Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport"

Transkript

1 Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var i 2012 på 370 mia. kr., og bidrager til 13 ½ procent af Danmarks BVT og 12 procent af beskæftigelsen. Ingeniørernes andel af beskæftigelsen i industrien er steget fra 4,5 til 7,1 procent fra Ledigheden for ingeniører er på beskedne 3 procent, og der er risiko for knaphed på ingeniører, når økonomien for alvor vender. Ingeniører spiller således en nøglerolle i industrieksporten. 500 ingeniører beskæftiget med industrieksport skaber grobund for beskæftigelse af yderligere personer, herunder faglærte og ufaglærte. Kontakt Senioranalytiker Jens Sand Kirk Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Indledning Rapporten er opdelt i tre hovedafsnit. I afsnit 1 Industriens eksport beskrives udviklingen i industrieksporten og eksportens aktuelle bidrag til dansk økonomi i form af BNP og beskæftigelse beregnes. I afsnit 2 Ingeniørernes arbejdsmarked beskrives først udviklingen i og branchefordelingen for ingeniørbeskæftigelsen, og dernæst en nærmere beskrivelse af ingeniørbeskæftigelsen indenfor industrien. I afsnit 3 Ingeniørernes nøglerolle for eksporten beskrives industrieksportens bidrag til beskæftigelsen for udvalgte uddannelsesgrupper, herunder ingeniører. Vi finder, at der fremadrettet er risiko for knaphed på ingeniører og diskuterer, hvordan flere ingeniører beskæftiget med industrieksport kan skabe grobund for betydelig merbeskæftigelse for andre uddannelsesgrupper, herunder i sær ufaglærte og faglærte. 1. Industriens eksport Eksport i alt og i industrien Den samlede eksport af varer og tjenester udgjorde i 2012 ca mia.kr. Det svarer til næsten 55 pct. af det danske BNP. I år 2000 lå eksporten på 600 mia.kr. svarende til 46½ pct. af BNP. Det viser figur 1. Eksportandelen er således øget med godt 8 pct. af BNP siden år Det er især tjenester (herunder søfart), der fylder mere i eksportstatistikken i perioden. Figur 1. Udvikling i eksporten af varer og tjenester, Mia. kr. pct. af BNP Mia. kr. (v.akse) pct. af BNP (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Eksporten af dansk industriproduktion udgjorde i 2012 ca. 370 mia.kr., hvilket svarer til godt 20 pct. af BNP eller ca. 37 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. Selvom eksporten fra industrierhvervene er steget med 100 mia.kr. siden år 2000, fylder eksporten fra fremstillingserhvervene nogenlunde samme andel af BNP som tidligere. Det viser figur 2. 2

3 Figur 2. Udvikling i eksporten af dansk industriproduktion, Mia. kr pct. af BNP Mia. kr. (v.akse) pct. af BNP (højre akse) Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Boks 1. Forskellige opgørelser af dansk eksport Den samlede danske eksport i 2012 er ifølge nationalregnskabet på ca mia. kr. Heraf udgør 812 mia. kr. varer og tjenester produceret i Danmark. Resten er indtægter fra turisme og såkaldt import til reeksport. Eksporten af dansk industriproduktion er på 370 mia. kr. i Dette tal, og en underliggende branchefordeling der er nødvendig for at kunne lave beregningerne i notatet, er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at de detaljerede nationalregnskabstal for 2012 endnu ikke er offentliggjort. Bemærk at der er forskel på industrieksporten og eksporten af dansk industriproduktion. Det skyldes, at man konventionelt bruger udenrigshandelsstatistikken som kilde til at opgøre industrieksporten. I udenrigshandelsstatistikken kan industrieksporten i 2012 således opgøres til 409 mia. Kr. (SITC varegrupper 5-9). Udenrigshandelsstatistikken anvendes som primær datakilde i nationalregnskabet. Niveauforskellen mellem de to opgørelser skyldes primært, at der i udenrigshandelsstatistikken ikke skelnes mellem varer produceret i og uden for Danmark som i nationalregnskabet. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 1 og 2 var både den samlede eksport og eksport af dansk industriproduktion allerede i 2011 tilbage på før-krise-niveau, når der måles i værdi (kroner og øre). Der har i 2012 været fortsat men mere beskeden fremgang i både den samlede eksport og i industrieksporten. Opbremsningen i eksporten er en udvikling, der også genfindes i andre sammenlignelige lande 1. Tabel 1 viser de 10 industribrancher, der i år 2000 og 2012 havde den værdimæssigt største eksport. 7 industribrancher er gengangere på listen. Olieraffinaderier mv., Fremstilling af maling og sæbe mv. og Metalvareindustri er de nye på top ti. Ud af toppen er faldet Møbelindustri, Fremstilling af computere og kommunikationsudstyr mv. samt Plast- og gummiindustri. Som der fremgår, er det især Medicinalindustrien samt Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, der udmærker sig ved en fordobling af eksporten fra et i forvejen højt niveau siden år Se f.eks. AE s to seneste temapublikationer hvor den økonomiske udvikling i Danmark sammenlignes med henholdsvis Sverige og Tyskland: Kan svensk økonomi noget, som vi ikke kan i Danmark?, 2013 AE, og Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, 2014 AE 3

4 Tabel 1. Top 10 Eksport af dansk industriproduktion i løbende priser, 2000 og 2012 mia.kr mia.kr Slagterier 25,5 Medicinalindustri 51,3 Medicinalindustri 24,0 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper Fremst. af andre maskiner 23,0 Slagterier 30,3 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 19,1 Olieraffinaderier mv. 28,7 Møbelindustri 13,3 Fremst. af andre maskiner 27,9 Anden fødevareindustri 13,1 Mejerier 20,9 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv. 38,8 12,6 Anden fødevareindustri 17,5 Mejerier 12,5 Fremst. af maling og sæbe mv. 16,6 Plast- og gummiindustri 9,7 Fremst. af andet elektronisk udstyr 14,6 Fremst. af andet elektronisk udstyr 8,7 Metalvareindustri 11,1 Anm: 2012 er baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks input-output-tabeller. Industrien er meget rettet mod eksport Kigger man på, hvor meget eksporten direkte udgør af den samlede produktionsværdi i industrierhvervene, finder man billedet i tabel 2. Godt halvdelen af industriens produktion målt i værdi går direkte til eksport. Tabel 2. Anvendelse af industriens produktion til eksport 2009 Pct. Pct. Medicinalindustri 86,1 Fremst. af andre maskiner 57,5 Fremst. af motorkøretøjer 84,8 Mejerier 57,0 Fremst. af legetøj mv. 81,2 Fremst. af motorer, vindmøller 56,7 Fiskeindustri 75,0 Tobaksindustri 50,9 Beklædningsindustri 74,8 Fremst. af husholdningsapp. 50,7 Fremst. af maling og sæbe mv. 74,1 Olieraffinaderier mv. 49,2 Fremst. af basiskemikalier 73,7 Plast- og gummiindustri 48,6 Fremst. af anden elektronik 69,5 Anden fødevareindustri 42,6 Slagterier 68,6 Fremst. andre transportmidler 42,3 Fremst. af ledninger og kabler 67,7 Papirindustri 39,7 Møbelindustri 67,1 Drikkevareindustri 32,0 Læder- og fodtøjsindustri 63,2 Træindustri 28,2 Fremst. af metal 62,1 Metalvareindustri 24,6 Fremst. af medicinsk udstyr 62,0 Bagerier, brødfabrikker mv. 23,6 Fremst. af it-udstyr 61,2 Betonindustri og teglværker 19,2 Glas-, keramisk industri 60,9 Rep. og inst. af maskiner mv. 9,6 Tekstilindustri 60,9 Trykkerier mv. 6,0 Fremst. af el-motorer mv. 58,7 I alt 53,6 Anm: 2009 er det seneste år for hvilket, der findes en tilstrækkelig detaljeret opgørelse af produktionen fordelt på brancher. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks input-output tabeller. 4

5 Brancherne Medicinalindustri, Fremstilling af motorkøretøjer, samt Fremstilling af legetøj mv. er mest rettet mod eksport, med en eksportandel over 80 procent. Mindst rettet mod eksport er brancherne Trykkerier, Reparation og installation af maskiner og udstyr og Betonindustri og teglværker. Ud over den direkte eksport leverer industrien produktion til eksport via underleverancer til andre erhverv, herunder industrien selv. Den indirekte produktion til eksport via underleverancer er yderligere ca. 16 procent af produktionsværdien for industrien som helhed. Det betyder, at den samlede andel af produktionen der går til eksport, er oppe på alt i alt knap 70 pct. i industrien som helhed. Eksporttræk på produktion, værditilvækst og beskæftigelse Ser man hvor meget den danske industrieksport forklarer af den samlede produktionsværdi i økonomien, af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) og af beskæftigelsen i samfundet finder man billedet i tabel 3. BVT er summen af aflønning af ansatte og bruttooverskud. Det vil sige den indkomst, der skabes ved produktionen. Summen af BVT og udgifter til forbrug af varer og tjenester i produktionen er lig med den samlede produktionsværdi. Produktionsværdien er således lig virksomhedens omsætning, hvis man ser bort fra produktion til lager, jf. tabel 3. Tabel 3. Industrieksportens bidrag til produktionsværdi, BVT og beskæftigelse, 2012 Direkte Indirekte Total Mia. Kr. Produktionsværdi BVT Personer Beskæftigelse Anm: Fremskrevet I/O se boks 2. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, herunder specialudtræk og input-outputtabeller. Som det fremgår af tabel 3, medfører eksporten i industrien direkte omsætning i danske industrierhverv for knap 370 mia. kr.. Det er en direkte afspejling af værdien af eksporten af dansk industriproduktion, jf. boks 1. Eksporten svarer til ca. 57 pct. af den samlede produktionsværdi i industrien. Værdiskabelsen (BVT) er målt direkte på knap 100 mia.kr., svarende til 55 procent af industriens samlede BVT. Samtidig kræves direkte knap beskæftigede for at producere de eksporterede varer. Det svarer til ca. 50 pct. af industriens samlede beskæftigelse. Medtages hvad eksporten kræver af underleverancer i Danmark, øges omsætning, BVT og beskæftigelse markant. Der bliver derved skabt yderligere BVT på 116 mia. kr. og beskæftigelse af yderligere personer. De totale bidrag til BVT er derved på 212 mia. kr. og bidraget til beskæftigelsen på personer. Det svarer til ca. 12 procent af den samlede beskæftigelse i 2012 og 13½ procent af samlet BVT i samfundet. 5

6 Boks 2. Metode til beregning af direkte og indirekte bidrag Beregningerne af de direkte og indirekte bidrag i tabel 3, og beregningerne til tabel 8 og 9 er lavet ved brug af en inputmodel for Danmark i Metoden er anerkendt og vidt udbredt. Fire eksempler følger: 1) Danish Input-Output Tables and Analyses 2009 fra Danmarks Statistik. 2) Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi, 2013 fra DAMVAD for Dansk Metal. 3) Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark, AE 2014 for Søfartsstyrelsen. 4) Danskerne bliver ikke rigere af at følge den tyske vej, AE temapublikation Fordelt på 117 brancher beskriver modellen værdien af produktion, BVT (fordelt på aflønning af arbejdskraft og bruttooverskud) og forbrug i produktionen. For hver branche er forbruget i produktionen fordelt på import og leverancer fra hver af de 117 brancher i økonomien. Derved er alle de interne leverancer brancherne i mellem kortlagt. Resten af produktionen leveres til dansk endelig anvendelse eller til eksport, som tilsvarende er opdelt på de 117 brancher. Modellen er desuden koblet med branche og uddannelsesopdelt statistik for beskæftigelsen fra RAS, sådan at det også er beskrevet hvor mange personer, der er ansat i hver branche fordelt på udvalgte uddannelsesgrupper. Bemærk at RAStallene er lavet som en statusopgørelse i slutningen af hvert år. Derfor benytter vi et gennemsnit mellem RAS-tal for 2011 og 2012 til at beskrive den gennemsnitlige beskæftigelse i Nationalregnskabet indeholder også opgørelse af beskæftigelsen, men ikke opdelt på uddannelse og ikke branchefordelt for senere år end I beregningen af de direkte bidrag i første søjle i tabel 3 benyttes simpel forholdsregning. For hver branche beregninger vi først forholdet mellem BVT (beskæftigelse) og produktionsværdi. Dernæst ganger vi med værdien af eksporten og får således et mål for hvor meget BVT (beskæftigelse), der er direkte forbundet med eksporten i hver branche. Til sidst lægger vi sammen på tværs af industribrancherne. I beregningen af de indirekte bidrag bruger man den samme teknik til at følge, hvor meget BVT (og beskæftigelse) der skabes tilbage gennem leverandørkæden i de øvrige brancher. Intuitionen er som følger: Hvis branche A forbruger b procent af den samlede produktion fra branche B, så kan b procent af BVT (beskæftigelsen) i branche B indregnes som et indirekte bidrag fra branche A s produktion. I input-output-modellen indregnes ligeledes alle de efterfølgende led i forsyningskæden, f.eks. hvis branche C leverer c procent til branche B, da vil modellen ligeledes tilskrive b procent gange c procent af BVT (beskæftigelsen) i Branche C som et indirekte bidrag til branche A s produktion. Modellen er først og fremmest baseret på den seneste input-output tabel fra nationalregnskabet For senere år findes ikke data på tilstrækkelig detaljeret niveau. I stedet fremskrives udviklingen i produktionsværdi, BVT og forbrug i produktionen på den 13-branchegruppering, der er tilgængelig i nationalregnskabet i Det betyder, at der i modellen er en hvis usikkerhed mht. til fordelingen af produktionsværdier og BVT på de detaljerede industribrancher. Derfor har vi undladt at rapportere disse data på detaljeret niveau. De brancheopdelte eksporttal er til gengæld baseret på kildedata på 117- brancheniveau, som en specialkørsel af Danmarks Statistik. Det samme gælder beskæftigelsestallene, der er lavet via egne udtræk fra RAS-statistikken. I opgørelsen af beskæftigelsen benyttes gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser for at skabe bedst mulig sammenhæng med nationalregnskabet. Kilde: AE 6

7 2. Ingeniørernes arbejdsmarked Ingeniørbeskæftigelsens udvikling De nyeste tal viser, at ingeniørerne og naturvidenskabelige kandidater, jf. den statistiske afgrænsning i boks 3, i modsætning til det samlede arbejdsmarked er kommet stærkt gennem den økonomiske krise. Mens tallene for det øvrige arbejdsmarked viser en fortsat faldende beskæftigelse frem til 2012, så er ingeniørbeskæftigelsen steget de seneste tre år. Sammenlignet med toppen fra før krisen satte ind, ligger ingeniørbeskæftigelsen ca. 4 pct. højere (ca personer), mens den øvrige beskæftigelse ligger 6¼ pct. lavere svarende til personer. Det viser figur 4. Sammenlignet med år 2000 er beskæftigelsen for ingeniørerne øget med omkring personer, mens den øvrige beskæftigelse ligger ca personer lavere. Figur 4. Udvikling i beskæftigelsen for ingeniører og i alt, Personer Personer Ingeniører (v.akse) øvrige (h.akse) Anm.: Bemærk forskellige akseenheder (v.akse*25 = h.akse). Der er tale om beskæftigelsen med bopæl i Danmark. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Boks 3. Ingeniører inkl. naturvidenskabelige kandidater Afgrænsningen af hvilke uddannelsesgrupper, der betegnes ingeniører, er i notatet bredere end blot diplomingeniører og civilingeniøruddannelser. Det er der to sammenhængende grunde til. For det første er notatet udarbejdet for Ingeniørforeningen, IDA. Foruden egentlige ingeniører favner IDA også andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere. For det andet er der i praksis et stort overlap i arbejdsfunktioner og i kvalifikationskrav ved jobopslag mellem ingeniører og andre tekniske og naturvidenskabelige akademikere. Ingeniørerne er identificeret via deres højst fuldførte uddannelse, givet ved Danmarks Statistiks hffsp-variabel. Følgende uddannelsesgrupper defineres her som ingeniører: Diplomingeniører: (undtagen og ) samt Civilingeniører Naturvid. kandidater og phd. er Kilde: Afgrænsning pba. af IDA (undtagen og ) samt og samt

8 Som det fremgår af figur 4, har der været en underliggende mærkbar stigende trend i ingeniørernes beskæftigelse siden år 2000, mens den samlede beskæftigelse er faldet. Ser man ingeniørernes markedsandel målt som ingeniør-beskæftigelsen sat i forhold til den samlede beskæftigelse har den været klart stigende set over perioden. Selv i årene, hvor der var en meget stor beskæftigelsesfremgang ( ) med stort inflow af mere marginal arbejdskraft på det danske arbejdsmarked forøgede ingeniørerne deres markedsandel. Det viser figur 5. Figur 5. Ingeniørernes andel af den samlede beskæftigelse, ,0 Pct. Pct. 4,0 3,5 3,5 3,0 3,0 2, ,5 Anm.: Der er tale om beskæftigelsen med bopæl i Danmark. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Ingeniørbeskæftigelsen fordelt på sektorer I tabel 1 er ingeniørernes beskæftigelse og markedsandel opgjort på hovedbrancher for år 2000 og Som det fremgår, har ingeniørerne haft stigende beskæftigelse i alle hovedbrancher fra 2000 til 2012 undtagen for Bygge og anlægsbranchen. Faldet i ingeniør-beskæftigelsen indenfor bygge og anlæg skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for erhvervsservice, hvor ingeniør-beskæftigelsen er steget med næsten personer. Denne branche forklarer alene cirka 30 pct. af den samlede beskæftigelsesfremgang for ingeniørerne, og det er her vi finder rådgivende ingeniørvirksomheder samt forskning og udvikling mv.. Offentlig administration, undervisning og sundhed beskæftiger flere ingeniører i 2012 end i Information og kommunikation er øget med ingeniører. Fremstillingsindustrien trækker flere ingeniørbeskæftigede, mens Finansiering og forsikring beskæftiger knap flere ingeniører. De øvrige erhverv trækker på ca flere ingeniører. Sammenholdt med den totale beskæftigelsesudvikling i de enkelte hovedbrancher har ingeniørerne oplevet uændret eller stigende markedsandel over alt undtagen i Bygge- og anlæg. Den største stigning i markedsandel finder man inden for Forsyningsvirksomhed, Information og kommunikation samt i Fremstillingsindustri, men der har også været stor fremgang inden for råstofudvinding og Finans og forsikring. Inden for de offentlige erhverv er markedsandelen steget en smule. Ser man på niveauet for ingeniørernes markedsandel ligger den højest for Information og kommunikation, hvor 12½ pct. af de beskæftigede har en ingeniørbaggrund. Dernæst kommer de mindre brancher Forsyningsvirksomhed og Råstofudvinding, hvor 10-11½ pct. af de beskæftigede er ingeniører. Erhvervsservice og fremstillingsindustrien har henholdsvis 8½ og 7 pct. ansatte med ingeniør-baggrund. 8

9 De laveste markedsandele finder man i landbrug mv., kultur og fritid, landbrug mv., samt handel og transport. Tabel 4. Ingeniørbeskæftigelsen fordelt på sektorer, 2000 og 2012 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Beskæftigede ingeniører Andel af beskæftigede Beskæftigede ingeniører Andel af beskæftigede Personer Pct Personer Pct 445 0, , , , , , , , , , , ,5 Information og kommunikation , ,6 Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice , , , , , ,6 Offentlig administration, undervisning og sundhed , ,5 Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt , , , , , ,8 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). Ingeniørbeskæftigelsen inden for industrien Mens den samlede beskæftigelse inden for industrien er faldet med godt personer fra 2000 til 2012, er ingeniørernes beskæftigelse øget med ca personer svarende til et løft i markedsandelen på 2½ pct. Kigger man ned i fremstillingsindustriens 35 underbrancher, har ingeniørerne oplevet stigende beskæftigelse i 10 brancher. Sammenholdt med den totale beskæftigelsesudvikling, hvor der har været faldende beskæftigelse i de fleste brancher, har ingeniørerne oplevet en stigende markedsandel i 28 ud af de 35 brancher. Ingeniørernes relative betydning er således øget ganske markant i industrivirksomhederne. Det viser tabel 5 sorteret efter, hvor ingeniørernes markedsandel er størst i Tabellen viser også antallet af beskæftigede ingeniører i 2012, samt ændringen i både beskæftigelse og markedsandel siden år

10 Tabel 5. Ingeniørbeskæftigelsen i industrien i 2012 og ændring fra Antal ingeniører Andel af beskæftigelse (Pct.) 2012 Ændring Ændring Fremst. af anden elektronik ,7 8,1 Medicinalindustri ,5 5,9 Fremst. af basiskemikalier ,3 4,5 Fremst. af it-udstyr Fremst. af el-motorer mv ,3 5,8 Olieraffinaderier mv ,8 1,7 Fremst. af motorer, vindmøller ,6 4,2 Fremst. af ledninger og kabler ,8 2,7 Fremst. af husholdningsapp ,1 4,8 Fremst. af maling og sæbe mv ,8 2,4 Fremst. af andre maskiner ,9 1,7 Fremst. andre transportmidler ,4 1,7 Fremst. af medicinsk udstyr ,4 1,8 Fremst. af legetøj mv ,8 2,3 Plast- og gummiindustri ,6 1,6 Fremst. af motorkøretøjer ,7 1,7 Betonindustri og teglværker ,6 0 Fremst. af metal ,1-0,4 Glas-, keramisk industri ,1 1,7 Metalvareindustri ,4 0,4 Anden fødevareindustri ,3 1,1 Tobaksindustri ,7-0,1 Rep. og inst. af maskiner mv ,5-2 Mejerier ,3 1,1 Drikkevareindustri ,2-0,1 Tekstilindustri ,2 0,7 Træindustri ,1 0,3 Møbelindustri ,7 0,6 Papirindustri ,5-0,1 Læder- og fodtøjsindustri -* -14 1,1-0,2 Slagterier ,8 0,4 Trykkerier mv ,8 0,2 Fiskeindustri ,8 0,1 Beklædningsindustri ,7 0,1 Bagerier, brødfabrikker mv ,5 0,1 I alt ,1 2,6 Anm:* Udeladt af diskretionshensyn. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimo-opgørelser). 10

11 Ingeniørerne har den største markedsandel inden for Fremstilling af anden elektronik, hvor næsten 23¾ pct. af de beskæftigede har en ingeniør uddannelse bag sig. Medicinalindustri, Fremstilling af basiskemikalier, Fremstilling af it-udstyr, Fremstilling af el-motorer mv. kommer derefter med markedsandele mellem 15¼ og 18½ pct. I bunden finder vi Bagerier, brødfabrikker mv., Trykkerier mv., Beklædningsindustri, Slagterier og Fiskeindustri, hvor markedsandelen ligger under 1 pct. Som det fremgår af tabel 2, er der samtidig tendens til, at markedsandelen er steget mest siden år 2000 for de industribrancher, hvor andelen af ingeniører i forvejen var stor. Således finder man den største stigning i markedsandelen for Fremstilling af anden elektronik, Medicinalindustrien, Fremstilling af el-motorer mv., Fremstilling af it-udstyr og Fremstilling af motorer, vindmøller. Markedsandelen for ingeniørerne har ligget nogenlunde uændret for Trykkerier mv., Bagerier, brødfabrikker mv. Fiskeindustri og Beklædningsindustri, som alle er brancher, hvor ingeniørernes markedsandel er relativ lav. Til gengæld ser vi mindre fald i markedsandele i brancherne Fremstilling af metal, Tobaksindustri, Drikkevareindustri, Papirindustri og Læder- og fodtøjsindustri. Her ligger markedsandelen for ingeniører mellem 1 og 4 pct. Få ledige ingeniører i Danmark Ledigheden for ingeniører er blandt de laveste blandt et udvalg af uddannelsesgrupper på trods af, at antallet af ingeniører har været i kraftig vækst i mange år. Der er siden 2000 sket en ganske betydelig vækst i udbuddet af ingeniører, både i absolutte tal og i forhold til den øvrige arbejdsstyrke. Fra er antallet af ingeniører i arbejdsstyrken forøget med 24 procent fra personer. I den samme periode er den øvrige arbejdsstyrke reduceret med 4 procent, således at ingeniørerne i 2012 udgjorde 3,7 procent af arbejdsstyrken i 2012 mod 2,9 i På trods af et voksende udbud, er ledigheden for ingeniører betydeligt lavere end for de fleste andre uddannelsesgrupper, jf. tabel 6. Ledigheden for ingeniører er samlet set uændret på 3,0 procent i 2000 og 2012, jf. figur 6. Samtidig er ledigheden på tværs af hele arbejdsstyrken vokset lidt fra 4,1 procent i 2000 til 4,6 i Gennem hele perioden er ledigheden højest for ufaglærte og lavest for øvrige mellem lange videregående uddannelser (MVU). I 2012 er ledigheden for ufaglærte på 5,7 procent mod 2,7 for øvrige MVU er. Fra har ingeniørernes arbejdsløshed generelt fulgt udviklingen for øvrige lange videregående uddannelser (LVU), korte videregående uddannelser (KVU) og faglærte. I kriseårerne fra har ingeniørerne dog klaret sig bedre end de andre grupper, hvilket afspejles dels i en relativ bedre ledighedsudvikling, og dels i at ingeniørernes ledighed i 2012 lå lavere end toppen i 2010, hvor den lå enten uændret eller er steget for de øvrige grupper, jf. figur 6. 11

12 Figur 6. Udvikling i ledighed fordelt på uddannelsesgrupper, Pct Ingeniører Øvrige LVU Øvrige MVU Øvrige KVU Øvrige faglært Øvrige ufaglært Pct Anm.: Der er databrud i serien fra Efter 2008 indgår også de aktiverede i ledigheden der ikke er i beskæftigelse. Fra 2011 til 2012 er antallet af aktiverede i beskæftigelse generelt faldet, hvilket er en medvirkende årsag til at ledigheden stiger. Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimoopgørelser). Der var i 2012 i alt godt ledige. Heraf er ingeniører, svarende til 4,2 pct. af den samlede ledighed, jf. tabel 6. I gruppen af ledige ingeniører er 875 civilingeniører, naturvidenskabelige kandidater (LUV) og diplomingeniører (MVU). Ledigheden er lavest for diplomingeniører på 2,7 efterfulgt af civilingeniører med en ledighed på 2,9 procent og naturvidenskabelige kandidater på 3,6 procent. Tabel 6. Ledighed for tre grupper af ingeniører og øvrige uddannelsesgrupper 2012 Ledighed Antal Fordeling af ledige Ingeniører 3, ,2 Civilingeniører 2, ,2 Naturvidenskabelige kandidater 3, ,4 Diplomingeniører 2, ,6 Øvrige LVU 3, ,9 Øvrige MVU 2, ,3 Øvrige KVU 4, ,8 Øvrige faglært 4, ,9 Øvrige ufaglært 5, ,8 I alt 4, ,0 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik (RAS, gennemsnit af 2 års ultimoopgørelser). 12

13 I lyset af at dansk økonomi har haft svært ved at komme ud af krisen, og at dansk økonomi fortsat befinder sig langt fra normale tilstande, må niveauet for ingeniørernes arbejdsløshed betegnes som lavt. Når økonomien for alvor vender, er det sandsynligt, at ingeniørernes arbejdsløshed hurtigt vil nærme sig de lave niveauer, der var i årene 2008/2009 på omkring 1,5 procent. Sker det, er der risiko for, at ingeniørerne vil udgøre en flaskehals på det danske arbejdsmarked. Det gælder specielt for de eksportrettede fremstillingserhverv, der beskæftiger en større andel ingeniører end de fleste andre erhverv, jf. afsnit Ingeniørernes nøglerolle for eksporten Ingeniørernes andel af beskæftigelsen i industriens eksport Knap 7 procent af den samlede beskæftigelse afledt af industriens eksport er ingeniører, jf. tabel 7, der indeholder en uddannelsesopdeling af det i afsnit 4 beregnede beskæftigelsesbidrag fra industrieksporten. Til sammenligning udgør ingeniørerne 4,5 procent af den samlede beskæftigelse, og i industrien som gennemsnit godt 7 procent ingeniører er med til at sikre eksporten af danske industrivarer på 370 mia. kr.: ingeniører er ansat direkte i de eksporterende brancher, mens yderligere er ansat indirekte i følgeerhverv. Således er den samlede ingeniørbeskæftigelse afledt af industrieksporten på personer i Heraf udgør diplomingeniører halvdelen med personer. Civilingeniører og naturvidenskabelige kandidater udgør henholdsvis og Med den produktionsstruktur, der ligger til grund for beregningerne i 2012, bidrager hver ingeniør i gennemsnit til industrieksporten svarende til omkring 16 mio.kr. per hoved. Tabel 7. Industrieksportens bidrag til beskæftigelsen 2012 Direkte Indirekte Total Fordeling af total (Pct.) Ingeniører ,9 Civilingeniører ,2 Naturvidenskabelige Kandidater ,2 Diplomingeniører ,5 Øvrige LVU ,7 Øvrige MVU ,4 Øvrige KVU ,5 Øvrige faglært ,6 Øvrige ufaglært ,0 I alt ,0 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik, herunder specialudtræk og input-outputtabeller. 13

14 Den største uddannelsesgruppe i beskæftigelsen afledt af industriens eksport er faglærte. De udgør godt 40 procent og er efterfulgt af ufaglært arbejdskraft med 34 procent. Ingeniørerne er altså langt fra at være den største uddannelsesgruppe i industrieksportens beskæftigelse blandt de udvalgte uddannelsesgrupper. Imidlertid er ledigheden for ingeniører markant lavere end for faglært og ufaglært arbejdskraft, der fylder mest i fordelingen. I 2008 var ledigheden for ingeniører under 1,5 procent. I 2012 er ledigheden for ingeniører godt nok steget til 3,0 procent, men det er betydeligt mindre end for de andre uddannelsesgrupper, for hvilke ledigheden var tilsvarende lav i 2008, jf. afsnit 2. Der er derfor betydelig risiko for, at ingeniørerne kommer til at udgøre en flaskehals, når der for alvor kommer gang i økonomien igen. Dette gælder ikke mindst i forhold til et ønske om vækst gennem øget industrieksport. Hvad 500 ingeniører kan betyde for eksport, beskæftigelse og BVT Hvis industrieksporten skal bidrage til fremtidens vækst, er der behov for adgang til uddannelse af flere ingeniører og andre tekniske faglige og korte videregående uddannelser samt til efteruddannelse for at sikre, at der i arbejdsstyrken er de kompetencer, som vi allerede i dag kan se, at industrien vil efterspørge i årerne, der kommer. Om end ingeniørerne er nødvendige, så udgør de kun en mindre del af industrieksportens beskæftigelsesbehov. Vækst i antallet af ingeniører kan derfor også bidrage til at skabe grobund for beskæftigelse for andre uddannelsesgrupper. Især faglige og ufaglærte, der stadig udgør størstedelen af beskæftigelsen i industrieksporten og for hvilke, ledigheden aktuelt og historisk har været højere end for ingeniørerne. For at illustrere denne pointe har vi vendt beregningen af industrieksportens beskæftigelse på hovedet og i stedet opgjort, hvor meget eksport, beskæftigelse og BVT der i 2012 blev skabt for hver 500 ingeniør ansat enten direkte med industrieksport eller i følgeerhverv: For hver 500 ingeniører således beskæftiget med industrieksport skabes der beskæftigelse for personer i andre uddannelsesgrupper, herunder faglærte og ufaglærte. Dette bidrager til industrieksport på 12 mia. kr. og BVT på 4,7 mia. kr. 14

15 Tabel ingeniørers bidrag til beskæftigelse, eksport og BVT, 2012-niveau Personer Civilingeniører 160 Naturvidenskabelige kandidater 86 Diplomingeniører 254 Øvrige LVU 559 Øvrige MVU 321 Øvrige KVU 542 Øvrige faglært Øvrige ufaglært I alt Mia kr. Forøgelse af eksport 8,1 Forøgelse af BVT 4,7 Kilde: AE på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det skal understreges, at der er tale om en stiliseret beregning. Dels er den baseret på den produktionsstruktur, vi har opgjort i 2012, dels forudsætter den, at det er ingeniørerne, der er den begrænsende faktor i produktionen. I det ligger der også, at det er en marginal beregning, som man skal passe på med at skalere. Fremadrettet vil produktionsstrukturen selvfølgelig ændre sig. Men som det fremgår af ovenstående, skal der markante ændringer til, hvis ikke ingeniørerne fortsat vil få en større og større relativ betydning for industriens eksport, produktion og beskæftigelse. Med den relativt lave ledighed, er det samtidig sandsynligt, at ingeniørerne er en af de mest begrænsende produktionsfaktorer, og at det derfor vil være svært at udvikle industrieksporten og dansk industri, hvis der for alvor bliver mangel på ingeniører. At der er udsigt til mangel på kvalificeret arbejdskraft indenfor de områder, som ingeniørerne uddannelsesmæssigt dækker, ser man i AEs seneste uddannelsesfremskrivning 2. Her peges på en mangel på op i mod personer med mellemlange og lang videregående teknisk og naturvidenskabelig uddannelser frem mod Fremskrivningen er foretaget på et mere overordnet niveau og ikke specifikt for ingeniørerne. Ubalancerne sammenholder en fremskrivning af arbejdsudbuddet med det nuværende uddannelsesmønster med en fremskrivning af efterspørgslen. Sidstnævnte forudsætter dels en normalisering af situationen på arbejdsmarkedet til de ventede mellemfristede strukturer, dels forudsættes beskæftigelsen at følge de historiske tendenser, hvad angår erhvervsudvikling og de enkelte erhvervs efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft 3. Der er således ikke tale om en prognose men en fremskrivning, der udtrykker forskellene mellem den arbejdskraft, der udbydes, og den arbejdskraft, som arbejdsgiverne forventes at efterspørge, hvis de historiske tendenser fortsætter. 2 Økonomiske Tendenser Se yderligere i Økonomiske Tendenser

16 Udover at højere og bedre uddannet arbejdskraft har et højere produktivitetsniveau end lavere eller uuddannet arbejdskraft afspejlet i de relative lønninger kan der også være nogle indirekte effekter. Således kan en ny og bedre uddannet person på en arbejdsplads også forbedre sine kollegaers produktivitet ved at lære fra sig, forbedre arbejdsdelingen eller være med til at øge omstillingen i virksomheden generelt. Samtidig kan mere og højere uddannet arbejdskraft være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, med forøgelse af kapitalapparatet og produktiviteten til følge. Hvis indførelsen af ny teknologi samtidig medfører omstilling til mere effektive arbejdsgange, ligger der en yderligere kilde til øget produktivitet fra uddannelse. Mangel på uddannet arbejdskraft herunder ingeniører kan derfor bremse omstillingen og produktiviteten i de danske virksomheder Hønen eller ægget? Det er et oplagt spørgsmål, om det er ingeniørerne, der skaber eksporten, eller om det er eksporten, der skaber beskæftigelse til ingeniørerne? Det er som spørgsmålet om, hvad der kom først hønen eller ægget. I vores input-output-analyse kan vi konstatere, at der er en sammenhæng mellem ingeniører og industrieksport, men vi kan ikke sige, hvad der kommer først på baggrund af beregningerne. Klassisk økonomisk handelsteori tilsiger, at placeringen af produktionen mellem lande, bestemmes af, hvor knapheden på de ressourcer, der indgår i produktionen er mindst. Det vil sige, at hvis Danmark satser på at uddanne ingeniører og andre faggrupper, der bruges i industrien, så er det sandsynligt, at det vil bidrage til, at Danmark kan tiltrække en tilsvarende større del af den internationale industriproduktion. I forhold til et ønske om vækst drevet gennem industrieksport er den forholdsvise knaphed på ingeniører derfor en advarselslampe. Den mere moderne industri- og handelsteori beskriver betydningen af etablerede styrkepositioner, f.eks. gennem industriklynger og positive spill-over effekter mellem virksomheder. - Sagt med andre ord går uddannelsespolitik og industripolitik hånd i hånd. 16

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.

Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år

Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere