Diskurser i sexarbejde

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABLIGE BASISSTUDIUM, RUC, 4 SEMESTER Diskurser i sexarbejde En diskursteoretisk undersøgelse af diskurser i sexarbejde. Marianne Andreasen, Nikolaj Vincentzen og Alexandra Rahbek Gertov. Anno 2012 Hus: 22.1 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen

2 Forord Vi søger med dette projekt at belyse, hvordan der er foregået en diskursiv kamp mellem to poler i prostitutionsdebatten. Vi vil derfor ligge fokus på det diskursive, fordi vi finder det relevant og interessant at undersøge hvordan ordene og sproget i debatten er med til at forme vores holdninger omkring emnet. Projektet er skrevet til andre universitetsstuderende, og derfor afspejler ombygningen og formidlingen i opgaven denne hensigt. I projektet arbejder vi med de diskursteoretisk begreber fra Laclou og Mouffes diskursteori, som skal hjælpe med at vise hvordan diskurser adskiller sig fra hinanden. 2

3 Indhold Kapitel 1(Indledning)... 7 Problemfelt... 7 Problemformulering... 9 Uddybning af problemformulering... 9 Arbejdsspørgsmål Hvordan positioner sig diskursivt? Hvordan positionere den dominerende diskurs sig i forhold til 10 Hvilke ækvivalenskæder opstår i forhold til sex som arbejde? Hvilken social virkelighed giver de forskellige ækvivalenskæder udtryk for? Hvad ville der ske hvis den dominerende diskurs blev forandret? Afgrænsning Kapitel 2 (Videnskabsteori og metode) Projektdesign Indledning, problemformulering og afgrænsning Metode og videnskabsteori: Teori Redegørende afsnit Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Empiri Valg af empiri Strategi for empiriudvælgelsen Empirisk afgrænsning Videnskabsteori Introduktion Ontologi Epistemologi Metode i forhold til videnskabsteori

4 Kapitel 3 (Teori) Diskursteori Diskursteoriens begreber Nodalpunkter og Flydende betegner Hegemoni, ækvivalens og dislokation Antagonisme og agonisme Subjekter og subjektspositioner Tværfaglighed Analysestrategi Kapitel 4(Redegørende afsnit) Kort oprids af prostitutionens historie Kapitler 5 (Analyse) Indledning til analyse Analyse af Sexarbejderkarriere.dk Pressemeddelelsen Sexarbejderkarriere.dk startside Ludere er mine helte. (Andet faneblad på sitet.) Sexarbejder( tredje faneblad på sitet) Opsummering Indledning til analyse af udvalgte artikler Anne Grethe Bjarup Riis Artikel: Amok på sexarbejdere: I er fissehuller(bilag 8) Artikel Du får tape på munden, hvis du ikke holder kæft(bilag 7) Artikel skuespiller gik amok på TV2(Bilag 5) Artikel Derfor afbrød jeg(bilag 13) Artikel nu begynder jeg sgu at tude(bilag 22) Linda Kristiansen Artikel: Folketingskandidat: Radikal i ludervideo(bilag 16) Artikel: Linda Kristiansen reklamerer for sexarbejde (Bilag 17) Artikel: Folketingskandidat på video om sexarbejde (Bilag 15) Lars Aslan Rasmussen Artikel: Ordfører ophidset (Bilag 6) Artikel: Han aner jo intet om sexarbejde (Bilag 12)

5 Andre artikler Artikel: S-Kandidat: Radikale må krumme tæer over Linda Kristiansen (Bilag 21) Artikel: Debatten mangler nuancer (Bilag 14) Artikel - Sexarbejderkarriere.dk vækker bekymring(bilag 10) Artikel Saglig debat om prostitution, tak!(bilag 20) Artikel Jeg er en borgerlig sexarbejder En lørdag aften i borgerlighedens, kvindelighedens og sexarbejdets tegn på CEPOS.(Bilag 9) Artikel: Sexarbejdere i kamp mod oppositionen (Bilag 11) Artikel Verbal overfusning(bilag 18) Artikel: 1000 plakater er klar til valgkamp (bilag 19) Opsummering af artiklerne Oversigt over nodalpunkter og flydende betegnere Ækvivalering af analyse Ækvivalenskæder: Ækvivalenskæde Ækvivalenskæde Delkonklusion Kapitel 6(Diskussion) Delkonklusion Kapitel 7(Konklusion) Kapitel 8(Perspektivering) Litteraturliste Bøger Artikel Internetlinks

6 6

7 Kapitel 1(Indledning) Problemfelt Opfattelsen af hvad der karakteriserer arbejde og erhverv, har ændret sig meget gennem tiderne, eftersom begrebet arbejde, hele tiden er i konstant bevægelse (Ransome 1996: 1). De begreber, normer og tankegange, som gør sig gældende i dag, er præget af en bestandig udvikling i opfattelsen af arbejde. Udover det faktum, at arbejdsbegrebet hele tiden udvikler sig, så er vores opfattelse af arbejde også socialt funderet. Definitions and perceptions of work are necessarily based upon a level of shared perception; in practical terms, a definition of work is only useful if it is shared by the majority of people living in a particular society (Ransome 1996: 24) Om noget kan karakteriseres som arbejde afhænger altså af, om flertallet i befolkningen deler denne opfattelse. Når prostitution i dag opfattes som et arbejde, der ikke er på lige fod med andre erhverv, så er det altså fordi, at flertallet i befolkningen ikke opfatter det som værende et reelt arbejde. Den herskende diskurs i samfundet om, at prostitution ikke er et anseeligt erhverv, skyldes blandt andet lovgivningen. Siden 1975 har det været normal praksis, at prostituerede ikke blev opfattet som kriminelle, men det var først i 1999, at det blev indført ved lov. Selvom lovteksten blev ændret, så prostitution ikke længere var et kriminelt erhverv, så blev der lavet en uddybelse af lovteksten, som lød på; at trods afkriminalisering, så blev det i øvrigt ikke anset som et legalt erhverv ( 3. maj 2012 kl ). Det modsætningsforhold der er mellem, at det er lovligt, at prostituere sig, men at det ikke anses som legalt, har skabt en juridisk gråzone for de prostituerede. En af konsekvensen af dette er blandt andet, at prostituerede ikke har mulighed for at organisere sig i en A-kasse, selvom de skal betale skat og være momsregistreret som alle andre erhvervsarbejdere (ibid). I 2008 blev foreningen Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) oprettet med det formål at fungere som talerør for sexarbejderne. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så er organisationens primære opgave, at identificere og arbejde for, at fjerne lovgivnings- og holdningsmæssige barrierer for sexarbejderes rettigheder, sundhed og trivsel ( 3. maj kl ). De har et ønske om, at sexarbejde skal anerkendes som et lovligt erhverv, så de får

8 samme muligheder og rettigheder som andre arbejdstagere og selvstændige; heriblandt adgang til A-kasse, dagpengeret, erhvervsforsikring m.v. ( 3. maj kl ). Den 1. februar 2011 lancerede SIO kampagnen Sexarbejder: Gør noget godt, gør en forskel uden grænser på hjemmesiden Et af formålene med lanceringen af denne hjemmeside var, at sætte fokus på sexarbejde som et reelt erhverv. På samme måde, som man ellers ville promovere et erhverv, beskriver de altså sexarbejde ud fra arbejdets positive og fordelagtige sider. Som det stod i den pressemeddelelse SIO udsendte: Med kampagnen og den nye hjemmeside vil vi protesterer mod myndighedernes ensidige nedgørelse af vores erhverv ved, at vise, at det med samme ret som alle andre erhverv kan beskrives udelukkende ud fra de gode sider ( 3. maj 2012 kl ). Deres kampagnefremstød tog udgangspunkt i en kampagne fra Undervisningsministeriet, som blandt andet skulle få flere sygeplejerskestuderende til. Deres åbenlyse inspiration fra denne kampagne og deres hjemmeside, skulle netop illustrere deres ønske om, at blive accepteret på lige fod med andre erhverv. Det åbenlyse spændingsforhold der eksisterer mellem den herskende diskurs i samfundet og SIO er det grundlæggende omdrejningspunkt for vores projekt. Hvordan lovgivningen og den samfundsmæssige diskurs er medvirkende til, at de prostituerede ikke kan eksistere på de vilkår, som de gerne vil. I henhold til det lovgivningsmæssige, så er det åbenlyst, at det er den juridiske gråzone om at prostitution er lovligt, men ikke legalt, der skaber barrieren for deres indskrænkede handlemuligheder i forhold til A-kasse, dagpengeret osv. Der eksisterer altså et antagonistisk forhold, eftersom den lovgivningsmæssige diskurs forhindrer de prostituerede i at eksistere på de vilkår, som de gerne vil, selvom de betaler moms og skat som alle andre erhvervsdrivende. Det vi finder interessant og gerne vil undersøge i vores projekt, er hvad der sker når SIO med lanceringen af prøver at ændre opfattelsen af, at sexarbejde ikke kan anses som et reelt erhverv og en mulig karrierevej? De prøver givetvis, at ændre den herskende diskurs om, at sexarbejde ikke er et anseeligt erhverv, i et forsøg på at ændre både lovgivning, men også de holdninger, der eksisterer i den brede offentlighed. Det vi helt konkret vil undersøge, er hvad der kendetegner de personer og instansers modreaktioner der kom i kølvandet på lanceringen af Ud fra disse skulle vi gerne være i stand at vurdere, hvad det helt konkret er, der bliver brugt af argumenter mod, at sexarbejde fremstilles som et reelt erhverv og en god karrierevej. Hvad for nogle opfattelser der står i vejen for, at det antagonistiske forhold brydes og sexarbejderne kan eksistere på lige fod med andre 8

9 erhvervsdrivende. Med udgangspunkt i, hvad der kendetegner de opfattelser, vil vi diskutere hvilke sociale konsekvenser dette ville få for sexarbejderne, hvis den herskende diskurs pludselig blev meningsfyldt anderledes. Hvordan opfattelsen af dem og deres erhverv ville ændre sig, hvis det pludselig var den diskurs de prøver, at fremme med lanceringen af der blev den herskende i samfundet. Dette har ledt os til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan positioner den diskurs SIO prøver at fremme på sig anderledes i forhold til den dominerende diskurs? Og hvad kan blive de mulige sociale konsekvenser for sexarbejde, hvis den dominerende diskurs meningsudfyldes anderledes? Uddybning af problemformulering Den måde, hvorpå vi har valgt at opbygge vores problemformulering, tager afsæt i vores fokus på diskursteori. Helt overordnet set, så er en grundlæggende forudsætning for forståelsen af vores projekt, at vi udelukkende beskæftiger os med de diskurser, som cirkulere omkring sex som arbejde. I henhold til vores projekt kommer sex som arbejde til at udgøre vores diskursive felt, hvilket gør, at vi kun beskæftiger os med de diskurser der ligger indenfor dette felt. Når vi snakker om forskellige diskurser i projektet, skal det altså altid tænkes indenfor denne ramme. Som det også vil blive uddybet senere i projektet, så er en af de grundlæggende antagelser indenfor diskursteorien, at en diskurs kun kan eksistere og forekomme i kraft af, at der eksisterer en anden diskurs som positionerer sig anderledes. Kernen i teorien er netop, hvordan forskellige diskursers kæmper om, at meningsudfylde en specifik diskursorden i det diskursive felt. Derfor har vi ikke udelukkende fokus på den diskurs SIO prøver at fremme på hjemmesiden, eftersom en analyse af denne ville stå alene, hvis den ikke blev holdt op imod en anden diskursiv formation. Af den grund har vi også valgt, at lave en analyse af den dominerende diskurs, eftersom den positionerer sig anderledes. Hermed får vi skabt grundlaget for, at kunne stille de to diskurser op imod hinanden og ud fra dette vurdere, hvad der kendetegner den diskurs SIO prøver at fremme. I henhold til problemformuleringens anden del, så tager den afsæt i den hegemoniske tilgang der præger diskursteorien. Man prøver med diskursteorien at vise, at det der udgør vores naturlige verden og den givne indretning, er et resultat af politiske processer med sociale konsekvenser 9

10 (Winther Jørgensen og Phillips 2006: 61). Det vil altså sige, at når den dominerende diskurs eksempelvis forbinder sexarbejde med kvindeundertryggende, så får det nogle konsekvenser for den måde hvorpå man forstår sexarbejde på. Det der udgør vores naturlige verden og givne indretning i forbindelse med synet på sexarbejde, er altså præget af den herskende diskurs. Når vi derfor vil kigge på, hvad de sociale konsekvenser for sexarbejde bliver, hvis den dominerende diskurs meningsudfyldes anderledes, er det for at forestille os, hvordan en ændring af det vi opfatter som den naturlige verden ville kun ændre opfattelsen af sexarbejde. Det skal her understreges, at vi kun vil vurdere de sociale konsekvenser ud fra de begreber og redskaber, som diskursteorien benytter sig af. Vi vil ikke vurdere de sociale konsekvenser ud fra eksempelvis teori om stigmatisering, undertrykkelse osv. Med afsæt i diskursteorien bliver det altså en hypotetisk diskussion af, hvad man kunne forestille sig, det ville få af sociale konsekvenser for sexarbejderne, hvis deres erhverv pludselig blev set i et andet lys. Arbejdsspørgsmål For at kunne besvare ovenstående problemformulering, så har vi udformet nogle forskellige arbejdsspørgsmål. Dette har vi gjort, for at skabe struktur og overblik over, hvad der helt konkret skal til, for at kunne besvare projektets problemformulering. Udover at skabe struktur og overblik, så skulle arbejdsspørgsmålene gerne gøre os i stand til, at give et par fantomsvar på, hvordan vi forestiller os vejen til projektets konklusion. I henhold til besvarelsen af problemformuleringens førstedel, så har vi udarbejdet følgende tre arbejdsspørgsmål. Hvordan positioner sig diskursivt? Her vil vi tage udgangspunkt i ovenstående hjemmeside og lave en diskursanalyse, med henblik på at kunne vurdere, hvad det er for en diskurs de prøver at fremme på hjemmesiden. Vi tror analysen vil vise, at deres diskursive formation sætter sexarbejde i et positivt lys, hvor de ved hjælp af forskellige begreber, vil idyllisere sexarbejde som et reelt erhverv og en god karrierevej. Når vi har klarlagt, hvad der kendetegner den diskurs de prøver at fremme, så kommer vores næste arbejdsspørgsmål, som lyder på: Hvordan positionere den dominerende diskurs sig i forhold til Her vil vi tage udgangspunkt i avisartikler, som der i kølvandet på lanceringen af hjemmesiden, viser nogle af de diskurser der positioner sig anderledes herfra. Her tror vi analysen vil vise, at deres 10

11 diskursive formation sætter sexarbejde i et negativt lys, hvor de ved hjælp at forskellige begreber og udsagn vil argumentere for, at sexarbejde ikke kan opfattes som et erhverv på lige fod med andre; og slet ikke en god karrierevej. Når vi har klarlagt, hvad der kendetegner de to forskellige diskurser, så vil arbejdet med det tredje arbejdsspørgsmål begynde: Hvilke ækvivalenskæder opstår i forhold til sex som arbejde? På baggrund af de to overstående arbejdsspørgsmål skulle vi gerne være i stand til, at opstille to forskellige ækvivalenskæder. Her tager vi udgangspunkt i, at de forskellige diskursive formationer har modstridende opfattelser af, hvorvidt sexarbejde kan ses som et reelt erhverv og en god karrierevej. Ud fra de nodalpunkter og hovedbegreber der danner deres diskursive formation vil vi altså klarlægge deres forskelligheder. Her forestiller vi os, at den diskurs der er repræsenteret på kunne karakteriserer sexarbejde som eksempelvis: reelt, fleksibelt, udfordrende, sjovt osv. På den anden side forestiller vi os, at den diskurs der positionerer sig anderledes i forhold til den på hjemmesiden, kunne karakterisere sexarbejde som eksempelvis: amoralsk, kvindeundertryggende, problemfyldt osv. Ud fra disse begreber, vil vi være i stand til at se, hvad de hver især har af begrundelse for, at sexarbejde kan/ikke kan opfattes som et reelt erhverv og en mulig karrierevej. Dette skulle gerne gøre os i stand til at svare på første del af vores problemformulering om, hvordan den diskurs SIO prøver at fremme på positionerer sig anderledes i forhold til den dominerende diskurs. I henhold til besvarelsen af anden del af vores problemformulering, så har vi udformet to arbejdsspørgsmål. Hvilken social virkelighed giver de forskellige ækvivalenskæder udtryk for? Med udgangspunkt i de to forskellige ækvivalenskæder, som gerne skulle fremgå af det foregående arbejdsspørgsmål, så vil vi diskutere hvilken social virkelighed de to hver især giver udtryk for. Her forestiller vi os, at SIO gennem lanceringen af giver udtryk for en social virkelighed, hvor sexarbejde er et reelt godt arbejde, med mange udfordringer; og ikke et undertryggende erhverv med mange sociale problematikker forbundet. På samme måde forestiller vi os, at den dominerende diskurs giver udtryk for en social virkelighed, hvor sexarbejde ikke anses som et reelt erhverv, men derimod som et kvindeundertryggende arbejde med masser af sociale problemer forbundet. Dette arbejdsspørgsmål skal i høj grad interagere med det sidste arbejdsspørgsmål, som er: 11

12 Hvad ville der ske hvis den dominerende diskurs blev forandret? På baggrund af deres opfattelse af den sociale virkelighed, så vil vi diskutere, hvad der ville ske hvis den dominerende diskurs blev forandret og hvordan kampen om at meningsudfylde den diskursive orden, ville komme til udtryk, hvis det pludselig var SIOs diskursive formation der var den dominerende. På baggrund af deres forskellige forestilling om den sociale virkelighed, vil vi altså diskutere, hvad der ville ske hvis diskursen blev forandret. Her forestiller vi os eksempelvis, at hvis begreber som reelt, fleksibelt, udfordrende, sjovt var nogle man forbandt med sexarbejde, så ville den sociale virkelighed for sexarbejderne komme til, at se helt anderledes ud. Så ville de f.eks. blive betragtet som lønarbejdere på lige fod med andre, ligesom de ville få en helt anden form for anerkendelse, der givetvis ville ændre deres sociale virkelighed. Dette skulle gerne gøre os i stand til at svare på sidste del af vores problemformulering om, hvad de sociale konsekvenser for sexarbejde ville blive, hvis den dominerende diskurs blev meningsudfyldt anderledes. Afgrænsning Den overordnede afgrænsning vi gør os i projektet, er i høj grad et udtryk for vores diskursteoretiske tilgang. Udfordringen i at skabe en afgrænsning, er i vores tilfælde derfor næsten udelukkende et spørgsmål om, at tage stilling til, hvilke diskurser vi vil beskæftige os med. Som før nævnt, så tager vores overordnede afgræsning udgangspunkt i, at vi kun vil beskæftige os med sex som arbejde. Dette kommer til at udgøre vores diskursive orden og bliver dermed retningsgivende for hvilke diskurser vi finder indenfor denne. Som det fremgår af problemfeltet og vores fokus på lanceringen af er vi er kun interesseret i, at lede efter diskurser der positionere sig anderledes i forhold til den diskurs, der fremstilles på Selvom der givetvis er diskursive formationer der positionerer sig anderledes ind dem, som opstod i kølvandet på lanceringen af hjemmesiden, beskæftiger os altså kun med diskurser, der blev artikuleret i forbindelse med lanceringen af I henhold til vores overordnede afgrænsning, skal det lige pointeres, at når vi leder efter diskursive formationer, der kan ses i forbindelse med og som positionerer sig anderledes, så vil disse givetvis blive analyseret ud fra vores diskursorden om sex som arbejde. Selvom vi har gjort os ovenstående afgrænsning, så er der stadigvæk mange mulige diskurser, der falder indenfor de givne kriterier. 12

13 Måden vi har valgt at afgrænse dem på, kommer til udtryk gennem den tilgang, vi har brugt i indsamlingen af empiri. Vores strategi for valg af empiri, sætter også en afgrænsning for projektet og dermed dets rækkevidde. Hvordan vi har udvalgt vores empiri og hvilke tanker der lægger bag, vil blive beskrevet senere i projektet. Vores afgrænsning er, at vi kun vil beskæftige os med sex indenfor den diskursorden der hedder sex som arbejde. Derudover har vi afgrænset os fra alle de diskursive formationer, som helt generelt set beskæftiger sig med sex som arbejde og udelukkende valgt at fokusere på lanceringen af hjemmesiden og de reaktioner der kom i kølvandet på denne. I henhold til de reaktioner, vil vores afgrænsning af dem komme til udtryk gennem vores strategi for valg af empiri. De afgrænsninger vi har lavet, har givetvis konsekvenser for rækkevidden af vores projekt. I henhold til vores overordnede fokus på sex som arbejde, så føler vi ikke, at det valg behøver de store refleksive overvejelser, eftersom man givetvis ikke kan omfavne alle aspekter, der kan forbindes med sex og prostitution. Med hjemmesiden som omdrejningspunkt for projektet, kan man derimod argumentere for, at det har konsekvenser for rækkevidden. Det store spørgsmål i den sammenhæng er, hvad vi generelt kan sige om sex som arbejde og den debat, når vi binder det op på den ene kampagne? I den sammenhæng mener vi dog, at hjemmesiden i høj grad kan bruges til at sige noget om sex som arbejde, eftersom det var med lanceringen af denne, at der opstod en dislokation. Med hjemmesiden prøver sexarbejderne netop at gøre op med den herskende diskurs om, at sexarbejde ikke er et anseeligt og legalt erhverv. De modstridende holdninger og synspunkter som en kampagne, hvor man brander sexarbejde som god karrierevej, har givet, må i vores øjne være udtryk for mange af de diskurser, man kan forvente at finde i forbindelse med sex som arbejde. Med et kampagnefremstød af den karakter, må man simpelthen forvente, at mange af de personer og instanser som advokerer for en anden opfattelse, vil blande sig i debatten og komme med et modsvar. Kapitel 2 (Videnskabsteori og metode) 13

14 Vi vil i dette kapitel beskrive vores projektdesign, for at give et overblik over projektets struktur. Dernæst vil vi præsentere vores empiri og de overvejelser, som har været i forbindelse med dette. Afsluttende vil vi give en indførelse i den videnskabsteori, som er essentiel for projektets tilgang til sexarbejde. Projektdesign Indledning, problemformulering og afgrænsning Vi vil i dette afsnit præsentere vores projekt og skabe overblik over vores valgte problemstilling. Først kommer problemfeltet, hvor interessen for den diskursive kamp mellem sexarbejderne og den dominerende diskurs i samfundet bliver præsenteret. Dette danner grundlaget for vores problemformulering, som bliver efterfulgt af en uddybning. Herefter kommer en gennemgang af de arbejdsspørgsmål, som er retningsgivende for vores vej til konklusionen. Afslutningsvis kommer projektets afgrænsning, hvor vi begrunder vores valg og reflekterer over rækkevidden af disse. Metode og videnskabsteori: Dette kapitel starter med et projektdesign for at danne overblik over projektets opbygning. Herefter vil de metodemæssige valg blive præsenteret i henhold til empirien. Afsluttende vil de videnskabsteoretiske overvejelser blive præsenteret, med først en kort introduktion og så herefter den ontologiske og epistemologiske tilgang. Teori Her vil vi præsentere vores valg af teori. Først kommer en kort introduktion til Laclau og Mouffes diskursteori, hvorefter deres centrale diskursteoretiske begreber vil blive forklaret enkeltvis. Afslutningsvis vil projektets tværfaglighed og analysestrategi blive gennemgået med dertilhørende argumentation. Redegørende afsnit Dette kapitel vil indeholde en gennemgang af prostitutionens historiske udvikling, for at give et overblik over feltet. Analyse Her vil vi først lave en diskursanalyse af hjemmesiden for at se hvilke diskursive formationer de prøver, at meningsudfylde sex som arbejde med. Herefter vil vi lave en analyse af de valgte artikler og se, hvordan de meningsudfylder sexarbejde. 14

15 Afslutningsvis vil vi opstille to ækvivalenskæder som skal illustrere, hvordan de positionerer sig. Diskussion Her vil vi diskutere hvordan de to ækvivalenskæder afspejler forskellige opfattelser af, hvad det er for en social virkelighed der omkranser sexarbejde. Dette gøres med fokus på, at kunne diskutere, hvad de sociale konsekvenser for sexarbejde ville blive, hvis den dominerende diskurs blev meningsudfyldt anderledes. Konklusion Konklusionen på problemformuleringen vil her blive præsenteret. Perspektivering Her vil vores valg af metode til besvarelse af problemformuleringen blive diskuteret. Endvidere vil vi reflektere over hvilke muligheder og begrænsninger vores tilgang til sexarbejde giver. Empiri Valg af empiri I henhold til udvælgelsen af vores empiriske data, så tager vi udgangspunkt i hjemmesiden eftersom denne er omdrejningspunkt for projektets overordnede problematik. Den diskurs sexarbejderne prøver at fremme på hjemmesiden danner grundlaget for, at vi har mulighed for at problematisere det antagonistiske forhold der eksisterer mellem sexarbejderne på den ene side og samfundet på den anden. Spændingsforholdet mellem at sexarbejderne på hjemmesiden fremstiller prostitution som et reelt erhverv og en spændende karrierevej, overfor den herskende diskurs om, at prostitution ikke kan anses som et erhverv på lige fod med andre, udgør kernen i vores projekt og dermed også i vores valg af empiri. Helt konkret så vil vi gøre brug af både det skrevne materiale på hjemmesiden, billeder men også de små videoklip og derfra, hvor forskellige sexarbejdere beretter om, hvad det gode ved sexarbejde er. Dette skulle gerne gøre os i stand til at klarlægge, hvad der kendetegner den diskurs som sexarbejderne prøver at fremme med lanceringen af Som det er blevet beskrevet tidligere, så er en af de grundlæggende tanker i diskursteorien, at en diskurs kun kan eksistere og forekomme i kraft af, at der eksistere en anden og modsættende diskursiv formation. Den diskurs sexarbejderne prøver at fremme, kan altså kun eksistere, fordi der findes en anden diskurs i samfundet, som står i skarp kontrast til denne. 15

16 Vores resterende empiri er altså fundet med henblik på, at kunne illustrere de diskurser som positionerer sig anderledes i forhold til den sexarbejderne prøver at fremme. Her benytter vi os af avisartikler, som på en eller anden måde opponerer mod hjemmesiden Artiklerne er fundet ved at bruge søgeord der relaterer sig til hjemmesiden, hvilket vil blive uddybet senere i afsnittet. Strategi for empiriudvælgelsen Operationaliseringen af vores empiriudvælgelse tager, ligesom vores valg af empiri, afsæt i, at hjemmesiden udgør kernen i vores projekt. Derfor har vi valgt at benytte os af en empirisk indsamlingsstrategi, hvor hjemmesiden danner grundlaget for måden hvorpå, den resterende empiri findes på. Når man skal lave en diskursanalyse indsamles primærinformation fra et bredt udvalg af mulige kilder (Howarth 2005: 197), hvilket er medvirkende til, at vi har valgt at lede efter resterende empiri i artikler, så vi netop benytter os af forskellige former for empiri. Vi tager altså udgangspunkt i hjemmesiden hvorefter vi bruger deres begreber om sexarbejderkarriere og sexarbejde til at foretage en artikelsøgning, som gerne skulle vise nogle af de modstridende diskurser. En anden begrundelse for, at vi har valgt at lede efter modstridende diskurser i avisartikler er, at man i diskursive analyser som oftest gør brug af hverdagskilder. Diskursanalytikernes kilder er i vidt omfang inferiøre, praksisnære tekster, der beskæftiger sig med jordnære, hverdagslige problemer. Vi kan også sige, at de udsagn/tekster, som diskursanalysen benytter, ofte forholder sig til praktiske problemer og overvejelser de er undseelige, hverdagslige kilder snarere end idehistoriske hovedværker (Villadsen 2006: 99) Det faktum at avisartikler beskæftiger sig med jordnære hverdagsproblemer, skulle gerne gøre det muligt for os at se, hvilke problematikker og overvejelser der er blevet gjort i forbindelse med lanceringen af hjemmesiden Tankegangen bag at lave en artikelsøgning, har altså været, at mange af de forskellige diskurser der positionerer sig radikalt anderledes i forhold til den diskurs sexarbejderne prøver at fremme, vil være at finde i disse tidsskrifter. At personer og instanser der advokere for en anden opfattelse, vil have reageret på en 16

17 kampagne, hvor sexarbejde ligestilles med andre erhverv og ophøjes som en god karrierevej, anser vi for sandsynligt. Helt konkret, så har vi foretaget en artikelsøgning i alle medier på infomedia, hvilket både inkluderer landsdækkende og regionale dagblade, lokale ugeaviser, diverse fagblade med mere. SIOs lancering af hjemmesiden skete den 1. februar 2011, så vi har i vores udvælgelse søgt på artikler i perioden fra den 1. februar 2011 til den 1. marts Grunden til, at vi kun har valgt at lave søgningen indenfor en måneds interval, er først og fremmest for at skabe en afgrænsning. Havde man lavet søgningen over en længere tidsperiode, ville man muligvis få andre nuancer på problematikken, eftersom debatten ville have kørt i længere tid. Når vi alligevel mener, at denne afgrænsning kan begrundes, så er det ud fra en logik om, at de personer og instanser der repræsenterer de mest modstridende diskurser, højst sandsynligt allerede har blandet sig i debatten i den første måned efter lanceringen af hjemmesiden. Som før nævnt, så har vi valgt at foretage artikelsøgningen med ordene sexarbejderkarriere og sexarbejde, som vi har fundet gennem hjemmesiden Eftersom vi søger artikler der responderer direkte på oprettelsen af websitet, og ikke på prostitution generelt, så har vi gået ud fra, at ordene sexarbejderkarriere og sexarbejde vil favne dette, eftersom det er disse begreber SIO bruger på hjemmesiden. Dette gøres ud fra tanken om, at de modstridende diskurser vil henvise til problematikken om sexarbejde og sexarbejderkarriere og dermed være at finde i en eventuel artikel. Vores søgning er altså foregået i alle medier, der er repræsenteret på infomedias hjemmeside, i perioden fra den 1. februar 2011 til den 1. marts med det kriterium at enten ordet sexarbejderkarriere eller sexarbejde skulle indgå. I henhold til at konkretisere og udvælge, hvilket materiale vi vil arbejde videre med, har det givetvis været nødvendigt med både en afgrænsning og en struktureret operationalisering, hvilket vil blive beskrevet i nedenstående. Empirisk afgrænsning De valg vi har gjort os i henhold til at bestemme, hvad for nogle af artiklerne, der skal danne grundlag for vores analyse, tager udgangspunkt i forskellige bevæggrunde. Den første afgrænsning vi har gjort os, var forholdsvis ligetil, eftersom nogle af artiklerne havde et andet fokus på lanceringen af hjemmesiden, i forhold til det vi gerne vil problematisere. Her sorterede vi blandt andet en del artikler fra, som omhandlede, at sygeplejerådet overvejede at melde hjemmesiden 17

18 for plagiat. Kendetegnende for disse artikler var, at de ikke illustrerede modstridende synspunkter og holdninger, men udelukkende forholdte sig til det faktum, at SIOs hjemmeside plagierede. Endvidere var der nogle artikler, hvor lanceringen af hjemmesiden bare blev nævnt med et par enkelte linjer og ikke indeholdte holdningsmæssige synspunkter. Ligesom med de ovenstående artikler, så blev disse sorteret fra, eftersom der ikke var noget i artiklerne, der kunne meningsudfylde sexarbejde og dermed belyse vores problematik. Derudover har vi afgrænset os fra nogle artikler, hvor skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis i forbindelse med hendes blog på avisen BT, bliver spurgt om, hvordan hun har det med, at hun blogger om prostitution i en avis, som har mange sexannoncer. Disse artikler er forholdsvis korte og indeholder ikke holdningsmæssige synspunkter i forhold til, at meningsudfylde sexarbejde, hvilket gør, at vi har afgrænset os fra at bruge dem. Videnskabsteori Vi vil i det følgende afsnit, redegøre for vores videnskabsteori. Vi vil først give en introduktion til diskursteorien, her vil vi præsentere dens ontologi og espistemologi. Afsluttende vil vi gennemgå vores metode i forhold til videnskabsteorien. Introduktion Diskurs er et begreb vi ofte støder på både i medierne og i daglig tale, det er efterhånden en common sense formulering, som vi bruger til at forklare noget sprogligt, en bestemt måde at i talesætte noget. Diskursteorien er sproget, men indeholder også mange andre aspekter. Derfor bruges betegnelsen diskursiv mediering, som for diskursteorien, er den måde hvorpå vi finder mening og dermed viden. Diskursteorien ser ikke kun, at det er gennem sproget, at der opnås en diskursiv mediering. Det er i lige så høj grad gennem handlinger og fysiske ting, som er med til at danne den diskursive mediering, og dermed mening. (Bitch Olsen og Fuglesang, 2007:390f.) Der er altid en diskursiv mediering, hvilket gør, at det aldrig vil være muligt at opnå nogen universalitet. Men på den anden side hævder diskursteorien heller ikke, at der ikke er noget. Alt er placeret i en bestemt sammenhæng, som giver en mening- danner en bestemt diskurs. Meningen i diskursteorien er altid kontingent, det vil sige at den altid er mulig. Dette gør at meningen diskursen- aldrig kan lukke sig om sig selv, og der altid vil være mulighed for en anden meningsudfyldning (ibid.: 390). Det er denne manglende lukning, som er en at nøglepræmisserne i diskursteorien. Det er her, at der opstår det som diskursteorien betegner som den diskursive kamp. 18

19 Den diskursive kamp, er kampen mellem diskurser, det vil sige kampen om at meningsudfylde, en bestemt diskurs(phillips og Winther Jørgensen, 1999:18). Den diskursive kamp sker gennem artikulation. Artikulation skal forstå, som en bestemt måde at sammenkæde forskellige elementer på. Fx når en guldfisk bliver placeret i en blender og fremstillet som kunst, sker der en anden artikulation af blenderen, end hvis den havde stået på et køkkenbord med jordbær. Nu er blenderen i den ene artikulation kunst, og i den anden et køkkenredskab. Artikulation skaber muligheden for modifikation, modifikation er et vigtigt begreb i diskursteorien. Modifikation gør at al er foranderligt, alt kan artikuleres i på en ny måde, hermed bliver essens fjernet fra diskursteorier.(bitch Olsen og Fuglesang, 2007:393) Hvis alt kan modificeres, kan alt forandres. Derfor er det interessant at se på den diskursive kamp, for at hvordan nogle diskurser forandres og hvordan nogle diskurser bliver reproduceret. (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:21). Ontologi Diskursteoriens ontologi kunne betegnes som tom. Med det menes at diskursteorien er en realistiske videnskabsteori, som tror på en verden udenfor diskursen. Men at vi for det første ikke har adgang til den, da vi selv er en del af en medieret diskurs, samt, at der ikke er nogen essens, medmindre det er sat i forbindelse med en diskursiv mediering(ibid.:394). Fx kunne man forestille sig et løg (dette skal ses som en abstraktion), hvor man hele tiden piller bladene af for at komme indtil en kerne, men der kommer aldrig en kerne, da løget kun består af blade uden en egentlig kerne. 1 Diskursteorien bruger begrebet eksistens, om det vi aldrig kan få adgang til. Idet vi aldrig kan få adgang til det, samt at der ikke har nogen essens, må ontologien for diskursteorien blive, at alt er diskursivt. Som tidligere beskrevet kan ingen diskurser lukke sig om sig selv. Så selv om noget i en længere tid er blevet artikuleret og opfattet på en bestemt måde, kan det stadigt forandres. Diskurser som er blevet opfattet på en bestemt måde over længere tid, virker på os som objektive, de virker på os som naturlige, og er med til at definere hvad der er muligt eller umuligt(phillips og Winther Jørgensen, 1999:48). På trods af denne fastfrysning af en diskurs, er diskursen stadigt kun kontingent, altså mulig. I det der som tidligere beskrevet ikke har nogen essen. Derfor kæmper diskurser altid med det ydre, som forsøger at ryste diskursen, og derved få mulighed for at forandre denne. Denne rystelse kalder diskursteorien dislokeret, og er et andet vigtigt element i diskursteoriens ontologi (Bitch Olsen og Fuglesang, 2007:395). 1 Eksempel hørt v. foredrag af Allan Drejer Roskilde Universitet. 19

20 Hvis alt er uden essens, hvordan bliver nogle diskurser accepteret når andre ikke gør og hvad determinere hvad vi skal finde som det naturlige og mulig, samt hvad der ses som umuligt og unaturligt. Hos diskursteorien pålægges der ikke aktørerne en fri vilje, til, at beslutte hvad der besluttes. Ej heller tror diskursteorien på, at der er en struktur, som determinerer, som fx i marxismen hvor den økonomiske struktur er den som determinerer samfundet. Diskursteorien ligger sig i langt højere grad op af en poststrukturalistisk arv, hvor der ses på subjektets historie. Dette vil sige, at hvis man fokuserede på forskellige diskursive positioneringer, og så på hvordan de forandrede eller reproducerede sig selv, ville det være et udtryk for, at strukturen ikke kunne lukke sig, og, at der ville være en afstand som kaldes for subjektet, det er i denne afstand at uafgørbarheden viser sig og det er her mulighed for beslutning er(ibid., 397). Epistemologi Indenfor det konstruktivistiske felt hvori diskursteorien befinder sig, bliver epistemologien vægtet før ontologien. Det kommer af, at alt som tidligere nævnt er diskursivt medieret, der er altså ikke en kerne som vi har adgang til. Al vores viden er en beslutning inden for en hegemoniserende diskurs. Det vil sige at vi ved det, som er muligt indenfor den styrende diskurs, dette kan være foranderligt, på en anden tid er det muligt, at vi ser tingene anderledes. Videnskaben er lige som alt andet en del af den diskurs med et meningsoverskud. Videnskaben kan ikke afspejle en ren objektivitet og er derfor hele tiden presset af sit ydre diskursive felt til at meningsfylde hvad videnskab er (Bitsch Olsen og Fuglesang, 2007:398f). Der er som nævnt tidligere ingen essens i diskursteorien, og der er altid et meningsoverskud, i det diskurserne ikke kan lukke sig om sig selv. Det er i dette meningsoverskud, at der er plads til artikulationer. For at artikulationerne kan finde sted skal der være en meningsafgrænsning. Fx indenfor fysiologien, dette er en videnskab der konstant er dislokeret. Der er mange som ønsker at meningsfylde, hvad sundhed er. For nogle år tilbage skulle man spise brød til, den nederste del af madpyramiden var fyldt med stivelse, men nu er det hele vendt på hovedet, hvor hvede og stivelse bliver betragtet som relativ dårlig ernæring og sundhed. Dette er en diskurs, som er afgrænset omkring ernæring og sundhed, og indenfor denne diskurs, er der et overskud af meningsudfyldning, som gør det muligt at ændre diskursen og dermed vores opfattelse af sundhed. Det som bliver afgrænsningen for diskursen, er alt det som står udenfor meningen. Det giver for os ingen mening, hvis der kom en forsker og sagde vi skal spise masser af sukker og ikke bevæge os. Her ville der blive trukket en grænse, i det en sådan artikulation ikke er muligt indenfor en diskurs 20

21 om sundhed og ernæring. Dette kommer af, at vi som agenter i diskursteorien skaber vores mening indefra, ved at vi i forvejen, er en del af en diskursivmediering, så for at vi kan beslutte at noget giver mening, skal det passe ind i vores egen diskursive mediering. På denne måde kommer diskursteorien uden om den kritik, at alle artikulationer er lige gode. De skal give mening for, at de kan blive en del af diskursen(ibid., 2007:398f). Videnskaben kan altså ikke klarlægge om der er noget derude, men kan skabe hegemoni omkring en bestemt artikulation. Fx ved at sige, at hvede og stivelse er skidt for kroppen og i så vid en udstrækning hegemoniserer dette i en sundhedsdiskurs, ved hele tiden at reproducere sig selv. Dette kan foregå indtil, at en anden artikulation vinder indpas og hegemoniserer diskursen. Et andet træk inden for epistemologien i diskursteorien, er spørgsmålet om forklaring. Nogle videnskabsteorier higer efter, at forklare hvordan verdenen udspiller sig gennem kausaliteten, mens andre ønsker, at forstå verdenen gennem fortolkning. Diskursteorien søger at vise hvordan nogle diskurser enten reproducere eller forandre sig. Det er i diskursteorien ikke muligt, at pege på kausalitet, det vil sige hvad der gør, at A giver B, eller at fortolke på hvorfor nogle aktører handler på en bestemt måde. Diskursteorien kan ikke læne sig op af kausalitet eller, at nogle strukturer skulle kunne determinerer andre. Alt er artikuleret og kontingent. Det vil sige, at alt får sin specifikke betydning gennem den diskursive formation, som danner mening (Ibid., 2007:400). Diskursteoriens formål er at vise, at der ikke findes en dybere liggende sandhed og nødvendighed. Der er ikke noget som er givent. Alt hvad vi opfatter som naturligt og muligt, kan forandre sig. Et andet formål i diskursteorien er eksklusion, alt det som blev valgt fra, i forbindelse med en beslutning om, hvad der skulle være den dominerende diskurs. Diskursteorien forsøger derfor at dekonstruere hvad der gik forud for hvordan noget opfattes i dag. Det gøres ved at gå tilbage gennem historien, og se på hvilke artikulation, der er blevet reproduceret og hvilke, som er blevet ekskluderet. På den måde, at kunne se hvordan det kunne have været anderledes, såfremt en anden artikulation var blevet besluttet(bitsch Olsen og Fuglesang, 2007:402). Metode i forhold til videnskabsteori Diskursteorien hviler ikke på et bestemt sæt metoderetningslinjer, i det diskursteorien ser, at al viden er beskrevet indefra og der ikke findes en universel sandhed. Derfor er det ikke muligt at lave et sæt metoderegler, som ville gøre det muligt, at forskellige forskere ville komme til det samme resultat. Forskeren er selv en del af et diskursivt felt, hvilket betyder, at det der giver mening for 21

22 ham ikke nødvendigvis giver mening for den næste (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:32). Dette betyder på den anden hånd ikke, at metoden er fri. Metoden skal afspejle en stringent brug at den teori, som benyttes. Desuden at der refleksion over de beslutninger, som er gjort i henhold til analysen og, at der forelægger en konsistent analysestrategi, hvis formål er, at beskrive sammenhængen mellem de forskellige beslutninger (Bitsch Olsen og Fuglesang, 2007:406). Kapitel 3 (Teori) Vi vil først give en introduktion til hvor Laclau og Mouffe placerer sig i diskursteorien. Dernæst vil introducerer de diskursteoretiske begreber vi ønsker at bruge i vores analyse. Herefter vil Fairclough bliver præsenteret og hvordan han placere sig i diskursteorien, samt introducere diskursorden begrebet. Dernæst vil vi beskrive tværfagligheden i vores projekt ud fra forskellige diskursteoretiske begreber. Afsluttende vil vi præsentere vores analysestrategi, som er sammensat ud fra Laclau og Mouffes diskursteoretiske begreber Vi har valgt, at bruge Ernesto Laclau og Chantel Mouffes diskursteori, som udgangspunktet for vores analyse. Diskursteorien skal bruges til at besvare vores problemstilling om, hvordan SIOs hjemmeside positionere sig anderledes i forhold til den dominerende diskurs. Diskursteori Laclau og Mouffes samler deres teori ud fra marxismen og strukturalismen / poststrukturalismen. De betegner dem selv som postmarxister, inspireret at den strukturelle marxisme. Diskursteorien ved Laclau og Mouffe, ser ikke kun tegn og sprog som det diskursive. Hos Laclau og Mouffes er det alt i det sociale felt, som kan opfattes som diskursivt. Fx handlinger, arkitektur, trends mv. Hos marxismen, er samfundet opdelt i to dele overbygning og basis. Basis repræsenterer de materielle forhold, hvor overbygningen repræsentere al betydningsproduktionen, såsom skoler, domstole mv. Ved marxismen determinerer basis og især økonomien. Dette gør at basis determinerer overbygningen, som gør at betydningsdannelsen i skolerne, domstolene mv. sker på baggrund af dem som har størst andel i det materielle, det vil sige overklassen, som derfor reproducere klasserne, så arbejder klassen ikke har mulighed for at ændre deres position. Laclau og Mouffe er 22

23 enige i at strukturerne påvirker hinanden, men ser ikke samfundet som opdelt. (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:41) Samtidig er de også interesseret i hvordan der sker betydningsdannelse. Laclau og Mouffe afviger i forhold til marxismen på flere områder. For det første delte de ikke den marxistisk tankegang om at det var den økonomiske struktur som i sidste ende determinerede. Dette kom sig i af, at op igennem 60erne og 70erne kom der andre diskussioner på dagsordnen end klassekampe, som ikke nødvendigvis henviste til er økonomisk perspektiv. Det kunne være køn, etnicitet mm. Som prægede den sociale dagsorden. (Bitsch Olsen og Fuglesang, 2007:409). Laclau og Mouffe vælger i stedet, at slå overbygning og basis sammen til et felt, som lader sig styre af de samme diskursive processer. Et andet område hvor Laclau og Mouffes har et andet blik end marxismen, er i forhold til ideologibegrebet. Ideologi begrebet anfægtede at ideologi var en falsk bevidsthed, men Laclau og Mouffes så lige som i det beskrevet videnskabsteori afsnit om diskursteori, at der ikke fandtes nogle universalitetet, så de det ikke muligt at påpeger at andres bevidsthed eller ideologi som falsk (Ibid., 2007:410). Et andet sted Laclau og Mouffe hentede inspiration var fra strukturalisme / poststrukturalismen. Noget af den inspiration de hentede fra strukturalismen var Saussures sprogopfattelse, her brugte han metaforen om et fiskenet med en masse knuder, spændtes fiskenettet ud var det den afstand, samt den måde knuderne var placeret i forhold til hinanden, som gav knuderne betydning. Tegnene i sproget fik mening, gennem deres placering og afstand til andre tegn. Poststrukturalismen kritiserede denne faste frysning, da den advokerede, at vi hele tiden placerede tegnene på nye måde og der med gav de samme tegn forskellige betydninger (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:35f). Laclau og Mouffe ser lige ledes, at en fastfrysning eller en fiksering af tegn er med til at give en betydningsdannelse. Dog ser de ikke den fast frysning som universel, men som kontingent. En bestem betydningsdannelse skal ses som en mulig betydning og ikke en nødvendig (Ibid., 35ff). Laclau & Mouffes diskursteori taget udgangspunkt i, at diskurser er det, som konstruerer verdenen. Der vil aldrig være en fast konstruktion, i det en diskurs ikke kan lukke sig om sig selv. Det vil sige, at diskursen altid er åben for påvirkninger fra andre diskurser. Det er her i, at den diskursive kamp opstå, dette er en af de vigtigste pointer i Laclau & Mouffes diskusteori. Den diskursive kamp er det, som hele tiden sker mellem forskellige diskurser. Alle diskurserne kæmper om at opnå det Laclau og Mouffe betegner som hegemoni, direkte oversat betyder overherredømmet. Det betyder, at den diskurs der opnår hegemoni, bliver den dominerende diskurs 23

24 og dermed styrende for hvordan noget bliver socialt konstitueret (Phillips og Jørgensen, 1999: 15f). Laclau og Mouffes ontologiske udgangspunkt er, at samfundet består af et felt af diskurser, som ikke er afgrænsede, men derimod udgør en flydende masse af mening. (Dreyer Hansen i Fuglsang og Olsen 2007: 392). Diskursteoriens begreber Vi vil i det følgende introducere følgende begreberne fra diskursteorien: Nodalpunkter & flydende betegner, hegemoni, ækvivalens og dislokation, antagonisme og agonisme, samt subjekter og subjektspositioner. Nodalpunkter og Flydende betegner Hvis vi igen forstiller os et fiskenet, kan alle knuderne i fiskenettet betegnes som momenter, som beskrevet ovenstående bliver knuderne(momenternes) betydning, holdt fast gennem den måde de placerer sig i forhold til hinanden, både som relationelle og forskellige. Et nodalpunkt er et tomt moment som de andre tegn arrangere sig i forhold til. Nodalpunktet er det tegn, de andre tegn forsøger at meningsudfylde. Fx kan undervisning være et nodalpunkt, som omkring sig har mange elementer af tegn, som forsøger, at meningsudfylde hvad undervisning er med tegn som læring, udvikling, ressourcer. På den måde bliver der skabt en undervisningsdiskurs, der indeholder mange forskellige elementer (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:37ff). Disse elementer kan og så i talesættes som flydende betegner, der er dem som kæmper om at meningsudfylde forskellige nodalpunkter og dermed diskurserne. Alle disse elementer eller flydende betegner, er overalt i det diskursive felt, grundet at det diskursive felt er en flydende masse af mening. De forskellige diskurser ses som kontingent fikseringer af mening, som hele tiden bliver truet at det diskursive felt, som kunne betegnes som det ydre. Den flydende mening, kæmper hele tiden for at ændre den fikserede diskurs ved at forsøge at meningsudfylde nodalpunkterne på en anden måde. Dette sker, i det ingen diskurser kan lukke sig om sig selv, og der er derfor aldrig en fast diskurs, og på den måde vil der for altid være et meningsoverskud, der giver plads til nye meningsudfyldninger. (Phillips og Winther Jørgensen, 1999:39f) I stedet for lukning arbejder diskursteorien med begrebet sedimentering, som kan forstås som en midlertidig stabilisering af diskurser. Diskursernes sedimentering er der hvor flertydighederne bliver reduceret til entydighed. 24

25 Hegemoni, ækvivalens og dislokation Hegemoni er et begreb Laclau og Mouffe har lånt fra Antoni Gramsci. Gramsci udviklede hegemoni begrebet for at give en anden forklaring på de herskendes klassers dominans, end at det var den økonomiske determinants. Han så ikke, at overbygningen var determineret af basis, men at der var en vis autonomi i overbygningen, som gjorde det muligt, at forskellige sociale processer havde flere udfaldsmuligheder. Fx at det ikke er økonomien, som gør, at vi oplever et specielt tilhørsforhold til det, at være dansker eller moderne. Gramsci holdt stadigt fast på at det var økonomien som styrede klasse inddelingen. ( Phillips og Winther Jørgensen, 1999:45) Laclau og Mouffe radikaliserede Gramsci teori ved at fjerne den essentialisme og objektivisme, som Gramsci så i klasseopdelingen. De brugte nu begrebet hegemoni, til at betegne den kamp som foregår i forbindelse med, at meningsudfylde diskurser. Når en diskurs bliver dislokeret, det vil sige at når der opstår en rystelse i en diskurs(ibid., 45f), vil foregå en ny diskursiv kamp. fx da man fik indsigt i at jorden ikke var flad men rund, skete der en dislokation, en rystelse i den måde verdenen blev opfattet. Herefter skete der en hegemonisk kamp, om, at meningsudfylde hvordan verdenen så skulle opfattes. Den hegemoniserende diskurs blev, at jorden var en rund planet. Det er i dag stadigt det som vi vil betegne som den hegemoniserende diskurs. Ækvivalenskæder er en måde hvor på, vi kan sætte de forskellige diskurser overfor hinanden, og redegøre for, på hvilke områder de forskellige parter står over for hinanden (Dreyer Hansen i Esmark 2005: 183). Fx hvis man ser på det arabiske forår, så man i Egypten en menneskemasse, som ønskede Mubarak væltet. De var enige om at Mubarak skulle væltes for, at få et bedre Egypten. De var her ækvivalent, i deres diskurs, om ønsket at væltet Mubarak. Hvis man der imod havde kigget på hvilket andet Egypten, de hver især ønskede, ville de formenligt have mange forskellige præferencer og på det område ikke være ækvivalente i deres diskurser. Antagonisme og agonisme Antagonisme er kendetegnet af, at en position umuliggør en anden position i, at være hvad den ønsker.(laclau og Mouffe, i Dreyer Hansen, i Dyrberg mfl.2000:139). Antagonisme er det, som ifølge Laclau er det, som viser en grænsedragning for hvad som ligger inden eller uden for diskursen, hvorimod Mouffe også ser, at agonismer kan være grænsedragende. Agonisme umuliggør ikke en anden position til at være hvad den ønsker, men besværliggør denne gennem hegemoniserende diskurser. Fx kunne en antagonisme være, apartheid systemet hvor de hvide 25