Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport"

Transkript

1 Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var i 2012 på 370 mia. kr., og bidrager til 13 ½ procent af Danmarks BVT og 12 procent af beskæftigelsen. Ingeniørernes andel af beskæftigelsen i industrien er steget fra 4,5 til 7,1 procent fra Ledigheden for ingeniører er på beskedne 3 procent, og der er risiko for knaphed på ingeniører, når økonomien for alvor vender. Ingeniører spiller således en nøglerolle i industrieksporten. 500 ingeniører beskæftiget med industrieksport skaber grobund for beskæftigelse af yderligere personer, herunder faglærte og ufaglærte. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Indledning Rapporten er opdelt i tre hovedafsnit. I afsnit 1 Industriens eksport beskrives udviklingen i industrieksporten og eksportens aktuelle bidrag til dansk økonomi i form af BNP og beskæftigelse beregnes. I afsnit 2 Ingeniørernes arbejdsmarked beskrives først udviklingen i og branchefordelingen for ingeniørbeskæftigelsen, og dernæst en nærmere beskrivelse af ingeniørbeskæftigelsen indenfor industrien. I afsnit 3 Ingeniørernes nøglerolle for eksporten beskrives industrieksportens bidrag til beskæftigelsen for udvalgte uddannelsesgrupper, herunder ingeniører. Vi finder, at der fremadrettet er risiko for knaphed på ingeniører og diskuterer, hvordan flere ingeniører beskæftiget med industrieksport kan skabe grobund for betydelig merbeskæftigelse for andre uddannelsesgrupper, herunder i sær ufaglærte og faglærte. 1. Industriens eksport Eksport i alt og i industrien Den samlede eksport af varer og tjenester udgjorde i 2012 ca mia.kr. Det svarer til næsten 55 pct. af det danske BNP. I år 2000 lå eksporten på 600 mia.kr. svarende til 46½ pct. af BNP. Det viser figur 1. Eksportandelen er således øget med godt 8 pct. af BNP siden år Det er især tjenester (herunder søfart), der fylder mere i eksportstatistikken i perioden. Figur 1. Udvikling i eksporten af varer og tjenester, Mia. kr. pct. af BNP Mia. kr. (v.akse) pct. af BNP (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Eksporten af dansk industriproduktion udgjorde i 2012 ca. 370 mia.kr., hvilket svarer til godt 20 pct. af BNP eller ca. 37 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. Selvom eksporten fra industrierhvervene er steget med 100 mia.kr. siden år 2000, fylder eksporten fra fremstillingserhvervene nogenlunde samme andel af BNP som tidligere. Det viser figur 2. 2

3 Figur 2. Udvikling i eksporten af dansk industriproduktion, Mia. kr pct. af BNP Mia. kr. (v.akse) pct. af BNP (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Boks 1. Forskellige opgørelser af dansk eksport Den samlede danske eksport i 2012 er ifølge nationalregnskabet på ca mia. kr. Heraf udgør 812 mia. kr. varer og tjenester produceret i Danmark. Resten er indtægter fra turisme og såkaldt import til reeksport. Eksporten af dansk industriproduktion er på 370 mia. kr. i Dette tal, og en underliggende branchefordeling der er nødvendig for at kunne lave beregningerne i notatet, er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at de detaljerede nationalregnskabstal for 2012 endnu ikke er offentliggjort. Bemærk at der er forskel på industrieksporten og eksporten af dansk industriproduktion. Det skyldes, at man konventionelt bruger udenrigshandelsstatistikken som kilde til at opgøre industrieksporten. I udenrigshandelsstatistikken kan industrieksporten i 2012 således opgøres til 409 mia. Kr. (SITC varegrupper 5-9). Udenrigshandelsstatistikken anvendes som primær datakilde i nationalregnskabet. Niveauforskellen mellem de to opgørelser skyldes primært, at der i udenrigshandelsstatistikken ikke skelnes mellem varer produceret i og uden for Danmark som i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 1 og 2 var både den samlede eksport og eksport af dansk industriproduktion allerede i 2011 tilbage på før-krise-niveau, når der måles i værdi (kroner og øre). Der har i 2012 været fortsat men mere beskeden fremgang i både den samlede eksport og i industrieksporten. Opbremsningen i eksporten er en udvikling, der også genfindes i andre sammenlignelige lande 1. Tabel 1 viser de 10 industribrancher, der i år 2000 og 2012 havde den værdimæssigt største eksport. 7 industribrancher er gengangere på listen. Olieraffinaderier mv., Fremstilling af maling og sæbe mv. og Metalvareindustri er de nye på top ti. Ud af toppen er faldet Møbelindustri, Fremstilling af computere og kommunikationsudstyr mv. samt Plast- og gummiindustri. Som der fremgår, er det især Medicinalindustrien samt Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, der udmærker sig ved en fordobling af eksporten fra et i forvejen højt niveau siden år Se f.eks. AE s to seneste temapublikationer hvor den økonomiske udvikling i Danmark sammenlignes med henholdsvis Sverige og Tyskland: Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?, 2013 AE, og Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, 2014 AE 3

4 Tabel 1. Top 10 Eksport af dansk industriproduktion i løbende priser, 2000 og 2012 mia.kr mia.kr Slagterier 25,5 Medicinalindustri 51,3 Medicinalindustri 24,0 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner 23,0 Slagterier 30,3 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 19,1 Olieraffinaderier mv. 28,7 Møbelindustri 13,3 Fremst. af andre maskiner 27,9 Anden fødevareindustri 13,1 Mejerier 20,9 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. 38,8 12,6 Anden fødevareindustri 17,5 Mejerier 12,5 Fremst. af maling og sæbe mv. 16,6 Plast- og gummiindustri 9,7 Fremst. af andet elektronisk udstyr 14,6 Fremst. af andet elektronisk udstyr 8,7 Metalvareindustri 11,1 Anm: 2012 er baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks input-output-tabeller. Industrien er meget rettet mod eksport Kigger man på, hvor meget eksporten direkte udgør af den samlede produktionsværdi i industrierhvervene, finder man billedet i tabel 2. Godt halvdelen af industriens produktion målt i værdi går direkte til eksport. Tabel 2. Anvendelse af industriens produktion til eksport 2009 Pct. Pct. Medicinalindustri 86,1 Fremst. af andre maskiner 57,5 Fremst. af motorkøretøjer 84,8 Mejerier 57,0 Fremst. af legetøj mv. 81,2 Fremst. af motorer, vindmøller 56,7 Fiskeindustri 75,0 Tobaksindustri 50,9 Beklædningsindustri 74,8 Fremst. af husholdningsapp. 50,7 Fremst. af maling og sæbe mv. 74,1 Olieraffinaderier mv. 49,2 Fremst. af basiskemikalier 73,7 Plast- og gummiindustri 48,6 Fremst. af anden elektronik 69,5 Anden fødevareindustri 42,6 Slagterier 68,6 Fremst. andre transportmidler 42,3 Fremst. af ledninger og kabler 67,7 Papirindustri 39,7 Møbelindustri 67,1 Drikkevareindustri 32,0 Læder- og fodtøjsindustri 63,2 Træindustri 28,2 Fremst. af metal 62,1 Metalvareindustri 24,6 Fremst. af medicinsk udstyr 62,0 Bagerier, brødfabrikker mv. 23,6 Fremst. af it-udstyr 61,2 Betonindustri og teglværker 19,2 Glas-, keramisk industri 60,9 Rep. og inst. af maskiner mv. 9,6 Tekstilindustri 60,9 Trykkerier mv. 6,0 Fremst. af el-motorer mv. 58,7 I alt 53,6 Anm: 2009 er det seneste år for hvilket, der findes en tilstrækkelig detaljeret opgørelse af produktionen fordelt på brancher. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks input-output tabeller. 4

5 Brancherne Medicinalindustri, Fremstilling af motorkøretøjer, samt Fremstilling af legetøj mv. er mest rettet mod eksport, med en eksportandel over 80 procent. Mindst rettet mod eksport er brancherne Trykkerier, Reparation og installation af maskiner og udstyr og Betonindustri og teglværker. Ud over den direkte eksport leverer industrien produktion til eksport via underleverancer til andre erhverv, herunder industrien selv. Den indirekte produktion til eksport via underleverancer er yderligere ca. 16 procent af produktionsværdien for industrien som helhed. Det betyder, at den samlede andel af produktionen der går til eksport, er oppe på alt i alt knap 70 pct. i industrien som helhed. Eksporttræk på produktion, værditilvækst og beskæftigelse Ser man hvor meget den danske industrieksport forklarer af den samlede produktionsværdi i økonomien, af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) og af beskæftigelsen i samfundet finder man billedet i tabel 3. BVT er summen af aflønning af ansatte og bruttooverskud. Det vil sige den indkomst, der skabes ved produktionen. Summen af BVT og udgifter til forbrug af varer og tjenester i produktionen er lig med den samlede produktionsværdi. Produktionsværdien er således lig virksomhedens omsætning, hvis man ser bort fra produktion til lager, jf. tabel 3. Tabel 3. Industrieksportens bidrag til produktionsværdi, BVT og beskæftigelse, 2012 Direkte Indirekte Total Mia. Kr. Produktionsværdi BVT Personer Beskæftigelse Anm: Fremskrevet I/O se boks 2. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, herunder specialudtræk og input-outputtabeller. Som det fremgår af tabel 3, medfører eksporten i industrien direkte omsætning i danske industrierhverv for knap 370 mia. kr.. Det er en direkte afspejling af værdien af eksporten af dansk industriproduktion, jf. boks 1. Eksporten svarer til ca. 57 pct. af den samlede produktionsværdi i industrien. Værdiskabelsen (BVT) er målt direkte på knap 100 mia.kr., svarende til 55 procent af industriens samlede BVT. Samtidig kræves direkte knap beskæftigede for at producere de eksporterede varer. Det svarer til ca. 50 pct. af industriens samlede beskæftigelse. Medtages hvad eksporten kræver af underleverancer i Danmark, øges omsætning, BVT og beskæftigelse markant. Der bliver derved skabt yderligere BVT på 116 mia. kr. og beskæftigelse af yderligere personer. De totale bidrag til BVT er derved på 212 mia. kr. og bidraget til beskæftigelsen på personer. Det svarer til ca. 12 procent af den samlede beskæftigelse i 2012 og 13½ procent af samlet BVT i samfundet. 5

6 Boks 2. Metode til beregning af direkte og indirekte bidrag Beregningerne af de direkte og indirekte bidrag i tabel 3, og beregningerne til tabel 8 og 9 er lavet ved brug af en inputmodel for Danmark i Metoden er anerkendt og vidt udbredt. Fire eksempler følger: 1) Danish Input-Output Tables and Analyses 2009 fra Danmarks Statistik. 2) Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi, 2013 fra DAMVAD for Dansk Metal. 3) Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark, AE 2014 for Søfartsstyrelsen. 4) Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, AE temapublikation Fordelt på 117 brancher beskriver modellen værdien af produktion, BVT (fordelt på aflønning af arbejdskraft og bruttooverskud) og forbrug i produktionen. For hver branche er forbruget i produktionen fordelt på import og leverancer fra hver af de 117 brancher i økonomien. Derved er alle de interne leverancer brancherne i mellem kortlagt. Resten af produktionen leveres til dansk endelig anvendelse eller til eksport, som tilsvarende er opdelt på de 117 brancher. Modellen er desuden koblet med branche og uddannelsesopdelt statistik for beskæftigelsen fra RAS, sådan at det også er beskrevet hvor mange personer, der er ansat i hver branche fordelt på udvalgte uddannelsesgrupper. Bemærk at RAStallene er lavet som en statusopgørelse i slutningen af hvert år. Derfor benytter vi et gennemsnit mellem RAS-tal for 2011 og 2012 til at beskrive den gennemsnitlige beskæftigelse i Nationalregnskabet indeholder også opgørelse af beskæftigelsen, men ikke opdelt på uddannelse og ikke branchefordelt for senere år end I beregningen af de direkte bidrag i første søjle i tabel 3 benyttes simpel forholdsregning. For hver branche beregninger vi først forholdet mellem BVT (beskæftigelse) og produktionsværdi. Dernæst ganger vi med værdien af eksporten og får således et mål for hvor meget BVT (beskæftigelse), der er direkte forbundet med eksporten i hver branche. Til sidst lægger vi sammen på tværs af industribrancherne. I beregningen af de indirekte bidrag bruger man den samme teknik til at følge, hvor meget BVT (og beskæftigelse) der skabes tilbage gennem leverandørkæden i de øvrige brancher. Intuitionen er som følger: Hvis branche A forbruger b procent af den samlede produktion fra branche B, så kan b procent af BVT (beskæftigelsen) i branche B indregnes som et indirekte bidrag fra branche A s produktion. I input-output-modellen indregnes ligeledes alle de efterfølgende led i forsyningskæden, f.eks. hvis branche C leverer c procent til branche B, da vil modellen ligeledes tilskrive b procent gange c procent af BVT (beskæftigelsen) i Branche C som et indirekte bidrag til branche A s produktion. Modellen er først og fremmest baseret på den seneste input-output tabel fra nationalregnskabet For senere år findes ikke data på tilstrækkelig detaljeret niveau. I stedet fremskrives udviklingen i produktionsværdi, BVT og forbrug i produktionen på den 13-branchegruppering, der er tilgængelig i nationalregnskabet i Det betyder, at der i modellen er en hvis usikkerhed mht. til fordelingen af produktionsværdier og BVT på de detaljerede industribrancher. Derfor har vi undladt at rapportere disse data på detaljeret niveau. De brancheopdelte eksporttal er til gengæld baseret på kildedata på 117- brancheniveau, som en specialkørsel af Danmarks Statistik. Det samme gælder beskæftigelsestallene, der er lavet via egne udtræk fra RAS-statistikken. I opgørelsen af beskæftigelsen benyttes gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser for at skabe bedst mulig sammenhæng med nationalregnskabet. Kilde: AE 6

7 2. Ingeniørernes arbejdsmarked Ingeniørbeskæftigelsens udvikling De nyeste tal viser, at ingeniørerne og naturvidenskabelige kandidater, jf. den statistiske afgrænsning i boks 3, i modsætning til det samlede arbejdsmarked er kommet stærkt gennem den økonomiske krise. Mens tallene for det øvrige arbejdsmarked viser en fortsat faldende beskæftigelse frem til 2012, så er ingeniørbeskæftigelsen steget de seneste tre år. Sammenlignet med toppen fra før krisen satte ind, ligger ingeniørbeskæftigelsen ca. 4 pct. højere (ca personer), mens den øvrige beskæftigelse ligger 6¼ pct. lavere svarende til personer. Det viser figur 4. Sammenlignet med år 2000 er beskæftigelsen for ingeniørerne øget med omkring personer, mens den øvrige beskæftigelse ligger ca personer lavere. Figur 4. Udvikling i beskæftigelsen for ingeniører og i alt, Personer Personer Ingeniører (v.akse) øvrige (h.akse) Anm.: Bemærk forskellige akseenheder (v.akse*25 = h.akse). Der er tale om beskæftigelsen med bopæl i Danmark. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Boks 3. Ingeniører inkl. naturvidenskabelige kandidater Afgrænsningen af hvilke uddannelsesgrupper, der betegnes ingeniører, er i notatet bredere end blot diplomingeniører og civilingeniøruddannelser. Det er der to sammenhængende grunde til. For det første er notatet udarbejdet for Ingeniørforeningen, IDA. Foruden egentlige ingeniører favner IDA også andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere. For det andet er der i praksis et stort overlap i arbejdsfunktioner og i kvalifikationskrav ved jobopslag mellem ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Ingeniørerne er identificeret via deres højst fuldførte uddannelse, givet ved Danmarks Statistiks hffsp-variabel. Følgende uddannelsesgrupper defineres her som ingeniører: Diplomingeniører: (undtagen og ) samt Civilingeniører Naturvid. kandidater og phd. er Kilde: Afgrænsning pba. af IDA (undtagen og ) samt og samt

8 Som det fremgår af figur 4, har der været en underliggende mærkbar stigende trend i ingeniørernes beskæftigelse siden år 2000, mens den samlede beskæftigelse er faldet. Ser man ingeniørernes markedsandel målt som ingeniør-beskæftigelsen sat i forhold til den samlede beskæftigelse har den været klart stigende set over perioden. Selv i årene, hvor der var en meget stor beskæftigelsesfremgang ( ) med stort inflow af mere marginal arbejdskraft på det danske arbejdsmarked forøgede ingeniørerne deres markedsandel. Det viser figur 5. Figur 5. Ingeniørernes andel af den samlede beskæftigelse, ,0 Pct. Pct. 4,0 3,5 3,5 3,0 3,0 2, ,5 Anm.: Der er tale om beskæftigelsen med bopæl i Danmark. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Ingeniørbeskæftigelsen fordelt på sektorer I tabel 1 er ingeniørernes beskæftigelse og markedsandel opgjort på hovedbrancher for år 2000 og Som det fremgår, har ingeniørerne haft stigende beskæftigelse i alle hovedbrancher fra 2000 til 2012 undtagen for Bygge og anlægsbranchen. Faldet i ingeniør-beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for erhvervsservice, hvor ingeniør-beskæftigelsen er steget med næsten personer. Denne branche forklarer alene cirka 30 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang for ingeniørerne, og det er her vi finder rådgivende ingeniørvirksomheder samt forskning og udvikling mv.. Offentlig administration, undervisning og sundhed beskæftiger flere ingeniører i 2012 end i Information og kommunikation er øget med ingeniører. Fremstillingsindustrien trækker flere ingeniørbeskæftigede, mens Finansiering og forsikring beskæftiger knap flere ingeniører. De øvrige erhverv trækker på ca flere ingeniører. Sammenholdt med den totale beskæftigelsesudvikling i de enkelte hovedbrancher har ingeniørerne oplevet uændret eller stigende markedsandel over alt undtagen i Bygge- og anlæg. Den største stigning i markedsandel finder man inden for Forsyningsvirksomhed, Information og kommunikation samt i Fremstillingsindustri, men der har også været stor fremgang inden for råstofudvinding og Finans og forsikring. Inden for de offentlige erhverv er markedsandelen steget en smule. Ser man på niveauet for ingeniørernes markedsandel ligger den højest for Information og kommunikation, hvor 12½ pct. af de beskæftigede har en ingeniørbaggrund. Dernæst kommer de mindre brancher Forsyningsvirksomhed og Råstofudvinding, hvor 10-11½ pct. af de beskæftigede er ingeniører. Erhvervsservice og fremstillingsindustrien har henholdsvis 8½ og 7 pct. ansatte med ingeniør-baggrund. 8

9 De laveste markedsandele finder man i landbrug mv., kultur og fritid, landbrug mv., samt handel og transport. Tabel 4. Ingeniørbeskæftigelsen fordelt på sektorer, 2000 og 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Beskæftigede ingeniører Andel af beskæftigede Beskæftigede ingeniører Andel af beskæftigede Personer Pct Personer Pct 445 0, , , , , , , , , , , ,5 Information og kommunikation , ,6 Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice , , , , , ,6 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,5 Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt , , , , , ,8 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Ingeniørbeskæftigelsen inden for industrien Mens den samlede beskæftigelse inden for industrien er faldet med godt personer fra 2000 til 2012, er ingeniørernes beskæftigelse øget med ca personer svarende til et løft i markedsandelen på 2½ pct. Kigger man ned i fremstillingsindustriens 35 underbrancher, har ingeniørerne oplevet stigende beskæftigelse i 10 brancher. Sammenholdt med den totale beskæftigelsesudvikling, hvor der har været faldende beskæftigelse i de fleste brancher, har ingeniørerne oplevet en stigende markedsandel i 28 ud af de 35 brancher. Ingeniørernes relative betydning er således øget ganske markant i industrivirksomhederne. Det viser tabel 5 sorteret efter, hvor ingeniørernes markedsandel er størst i Tabellen viser også antallet af beskæftigede ingeniører i 2012, samt ændringen i både beskæftigelse og markedsandel siden år

10 Tabel 5. Ingeniørbeskæftigelsen i industrien i 2012 og ændring fra Antal ingeniører Andel af beskæftigelse (Pct.) 2012 Ændring Ændring Fremst. af anden elektronik ,7 8,1 Medicinalindustri ,5 5,9 Fremst. af basiskemikalier ,3 4,5 Fremst. af it-udstyr Fremst. af el-motorer mv ,3 5,8 Olieraffinaderier mv ,8 1,7 Fremst. af motorer, vindmøller ,6 4,2 Fremst. af ledninger og kabler ,8 2,7 Fremst. af husholdningsapp ,1 4,8 Fremst. af maling og sæbe mv ,8 2,4 Fremst. af andre maskiner ,9 1,7 Fremst. andre transportmidler ,4 1,7 Fremst. af medicinsk udstyr ,4 1,8 Fremst. af legetøj mv ,8 2,3 Plast- og gummiindustri ,6 1,6 Fremst. af motorkøretøjer ,7 1,7 Betonindustri og teglværker ,6 0 Fremst. af metal ,1-0,4 Glas-, keramisk industri ,1 1,7 Metalvareindustri ,4 0,4 Anden fødevareindustri ,3 1,1 Tobaksindustri ,7-0,1 Rep. og inst. af maskiner mv ,5-2 Mejerier ,3 1,1 Drikkevareindustri ,2-0,1 Tekstilindustri ,2 0,7 Træindustri ,1 0,3 Møbelindustri ,7 0,6 Papirindustri ,5-0,1 Læder- og fodtøjsindustri -* -14 1,1-0,2 Slagterier ,8 0,4 Trykkerier mv ,8 0,2 Fiskeindustri ,8 0,1 Beklædningsindustri ,7 0,1 Bagerier, brødfabrikker mv ,5 0,1 I alt ,1 2,6 Anm:* Udeladt af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). 10

11 Ingeniørerne har den største markedsandel inden for Fremstilling af anden elektronik, hvor næsten 23¾ pct. af de beskæftigede har en ingeniør uddannelse bag sig. Medicinalindustri, Fremstilling af basiskemikalier, Fremstilling af it-udstyr, Fremstilling af el-motorer mv. kommer derefter med markedsandele mellem 15¼ og 18½ pct. I bunden finder vi Bagerier, brødfabrikker mv., Trykkerier mv., Beklædningsindustri, Slagterier og Fiskeindustri, hvor markedsandelen ligger under 1 pct. Som det fremgår af tabel 2, er der samtidig tendens til, at markedsandelen er steget mest siden år 2000 for de industribrancher, hvor andelen af ingeniører i forvejen var stor. Således finder man den største stigning i markedsandelen for Fremstilling af anden elektronik, Medicinalindustrien, Fremstilling af el-motorer mv., Fremstilling af it-udstyr og Fremstilling af motorer, vindmøller. Markedsandelen for ingeniørerne har ligget nogenlunde uændret for Trykkerier mv., Bagerier, brødfabrikker mv. Fiskeindustri og Beklædningsindustri, som alle er brancher, hvor ingeniørernes markedsandel er relativ lav. Til gengæld ser vi mindre fald i markedsandele i brancherne Fremstilling af metal, Tobaksindustri, Drikkevareindustri, Papirindustri og Læder- og fodtøjsindustri. Her ligger markedsandelen for ingeniører mellem 1 og 4 pct. Få ledige ingeniører i Danmark Ledigheden for ingeniører er blandt de laveste blandt et udvalg af uddannelsesgrupper på trods af, at antallet af ingeniører har været i kraftig vækst i mange år. Der er siden 2000 sket en ganske betydelig vækst i udbuddet af ingeniører, både i absolutte tal og i forhold til den øvrige arbejdsstyrke. Fra er antallet af ingeniører i arbejdsstyrken forøget med 24 procent fra personer. I den samme periode er den øvrige arbejdsstyrke reduceret med 4 procent, således at ingeniørerne i 2012 udgjorde 3,7 procent af arbejdsstyrken i 2012 mod 2,9 i På trods af et voksende udbud, er ledigheden for ingeniører betydeligt lavere end for de fleste andre uddannelsesgrupper, jf. tabel 6. Ledigheden for ingeniører er samlet set uændret på 3,0 procent i 2000 og 2012, jf. figur 6. Samtidig er ledigheden på tværs af hele arbejdsstyrken vokset lidt fra 4,1 procent i 2000 til 4,6 i Gennem hele perioden er ledigheden højest for ufaglærte og lavest for øvrige mellem lange videregående uddannelser (MVU). I 2012 er ledigheden for ufaglærte på 5,7 procent mod 2,7 for øvrige MVU er. Fra har ingeniørernes arbejdsløshed generelt fulgt udviklingen for øvrige lange videregående uddannelser (LVU), korte videregående uddannelser (KVU) og faglærte. I kriseårerne fra har ingeniørerne dog klaret sig bedre end de andre grupper, hvilket afspejles dels i en relativ bedre ledighedsudvikling, og dels i at ingeniørernes ledighed i 2012 lå lavere end toppen i 2010, hvor den lå enten uændret eller er steget for de øvrige grupper, jf. figur 6. 11

12 Figur 6. Udvikling i ledighed fordelt på uddannelsesgrupper, Pct Ingeniører Øvrige LVU Øvrige MVU Øvrige KVU Øvrige faglært Øvrige ufaglært Pct Anm.: Der er databrud i serien fra Efter 2008 indgår også de aktiverede i ledigheden der ikke er i beskæftigelse. Fra 2011 til 2012 er antallet af aktiverede i beskæftigelse generelt faldet, hvilket er en medvirkende årsag til at ledigheden stiger. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimoopgørelser). Der var i 2012 i alt godt ledige. Heraf er ingeniører, svarende til 4,2 pct. af den samlede ledighed, jf. tabel 6. I gruppen af ledige ingeniører er 875 civilingeniører, naturvidenskabelige kandidater (LUV) og diplomingeniører (MVU). Ledigheden er lavest for diplomingeniører på 2,7 efterfulgt af civilingeniører med en ledighed på 2,9 procent og naturvidenskabelige kandidater på 3,6 procent. Tabel 6. Ledighed for tre grupper af ingeniører og øvrige uddannelsesgrupper 2012 Ledighed Antal Fordeling af ledige Ingeniører 3, ,2 Civilingeniører 2, ,2 Naturvidenskabelige kandidater 3, ,4 Diplomingeniører 2, ,6 Øvrige LVU 3, ,9 Øvrige MVU 2, ,3 Øvrige KVU 4, ,8 Øvrige faglært 4, ,9 Øvrige ufaglært 5, ,8 I alt 4, ,0 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimoopgørelser). 12

13 I lyset af at dansk økonomi har haft svært ved at komme ud af krisen, og at dansk økonomi fortsat befinder sig langt fra normale tilstande, må niveauet for ingeniørernes arbejdsløshed betegnes som lavt. Når økonomien for alvor vender, er det sandsynligt, at ingeniørernes arbejdsløshed hurtigt vil nærme sig de lave niveauer, der var i årene 2008/2009 på omkring 1,5 procent. Sker det, er der risiko for, at ingeniørerne vil udgøre en flaskehals på det danske arbejdsmarked. Det gælder specielt for de eksportrettede fremstillingserhverv, der beskæftiger en større andel ingeniører end de fleste andre erhverv, jf. afsnit Ingeniørernes nøglerolle for eksporten Ingeniørernes andel af beskæftigelsen i industriens eksport Knap 7 procent af den samlede beskæftigelse afledt af industriens eksport er ingeniører, jf. tabel 7, der indeholder en uddannelsesopdeling af det i afsnit 4 beregnede beskæftigelsesbidrag fra industrieksporten. Til sammenligning udgør ingeniørerne 4,5 procent af den samlede beskæftigelse, og i industrien som gennemsnit godt 7 procent ingeniører er med til at sikre eksporten af danske industrivarer på 370 mia. kr.: ingeniører er ansat direkte i de eksporterende brancher, mens yderligere er ansat indirekte i følgeerhverv. Således er den samlede ingeniørbeskæftigelse afledt af industrieksporten på personer i Heraf udgør diplomingeniører halvdelen med personer. Civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater udgør henholdsvis og Med den produktionsstruktur, der ligger til grund for beregningerne i 2012, bidrager hver ingeniør i gennemsnit til industrieksporten svarende til omkring 16 mio.kr. per hoved. Tabel 7. Industrieksportens bidrag til beskæftigelsen 2012 Direkte Indirekte Total Fordeling af total (Pct.) Ingeniører ,9 Civilingeniører ,2 Naturvidenskabelige Kandidater ,2 Diplomingeniører ,5 Øvrige LVU ,7 Øvrige MVU ,4 Øvrige KVU ,5 Øvrige faglært ,6 Øvrige ufaglært ,0 I alt ,0 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, herunder specialudtræk og input-outputtabeller. 13

14 Den største uddannelsesgruppe i beskæftigelsen afledt af industriens eksport er faglærte. De udgør godt 40 procent og er efterfulgt af ufaglært arbejdskraft med 34 procent. Ingeniørerne er altså langt fra at være den største uddannelsesgruppe i industrieksportens beskæftigelse blandt de udvalgte uddannelsesgrupper. Imidlertid er ledigheden for ingeniører markant lavere end for faglært og ufaglært arbejdskraft, der fylder mest i fordelingen. I 2008 var ledigheden for ingeniører under 1,5 procent. I 2012 er ledigheden for ingeniører godt nok steget til 3,0 procent, men det er betydeligt mindre end for de andre uddannelsesgrupper, for hvilke ledigheden var tilsvarende lav i 2008, jf. afsnit 2. Der er derfor betydelig risiko for, at ingeniørerne kommer til at udgøre en flaskehals, når der for alvor kommer gang i økonomien igen. Dette gælder ikke mindst i forhold til et ønske om vækst gennem øget industrieksport. Hvad 500 ingeniører kan betyde for eksport, beskæftigelse og BVT Hvis industrieksporten skal bidrage til fremtidens vækst, er der behov for adgang til uddannelse af flere ingeniører og andre tekniske faglige og korte videregående uddannelser samt til efteruddannelse for at sikre, at der i arbejdsstyrken er de kompetencer, som vi allerede i dag kan se, at industrien vil efterspørge i årerne, der kommer. Om end ingeniørerne er nødvendige, så udgør de kun en mindre del af industrieksportens beskæftigelsesbehov. Vækst i antallet af ingeniører kan derfor også bidrage til at skabe grobund for beskæftigelse for andre uddannelsesgrupper. Især faglige og ufaglærte, der stadig udgør størstedelen af beskæftigelsen i industrieksporten og for hvilke, ledigheden aktuelt og historisk har været højere end for ingeniørerne. For at illustrere denne pointe har vi vendt beregningen af industrieksportens beskæftigelse på hovedet og i stedet opgjort, hvor meget eksport, beskæftigelse og BVT der i 2012 blev skabt for hver 500 ingeniør ansat enten direkte med industrieksport eller i følgeerhverv: For hver 500 ingeniører således beskæftiget med industrieksport skabes der beskæftigelse for personer i andre uddannelsesgrupper, herunder faglærte og ufaglærte. Dette bidrager til industrieksport på 12 mia. kr. og BVT på 4,7 mia. kr. 14

15 Tabel ingeniørers bidrag til beskæftigelse, eksport og BVT, 2012-niveau Personer Civilingeniører 160 Naturvidenskabelige kandidater 86 Diplomingeniører 254 Øvrige LVU 559 Øvrige MVU 321 Øvrige KVU 542 Øvrige faglært Øvrige ufaglært I alt Mia kr. Forøgelse af eksport 8,1 Forøgelse af BVT 4,7 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det skal understreges, at der er tale om en stiliseret beregning. Dels er den baseret på den produktionsstruktur, vi har opgjort i 2012, dels forudsætter den, at det er ingeniørerne, der er den begrænsende faktor i produktionen. I det ligger der også, at det er en marginal beregning, som man skal passe på med at skalere. Fremadrettet vil produktionsstrukturen selvfølgelig ændre sig. Men som det fremgår af ovenstående, skal der markante ændringer til, hvis ikke ingeniørerne fortsat vil få en større og større relativ betydning for industriens eksport, produktion og beskæftigelse. Med den relativt lave ledighed, er det samtidig sandsynligt, at ingeniørerne er en af de mest begrænsende produktionsfaktorer, og at det derfor vil være svært at udvikle industrieksporten og dansk industri, hvis der for alvor bliver mangel på ingeniører. At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor de områder, som ingeniørerne uddannelsesmæssigt dækker, ser man i AEs seneste uddannelsesfremskrivning 2. Her peges på en mangel på op i mod personer med mellemlange og lang videregående teknisk og naturvidenskabelig uddannelser frem mod Fremskrivningen er foretaget på et mere overordnet niveau og ikke specifikt for ingeniørerne. Ubalancerne sammenholder en fremskrivning af arbejdsudbuddet med det nuværende uddannelsesmønster med en fremskrivning af efterspørgslen. Sidstnævnte forudsætter dels en normalisering af situationen på arbejdsmarkedet til de ventede mellemfristede strukturer, dels forudsættes beskæftigelsen at følge de historiske tendenser, hvad angår erhvervsudvikling og de enkelte erhvervs efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft 3. Der er således ikke tale om en prognose men en fremskrivning, der udtrykker forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. 2 Økonomiske Tendenser Se yderligere i Økonomiske Tendenser

16 Udover at højere og bedre uddannet arbejdskraft har et højere produktivitetsniveau end lavere eller uuddannet arbejdskraft afspejlet i de relative lønninger kan der også være nogle indirekte effekter. Således kan en ny og bedre uddannet person på en arbejdsplads også forbedre sine kollegaers produktivitet ved at lære fra sig, forbedre arbejdsdelingen eller være med til at øge omstillingen i virksomheden generelt. Samtidig kan mere og højere uddannet arbejdskraft være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, med forøgelse af kapitalapparatet og produktiviteten til følge. Hvis indførelsen af ny teknologi samtidig medfører omstilling til mere effektive arbejdsgange, ligger der en yderligere kilde til øget produktivitet fra uddannelse. Mangel på uddannet arbejdskraft herunder ingeniører kan derfor bremse omstillingen og produktiviteten i de danske virksomheder Hønen eller ægget? Det er et oplagt spørgsmål, om det er ingeniørerne, der skaber eksporten, eller om det er eksporten, der skaber beskæftigelse til ingeniørerne? Det er som spørgsmålet om, hvad der kom først hønen eller ægget. I vores input-output-analyse kan vi konstatere, at der er en sammenhæng mellem ingeniører og industrieksport, men vi kan ikke sige, hvad der kommer først på baggrund af beregningerne. Klassisk økonomisk handelsteori tilsiger, at placeringen af produktionen mellem lande, bestemmes af, hvor knapheden på de ressourcer, der indgår i produktionen er mindst. Det vil sige, at hvis Danmark satser på at uddanne ingeniører og andre faggrupper, der bruges i industrien, så er det sandsynligt, at det vil bidrage til, at Danmark kan tiltrække en tilsvarende større del af den internationale industriproduktion. I forhold til et ønske om vækst drevet gennem industrieksport er den forholdsvise knaphed på ingeniører derfor en advarselslampe. Den mere moderne industri- og handelsteori beskriver betydningen af etablerede styrkepositioner, f.eks. gennem industriklynger og positive spill-over effekter mellem virksomheder. - Sagt med andre ord går uddannelsespolitik og industripolitik hånd i hånd. 16

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer 17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere