruger (Ibid. 2010). 3.2 Michael Porter Brancheanalyse Michael Eugene Porter er en meget respekteret økonom verden over, og er især kendt inden for sine økonomiske teorier om konkurrence. I sin daglige gang befinder Michael Porter sig på Harvard Business School (wikipedia, 2014). Vi vil benytte Michael Porter til at konstruere en brancheanalyse og til at kortlægge, hvilken branche B&O befinder sig i, samt hvilke forhold der gør sig gældende i den pågældende branche. Brancheanalysen udarbejder vi i forhold til vores første forskningsspørgsmål, som omhandler hvilken type virksomhed B&O er. Derfor er det vigtigt at kunne klarlægge præcis hvilken branche, som B&O begår sig i. Hans teori om branche analyse illustreres grafisk nedenfor. Porters Five Forces bruges til at finde ud af, hvor attraktiv en branche er, og hvilke forhold der gør sig gældende. Den består af fem forskellige faktorer, som påvirker branchens attraktivitet. Ud fra analysen, kan man så konkludere om det er en branche, der er gode muligheder i, eller om det er en svær branche ( Porter 1994, s ). Suppliers: Den første faktor, der er med til at bestemme, hvor god en branche der er tale om er leverandører (suppliers). Hvis det er en branche, hvor der kun er få store leverandører, 26

27 betyder det at en virksomhed ikke har mulighed for at skifte til en anden leverandør, og derfor må affinde sig med den nuværende leverandørs priser og generelt kan blive presset på prisen (Ibid s. 24). Substitutes: Med substituerende varer menes, der om kunden som køber eksempelvis B&O produkter har mulighed for, at købe andre produkter i samme produktkategori. Hvis der er mange substituerende varer, så er branchen hårdere at konkurrer i, da forbrugeren har flere alternativer (Ibid s. 24). Buyers: I forhold til køberne, har det betydning for, hvor stor magt den enkelte kunde har. Er det en virksomhed som kun har få store kunder, eller er det en virksomhed, som har mange små kunder. Hvis der kun er få store kunder, så har de også en stor betydning for om virksomheden kan fortsætte, hvis de mister nogle af deres store kunder ( Ibid s. 24). Potential entrants: Potential entrants skal ses i forhold til, hvor nemt det er for nye udbydere at etablerer sig i branchen. Hvis det er en branche, hvor det eksempelvis ikke kræver stor startkapital at komme ind i vil, altså en branche med en lav indtrængningsbarriere, vil det betyde, at der let ville kunne komme nye virksomheder i den pågældende branche og deltage i den interne rivalisering ( Ibid s. 24). Industry Competitors: Her går man ind og analyserer ud fra, hvordan den nuværende konkurrence er i branchen. Er der mange udbydere, hvem er de, og hvor store er de, kunne være nogle af de punkter man kunne undersøge ( Ibid s. 24). 3.3 Thorstein Veblen Sociale købemotiver Thorstein Veblen var en sociolog og økonom, der redegjorde for et nyt synspunkt bag de forbrugermæssige faktorer. Thorstein Veblen fremlagde, at der bag erhvervsmændenes ønske om profit ligger en dybere tilbøjelighed til at vise overfor andre, at man kan købe, hvad man vil, ubundet af økonomiske nødvendighedskrav. Ifølge Thorstein Veblen viser man det med et iøjnefaldende forbrug, hvor han mener at forbrugeren bliver et mønster for den livsstil, som den mindre velstillede del af befolkningen ønsker at opnå, hvilket han kalder conspicuous consumption. Thorstein Veblen forsøgte dermed at komme dybere ned end den sædvanlige økonomisk teori, for at finde frem til de værdisæt og tankemåder, der bliver afgørende for, hvordan den sociale virkelighed opleves (denstoredanske, 2014). Vores projekt prøver at bevise grundlaget bag forbrugernes købsadfærd og de bagvedliggende faktorer for, hvordan 27

28 de bruger deres penge i krisetider. Thorstein Veblen kan hermed hjælpe med at belyse, hvilke sociale købemotiver, der ligger bag forbrugernes indkøb under finanskrisen og hvilken effekt det har på haft på B&O. For at belyse hvilke sociale købemotiver, vi har den største tendens til at opleve på det danske marked, vil vores projekt benytte Thorstein Veblens teori om de fire sociale købemotiver, herunder bandwaggon-effekten, snob-effekten, veblen-effekten og thrifty effekten (marketing-place.blogspot, 2014). Bandwaggon-effekten: Bandwaggon effekten går ud på at forbrugeren køber de samme produkter som andre. Et eksempel kan være, hvis en kendt eller flere af dine venner begynder at gå med Samsungs headset, og derfor vælger du at købe det samme produkt. Forbrugeren køber altså varen på det grundlag at andre også gør det, hvilket karakterisere bandwaggoneffekten. Snob-effekten: Ved snob-effekten handler forbrugeren for at skille sig ud af mængden og vise andre at de er anderledes. Omvendt af bandwaggon-effekten vil du her købe et produkt andre ikke besidder. Hvis folk fra din omgangskreds går med headset fra Samsung, vælger du f.eks. at købe et headset fra B&O for at skille dig ud af mængden og vise du tænker nyt og anderledes. Veblen-effekten: Når man handler efter veblen-effekten vil man købe de dyrere produkter for at vise sin omgangskreds at ens økonomi er sund og at man har et højere rådighedsbeløb end den almene dansker. Det kan f.eks. være at du vælger at købe et dyrt B&O fjernsyn for at signalere, at du har økonomisk overskud. Thrifty effekten: Ved thrifty effekten prøver forbrugeren at udvise godt købmandskab. Forbrugeren vil her forsøge at købe produkter til gode priser og signalere at de har gjort et godt køb. Thrifty effekten gør sig gældende på både dyre og billige produkter, det essentielle er bare det gode køb (Ibid. 2014). Denne teori vil hjælpe vores opgave med at belyse de sociale købemotiver og hermed give os mulighed for at vurdere grundlaget, der ligger bag forbrugernes køb af varer og ydelser, og se hvilken effekt det skaber på markedet. 28

29 4 B&O s økonomiske situation før krisen og i dag 4.1 B&O s historiske udvikling Stiftelsen af B&O og etableringen på det danske marked Den 17. november 1925 blev Bang og Olufsen stiftet i Struer af Peter Bang og Sven Olufsen, som var to revolutionerende ingeniører. Peter Bang og Sven Olufsen indbetalte hver kr. til deres aktiekapital, hvor yderligere kr. blev indbetalt hver af deres fædre. Med en indbetalt aktiekapital på kr. var Bang og Olufsen udstyret med tilstrækkelig kapital til at starte deres egen virksomhed. Virksomheden Bang og Olufsen, kendt under forkortelsen B&O, startede med at producere radioer på deres etableret produktionsanlæg i Struer, hvor de i dag stadig har deres hovedkontor. Et af B&O s første revolutionerende opfindelser var eliminatoren, som var en ekstern strømforsyning, der gjorde at radioer og andet elektronisk udstyr kunne blive forsynet direkte fra lysnettet, frem for at få sin energi fra et batteri (recordere, 2014). Virksomheden oplevede fremskridt og succes i deres første leveår, hvilket resulterede i at deres radioproduktion blev yderligere udvidet med den første grammofon i 1930 og et forstærker anlæg til biografer i Salget fortsatte med at vokse op igennem 1930 erne og 1940 erne. B&O s produkter blev forbedret i flere omgange og virksomheden forsøgte at indlede flere samarbejder med forhandlere, så de kunne skabe et netværk af autoriserede forhandlere, de kunne udbyde deres produkter til (danmarkshistorien, 2014). I 1950 erne efter slutningen af 2. verdenskrig, lancerede B&O båndoptageren, tv-apparatet og stereo grammofonen. Markedet i de første år i efterkrigstiden var beskyttet mod udenlandske producenter, hvilket sikrede at konkurrencen på det danske marked ikke var truet og B&O kunne dermed frit udbyde deres produkter og skabe en stigende omsætning. Dette ændrede sig dog i 1960, hvor Danmark blev optaget i EFTA (European Free Trade Association), som betød at nye udenlandske producenter frit kunne træde ind på det danske marked og konkurrencen blev dermed skærpet markant, hvilket fik B&O til at tænke ud over det danske marked og mere internationalt (Ibid. 2014). 29

30 Internationale gennembrud, øget fokus på moderne design og nye produkter. I 1960 fik B&O interesse i at udvide fra det danske marked til at blive en international producent af elektronik produkter. Eksporten gik fra at være 4,5% af B&O s omsætning i 1960, til at blive 20% af omsætningen i på kun to år var eksporten steget med 15.5% af omsætningen (Ibid. 2014). I 1964 lancerede B&O produktgruppen Beomaster 900, som var en moderne stereo-transistorradio. Kun tre år senere fulgte Beolab 500, som var markedets første transistorradio med high fidelty stereoanlæg. Selv samme år som lanceringen af Beolab 500, blev Beovision 3000 markedsført, som var det første farvefjernsyn på markedet (Ibid. 2014) erne var præget af stor succes og mange nye moderne opfindelser, hvilket resulterede i en stor udbygning af fabriksproduktionen med nye anlæg i Skive og Lemvig i slutningen af 1960 erne. Det internationale gennembrud B&O havde været igennem resulterede også i store udvidelser på den internationale scene. De indledte samtidig opbygningen af en række datterselskaber i de øvrige skandinaviske lande, hvorefter de i 1970 erne også havde i Vesteuropa og USA (Ibid. 2014) erne var det årti, hvor B&O for alvor slog igennem med et eksklusivt design og en strategi, der appellerede mere til de forbrugere, der var villige til at betale mere for et produkt af moderne design og høj kvalitet. I løbet af 1970 erne forbedrede B&O deres produkter inden for radio, tv, grammofon og højtalere. De lancerede blandt andet flere teknologiske fornyelser til deres produkter, som f.eks. fjernbetjeningen til radio og tv, samt et hi-fi system for stereo. B&O prøvede at adskille sig fra deres konkurrenter i 1970 erne, hvor de valgte at fokusere på at forbedre deres daværende produktkategori med et moderne design og en højere kvalitet. B&O positionerede sig i 1970 erne, som en luksusproducent på det danske og internationale marked. De skabte en helt ny målgruppe af forbrugere, der var villige til at betale betydeligt mere for deres luksusprodukter end et standardprodukt, deres brand blev forstærket og forbrugerne blev ligeledes opmærksomme på deres øget fokus på design. I midten af 1970 erne oversteg B&O s omsætning en halv mia. kr. med ca ansatte og de besluttede efter flere års overvejelser at børsnotere selskabet i 1977 med en A og B aktie, som fortsat gav ejerkredsen kontrol med B&O. I slutningen af 1970 erne lancerede B&O deres første kombinerede musikanlæg. Anlægget indeholdt radio, fjernbetjening, grammofon og båndoptager som et samlet system. Dermed blev der indledt en helt ny produktkategori, som 30

31 B&O har fulgt sidenhen, hvor de leverede sammenhængende systemer som man ser det i dag (Ibid. 2014). B&O s succes fra 1970 erne fortsatte igennem 1980 erne erne var præget af nye produkter og en fortsat øget omsætning. B&O introducerede deres første videoafspiller i 1981, hvorefter cd-afspilleren blev introduceret i 1985, sammen med andre avancerede tvapparater, video- og musikanlæg. I 1981 kom B&O s omsætning for første gang over 1 mia. kr., hvoraf deres eksport udgjorde 75%, hvilket er en enorm forøgelse af deres eksport, som i 1960 bare var på 4,5% af omsætningen. Med samme eksportandel blev deres omsætning mere end fordoblet frem til I slutningen af 1980 erne indledte B&O et større samarbejde med Philips, der overtog en betydelig aktiepost fra B&O. Ekspansionen med Philips gav større omsætning, men skabte også større omkostninger. B&O var efterhånden blevet omkostningstung og man mærkede også et større pres fra de andre store elektronikproducenter, hvilket viste sig som store økonomiske konsekvenser for B&O i starten af 1990 (Ibid. 2014) Global udfordring største underskud til dato I starten af 1990 erne oplevede B&O den største økonomiske nedtur de hidtil havde oplevet, dette resulterede i mange ændringer i B&O som virksomhed. I 1992 blev Vagn Andersen skiftet ud med en ny administrerende direktør, ved navn Anders Knutsen (danmarkshistorie, 2014). Anders Knutsen var ikke en fremmed mand i B&O, men en der havde arbejdet i virksomheden længe, og havde haft kendskab til virksomheden i forvejen (Ibid. 2014). Anders Knutsens tilgang betød en reorganisering af hele virksomheden. Reorganiseringen blev kendt under navnet Break Point. Break Point var en ny strategi, som gik ud på at hele forsyningskæden skulle strammes op. B&O var nu nød til at flytte deres produktion ud til lavtlønslande, årsagen til dette var både på grund af muligheden for at kunne producere deres produkter med lavere omkostninger, men samtidig også for at kunne fokusere på virksomhedens kernekompetencer (Ibid. 2014). Fabrikkerne blev rykket fra Struer og omegn til lande, som Tjekkiet der nu skulle stå for produktionen. Lokalt for Struer betød det at mange fabrikker blev lukket, dog blev printproduktionen i Skive solgt til Flextronics (Recordere, 2014). 31

32 Det var ikke kun på det organisatoriske plan B&O gik nye veje i start 90 erne, også deres produktsortiment ændrede sig i nye retninger. I 1991 lancerede B&O en ny produktkategori ved navn BeoSystem 2500, hvilket endte med at blive en kæmpe succes. BeoSystem 2500 sælges stadig i dag i B&O s butikker (Ibid. 2014) Omstrukturering af B&O s organisation Heldigvis for B&O resulterede den nye omstrukturering af organisationen, at man allerede i regnskabsåret 1993/1994 kunne se fremgang, hvilket forsatte frem til 2008, hvor B&O muligvis blev påvirket af den økonomiske krise. Før krisen for alvor begyndte at påvirke det danske erhvervsliv i 2008, var der undervejs store økonomiske fremgange hos B&O. I år 2001/2002 oplevede man at omsætningen var steget helt op til 4,2 mia. kr., hvor til sammenligning havde B&O kun en omsætning på 2 mia. kr. 10 år forinden (danmarkshistorien, 2014). En af årsagerne til den stigende omsætning lå i at effektiviteten blev forøget, så der ikke længere var brug for at ansætte nye medarbejdere, trods den store stigning i omsætningen. En anden årsag til B&O s store økonomiske fremgang var grundet det tidssvarende produktsortiment, som B&O blev ved med at tilbyde forbrugerne. Nogle af de lanceringer B&O kom ud med i deres fremgangsperiode mellem 1995 til 2005 var: 1995: BeoSound 9000: Unik CD afspiller med indbygget radio og plads til CD er, solgt i stort antal verden over. 1997: Beocenter AV5: Et produkt hvor alle visuelle funktioner integreres i et produkt. 2002: Første fladskærms tv, med den nye plasmaskærmsteknologi blev lanceret. 2003: Acoustic Lens Technology og Adaptive bass control blev lanceret 2005: Beovision 7 LCD koncept blev lanceret. Alle produkter er nu gået til fladskærms tv, og findes i LCD og plasma og fås i forskellige størrelser og farver (flatpanels, 2014). Efter det gode regnskab i 2001/2002, oplevede B&O, de to efterfølgende år en mindre god omsætning. Efter kom man op på samme høje niveau som i 2001/2002, det endte dog efter regnskabsåret i 2007/2008, da finanskrisen indtraf (Ibid. 2014) Økonomisk nedgang I regnskabsåret 2008/2009 oplevede B&O et drastisk fald i omsætningen, som endte helt nede på 2.8 mia. kr. hvilket betød, at det var det dårligste regnskabsår siden 1995/1996. Udover omsætningen var blevet markant lavere, så oplevede B&O nu også, at de havde 32

33 underskud på bundlinjen (danmarkshistorien, 2014). Faktisk var underskuddet så stort, at det var det værste B&O havde oplevet i 28 år (business, 2014). Som modsvar på den økonomiske krise kom ledelsen med en ny virksomhedsstrategi ved navn Pole Position. Pole Position gik ud på at B&O begyndte at fokusere på virksomhedens kernekompetencer i form af audio- og videoprodukter, og solgte andet fra. Som i starten af 90 erne gik B&O igen ind og strammede forsyningskæden på flere områder. B&O indledte dermed en reduktion i antallet af underleverandører og samtidig begyndte de at outsource større dele af produktionen til udlandet. Den nye strategi ændrede dog ikke noget ved det fundament, som B&O var bygget op omkring, som vedrørte at differentiere sig gennem design, kvalitet, brugervenlighed og innovation, samt henvende sig til premiumsegmentet, hvilket er personer med høje indtægter (danmarkshistorien, 2014). Den nye strategi betød også, at der skulle skiftes ud i ledelsen, hvor den langvarige administrerende direktør, Anders Knutsen trådte af, og blev erstattet af Kalle Hvidt Nielsen i år 2008 (Ibid. 2014). Siden Kalle Hvidt Nielsen trådte til, begyndte B&O i højere grad at fokusere på de nye høj vækst markeder, hvor Kina især var en af dem, som der var fokus på. Da Kalle Hvidt Nielsen trådte til, udmeldte han at B&O ville åbne 16 nye butikker i Kina inden for de næste to år. Bestyrelsen levede dog ikke op til kravet, og i 2010 havde B&O kun åbnet 7 nye butikker i Kina, hvilket bestyrelsen holdte hemmeligt over for aktionærerne. Den mislykkede Kina offensiv resulterede i, at den næsten nytiltrædende adm. Direktør, måtte træde af i år Han skulle nu erstattes af Tue Mantoni, som skulle være administrerende direktør (børsen, 2012) B&O I dag anno I dag er B&O en international virksomhed, som sælger deres produkter i over 70 lande verden over. Virksomheden havde i udgangen af regnskabsåret 2013, medarbejdere (B&O årsrapport, 2013/2014. s. 3). B&O er i dag en klasse D-virksomhed, da virksomheden er børsnoteret, og derfor stilles der krav til at virksomheden følger internationale standarder indenfor bog- og årsregnskabsføring (Ibid. s. 117). I årsrapporten fra 2013/2014 står det også beskrevet, at B&O s produkter føres i mere end 700 butikker til deres b2c kunder. I dag er B&O også i højere grad kommet ud på det kinesiske marked, hvor de nu satser på at kunne skabe fremtidig vækst. Analytikere peger på at B&O i fremtiden kan tjene op mod 20% af deres omsætning i Kina i fremtiden. Ydermere bliver der peget på BRIKS landene som en stor 33

34 mulighed for B&O til at kunne øge deres kundegrundlag (business.dk, 2014). På bestyrelsesområdet er der også sket ændringer i år 2014, da B&O hentede den tidligere VP head of Development EU og Head of BU Companion hos Sony Mobile Communications, ved navn Stefan Persson. Han har fået rollen som driftsdirektør. Siden Tue Mantoni er kommet til er der også sket nye tiltag indenfor produktporteføljen. B&O Play er blevet lanceret, hvilket er en nye serie af B&O produkter, som sælges til lavere priser end tidligere set. En af de populære produkter i den nye serie går under navnet Beolite 12, hvilket er en flytbar højtaler, der er let at tilslutte med lydenheder, som eksempelvis en Iphone (børsen, 2012). 4.2 Porters Five Forces/Branche analyse Til at analysere, hvilken branche B&O befinder sig i, vil vi benytte os af Porters Five Forces brancheanalyse. Porters Five Forces skal være med til at definere, hvilket marked det er vi har med at gøre, og hvilke forhold der gør sig gældende på markedet, og hvor attraktivt markedet er. I denne branche analyse vil, der blive set på TV branchen og lyd/højtaler branchen, som er de brancher B&O hovedsageligt sælger deres produkter inde for. De forhold der er med til at bestemme, hvor attraktiv en branche er: kunder, leverandørerne, substituerende varer, nye udbydere og den nuværende interne rivalisering Kunder B&O agerer på henholdsvis b2b og b2c markedet og sælger deres produkter igennem Shop in Shop butikker. Salg til/ salg gennem: Business to consumer (b2c): Er hvor B&O sælger deres produkter til private forbrugere. Ca. 80 % af de butikker som fører B&O s produkter er B&O s egne (danmarkshistorien, 2014). Business to Business (b2b): B&O henvender sig også til andre virksomheder, som kunne være interesseret i at benytte sig af B&O s produkter. Ud fra B&O s egen hjemmeside har de især valgt at fokusere på salg til brancherne: Ejendomsbranchen, Restaurations og hotelbranchen og bilbranchen (B&O, 2014). 34

35 Shop in Shop: Er hvor B&O får solgt deres produkter gennem diverse hi-fi butikker, og tv og radio butikker. I disse shop in shop butikker er der indrettet specielle områder, som kun er til B&O. For at butikkerne skal kunne have B&O produkter betaler de en licens til B&O. Kundesegment(er) B&O henvender sig mest til segmentet, som består af folk der er villige til at betale lidt ekstra for deres TV-apparater og radioer. Samtidigt er målgruppen meget bevidste om kvalitet, design og går meget op i brand værdien, som B&O tilbyder. Gennem tiden har det altid været til de velhavende eller dem, der i høj grad har været villige til at ofre mere på kvalitets- og designprodukter. Efter mange år med utilfredsstillende regnskaber, har B&O valgt at gå efter et helt nyt kundesegment, hvilket især ses ud fra de nye produkter de har tilføjet til deres produktportefølje. Den nye produktlinje som de har tilføjet, går under navnet B&O Play, hvilket er en helt ny gruppe produkter, som henvender sig til et yngre kundesegment (politikken, 2011). De nye produkter som B&O har lanceret, er blevet langt billigere end tidligere set, dog er det ikke nede på et prisniveau, som Samsung, LG og andre store elektronik udbydere. Kundernes magt over B&O I en branche som elektronikbranchen, som B&O helt overordnet set befinder sig i, er der mange konkurrenter. B&O s direkte konkurrent er tyske Löewe, som også sælger samme type produkter, til samme segment som B&O. Udover det har kunderne mulighed for, at købe deres elektronik produkter mange forskellige steder, såsom tidligere nævnt Samsung og LG. De seneste mange år har B&O også oplevet økonomisk nedgang, hvilket muligvis er et udtryk for den magt kunderne har over for B&O. En indskrænkelse af kundernes rådighedsbeløb siden krisen startede, har muligvis haft en betydning for, hvordan kunderne har valgt at prioritere deres penge, også konkurrenterne fra Löewe har oplevet økonomisk nedgang, og har ligget på randen til konkurs (recordere, 2013). Et sted hvor B&O står stærkt er i forhold til deres kunder på B2C markedet, da den enkelte kunde ikke har det store at sige i forhold til B&O. En større trussel over for B&O er muligvis nogle af deres B2B kunder, hvor de bl.a. har et samarbejde med Audi. Det ville være yderst problematisk, hvis Audi valgte at droppe B&O, 35

36 som samarbejdspartner, og ikke længere ville benytte sig af B&O s lydanlæg i nogle af deres biler. Dette ville kunne resultere i et større økonomisk tab for B&O Leverandører B&O har forskellige leverandører rundt om i verden, hovedsageligt i Europa, men også i asiatiske lande. B&O har 220 leverandører, hvor 40 af dem står for 90 % af det indkøbsbudget som B&O har til rådighed (B&O forretningsretsemmission, 2009, s. 36). B&O tilstræber sig efter at få langvarige leverandørrelationer, for at sikre et godt samarbejde med den enkelte leverandør. At B&O forsøger at sikre langvarige leverandørrelationer, kan både være en fordel og en ulempe. Det kommer i høj grad an på, hvilke aftaler de har lavet med de enkelte leverandører, hvis B&O har lavet nogle mindre fordelagtige aftaler, har leverandørerne mulighed for at presse B&O på afkastet, ved løbende at ændre priserne på komponenterne, som B&O bestiller hjem. B&O har en stor gruppe af leverandører, som står for hvert sit område af produktionen, og uden at gå ned i hver enkelt leverandør, kan det siges, at det selvfølgelig er forskelligt fra leverandør til leverandør, hvor meget de har mulighed for at presse B&O på prisen og de kontraktlige forhold. B&O er en virksomhed af en vis størrelse, som gør dem mere attraktive over for mulige leverandører, hvilket også betyder, at leverandøren er villig til at sænke sine priser. Det er som tidligere nævnt forskelligt fra leverandør til leverandør alt efter, hvor store ordre B&O bestiller fra den enkelte leverandør. I mange tilfælde er der mulighed for stordriftsfordele ved at bestille store ordre fra den enkelte leverandør Nye udbydere I forhold til nye udbydere er spørgsmålet, hvor let det er at etablere sig i branchen. Generelt set er TV/højtaler brancherne nogle svære brancher at starte op i, da det kræver en stor startkapital for at etablere sig på markedet. Hvis man isoleret set undersøger TV branchen, som B&O og Löewe befinder sig i, kræver det også en vis startkapital at etablere sig, da det koster en del at få produceret et kvalitets TV eller lydanlæg. Udover det kræver en stor startkapital, er der også tale om stordriftsfordele, hvilket umiddelbart gør det svært som ny udbyder, at gå ind og konkurrer på markedet. Truslen fra nye udbydere skal i højere grad ses hos producenter, der producerer substituerende produkter, som kan udbydes på samme markeder som B&O og Löewe befinder sig på. Et eksempel på dette er Samsung, som på det seneste er begyndt at gå ind på det samme marked som B&O og Löewe, trods finanskrisen 36

37 stadig påvirker markedet (B&O årsregnskab, ). Det er med TV modellen F8505 Samsung vil gå ind og udfordre B&O (jyllandsposten, 2013.) Substituerende varer Der findes efterhånden mange produkter, der kan substituere de ydelser, som B&O kan tilbyde forbrugerne. Hvis man går ind og undersøger TV området kan det aflæses at der er kommet mange nye innovative produkter, der kan substituere B&O s. Det er især på dette område, at B&O det seneste stykke tid har haltet lidt efter i forhold til nogle af de mulige konkurrenter, som kan substituere B&O s produkter. Det B&O førhen har været meget konkurrencedygtige på var levetiden på deres produkter, men efter de seneste 10 års tid, har teknologien udviklet sig i en ny retning, som gør at levetiden på produkterne ikke er så lange. Det har resulteret i at, forbrugerne ikke er villige til at gå ud og bruge en masse penge på et nyt tv. Udover den rent teknologiske levetid ikke er så lang længere, så sker der også en masse nye tiltag inde for TV markedet, som gør at forbrugerne hurtigere går ud og investere i et nyt tv, for at kunne følge med moden, hvilket har betydet, at forbrugerne ikke vil betale tilstrækkeligt for et B&O tv, hvis de alligevel snart skal ud og have fat i et nyt (ing, 2010). Et andet sted, hvor der også er gang i den teknologiske udvikling er inde for tv på computere. Der kommer i højere grad platforme, som Viaplay og Netflix, hvor man kan se tv på computeren, hvilket betyder at mindre har behov for et tv. Med tiden er almindelig tv apparat udbydere også blevet mere konkurrencedygtige. Et mærke som Samsung eksempelvis, er begyndt i højere grad at udvikle Tv er, som har mange funktioner og et unikt design. Det er på nuværende tidspunkt en trussel og vil også blive en større trussel i fremtiden, da en af de punkter, hvor B&O altid har kunne differentiere sig, var i forhold til deres unikke design. Et eksempel på et nyt design tiltag er det seneste skud på stammen fra Samsung, som er buede TV er, der eftersigne skulle give en bedre tv/film oplevelse(recordere, 2014). Truslen over for B&O ligger i Samsungs nyudviklede TV som kan konkurrere med B&O på punkter som funktionalitet og design, men stadig tilbydes til lavere priser end B&O s, hvilket gør at det efterhånden kun er signalværdien og brandet forbrugeren betaler for. 37

38 4.2.5 Intern rivalisering I forhold til den interne rivalisering vil vi lave nogle sondringer. Vi vil opdele efter tv og radio/lyd branchen, og så vil vi opdele det efter direkte og indirekte konkurrenter. Det er irrelevant hvordan man opdeler brancherne, så er der altid tale fuldkommenkonkurrence eftersom alle er i konkurrence med hinanden (Gaden, Jespersen, s. 147). I forhold til den direkte konkurrent i TV branchen er det som tidligere nævnt tyske Löewe. Löewe er kendt for deres unikke design, og den brugeroverflade, der er i deres fjernsyn. Löewe har i mange år været en stor konkurrent til B&O. I 2013 gik det så dårligt økonomisk for Löewe, at de var på randen til konkurs. Det seneste år har der været mange forskellige bud på virksomheder, og personer som kunne overtage Löewe. Rygterne gik først på, at Apple ville overtage Löewe og derefter hen på tidligere B&O folk (Business, 2013). Det endte med at blive en tysk investorgruppe som overtog Löewe i April 2014 (electronic-supply, 2014). En af årsagerne til at tyske Löewe har haft det svært ligger i, at deres nuværende konkurrenter ikke kun er B&O, men også i højere grad andre fladskærmsudbydere, så som Samsung, LG, Phillips osv. De andre konkurrenter som ikke før var direkte konkurrenter, er i højere grad blevet det nu, da de også begynder at konkurrere på design og kvalitets TV, som Löewe og B&O før hen var kendt for. Den mulige årsag til B&O har klaret krisen bedre end Löewe, ligger i at B&O er mere etableret og konkurrencedygtige inde for deres lydanlæg og højtalere, hvor der ikke i lige så høj grad er konkurrence, som der er kommet på TV markedet (finans, 2014). Inde for lydanlæg og højtalere er en af konkurrenterne Bose, som også levere kvalitets produkter. Bose sælger kvalitets højtalere, høretelefoner og andet lydudstyr af samme høje kvalitet Opsamling på branche analyse B&O agerer på henholdsvis to forskellige markeder, B2B og B2C. B&O er siden 2012 begyndt at gå efter et nyt kundesegment, som består af unge, der stadig har tilstrækkelig kapital til indkøb af luksusvarer. Deres nye kundesegment skal rammes med deres nye produktkategori kaldet B&O Play, hvilket er en produktserie, som sælges til en langt lavere pris end tidligere set i deres produktsortiment. B&O s konkurrent på TV markedet har i lang tid været Löewe, det seneste stykke tid er konkurrencen i branchen blevet skærpet, da andre TV udbydere er begyndt at konkurrere på de samme parametre, som B&O og Löewe ellers har været unikke på før i tiden. En anden faktorer der også er med til at presse B&O og den branche, som dem og Löewe befinder sig i er, at teknologien udvikler sig i et stort omfang og det gør at kunderne 38

39 ikke længere vil gå ud og investere i et dyrt TV, da de højst sandsynligt er nødsaget til at investere i et nyt tv for at følge med i den teknologiske udvikling. Det der har været med til at redde B&O, er deres lyd og højtaler systemer, som stadig til en vis grad er unikke i forhold til konkurrenterne, og giver dem muligheden for at differentiere sig. Leverandørerne har også mulighed for at påvirke B&O, da mange af dem er betydningsfulde. Det er meget forskelligt fra leverandør til leverandør, hvordan deres styrkeforhold er i forhold til B&O, da B&O også er en stor virksomhed. Samlet set er TV branchen inde for den pris klasse, som B&O bevæger sig i, påvirket af de nye konkurrenceforhold og substituerende produkter, hvilket også ud fra den nye konkurrencestrategi B&O har lanceret med B&O Play. Det har dog muligvis været med til at redde dem, at de også er på markedet inde for lyd og højtaler. 39

40 4.3 B2C og B2B B&O henvender sig til to forskellige grupper kunder med deres produkter. De henvender sig til henholdsvis til forbrugeren (business to consumer) og til andre virksomheder (business to business). Inde for b2c, har B&O to produktområder som er B&O Play og AV. AV sortimentet er det mere klassiske B&O sortiment, med produkter til høje priser, mens B&O Play er den senest lanceret produktserie, med lidt billigere B&O produkter. Inde for b2b tilbyder B&O henholdsvis ICEpower, som er udvikling og salg af digitale forstærkerenheder til andre virksomheder, men også Automotive, som omfatter produktion, udvikling og salg af lydsystemer til flere bilmærker såsom Audi, BMW, Mercedes og Aston Martin. Som tidligere nævnt, udgør b2c produkterne, AV og B&O Play. AV er klart den største del af b2c, da den stod for mio. kr. af omsætningen, kontra B&O Plays 535 mio. i omsætning i 2013/2014. Det seneste stykke tid har B&O Play dog været i en lille fremgang mens AV delen har været i tilbagegang. Dette kan ses i tabellen. Som man også kan aflæse i tabellen, har der været større nedgang i produktsortimentet, AV end B&O Play har kunne tjene ind AV B&O play Samlet 2013/ /2013 Samlet set har B&O oplevet en nedgang på b2c området på 13 mio. kr. i forhold til året forinden (B&O Årsrapport 2013/2014). AV B&O Play Samlet 2013/ mio. kr. 535 mio. kr mio. kr. 2012/ mio. kr. 532 mio. kr mio. kr. 40

41 Omsætningen inde for b2b er noget mindre end inde for b2c. Sidste år var omsætningen på 715 mio. kr. B2b indeholder som sagt de to produktkategorier kaldet Automotive og ICEpower. Automotive oplevede sidste år en fremgang i forhold til året forinden ved at gå fra en omsætning på 546 mio. kr. til 613 mio. kr. Inde for produktkategorien ICEpower oplevede man også en fremgang i forhold til 2012/2013. Den gik her fra en omsætning på 87 mio. kr. til 102 mio. kr. Samlet set oplevede man på b2b området en fremgang på 82 mio. kr., hvilket må siges at være en fornuftig fremgang i forhold til året forinden / / Automotive Icepower Samlet Automotive Icepower Samlet 2013/ mio. kr. 102 mio. kr. 715 mio. kr. 2012/ mio. kr. 87 mio. kr. 633 mio. kr. Så samlet set har B&O haft en omsætning, der er 69 mio. kr. højere end året forinden, hvilket især skyldes deres b2b kunder (B&O Årsrapport 2013/2014). 41

42 4.3 Regnskabsanalyse af B&O før og under krisen. For at opnå en dybere forståelse af indholdet af B&O s offentliggjorte årsrapporter, har vi valgt at foretage en regnskabsanalyse (denstoredanske, 2014). Regnskabsanalyse har til formål at dække B&O s seneste otte årsregnskaber, så vi kan opnå en dybere forståelse for, hvordan B&O har klaret sig gennem finanskrisen og ydermere finde ud af, hvilken indflydelse finanskrisen har haft på B&O. En regnskabsanalyse bør som minimum indeholde en rentabilitetsanalyse. For at sikre vi opnår en forståelse af B&O s økonomiske situation, er vi nødt til at komme ind på alle de vigtigste forhold i deres regnskaber. Formålet ved vores analyse er at skabe et bredere perspektiv og opnå en forståelse over B&O s finansielle udvikling fra før krisen og til nu. Vi har valgt at udarbejde en rentabilitetsanalyse, hvor vi undersøger flere nøgletal for B&O, der kan give os en forståelse for deres udvikling. Ydermere har vi inddraget overskudsgraden for Löewe, for at sammenligne B&O s udvikling med en virksomhed, der udbyder samme type produkter, samt er en stor konkurrent og herudfra vurdere om finanskrisen har haft samme indflydelse. Gennem regnskabsanalysen vil der blive kigget på B&O s seneste otte årsregnskaber med fokus på deres økonomiske situation før og under krisen. Rentabilitetsanalyse Figur 1: Kilde (B&O Årsregnskaber 2006/ /14) Nøgletallene er udregnet på baggrund af B&O koncernens årsregnskaber og ikke moderselskabets. I rentabilitetsanalysen vil der blive taget udgangspunkt i henholdsvis afkastningsgraden, overskudsgraden, aktivernes omsætningshastighed, egenkapitalens forrentnings, likviditetsgraden, soliditetsgraden og gældsrenten, da flere nøgletal vil skabe en bredere belysning af B&O s udvikling. 42

43 Der vil blive udarbejdet en rentabilitetsanalyse for at måle B&O s hidtidige evne til at forrente den investerede kapital før finanskrisen, med henblik på at skabe en prognose for deres fremtidige rentabilitet (denstoredanske, 2014). Vi har på oversigten over B&O s rentabilitet valgt at markere perioden fra 07/08 til 08/09, da vi mener det er her finanskrisen startede og det vil derfor give et bedre overblik over B&O s rentabilitet før og under krisen Afkastningsgrad Afkastningsgraden er blevet beregnet på følgende måde: Resultat før renter / Aktiver i alt x 100 (Elkjær og Hjulsager, 2012 s. 241). Årsregnskabet fra perioden mellem 06/07 og 07/08 kan der aflæses at afkastningsgraden lå på henholdsvis 21% og 7,4%, hvilket er overvejende positivt. Perioden fra 07/08 til 08/09 falder afkastningsgraden fra 7,4% til -20,6%, hvilket er et drastisk fald på 28 procentpoint. Efter det drastiske fald i 08/09 steg afkastningsgraden igen til -1,6% i 09/10 og blev en smule stabiliseret efter det store fald. I perioden mellem 09/10 og frem til 11/12 steg afkastningsgraden fra -1,6% til 5,2%, hvilket er en forholdsvis positiv stigning over 2 år for B&O. Fra årsregnskabsåret 11/12 til 12/13 oplevede B&O endnu et drastisk fald i afkastningsgraden, da den faldt fra 5,2% til -7,6%, hvilket svarer til et fald 12,9 procentpoint. I B&O s seneste årsrapport er afkastningsgraden steget fra -7,6% i 12/13 til 0,1% i 13/14, hvilket betyder de igen har stabiliseret et drastisk fald men stadig ligger på et forholdsvis lavt niveau. Afkastningsgraden viser hvorledes B&O er gode til at generere et overskud ud fra deres indskudte kapital, hvilket man ud fra rentabiliteten kan aflæse at de på nuværende tidspunkt ikke er (e-conomic.dk, 2014). 43

44 4.3.3 Overskudsgrad Overskudsgraden er blevet beregnet på følgende måde: Resultat før renter / Nettoomsætning x 100 (Elkjær og Hjulsager, 2012 s. 242). Ved overskudsgraden ser man noget af den samme udvikling som ved afkastningsgraden. Overskudsgraden har i perioden 06/07 til 07/08 ligget på henholdsvis 12,1 og 4,8%, hvilket er overvejende positivt. Herefter i perioden mellem 07/08 og 08/09 falder overskudsgraden ligeledes drastisk fra henholdsvis 4,8% til -17,8%, hvilket er et fald på 22,6 procentpoint. Overskudsgraden bliver ligeledes AG (afkastningsgraden) umiddelbart stabiliseret efter det drastiske fald og stiger igen fra -17,8% i 08/09 til 4,1% i 11/12. I perioden mellem 2011/2012 og 2012/2013 falder overskudsgraden fra 4,1% til -6,7%, hvilket svarer til et fald på 10,8 procentpoint. I det seneste årsregnskab kan det aflæses at overskudsgraden igen er stigende hvor den stiger fra -6,7% i 12/13 til 0,1% i 13/14, hvilket ligesom afkastningsgraden betyder det ligner de igen har fået stabiliseret deres overskudsgrad, dog befinder den sig stadig på et forholdsvis lavt niveau. Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af B&O s omsætning, overskuddet udgøres af, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er en stor del (e-conomic, 2014) Egenkapitalens forrentning Egenkapitalens forrentning er blevet beregnet på følgende måde: Resultat efter finansielle poster / Nettoomsætning x 100 (Elkjær og Hjulsager, s. 249) Egenkapitalens forrentning er ligesom de overnævnte nøgle tal også forholdsvis negativ i dette regnskabsår. Egenkapitalens forrentning har samme udvikling som AG og OG, da den også starter positivt i 06/07 til 07/08 og derfra falder drastisk mellem 07/08 til 08/09. Egenkapitalens forrentning falder fra 6,7% i 07/08 til -25,8% i 08/09, hvilket svarer til et fald på 32,5 procentpoint. Herefter stabilisere den ligesom de andre nøgletal og stiger fra -25,8% i 08/09 til 4,6% i 11/12. I perioden fra 11/12 til 12/13 falder egenkapitalens forrentning igen 44

45 fra 4,6% til -9,7% og herefter stabilisere den en smule med en stigning til -1,8% i det sidste regnskabsår (e-conomic.dk, 2014). Egenkapitalens forrentning udtrykker, hvordan B&O s indskudte kapital bliver forrentet, og den har dermed til formål at vise, hvilke afkast kapitalejerne opnår ved at investere i B&O. Egenkapitalens forrentning er i det seneste regnskabsår 1,7% lavere end afkastningsgraden, hvilket indikere at B&O taber på deres fremmedkapital (Ibid. 2014). Som man kan aflæse på B&O s rentabilitet er afkastningsgraden, overskudsgraden og egenkapitalens forrentning meget lig hinanden. Fælles for de 3 nøgletal er at de alle er faldende fra 06/07 til 07/08 og igen fra 07/08 til 08/09. Herefter stiger alle nøgletal indtil 12/13, hvor de igen oplever store fald. Som det kan aflæses på disse nøgletal er der specielt i 08/09 og 12/13 sket store forandringer eller tab for B&O. Hvilke faktorer det er, der har påvirket B&O s økonomiske situation i disse år, vil der blive kigget nærmere på senere i analysen Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed er blevet beregnet på følgende måde: Nettoomsætning / Aktiver i alt (Elkjær og Hjulsager, 2012 s. 242). Aktivernes omsætningshastighed for B&O forholder sig på et stabilt niveau igennem hele vores analyserende periode, som er fra 06/07 til 13/14. Ligesom B&O s andre nøgletal er aktivernes omsætningshastighed også faldende fra 1,45g i 07/08 til 1,06g i 08/09. I perioden fra 08/09 til 13/14 sker der ikke umiddelbare drastiske ændringer i aktivernes omsætningshastighed, hvilket blandt andet indikere at B&O formår at holde nogenlunde den samme gennemløbshastighed på deres varer når de skal gennem lageret. I B&O s nuværende regnskabsår forholder aktivernes omsætningshastighed på 0,99g, hvilket er det laveste niveau for B&O de seneste otte år. Den stabile men lave aktivernes omsætningshastighed indikere at B&O ikke formår at have en høj gennemløbshastighed på deres varer når de skal gennem lageret og derfor ligger de som aktiver uden at blive omsat (budget123, 2014). 45

46 4.3.6 Gældsrenten Gældsrenten er blevet beregnet på følgende måde: Nettorenteomkostninger x 100 / Gæld i alt (Elkjær og Hjulsager, s. 250). Vores udregning fra B&O s årsrapporter har været Finansielle poster netto x 100 / Forpligtelser i alt. B&O har haft en forholdsvis stabil gældsrente gennem de seneste otte år. Fra 06/07 til 07/08 er gældsrenten steget fra 1,25% til 2,25%. Fra 08/09 til 09/10 falder gældsrenten fra 2,6% til 0,79%, hvorefter den stiger til 2,05% igen i 10/11 og derefter forbliver på et stabilt niveau mellem 2,2% og 2,5%, hvor det ender på 2,24% i det nuværende regnskabsår. Gældsrenten viser hvilken rente B&O betaler for deres gæld, derfor er det vigtigt for B&O at dette nøgletal er så lavt som muligt (virksomhedsokonomi.wordpress.com, 2014) Grunden bag B&O s meget lave gældsrente i 09/10, hvor den befandt sig på 0,7%, skyldes at deres finansielle poster netto kun udgjorde 9,1 mio. kr., hvor det f.eks. i år 08/09 udgjorde over de tredobbelte 29,8 mio. kr. (B&O Årsrapport 2009/10. s. 60) Overskudsgrad for Löewe For at kunne analysere og vurdere B&O s finansielle udvikling i forhold til deres branche, har vi udarbejdet overskudsgraden for Löewe, som vi mener er B&O s tætteste konkurrenter. Overskudsgraden er taget fra Löewe s årsregnskab fra 2012 Löewe er en virksomhed der befinder sig i samme elektronikbranche som B&O, hvor de også udbyder luksusprodukter, derfor mener vi en sammenligning med denne virksomhed er essentiel for at undersøge om deres økonomiske udvikling gennem finanskrisen har været ens. Löewes overskudsgrad er i 2007 på 21,1%, hvilket er et fint niveau. I perioden fra 08 til 09 falder overskudsgraden fra 28,5% til 13,%, hvilket er et fald på 15 procentpoint. Efter 2009 kommer Löewe ind i en negativ periode hvor deres overskudsgrad bliver ved med at falde og ender på -29% i 2012, hvilket er langt under B&O s der i 2012 var på 4,1%. 46

47 Som det kan aflæses på Löewes overskudsgrad, er den ligesom B&O s, drastisk faldende ved finanskrisens indtrængen i 2008/09. B&O s overskudsgrad falder i samme år med 22,6 procentpoint, hvilket er et større fald end Löewe oplever. B&O har under finanskrisen formået at få deres overskudsgrad til at blive positiv igen, dog er den stadig på et relativt lavt niveau. Löewes overskudsgrad falder yderligere under finanskrisen og ender på -29% i 2012, hvilket er meget lavt. Ved sammenligning af de 2 virksomheders overskudsgrader, ser det ud til at finanskrisen i første omgang har formået at påvirke B&O i største grad. B&O har herefter formået at stabilisere deres omsætning med forskellige strategier, hvilket overhovedet ikke har lykkedes for Löewe, der i 2012 ender på et meget lavere niveau end B&O Likviditet Likviditetsgraden er blevet udregnet på følgende måde: Omsætningsaktiver x 100 / Kortfristed gæld (Elkjær og Hjulsager, 2012 s. 267) Vores udregning fra B&O s årsrapporter har været Kortfristede aktiver i alt x 100 / Kortfristed gæld og er udregnet på baggrund af koncernens årsregnskab. Likviditetsgraden er i 13/14 på 144,3%, som viser, i hvilket omfang B&O er i stand til at betale deres kortsigtede forpligtelser. En likviditetsgrad på 100% betyder at B&O s likvide midler svarer præcis til den kortfristede gæld, jo højere over 100% likviditetsgraden er jo sikrere er B&O på at kunne betale deres kortfristede forpligtelser (Ibid. s. 267) B&O har gennem hele den analyserede periode haft en likviditetsgrad på over 100%, hvilket betyder virksomhedens likviditet befinder sig på et fornuftigt niveau. Selvom likviditetsgraden forholder sig på et stabilt højt niveau kan man stadig se en tendens til at den er faldende over den 8-årige periode. Fra 06/07 til 10/11 befinder likviditetsgraden mellem 180% og 192%, hvilket er en stabil udvikling på et fornuftigt niveau. I perioden 10/11 til 12/13 falder likviditetsgraden fra 180% til 153,9% og ender på 144,3% i det nuværende årsregnskabs år. Krisens indvirkning på B&O kan ikke aflæses på samme måde på likviditetsgraden som ved de andre nøgletal. B&O har vedligeholdt deres gode evne til at betale deres kortsigtede forpligtelser selv efter krisen, 47

48 hvilket viser at de stadig er en økonomisk solid virksomhed, selvom der i rentabiliteten er store udsving Soliditet Soliditetsgraden er blevet udregnet på følgende måde: Egenkapital x 100 / Aktiver i alt (Ibid. s. 280). B&O har i deres seneste årsregnskab en soliditetsgrad på 55,5%. Soliditetsgraden udtrykker B&O s evne til at bære større tab (e-conomic, 2014). B&O har gennem hele perioden haft en stabil soliditetsgrad der svinger mellem 52,7% og 61,3%, hvilket er et fornuftigt niveau. En soliditetsgrad på 55,5% indikere at selvom B&O mister 55,5% af deres aktiver, ville de stadig kunne betale alle deres kreditorer, hvilket giver dem en god kreditværdighed og dermed gode muligheder for at låne fremmedkapital hos finansieringsselskaber. Krisens indflydelse på B&O s økonomiske situation har ikke vist sig i samme omfang på soliditetsgraden som på de øvrige nøgletal. Udviklingen på soliditetsgraden indikerer at B&O stadig har en solid virksomhed, selvom finanskrisen har haft store uventede konsekvenser for deres finansielle situation Opsummering af B&O s rentabilitet Som det kan aflæses på rentabilitetsanalysen havde B&O en meget velfungerende og økonomisk stabil virksomhed inden krisen indtraf i 2008/2009. Herefter er den finansielle stabilitet forsvundet og B&O har oplevet store udsving og fald i deres økonomi. B&O udtaler selv at grundlaget bag det store økonomiske fald i perioden 07/08 til 08/09 er: Den globale finanskrise har udviklet sig til en global økonomisk recession, der har resulteret i en kraftig opbremsning i privatforbruget. Dette ramte næsten alle produktkategorier og specielt omsætningen af luksusvarer hårdt (B&O Årsrapport, 2008/09. s.5). Ifølge B&O har krisen medført at deres forbrugere ikke har haft et lige så stort privatforbrug til at købe deres luksusprodukter, hvilket har haft stor effekt på B&O s salg. En anden årsag til den negative udvikling i B&O s salg i 08/09 var B&O s fremførelse af nye produkter årene før havde været forsinket og heller ikke havde levet op til de salgskrav og forventninger, der er til nye produkter. Omkostningsniveauet i B&O har i 08/09 afspejlet det lave salg, hvilket fik B&O til 48

49 at gennemføre en større reduktion af nulpunktsomsætningen ved gennemgående omkostningsreduktioner (B&O Årsrapport 2008/09. s. 5). Efter en omfattende strategiproces, fremlagde B&O i august 2011 en ny femårig strategi ved navn Leaner, Faster, Stronger. Det væsentlige ved strategien var at styrke forretningsområdet Automotive, omstrukturere deres detail-netværk, lancere en ny produktkategori og udvide forretningen til BRIK landenes markeder. Som det aflæses på rentabiliteten i 11/12 steg B&O s omsætning som blandt andet konsekvens af denne strategi. Året efter i 11/12 faldt flere af B&O s nøgletal og omsætning drastisk som konsekvens af opvejede markedsforhold i Europa på flere af deres nye innovative produkter, kombineret med en negativ effekt på omsætningen, efter en opsigelse af urentable forhandlere og overtagelsen af kontrollen med distribution i Kina. B&O udtaler om overtagelsen af kontrollen med distribution i Kina som en: kortsigtet negativ effekt på toplinjen, men er rigtig for koncernen på den lange bane (B&O Årsrapport, 2012/13. s.3). I B&O s seneste årsregnskab har de formået at få deres omsætning til at stige med 2%, samt få deres resultat før skat til at blive positivt med 3 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 187 mio. kr. forrige år (B&O Årsrapport 2013/14. s. 4). Som det kan aflæses på rentabiliteten har B&O i deres seneste regnskabsår også formået at få de mest væsentlige nøgletal som afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens forrentning til at stige til et mere stabilt niveau. Ved sammenligning af Löewes overskudsgrad ser det ud til at B&O har formået at håndtere finanskrisens effekter med større succes end deres konkurrent Delkonklusion. B&O slog allerede sit navn fast på den danske scene i 1930 erne, hvor de for alvor etablerede sig på det danske marked med deres elektronik produkter. Sidenhen har de udbudt mange forskellige innovative luksusprodukter, og er blevet et kendt brand på den internationale scene såvel som den danske. B&O agerer i dag på nogle markeder, der er stærkt udfordret, især tv branchen er der kommet hårdere konkurrence, hvilket deres største konkurrent tyske Löewe også har måtte sande, efter at have været på randen til konkurs. B&O har de seneste 10 år været gennem hårde økonomiske tider. I 2008/2009 ramte finanskrisen det danske marked, hvor B&O udtalte den havde udviklet sig til en økonomisk recession, der har resulteret i en kraftig opbremsning i privatforbruget. Omsætningen faldt i perioden med 1,3 mia. kr., hvilket gav anledning til oprettelsen af nye strategier. B&O lancerede i 2010/2011 en 49

50 ny strategi ved navn Leaner, Faster, Stronger som havde til formål at udnytte B&O s fulde potentiale med omstrukturering af detailnetværket, lancering af nye produkter og øget fokus på BRIK landende. Året efter i 2012 udviklede B&O et nyt produktsortiment ved navn B&O Play, som et modsvar på de utilfredsstilende økonomiske resultater. B&O Play er et produktsortiment, som består af B&O produkter til lavere pris end hidtil set i B&O, og de vil på den måde prøve at nå ud til et nyt kundesegment der efterspørger billigere substituerende produkter. 5.1 Historien bag finanskrisen 2007 Finanskrise er en betegnelse for en række situationer, hvor der sker en stor negativ omvæltning af økonomien. Der kan være adskillige faktorer, som kan fremprovokere en finanskrise, såsom aktiekursfald, valutakriser og statsgældskriser (Wikipedia, 2014). Finanskrisen, som flere økonomer stadig mener påvirker os i dag, startede i 2007 og eskalerede i 2008 til det internationale samfund. Krisen bliver af flere eksperter omtalt som den værste krise, siden den store depression i 1930 erne. Der er flere teorier om, hvordan krisen er opstået, men der er en vis enighed imellem eksperter om at, subprime-lånene var den primære årsag (denstoredanske, 2014). I USA inden for bankverden deler man boliglånene ind i tre forskellige kategorier baseret på låntagerens kreditværdighed. De tre forskellige typer kreditværdighed inden for boliglån kaldes: prime, near-prime og subprime lån. Prime-lån er et lån til folk med høj kreditværdighed og er fordelagtigt for låntageren, da risikoen er lavere for banken og derfor kan tilbyde en lavere rente. Near-prime er lån til folk med en middel kreditværdighed. Subprime lån er en betegnelse for de lån, hvor lånmodtageren har en ringe kreditværdighed, f.eks. hvor de tidligere haft problemer med tilbagebetaling af lån og ikke er i stand til at betale de almen 20% af boligens pris (faktalink, 2012). I 00 er skete der en stor stigning i antallet af subprime lån, fordi at der var et ejendomsboom, hvilket betyder at mange ejendomme steg kraftigt i værdi. Grunden til at bankerne var villige til at udstede disse subprime lån til folk med ringe kreditværdighed, var grundet de stigende priser på ejendomsmarkedet, som skabte en vis sikkerhed for bankerne, eftersom at bankerne i tilfælde af manglende evne til at kunne tilbagebetale lånet, kunne overtage ejendommen. Dette viste sig dog at være en falsk tryghed for bankerne, eftersom at ejendomspriserne 50

51 styrtdykkede, i takt med at renten steg. Dette blev et problem fordi subprime lånene havde en variabel rente og på f.eks. et lån med en kort løbetid på 10 år, steg renten fra blot 1% til hele 5.35% i perioden fra 2004 til Konsekvensen af rentestigningen var at mange af subprime lånerne ikke længere var i stand at betale afdragende på deres boliglån, som i sidste ende resulterede i at flere ejendomme blev sat på tvangsaktion. Subprime lånene indgår i et større økonomisk kredsløb, eftersom at lånene bliver solgt videre til investeringsforeninger og investeringsbanker. Disse foreninger og banker blev opmærksomme på den høje risiko ved lånene og samlede derfor lånene i puljer, som de forsikrede hos store forsikringsselskaber, der videresolgte dem til investorer, som obligationer. Grundet en høj kreditrating hos adskillige bureauer, blev obligationerne set som sikre investeringer og med gode renter, hvilket resulterede i at de var eftertragtede. Specielt pensionsselskaber og andre europæiske banker investere i disse obligationer pga. af muligheden for et større afkast. Problematikken ved disse investeringer var, at i tilfælde af at låntageren ikke kunne tilbagebetale boliglånet, lå tabet os investoren. Dette var grunden til at krisen spredte sig ud i et internationalt omfang (Ibid. 2012). Optakten til finanskrisen var den økonomiske højkonjunktur, som prægede økonomien siden starten af 00 er. Denne højkonjunktur medførte stigende ejendomspriser og forøget villighed fra bankens side til at oprette høj risiko lån. Dog viste det sig at en større del ikke var i stand til at tilbagebetale lånene til bankerne, hvilket resulterede i en kraftig stigning i antallet af tvangsaktioner. Det fik den konsekvens at ejendomspriserne faldt drastisk. Det fik den betydning at den britiske bank Northern Rock, i år 2007, blev den nationaliseret for at undgå konkurs. Den. 15 september 2008, gik den amerikanske investerings bank Lehman Brothers konkurs. Dette sendte chokbølger igennem hele finansverden og flere finansinstitutioner gik enten bankerot eller fik store hjælpepakker af regeringen(bailouts). Som en konsekvens af, at flere af bankerne var gået konkurs, blev bankerne mindre villige til at låne penge ud. Dette gjorde det yderst vanskeligt for erhvervslivet at opretholde beskæftigelsen, samt at ejendomsmarkedet kom ud i en større krise. En konsekvens af dette blev en udsultning af den vestlige økonomi, der flere steder medførte en økonomisk nedgang, som resulterede i et fald i den økonomiske aktivitet og en stigning i arbejdsløsheden. 51

52 Finanskrisen har derved skabt en gældskrise for USA og flere Sydeuropæiske lande, såsom Grækenland, da den statslige støtte til banksektoren har fortæret statens reserver. Den forhøjede arbejdsløshed og faldende finansielle aktivitet, resulterede i flere udgifter for staten, samt færre indtægter (denstoredanske, 2014). 5.2 Finanskrisens påvirkning på det danske marked Foroven er der blevet redegjort for den globale finanskrise, nu vil vi gå mere ind i, hvordan den udviklede sig og påvirkede Danmark. Her vil vi tage fat i Rangvid udvalget, som har udarbejdet en rapport, hvor der er blevet redegjort for de faktorer, som har spillet en stor rolle for finanskrisens udvikling og konsekvenser i Danmark. Rangvid udvalget er sammensat af formand og professor Jesper Rangvid, professor Anders Grosen, professor Finn Østrup, professor Peter Møgelvang-Hansen, tidligere bankdirektør Peter Schütze, tidligere nationalbankdirektør Jens Thomsen, samt repræsentanter for Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Økonomi og Indenrigsministeriet og Erhvervs og Vækstministeriet. (Politikken, 2013). Som nævnt tidligere er der bred enighed omkring at boliglånene til folk med en for lav kreditværdighed har spillet en stor rolle, dette er også tilfældet i Danmark. Rangvid udvalget peger på at den enorme optimisme som højkonjunkturen skabte op til krisen (stigende priser på både private, erhvervs og landbrugsejendomme), har fået f.eks. bankerne og kreditinstitutionerne til at tilbyde boliglån til folk med en lav kreditværdighed. Yderligere tilbød bankerne nogle hidtil usete finansielle løsninger, som derved skulle minimere risiciene, ved at opbygge et såkaldt skyggebanksystem igennem kapital, hedgefonde osv. grundet mindre tilsyn og regulering. Så pengeinstitutternes forretningsmodel, med en høj udlånsvækst og stillestående indlån, kombineret med dårlig ledelse inden for diverse små, mellemstore og store pengeinstitutioner, bærer også en stor del af skylden. Da boligboblen kollapsede, stod der derfor mange med en gæld på op imod det dobbelte af deres aktivers værdier. Specielt de afdragsfrie lån og de lån, hvor renten var variabel, udgjorde hermed en høj risiko for kreditforeninger og banker. For at undgå en lang række konkurser hos pengeinstitutterne har regeringen trådt til med adskillige hjælpepakker, som yderligere har presset hele den finansielle sektor. Dette har kostet nedskrivninger hos bankerne på helt op imod 200 mia. kr. i løbet af nogle få år. Den private forbruger har ligeledes investeret 52

53 risikabelt, da købet af aktier var stødt stigende og obligationerne faldende indtil krisen satte sine spor (Ibid. 2013). Finanspolitikken bliver ligeledes kritiseret for at have været for procyklisk op til krisen. Dvs. at de modvirkede ikke det enorme pres, der herskede på arbejdsmarkedet og i den generelle økonomi, men tværtimod øgede den daværende finanspolitik presset, da den fulgte med højkonjunkturen. Denne finanspolitik kan være problematisk, når man har med en fast valutakurs at gøre, som det er tilfældet i Danmark, da den pengepolitiske rente sættes som forsvar for fastkurspolitikken, og har derfor ikke muligheden for at modvirke en økonomisk ophedning. (Ibid. 2013). 5.3 Sociale klasser Opdeling af forbrugere i sociale klasser I Danmark kan man inddele befolkningen i sociale klasser, her findes der fem forskellige klasser: overklassen, højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet en rapport med en definition på og en udvikling af de sociale klasser. Disse klasser er udregnet efter personer i Danmark imellem alderen 18 til 59 år, der er dog set bort fra studerende. Vi anvender Arbejderbevægelsens Erhvervsråds definitioner, som står kursiv nedenfor. Overklassen: Selvstændige med indkomst over 3 gange medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til ca. 1,1 mio. kr. årligt i Topledere med indkomst over 3 gange medianindkomsten. Personer med kort, mellem eller lang videregående uddannelse med indkomst over 3 gange mediaindkomsten. I Danmark er det kun 1,1% som tilhører overklassen, den udgør derfor en yderst lille gruppe af samfundet (ae, 2012). 53

54 Højere middelklasse: Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst i intervallet ,1 mio. kr. før skat) Topledere med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten. Personer med kort, mellem eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten. Personer med lang videregående uddannelse uanset indkomst. I Danmark er det kun 8,7% som tilhører den højere middelklasse, det er derfor en mindre gruppe af samfundet (Ibid. 2012). Middelklassen: Personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst under kr.). Selvstændige og topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten. I Danmark er det 23,7% som tilhører middelklassen, så her befinder en større del af den danske befolkning sig (Ibid. 2012). Arbejderklassen: Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser. I Danmark er det hele 46,8% som tilhører arbejderklassen, så dette er suverænt den største samfundsgruppe i Danmark (Ibid. 2012). Underklassen: Denne gruppe udregnes som en residual. Det vil sige, at alle, som ikke kunne placeres i klasse 1 til 4 (fordi de havde erhvervserfaring på under 1/5 år), kommer i denne klasse. 54

55 I Danmark er det 19,7% som tilhører underklassen, så denne gruppe udgør ligeså en stor del af samfundet Hvem af de sociale klasser køber B&O? Vi har valgt at kategorisere de danske forbrugere, efter de samme sociale klasser som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anvender; henholdsvis overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. Vi anvender de samme kriterier som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anvender for inddeling af de forskellige sociale klasser, som primært er baseret på indkomst og beskæftigelse. Hvor mange fra hver af de 5 sociale klasser, der køber B&O produkter har ikke været muligt at få konkrete tal på, dog kan man opstille nogle kvalificerede hypoteser på baggrund af den tilgængelige data. B&O s prisniveau er nok en af de elementer som begrænser B&O s kundegruppe mest. Deres høje priser gør at deres varer ikke er almene, men hovedsagligt forbeholdt de bedst stillede i samfundet. I forhold til andre lydanlæg og fjernsynsapparater fra nogle af B&O s konkurrenter, ligger B&O klart i det øverste prislag, med fjernsynsapparater til over kr.(b&o, 2014). Baseret på prisen vil man kunne opstille den hypotese at de forbrugere, som køber B&O s varer, primært består af overklassen og den højere middelklasse. Med lanceringen af B&O Play findes der nu også varer i B&O s sortiment, som de fleste i de forskellige sociale klasse har råd til. B&O Plays produkter ligger dog stadig en smule over nogle af deres konkurrenter som Philips og Samsung, hvilket gør at deres varer nok ikke er så tiltalende for de lavest lønnede. Markedsføringen fra B&O s side kan også bruges til at give nogle bud på, hvilken type forbrugere B&O har. Man kan bruge B&O s markedsføringsstrategi til at få en ide om, hvem deres forbrugere er. Grunde til dette er fordi, at dem som har kendskab til B&O og som med jævne mellemrum bliver eksponeret til deres produktsortiment, har højere sandsynlighed for at købe et af B&O s produkter. Det har ikke været muligt at få et overblik over alle B&O s annoncer og reklamer, samt informationer om, hvilke forskellige medier de reklamerer i, dog er vi blevet eksponeret til deres reklame kampagner flere gange. Børsen er blandt et af de medier, hvor B&O har annoncer. Børsens læsere tjener i gennemsnit 61% mere end den 55

56 gennemsnitlige dansker, og dette kan derfor støtte hypotesen om, at B&O s forbrugere hovedsageligt består af overklassen og den højere middelklassen (børsen, 2013). B&O s produkter er luksuriøse varer, som står stærk på punkter som kvalitet og design. Det er produkter som med deres diskrete tidløse design med stilrene linjer, fremstillede af gode komponenter, appellerer til de forbrugere, Joseph Nunes vil kategorisere som Patricians. Patricians er den kategori af forbrugere, som ifølge Joseph Nunes er villige til at betale den højeste pris af de fire kategorier. Dette kan være med til at bakke yderligere op omkring hypotesen om, at hovedparten af B&O s forbrugere er enten overklassen eller den højere middelklasse. Når du køber et af B&O s produkter til over kr., har du mulighed for at købe det på afbetaling over periode på helt op til 5 år, uden at skulle betale renter eller andre ekstra omkostninger(b&o, 2014). Så hvis man f.eks. ønsker at købe et BeoVision Avant 55 fladskærms tv, har man mulighed for at betale 917 kr. hver måned i 60 måneder, i stedet for at betale alle kr. på en gang. Denne ordning gør det nemmere for folk med et lavere rådighedsbeløb, at købe et af B&O s produkter og hjælper B&O med at henvende sig til forbrugere, som ville finde det problematisk, at spare de kr. op. På baggrund af dette kan man danne den hypotese, at middelklassen også udgør en væsentlig del af deres forbrugere, tiltros for man måske ved første øjekast på B&O s priser, ville udelukke dem som storforbrugere af B&O s varer Opsamling på hvem af de sociale klasser der køber B&O Eftersom konkrete data om, hvilke type forbrugere, som hovedsageligt køber B&O s produkter ikke har været tilgængelig, har vi været nødsaget til at arbejde ud fra nogle hypoteser, som vi har dannet på baggrund af nogle teoretiske og empiriske sammenhænge imellem varer og forbrugere. Vi har anvendt Joseph Nunes forskning og teorier om, hvem der køber, hvilke luksusvarer, til at forsøge at udelukke nogle forbrugere, samt prøve at inkludere nogle andre type af forbrugere. Ud fra Joseph Nunes teori om sammenhængen imellem, hvordan produkterne er mærket med producentens logo og andre kendetegn man nemt identificerer med producenten og så til, hvilke forbrugere af de fire kategorier varen appellerer til, har det været muligt at konkluderer, at B&O s varer hovedsageligt henvender sig til den kategori af forbrugere Joseph Nunes omtaler som Patricians. Ved herefter at 56

57 anvende Joseph Nunes beskrivelse af de fire forskellige typer af forbrugere og deres kendetegn, har det været muligt at opstille nogle sammenkædninger imellem, hvilke af de fire forskellige kategorier af forbrugere, og hvilken af de fem sociale klasser de passer ind under. Patricians er dem som er villige til at betale den højeste pris og hører til den velhavende halvdel af de fire kategorier. Ud fra disse kriterier har det været muligt at opstille hypotesen om, at Patricians primært tilhører overklassen og den højere middelklasse, og eftersom B&O s varer hovedsageligt består af Patrician-varer, har vi lavet den hypotetiske sammenkædning at fordi produkterne appellerer mest til Patricians, er det også primært Patricians som køber dem. Denne hypotese og den hypotetiske sammenhæng imellem vare, type forbrugere og sociale klasse, har ikke været muligt at bekræfte, dog eftersom at hypotesen bliver bakket op af anerkendte teoretikere og yderligere op af andre parameter som f.eks. pris og markedsføring, mener vi den er kvalificeret nok, at arbejde ud fra. Dog har vi valgt at udvide deres forbrugere til hovedsageligt at bestå af overklassen, den højere middelklasse og middelklassen, eftersom det muligt at købe B&O s varer på afbetaling, uden ekstra omkostninger og det er den hypotese vi vil arbejde ud fra fremadrettet. 5.4 Sociale købemotiver Hvis vi kigger på forbrugeradfærden i forhold til Thorstein Veblens teori med de fire former for sociale købemotiver: bandwaggon-effekten, snob-effekten, veblen-effekten og thrifty effekten, kan vi ikke definitivt udelukke nogle af købemotiverne, som ligger bag købet af et B&O produkt. Dog kan vi fremsætte en hypotese omkring, hvilken gruppe som B&O s forbrugere primært tilhører. Da vi har fremsat en hypotese tidligere ang. B&O s forbrugere, som tilhørende overklassen og den højere middelklasse, vil deres forbrugere primært handle efter veblen-effekten, i forhold til denne teori. Da veblen-effekten går ud på at signalerer at man er indehaver af en fornuftig økonomi, og at ens rådighedsbeløb er højere end den gennemsnitlige dansker, er et B&O produkt en måde at vise venner og familie det på, da de har adgang til ens hjem. Da B&O er et velanset og anerkendt produkt, som udstråler økonomisk overskud, er et B&O fjernsyn et oplagt valg, hvis man handler efter vebleneffekten. Specielt i en tid med finanskrise er det, at gå ud og investere i et dyrt TV, som f.eks. et B&O TV, at vise man har økonomisk overskud. Så vi har en hypotese om, det primært er veblen-effekten B&O s forbrugere handler efter, men vi kan ikke udelukke de andre 57

58 købemotiver. Da et B&O produkt ligger i den høje prisklasse og primært henvender sig til overklassen og den højere middelklasse, er det derfor højst sandsynligt en mindre gruppe af den danske befolkning, som har et B&O produkt i hjemmet. Dette betyder, at der er rig mulighed for at forbrugerens købemotiv potentielt ligger i snob-effekten. Hvis vi kigger videre på B&O s produktserie, og hen imod B&O Play har de f.eks. produceret headsets. Deres headsets ligger ikke på Bestseller listen hos hverken eller Derfor appellerer disse B&O headsets ligeså til individer, som tilhører snob-effekten, da den ikke er en bestseller og derfor vil man mange steder være den eneste med et B&O Play headsets, da det ikke er det typiske valg af almene forbruger. Dette kan muligvis hænge sammen med at prisen stadigvæk ligger i den høje ende, og derfor ikke appellerer ligeså kraftigt til den almene forbruger. Thrifty-effekten går ud på at udøve godt købmandsskab, dvs. at man laver en god handel prismæssigt i forhold til den værdien af produktet. Så hvis man køber et B&O produkt til en fordelagtig pris, f.eks. på udsalg, hvor man stadig kan få et produkt af høj kvalitet og den samme signalværdi, men prisen er væsentligt mindre end den vejledende udsalgspris. Det er dog få, der tilhører denne kategori, da B&O ikke er et produkt som typisk er på tilbud til få penge. Den sidste kategori er bandwaggoneffekten, som er et køb, der foretages grundet ens venner, familie osv. køber det. Da det langt fra er alle som besidder den købekraft, som er nødvendig for at anskaffe sig et produkt fra B&O, vil dette sjældent være et motiv. 5.5 Finanskrisens påvirkning af B&O s forbrugere B&O s produkter har længe været mere end blot et lydanlæg eller et fjernsynsapparat, de har også været symboler på luksus og velstand. En luksus som var forbeholdt de velhavende med et prisskilt, som gjorde at deres produkter var uden for den almene forbrugers rækkevidde (Politikken, 2012). Ifølge en rapport udarbejdet af 3F i sidste kvartal af år 2014, har fire ud af fem danskere oplevet en lønnedgang i perioden fra år 2009 til år Det er primært arbejderklassen og middelklassen, som har oplevet den største lønnedgang i denne periode, imedens de rigeste 10% i Danmark har oplevet en lønstigning i selv samme periode. Tiltros for at man kunne have den hypotese at B&O s kunder primært var overklassen, og at de derfor ikke ville blive påvirket af en lønnedgang hos arbejderklassen og middelklassen, er gruppen af personer som 58

59 går ned i løn, så stor at næsten ingen distributionsvirksomhed kan se sig upåvirkede, af udviklingen i lønniveauet (Jensen, 2014). B&O lancerede i år 2012 B&O Play, som skulle være mere simple og billigere produkter, dog stadig i et flot stilrent design og af god kvalitet. Dette gjorde B&O i forsøget på at appellere til en større målgruppe. B&O s kommunikationschef udtalte i forbindelse med lanceringen af B&O Play: Vi satser på de yngre mennesker, som normalt ikke bliver eksponeret for vores brand. Disse produkter er velegnede til små lejligheder, badeværelser, børneværelser og køkkener, men kan også tages med i sommerhuset. Ved at satse på et yngre kundesegment bliver B&O også nødt til at sætte deres priser lavere, da de yngre forbrugere ofte har færre penge imellem hænderne (politikken, 2011). På billedet foroven ses to forskellige headsets fra B&O Play. Man kan se en tydelig forskel imellem størrelsen på logoet på Form 2i headsettet og H2 headsettet fra B&O Play. Efter Joseph Nunes kategoriopdeling af forbrugerne vil headsettet til venstre (Form 2i) appellerer til Parvenu forbrugerne, eftersom at synligheden af mærket er et område Parvenu forbrugerne prioriterer højt. B&O plejer ellers at være forholdsvis diskrete når de skal markere deres varer med deres logo, men efter lanceringen med B&O Play, er deres logo blevet tydeligere og tydeligere, samtidig med at priserne er faldet. Grunden til at B&O begynder at tydeliggøre deres brand mere, samtidig med at de reducerer deres priser, kunne være for at tilpasse deres produkter til den lønnedgang mange dansker har oplevet i perioden efter finanskrisen. Selvom B&O har påbegyndt denne nye produktserie med billigere produkter, forsætte de dog stadig med at producere deres dyre diskrete 59

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Motivation... 8 1.5 Afgrænsning... 8 2 Metode... 9 2.1 Kvalitativ metode... 9 2.2 Kvantitativ metode... 10 2.3

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion

Indholdsfortegnelse. Indledning Regnskabsanalyse. Konklusion Indholdsfortegnelse Indledning Regnskabsanalyse - Rentabilitetsanalyse - Indtjeningsanalyse - Kapitaltilpasningsanalyse - Likviditetsanalyse o Soliditet o Likviditet Konklusion Indledning Den 3årige regnskabsanalyse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Erhvervscase JBS. Problemstilling

Erhvervscase JBS. Problemstilling Erhvervscase JBS JBS A/S er en dansk tekstilvirksomhed, der hovedsageligt producerer undertøj. JBS blev grundlagt i 1939 af Jens Bjerg Sørensen, der så en oplagt mulighed for at tjene penge ved at sælge

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College Fredericia-Middelfart

Læs mere

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche)

Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) ) Konkurrencen)i)den) danske)) Telebranche) Udarbejdet)af:)) ) Kristine!Kliver!Christiansen!.!50385! Mads!Zerlang!Jacobsen!.!49052! Mads!Hauberg!Davidsen!.!49031!! RUC.)Ha.)5.)Semester.)17)December) 2014.)

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing

Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Strategiske udfordringer i forbindelse med itoutsourcing Belyst igennem et casestudie af KMD. Gruppe: 12 Medlemmer: Jeppe Hansen Jakobsen Anders Ingemann Andersen Kasper Guldhammer Jesper Buch Christoffer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

VERDEN OMKRING HTH. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Finanskrisen 5. Miljø 6. Befolkningssammensætning, urbanisering og økonomi.

VERDEN OMKRING HTH. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Finanskrisen 5. Miljø 6. Befolkningssammensætning, urbanisering og økonomi. VERDEN OMKRING HTH Kunder 2 Konkurrenter 3 Leverandører 4 Oms 3,9b Finanskrisen 5 Miljø 6 Befolkningssammensætning, urbanisering og økonomi 7 1 KUNDER HTH opdeler deres kunder i to kundegrupper. B2Bkunder

Læs mere

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys?

1. Analyser tøj-industrien i Danmark og beskriv KFS for branchen. Er strukturen og udviklingen positiv eller problematisk for IC Companys? IC Companys IC Companys A/S er en børsnoteret dansk koncern, som blev dannet gennem fusionen af Carli Gry International A/S og InWear Group A/S i 2001. I dag, er IC Companys A/S er en de største modekoncerner

Læs mere

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme...

Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme... 4 Positivisme... Indholdsfortegnelse Problemfelt...2 Problemformulering...3 Arbejdsspørgsmål...3 Videnskabsteori...4 Kritisk realisme...4 De tre domæner...5 Ontologi...6 Retroduktion...7 Epistemologi...8 Refleksion over

Læs mere

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren

Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Økonomisk nedgang i sundhedssektoren Roskilde Universitet 4. semesteropgave, 2010 Hus 19.1, gruppe 7 Skrevet af: Cömert Sertdemir, Tuna Halil Baysal, Waqar Mahmoud, Nezihat Olgun og Michelle Isabelle Groth

Læs mere

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk.

Regnskabsanalyse KAPITEL 11. Afkastningsgrad. Aktivers omsætningshastighed. Overskudsgrad. Dækningsgrad. Omsætning. Samlede aktiver. Faste omk. KAPITEL 11 Regnskabsanalyse Afkastningsgrad Overskudsgrad Aktivers omsætningshastighed Dækningsgrad Faste omk. Samlede aktiver mix i salg variable omk. pr. enhed salgs pris pr. enhed indextal anlægsaktiver

Læs mere

Erhvervscase: Fur Bryghus

Erhvervscase: Fur Bryghus Erhvervscase: Fur Bryghus Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstillinger... 3 Problemstilling 1: For upræcis målgruppe... 3 Løsning... 4 Konsekvensen.... 4 Problemstilling

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution

Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution. Project title: Leadership and motivation in a public institution Projekttitel: Ledelse og motivation i en offentlig institution Project title: Leadership and motivation in a public institution Samfundsvidenskabeligt bachelorprojekt, 6. semester 2015. Gruppenummer 50

Læs mere

Gældstiftelse i form af SU-lån

Gældstiftelse i form af SU-lån Gældstiftelse i form af SU-lån - blandt studerende i Region Hovedstaden Gruppe 12 Arnstein Niclasen Kathrine Friis-Holm Egfjord Martin Grønbæk Mathias Kappel Vejleder: Peter Skriver Roskilde Universitet

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10

REGNSKAB 2013-14. Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 REGNSKAB 2013-14 Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr. 38 67 78 10 Tel +45 86 89 32 22 soj@skovdyrkerne.dk www.skovdyrkerne.dk/soj SELSKABSOPLYSNINGER Selskabet

Læs mere

We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior."

We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior. 1 We too, are standing on a burning platform, and we must decide how we are going to change our behavior." - Elop, Stephen, 2011 2 Titelblad Studie: Vejleder: Projekt- titel: Projektrapport afleveres:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA

Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA Roskilde Universitet Erhvervsøkonomi, HA Forside til projektrapport Fagmodulsprojekt A Erhvervsøkonomi, HA År: 2015 Semester: 4. Semester Dansk projekttitel: Vestas og Micon Fusionsprocesser og andet godt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING

INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING INDSAMLINGSORGANISATIONERNES EGENFINANSIERING - En analyse af væksten af indtægtsstrømme fra 2011 versus 2012 Indholdsfortegnelse Indhold: 1. Baggrunden for analysen.... 4 2. Hovedkonklusionerne fra analysen...

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com

Præsentationsteknik. for dem som søger kapital. www.connectdenmark.com Præsentationsteknik for dem som søger kapital www.connectdenmark.com Søger man kapital må man være i stand til at præsentere sin idé for alle! I den periode hvor virksomheden søger kapital, vil det være

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere