Redegørelse om mulighederne for anvendelse af miljøcertificeret tropisk træ til vandbygningskonstruktioner November 2002

Transkript

1 Redegørelse om mulighederne for anvendelse af miljøcertificeret tropisk træ til vandbygningskonstruktioner November 2002 Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park

2 Indledning Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park i Københavns Kommune og Københavns Havn A/S arbejder som praktiske bygherrer på, at medvirke til at regnskoven bevares og hindre ulovlig skovhugst m.m ved at efterspørge miljøcertificeret tropisk træ til bolværksrenoveringer og andre vandbygningskonstruktioner. Denne rapport er derfor udarbejdet, for at belyse de muligheder der er nu, for at benytte miljøcertificeret tropisk træ til vandbygningsopgaver. Der er desuden igangsat initiativer for at øge kendskabet til og udvide brugen af miljøcertificeret træ, som også omfatter træsorter, der ikke tidligere har været benyttet på vores breddegrader. November 2002 Arbejdsgruppens deltagere: Poul Wendel Jessen, vicedriftschef, Vej & Park Ole Sander, fagansvarlig for broer og bolværker, Vej & Park Jørgen Vesth-Hansen, havnebygmester, Københavns Havn A/S Henriette Pedersen, civilingeniør, Københavns Havn A/S Henrik S. Hansen, projektleder, Carl Bro as Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 4 2. Miljøcertificeret træ 6 3. Tropiske træsorter Gængse vandbygningstræsorter FSC vandbygningstræsorter Keurhout vandbygningstræsorter Styrke, stivhed og holdbarhed af udvalgte FSC vandbygningstræsorter Yderligere vidensopsamling Erfaringer fra Holland Anvendelse af miljøcertificeret træ Alternative træsorter Keurhout certificeret træ Wijmas savværk i Kampen Holland Leverancer af miljøcertificeret tropisk træ Merpris for miljøcertificeret træ Leveringsdimensioner for alternative FSC certificerede vandbygningstræsorter Firmaet TreeDimensions/Precious Woods Firmaet Wijma Kampen B.V Firmaet Reef Fremtidige leveringsmuligheder for FSC vandbygningstræsorter Udbudskrav til tropisk træ Krav i udbudsmaterialer Adgang i EU s udbudsregler om at stille krav til miljøcertificeret tropisk træ Ceritificerings ordninger FSC Keurhout Foundation Sammenligning af FSCs og Keurhouts krav til miljøcertifikat Estimat over miljøcertificeret træ i forhold til verdens totale produktion af træ Eksempel på kæde af nødvendige FSC certifikater ved en tænkt træleverance Alternative materialer til tropisk træ i vandbygningskonstruktioner Nordisk fyr, gran og lærk Egetræ Stål Beton Plast Sammenfatning Konklusion Referencer 27 Side 3

4 1. RESUMÉ Københavns Kommune, Bygge- og Teknikudvalget har vedtaget at følge folketingsbeslutning af 1. juni 2001 om anvendelse af tropisk træ med følgende to hovedpunkter: at der skal foretages de nødvendige ændringer i den offentlige indkøbspolitik, således at det sikres, at det træ fra tropiske skove, som offentlige og halvoffentlige institutioner fremover køber, er lovligt og bæredygtigt produceret, og at det internationale miljømærke FSC (Forest Stewardship Council) anerkendes som et eksempel på en troværdig garant for, at træ bærende dette miljømærke er lovligt og bæredygtigt produceret. For Københavns Havn A/S vedkommende er det efter en forsøgsmæssig indkøring i 2001 en ledelsesbeslutning, at alt tropisk træ til bolværksrenoveringer udbudt i 2002 og fremover skal leveres med miljøcertificering i en nærmere beskrevet form. På baggrund af bemærkningerne til folketingsbeslutningen fremgår det dog, at beslutningen ikke indebærer krav om, at alt træ, der indkøbes i det offentlige, skal være dokumenteret lovligt og bæredygtigt produceret, idet der ikke er tilstrækkeligt heraf på markedet i dag. Der blev i år 2001 etableret et samarbejde mellem Vej & Park og København Havns A/S for at orientere hinanden om planlagte bolværksrenoveringer og sikre en større viden om anvendelsen af miljøcertificeret tropisk træ. Vej & Park og Københavns Havn A/S har således indledt et samarbejde med det formål at medvirke til, at regnskoven bevares og hindre, ulovlig skovhugst m.m ved at efterspørge miljøcertificeret tropisk træ til vandbygningskonstruktioner og bolværksrenoveringer. Dette gøres ved at specificere kravene i udbudsmaterialerne til, at det tropiske træ kommer fra bæredygtigt skovbrug. Vej & Park og Københavns Havn A/S har undersøgt de muligheder, der nu er på markedet for at anvende miljøcertificeret tropisk træ til bolværksrenoveringer herunder FSC certificeret tropisk træ og det videre tidsperspektiv for yderligere brug heraf. Undersøgelserne belyses i denne rapport. Azobé er i dag den træsort, som finder størst anvendelse ved renovering af bolværker med mindre vanddybder. Der findes ikke FSC certificeret Azobé træ, da FSC ikke opererer i landene i Central-Vest Afrika (Cameroun, Congo, Gabon, Ghana, Liberia m.m.), hvor Azobé primært kommer fra. Træsorterne Basralocus og Greenhart kan også anvendes, men ingen af disse træsorter kan i øjeblikket leveres med miljøcertifikater. Der skal således anvendes alternativer til Azobé, hvis det tropiske træ skal være FSC certificeret. En anden certificeringsmulighed er Keurhout Hallmark (Keurhout Foundation). Azobé med Keurhout certifikat er for øjeblikket det bedst opnåelige vedrørende anvendelse af miljøcertificeret vandbygningstræ i områder med mulighed for pæleormsangreb. Side 4

5 Generelt er der ikke nok miljøcertificeret træ på verdensmarkedet, da certificeringen stadig er under udvikling, og endnu kan tage lang tid. Der kan dog godt være bæredygtigt skovbrug, som endnu ikke har opnået certificering. FSC har certificeret 29,6 mio. ha. skov og PEFC (Pan European Forest Certification) tilsvarende 43,8 mio. ha. På trods af store fremskridt har disse to største certificeringsordninger således kun certificeret ca. 2,1% af det globale skovareal. Af det samlede produktionsvolumen af tropisk træ, der dækker mange forskellige træsorter, skønnes det, at FSC har certificeret ca. 5% af dette volumen. Vej & Park og Københavns Havn A/S har undersøgt erfaringer fra de hollandske vandbygningsmyndigheder, Rijkswasserstadt (DWW). Man har ud fra en overordnet miljømæssig vurdering besluttet at øge mængden af træ i vandbygningskonstruktioner, da dette er en fornybar ressource. For ca. 8 år siden begyndte de at stille krav om, at der ønskes anvendt miljøcertificeret tropisk træ. I dag anvender de kun ca. 5 til 6 % miljøcertificeret træ, fordi der ikke kan skaffes miljøcertificeret træ i den ønskede kvalitet og i de mængder, de har brug for. De anvender mest træsorterne Azobé, Greenhart og Basralocus. Af de alternative træsorter har de især erfaring med Karri og Angelim Vermelho til bolværker. De har ikke gode erfaringerne med Karri, og er igen holdt op med at anvende denne træsort, men med Angelim Vermelho er der tilsyneladende positive resultater i vandbygningskonstruktioner. Det skal bemærkes, at vandet i kanalerne i Amsterdam ikke er saltholdigt som i Danmark, hvilket stiller mindre holdbarhedsmæssige krav til træet. DWW har udarbejdet en rapport, i form af et litteraturstudie, som en videnopsamling af erfaringer gennem tiden omkring holdbarhed overfor pæleorm mv. Denne rapport er stillet til rådighed for Vej & Park og Københavns Havn A/S. Det er i strid med EU s udbudsregler, hvis det i udbudsmaterialerne kræves, at al anvendt tropisk træ skal være miljøcertificeret med miljøcertifikat FSC eller Keurhout Hallmark, idet en ordregiver ikke må begrænse tilbudsgiverens mulighed for dokumentation til udelukkende at omfatte certifikater for miljømærker. Tilbudsgiverne skal have adgang til at dokumentere opfyldelse af de angivne miljøkrav på anden måde. Ordregiver har alene mulighed for at tilkendegive, at produkter, der er tildelt bestemte miljømærker, anses for at være i overensstemmelse med kontraktens tekniske specifikationer, og at miljømærket derfor kan tjene som dokumentation for dette. Det skal derfor specifikt fremgå af kravspecifikationen, hvilke miljøkrav der skal opfyldes, og at tilbudsgiverne som en af flere dokumentationsformer kan henvise til bestemte miljømærker som dokumentation for opfyldelse af de stillede krav. Ordregiveren skal også godtage andre former for dokumentation, dvs. at tilbudsgiveren skal have adgang til at fremlægge anden dokumentation for overholdelse af de stillede miljøkrav end miljøcertifikater. Vej & Park og Københavns Havn A/S har undersøgt markedet for alternative træsorter med FSC certifikat. Der er undersøgt 10 udvalgte træsorter med hensyn til tekniske specifikationer f.eks. styrkekrav, handelsdimensioner, holdbarhed, modstandsdygtighed overfor pæleorm m.m. Undersøgelsen viser, at der kun er lidt erfaring med disse træsorter og, at der ofte er problemer med levering af større dimensioner. Disse træsorter egner sig kun i begrænset omfang til bolværkskonstruktioner. Side 5

6 Det videre tidsperspektiv for anvendelse af yderligere miljøcertificeret tropisk træ vil, for de træsorter, der anvendes til vandbygning afhænge af erfaringerne med de alternative træsorter til Azobé og mulighederne for i fremtiden at få miljøcertificeret Azobé. Endvidere hvorledes skovlove, koncessionsbetingelser m.m, som der eksisterer i dag, og som der arbejdes på at udvide, vil være i forhold til de krav, som der er under udvikling med forskellige certificeringssystemer. Det forventes, at træsorten Greenhart kan købes i sommeren 2003 med FSC miljøcertifikat. Det forventes ligeledes, at en koncession i Cameroun bliver miljøcertificeret i løbet af et par år. Når planlægningen af skovområdet (registrering af træsorter, dimension, dyreliv m.m.) er færdig, vil der af leverandøren blive taget stilling til hvilket miljøcertifikat, der skal ansøges om godkendelse af. Ved at tilpasse konstruktionselementerne i bolværkerne til de forskellige egenskaber som de har, er det muligt at anvende FSC certificeret træ. Evt. anvendelse af FSC træ til de større dimensioner og til andre holdbarhedskrav må afvente yderligere undersøgelser af træsorterne og deres egenskaber. Vej & Park og Københavns Havn A/S har endvidere defineret emnet som et muligt afgangsprojekt til uddannelsesinstitutionerne, hvor de forskellige træsorter kan testes i laboratoriet, så deres egenskaber bliver klarlagt. Vej & Park og Københavns Havn A/S vil tage kontakt til uddannelsesinstitutionerne for at afdække vidensbehovet. Vej & Park og Københavns Havn A/S har løbende været i kontakt til miljøorganisationerne, Nepenthes og World Wide Fund for Nature, som repræsenterer FSC i Danmark. Der har ligeledes været kontakt med Keurhout samt relevante certificeringsfirmaer (Société Générale de Surveillance (SGS), Det Norske Veritas (DNV)) og leverandører. Disse har bidraget til undersøgelsen med oplysninger om bl.a. leverandører af tropisk træ m.m. 2. MILJØCERTIFICERET TRÆ Bæredygtigt skovbrug kan kort siges at være skovbrug, der tager hensyn til skoven, oprindelige folks rettigheder, sociale og miljømæssige forhold m.m. Der er forskellige kriterier alt efter hvilken definition der anvendes. Ved miljøcertificeret træ forstås i denne rapport, at et certificeringsorgan har kontrolleret at træet kommer fra et bæredygtigt skovbrug. Endvidere skal det ved leverancen forud for indbygning i konstruktionerne kunne eftervises, at der er tale om det aktuelle træ (ingen forvekslinger, utilsigtet eller tilsigtet). Side 6

7 3. TROPISKE TRÆSORTER 3.1 Gængse vandbygningstræsorter Tropiske træsorter har været anvendt til havne- og vandbygningskonstruktioner i Vesteuropa i en årrække, startende i Holland og England, hvor anvendelsen daterer sig til begyndelsen af trediverne. For hvert af landene er anvendelsen knyttet til leverancer fra de daværende kolonibesiddelser. Når man taler om træ til vandbygningskonstruktioner er det i Danmark meget vigtigt, at træsorter som placeres i saltvand er modstandsdygtig overfor pæleorms angreb, hvilket fra naturens side ikke er tilfældet for særlig mange træsorter. Igennem tiderne er der gjort mange forsøg på at beskytte de nordiske træsorter mod pæleormsangreb. Beskyttelsen er f.eks. gennemført med sømbeslag, imprægnering osv. Imprægneringen er effektiv, når den er korrekt udført, men imprægneringen skal imidlertid være udført i Marin klasse (som indeholder krom), for at være effektiv. Benyttelse af alle kromholdige imprægneringsmidler er imidlertid ulovligt med dispensation for havnetræ indtil udgangen af Dispensationen kan dog forlænges efter ansøgning. Dette forhold har forstærket interessen for anvendelse af træsorter, som naturligt kan modstå pæleormsangreb. I forbindelse med vandbygningskonstruktioner har man i Danmark traditionelt siden midten af halvtredserne og starten af tresserne anvendt de tropiske træsorter Azobé, Greenhart og Basralocus. Disse træsorter har gode styrke- og stivhedsegenskaber, og har igennem tiden bevist, at de er særdeles velegnede til vandbygningsopgaver. I forhold til imprægneret træ af nordisk oprindelse har Azobé og Basralocus ca. 3 gange så stor bøjningsstyrke. Greenhart og Basralocus har bevist, at de er modstandsdygtige overfor pæleormsangreb. Greenhart fordi det naturligt indeholder giftstoffer overfor pæleorm og Basralocus fordi det indeholder kisel således, at pæleormene kun kan afstedkomme uskadelige overfladeangreb. Azobés modstandsdygtighed overfor pæleorm er der varierende oplysninger om. Tilsyneladende kan man være uheldig at få leverancer af dårligere kvalitet, hvor pæleormene kan angribe træet om end med besvær. Fra erfaringer vides, at Azobé fra det centrale Afrika (Cameroun, Congo, Gabon mv.) normalt er af en god kvalitet, som kan modstå pæleormsangreb, mens Azobé fra den nordlige del af Azobéområdet i Afrika (Ghana, Liberia, Elfenbenskysten mv.) ikke er så modstandsdygtig overfor pæleorm. Flere leverandører er i øvrigt af den opfattelse, at Azobé med stor massefylde er modstandsdygtig mod pæleorm og den lette Azobé ikke er det. Der foreligger dog ikke dokumentation for denne opfattelse. Umiddelbart foreligger der ikke dokumentation om, at den Azobé som er anvendt i København skulle være beskadiget af pæleorm. Side 7

8 3.2 FSC vandbygningstræsorter På de forskellige leverandørers hjemmesider er ofte angivet hvilke anvendelser leverandøren anbefaler for den enkelte træsort. Ved at sammenholde de forskellige tabeller med en liste over anvendte træsorter i Holland indtil år 2000 (reference [1]), er der udvalgt 10 FSC miljøcertificerede vandbygningstræsorter til en foreløbig undersøgelse af styrke og stivhedstal, holdbarhed og leveringsdimensioner, m.v. 3.3 Keurhout vandbygningstræsorter Af tropiske vandbygningstræsorter med Keurhout Hallmark er i Holland primært benyttet Azobé og Karri (oprindelsesland Australien). Der foreligger en lang erfaring med Azobé som vandbygningstræ samt holdbarhed overfor pæleorm. Træsorten Karri er så vidt vides ikke blevet anvendt i vandbygningskonstruktioner i Danmark. I Holland har man i en periode forsøgt sig med Karri, men man er gået bort fra anvendelse af denne træsort, idet Karri er for inhomogen. Træet kan have svage zoner efter plantageafbrænding, som er en del af produktionsmetoden. Træet vokser videre gennem den brændte overflade, og er ikke slidstærkt nok. Karri har en meget lang leveringstid, ligesom det ikke er modstandsdygtig overfor pæleorm. I øjeblikket forefindes der ikke Azobé med FSC certifikat. Azobé med Keurhout certifikat er derfor i øjeblikket det bedst opnåelige vedr. anvendelse af miljøcertificeret vandbygningstræ i områder med mulighed for pæleormsangreb. 3.4 Styrke, stivhed og holdbarhed af udvalgte FSC vandbygningstræsorter I den danske trænorm DS413 foreligger der i dag kun oplysninger om styrke- og stivhedsforhold på de tre tropiske træsorter Azobé, Greenhart og Basralocus. Ved at sammenligne leverandørernes angivelser af styrke og stivhedsforhold for disse træsorter kan det konstateres, at der er meget store afvigelser fra de data, som er indeholdt i den danske trænorm. Data i den danske trænorm er baseret på test af specifikke prøveemner ved et bestemt fugtindhold. Man bliver meget afhængig af de oplysninger som leverandøren fremsender, hvis man anvender andre træsorter end dem som er nævnt i DS413. Dette er uheldigt, da det kan konstateres at leverandørerne af træsorterne Azobé, Greenhart og Basralocus angiver værdier, som er væsentlig højere end dem, som den danske norm angiver. Det må tilsvarende antages at leverandørerne oplyser væsentlig højere værdier for alternative træsorter, som man måtte have ønske om at anvende for opnåelse af FSC certificeret vandbygningstræ. Det skal bemærkes, at Teknologisk Institut (TI), i forbindelse med den gennemførte undersøgelse til denne rapport, har konstateret, at de i den danske trænorm DS413 angivne styrke- og stivhedstal for Azobé sandsynligvis er angivet højere end, hvad der statistisk er belæg for. Dette forhold undersøges nu nøjere af TI og vil, hvis det bekræftes sandsynligvis medføre en normrevision på dette område. Side 8

9 De ikke særlig veldokumenterede oplysninger fra leverandørerne giver problemer ved design af vandbygningskonstruktioner med alternative FSC certificerede træsorter, idet rådgiveren ikke har et ordentligt grundlag at designe ud fra. Dette grundlag vil normalt skulle fremskaffes i form af et stort og omfattende testprogram for hver enkelt træsort. Et sådant testprogram vil være meget dyrt at gennemføre, og ligger udenfor rammerne af nærværende undersøgelse. Teknologisk Institut har imidlertid været villig til at hjælpe med en relativ vurdering af udvalgte alternative vandbygningstræsorter, som kan skaffes med FSC certifikat. Den relative vurdering er gennemført i forhold til den velkendte træsort Azobé, og vurderingen er gennemført på basis af foreliggende oplysninger i faglitteraturen vedrørende de udvalgte træsorter. De udvalgte træsorter er valgt ud fra, at de skulle kunne skaffes med FSC certifikat, og være anbefalet af leverandørene til enten pæle eller flager og spuns samt have så lang en holdbarhed som muligt. Oplysningerne er sparsomme, og der findes stor uoverensstemmelse mellem forskellige leverandørers oplysninger. Man skal derfor være forsigtig med at lægge disse oplysninger til grund for valg af alternative træsorter. Resultatet af den nævnte undersøgelse udført af Teknologisk Institut fremgår af reference [2], og er opsummeret i tabel 1 og 2, hvoraf det af tabel 1 bemærkes at det kun er de fire træsorter Piquia, Angelim Vermelho, Mata Mata og Camaru, der er vurderet at være meget varige overfor råd og svamp samt varig overfor marine skadedyr. Rapporten bygger dog på de sparsomme oplysninger som findes herom. I tabel 2 ses at Camaru vurderes at have større bøjningsstyrke end azobé (de øvrige styrketal og stivheden kendes ikke), hvorimod de øvrige tre har mindre styrke end azobé. Foto af Azobétræstammer Side 9

10 Tabel 1. Varigheds- og fugttekniske egenskaber.? indikerer, at der mangler oplysninger. Handelsnavn Botanisk navn Naturlig holdbarhed Dimensionsændringer fra 30% til 0% fugtindhold* 2 R T V Råd/svamp *1 Marine skadedyr *1 % % % Macaranduba Manilkara bidentata Meget varig Moderat varig Piquia Caryocar glabrum Meget varig Varig Karri Eucalyptus diversicolor Varig (2) Ikke varig Angelim Dinizia excelsa Meget varig Varig Vermelho Acariquara Minquartia guianensis Meget varig Varig? Abiurana Pouteria spp. Varig? Mata Mata Eschweileria spp. Meget varig Varig Puperhart Peltogyne spp. Meget varig Ikke-varig Favinha Entherolobium Schombugkiji Varig? Camaru Dipteryx spp. Meget varig Varig Azobé Lophira alata Varig(2) Varig til moderat varig (M) Bemærkninger *1 Værdier og bogstaver i parentes angiver varighedsklasse jf. EN Varighedsklasser er defineret i EN Det er kun Azobé og Karri, der er klassificeret i de europæiske standarder. De øvrige træarters varighed er skønnet ud fra oplysninger fundet i litteraturen. *2 Azobé er i EN 1912 anført til at være moderat varig mod marine skadedyr. Azobé er i andre kilder angivet til at være varig mod marine skadedyr, eks. /3/. TI s egne erfaringer fra konsulentopgaver har vist at visse kvaliteter af Azobé kan angribes af pæleorm. Der er desværre ikke nogen definition af hvilke egenskaber Azobé skal overholde (eksempelvis densitetskrav) for at være modstandsdygtig over for pæleorm. Dimensionsændringerne er angivet som total ændringen fra grøn (over fibermætning) til tør tilstand (0% fugtindhold). I fugtområdet 5 til 20% kan dimensionsændringerne tilnærmelsesvis regnes lineære. R= Radial, T= Tangential, V= Volumen Tabel 1. Holdbarhed og dimensionsændringer ved udtørring, fra reference [2] Side 10

11 Tabel 2. Skønnede styrkeklasser svarende til EN 338 (Structural timber strength classes). Styrkeklasserne er skønnede ud fra middelværdierne for de mekaniske egenskaber angivet i tabel 1. I EN 338 er de til styrkeklassen svarende karakteristiske værdier for de mekaniske egenskaber angivet. MOR= Modulus af rupture, (Bøjningsstyrke), MOE= Modulus af elasticity (Elasticitetsmodul) Træart Styrkeklasse MOR Træk parallel Tryk parallel Forskydning MOE Enhed N/mm 2 N/mm 2 N/mm 2 N/mm 2 N/mm 2 Macaranduba D70 (skøn) , Piquia D40 (skøn) , Karri D50 (EN 1912) , Angelim D50 (skøn) , Acariquara D50 (skøn) , Abiurana D60 (skøn) , Mata Mata D50 (skøn) , Puperhart D50 (skøn) , Favinha D60 (skøn) , Camaru D70 (skøn) , Azobé D60 (EN 1912) , Tabel 2: Styrke og stivhedstal, fra reference [2]. 3.5 Yderligere vidensopsamling. Flere af de tropiske træsorter er så hårde, at det ikke er muligt at slå søm i træet uden først at have forboret. Tilsvarende kræver det anvendelse af stærkt håndværktøj at skære og bore i træet. Flere af de tropiske træsorter har uheldige egenskaber som stor flæktilbøjelighed, skørhed ved lave temperaturer, løs kerne mv. Disse forhold er vigtige at kende til i forbindelse med den konstruktive udførelse af trækonstruktionerne, herunder ramning. Tilsvarende er det vigtigt at kende til modstandsdygtigheden overfor pæleorm af alternative træsorter set i forhold til de gængse Azobé, Greenhart og Basralocus. Ved anvendelse af alternative vandbygningstræsorter, som kan skaffes med FSC certifikat, er det meget vigtigt at viden om disse forhold foreligger, idet man ellers kan få sig nogle ubehagelige overraskelser under udførelsen af konstruktionerne, som i værste fald kan stoppe igangsatte projekter. Det må imidlertid konstateres at der i dag foreligger meget sparsom viden omkring disse forhold for alternative tropiske vandbygningstræsorter. I Holland pågår der i dag et større testprogram af andre træsorter, men data fra dette program forventes først at foreligge i foråret Ydermere er der yderst sparsomme oplysninger omkring de alternative træsorters modstandsdygtighed overfor pæleorm. Side 11

12 Vej & Park og Københavns Havn A/S har på dette grundlag udarbejdet et oplæg til et eller flere afgangsprojekter-/projektopgaver eller PHD afhandlinger på DTU eller AUC, med henblik på indhentning af oplysninger om disse forhold på baggrund af diverse test. Vej & Park og Københavns Havn A/S vil tage kontakt til uddannelsesinstitutionerne for at få afdækket vidensbehovet for denne opgave. Det må i den forbindelse påregnes, at indhentning af disse oplysninger i givet fald vil kunne strække sig over flere år. 4. ERFARINGER FRA HOLLAND Ved besøg i Holland er der opsamlet erfaringer fra blandt andet besøg hos Wijma Kampen B.W., Rikswasserstadt (DWW) og Keurhout Foundation. 4.1 Anvendelse af miljøcertificeret træ Den del af Rikswasserstadt som bl.a. forestår vedligeholdelse af kanaler og vandbygningskonstruktioner er Road and Hydraulic Engineering Division (DWW). Der ønsker man at forøge brugen af træ, idet træ i Holland vurderes at være mere miljørigtig, da det er en fornybar ressource, end andre materialer som f.eks. stål og beton. DWW har i ca. 8 år så vidt muligt anvendt miljøcertificeret træ. Man har i den forbindelse ikke ønsket at slække på de tekniske krav til træet. Status er at i dag udgør det miljøcertificerede træ kun ca. 5-6 % af deres totale forbrug, idet det ikke har været muligt i tilstrækkeligt omfang at skaffe miljøcertificeret træ i den ønskede kvalitet og i de mængder man har brug for. Generelt er DWW åbne overfor andre miljøcertifikater end de kendte FSC og Keurhout. 4.2 Alternative træsorter I Holland anvendes der til vandbygningskonstruktioner hovedsagelig de traditionelle træsorter Greenheart, Basralocus og Azobé. Af alternative træsorter til bolværker har man især erfaring med brug af Karri og Angelim Vermelho. For Karris vedkommende er der konstateret problemer med homogeniteten, idet Karri efter afsvidning af skovområder kan vokse videre uden på det brændte lag, hvorved der opstår svage lagdelinger i træet. Endvidere angribes træet under væksten af en spiralborende orm, som også svækker træet, og endelig er der meget lang leveringstid og væsentlige begrænsninger i leveringsdimensionerne. Karri (holdbarhedsklasse II) er ikke så slidstærk som Azobé, Basralocus og Greenheart. Det har derfor været nødvendigt at udbedre konstruktioner, hvor træsorten er anvendt for eksempel til fenderkonstruktioner. Endvidere er der kommet nye regler for skovning af Karri i Australien, hvorefter leverancer fra Australien ikke længere er mulig. Leverancer af Karri fra Sydafrika er mulig, men kvaliteten af dette træ er væsentlig dårligere end Karri fra Australien. DWW er derfor holdt op med at anvende træsorten Karri. Side 12

13 DWW har i flere projekter blandet forskellige træsorter, således at der under vand anvendes træsorter, der bedst kan tåle dette (holdbarhedsklasse I og II) og over vand anvendes andre træsorter (holdbarhedsklasse II og III). De alternative knap så kendte træsorter vil således typisk blive brugt over vand. DWW har i øvrigt erfaret, at der generelt er problemer med slidstyrken på flere af de anvendte alternative træsorter. Det er også et problem, at flere af de alternative træsorter ikke kan skaffes i tilstrækkelig store dimensioner og i tilstrækkelig store længder. Tilstrækkelig sikker viden om styrke- og stivhedstal for de alternative træsorter er også et problem. I øjeblikket har DWW derfor en større forsøgsrække kørende, hvor der testes på forskellige alternative træsorter med henblik på at indsamle styrke- og stivhedsdata og få træsorterne grupperet i holdbarhedsklasse. Denne testrække forventes færdig til foråret Tilsvarende pågår der en forsøgsrække med holdbarhed overfor pæleorm mv., men resultaterne fra disse forsøg foreligger først længere ude i fremtiden. Meget af det vandbygning der foregår i Holland sker i det indenlandske vandsystem, som er ferskvand eller brakvand. Dette adskiller sig væsentlig fra forholdene i Danmark, hvor hovedparten af kajstrækningerne med tømmerkonstruktioner er i saltvand. Dette er en væsentlig forskel da f.eks. pæleorm, kun kan trives og formere sig i saltvand med saltindhold mellem 9 0 / / 00. Hovedparten af de hollandske erfaringer fortæller således ikke noget om, hvordan træsortens holdbarhed er overfor pæleorm. En af de få alternative træsorter, som de har erfaringer med i saltvand, og som forventes at kunne modstå pæleorm er træsorten Angelim Vermelho. Erfaringer er dog kun tre år gamle, hvorfor det er for tidligt at kunne konkludere endeligt. DWW anbefalede i øvrigt, at når der anvendes nye træsorter, som der ikke er erfaringer med, skal man være forsigtig, inden det tages bredt i anvendelse. 4.3 Keurhout certificeret træ Det hollandske certificeringsorgan Keurhout oplyser, at bygherrer i såvel Tyskland, Belgien og England har modtaget Keurhout certificeret træ tilsvarende leverancen til Kaj 133, bolværket ved Nybrogade. I Keurhouts ekspert panel, som vurderer hvorvidt en leverandør kan tildeles retten til at bruge Keurhout Hallmark, er der samlet eksperter fra flere organisationer f.eks. fra PAFC (Pan African Forest Certification) og PEFC (Pan European Forest Certification). I Holland pågår der i dag overvejelser omkring etablering af en såkaldt Gate Watcher funktion, som på mere overordnet plan kan håndtere de forskellige certificeringssystemer (f.eks. FSC og Keurhout), ved bl.a. ved at fremme gensidig anerkendelse af de forskellige systemer. Side 13

14 Til de forestående projekter ved Skt. Jørgens Sø og til kaj 182 forventes det, at Azobé som vil blive anvendt, vil være Keurhout certificeret træ fra Gabon. Dette træ certificeres af Det Norske Veritas (DNV) i Frankrig. 4.4 Wijmas savværk i Kampen Holland På firmaets lagerplads blev der set eksempler på tømmer med FSC mærkning og tømmer med Keurhout mærkning. Keurhout certificeret træ kommer til pladsen som stammer. I forbindelse med tilskæringsprocessen holdes det Keurhout certificerede træ adskilt fra det ikke certificerede træ. Efter tilskæring hæftes der et Keurhout logo på det certificerede træ. Wijma modtager FSC certificeret træ i opskåret form, hvor FSC mærkningen er malet på træet, se figur 1. Ved opdeling af FSC træleverancer til forskellige brugere overfører Wijma de påmalede informationer på hvide mærkater, som hæftes på sendingen, og FSC træet holdes på denne måde adskilt fra det ikke certificerede træ. Figur 1: Opskåret træ med FSC/COC mærkning. Wijma forventer, at fra sommeren 2003 vil der kunne leveres FSC certificeret Greenhart fra Brasilien. Wijma oplyser, at i Brasilien er der mulighed for, at planlægge og investere mere langsigtet med henblik på opnåelse af bæredygtigt skovbrug, idet skovområderne er privat ejede. I Afrika er der en større investeringsrisiko i forbindelse med etablering af bæredygtigt skovbrug, idet skovområderne kun kan lejes af staten, hvilket kan være en begrænsning på langsigtede investeringer. Side 14

15 FSC træ som i dag kan leveres fra Brasilien, kan kun leveres i mindre mængder, og i forholdsvis små længder og dimensioner. Dimensioner over 4 må således ikke eksporteres fra Brasilien uden, at der søges og opnås en tilladelse. Wijmas nyerhvervede koncession i Cameroun forventes miljøcertificeret indenfor et par år. Wijma vil først på et senere tidspunkt tage endelig stilling til, om der vil blive certificeret efter Keurhout eller FSC, eller om der vil blive certificeret efter begge certifikater. Wijma oplyser, at den stigende brugerefterspørgsel på levering af miljøcertificeret træ, vil betyde at leveringstiden på træet vil blive længere, idet skovning af miljøcertificeret træ, ikke kan følge med efterspørgslen. Hvis der i udbudene stilles specifikke krav om en bestemt træsort, kan man risikere at skulle vente ½ - 1 år på, at der indenfor koncessionerne igen skoves i et område, hvor den ønskede træsort vokser. Wijma vurderer således, at man i fremtiden må indstille sig på enten at planlægge sine træindkøb ½ til 1 år ud i fremtiden, eller også acceptere at udføre konstruktionerne i flere slags træsorter. Idet der i projekterne for Kaj 182 og Skt. Jørgens Sø skal anvendes såvel Azobé som Macaranduba, blev farveforskellen mellem Macaranduba og Azobé inspiceret efter, at de havde ligget hos Wijma i ca. ½ år. Det blev konstateret, at farveforskellen, hvor træet har været udsat for vind og vejr og specielt solens UV-bestråling, er meget lille og næsten ikke kunne ses. 5. LEVERANCER AF MILJØCERTIFICERET TROPISK TRÆ Fire forskellige leverandører er kontaktet for oplysninger om leveringsdimensioner, leveringslængder, anvendelighed og leveringstid af 10 forskellige FSC træsorter, som i forskellige sammenhænge forventes at kunne anvendes til vandbygningskonstruktioner. De samme 10 træsorter indgår i den undersøgelse, som Vej & Park og Københavns Havn A/S har fået Teknologisk Institut til at gennemføre. De fire leverandører som er blevet spurgt er Wijma Kampen B.V., TreeDimensions (dansk agent for Precious Woods), Reef (hollandsk leverandør) og A.Van den Berg (hollandsk leverandør). Den sidste leverandør har ikke svaret på henvendelsen og er derfor ikke medtaget nedenfor. Træsorternes anvendelse til danske havne er ikke oplyst. Der kan ikke leveres FSC træ i større dimensioner og længder, og der er problemer med at købe en større leverance indenfor samme træsort. 5.1 Merpris for miljøcertificeret træ. På leverancen af Azobé til renovering af Kaj 133, bolværket ved Nybrogade, var merprisen for levering af Keurhout miljøcertificeret træ fra Congo på ca. 35% af den normale indkøbspris svarende til ca kr/m 3. Denne forholdsvis høje merpris skyldes, at træet fra Congo skoves langt fra udskibningsstedet, hvilket medfører ekstra transportudgifter. Side 15

16 Ifølge budgetopgørelser er den samlede entreprisesum for anlægsarbejdet ved Kaj 133 ca. 10,5 mio. kr., hvoraf træet med ramning og forarbejdning udgør 1,5 mio. kr. hvilket svarer til ca. 14% af entreprisesummen. Prisen pr. m 3 er ca kr. uden certifikat og ca kr. med certifikat. Der er leveret 109 m 3 til en samlet værdi af ca kr. hvilket svarer til ca. 8 % af entreprisesummen. Den samlede merpris for indkøb af miljøcertificeret træ er således kr., hvilket svarer til 2,1 % af den samlede entreprisesum for Kaj 133. Hvis nogle af de skovningsområder, som ligger tættere på kysten, miljøcertificeres oplyser leverandørerne, at der må påregnes en merpris i størrelsesordenen 10-15% på indkøbsprisen. Det leverede træ til Kaj 133 er blevet leveret med Keurhout certifikat nr. 103 og med en garanteret andel af miljøcertificeret Keurhout træ på 70 %. Certificering af leverandøren i henhold til Keurhouts funktionskrav er forestået af SGS. I den forbindelse skal bemærkes at SGS af FSC også er akkrediteret til at certificere på vegne af FSC under FSCs Qualifor ordning. 5.2 Leveringsdimensioner for alternative FSC certificerede vandbygningstræsorter Firmaet TreeDimensions/Precious Woods Precious Woods får de tropiske træsorter fra Brazilien. TreeDimesions oplyser, at det ikke er rentabelt at benytte et mellemlager i Europa. I dag er deres leveringstid derfor 3-4 måneder, idet de skal have træet leveret fra Brazilien. Dette skyldes, at de ikke i dag selv har noget mellemlager, og derfor ville skulle købe træet fra en anden leverandør. De nævner her bl.a. A. van den Berg, som allerede har fået leveret af Precious Woods. Fra gammel tid har Brasilien et såkaldt 4 tommer forbud, der forhindrer eksport af træ skåret i større dimensioner end 4x4 tommer (ca. 100x100 mm). Precious Woods har indtil videre fået speciel tilladelse fra den brasilianske regering til at eksportere runde pæle større end 4 tommer. Træsorterne med de større dimensioner ca.10 tommer (250x250mm) skønnes, at kunne anvendes til firkantede pæle. TreeDimensions opdeler selv deres træsorter efter, om de forventes at kunne benyttes i saltvand eller ej. Precious Woods forventer at følgende træsorter kan benyttes i saltvand: Acariquara, Abiurana, Castanharana og Mata Mata. Disse kan kun leveres som rundtræ i længder op til 11,5 m. I følge Precious Woods kan til konstruktioner udenfor saltvand desuden leveres: Piquia, Piquiarana, Timburana, Cupiuba, Louro Amarello, Louro Preto, Louro Itauba og Louro Aritu. For disse træsorter fås dimensioner op til ca. 25x25 cm i længder mellem 2,5 m og 7 m med et gennemsnit på ca. 4 m. Leveringstiden anslås til ca. 4 mdr. og den maksimale mængde er ca. 50 m 3 /mdr. Side 16

17 Piquia er dog undersøgt af TI og fundet egnet til saltvand. Det formodes at være muligt at vælge et begrænset antal passende træsorter, men der er ingen sikkerhed for, at man kan få leveret en hel ordre indenfor samme træsort Firmaet Wijma Kampen B.V. Macaranduba kan generelt leveres i spunsplanker op til 50 mm og længde op til 5 m. I begrænsede mængder kan der leveres større dimensioner (100x150 mm, 100x250 mm osv.) Angelim Vermelho kan leveres i spunsplanker op til 70 mm. Pæle kan leveres op til 250x250 mm og i længder op til 7 m. Mængderne er begrænset i dag, men større mængder er tilgængelige efter april/maj Piquia vurderes uegnet til spunsplanker, men kan leveres i pæle op til 250x250 mm. Mairacatiara kan nogle gange leveres i rimelige mængder i dimensioner som Angelim Vermelho. Favinha kan fra april/maj leveres i store mængder til spuns planker op til 50 mm og i længder op til 5 m. Mata Mata kan leveres i relativ små dimensioner, men det bemærkes at denne sort har stor spaltningstendens. Purplehart kan fra september 2003 leveres i store mængder og dimensioner. Om de 4 træsorter fra TreeDimensions/Precious Woods har Wijma følgende bemærkninger: Acariquara kan kun leveres op til ca. 200x200 mm. Abiurana dækker over mange sorter, alle med forskellig karakter fra forskellige dele af Brazilien. Wijma har derfor fravalgt denne sort. Mata Mata importeres ikke længere af Wijma p.g.a. problemer med stor skørhed Firmaet Reef Reef har givet oplysninger for følgende 4 træsorter: Karri, Massaranduba, Angelim Vermelho og Piquia. Karri kan leveres i pæle op til 200x200 mm og længder op til 7,5 m, men disse dimensioner kan kun leveres i små mængder. Almindelige dimensioner er 100x100/100x150 mm i længde 4-5 m. Pæle leveres frisk fra savværket efter 8-12 uger. Planker leveres op til 6 m (2-6 m). Op til 50 m 3 kan normalt leveres fra lager, leveringstid 3 uger. Side 17

18 Massaranduba, Angelim Vermelho og Piquia kan for pæle leveres op til 250x250 mm (Massaranduba dog kun 200x200 mm) i længder op til 6 m. Almindelige dimensioner er 100x100, 150x150 og 200x200 mm (ikke Massaranduba) og længder 3-5 m. Almindeligt haves lager på m 3 (Massaranduba m 3 ) som kan leveres indenfor 2 uger. Herudover er leveringstid 3 måneder. Spunsplanker fås op til 6 m (2-6 m) og der haves normalt ca. 150 m 3 på lager, som kan leveres indenfor 3 uger. Herudover er leveringstiden 3 måneder. Normalt leveres en blanding af træsorter efter aftale. Mindre dimensioner er desuden vigtige for at savværkerne vil levere træ overhovedet. 5.3 Fremtidige leveringsmuligheder for FSC vandbygningstræsorter Wijma oplyser, at de forventer at kunne levere FSC Greenhart i løbet af år Wijma har endnu ikke besluttet om de på deres i år 2001 erhvervede koncession i Cameroun vil gennemføre en FSC eller Keurhout certificering eller evt. begge certificeringsformer. Certificeret træ fra Cameroun (herunder Azobé) vil under alle omstændigheder tidligst kunne være i handelen ved slutningen af år TreeDimensions har endnu ikke leveret FSC træ til det danske marked. For at fremme salget i Danmark overvejer de, at gennemføre diverse test på de FSC træsorter, som de forhandler. I den forbindelse udtrykker de ønske om at deltage i et testprogram sammen med Teknologisk Institut omkring test af modstandsdygtighed mod pæleorm. TreeDimensions fremhæver, at deres FSC træsorter er anvendt ved Warnemünde, hvor der ikke kan observeres skader fra angreb af pæleorm. I den forbindelse skal nævnes, at da pæleorm ikke forefindes i områder med saltindhold under 9 0 / 00, og denne grænse i Østersøen ligger og svinger omkring Warnemünde, er værdien af de indhøstede erfaringer tvivlsomme. Reef leverer normalt en blanding af flere forskellige træsorter, og der leveres kun i større dimensioner, hvis der samtidigt aftages en større mængde mindre dimensioner. Dette mønster forventes at fortsætte i fremtiden. 6. UDBUDSKRAV TIL TROPISK TRÆ 6.1 Krav i udbudsmaterialer Siden starten på renovering af Københavns Kommunes bolværker er udbudskravene omkring levering af lovligt og bæredygtigt tropisk træ, blevet udvidet fra udbud til udbud. I 2001 begyndte Københavns Havn A/S tilsvarende at udvide udbudskravene til levering af tropisk træ til kajrenoveringerne. Kravene er løbende blevet udviklet og koordineret som følge af erfaringerne med den leverede dokumentation. Kravene til miljøcertificeret tropisk træ begyndte med krav efter den hollandske norm for kvalitet af træ, og efterfølgende at Azobétømmer skal leveres med certifikat for at det kommer fra en leverandør, som opretholder bæredygtigt skovbrug. Side 18

19 Senere blev kravene til kvalitetsdokumentationen yderligere specificeret med hovedpunkterne til, at det tropiske træ kommer fra lovligt og bæredygtigt skovbrug. Det er f.eks. krav om oprindelsesland, ejendoms- og udnyttelsesforhold, det omgivende samfund, miljøpåvirkninger samt overvågning og en planlægning af skovdriften. Endvidere at disse krav anses for opfyldt med henvisning til oprindelseslandets love, forskrifter eller lignende. Med krav til sporbarhed ( Chain Of Custody, COC) og krav til bæredygtigt skovbrug Sustainable Forrest Management, SFM bliver der ved den seneste udbudte bolværksrenovering, leveret dokumention for at kravene er opfyldt ved Keurhout Hallmark og FSC certifikat. Siden Vej & Park i 1998 begyndte at renovere bolværkerne, er der anvendt ca. 427 m 3 tropisk træ. For at undersøge hvad andre bygherrer og firmaer gør her i Danmark, har vi haft kontakt med tre større rådgivende firmaer, om hvilke krav der stilles til miljøcertificeret tropisk træ, og med et par større entreprenørfimaer, om hvilke krav der har været stillet i udbudsmaterialerne. I følge de oplysninger vi har set, har der ikke i DK været stillet miljøkrav til det tropiske træ, udover de betingelser som Vej & Park og Københavns Havn A/S har stillet igennem de senere år. 6.2 Adgang i EU s udbudsregler om at stille krav til miljøcertificeret tropisk træ. I forbindelse med skærpelsen af udbudskravene til miljøcertificeret tropisk træ er det undersøgt, om det i henhold til EU s udbudsregler er tilladeligt at kræve, at det tropiske træ kun leveres med et specifikt miljøcertifikat eller miljømærke. Der er foretaget en juridisk vurdering af forskellige forslag til formuleringer af udbudskrav. Konklusionen er, at det i udbudsformuleringen ikke er tilladt kun at kræve dokumentation ved bestemte miljømærker, f.eks. FSC miljøcertificeret træ eller Keurhout miljøcertificeret træ uanset hvilke træsorter der kræves. Ordregiver har alene mulighed for at tilkendegive, at produkter, der er tildelt bestemte miljømærker, anses for at være i overensstemmelse med kontraktens tekniske specifikationer og, at miljømærket derfor kan tjene som dokumentation. I udbudsmaterialet kan angives de kravspecifikationer, som er gældende for FSC eller Keurhout certificeret træ, uden at FSC eller Keurhout nævnes i denne sammenhæng. I udbudsmaterialet kan efterfølgende anføres, at disse kravspecifikationer skal dokumenteres overholdt i forbindelse med levering af træet og at kravene vil blive anset som værende opfyldt, som en af flere dokumentationsformer, hvis træet leveres med FSC certifikat og/eller Keurhout certifikat. Side 19

20 7. CERITIFICERINGS ORDNINGER 7.1 FSC Forest Stewardship Council, FSC, er en international non-profit organisation, der blev stiftet i 1993 af repræsentanter for miljøorganisationer, træhandlere, skovbrugserhverv, indfødte folks organisationer, skovejere og certificeringsfirmaer. Statslige myndigheder kan ikke blive medlem af FSC. Formålet med FSC er gennem tredjemands certificering verden over at støtte skovbrug, der er til gavn for både skovnaturen, de mennesker, der bor og arbejder i skoven, skovens gæster og for skovejeren. Foreningen består af tre kamre, et økonomisk kammer, et socialt kammer og et miljø kammer. De tre kamre har lige stor indflydelse og deres stemmer vægtes lige højt. FSC har etableret en certificeringsordning for skovdrift og skovprodukter. Certificerings arbejdet er stadig under opbygning. FSC foretager ikke selv certificeringen af skovbrug og træhandlere, men giver autorisation til private firmaer til at foretage denne certificering efter retningslinier opstillet af FSC. FSCs principper og kriterier for certificering kan findes på FSCs hjemmeside ( 7.2 Keurhout Foundation. Keurhout stiftelsen blev etableret i 1996 i tæt samarbejde med den hollandske regering. Foruden regeringen er der repræsentanter for træindustrien, træhandlere og medarbejdere. Formålet med Keurhout stiftelsen er: 1. At verificere om givne certifikater for bæredygtig skovbrug opfylder den hollandske regerings krav 2. Følge træet fra produktionssted til bruger Minimumskravene fra den hollandske regering (1997) er udledt af: ITTO: Criteria & Indicators for sustainable forest management, UNCED: "Forest Principles" konference i Rio de Janeiro 1992, The Helsinki Process og FSCs Principper og kriterier. Keurhout er hverken et autoriserings eller certificerings organ. Keurhout godkender givne certifikater og er således ikke diskriminerende overfor, hvem certifikaterne er givet af, så længe de opfylder den hollandske regerings krav. Kravene som leverandører og producenter af Keurhout certificeret træ skal opfylde, er beskrevet på Keurhouts hjemmeside ( Side 20

21 7.3 Sammenligning af FSCs og Keurhouts krav til miljøcertifikat I 1999 har FSC og Keurhout i fællesskab ladet udarbejde en sammenligning mellem de to certificeringssystemer med henblik på en evt. gensidig anerkendelse af hinandens certificeringssystemer eller dele af certificeringssystemerne. Den gennemførte sammenligning kan findes i reference [3], og sammenfattes i det følgende. Det er FSC selv, som giver udvalgte firmaer ret til at certificere og udstede certifikat efter FSC kriterierne. FSC stikprøve kontrollerer om certificeringsfirmaerne lever op til den ønskede kontrol af FSC kravene. FSC certifikaterne gælder for perioder af 5 år og FSC laver årlig kontrol af certificeringsfirmaerne samt en stikprøve kontrol pr. 5 år. FSC udsteder to slags certifikater. Det ene slags certifikat omfatter hovedsagelig selve skovområdet og betegnes med et Forest Management/Chain Of Custody FM/COC i certifikat nummeret. Den anden slags certifikater omfatter håndtering af træet fra skovområdet og ud til forbrugerne og betegnes med et COC. En træleverance kan på sin vej til forbrugeren således være omfattet af et FM/COC certifikat og flere COC certifikater afhængig af, hvor mange træhandlere som træet har været solgt til på sin vej til forbrugerne. Keurhout systemet er baseret på at en leverandør indgår aftale med et kontrolfirma om opstilling af system til gennemførelse og dokumentation af at træet produceres bæredygtigt og lovligt og, at man har dokumentation for træets transportvej (COC). Efterfølgende fremsender leverandøren sammen med kontrolfirmaet dokumentation til Keurhout om kriterierne er overholdt. Den fremsendte dokumentation vurderes efterfølgende af Keurhout eksperter for, om der kan udstedes et Keurhout certifikat. I Keurhout ordningen er det, i modsætning til i FSC ordningen, ikke selve certificeringsorganet der akkrediteres men hvert enkelt certifikat. Det er således i princippet underordnet hvilket firma, der har udstedet certifikatet, og dermed er der således tilfælde, hvor det er et FSC akkrediteret firma, som også agerer kontrolfirma i Keurhout systemet. Sammenligningen førte til, at FSC og Keurhout indenfor Hollands grænser udarbejdede en gensidig anerkendelse af hinandens COC. Denne aftale er imidlertid blevet ophævet igen. 7.4 Estimat over miljøcertificeret træ i forhold til verdens totale produktion af træ Der er forsøgt at gøre status over mængden af certificeret træ. Det ville være ønskeligt at have tal for, hvor stor del af det producerede volumen af tropisk træ, der er miljøcertificeret. Der findes desværre ikke noget tal herfor, men herunder gives et estimat ud fra de givne tal. De primære tal kommer fra International Tropical Timber Organisation (ITTO). ITTO blev dannet i 1983, på baggrund af en FN-traktat. Organisationen består af både producenter og aftagere af tropisk træ, og dets medlemmer repræsenterer 95 % af verdenshandlen i tropisk træ og 75 % af verdens tropiske skove. Ifølge ITTO, reference [4], findes der ikke nogen opgørelse over, hvor stort et volumen træ, der er certificeret. Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvor meget FSC certificeret træ der produceres, da det er en forretningshemmelighed. Side 21

22 Ifølge FAO (Food and Agriculture Organization of The United Nations), er der globalt set 34,5 mio. km 2 skov. Andre opgørelse får f.eks. 29 mio. km 2, og tallene er diskuteret af WRI (World Resources Institute) i reference [5]. Ifølge en opgørelse af WWF/Verdensbanken kommer 90% af verdens produktion af træ fra ca. 600 mio. ha skov, hvormed det skønnes at der er ca. 800 mio. ha produktionsskov, se reference [6]. Ifølge ITTO var den total produktion af tømmer i 2000 på 1554 mio. m 3, hvoraf de 163,1 mio. m 3 er tropisk træ. FSC har pr. 10 september 2002 certificeret et areal på 29,6 mio. ha. Af FSCs summary table af 2002 kan der beregnes, at der er ca. 4 mio. ha. FSC certificeret tropisk skov. Ifølge FAO blev i 2001 fældet 464 mio. m 3 træ i Afrika. Heraf blev 398 mio. m 3 brugt lokalt som brænde, 28 mio. m 3 til industrielt brug i Nigeria og Sydafrika og resten 38 mio. m 3 til industriel brug andet sted. De ca. 4 mio. ha. FSC certificertificeret tropisk træ udgør ca. 0,5 procent af de 800 mio. ha produktionsskov. Hvis det antages et ens forhold mellem areal og produktion for tropiske og ikke-tropiske produktionsskove producerer FSC således ca. 0,5 procent af den samlede træproduktion på 1554 mio. m 3, altså ca. 7,8 mio. m 3. Disse 7,8 mio. m 3 udgør 5 % af produktionen af tropisk træ. Det bedste mulige estimat er således, at 5% af det producerede volumen af tropisk træ er FSC certificeret, hvoraf kun en meget lille del kan anvendes til vandbygningskonstruktioner. PEFC har pr. 4 oktober 2002 tilsvarende certificeret 43,8 mio. ha skov. Arealmæssigt har FSC således certificeret 0,85% af det samlede areal på 34,5 mio. km 2, og PEFC har certificeret 1,27%. Tilsammen har FSC og PEFC således certificeret 2,1% af det totale globale skovareal på 34,5 mio. km 2 beregnet af FAO. Ifølge en opgørelse af FAO, se reference [7] er ca. halvdelen af det totale skovareal dog enten fredet eller utilgængeligt. Dette bygger på en definition af, hvornår skovarealet er tilgængeligt. 7.5 Eksempel på kæde af nødvendige FSC certifikater ved en tænkt træleverance Som eksempel på en FSC certificeringskæde gives der et tænkt eksempel på en leverance af f.eks. træsorten Macaranduba. Eksemplet er konkret for de øverste 3 led i kæden. Det vides derimod ikke om Bekol Alten leverer direkte fra Holland til Danmark. Hvis dette ikke er tilfældet skal der et ekstra led ind, som f.eks. kunne være Reef i Holland. I følge Reefs hjemmeside handler de med træ fra Bekol Alten, som også er COC certificeret. De har dermed ret til at købe træet fra Bekol Alten og sælge det videre til Danmark. Dokumentation på nedenstående kæde er fundet direkte fra Internettet. Side 22