DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003

Transkript

1 25. juni 2003 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Resumé: DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 Som noget nyt vil AE analysere den aktuelle beskæftigelsessituation på detaljeret brancheniveau. Det vil ske ved hjælp af et datasæt med specialudtræk fra den såkaldte ATP-beskæftigelsesstatstik. Datasættet vil blive opdateret fire gange om året ved offentliggørelsen af nye kvartalsvise ATPbeskæftigelsestal. Beskæftigelsen i Danmark er det seneste år (fra 1. kvt til 1. kvt. 2003) faldet med 1,5 pct. svarende til knap fuldtidsansatte personer. Dette skyldes især tilbagegang i beskæftigelsen indenfor industrien på 2,4 pct., svarende til personer og på hele 6,7 pct. indenfor bygge- og anlægssektoren svarende til personer. Disse to sektorer står set under eet for 70 pct. af det samlede beskæftigelsesfald. Industriens beskæftigelsesfald skyldes især jern- og metalindustrien. Således har jern- og metalindustrien haft et beskæftigelsesfald på personer, svarende til to tredjedele af det samlede fald på i industrien unde ét. Tilbagegang i beskæftigelsen indenfor fremstilling af ovne og køleanlæg, fremstilling af metal og bygning af skibe og både står for personer eller ca. en tredjedel af beskæftigelsesfaldet i hele industrien. Indenfor fremstilling af metal er årsagen bl.a. tabet af arbejdspladser på Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk samt udflytning af arbejdspladser hos fjernvarmerørsprocenterne i Danmark til udlandet. Indenfor bygning af skibe og både skyldes udviklingen især afskedigelser på Lindøværftet i Odense og Ørskov Stålskibsværft i Frederikshavn. AE's datasæt med detaljerede ATP-beskæftigelsestal muliggør en række specielle, detaljerede og aktuelle analyser. Eksempelvis kan enkeltsektorer på meget detaljeret niveau (825-brancheniveau) analyseres, ligesom specielt definerede tværgående sektorer som IT-sektoren, ressourceområderne eller Erhvervsministeriets brancheopdeling af den private servicesektor kan analyseres. Det er også muligt at se nærmere på underbrancherne indenfor spe- P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\erhv-oek-mw.doc

2 2 cielle brancher, eksempelvis bygge- og anlægsvirksomhed (20 underbrancher) eller rengøringsbranchen (3 underbrancher). DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 Som noget nyt vil AE analysere den aktuelle beskæftigelsessituation på detaljeret brancheniveau. Det vil ske ved hjælp af et datasæt med specialudtræk fra den såkaldte ATP-beskæftigelsesstatstik. Datasættet vil blive opdateret fire gange om året, så snart der offentliggøres nye kvartalsvise ATPbeskæftigelsestal. Fordelene ved ATP-beskæftigelsesstatistikken er, at det er den beskæftigelsesstastik, der er hurtigst til rådighed samtidig med, at det via specialudtræk fra Danmarks Statistik er muligt følge beskæftigelsesudviklingen på et meget detaljeret brancheniveau, nemlig 111-standardbranchegrupperings niveauet. 1 I dette notat analyseres beskæftigelsesændringen fra 1. kvt til 1. kvt Ved at sammenligne samme kvartal de to år undgås eventuelle problemer med sæsonudsving i beskæftigelsestallene. Der indledes med at se på beskæftigelsesudviklingen på hovedsektorniveau, hvorefter beskæftigelsesudviklingen analyseres på detaljeret brancheniveau indenfor industrien og indenfor energi- og vandforsyning. Notatet afsluttes med at se på nogle af de analysemuligheder, som ovennævnte datasæt giver. Beskæftigelsesudviklingen 1. kvt til 1. kvt på hovedsektorer Det ses af tabel 1, at beskæftigelsen i Danmark det seneste år er faldet med 1,5 pct. svarende til knap fuldtidsansatte personer. Dette skyldes især tilbagegang i beskæftigelsen indenfor industrien på 2,4 pct., svarende til personer og på hele 6,7 pct. svarende til personer indenfor bygge- og anlægssektoren. Disse to sektorer står set under ét for 70 pct. af det samlede beskæftigelsesfald. 1 Faktisk er det med ovennævnte datasæt muligt for AE at følge beskæftigelsesudviklingen endnu mere detaljeret, nemlig for lidt over 700 af de 825 brancher som eksisterer på det mest detaljerede brancheniveau, der eksisterer. Det mest detaljerede brancheniveau indeholder 825 brancher, jf. "Dansk Branchekode 2003" fra Danmarks Statistik. ATPbeskæftigelsesstatstikken er underlagt diskretioneringshensyn, som betyder, at i brancher med færre end 5 SE-numre (dvs. færre end 5 virksomheder) må Danmarks Statistik ikke oplyse antallet af beskæftigede i den pågældende branche. Se sidste afsnit (side 11) i dette notat for en uddybning.

3 3 Tabel 1. Beskæftigelsesudviklingen på hovedsektorer 2002q1 2003q1 Ændring fra 2002q1 til 2003q1 Bidrag til samlet beskæftigelsesændring -- i fuldtidsansatte -- i pct. i pct.-point Industri 393,8 380,3-13,5-3,4 42 Bygge og anlæg 134,9 125,8-9,0-6,7 28 Finansiering og forretningsservice 271,4 265,6-5,8-2,1 18 Transport, post og tele 156,3 152,9-3,4-2,2 10 Handel, hotel og restauration 328,1 327,4-0,6-0,2 2 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 30,0 29,9-0,1-0,4 0 Energi- og vandforsyning 8,6 9,0 0,5 5,8-2 Offentlige og personlige tjenester 851,3 852,8 1,5 0,2-5 I alt 2178,2 2145,6-32,6-1,5 100 Anm.: ATP-beskæftigelsestal opgøres som et beregnet antal fuldtidsansatte lønmodtagere ud fra virksomhedernes ATP-indbetalinger, som varierer alt efter, om man er på heltid eller deltid. Selvstændige og deres medhjælpende ægtefæller er således ikke inkluderet, da de ikke indbetaler ATP. Data er i denne tabel aggregeret efter Danmarks Statistiks 9- standardbranchegruppering. Branchen "Uoplyst aktivitet" er ikke vist, hvorfor summen "I alt" ikke stemmer præcist. Kilde: AE pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. I den private servicesektor er beskæftigelsen gået tilbage med personer, hvilket skyldes beskæftigelsesfald indenfor finansiering og forretningsservice og transport, post og tele. Handel, hotel og restauration har derimod klaret sig igennem med en næsten uændret beskæftigelse. Modsat har der indenfor energi- og vandforsyning været en stigning i beskæftigelsen på næsten 6 pct. svarende til 500 personer og en stigning i beskæftigelsen indenfor offentlige og personlige tjenester på 0,2 pct. svarende til personer. Beskæftigelsesudviklingen 1. kvt til 1. kvt i udvalgte sektorer Via det detaljerede specialudtræk er det muligt at se langt mere præcist og detaljeret, hvad det er for brancher, der har bidraget til den ovenfor beskrevne beskæftigelsesudvikling. I det følgende vil der blive sat fokus på udviklingen indenfor industrien, da denne sektor står for det største beskæftigelsesfald i antal personer samt på energi- og vandforsyning, da beskæftigelsesudviklingen i denne sektor skiller sig markant ud fra resten af økonomien med en beskæftigelsesvækst på knap 6 pct. Industrien Af tabel 2 ses, at industriens beskæftigelsesfald især skyldes jern- og metalindustrien. Således har hele jern- og metalindustrien haft et beskæftigelses-

4 4 fald på personer 2, svarende til to tredjedele af det samlede fald på i industrien under ét. Beskæftigelsesfald indenfor fremstilling af ovne og køleanlæg, fremstilling af metal og bygning af skibe og både står for personer eller ca. en tredjedel af hele beskæftigelsesfaldet i industrien. Tabel 2. Beskæftigelsen indenfor industrien fra 1. kvt til 1. kvt q1 2003q1 Ændring fra 2002q1 til 2003q1 Bidrag til samlet ændring ---i fuldtidsansatte personer---- i pct. i pct.-point Fremst. af ovne og køleanlæg Fremst. af metal Bygning af skibe og både Møbelindustri Fremst. af it-udstyr og el-motorer Fremst. af industrimaskiner Fremst. af husholdningsapparater Fremst. af øvrige transportmidler Anden fødevareindustri Glas- og keramisk industri Forlagsvirksomhed Gummi- og plastindustri Papirindustri Fremst. af diverse metalprodukter Mineralolieindustri Slagterier Tekstilindustri Fremst. af medicinsk udstyr og ure Fremst. af maling og sæbe Træindustri Bagerier Dagbladsvirksomhed Fremst. af skibsmotorer og pumper Fremst. af byggematerialer af metal Fremst. af kemiske råstoffer Beklædningsindustri Trykkerier Læder- og fodtøjsindustri Fremst. af telemateriel Drikkevareindustri Mejerier og isfabrikker Tobaksindustri Fremst. af legetøj og smykker Fremst. af landbrugsmaskiner Tegl-, cement og betonindustri Medicinalindustri Industri i alt Anm.: Aggregeret efter 111-standardbranchegrupperingen. Se også anmærkning til tabel 1. Kilde: AE pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. 2 Jern- og metalindustrien består af bygning af skibe og både samt alle de erhverv i tabel 2, hvis navn starter med "Fremst.", dog ikke fremstilling af maling og sæbe, kemiske råstoffer samt legetøj og smykker.

5 5 Branchen fremstilling af ovne og køleanlæg dækker over en række ret forskellige underbrancher, som har haft vidt forskellig beskæftigelsesudvikling. Der har bl.a. været tilbagegang indenfor fremstilling af hejseværker, industrirobotter, kølefryse- og ventilationsanlæg, mens der har været fremgang indenfor fremstilling af elevatorer, salgsautomater, varmevekslere og centrifuger. En væsentlig del af faldet indenfor branchen fremstilling af metal skyldes Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk. I sommeren 2002 lukkede stålvalseværket, hvilket medførte, at mere end 1000 personer blev fyret, men ved genåbningen i efteråret 2002 genopstod godt 200 jobs. Endnu en årsag er faldende beskæftigelse hos fjernvarmerørsproducenterne i Danmark. Eksempelvis har Løgstør Rør over de sidste 2-3 år flyttet i alt ca. 300 arbejdspladser fra Løgstør til Polen. Konkurrenterne Dansk Rørindustri/Stjernerør og ABB IC Møller, begge i Fredericia, har også nedlagt arbejdspladser i samme periode. I kølvandet på disse direkte tab af arbejdspladser kommer et afledt tab af arbejdspladser hos underleverandørerne til disse virksomheder. Udviklingen indenfor branchen bygning af både og skibe skyldes især udviklingen på Lindø-værftet i Odense. Her blev i juni 2002 fyret omkring 200 medarbejdere og i august 2002 fyret mere end 400 medarbejdere. I dag er der ca ansatte på Odense Stålskibsværft (Lindø-værftet). Ørskov Stålskibsværft i Frederikshavn, der havde 1000 medarbejdere i februar 2002, har reduceret beskæftigelsen med ca. 800 medarbejdere. Indenfor glas- og keramisk industri har der været et beskæftigelsesfald på lidt over 700 personer fra ca personer i 1. kvartal 2002 til 1. kvartal En væsentlig del af årsagen er udviklingen indenfor Royal Scandinavia koncernen, som rummer virksomhederne Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik, Holmegaards Glasværk, sølvsmedjen Georg Jensen m.fl. I løbet af året 2002 blev ca. 200 medarbejdere afskediget fra Royal Scandinavia og ca. 50 personer blev afskediget fra Holmegaards Glasværk i marts Omkring 175 planlægges afskediget fra Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik i 2. og 3. kvt Den nuværende beskæftigelse på Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik er på ca. 625 medarbejdere. Forklaringerne på disse afskedigelser er bl.a. øget konkurrence fra udlandet og den økonomiske afmatning, som særlig har reduceret efterspørgselen efter de mere luksusbetonede produkter fra Royal Scandinavias virksomheder.

6 6 Modsat ses det også af tabel 2, at der har været positiv beskæftigelsesudviklingen indenfor især medicinalindustrien, men også tegl-, cement og beton industri samt fremstilling af landbrugsmaskiner, legetøj og smykker. Det har dog langt fra været nok til at opveje den dårlige beskæftigelsesudvikling indenfor de andre industribrancher. Energi- og vandforsyning I tabel 1 skilte energi- og vandforsyning sig ud fra de øvrige hovedsektorer ved en beskæftigelsesvækst på knap 6 pct. Dette skyldes for 98 pct.'s vedkommende beskæftigelsesudviklingen indenfor energisektoren, jf. tabel 3. Tabel 3. Beskæftigelsen indenfor energi- og vandforsyning 1. kvt til 1. kvt Ændring 2002q1 2003q1 i personer i pct. Bidrag i pct.-point Elforsyning Gasforsyning Varmeforsyning Energiforsyning i alt Vandforsyning *) Energi- og vandforsyning i alt Anm.: Data er i denne tabel aggregeret efter Danmarks Statistiks 111-standardbranchegruppering. Se endvidere anmærkning til tabel 1. *) Ifølge Dansk Vand- og spildevandsforening (som er en af de centrale foreninger i vandforsyningssektoren) undervurderer Danmarks Statistiks tal for vandforsyningssektoren kraftigt det faktisk beskæftigelsesomfang, som vurderes at være mindst fem gange så stort, som vist i tabellen. Forklaringen kan muligvis være, at en del af vandforsyningen ligger i kommunalt regi. Kilde: AE pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. Da energisektoren siden slutningen af 1990'erne har været underlagt omfattende lovreformer, især som led i en liberaliseringen af energimarkedet i Danmark (og resten af EU), kan det være interessant at følge beskæftigelsesudviklingen igennem de seneste knap 5 år. Dette er gjort i nedenstående figur 1 og 2. Det ses af figur 1, at der i perioden fra udgangen af 1998 til udgangen af 2001 indenfor elsektoren har været et beskæftigelsesfald på omkring fuldtidsansatte fra oprindelig til nu fuldtidsansatte. Det svarer til en beskæftigelsesreduktion på 25 pct. over bare 3 år.

7 7 Figur 1. Elforsyning, antal fuldtidsansatte, 3. kvt til 1. kvt q3 1998q4 1999q1 1999q2 1999q3 1999q4 2000q1 2000q2 2000q3 2000q4 2001q1 2001q2 2001q3 2001q4 2002q1 2002q2 2002q3 2002q4 2003q1 Kilde: AE pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesreduktionen er i meget vid udstrækning udtryk for en rationalisering og effektivisering af den danske elsektor. Elreformen fra 1. januar 1999 var en af de vigtige årsager hertil. Her gik man bort fra det hidtidige hvile-i-sig-selv princip for elselskabernes drift og over til regulering via indtægtsrammer og benchmarking, og processen med indførsel af konkurrence og liberalisering af elsektoren blev for alvor sat på skinner. I Vest- Danmark blev de store kraftværker fusioneret og blev til Elsam og i Øst- Danmark skete det samme, hvoraf Energi E2 opstod. Forventningen mange steder i branchen er, at der stadig er et effektiviseringspotentiale indenfor elsektoren - især indenfor eldistribution, hvor omkring personer er ansat i mere end 100 selskaber. Effektiviseringspotentialet forventes bl.a. nået via fusioner og andre energivirksomheders opkøb af distributionsselskaber. Energiliberaliseringsprocessen i gassektoren er nået knapt så langt som i elsektoren, men forberedelserne til den kommende fulde åbning af gasmarkedet satte sig spor allerede i slutningen af 1990'erne, hvor beskæftigelsen i hele gasforsyningssektoren blev reduceret med omkring 300 fuldtidsansatte, jf. figur Som vist på side 12 i AE's notat "Argumenter for og imod gasliberaliseringen" (marts 2000) undersøgte AE udviklingen i beskæftigelsen i DONG Naturgas og de regionale gasselskaber fra primo 1998 til primo Den samlede beskæftigelse i disse selskaber faldt med 286 medarbejdere fra til 991 medarbejdere, svarende til et fald på 22 pct. En del af faldet skyldes rationaliseringer sfa. sammenlægninger, men en del af faldet skyldtes også ophør af anlægsarbejder.

8 8 Figur 2. Gas- og varmeforsyning, antal fuldtidsansatte, 3. kvt til 1. kvt Gasforsyning Varmeforsyning q3 1998q4 1999q1 1999q2 1999q3 1999q4 2000q1 2000q2 2000q3 2000q4 2001q1 2001q2 2001q3 2001q4 2002q1 2002q2 2002q3 2002q4 2003q1 Kilde: AE pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. Siden udgangen af 2001 er beskæftigelsen i gassektoren steget med knap 300 fuldtidsansatte. Det har ikke været muligt at kortlægge, hvad der har forårsaget denne beskæftigelsesvækst og hvor den mere præcist er sket. Beskæftigelsen steg kraftigt i DONG Naturgas fra ca. 200 medarbejdere i 1998 til 443 i 2001, især som følge af fusioner. Medarbejderantallet i DONG Naturgas var for året 2002 uændret i forhold til 2001, så det tyder ikke på, at beskæftigelsesstigningen efter udgangen af 2001 er sket i DONG Naturgas. 4 I varmeforsyningssektoren 5 ses en tendens til samme udvikling som i gassektoren med først et fald i beskæftigelsen på ca. 200 personer (knap 20 pct. fald) og herefter en stigning på 300 personer (ca. 30 pct. stigning). Det har heller ikke her været muligt at kortlægge årsagerne til denne udvikling i beskæftigelsen. 4 Antallet af medarbejdere er derimod steget kraftigt i DONG Efterforskning og produktion, som har med efterforskning og produktion af olie og naturgas at gøre. Her er beskæftigelsen steget fra 98 personer i 1998 til 222 personer i Kilde: DONG. 5 Varmeforsyningssektoren omfatter produktion og distribution af varme og varmt vand, herunder også større bebyggelsers egne varmecentraler. Kraftvarmeværkerne hører ikke under varmeforsyningssektoren, men derimod elforsyningssektoren, jf. "Dansk Branchekode 2003" fra Danmarks Statistik.

9 9 Muligheder for en række specielle og opdaterede analyser AE's datasæt med detaljerede ATP-beskæftigelsestal muliggør en række specielle, detaljerede og aktuelle analyser: I. Enkeltsektorer på meget detaljeret niveau Som det blev vist i dette notats tabel 2, er det muligt at følge beskæftigelsesudviklingen i hovedsektoren "Industri" i de 36 underbrancher (ud fra 111-standardbranchegrupperingen), som "Industri" udgøres af. Faktisk er det muligt at følge beskæftigelsesudviklingen endnu mere detaljeret ud fra de lidt mere end 300 underbrancher (ud fra 825-branchegrupperingen), som hovedsektoren "Industri" udgøres af. Dog kan man her støde på diskretioneringsproblemer i et mindre antal af disse underbrancher, jf. nedenfor. II. Sektorer som går på tværs af den normale statistik: 1. Specielt definerede enkeltområder, som f.eks. IKT-sektoren Ressourceområderne 7 : Fødevaresektoren, Medico/sundhed, Bygge/bolig, IT/kommunikation, Transport, Møbler/beklædning, Turiseme, Energi/miljø samt de tværgående ressourceområder: Metalindustri/produktionsteknologi, Handel (engros/detail), Operationel service og Vidensservice. 3. Erhvervsministeriets brancheopdeling til analyser af den private servicesektor i 8 hovederhverv 8 : Vidensservice, Operationel service, Transport, Turisme, Finans, Detailhandel, Engroshandel og Øvrig service. 4. Selvdefinerede udvalg af brancher, som har ens interesse. Eksempelvis kan beskæftigelsen indenfor rengøringsbranchen analyseres ved at se på beskæftigelsesudviklingen indenfor hver af underbrancherne almindelig rengøring, specialiseret rengøring og vinduespolering. Et andet eksempel er bygge- og anlægsvirksomhed, hvor det med datasættet er muligt at følge beskæftigelsen indenfor de 20 undererhverv, der hører under bygge- og anlægsvirksomhed. Det skal dog erindres, at der for en række af ovennævnte specielt definerede sektorer kan opstå (visse mindre) datamæssige problemer i det omfang, at 6 IKT-sektoren defineres til at omfatte 20 forskellige brancher på det mest disaggregerede brancheniveau, der offentliggøres på, jf. "Informationssamfundet Danmark - En statistisk mosaik" (p. 126), februar 2001, Danmarks Statistik. 7 For en mere detaljeret beskrivelse, se samt AEnotaterne "Ressourceområdeprojektet - beskrivelse og overvejelser" (februar 2001) og "Den økonomiske udvikling indenfor ressourceområderne" (februar 2001). 8 For en mere detaljeret beskrivelse se f.eks. "Service i forandring", Erhvervsministeriet, marts 2000 og "Servicesektoren - før, nu og i fremtiden" (november 2002), udarbejdet af AE for HTS, HORESTA, HK/Service, KAD, SiD/Transport og Servicegrupppen samt RBF.

10 10 den pågældende sektors underbrancher er diskretioneret, hvilket kræver en konkret undersøgelse af de pågældende brancher. Eksempel: IT-beskæftigelsesanalyser for HK AE har i samarbejde med HK udarbejdet analyser af udviklingen indenfor IT-beskæftigelsen, så udviklingen løbende kan belyses med de mest aktuelle tal. Analyserne "IT-beskæftigelsen reduceret med 7 pct. det seneste år" (januar 2003) og "IT-beskæftigelsen reduceret med 1½ pct. det seneste kvartal" (marts 2003) er eksempler på sådanne analyser. De kan downloades på Figur 3. Beskæftigelse i IT-erhvervene, i fuldtidspersoner IT-konsulentvirksomhed Telekommunikation IT-engroshandel IT-industri 104,6 101,4 95,9 96,9 89,5 33,0 37,8 27,8 24,4 35, ,8 19,7 21,1 22,2 20, ,7 28,0 27,6 25,8 23,0 0 19,6 20,5 19,8 18,8 17,6 3. kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Analysen "IT-beskæftigelsen reduceret med 7 pct. det seneste år" (januar 2003). Udarbejdet af AE i samarbejde med HK pba. specialudtræk på ATP-baseret beskæftigelsesstatistik fra Danmarks Statistik. Jævnfør figur 3 er det muligt ud fra den mest detaljerede ATP-beskæftigel sesstatistik (825-brancheniveau) og Danmarks Statistiks definition af ITsektoren at danne en ny hovedsektor (IT-sektoren) og danne fire nye hovedbrancher inden for denne nye hovedsektor. Ingen af disse nye hovedsektorer/brancher eksisterer i den sædvanligt offentliggjorte ATP-beskæftigel sesstatistik, men kan altså dannes på baggrund af de meget detaljerede ATPbeskæftigelsesdata. De fire nye hovedbrancher er: IT-konsulentvirksomhed, Telekommunikation, IT-engroshandel og IT-industri. I figur 3 er vist beskæftigelsesudviklingen i IT-sektoren i fem på hinanden følgende år. De 20 undererhverv er vist i bilag 1.

11 11 AE's specialudtræk fra ATP-beskæftigelsesstatistikken AE's datasæt indeholder ATP-beskæftigelsesdata tilbage fra det tidligst offenliggjort (og sammenlignelige) kvartal, som er 3. kvartal 1998 og frem til det seneste offentliggjort kvartal, som i øjeblikket er 1. kvartal Dvs. i alt 19 kvartaler eller knap 5 år. Datasættet består dels af et udtræk på 111-branchegrupperingsniveau (hvor der er data for alle brancher, idet ingen af disse 111 brancher her rammes af Danmarks Statistiks diskretioneringskrav), samt et udtræk på 825-branche grupperingsniveau, hvor der foreligger data på godt 700 af de 825 brancher, idet den branchefordelte beskæftigelse for mellem fuldtidsansatte (svarende til 2½-5 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte) - afhængig af det pågældende kvartal - af diskretionshensyn ikke er oplyses af Danmarks Statistik. Tidligere offentliggjorte ATP-beskæftigelsesopgørelser, der dækker kvartaler tidligere end 3. kvt. 1998, er ikke sammenlignelige med de ATPbeskæftigelsesopgørelser, som Danmarks Statistik nu offentliggør. AE's specialudtræk opdateres fire gange årligt, idet de foreløbige kvartalsvise ATP-beskæftigelsestal offentliggøres ca. 50 dage efter kvartalets afslutning, mens de endelige kvartalsvise ATP-beskæftigelsestal offentliggøres ca. 140 dage efter kvartalets afslutning. Opdateringen sker derfor på følgende tidspunkter (eller nogle få dage senere): uge 47 (ca. 20. november): 3. kvt. foreløbig, 2. kvt. endelig uge 8 (ca. 20. februar): 4. kvt. foreløbig, 3. kvt. endelig uge 21 (ca. 20. maj): 1. kvt. foreløbig, 4. kvt. endelig uge 34 (ca. 20. august): 2. kvt. foreløbig, 1. kvt. endelig

12 BILAG 1: ANTAL FULDTIDSANSATTE SAMT VÆKST I ANTAL OG I PCT., 3. KVT TIL 3 KVT ANTAL FULDTIDSANSATTE 3. kvt kvt kvt kvt kvt Alle sektorer Hovedsektor Branchekode* IT-erhvervene i alt IT-industri 3001 Fremstilling af kontormaskiner IT-industri 3002 Fremstilling af edb-maskiner og andet edb-udstyr IT-industri 3130 Fremstilling af isolerede ledninger og kabler IT-industri 3210 Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter IT-industri 3220 Fremstilling af telemateriel IT-industri 3230 Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv IT-industri 3320 Fremstilling af navigationsudstyr, måle- og kontrolapparater IT-industri 3330 Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg IT-engroshandel Engroshandel med radio og tv IT-engroshandel Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr IT-engroshandel Engrohandel med el-installationsmateriel IT-engroshandel Engroshandel med elektroniske komponenter Telekommunikation 6420 Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed 7133 Udlejning af edb-maskiner, edb-udstyr og kontormøbler IT-konsulentvirksomhed 7210 Konsulentvirksomhed vedr. hardware IT-konsulentvirksomhed 7220 Udvikling og konsulentbistand ifbm. software IT-konsulentvirksomhed 7230 Databehandling IT-konsulentvirksomhed 7240 Databaseværter og -formidlere IT-konsulentvirksomhed 7250 Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edb-udstyr IT-konsulentvirksomhed 7260 Anden virksomhed ifbm. databehandling (*) De 4-cifrede branhcekoder tilhører NACE-nomenklaturen, mens de 6-cifrede branchekoder tilhører DB93-nomenklaturen. Andel i 3. kvt IT-industri % 2 IT-engroshandel % 3 Telekommunikation % 4 IT-konsulentvirksomhed % ( ) IT-erhvervene, i alt % heraf (2+3+4) IT-service % P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2003\erhv-oek-mw.doc