Evaluering af ungdomsklub 2015

Transkript

1 Evaluering af ungdomsklub maj 2015 Sagsbeh.:MTN J.nr.: P Skoleafdelingen. Indhold 1. Indledning Medlemstal og fremmøde Åbningstider i klub Fælles aftenklub for medlemmer i Juniorklub og ungdomsklub Ungdomsklub om eftermiddagen Ungdomstilbuddet Normeringsmodel Socioøkonomisk normering Personalebemanding Antal børn pr. voksen Klubbernes vurdering af normeringen til ungdomsklub Konklusion Overvejelser vedr. ny normeringsmodel...14

2 1. Indledning Der blev pr. 1. januar 2014 indført en ny normeringsmodel for ungdomsklubber. Den nye normeringsmodel erstattede en midlertidig normeringsmodel fra 2010, hvor kommunen etablerede 4 nye ungdomsklubber. De nye ungdomsklubber havde i opstartsfasen relativt små medlemstal og fik derfor en fast normering uden hensyntagen til antallet af medlemmer. Der blev givet ressourcer til at holde åbent én aften om ugen. De oprindelige ungdomsklubber fik derimod ressourcer til at holde åbent 4 aftener om ugen og ekstra ressourcer ved stigende medlemstal. Som følge af et stigende medlemstal i de nye ungdomsklubber, traf Undervisningsudvalget beslutning om at indføre en ny normeringsmodel, som gav en omlægning af ressourcer ved at indføre en grundnormering og børnetalsafhængig normering for alle klubber. Den nye model gav desuden en særlig normering efter de socioøkonomiske forhold. Der blev i forbindelse med omlægningen givet en midlertidig ekstrabevilling i 2014 og 2015 på 469 t.kr. (2014-niveau). Der skal derfor tages stilling til hvilken normeringsmodel der skal gælde fra 2016, herunder om der skal justeres i det samlede budget til ungdomsklub. Denne rapport beskriver de økonomiske og organisatoriske rammer for klubtilbuddet. På baggrund af en interviewundersøgelse blandt alle klubledere redegøres for klubbernes prioritering af deres ressourcer og deres pædagogiske overvejelser forbundet hermed. Rapporten supplerer evalueringen af ungdomsklubberne fra 2012, hvor der bl.a. findes en beskrivelse af de enkelte klubbernes pædagogiske praksis. 2. Medlemstal og fremmøde Medlemstallet i ungdomsklubberne er stadig stigende som følge af større årgange (Se medlemstal i tabel 1). I august 2014 var der i gennemsnit 79 medlemmer i hver ungdomsklub, men dette dækker over store forskellige mellem klubberne. Tabel 1. Medlemstal i Ungdomsklub Medlemmer Aug Medlemmer Aug Cassiopeia Filippa Fortet Huset Jokeren Louis P Norden Tempeltræet I alt Gennemsnit pr. klub Klubberne arbejder på, at skabe et ungdomsmiljø, som både ressourcestærke unge og sårbare unge kan profitere af. Klubberne beskriver, at andelen af unge med trivselsproblemer er højere i ungdomsklubben end i fritids-/juniorklubben og at en del af medlemmerne i ungdomsklubben er 2

3 unge med særlige behov. Samtidig understreger klubberne, at der også er ressourcestærke unge i klubberne og at disse er vigtige for at skabe et godt og inkluderende ungdomsmiljø. Aldersfordelingen på medlemmer i ungdomsklub fremgår af tabel 2 nedenfor. Langt de fleste medlemmer er år, men der er også en relativt stor gruppe på 16 år. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation til at medlemmer over 18 år fortsat kan benytte klubben. En ungdomsklub er derfor også et fritidstilbud til unge efter grundskolen. Blandt denne gruppe unge, er der ifølge klubberne flere sårbare unge og klubberne arbejder på at fastholde disse unge i uddannelse. Tabel 2. Aldersfordeling i ungdomsklub marts år 15 år 16 år 17 år 18 år Cassiopeia Filippa Fortet Huset Jokeren Louis P Norden Tempeltræet I alt Medlemstallet topper i maj, hvor 7. klasserne starter i ungdomsklub og falder jævnt hen over året. Frafaldet har efter skolereformen været en anelse mindre end før reformen. Frafaldet fra ungdomsklub var i første halvdel af skoleåret 2013/2014 på 14% og i 2014/2015 på 10%. Nogle klubber har ligefrem oplevet en stigning i medlemstallet. Flere klubber beskriver, at reformen har haft en positiv betydning for både medlemstallet og fremmødet i ungdomsklubben 1. Pædagogernes opgaver i skolen har gjort, at børnene i højere grad får øjnene op for ungdomsklubben, bl.a. fordi pædagogerne kan fortælle om ungdomsklubben og de forskellige ture og aktiviteter i klubben. Ligeledes beskriver flere klubber, at opgaverne i skolen gør, at klubpædagogerne kan lave opsøgende arbejde i skoletiden, fordi de nu får et bedre kendskab til børn, som ikke er medlemmer i klubben, men som kunne have gavn af et klubtilbud. I tabel 3 ses fremmødestatistik baseret på den elektroniske fremmøderegistrering. Det skal bemærkes, at klubberne oplever, at der fortsat er udfordringer med at få alle børn til at registrere sig korrekt og at det reelle fremmøde derfor er højere, end det fremgår af statistikken. Ligeledes beskriver klubberne, at de ofte har gæster i klubberne. Nogle klubber melder om, at fremmødet er op til 1/3 højere, hvis man medregner gæster. Som det fremgår, kan klubbernes beskrivelse af et øget fremmøde i ungdomsklubben ikke genfindes i tallene. Dette kan dels skyldes usikkerheden ved data, fordi de unge ikke registrerer 1 I Fritids- og juniorklubben er det generelle billede derimod, at reformen har haft en negativ betydning for både medlemstal og fremmøde. Særligt i efteråret oplevede klubberne en mindre søgning, men flere klubber melder om, at fremmødet igen er stigende dog uden at nå niveauet før reformen. 3

4 sig, og det kan skyldes at tallene er fra 1. halvdel af skoleåret. Flere klubberne har beskrevet, at fremmødet faldt ved skoleårets start, og at det først er begyndt at stige efter jul. Tabel 3. Fremmøde i ungdomsklub før og efter reform Dagligt fremmøde (antal børn pr. dag) Dagligt fremmøde (% af medlemmer) Skoleåret Skoleåret Skoleåret 2013/ / /2014 Skoleåret 2014/2015 Cassiopeia Filippa Fortet Huset Jokeren Louis P Norden Tempeltræet I alt Flere klubber beskriver desuden, at en del unge kommer i klubben uden at være medlemmer. Omfanget heraf varierer fra klub til klub. Nogle klubber beskriver, at der efter reformen er begyndt at komme flere unge som ikke er medlemmer, men som følges over i klubben med deres skolekammerater. Klubberne har her en opgave i at finde en balance for, hvor meget de skal lade de unge komme i klubben før de beder om at melde sig ind. I klub Jokeren arbejder man eksempelvis på at skabe brobygning fra boligselskabet Stjernen til klubben og her oplever klubben, at spørgsmålet om betaling og indmeldelse i klubben kan støde nogle unge væk. To klubber udtrykker på denne baggrund ønske om, at klubben gøres betalingsfri. 3. Åbningstider i klub Grundnormeringen giver mulighed for at holde åbent to aftener om ugen i 4 timer. I grundnormeringen er der desuden afsat ressourcer, så klubberne kan lave særlige aktiviteter uden for den ordinære åbningstid. En ungdomsklub forventes også at have råderum til i et vist omfang at lave en individuel eller gruppeindsats for særlige målgrupper f.eks. er der uddannet konfliktmæglere og anvendes tid til SSP-arbejde. Der er ikke fastsat krav til åbningstid i normeringsmodellen, så aktiviteterne kan tilpasses lokale behov i samarbejde med klubbens forældreråd og skolebestyrelsen. Som det fremgår af tabel 4, er der stor forskel på både antallet af åbningsdage og hvor længe klubberne holder åbent. De fleste klubber vurderer, at de nuværende åbningstider matcher deres medlemmers behov. Kun klub Huset der tidligere havde åbent 4 dage - efterlyser en ekstra åbningsdag. Desuden påpeger de fleste klubber, at de oplever et stigende behov for at holde åbent for ungdomsklubben i eftermiddagstimerne. Dette behandles i afsnit halvår af skoleåret 3 I klub Norden har de i øjeblikket en vanskelig gruppe unge der skaber meget uro i klubben, hvilket har betydet, at de mere velfungerende medlemmer holder sig væk fra klubben. 4

5 Tabel 4. Åbningstider i ungdomsklub 2014 Cassiopeia Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Timer/ Uge Fælles med juniorklub (timer/uge) Bemærkning Fælles med Juniorklub til Filippa ,5 13,5 Fælles med Juniorklub Fortet kl Fælles med Juniorklub torsdag Huset ,5 13,5 Fælles med Juniorklub Jokeren Louis P Norden Tempeltræet Fælles med Juniorklub til kl Ungdomsklub og Juniorklub i separate lokaler Fælles med Juniorklub mandag og torsdag til kl Kun åbent for 20 ungdomsklub 4. Fælles aftenklub for medlemmer i Juniorklub og ungdomsklub De fleste klubber holder ungdomsklub helt eller delvist sammen med Juniorklubben. I Huset og Filippa er de to tilbud helt integrerede. I Cassiopeia, Norden og Jokeren lukker juniorklubben tidligere, hvorefter ungdomsklubben har klubben for sig selv. Og på Fortet har man én aften kun for ungdomsklubben og én aften hvor klubben er åben for både Ungdomsklub og Juniorklub. I Tempeltræet og Louis P har man valgt at holde Juniorklub og ungdomsklub helt adskilt. Klubber, der har valgt at have en fælles aftenklub begrunder både dette med økonomiske og pædagogiske hensyn. Den fælles åbningstid giver en god ressourceudnyttelse, og mulighed for at holde flere værksteder åbent, tage på ture mm. Flere klubber fremhæver desuden, at aldersintegreringen giver en god dynamik i børnegruppen og ser fællesskab på tværs af alder som en vigtigt værdi i klubben. Flere klubber bruger desuden rollemodeller fra ungdomsklubben til at hjælpe med aktiviteter i Fritids-/Juniorklubben f.eks. som DJ s til fester eller dans/rollespil i fritidsklubben. Den fælles aftenklub opleves også som en god måde, at fastholde juniorklubmedlemmer i klubben og skabe en glidende overgang mellem juniorklubben og ungdomsklubben. Klubber med fælles åbent for Juniorklub og ungdomsklub er samtidig opmærksomme på at skabe rum for at juniorklub og ungdomsklub kan have deres eget rum, blandt andet ved at 4 Fra 1/ er åbningstiden ændret fra klokken 22 til klokken Fra 1 maj 2015 nedsættes åbningstiden til klokken 21. 5

6 ungdomsklubben har deres eget lokale eller ved at lave særlige ture/kolonier kun for medlemmer i ungdomsklubben. Klub Tempeltræet og Louis P har valgt at opdele Juniorklubben og ungdomsklubben. Begge klubber har en gruppe ældre medlemmer i ungdomsklubben, som har forladt folkeskolen og klubberne oplever, at der er et for stort aldersspring fra klasserne til de ældste medlemmer i ungdomsklubben. Klub tempeltræet lægger stor vægt på at ungdomsklubben er et rum, hvor der kan snakkes åbent og frit om temaer som knytter sig til ungdomslivet (fx kærester, sex og prævention, studieliv, ensomhed) og derfor mener klubben, at der vigtigt, at der differentieres mellem juniorklub og ungdomsklub. Også Klub Louis P ligger stor vægt på aldersdifferentieringen. Klubben mener bl.a., at medlemmerne i ungdomsklubben vil fravælge klubben, hvis man valgte at holde fælles åbent for juniorklub og ungdomsklub. Ligeledes kan det være overvældende for klasserne at komme, når klubben også bruges af medlemmer på år. 5. Ungdomsklub om eftermiddagen De fleste klubber oplever, at medlemmerne i stigende grad ønsker at benytte ungdomsklubben om eftermiddagen. Flere klubber beskriver, at denne tendens er blevet forstærket efter folkeskolereformen. Klubberne ser det som en vigtig værdi, at være tilgængelige når de unge efterspørger dem, og finder det uholdbart, at skulle bede de unge at gå hjem og komme tilbage når klubben officielt åbner. Alle klubber har derfor på den ene eller anden måde åbnet op for at medlemmerne i ungdomsklubberne kan benytte klubben i dagtimerne. Der er dog meget forskellige modeller herfor. Antallet af medlemmer i ungdomsklub, der benytter klubben i dagtimerne varierer fra klub til klub. I nogle klubber kommer der bare et par stykker, mens der i andre klubber kommer 5-15 unge. Nogle gange bruger de unge kun klubben i dagtimerne og andre gange bliver de til ungdomsklubben officielt åbner om aftenen. Mest organiseret er tilbuddet i Louis P, hvor man har lavet Transitten, som er et tilbud til ungdomsklubmedlemmer fra kl. 15 til ungdomsklubben åbner. Transitten har sit eget lokale, og klubben har sat 1 medarbejder af til at varetage opgaven. Transitten opleves som et vigtigt tiltag for at imødekomme de unges behov, og der kan komme op til 20 ungdomsklubmedlemmer på en eftermiddag. I de andre klubber er der ikke noget officielt tilbud til ungdomsklubmedlemmerne i eftermiddagstimerne, men hvis de unge kommer i klubben, er de velkomne. Også her er der stor forskel på hvordan klubberne organiserer sig. I Cassiopeia kan de unge komme fra klokken 15 og de har et særligt rum, hvor de kan være til ungdomsklubben åbner, men betingelserne er, at de unge passer sig selv. Også i Filippa er de unge velkomne til at hænge ud, men der er en forståelse af, at der ikke skal bruges personaleressourcer til de unge, når de er i klubben i dagtimerne. I Fortet og Huset, deltager de unge i det almindelige klubliv, men det er hele tiden en balance fordi ungdomsklubmedlemmerne ikke skal tage for mange personaleressourcer. I nogle klubber kan der også blive tale om et kapacitetsproblem, da de i forvejen har meget lidt plads. I Jokeren laver man individuelle aftaler med de unge, som vurderes at have ekstra gavn af at kunne komme i eftermiddagstimerne. Det er en betingelse, at man deltager aktivt i klubtilbuddet. 6

7 6. Ungdomstilbuddet Indholdet i ungdomsklubtilbuddet varierer fra klub til klub. I Filippa, Jokeren, Tempeltræet og Fortet er der fællesspisning i klubben og samværet omkring maden er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. Klub Norden har desuden et frokosttilbud til unge fra Søndermarksskolen 2 gange om ugen. I Jokeren er alle værksteder åbne, hvorimod værkstedsaktiviteterne fylder mindre i andre klubber. I de fleste klubber er værksteder åbne efter behov, og det er typisk musik og rollespil, der efterspørges. Klubberne oplever ikke, at reformen har haft betydning for indholdet af klubtilbuddet eller mængden af aktiviteter. Nogle klubber giver udtryk for, at reformen har givet et tættere samarbejde med skolen, mens andre oplever, at man blot bygger videre på det samarbejde man havde før reformen 5. En mere detaljeret beskrivelse af ungdomsklubben kan ses i evalueringen af ungdomsklubberne fra Udover den ordinære åbningstid tilbyder ungdomsklubberne en række særlige ture og kolonier. Omfanget af denne type aktiviteter varierer meget fra klub til klub (se tabel 5). Som det fremgår laver mange klubber fælles ture for både Juniorklub og ungdomsklub. Tabel 5. Ture/aktiviteter ud over ordinær åbningstid (Timer pr. år) Klub Ture i alt Fælles Juniorklub og ungdomsklub Kun ungdomsklub Personale i alt 6 (Antal stillinger) Cassiopeia ,34 Huset ,17 Fortet ,12 Filippa ,18 Louis P ,33 Jokeren ,09 Tempeltræet ,06 Norden ,73 Gennemsnit ,25 I Tabel 6 på næste side ses en oversigt over kolonier i ungdomsklub. 5 I en enkelt klub oplever man ligefrem at samarbejdet omkring eksempelvis klassetrivsel er blevet mindre, fordi klubben tidligere lagde mange ressourcer i skolen. 6 Personaleressourcer til fælles ture og ture kun for ungdomsklub. 7

8 Tabel 6. Kolonier i ungdomsklub 2014 Klub Antal dage Bemærkning Cassiopeia Huset Louis P Tempeltræet Fortet Norden 1 x Rollespils overnatning Musik festival Aalborg Flensborg weekend tur Sommerkoloni Skikoloni Rollespilsovernatninger Overnatninger Shelterture Liseberg Berlin tur Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Koloni Polen 6 Kun ungdomsklub Musikfestival Skikoloni 7-10 kl. Frankrigskoloni 7-10 kl. 2,5 9,5 10 Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Pigetur Berlin Efterårskoloni Polen 2,5 6 Kun ungdomsklub Musikfestival Ålborg 3 Kun ungdomsklub Storby koloni 6 Påske skikoloni 9 Kun ungdomsklub Efterårskoloni 5 Udelivstur weekend(fre/lør) 2 Sommerkoloni 12 Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Overnatning i Gribskov Lalandia tur 2 3 Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Jokeren koloni 4 Kun ungdomsklub Filippa 2 weekendture 6 Kun ungdomsklub Udlandstur uge 42 5 Skitur Ålborg Musik Festival 7 3 Fælles for Juniorklub og ungdomsklub Flere klubber understreger, at det er hverdagen og de almindelige klubaktiviteter, som er det primære, men at kolonier og ture fungerer som highlights, der bidrager til at fastholde børn og unge i klubben og som styrker relationsarbejdet. Kolonier og ture giver mulighed for et mere intensivt samvær under nye rammer og det bidrager til at skabe nye eller tættere relationer både børnene imellem og mellem børn/voksne. Særligt klubberne på ydre Frederiksberg har dog mange overvejelser omkring hvor dyre sådanne ture/arrangementer må være, da det er vigtigt for klubberne, at alle medlemmer har mulighed for at deltage. Ligeledes er det med de nye arbejdstidsregler for klubpædagogerne blevet dyrt for klubberne at fastholde kolonitilbuddet, da 1 kolonidag nu tæller op til 14 timer pr. medarbejder. 7. Normeringsmodel Klubbernes normering består af en grundnormering, en børnetalsafhængig normering og en socioøkonomisk normering. Der gives ekstra ressourcer til børn fra specialskolerne i ungdomsklub, men den brede inklusionsindsats er indeholdt i grundnormeringen. Klubbernes budgetudmelding 2015 fremgår af tabel 7 (antal fuldtidsstillinger). Som det fremgår, udgør den socioøkonomiske normering en relativt stor del af den samlede normering til klubberne (29 %). Klubbernes anvendelse af den socioøkonomiske normering beskrives i næste afsnit. 8

9 Tabel 7. Grundnormering og socioøkonomisk normering (antal fuldtidsstillinger). Medlemmer Grundnormering 7 Børnetalsafhæ ngig Børn på specialskoler Socioøkonomisk normering Samlet normering Cassiopeia 65 0,91 0 0,03 1,25 2,19 Huset 42 0,91 0 0,03-0,94 Louis P 105 0,91 0,87 0,02 0,50 2,30 Tempeltræet 59 0,91 0 0,00-0,91 Fortet 83 0,91 0 0,19-1,31 Norden 69 0,91 0 0,00 1,25 2,16 Jokeren 33 0,91 0,22 0,05 0,50 1,45 Filippa 109 0,91 0,96 0,07 0,50 2,44 I alt 564 7,24 2,05 0,40 4,00 13,69 8. Socioøkonomisk normering Som det fremgår af tabel 5 får fem klubber en særlig socioøkonomiske normering. Den særlige socioøkonomiske normering gives som et tilskud til en særlig indsats i udvalgte lokalområder. Den socioøkonomiske normering supplerer det forebyggende og kriminalpræventive arbejde, som foregår i alle klubber som del af den almindelige klubvirksomhed. I alle klubber arbejdes der således systematisk med fokus / inklusionsbørn og de 7 klubber som er tilknyttet en folkeskole deltager alle i det lokale SSP netværk. Nedenfor redegøres for, hvordan klubberne anvender ressourcerne til den socioøkonomiske normering. Klub Filippa får 0,5 stilling til samarbejdet med boligselskabet Lejerbo/ Danmarksgården. Målgruppen er udsatte børn & unge, hvor anslået 50 % af målgruppen, kommer fra ressourcesvage familier. Klubben har til denne opgave ansat en medarbejder 30 timer om ugen, som bl.a. anvendes til kriminalitetsforebyggende samt opsøgende arbejde, forældresamarbejde og klubaktiviteter for børn & unge i alderen 9-16 år fra Danmarksgården. Der arbejdes yderlige tæt sammen med den boligsociale medarbejder i form af koordinering og brobygning mellem boligområdet og klubben, hvor kommunens opsøgende team Gadepiloterne ligeledes er en central samarbejdspartner. Unge fra Danmarksgården deltager jævnligt i klubaktiviteter i klub Filippa enten til specielle arrangementer for unge fra Danmarksgården og/eller sammen med børn og unge i det almindelige klubtilbud. Klub Jokeren får 0,5 stilling til samarbejdet med boligselskabet Stjernen. Klubben har ansat en pædagogstuderende, som er på Stjernen 2 gange om ugen. Ressourcerne bruges til kriminalitetsforebyggende arbejde, klubaktiviteter i lokalområdet og brobygning mellem Stjernen og klubben. Ressourcer bruges desuden på en mere individorienteret indsats, hvor de unge får en fast kontaktperson/mentor som kan støtte og vejlede den enkelte unge og indgå i samarbejdet med hjemmet. Som del af brobygningen deltager klubben i arrangementer på Stjernen og tager på ture med unge fra Stjernen. De unge fra Stjernen kommer ofte i 9

10 ungdomsklubben og deltager i det almindelig klubliv, ligesom medlemmer i ungdomsklubben deltager i aktiviteter på Stjernen. Klub Norden får 1,25 stilling. Klubben bruger ressourcerne til at holde åbent 4 gange om ugen og til at øge normeringen. Der er som udgangspunkt 5 medarbejdere i klubtiden, - heraf er 3 medarbejdere i klubben og 2 laver aktiviteter ud af huset. Klubben har i øjeblikket en gruppe unge med en meget grænsesøgende og konfliktskabende adfærd som skaber uro og utryghed i klubben, hvilket kræver store personaleressourcer. Ligeledes oplever klubben, at unge fra fx Nørrebro opsøger klubben for at lave ballade. Klubben afsætter desuden ressourcer til at to medarbejdere sonderer lokalområdet om aftenen og kan være tilstede i lokalområdet, hvis der er kommet naboklager over unge der skaber uro i området. Klubben bruger også ressourcer til en mere individuel indsats eksempelvis besøg på en efterskole eller hjælp til ansøgningen til elektrikerlæring og de arrangerer særlige ture, forældremøder og boksetræning for gruppen af utilpassede unge. Klub Cassiopeia får 1,25 stilling. Klubben bruger normeringen til at holde åbent 4 dage om ugen. Klubben oplever, at de har en gruppe børn som har et stort behov for et klubtilbud, og som bruger klubben hver dag helt frem til lukketid. Klubben bruger meget tid på det forebyggende arbejde og på at lave underretninger og følge op herpå. Klubben samarbejder med kommunens opsøgende medarbejder i Lindevangsparken og deltager bl.a. i en ugentlig fodboldtræning for unge fra Lindevangsparken. Klubben deltager desuden i et projekt med DGI, hvor de unge uddannes til instruktører i Crossfit og til sommer starter et projekt i Lindevangsparken, hvor der bl.a. andet tilbydes klubaktiviteter i lokalområdet og lektiehjælp. Klub Louis P. får 0,5 stilling. Klubben har i samarbejde med Forældrebestyrelsen besluttet, at klubben fortsat skal have åbent 4 dage om ugen, da man mener at kontinuiteten i klubtilbuddet er vigtig. Også Louis P. har en gruppe unge, som har et stort behov for et klubtilbud og som kræver ekstra samtaletid. Ligeledes har man vægtet, at der skal være mulighed for at gå i ungdomsklub, selvom man har andre fritidsinteresser. Desuden bruger klubben ressourcer på at være tilstede på boldbanen på Nandrupvej, hvor der i perioder har været uro. Når der er mange af klubbens medlemmer er på boldbanen, sender klubben en medarbejder over på boldbanen. 9. Personalebemanding I tabel 8 ses, hvor mange medarbejdere, der ifølge budgetudmeldingen kan være i åbningstiden i ungdomsklub 8. Grundnormering udtrykker, hvor mange medarbejdere, der kan være i åbningstiden. I midterste kolonne ses hvor mange medarbejdere, der kan være i åbningstiden, hvis der afsættes 3 timer om ugen til ekstra ture (140 timer pr. år) og 1 uges koloni. Højre kolonne udtrykker den samlede normering inkl. socioøkonomiske normering. Ressourcer til aftenåbent i juniorklubben ligger ud over dette. Man får herved forskellige mål for klubbens råderum til andre aktiviteter. 8 Budgetudmeldingen er baseret på en åbningstid på 4 timer to aftener om ugen i 46,8 uger. 10

11 Tabel 8. Antal medarbejdere i åbningstid Klub Medlemmer Grundnormering Inkl. ture/koloni Inkl socioøkonomisk normering Cassiopeia 65 4,0 2,6 8,1 Huset 42 4,0 2,6 2,6 Louis P 105 7,8 6,5 8,6 Tempeltræet 59 4,0 2,6 2,6 Fortet 83 4,9 3,6 3,6 Norden 69 4,0 2,6 8,1 Jokeren 33 4,0 2,6 4,8 Filippa 109 8,2 6,8 9,0 Gennemsnit 71 5,1 3,8 5,9 I klubber med under 75 medlemmer udmeldes der en grundnormering, der svarer til at der kan 4 medarbejdere i åbningstiden. Hvis der afsættes ressourcer til ture/koloni kan der være 2,6 medarbejdere i åbningstiden. Den børnetalsafhængige normering udløser relativt mange ressourcer, således at eksempelvis Filippa, der har 109 børn kan have en grundnormering på 8,2 voksne. Det skal bemærkes, at tabel 8 viser antal medarbejdere i forhold til den åbningstid, som indgår i budgetudmeldingen til ungdomsklub. Her afsættes ressourcer til at holde åbent 2 aftener i 4 timer. I praksis forventes klubberne, at afvikle flere aktiviteter, da der også gives ressourcer til særlige opgaver og klubber med mange børn. Nogle aktiviteter kan heller ikke opgøres i åbningstid. Klubbernes åbningstider afviger som forventet også fra budgetudmeldingen og tabellen beskriver således de udmeldte ressourcer og ikke den faktiske bemanding i klubberne. Tabel 9 viser forskellen på åbningstiden i budgetudmeldingen og klubbernes faktiske åbningstid, samt antal medarbejdere i åbningstiden. Det forudsættes, at klubberne har 3 timer om ugen til ture og 5 kolonidage om året. Tallene er inkl. socioøkonomisk normering, da flere klubber bruger den socioøkonomiske normering til at udvide åbningstiden (se afsnit 8). Klubber, der holder fælles åbent for Juniorklub og ungdomsklub, vil derudover kunne trækkes på ressourcer til aftenåbning i Juniorklubben. Tabel 9. Antal medarbejdere (inkl. Socioøkonomisk normering) Klub Medlemmer Åbningstid Budgetudmeldin g (timer/uge) 9 Faktisk åbningstid (timer/uge) 10 Antal medarbejdere (Budgetudmeldin g) Antal medarbejdere (Faktisk Åbningstid) Cassiopeia ,1 4,0 Huset ,5 2,6 1,6 Louis P ,6 3,8 Tempeltræet ,6 5,3 Fortet ,6 3,6 Norden ,1 3,6 Jokeren ,8 4,3 Filippa ,5 9,0 5,4 Gennemsnit ,5 5,9 3,9 9 I 46,8 uger. 10 I 46,8 uger. 11

12 Som det fremgår af tabellen afviger klubbernes faktiske åbningstid fra åbningstiden i budgetudmeldingen. Langt de fleste klubber har længere åbningstid end i budgetudmeldingen. Det betyder, at klubbernes fordeler personaleressourcerne ud over flere åbningstimer, hvorved deres personalebemanding bliver mindre. I gennemsnit har klubberne normering til 3,9 medarbejdere i åbningstiden. Klubber, der holder fælles åbent for Juniorklub og ungdomsklub, vil derudover kunne trække på ressourcer til aftenåbning i Juniorklubben. Klubbernes mulighed for at holde længere åbent afhænger af, om de får tilført ressourcer ud over grundnormeringen, enten i form af den børnetalsafhængige normering eller den socioøkonomiske normering. Cassiopeia, Norden og Louis P har over dobbelt så lang åbningstid som i budgetudmeldingen, hvilket er bl.a. er muligt pga. den socioøkonomiske normering, som disse klubber modtager 11. Også klubber med mange medlemmer, som f.eks. Filippa har ekstra personaleressourcer, som gør det muligt, at holde åbent længere. Klubben har pga. den børnetalsafhængige normering ressourcer til at holde åbent 4,5 time ekstra om ugen med 5,4 medarbejdere. Klub tempeltræet har kun halvt så længe åbent som i budgetudmeldingen, hvilket betyder, at de har normering til at have helt op til 5,3 medarbejdere i åbningstiden Omvendt holder klub Huset længere åbent end budgetudmeldingen uden at få tilført ekstra ressourcer, hvilket betyder, at de kun har ressourcer til at have 1,6 medarbejdere fra ungdomsklubben i åbningstiden. De resterende ressourcer må klubben tage fra Fritids- /Juniorklubben. Klubbernes faktiske personalebemanding fremgår af tabel 10 nedenfor. Tabel 10. Klubbernes personalebemanding om aftenen. Klub Medlemmer Faktisk bemanding Bemærkning Cassiopeia Fælles Juniorklub og Ungdomsklub. Heraf er 1 medarbejder fra A-gruppen. Der er normalt 4 medarbejdere og 5 når der særlige aktiviteter/værksteder. Huset til Juniorklub og 2 til Ungdomsklub Fortet Én dag kun for Ungdomsklub og én dag fælles. Begge dage er der 3 medarbejdere. Filippa Fælles Juniorklub og Ungdomsklub Louis P Kun Ungdomsklub. Derudover 3-4 i Juniorklub. I perioder kun 2 medarbejdere i Ungdomsklub Jokeren Fælles Juniorklub og Ungdomsklub. Tempeltræet 33 3 Kun Ungdomsklub. Derudover er klubleder også til stede om aftenen. Norden Fælles Juniorklub og Ungdomsklub. 3 medarbejdere i klubben og 2 medarbejdere laver aktiviteter ud af huset. Som det fremgår er der i alle klubber minimum 3 medarbejdere på arbejde om aftenen, og antallet af voksne er nogenlunde ens i klubber med mange og med få medlemmer. 11 For Louis P vedkommende muliggøres den længere åbningstid også af, at de har mange medlemmer som pga. den børnetalsafhængige normering giver relativt mange ekstra ressourcer. 12

13 Alle klubber beskriver i de kvalitative interviews, at hvis klubben skal være et pædagogisk tilbud, som er interessant for den unge, og hvor der er tid til at være der for børn/unge, som har behov for ekstra voksenkontakt, skal der minimum være 3 medarbejdere. Klubberne oplever desuden, at det er svært at lave en god udnyttelse af personaleressourcerne, da fremmødet i ungdomsklubben svinger meget. Nogle dage er der kun 4 unge og andre dage er der 40. Ligeledes har det også betydning for bemandingen, hvad det er for en gruppe unge, der kommer i klubben, da nogle grupper unge tager mange personaleressourcer. 10. Antal børn pr. voksen For at sammenligne normeringsniveauet i ungdomsklubben er antal børn pr. voksen udregnet (se tabel 11). Det forudsættes, at klubberne afsætter 3 timer om ugen til ture ud over den ordinære åbningstid (140 timer om året) og 5 kolonidage om året. Da der som beskrevet er stor forskel på åbningstiderne i budgetudmeldingen og klubbernes faktiske åbningstid, er antal børn pr. voksen udregnet for begge. Ligeledes er der både vist antal medlemmer pr. voksen og antal fremmødte, hvor der er korrigeret for et fremmøde på 40 % 12. Tabel 11. Antal børn pr. voksen Klub Medlemmer Antal medlemmer pr. voksen Budgetudmelding Antal fremmødte pr. voksen Antal medlemmer pr. voksen Faktisk åbningstid Antal fremmødte pr. voksen Cassiopeia 65 8,1 3,2 16,1 6,5 Huset 42 15,8 6,3 26,6 10,6 Louis P ,2 4,9 27,4 11,0 Tempeltræet 59 22,2 8,9 11,1 4,4 Fortet 83 23,0 9,2 23,0 9,2 Norden 69 8,5 3,4 19,2 7,7 Jokeren ,6 2,8 14,1 5,7 Filippa ,0 4,8 26,7 10,7 Gennemsnit 71 14,3 5,4 20,5 8,2 I Budgetudmeldingen meldes der ressourcer ud til, at der i gennemsnit er 14,3 børn pr. voksen. Korrigeret for et fremmøde på max 40 % af medlemmerne, er gennemsnittet 5,4 fremmødt pr. voksen. Ser man på tallene baseret på den faktiske åbningstid, er tallet henholdsvis 20,5 medlemmer pr. voksen og 8,2 fremmødt pr. voksen. Til sammenligning er der på SFO 13,9 fremmødte pr. voksen og i Fritids-juniorklub 13,3 pr. fremmødt. Normeringen til ungdomsklubber er således relativt høj i ungdomsklub i forhold til Fritids- /Juniorklub og SFO. En del af forklaringen herpå ligger i det forhold, at der uanset medlemstallet skal være en personalebemanding på mindst 3 medarbejdere. 12 Som beskrevet er data fra den elektroniske fremmøderegistrering ikke helt præcis. Derfor regnes med et fremmøde på 40%, hvilket antages, at være det maksimale gennemsnitlige fremmøde i ungdomsklub. 13 Klub Jokeren bruger sin socioøkonomiske normering til klubaktiviteter i boligselskabet Stjernen og derfor indgår den socioøkonomiske normering ikke i opgørelsen af antal voksne pr. barn. 14 Klub Filippa bruger sin socioøkonomiske normering til klubaktiviteter i boligselskabet Danmarksgården og derfor indgår den socioøkonomiske normering ikke i opgørelsen af antal voksne pr. barn. 13

14 Ungdomsklubben er også kendetegnet ved at der er flere særlige opgaver og højere forventninger til at medarbejderne arbejder med mindre grupper eller enkelte unge med særlige udfordringer, da de velfungerende unge tidligere fravælger ungdomsklubben. Ungdomsklubben er i mindre grad et alment tilbud end fritidsklub og SFO. Der skal desuden bemærkes, at nogle klubber bruger flere ressourcer på ture og kolonier. I beregningerne forudsættes det, at hver klub afsættes 3 timer om ugen til ture ud over ordinær åbningstid og 5 kolonidage. Hvis klubbernes bruger flere ressourcer end her antaget vil personalenormeringen i åbningstiden blive mindre. 11. Klubbernes vurdering af normeringen til ungdomsklub De fleste klubber giver udtryk for, at man ikke kan skære mere i ressourcerne til ungdomsklubben, og at de bruger ressourcer fra Fritidsklubben for at få ungdomsklubben til at fungere. Da flere klubber holder fælles åbent for juniorklub og ungdomsklub er der imidlertid et naturligt overlap af ressourcer. Det må antages, at klubbernes vurdering af normeringsniveauet kan begrundes i et større antal ture og kolonier end det forudsættes i beregningerne. Flere klubber understreger desuden, at det er vigtigt at normeringen til ungdomsklubberne differentieres, da man oplever at klubberne har meget forskellige behov i de forskellige lokalområder. Ligeledes fremhæver flere, at klubberne er meget fleksible i forhold til hvordan personaleressourcerne prioriteres og at denne fleksibilitet er vigtig for kvaliteten af klubtilbuddet. 12. Konklusion Som det fremgår af analysen prioriterer klubberne ressourcerne meget forskelligt. Der er således store forskelle i åbningstider, samt antallet af ture og kolonier. Klubberne prioriterer også meget forskelligt i forhold til at holde åbent for Juniorklub og ungdomsklub samtidigt. Klubberne tilpasser sig således i høj grad de behov, de oplever i lokalområdet og fremhæver, at denne fleksibilitet i anvendelse af ressourcer er vigtig for kvaliteten af klubtilbuddet. Klubbernes oplevelse er, at de nuværende åbningstider matcher deres medlemmers behov, men mange klubber fremhæver et øget behov for et ungdomsklubtilbud i eftermiddagstimerne. Sammenlignet med normeringen i SFO og Fritids-/Juniorklub, er normeringen til ungdomsklubberne relativt høj. I ungdomsklubben er der 8,2 børn pr. voksen, hvor der til sammenligning er 13,9 børn pr. voksen i SFO og 13,3 pr. børn i Fritids-juniorklub 15. Dette hænger til dels sammen med, at der er behov for en fast grundnormering, så der altid kan være minimum tre medarbejdere til stede i åbningstiden. Der kan også være tale om ressourcekrævende opgaver som ikke kan måles i åbningstid. Mange klubber giver imidlertid udtryk for, at man ikke kan skære mere i ressourcerne til ungdomsklubben og at de bruger ressourcer fra Juniorklubben til at holde åbent i ungdomsklubben. Denne divergens kan skyldes, at klubberne bruger flere ressourcer på 15 Alle tal er korrigeret for forskelle i fremmødet. 14

15 kolonier og ture/arrangementer udenfor den ordinære åbningstid, hvilket peger på et behov for en forventningsafstemning i forhold til omfanget af disse aktiviteter. 13. Overvejelser vedr. ny normeringsmodel Som beskrevet indledningsvist blev der i 2014 givet en midlertidig ekstrabevilling i 2014 og 2015 på 469 t.kr. (2014-niveau). Der skal derfor tages stilling til hvilken normeringsmodel der skal gælde fra 2016, herunder om der skal justeres i det samlede budget til ungdomsklub. Såfremt man beslutter, at den midlertidige ekstrabevilling ikke videreføres i 2016, kan der på baggrund af analysen peges på følgende justeringer i normeringen til ungdomsklub: Mulighed for at justere den børnetalsafhængige normering Den børnetalsafhængige normering udløser relativt mange ekstra personaleressourcer, og analysen viser, at klubbernes faktiske bemanding ikke svinger med medlemstallet. Klubber med mange medlemmer bruger således ikke de ekstra ressourcer til øget personalebemanding, men til at øge åbningstiden, hvilket kan give en skævvridning mellem klubberne. Overvejelser om anvendelse og fordeling af den socioøkonomiske normering. Den socioøkonomiske normering udgør næste 30 % af de samlede ressourcer til ungdomsklub. I Jokeren og Filippa bruges den socioøkonomiske normering til konkrete projekter og i Cassiopeia, Norden og Louis P bruges ressourcerne til øget åbningstid og øget personalebemanding. Det kan overvejes, om der skal justeres i størrelsen på den socioøkonomiske normering, herunder om der er den rette fordeling mellem klubberne. Sammentænke ressourcer til Juniorklub og ungdomsklub I praksis holder de fleste klubber helt eller delvist åbent i Juniorklub og ungdomsklub. Der gives imidlertid ressourcer til aftenåbent i både Juniorklub og ungdomsklub. Det kan overvejes, at en ny normeringsmodel i højere grad skal samtænke ressourcerne til aftenåbent i Juniorklub og ressourcerne til Ungdomsklub. På baggrund af analysen kan der modsat peges på følgende udviklingspunkter, som kræver ekstra ressourcer: Ressourcer til ungdomsklub i eftermiddagstimerne Alle klubber oplever et stigende behov for et ungdomsklubtilbud i eftermiddagstimerne. I Louis P er der afsat personaleressourcer af til tilbuddet, men i de andre klubber afsættes der ikke personaleressourcer til de ungdomsklubmedlemmer, der bruger klubben om eftermiddagen. Hvis dette tilbud skal udbygges, kræver det ekstra ressourcer, som enten skal tilføres som en ekstra bevilling eller findes i klubbernes egne budgetter. Betalingsfri klub/ mulighed for økonomisk friplads 2 klubber har udtrykt ønske om at gøre klubben betalingsfri, da de oplever, at forældrebetalingen virker som en barriere i forhold til at få unge fra hjem med få 15

16 økonomiske ressourcer til at indmelde sig i klub. I klublederkredsen er der dog delte meninger om at gøre klubben betalingsfri. Holdningen er generelt at medlemskab og betaling er vigtigt for at øge de unges tilhørsforhold til klubben. Man kan i stedet overveje om der skal indføres en ordning med friplads i ungdomsklub, på samme måde som det er tilfældet i dagtilbud, SFO og Fritids-/Juniorklub. Det vurderes, at klubberne indenfor de nuværende rammer har mulighed for at prioritere ungdomsklub i eftermiddagstimerne hvis det ønskes. Det anbefales, at der fortsat er vide frihedsgrader til at tilpasse aktiviteterne i ungdomsklubben til lokalområdet. Men der kan med fordel opstilles vejledende kriterier for ressourcer til ture og kolonier, som det er tilfældet i normeringsmodellen for fritids-/ juniorklubben. Man kan også i forbindelse med evt. omprioritering af den socioøkonomiske normering specificere hvordan ressourcerne ønskes anvendt hvis de i mindre grad end i dag skal gives til at udvide åbningstiden i udvalgte klubber. En mere specificeret normeringsmodel skal bidrage til øget gennemsigtighed i ressourcetildelingen, men det vil fortsat være op til klubbernes af prioritere ressourcerne lokalt, således som flere klubber fremhæver som en styrke ved den nuværende model. Det anbefales i den sammenhæng, at undersøgelsen diskuteres lokalt i forældreråd og skolebestyrelse for at udnytte erfaringer på tværs af klubberne. Der har i forbindelse med skolereformen været meget fokus på udvikling af samarbejdet mellem klub og skole med særligt fokus på pædagogernes nye rolle i skolen men kun begrænset fokus på ungdomsklubbens rolle. Undersøgelsen tilbyder en lejlighed til at forholde sig til hvordan man lokalt vil udnytte de fleksible rammer for at drive ungdomsklub. 16