GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1

2 GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET Et nyt nummer af bladet Integration finder nu vej til en støt stigende læserkreds. Fra at være et primært internt skoleblad i de første år, læses Integration i dag også af mange eksterne brugere, som er flinke til at melde tilbage vedrørende vores artikler. Da Integration i de første år både var et informationsblad og fungerede som undervisningsmateriale på alle sprogniveauer internt, var der fastlagt en sprogpolitik, der betød, at indholdet i store træk skulle kunne læses af alle kursister. Således er det ikke i dag. Ganske vist har vi stadig en sprogpolitik, idet vi mener, at bladet både skal kunne finde anvendelse som undervisningsmateriale på centret og være informativt udadtil, men i dag er det sproglige niveau et helt andet end i de første år. Nu læses bladet stadig af alle på centret, men det tilnærmelsesvis næsten naturlige dansk sprog kan ikke læses af alle. I stedet bruges bladet på introhold i dag fortrinsvis på billedsiden. Sprogpolitikken gør, at vi denne gang sætter os lidt mellem de berømte to stole. Vi har lavet et nummer, hvor der både er noget illustrativt, der kan anvendes af alle, nogle artikler, der stiller krav til kursister på højniveauog samtidig efterkommer vi et ønske, som en række eksterne læsere har givet udtryk for, nemlig artikler om undervisningsforløb af arbejdsmarkedsrettet karakter. Især har politikere, embedsmænd og samarbejdende virksomheder givet udtryk for, at de med fornøjelse læser bladet, og meget gerne vil have, at vi i artikler om fx arbejdsmarkedsrettede tiltag går et spadestik dybere fremover og fortæller lidt mere om, hvad det egentlig er, der foregår på disse forløb. Et eksempel på, at vi har tilstræbt at imødekomme ønsket denne gang, er bladets artikel om SOSU, idet vi, i kølvandet af en del medieopmærksomhed i sensommeren omkring de høje gennemførselstal, blev spurgt, om vi ikke kunne fortælle noget mere fx om nogle konkrete personer, der havde gjort sig erfaringer på Social- og Sundhedsskolen og efterfølgende på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel er artiklen om vores samarbejde med Mammut. Artiklen Biblioteker og Integration beskæftiger sig med centret og vores brugeres glæde ved at færdes på biblioteker. Dels bruges bibliotekerne på Sydsjælland og Møn i forbindelse med egentlige undervisnings- og formidlingsopgaver og dels af vores kursister i deres fritid, hvor vi altid møder utrolig stor imødekommenhed på alle regionens biblioteker, men i dette nummer fokuserer vi på Næstveds nye hovedbibliotek. Vi håber, at vi med dette nummer fortsat kan glæde vores kursister, deres pårørende og personalet og samtidig bidrage til formidling af integrationserfaringer til vores mange eksterne læsere! God læselyst! Forstander Lene Eriksen Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: nsi-center@nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Ena Schiermer Henrik Hansen Christopher Munthe Morgenstierne Skribenter Mette Gugliotta, Henrik Hansen, Ena Schiermer, Christopher Munthe Morgenstierne, Claes Mørkeberg, Arnt Strynø, Kirsten Hansen. Design Henrik Hansen Tryk Sangill Grafisk Produktion Oplag 1200 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INTEGRATION ER OGSÅ VIDEN OM SUNDHED Ud over danskundervisningen modtager kursisterne på Næstved Sprog og Integrationscenter nu også undervisning i sundhed. Det skal være med til at give kursisterne en bedre hverdag. 14 ERHVERVSHOLDET - GENVEJ TIL ARBEJDE På erhvervsholdet er der ud over danskundervisning rig mulighed for at få indsigt i dansk arbejdskultur via virksomheds- og gæstelærerbesøg samt praktik. 6 VIRKSOMHEDSDANSK PÅ MAMMUT Mammut er en af de virksomheder, som har benyttet sig af NSI s tilbud om virksomhedsdansk. Vi har talt med Mammuts ledelse og de ansatte om, hvilke erfaringer, de har gjort sig. 18 GÆSTER PÅ NSI Året 2005 bekræftede endnu engang, at NSI har formået at placere sig i bevidstheden hos mange. Ud over en del presseomtale fik NSI besøg af såvel politikere og foreninger. 9 MED LIONS CLUB I NORGE Nemat fra NSI s Ungeafdeling rejste i sommeren 2005 til Norge efter, at han i foråret havde modtaget et rejselegat fra Lions Club i Næstved. Nemat fortæller lidt om turen, og hvilke erfaringer, han har gjort sig som repræsentant for Danmark. 20 VEJLEDERNYT Vejlederne orienterer om eksisterende og kommende projekter på NSI. Læs bl.a. om NSI s sprogundervisningtilbud, der er målrettet arbejdsmarkedet og om rengøringsholdet Alle Vinder NYDANSKERE MED SMAG FOR SOSU Et 6-årigt samarbejde mellem Næstved Socialog Sundhedsskole, Næstved Kommune og Næstved Sprog- og Integrationscenter om at motivere flygtninge og indvandrere til at arbejde som social- og sundhedshjælpere er en stor succes. Langt størstedelen har fået arbejde. 22 BIBLIOTEKER OG INTEGRATION Næstved Sprog- og Integrationscenter har indledt et samarbejde med Næstved Bibliotek med henblik på at styrke kursisternes mulighed for selvstændigt at søge informationer om det danske samfund. 12 VILJEN ER VIGTIGST Tidligere og nuværende kursister på Social og Sundhedsskolens grundforløb forud for selve uddannelsen som social- og sundhedshjælper fortæller om deres erfaringer. >>

4 AF HENRIK HANSEN Ud over at lære kursisterne dansk er et af Næstved Sprog- og Integrationscenters (NSI s) formål også at give nogle af kursisterne en viden om sundhed, om hvordan kroppen fungerer, og om hvordan man kan prøve at undgå såvel livsstilssygdomme som arbejdsskader. Målet er at give kursisterne bedre forudsætninger på arbejdsmarkedet og en bedre dagligdag - Hvis ikke kursisterne har en grundlæggende viden om sundhed og kroppens funktioner, risikerer de at blive kulturelt og socialt udelukket, siger Katja Gravsholt, som er uddannet sundhedsplejerske og nyansat projektmedarbejder på Næstved Sprog- og Integrationscenter. Hendes opgave er at undervise kursisterne i sundhedsrelaterede emner med det formål at øge kursisternes viden om kroppens funktioner, kostens betydning samt forebyggelse af livsstilssygdomme. Det er mao. sundhedsplejen og det forebyggende, der er i centrum, og Katja understreger, at hendes rolle ikke er at fungere som sygeplejerske eller psykolog. - Jeg giver dem blot en viden om fysisk velvære, som de kan bruge til at skabe psykisk velbefindende. Har man det godt fysisk, har man det ofte bedre psykisk. Det giver større overskud til at klare et arbejde og have et velfungerende familieliv. Katja har arbejdet som sundhedsplejerske siden 1991, heraf de seneste år i Dansk Røde Kors Asylafdeling. Tidligere har hun rejst i mellemøsten, Afghanistan og Pakistan, og boede der hos en pakistansk familie. De gav hende en god forståelse for muslimsk levevis og normer. I forbindelse med dette ophold skrev Katja en miniparlør på urdu til brug på fødeafdelinger. At møde kursisterne, hvor de er I sin tid på NSI har Katja allerede vist et stort engage- ment til gavn for både kollegaer og kursister. Sidste forår underviste hun en gruppe kursister i vigtigheden af at få jern gennem kosten ved at spise rugbrød. Undervisningsmaterialet var FDB s pjece om rugbrød og madpakker. Dette undervisningsforløb blev nævnt på bagsiden af FDB s interne magasin som eksempel på, hvordan tilflyttere fra udlandet kan lære noget om danske madvarer og dansk madkultur. Den erfaring, Katja har i at møde mennesker med forskellig kulturel baggrund, betyder, at hun i undervisningen forsøger at møde kursisterne, hvor de er og så arbejde ud fra det. - I øjeblikket underviser jeg et hold, hvor det sproglige niveau i dansk ikke er så højt. Med udgangspunkt i at lave en opskrift på den suppe, de laver derhjemme, forsøger jeg at mobilisere den store viden, kvinderne har om emnet, mens de samtidig lærer de danske navne på de varer, der bruges i opskriften. Min disciplin er ikke danskundervisning, men tanken er, at kursisterne på denne måde vænner sig til danske navne og begreber på et område, hvor de føler sig sikre. Efterfølgende er det min plan, at vi skal tale om, hvilke vitaminer, der er i produkterne, og hvor meget fedt suppen indeholder. På denne måde mener jeg, at kursisterne kan få viden om og interesse for, hvad deres mad indeholder af vitaminer og især fedt. Katja mener også, det er en god ide at tage udgangspunkt i kursisternes viden om deres egen madkultur, idet det kan motivere dem til at deltage aktivt i undervisningen: - Gennem denne type undervisning mener jeg, kursisterne får en fornemmelse af, at deres baggrund er værdifuld. Den sikkerhed, det giver, er et aktiv i integrationsprocessen. Når kursisterne har nedskrevet listen over de forskellige ingredienser og lært de forskellige grøntsagers sammensætninger og navne, går hun systematisk videre til fremgangsmåden, hvor kursisterne lærer at beskrive de

5 INTEGRATION ER OGSÅ VIDEN OM SUNDHED forskellige handlingsgange. På den måde er hun også med til at øge kursisternes sproglige bevidsthed. Det er Katjas erfaring, at kursisterne viser meget stor interesse for området, idet de stiller mange spørgsmål i undervisningen. Nogle af kursisterne går også videre med emnerne og bruger dem som en del af deres projekter i modultests, som typisk ligger hvert halve år. For at levendegøre undervisningen har Katja taget en posefuld vareprøver med i form af forskellige mel- og gryntyper og krydderier. Hun oplever, at kursisternes kendskab til nogle af disse produkter gør, at de indbyrdes taler mere dansk end tidligere og samtidig diskuterer med udgangspunkt i deres viden om produkterne. - Min erfaring er, at hvis man har mulighed for at bruge sine sanser, at dufte, smage, føle, bliver man mere engageret. Fokus på kropsbevidsthed Ud over undervisningen i kost og varekundskab underviser Katja også i kroppen og dens funktioner og forsøger at møde kursisterne, hvor de er her og nu. - Under den muslimske Ramadan, som nogle af kursisterne fejrer, er der efterfølgende en række fester, hvor der spises meget. Det kan give fordøjelsesvanskeligheder, hvilket giver anledning til at tale om kroppen og i dette tilfælde specielt fordøjelseskanalen. På den måde kan der opbygges et kendskab til kroppen og dens funktioner, siger Katja. I undervisningen om kroppen kommer Katja desuden ind på områder som anatomi, betydningen af hensigtsmæssig påklædning, arbejdsstillinger, betydningen af motion og hygiejne. Disse områder er vigtige med henblik på kursisternes fremtidige muligheder for at fungere optimalt på det danske arbejdsmarked. - Jeg deltager pt. i et undervisningsforløb, hvor jeg underviser 15 kvinder, der arbejder på gartneriet Masnedø. De lærer bl.a. om rigtige arbejdsstillinger, så de ikke skader deres krop under arbejdet. De lærer, hvordan de kan skåne kroppen ved tunge løft og træne kroppen, så de på længere sigt undgår nedslidning. Holdet er kommet til NSI for at høre om danske samfundsforhold, nye muligheder på arbejdsmarkedet, arbejdshygiejne/-beskyttelse samt kropsforståelse. - Kursisterne bliver bevidste om vigtigheden af at bruge det sikkerhedsudstyr og de hygiejniske faciliteter, som virksomheden stiller til rådighed for dem, såsom arbejdsdragter og baderum. Et nyt område for Katja er deltagelse i undervisningen på et seniorhold, som består af ældre indvandrere. Katjas opgave er her at være med til at give de ældre en fornemmelse af, hvordan hverdagen kan forme sig for ældre medborgere i Danmark. Emnerne for undervisningen er viden om kroppen, tandsundhed, sund mad for ældre, at holde kroppen i gang, de ældres forventninger til det at blive gammel i Danmark. - Men lige meget hvilken gruppe jeg bliver bedt om at undervise, så mener jeg, at det grundlæggende må være en gensidig respekt for den kultur, vi hver især repræsenterer samt anerkendelse og brug af de forskellige kompetencer, vi alle har. << INTEGRATION VINTER 2006

6 AF CHRISTOPHER MUNTHE MORGENSTIERNE & HENRIK HANSEN Tekstilvirksomheden Mammut i Næstved er en af de virksomheder, som har haft Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) til at undervise sine nye to-sprogede medarbejdere i virksomhedsdansk. Målet er at integrere deres medarbejdere bedre i virksomheden og dermed udnytte deres kvalifikationer optimalt. Virksomhedsdansk et tilbud til erhvervslivet NSI har efterhånden mangeårig erfaring med at udbyde danskundervisning til virksomheder. Der kan være tale om forskellige former for danskundervisning, som nøje tilrettelægges i samarbejde mellem NSI s konsulenter, undervisere og virksomhedens ejere. Formålet med ordningen er at opkvalificere virksomhedens tosprogede medarbejdere til at kunne udføre arbejdet mere effektivt og indgå i virksomhedskulturen på lige vilkår med de øvrige medarbejdere. Efter et nøje aftalt forløb sender NSI en danskunderviser ud i virksomheden, hvor det er underviserens opgave nøje at sætte sig ind i hele virksomhedens fagsprog og dernæst formidle dette til de to-sprogede medarbejdere. Ud over fagsproget undervises de to-sprogede medarbejdere også i almensprog, så undervisningen kvalificerer medarbejderne til både at benytte fagsproget og almindelige danske vendinger for på den måde at glide mere naturligt ind i virksomhedens kultur. Samarbejdet mellem Mammut og NSI om at opkvalificere virksomhedens to-sprogede medarbejdere begyndte i efteråret 2004 med undervisning af en enkelt medarbejder, der havde problemer med de mange særlige udtryk for størrelser, modeller og farver, han skulle bruge under håndteringen af Mammuts produkter. Initiativet til sprogundervisningen var Mammuts, og det var en nødvendig opkvalificering for, at medarbejderen kunne overgå fra løntilskudsordning til en almindelig ansættelse. Praktik og løntilskud baner vejen for to-sprogede For at kunne integrere medarbejdere med udenlandsk baggrund er det nødvendigt for Mammut at samarbejde med kommunerne om praktik og løntilskud i starten. - Det er klart, at vi bruger tid på træning og oplæring. Og det tager også meget længere tid, når kollegerne skal forklare eller aftale noget med én, der taler dårligt dansk. Men det opvejes jo helt kontant på vores bundlinie af de tilskud, der følger med i ordningerne, når vi tager nogen ind. Det hele er startet med, at Næstved Kommune henvendte sig med en potentiel medarbejder, forklarer administrationschef Jette Wrang. Og det er faktisk sådan hver gang, at kommunerne eller andre institutioner henvender sig til os, og så starter medarbejderen for eksempel med tre måneder i praktik uden udgift for os. Går det godt, findes der en løntilskudsordning, hvor kommunen dækker halvdelen af lønnen i ni måneder. Det giver os gode muligheder for at finde ud af, om vi passer sammen. Det har ført til, at der nu er tre af vores fire projektansatte medarbejdere, der har fået en helt almindelig ansættelse her hos os, og den fjerde vil vi nok heller ikke give slip på, siger Jette Wrang. To lektioner med fagudtryk Hver tirsdag og torsdag i 10 uger har de fire af Mammuts medarbejdere med udenlandsk baggrund startet dagen med to lektioner dansk, hvor fokus især har været på specielle ord og udtryk omkring varestyring og produktion, som man bruger i hverdagen på virksomheden. Fagudtryk om knaphuller, tekstilmaterialer, over- INTEGRATION VINTER 2006

7 TEMA GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET VIRKSOMHEDSDANSK PÅ MAMMUT locking og trådkvaliteter er på bordet sammen med udtryk til brug i fakturaer, regnskaber og ordresedler. NSI tilrettelægger undervisningsforløbet og udformer materialet ud fra arbejdsgangene i produktionen og samtaler med virksomhedens andre medarbejdere. En af grundene til, at Mammuts ledelse tog kontakt til NSI, var ganske enkelt, at der skete for mange fejl, fx når de to-sprogede medarbejdere fik ordrer fra salgsafdelingen. Mammut fik så en dansklærer fra NSI til at afsøge præcis, hvor det gik galt, og denne tog kontakt til bl.a. salgsafdelingen for at høre deres opfattelse af, hvor kommunikationen mislykkedes. På den baggrund fik dansklæreren fundet kommunikationsbristen og iværksatte så et undervisningsforløb, som bl.a. bestod i at lære at læse ordresedler, skrive adresser og skrive små sætninger i notatform. - Det er vigtigt at forstå, at man i dag jo ikke bare står med små dingenoter, men i langt højere grad skal være bedre til at håndtere et bredere spekter af arbejdsopgaver. Og her fandt vi det altså nødvendigt at kontakte NSI for at få de basale ting på plads, siger Jette Wrang og tilføjer: - Vi er meget glade for samarbejdet med Næstved Sprog- og Integrationscenter og vil helt klart anbefale andre virksomheder at gøre det samme. De undervisere, der har været herude har taget udgangspunkt i Mammut, og dvs. at hver enkel person er blevet undervist i det, de står med til daglig. En anden fordel ved at have undervisningen på virksomheden er, at vi kun skal undvære medarbejderne i ca. 2 timer pr. arbejdsdag, frem for at medarbejderne skal bruge meget mere tid, hvis de skal køre op på sprogskolen, siger Jette Wrang Også virksomhedens ansvar at sikre kvaliteten Ledelsen betvivler ikke kvaliteten af undervisningen og har derfor ikke tidligere overværet undervisningen. Men med de formål at kvalitetssikre undervisningen og samtidig sikre, at dansklæreren kommer videst muligt omkring alle de tekniske udtryk, vil Jette Wrang ikke afvise, at hun gerne vil kigge lidt med på sidelinjen i det næste undervisningsforløb: - Vi kan naturligvis se tydelige fremskridt i undervisningen. Men jeg tror også, det er vigtigt, at man som ledelse er opmærksom på, at dansklæreren jo ikke altid, selvom denne gør sit allerbedste for at lave en grundig research, præcist kan vide, hvad de skal lære i en virksomhed, hvor der er så mange tekniske udtryk. Og der er det vores ansvar som ledere at gå ind og rette til, så alle parter får det bedste udbytte af undervisningen. Til dagligt går tingene stærkt og nogle gange får mange bare ikke lige de kritiske briller på, og der burde man nok som ledere være bedre til at evaluere forløbene. Samtidig mener Jette Wrang, at man måske også kan komme til at gøre de to-sprogede medarbejdere en bjørnetjeneste, hvis ikke man som ledelse går ind og løbende stiller krav til at de rent faktisk også lærer noget. - Naturligvis har dansklæreren et stort ansvar, men det handler i høj grad også om, at de to-sprogede medarbejdere er motiverede til at lave lektier. Og der tror jeg, at vi i ledelsen skal være bedre til at stille krav til medarbejderne og være mere målrettede. Sprogundervisningen har uden tvivl affødt en større arbejdsglæde og bedre kommunikation internt, men Jette Wrang roser også sine øvrige medarbejdere for at have taget godt i mod de to-sprogede, hvilket også er af stor betydning for medarbejdernes trivsel i virksomheden. - Vores medarbejdere er virkelig gode til at yde hjælp til de to-sprogede medarbejdere. Det kan være mange forskellige ting, som de hjælper med. Desværre er det ikke nok til at sikre, at de to-sprogede medarbejdere kan nok, og derfor har vi også besluttet at fortsætte sprogundervisningen. - Nu er vi i gang, og vi kan jo se resultaterne, men vi burde jo nok for lang tid siden have iværksat danskundervisningen, slutter Jette Wrang. >> INTEGRATION VINTER 2006

8 TEMA GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET Der er sprogundervisning på tekstilvirksomheden Mammut her tirsdag morgen. De fire ansatte fra forskellige dele af verden sidder sammen med lærer Hanne Olsen fra Næstved Sprog- og Integrationscenter og taler om virksomhedens morgenmøde. - Hvis omsætningen fortsætter året ud, vil det udløse en bonus til alle medarbejderne, har Mammuts direktør Michael Graversen forklaret. Det giver en del snak rundt om bordet, hvor det svære dansk kommer flittigt i anvendelse. Men snakken bliver drejet hen på, hvordan det er at arbejde her. - Det var hårdt at starte her, siger Islam, der ordner lageret og organiserer de mange forsendelser af tøj til de forskellige kunder. Jeg gik på sprogskole, men så talte jeg med direktøren for Mammut, fordi jeg gerne ville begynde at arbejde. Så arbejdede jeg tre dage om ugen og gik på sprogskole to dage, siger Islam, som startede i sin praktik i Mammut i Han var kommet til Danmark fem år tidligere som flygtning fra Bosnien. - Det er dejligt at arbejde her på Mammut med de søde kolleger og snakke sammen hver dag. Vi lærer mange ting om Danmark på den måde, og nu har de også fortalt mig mange ting om, hvordan jeg skal købe hus. Jeg startede på NSI her i Næstved, og jeg kom i praktik på Næstved Kommunes Susågård, tilføjer Sohaila og fortsætter: - I slutningen af 2003 spurgte kommunen, om det var noget for mig at starte i praktik hos Mammut i stedet. De havde kontakt til Mammut i forvejen, og vi blev enige om, at jeg skulle starte der i januar. Jeg var tre måneder i praktik, og så kom jeg på løntilskudsordning i ni måneder, hvor kommunen betalte halvdelen af min løn til Mammut. Her i 2005 blev jeg så almindelig ansat. Sohaila betjener sammen med Susan de computerstyrede broderimaskiner, der laver firmalogoer på jakker og andet professionelt tøj. Hun skal være over sin maskine med tilpas dele venlighed og strenghed, når den kombinerer de mange tråde og skaber de indviklede logoer. Reza kom til Danmark fra Afghanistan i 2001, da han måtte flygte fra taleban-styret og krigen i Afghanistan. Reza arbejder sammen med Lis og Doris med at udforme de nye design og sy prototype-jakker, der skal bruges i udbudsmateriale. Han var skrædder i sit hjemland og arbejder koncentreret med nøjagtige syninger og folder ved jakkelommeklapper og manchetlukningsstropper: - Jeg var skrædder i mit hjemland, og jeg synes ikke, arbejdet her er hårdt. Det største problem er det danske system, hvor man arbejder lang tid gratis, når man er i praktik. Jeg arbejder her og laver tøj, og jeg får ingen penge. Udlændinge kan ikke få arbejde i Danmark, og så skal de arbejde gratis i praktik. Jeg har en ven, der har gået på teknisk skole og er mekaniker, og han kan ikke få arbejde. De andre er imidlertid ikke enige: - Det er lige meget med pengene. Du får penge fra kommunen, om du arbejder i praktik eller ikke arbejder, mener Sohaila. - Og de er alle sammen så søde. Islam minder Reza om, at der er et større regnskab: - Mammut hjælper dig, og kommunen hjælper Mammut. Vi snakker ikke nok dansk til at arbejde 100%. Tænk på alt det, de skal fortælle os om, hvordan vi skal gøre! Dengang du bare lagde bukserne på lageret uden at fortælle, hvor Sabbar skulle køre dem hen. Bukserne lå der to måneder. Reza giver dem delvist ret. - Jeg siger tit til Michael eller Jette, der er chefer, at jeg meget godt kan lide at være her. Det er 40% job og 60% kolleger. Danskundervisningen skal i dag både indeholde snak om de mærkelige ord, der bruges på fakturaer og betegnelser for for, manchetter og knaphuller. Efter klokken ti, hvor danskundervisningen slutter, får Reza og Sohaila travlt på systuen. Der summer af maskiner, en radio med dæmpet P3 og folk, der udveksler faglige kommentarer og beskeder om produktionen. << INTEGRATION VINTER 2006

9 MED LIONS CLUB I NORGE AF METTE GUGLIOTTA Tidligere kursist på Næstved Sprog- og Integrationscenter Nemat fik tildelt et rejselegat til Lions internationale ungdomslejr i Norge i sommer. - Jeg var meget glad for, at det var mig, der fik det legat, og jeg vidste, at der ventede mig en rigtig spændende sommerferie. Alligevel var jeg også lidt nervøs, fordi jeg hverken kendte værtsfamilien eller nogen unge fra de andre lande. Min opgave var at repræsentere Danmark i Norge, og det, følte jeg, var en stor udfordring, da jeg kun har boet i Danmark i 3 år. Jeg havde forberedt et lille oplæg om Danmark og H.C. Andersen, og det gik rigtig godt, fortæller Nemat, der tydeligt husker sin sommerferie, selvom det snart er adskillige måneder siden, han kom hjem fra Norge. Opholdet i Norge varede i tre uger, den ene uge boede Nemat hos en norsk familie, og i de resterende uger var han på lejr med 26 unge fra hele verden. - Jeg er blevet bevidst om, at man skal være åben, og at det er nemt at blive venner med hinanden på tværs af kulturer og lande. Jeg har også oplevet, at når mennesker er gode, kan venskaber vokse. Inden jeg tog af sted, havde jeg fået at vide, at det ville blive en stor oplevelse, jeg havde dog aldrig troet, at det ville blive så lærerigt. Nemat er den første nydansker, som er blevet udvalgt til opholdet med Lions Club, og netop den to-kulturelle baggrund gav Nemat et ekstra perspektiv. Det var særligt to oplevelser, der gjorde den bagage tydelig. For det første, da en australier ikke helt syntes, at Nemat lignede en typisk dansker, og han så måtte fortælle om sin baggrund som afghaner, og for det andet da Nemat skulle lave typisk dansk mad. Nemat bor nemlig alene i Danmark og laver ikke dansk mad til daglig, men heldigvis var moren i den norske familie dansker, så Nemat fik en super opskrift på frikadeller. - Alle roste min mad, og selvom jeg ikke selv spiser frikadeller, kan jeg lave dem nu, fortæller Nemat og fortsætter: - Jeg har også følt på min egen krop, at jeg har to kulturer, og at det ikke er et problem for hverken mig eller dem omkring mig, snarere tværtimod! Nemat har fået rigtig mange gode oplevelser med sig fra Norge. Han har fået kontakt med en familie i Norge, som han skal se igen. Det har også været spændende for ham at høre om unges liv i andre lande, og selvom alle var meget forskellige, opstod der et rigtig godt sammenhold og en masse venskaber og gode kontakter. Nemat har en T-shirt med hjem, hvor der er skrevet en masse hilsner og autografer på fra alle dem, han mødte, han kan også vise hundredvis af billeder med glade unge mennesker på. - Vi skriver meget sammen, og mange af os skal ses igen, slutter en smilende Nemat. Norgeturen har uden tvivl været en meget succesfuld oplevelse for Nemat, men der er heller ingen tvivl om, at Lions ønske om at skabe international forståelse med lejren også er blevet opfyldt til fulde denne sommer i Norge. Også NSI s forstander Lene Eriksen påskønner initiativet fra Lions Club og sætter stor pris på, at klubben på den måde er med til at give to-sprogede muligheder for at komme ud at opleve andre kulturer og på den måde blive klogere på sig selv. << INTEGRATION VINTER 2006

10 AF HENRIK HANSEN Når nydanskere ønsker at starte på Social- og Sundhedsuddannelsen i Næstved, kommer de igennem et grundigt optagelsesforløb. Det har givet bonus, langt flere kursister gennemfører selve uddannelsen. Af dem får langt størstedelen arbejde. Gør en forskel lyder sloganet for Næstved Social- og Sundhedsskole i Næstved. Og det gør de. En meget stor andel af de nydanske kursister, som har taget det 40-ugers særligt tilrettelagte grundforløb forud for selve social- og sundhedsuddannelsen (SOSUuddannelsen), har nemlig gennemført SOSUuddannelsen. En andel, som siden det første forløb i 1999, er steget markant. Mens 57% af kursisterne fra grundforløbet i år 2000 gennemførte SOSU-uddannelsen, var tallet 3 år senere steget til 75% (Se tabel 1). På de eksisterende hold, som slutter april 2006 og november 2006 er hhv. 75% og 82% fortsat på SOSU-uddannelsen (Se tabel 2). Det tyder på, at gennemførelsesprocenten i det kommende år fortsætter den opadgående tendens. Skoleleder Kim Petersen*, Næstved Social- og Sundhedsskole, som serverer de flotte resultater, tager dog langt fra al æren for projektets forløb. Han mener, at det tværsektorielle samarbejde med alliancepartnerne Næstved Kommune og Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) har haft en væsentlig betydning for resultaterne. - Kvaliteten i projektet ligger uden tvivl i samarbejdet mellem de tre forskellige institutioner. Det har betydet, at projektet konsekvent er blevet anskuet med forskellige faglige øjne, siger Kim Petersen. De særligt udvalgte Alle tre institutioner er enige om, at den grundige opta- gelsesprocedure forud for starten på det særligt tilrettelagte forløb, som kvalificerer nydanskere til at begynde på SOSU-uddannelsen, er den væsentligste grund til de høje gennemførelsesprocenter. Visitationsenheden, som består af en vejleder fra NSI, en underviser fra SOSU-skolen og en ansvarlig klinisk underviser fra hjemmeplejen i Næstved Kommune, har haft grundige samtaler med kursisterne for at sikre sig, at de var motiverede til at gennemføre både grundforløb og socialog sundhedshælperuddannelsen. - En af succeserne ved vores samarbejde er, at vi har visiteret så grundigt og blandt en stor gruppe. Skulle vi bruge 15 kursister, blev der visiteret omkring 50. Det store visitationsgrundlag kombineret med de forskellige faglige tilgange til projektet, har betydet, at de, der er valgt ud, har de bedste forudsætninger for at gennemføre grundforløbet. Der er mao. lagt vægt på, at kursisten har de faglige og personlige kompetencer, der skal til for at kunne gennemføre uddannelsen til socialog sundhedshjælper, siger Kim Petersen, som tilføjer, at dybtgående interview og sprogtest er nogle af de redskaber, der bliver brugt i visitationsarbejdet. Ud over vurderingen af kursistens sproglige niveau får denne et tilbud om et 2-dages praktikophold i hjemmeplejen. Her får kursisten mulighed for at vurdere, om fagområdet stemmer overens med forventningerne til det. På den måde sikrer man sig fra første dag en motiveret og kvalificeret kursist, der er afklaret om, hvad fagområdet konkret indeholder, og hvilke krav der stilles. Grundforløbet er derfor ikke et afklaringsforløb, men i stedet et kvalificeringsforløb, der fokuserer på, at forberede kursisten på SOSU-uddannelsen, som varer 14 måneder. Ny lov ingen hindring Oprindeligt var det særlige grundforløb et forkursus, som var vidt forskellig alt afhængig af, hvilken kommu- 10 INTEGRATION VINTER 2006

11 TEMA GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET NYDANSKERE MED SMAG FOR SOSU Tabel 1. Procentandel af kursister fra grundforløbet, som har gennemført SOSU-uddannelsen Det tværsektorielle samarbejde er løsningen Skoleleder Kim Petersen mener, at der skal mere fokus på det tværsektorielle samarbejde, fordi resultaterne er så gode. - Det tætte samarbejde med de øvrige parter og resultaterne er et bevis på, at vi har haft et frugtbart samarbejde. Selvom vi ikke har nogen mulighed for at følge kursisterne, er det ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, min vurdering, at langt størstedelen af de cirka 100 kursister, som har været gennem forløbet over de sidste 6 år, har fået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Naturligvis vil der altid være nogle, der ikke får arbejde, idet der kan være sket en fejlvisitation, men de frafald, der er Tabel 2. Procentandel af kursister fra grundforløbet, som er fortsat på SOSUuddannelsen Hold 1 57% Hold 2 68% Årgange Hold 3 75% Hold 4 77% Hold 5 75% Hold 6 82% Årgange NSI s tilbud dækker Møn, Sydsjælland, AF Storstrøm. Men også enkeltkommuner uden for det sydsjællandske område har benyttet sig af tilbuddet. ne, man boede i. I Næstved blev forkurserne etableret som et projekt mellem de tre institutioner, ikke mindst fordi SOSU havde fået bevilget penge til at oprette en forsøgsordning med en visitationsenhed. Det betød, at modellen i Næstved blev ganske unik og set i bakspejlet en træfsikker løsning. På baggrund af de første spæde erfaringer med visitationsenheden og de første resultater fra holdet fortsatte man samarbejdet om optagelsesproceduren. Siden blev samarbejdspartnerne klar over, at visitationen havde en væsentlig betydning for kursisternes gennemførelsesprocent, og derfor blev visitationssamtalerne obligatoriske. Med den nye bekendtgørelse ønsker regeringen, at man ensarter tilbuddet på landsplan, ikke mindst for at kvalitetssikre grundforløbets indhold. Den nye lov pålægger, at alle amters social- og sundhedsskoler skal tilbyde alle mulighed for at blive optaget på grundforløbet med henblik på at imødekomme det fremtidige behov for social- og sundhedshjælpere. Men i Næstved ønsker man på baggrund af de tidligere, gode resultater at fortsætte den grundige samtale forud for optagelsen på grundforløbet. - Trods bekendtgørelsens lovtekst har vi med det første hold gennemført visitation, idet vores erfaringer de sidste 6 år har vist, at det kan betale sig. Med de mange erfaringer er der desuden skabt et solidt grundlag for at gennemføre visitation på landsplan. Man kan dog ikke pålægge SOSU og andre sundhedsuddannelser, at de skal gennemføre visitationen fx i samarbejde med et sprogcenter. Vi vil blot understrege, at samarbejdet hér har været meget frugtbart, påpeger Kim Petersen. sket undervejs, skyldes som regel barsel eller sygdom, og ikke manglende interesse i at tage uddannelsen, siger Kim Petersen. Han mener derfor, at samarbejdet mellem institutionerne bør fortsætte. - Det giver god mening, at andre samarbejdspartnere er med i vurderingen af den enkelte kursist, siger Kim Petersen. Hvorvidt man i Næstved fremover vil kunne tilbyde den grundige visitation forud for optagelsen på grundforløbet er endnu usikkert, selvom alle erfaringerne taler herfor. Så hvis økonomien rækker, vil samarbejdspartnerne fortsat tilbyde de kommende kursister en grundig visitationssamtale for at sikre, at kursisten vælger i overensstemmelse med egne drømme og forventninger og dermed får den bedste start på arbejdsmarkedet. << *Søren Clausen er nyansat leder på Social og Sundhedsskolen i Næstved pr INTEGRATION VINTER

12 TEMA GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET VILJEN ER VIGTIGST 12 AF HENRIK HANSEN Nuværende og tidligere kursister på grundforløbet fortæller om deres motivation til at starte på SOSUgrundforløbet, om deres syn på visitationen og selve uddannelsen samt deres fremtidsplaner. - Jeg kan ikke ændre et samfund, men jeg kan finde områder, hvor jeg kan gøre en forskel i samfundet, siger Twana. Twana, 26 år, mener, at han har været meget heldig at få arbejde. Men han har nogle gode erfaringer, som har betydet, at han nu arbejder som social- og sundhedsassistent på en lukket afdeling for psykisk syge mennesker. Grunden til, at han er nået så langt, handler for Twana om, at han gerne vil udfordre sig selv som menneske og tage ansvar for at lade sig integrere i det danske samfund. - Det handler om vilje. Jeg vil gerne udvikle mig. Da jeg kom til Danmark handlede det for mig om at finde en rytme og sætte ord på mine tanker, og hvad jeg gerne ville med mit liv. Jeg tænkte meget over, hvordan det danske samfund kunne modtage mig, siger Twana, som var med på det første 40-ugers særligt tilrettelagte grundforløb forud for selve social- og sundhedsuddannelsen, som Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) og Næstved Social- og Sundhedsskole iværksatte i år Under et besøg på Social og Sundhedsskolen med NSI s ungeafdeling fik han interesse for området og tog kontakt til en vejleder på NSI. - Umiddelbart var der mange praktiske ting inden for ældreområdet, men omvendt var samtalen et godt udgangspunkt for at vurdere, om det var noget fra mig. Det var en stor hjælp at tale med en vejleder, men det afgørende for at komme videre var, at jeg selv viste initiativ. Modsat Twana, som nu er kommet ud på arbejdsmarkedet, er Rina, 23 år, netop begyndt på det særlige grundforløb. Hun har valgt uddannelsen, fordi hun gerne vil hjælpe folk, men ikke mindst fordi hun synes, hun selv er god til at kommunikere med folk. Det var et praktikophold via NSI, som gjorde hende mere interesseret i området: - Sidste år var jeg i praktik, og derefter blev jeg endnu - Jeg tænkte meget over, hvordan det danske samfund kunne modtage mig. gladere, fordi jeg ikke havde troet, det ville være så interessant at arbejde med. Samtidig synes jeg heller ikke det virkede svært. Rina fik desuden tilbudt vikararbejde i løbet af praktikken, hvilket har betydet, at hun nu tror endnu mere på fremtiden inden for området. I første omgang vil hun læse til social- og sundhedshjælper, men på sigt vil hun gerne være sygeplejerske. Ligesom Rina, er Ranjani, 41 år, også lige begyndt på grundforløbet. Hun vil gerne arbejde med ældre mennesker, fordi hun i Sri Lanka passede ældre i deres hjem. Nu vil hun gerne fortsætte dette arbejde i Danmark. Hun er dog bevidst om, at det at passe ældre i Danmark sikkert er noget andet end i Sri Lanka. I foråret fik hun en lille forsmag på det, da hun var i praktik gennem NSI s Erhvervshold i en uge. - Praktikforløbet var med til at afgøre, om jeg ville arbejde inden for området. Jeg synes, det gav mig en god forståelse af de ting, man skal lære inden for området. Man lærer også at tale med de ældre og forstå dem. Ranjani hæftede sig særligt ved at komme væk fra skolen og ud på arbejdsmarkedet, hvor hun fik mulighed for at tale med andre mennesker. Og nu, hvor hun er begyndt på grundforløbet, synes hun, det er sjovere at lære dansk, fordi hun er blandt andre studerende Visitationen er vigtig Fælles for de tre er at de alle har været til visitation forud for optagelsen på grundforløbet. Til dette interview bliver de spurgt om en masse forskellige ting, der kan være med til at afgøre, om kursisterne er kvalificeret til at gå i gang med forløbet. Interviewet får dermed også siet de kursister fra, som måske ikke helt har været klar over, hvad de gik ind til og de, som måske ikke kan håndtere den psykiske belastning, det kan være at arbejde inden for området, særligt hvis man tidligere har mistet familie i krig eller har været udsat for lignende traumatiske oplevelser. - Samtalen gjorde mig klogere på arbejdet som social og sundhedshjælper og på uddannelsesmulighederne. Samtidig stillede de nogle meget nære spørgsmål til, om jeg var psykisk klar til at klare et sådant arbejde. Der var desuden også en test, en slags case, som jeg skulle

13 løse, hvilket var med til at afgøre, om jeg kunne arbejde inden for området, siger Rina, som generelt ikke kan se nogle dårlige sider ved at lave visitationen. Twana nikker genkendende til visitationens afklarende karakter og tilføjer: - Hvis man ikke havde lavet visitationen og bare optaget en masse mennesker, tror jeg, langt flere ville være faldet fra inden for kort tid, end det var tilfældet på det første hold, hvor jeg begyndte. - Jeg håber aldrig, de tager visitationen væk, da jeg ikke mener, man skal bruge resurser på nogen, hvis man ikke ved, om de kan klare det. Dog er Twana en smule kritisk over for visitationen, idet han er bange for, at man kan komme til at stemple kursisterne på forhånd. - Visitationen kan også være en hindring for dem, der fx er nervøse til samtalen, og de kan måske ikke svare, som de ønsker. Derfor synes jeg måske, man skulle gøre mere ud af visitationen, fx i form af et to ugers afklaringsprogram. Så giver man alle en chance for at blive optaget på grundforløbet. - Jeg synes, det er interessant at udfordre mig selv som menneske. Fagsproget er svært Ranjani synes, sproget på uddannelsen er svært, og det er også grunden til, at hun tidligere takkede nej til at komme i et længere praktikforløb. Men nu er hun frisk på at prøve kræfter med området og synes, det er en stor hjælp, at sproglærerne fra NSI er koblet til grundforløbet: - Jeg synes, det er en god ide at kombinere danskundervisning med et fagområde, fordi vi ikke kender alle ord. Hvis man fx har problemer med sproget, kan man få det rettet undervejs. Twana synes dog, at det var meget svært med de mange fagudtryk, men interessen for fagområdet tvang ham til at lære mere dansk: - Ved at kombinere danskuddannelse med faguddannelse går man automatisk op på et højere niveau, som gør, at man lærer sproget hurtigere. Man tvinger nærmest sig selv til at lære ordene, fordi man bare vil have den her uddannelse. Det var min vilje til at få denne her uddannelse, der gjorde, at jeg også ville lære sproget. Twana hæfter sig også ved de sociale aspekter som en af grundene til, at man lærer sproget hurtigere end på NSI. - At man samtidig går på en anden institution, hvor der er andre danskere hjælper også meget, fordi man er væk fra sprogskolen. Man føler sig som en del af miljøet. Så sproget bliver hurtigere udviklet. Fremtidsmulighederne Ranjani er ret overbevist om, at hun kun vil tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper, da hun pga. sin alder gerne vil hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, men Rina overvejer at læse videre til sygeplejerske: - Jeg synes selv, jeg har en god forståelse for menneskers fysiske og psykiske problemer, da jeg selv har oplevet det på min egen krop. Så omsorg for andre mennesker falder mig naturligt, og den forståelse for andre mennesker vil jeg gerne bruge til at komme videre med min uddannelse. Twana har, siden han begyndte inden for ældreplejen, fornemmet, at folk godt kunne lide ham. - I starten var det svært at arbejde med ældre mennesker, men der er blot tale om naturlig omsorg. Selvom jeg ikke var god til sproget, fornemmede jeg, at de ældre kunne lide mig, fordi jeg kunne lytte til dem og le med dem. Evnen til at lytte og le, mener han også selv, er en af grundene til, at han er kommet så langt og i dag arbejder på en lukket afdeling med svært psykisk syge. - Om jeg fortsætter her ved jeg ikke. Men jeg tager det skridt for skridt. Jeg synes, det er interessant at udfordre mig selv som menneske, så måske videreuddanner jeg mig på et senere tidspunkt. Men det er viljen til at lære, der er afgørende, slutter han << INTEGRATION VINTER

14 AF HENRIK HANSEN Næstved Sprog- og Integrationscenter arbejder fokuseret på at rykke kursisterne nærmere arbejdsmarkedet og selvforsørgelse ved bl.a. at kombinere sprogundervisning med praktikforløb på arbejdspladser. Ét af de hold, som NSI i en årrække har haft mest succes med, er Erhvervsholdet, hvilket ikke mindst skyldes det tætte samarbejde med Naesborg A/S, som har stor erfaring med bl.a. jobformidling. I dette skoleår har adskillige kursister søgt om optagelse på Erhvervsholdet med det formål at komme i arbejde. Og kursisternes ønske om netop at blive optaget på Erhvervsholdet er forståeligt, idet det for en del af de tidligere kursisters vedkommende enten er lykkes at begynde på uddannelsesforløb eller få arbejde efter endt kursus. Ud over det helt entydige formål at få kursisterne i arbejde er det desuden formålet at bibringe kursisterne en forståelse for det danske arbejdsmarked og forudsætninger for selv at være udfarende og opsøgende i forhold til et arbejdsliv i Danmark. Det betyder, at kurset er bygget op omkring et undervisningsforløb, som i videst mulig omfang har fokus på erhvervsrettede temaer: - Udgangspunktet i undervisningen er stadig dansk, men lærere og vejledere arbejder desuden med temaer som arbejdsmarkedsforhold, kultur- og samfundsforståelse, IT, jobsøgning og cv-skrivning. Derudover arrangerer vi bl.a. virksomhedsbesøg med henblik på at give kursisterne en fornemmelse af dansk arbejdskultur, men også for at inspirere dem i ønsker om praktik og videre jobsøgning, siger vejleder Connie Sørensen, Det seneste virksomhedsbesøg var på York Novenco, hvor kursisterne fik rig mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen og i øvrigt bese virksomhedens forskellige arbejdsprocesser. Undervejs fik flere af kursisterne mod på at sætte sig hjem og skrive en ansøgning. Disse møder med virkeligheden uden for skolen er mao. med til at åbne nye døre og inspirere kursisterne i deres jobsøgning. Succesfulde praktikforløb Som en del af undervisningen på NSI henter NSI i forbindelse med praktikforløbet ekstern assistance fra Naesborg A/S. Naesborg A/S har specialiseret sig i kontakten til arbejdsmarkedet, og siden 1999 har virk- 14 INTEGRATION VINTER 2006

15 TEMA GENVEJE TIL ARBEJDSMARKEDET ERHVERVSHOLDET - GENVEJ TIL ARBEJDE somheden samarbejdet med NSI om at finde praktikpladser i og omkring Næstved til bl.a. Erhvervsholdets kursister. Ved holdets kursusstart tager NSI s vejledere og lærere sammen med kursisten fat på at afdække den enkelte kursists profil. Med profilen, som indeholder oplysninger om kursistens interesseområder, kompetencer, erhvervserfaring samt praktikønsker, kontakter vejlederen konsulenten på Naesborg, som herefter går i gang med at matche kursisten til relevante arbejdspladser. I tiden op til praktikken modtager kursisterne ud over undervisningen på NSI også undervisning på Naesborg. - Formålet med undervisningen op til praktikopholdet er at give kursisterne en viden om arbejdsmiljø, dansk takt og tone, normer, omgangs- og samværsformer. Områder, som er væsentlige at have viden om, hvis kursisterne skal kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Hertil skal man huske på, at det for mange kursisters vedkommende er første gang, de oplever at være på arbejdsmarkedet, de oplever hverdagen på en dansk arbejdsplads og får en smagsprøve på det arbejdsliv som venter dem, siger vejleder Connie Sørensen. I forbindelse med undervisningen i disse områder går lærerne på NSI også mere kreativt til værks ved bl.a. at diskutere forskellige cases med kursisterne. Det kan være cases, som er forfattet med udgangspunkt i virkelige hændelser, og som dermed skal give kursisterne indsigt i vigtigheden af at komme til tiden, hilse pænt på og falde i snak med kollegaerne samt diverse andre ting, som for etniske danskere er naturlig adfærd, som vi aldrig stiller spørgsmålstegn ved, men som for nydanskere er ny viden, de skal adoptere for at kunne begå sig blandt danskere og dermed på arbejdsmarkedet. Lærerne på NSI laver forud for praktikopholdet eksempelvis forløb i sproglaboratorium, som skal bidrage til at udruste kursisten med et mindre kendskab til det arbejdsområde, han skal ud i. Hvis en af kursisterne fx skal i en børnetøjsafdeling, tager lærerne udgangspunkt i fx en reklameavis, hvor eksempler på forskellige beklædningsdele og tekstiler indøves. Hermed udrustes kursisten med et mindre, men dog brugbart ordforråd, som kursisterne med fordel kan benytte i selve praktikken. Undervisning i jobsøgning Efter endt praktikophold evalueres forløbene med Naesborg, og kursisterne skriver blandt andet deres erfaringer ned, som bl.a. benyttes til at få kursisterne til at reflektere over, hvilke erfaringer, de har gjort sig, og om de har tænkt sig fortsat at satse på netop det job eller erkende, at området ikke er noget for dem. På den måde får kursisterne samtidig også et realistisk syn på deres egne kompetencer, som gør dem i stand til at fokusere præcist på, hvad de er gode til, og hvad de er mindre gode til. - Kurset afsluttes med undervisning i jobansøgning, cvskrivning og jobsamtale, hvor kursisterne for alvor gør sig tanker om begreber som personlige og faglige kvalifikationer. Kursisterne lærer at sætte en ansøgning op og skrive et opdateret relevant cv. Afsluttende får kursisterne gode råd og tips om selve jobsamtalen, og enkelte gange simuleres en sådan for at give kursisterne indsigt i, hvad forløbet kan indeholde, siger Connie Sørensen. På et af erhvervsholdene overvejer man at lave et mere realistik forløb, hvor man inviterer en arbejdsgiver for at lave en simuleret samtale med nogle af kursisterne. Jobsamtalen optages på video, hvilket vil give kursisterne mulighed for atse, hvordan de opfører sig under samtalen. Optagelsen kan samtidig være et godt redskab for kursisten til at reflektere over egne såvel gode som dårlige sider og siden diskutere, hvad kursisten kan gøre bedre. << >> INTEGRATION VINTER

16 Kursisterne fra erhvervsholdet har i oktober 2005 afsluttet et ét uges praktikophold på en arbejdsplads efter eget ønske. Praktikopholdene arrangeres i et tæt samarbejde mellem Naesborg og Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI). Vi har talt med kursisterne om, hvilke erfaringer de har gjort sig i deres tid på erhvervsholdet og i deres praktik. Srdjan, Muntaha og Marija går alle på Erhvervsholdet, hvor de bl.a. er i praktik i en uge. Forinden har de en gang ugentligt i fire uger været på kursus hos Naesborg, som har fortalt dem om det danske arbejdsmarked, takt og tone og generelle emner relateret til det at skulle ud på en dansk arbejdsplads. De er alle enige om, at praktikken er en god ide, fordi man får praktiseret det danske sprog i en anden sammenhæng: - Praktikken er meget vigtig, fordi man lærer at kommunikere og bruge sproget, siger Srdjan, som tilføjer, at han synes, man lærer sproget hurtigere i praktikken, fordi ens ansvarsfølelse over for praktikværten er højere end fx i skolen. - Det er er pinligt at dumme sig, når man er ude. Så man er mere fokuseret på at lære sproget, når arbejdsgiveren fortæller én om de forskellige ting på arbejdspladsen. De er alle enige om, at praktikopholdet med fordel kunne være længere, da det er begrænset, hvor meget man kan lære om både sproget og arbejdet på en uge. Srjdjan synes, det kunne være fint, hvis der var en slags jobgaranti efter en længere praktik: - Det kunne være fint, hvis der var en 3 måneders praktik med jobgaranti, siger Srdjan, som har været i praktik som maler. Hans forslag bakkes op af både Muntaha og Marija, som generelt er begejstrede for muligheden for at gå på et hold, hvor sprogundervisningen kombineres med praktikophold og samarbejde med andre partnere. Muntaha, som har været i praktik i ALDI, er blevet klogere på, hvad hun gerne vil arbejde med: - Jeg har lært at forstå de forskellige arbejdsgange i ALDI. Men jeg har også lært, hvad jeg skal blive bedre til, når jeg kommer ud på en arbejdsplads næste gang, siger Muntaha, som erkender, at hendes dansk skal være bedre, hvis hun skal kunne fungere optimalt på arbejdsmarkedet. Men hun er optimist og synes, at Erhvervsholdet er interessant at gå på, fordi arbejdslæringen er i centrum. Marija bakker hende op, fordi man på Erhvervsholdet bliver afklaret om, hvad man vil. - Jeg synes, det er godt, at vi ser så mange forskellige arbejdspladser gennem forskellige virksomhedsbesøg. Det giver mig en forståelse for, hvordan danskerne er på arbejdspladsen. Srdjan nikker genkendende til det og tilføjer, at man får en langt større viden om sig selv, fordi folk tager ens fremtidsønsker alvorligt: - Jeg får en større viden om mine kompetencer ved at gå på erhvervsholdet, fordi man har fokus på, at vi skal ud i arbejde, siger Srdjan, som høstede mange roser fra sin arbejdsgiver i praktikken. Med det i baghånden håber han snart på at få et arbejde og dermed lære dansk sprog og kultur på arbejdsmarkedet. << 16 INTEGRATION VINTER 2006

17 Tak til en god inspirator Sven-Peter Nygaard har i perioden haft sin gang på Næstved Sprog-og Integrationscenter ved en række møder, idet han som Dansk Arbejdsgiverforenings regionale konsulent i vores region har fungeret som inspirator for såvel ledelse som vejledere især på området virksomhedsrettet integration. Endvidere har Sven-Peter Nygaard indgået i drøftelser med vores vejledere vedr. NSI s kompetenceafklaringsmetoder, som vi i disse år har udviklet til at være gode resultatgivende redskaber i integrationsindsatsen. Dansk Arbejdsgiverforening har i 2005 nedlagt sine regionsenheder, hvilket betyder, at vi har haft sidste besøg af Sven-Peter Nygaard i den sammenhæng. Tak til Sven-Peter Nygaard for altid inspirerende og udfordrende bidrag til udvikling af Næstved Sprog- og Integrationscenter. << INTEGRATION VINTER

18 GÆSTER PÅ NÆSTVED SPROG OG INT AF HENRIK HANSEN Den lokale afdeling af foreningen for kvinder i ledelse eller med selvstændig virksomhed, Zonta besøgte NSI onsdag d. 11. maj 2005 ved et aftenarrangement, hvor en af centrets kvindelige kursister på Ungeafdelingen, Shima Alamin fik overrakt et boglegat på kr. (n.th.) En veloplagt forsamling bestående af 70 personer fra klubben Dagny tilbragte onsdag d. 12. oktober 2005 på NSI. Her havde klubbens formand Jørgen Johansen sammensat et program med oplæg ved udvalgsformand Carsten Rasmussen, centerchef Birgitte Ettrup og forstander Lene Eriksen. Efter et festligt kaffebord besås kaserneområdet i strålende efterårssol. (m.th.) I forbindelse med optakten til kommunalvalget havde borgmester Henning Jensen (S) i Næstved inviteret Helle Thorning Schmidt til Næstved d. 2. november Besøget gik bl.a. omkring NSI, hvor der var arrangeret et offentligt debatmøde. Skønt arrangementet på sprogcentret kun varede en time, var omkring 120 borgere fra omegnen mødt op for at høre Helle Thorning-Schmidts politiske synspunkter. Debatten kom ikke overraskende ind på integration, og som kommentar til Henrik Aagesens præsentation af samarbejdet mellem Provi ApS og NSI, udtalte Helle Thorning- Schmidt, at NSI s måde at gribe integrationsopgaverne an på, ofte i samarbejde med andre aktører, var et forbilledligt eksempel på, hvordan integrationen kunne lykkes, og at andre kommuner kunne lære af denne fremgangsmåde. (ø.th.) Også LOF Næstved lagde vejen forbi NSI nærmere bestemt d. 1. november I alt 32 personer deltog i arrangementet, som denne aften havde temaet Integration på programmet. Oplægget, som forstander Lene Eriksen forestod, førte til interessante diskussioner om både integration på kommunal- og landsplan. (n.tv.) Fire gange årligt arrangerer NSI temadage for sprogcentrets kursister. Her har kursister mulighed for at fordybe sig i et særligt emne, som vejlederne præsenterer og underviser i, men som samtidig krydres med besøg af relevante personer ude fra. Årets sidste temadag løb af stablen d. 9 november, og temaet var Job før uddannelse uddannelse før job. I den forbindelse havde NSI fået souschef Christian Worch fra Bauhaus til at komme og præsentere virksomheden og fremtidige erhvervsmuligheder. Temadagen gav kursisterne mulighed for at få svar på en masse spørgsmål og blive klogere på deres erhvervsønsker. (m. tv.) År 2006 første besøg på NSI fandt sted torsdag d. 5. januar. Her besøgte formand for AOF Danmark og næstformand i 3F Jane Korczak NSI bl.a. for at høre om NSI s aktiviteter herunder især om SOSU og rengøringsholdet Alle Vinder. I forbindelse med besøget fik Jane Korczak lejlighed til at tale med nogle af skolens ansatte og inviterede Næstvedborgere. (ø. tv.) << 18 INTEGRATION VINTER 2006

19 EGRATIONSCENTER INTEGRATION VINTER

20 AF CLAES MØRKEBERG, ARNT STRYNØ KIRSTEN HANSEN Nyt fra visitationen På visitationsgangen har vi heldigvis den glæde at modtage en jævn tilgang af nye kursister til vore hold. Igennem sensommeren og efteråret har vi kunnet byde velkommen til kursister fra et stort geografisk område. Fra det europæiske område kommer tilgangen fra England, Holland, Østrig, Ukraine, Polen og Bosnien, men går vi længere ud i verden, så kommer der nu også kursister fra Peru, Guatemala, Uganda, Afghanistan, Tunesien, Irak, Tyrkiet og Canada. Mange af vores nye kursister er kommet til landet for nyligt og skal således starte på et nyt og introducerende sprogforløb. Vi har også stadig tilgang af nogle af vore gamle kursister, som skal have genopfrisket danskkundskaberne, eller som mangler at få afsluttet danskuddannelsen med en eksamen. Sprogtræning til arbejdsmarkedet Individuelle undervisningstilbud Udlændinge i beskæftigelse med behov for bedre danskkundskaber eller ledige med individuelle opkvalificeringsbehov. Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI) har siden 1996 gennemført individuelle undervisningsforløb for og i samarbejde med virksomheder og private udbydere under AF. Det individuelle tilbud laves i et tæt samarbejde mellem virksomhed, deltager og en vejleder fra NSI eller arrangeres som en afklaring på NSI ved en vejleder. De konkrete sproglige behov og de nødvendige sproglige kompetencer afklares tæt på de konkrete jobfunktioner på arbejdspladsen. Dette sker i et samarbejde fx mellem deltageren, afdelingslederen og de nærmeste medarbejdere. NSI s vejledere udarbejder et realistisk program for opkvalificering af medarbejderen og undersøger finansieringsmuligheder. Træningen af medarbejderen kan foregå på virksomheden tæt på de funktioner, sproget skal bruges i eller fx i NSI s digitale sproglaboratorium eller it-værksted. Der trænes fx læsning, skrivning eller mundtlig kommunikation i forhold til specifikke jobfunktioner. Det kan være i form af udtaletræning, træning i samtale, læsning af arbejdsinstruktioner eller udfyldelse af arbejdssedler. 20 INTEGRATION VINTER 2006