HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET"

Transkript

1 HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET - med Bornholm som case af Elin Sundgaard Bornholms Forskningscenter Stenbrudsvej Nexø Telefon: Telefax: Copyright: 1997 Bornholms Forskningscenter og Elin Sundgaard Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til Bornholms Forskningscenter Trykt publikation, ISBN Elektronisk publikation, ISBN ISSN April 1997

2

3 Forord I forbindelse med turisme og økonomi bliver turismens betydning næsten altid anskuet og beregnet ud fra det nationaløkonomiske aspekt, dvs. effekterne på indkomst og beskæftigelse beregnes ud fra diverse multiplikatorer og modeller for at få et overblik over alle direkte og afledte virkninger. Den enkelte turistvirksomhed forsvinder i det samfundsøkonomiske perspektiv. Nærværende rapport arbejder ud fra en virksomhedsøkonomisk synsvinkel og bidrager med at give en belysning af turistvirksomheders strukturer og økonomi. Bornholm er et klart afgrænset område med overvejende ferieturisme samt overvægt af små enheder og sæsonåbent. I relation til Hotel- og Restaurantbranchens Normtal befinder de fleste bornholmske hoteller sig i kategori 3 Hotel med restaurant i provinsen med en omsætning mindre end 10 mio. kr. og restauranterne i kategori 9 Restaurant, hele landet, omsætning under 2,5 mio. kr. Bl.a. fordi hotelbranchen har forsøgt at gøre et fremstød for vinterturisme, som i høj grad vil blive berørt af de nye godtgørelsesregler for grønne afgifter pr. 1. januar 1996, har den lokale afdeling af HORESTA været en aktiv medspiller i nærværende spørgeskemaundersøgelse. Rapporten indgår som arbejdspapir i forbindelse med projektet Turistvirksomheders regnskab og økonomi - en kortlægning og analyse af små turistvirksomheders økonomiske handlingsmønstre med Bornholm som case. Formålet med denne rapport er at give en beskrivelse af erhvervet på en sådan måde, at den også kan bruges af erhvervet. Rapporten er derfor udformet som en resultatrapport til branchen, hvorfor det teoretiske aspekt er udeladt, og metode er beskrevet meget kortfattet. Vi vil gerne her benytte lejligheden til at takke medlemmerne af referencegruppen, lektor Jens Aaris Thisted, lektor Anna Runkvist samt direktør Lone Njor, for råd og vejledning undervejs i projektet. En tak skal også rettes til lektor Lennart Rosenberg, Mitthögskolan i Östersund for review af rapporten. Vi vil også gerne rette en tak til de personer, der har stillet sig til rådighed for interview som optakt til projektet. Endelig vil forfatteren her gerne takke en række kolleger på Bornholms Forskningscenter for gode kommentarer og konstruktive spørgsmål ved seminaroplæg undervejs i projektet. Det gælder især Keld Jensen, Jesper Manniche, Ann. Hartl-Nielsen, Stephen Wanhill, Per Åke Nilsson og Svend Lundtorp. Svend Lundtorp Forskningschef April 1997

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål med undersøgelsen Metode og dataindsamlingsproblemer Virksomhedskarakteristika Baggrundsoplysninger Virksomhedstyper Størrelse/kapacitet Virksomhedsformer Indehaverkarakteristika Sæson og beskæftigelse Sæson Personale Økonomistyring Bogføring og teknologi Revisors assistance Kendskab til normtal Økonomiske analyser - hoteller Omsætningsudvikling Hvad betyder dette for indtjeningen? Analyse af forskellige antal svar over årene Ejerens aflønning Forrentning af den investerede kapital Rentebyrden Lønsomhed efter udvalgte grupperinger Helår/sæson Størrelse Virksomhedstyper Ejerform Omsætningsgrupper Opsamling på grupperinger Økonomiske analyser - restauranter Omsætningsudvikling Indtjening Indehaverløn Kapitalens forrentning Grønne afgifter Nye regler pr. 1. januar Godtgørelse af energiafgifter i Virkningen af de ændrede godtgørelsesregler for indtjeningen Konklusion Indledning Strukturer Økonomi Restauranter...66

6 8.3.2.Hoteller Grønne afgifter Afrunding Litteraturfortegnelse Appendiks Tabeller til figurer i kapitel Bilag...73

7 Liste over tabeller Tabel 1. Virksomhedstyper...17 Tabel 2. Hotellernes størrelse (procenttallene er beregnet på basis af de 35 deltagende hoteller)...18 Tabel 3. Restauranternes størrelse (procenttallene er beregnet på basis af de 13 deltagende restauranter)...18 Tabel 4. Virksomhedsformer...19 Tabel 5. Ejertid og branchetid...19 Tabel 6. Ejernes uddannelsesmæssige baggrund (i procent af antal svar)...19 Tabel 7. Ejers og ægtefælle/partners deltagelse i driften (i procent af antal svar)...20 Tabel 8. Branchemedlemskab (i procent af antal svar)...20 Tabel 9. Andet samarbejde (antal svar)...21 Tabel 10. Henvisning til kolleger (antal svar)...21 Tabel 11. Åbningsperiode (i procent af antal svar)...21 Tabel 12. Personale på hoteller i Antal personer fordelt på forskellige kriterier...26 Tabel 13. Personale på restauranter i Antal personer fordelt på forskellige kriterier...26 Tabel 14. Hvem bogfører...27 Tabel 15. Antal svar vedrørende revisors assistance...30 Tabel 16. Kendskab til og deltagelse i normtalsarbejde (antal svar)...31 Tabel 17. Omsætningsudvikling for hoteller, kr Tabel 18. Udvikling i indtjeningen i procent af omsætningen Tabel 19. Antal deltagere i Bornholm spørgeundersøgelse og Normtal...37 Tabel 20. Overskud før skat (i procent af omsætning). Virkning af forskellige antal svar for de enkelte år...38 Tabel 21. Gennemsnitligt overskud brudt ned på virksomheder med underskud og overskud...39 Tabel 22. Virksomhedskarakteristika for underskudshoteller...39 Tabel 23. Hoteller med underskud i årene 1992 til Tabel 24. Udvikling i afkastningsgraden for hoteller Tabel 25. Udvikling i overskudsgrad og kapitalens omsætningshastighed Tabel 26. Omsætningsudvikling for restauranter kr...55 Tabel 27. Udvikling i indtjening i restauranter - i procent af omsætningen Tabel 28. Restauranter - udvikling i afkastningsgraden Tabel 29. Restauranter - udvikling i overskudsgrad samt kapitalens omsætningshastighed Tabel 30. Oversigt over godtgørelsesprocenter...60 Tabel 31. Godtgørelse af energiafgifter i 1995 for hoteller og restauranter på Bornholm...61 Tabel 32. Beregnet virkning af ændrede godtgørelsesregler for energiafgifter for hoteller og restauranter på Bornholm med 1995 som basis...62 Tabel 33. Beregnet virkning af ændrede godtgørelsesregler for energiafgifter

8 for hoteller, fordelt på helår og sæson...64 Tabel til Figur 9. Hoteller - overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...71 Tabel til Figur 10. Hoteller - grupperet efter helårs og sæson. Overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...71 Tabel til Figur 11. Hoteller - grupperet efter antal værelser. Overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...71 Tabel til Figur 12. Hoteller - grupperet efter virksomhedstyper. Overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...72 Tabel til Figur 13. Hoteller - grupperet efter ejerform. Overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...72 Tabel til Figur 14. Hoteller - grupperet efter omsætningsgrupper. Overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...72

9 Liste over figurer Figur 1. Fordeling mellem ferieturister og erhvervsturister på hoteller...22 Figur 2. Kapacitetsudnyttelse for senge - Bornholm/hele landet 1992 og Figur 3. Kapacitetsudnyttelse for værelser - Bornholm/hele landet 1992 og Figur 4. PC-anvendelse...27 Figur 5. Revisor deltager ikke...29 Figur 6. Revisor udfører alt...30 Figur 7. Udvikling i hotelovernatninger Figur 8. Indeks for hotelomsætning og overnatninger på Bornholm Figur 9. Hoteller - overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...42 Figur 10. Hoteller - grupperet efter helårs og sæson. Overskud før skat efter beregnet indehaverløn (i % af omsætningen)...46 Figur 11. Hoteller - grupperet efter antal værelser. Overskud før skat efter beregnet indehaverløn (i % af omsætningen)...47 Figur 12. Hoteller - grupperet efter virksomhedstyper. Overskud før skat efter beregnet indehaverløn ( % af omsætningen)...49 Figur 13. Hoteller - grupperet efter ejerform. Overskud før skat efter beregnet indehaverløn (i % af omsætningen)...50 Figur 14. Hoteller - grupperet efter omsætningsgrupper. Overskud før skat efter beregnet indehaverløn (i % af omsætningen)...52 Figur 15. Restauranter - overskud før skat før og efter indehaverløn (i % af omsætningen)...57 Figur 16. Netto kapacitetsudnyttelse for senge sæson 1995 (april-oktober)...63

10

11 1. Indledning Turismen har altid haft økonomisk betydning for Bornholm. Bl.a. har Nordbornholm været center for en livlig turisme allerede for 100 år siden. Det var især velhavende tyskere, der kom hertil. Overnatningsformen var badehotel eller sommerpensionat. 1 Hoteller og pensionater har altså allerede dengang været en del af øens erhvervsstruktur. For Danmark som helhed har branchens historie ikke været uden kriser og konkurser. Økonomiske trængsler har endda inspireret forfatteren Herman Bang til at bruge emnet i sin novelle Sommerglæder. De seneste år har der på landsplan været nogle analyser af hotel- og restaurantbranchen, nemlig: Sektoranalyse af Hotel- og Restauranterhvervet i Danmark: (Pade, Henrik & Partnere et al, juli 1992). Rapport nr. 2 - Ressourceområdet turisme/fritid - en erhvervsøkonomisk analyse: (Erhvervsfremme Styrelsen, 1993). Normtal for Hotel- og Restauranterhvervet, (HORECON 2, , HORESTA 3, 1995). Undersøgelse af Modeller til Løsning af Turismens Finansieringsproblemer, (Pade, Henrik & Partnere et al, januar 1996). Erhvervsministeriets materiale i forbindelse med analysen af ressourceområdet Turisme, bl.a. Afsluttende notater fra udvalget: dialog med ressourceområdet turisme (26. februar 1997). Disse rapporter viser, at der er tale om en økonomiske trængt branche, som på grund af konkurser er blevet sortlistet af kreditforeningerne og andre kreditgivende institutioner, og som på grund af lave belægningsprocenter har ringe indtjening. 4 Det er en branche, som trues af øgede omkostninger bl.a. i form af højere provision til rejsearrangører og af nye grønne afgifter. Samtidig er det en branche med organisatoriske og kompetencemæssige problemer, hvilket hænger sammen med, at den overvejende består af mindre enkeltmandsvirksomheder, hvor ejeren og tildels ægtefællen udgør en væsentlig del af arbejdskraften. 5 Det gælder ikke blot i Danmark, men også i Norden 6 og Europa 7. 1 Knudsen, Poul Erik, Hotel- og Resturanterhvervets Rådgivnings- og Konsulenttjeneste. 3 Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening. 4 At situationen også gælder for Bornholm er blevet bekræftet gennem interviews med revisorer, hotelejere og Realkredit Danmark, Bornholm. 5 Erhvervsfremme Styrelsen, Skalpe, Ole og Petter Dybedal, 1996, Skattereformen och turism, SIND, 1991:4, Turistnäringen, SIND, 1986:5. 7 Beaver, Allan, 1995, Wanhill, Stephen,

12 For hoteller i et ferieområde som Bornholm kan der yderligere peges på nogle typiske karakteristika, nemlig kategorier af turister (forretningsturister vs. ferieturister), åbningstider (helårs vs. sæson), prisniveau (høj-medium vs. medium-lav) og antal overnatninger pr. gæst (1-2 nætter vs. ca. en uge). 12

13 2. Formål med undersøgelsen Undersøgelsen er et led i et forskningsprojekt med det overordnede formål at kortlægge og analysere små turistvirksomheders økonomiske handlingsmønstre med Bornholm som case, for derigennem at give et virksomhedsøkonomisk bidrag til turismeforskningen. Ovennævnte rapporter peger på en række problemområder for branchen, problemer som måske til en vis grad hænger lige så meget sammen med, at der er tale om små og mellemstore virksomheder: familiedrevne virksomheder manglende administrativ og økonomisk uddannelse manglende markedsføringsstrategi dag-til-dag styring ufaglært arbejdskraft mange ejerskift/konkurser free riders med hensyn til organisationsmedlemskab og destinationssamarbejde overskudskapacitet sæsonproblemer udslidte hotelværelser. For at undersøge, i hvilken udstrækning disse problemer gør sig gældende i et udkantsområde med Bornholm som eksempel, samt den virkning de måtte have på turistvirksomhedernes rentabilitet, er det ikke tilstrækkeligt at analysere rene regnskabstal. Kvalitative data vedrørende f.eks. ledelsesystemer, økonomistyring, planlægningsperioder og sæsonudsving må indgå i analysen. Som første fase er hotel- og restaurantsektoren blevet udvalgt. Der blev i samarbejde med den lokale HORESTA-afdeling udsendt et spørgeskema til hoteller og restauranter på Bornholm. For ikke at ulejlige virksomhederne flere gange, blev spørgeskemaet udbygget med to biformål, nemlig et afsnit om energiafgifter, som branchen gerne ville have belyst, og et afsnit om indkøbsmønstre, hvor oplysningerne skal indgå i input-output beregninger, der skal vise turismens økonomiske betydning. Spørgeskemaet skulle således tjene 3 forskellige formål: 1) generel kortlægning af små og mellemstore turistvirksomheder = det overordnede formål, 2) virkning af grønne afgifter og 3) indkøbsmønstre til input-output beregninger. 13

14 14

15 3. Metode og dataindsamlingsproblemer Som undersøgelsesinstrument blev valgt et postomdelt spørgeskema, dels på grund af forskningsprojektets karakter og dels for at komme hurtigt ud til en stor population. Spørgeskemaudsendelsen blev fulgt op af rykning og interview. Ved udvælgelsen af respondenter blev der lagt vægt på at få alle typer virksomheder med i undersøgelsen - ikke kun hoteller med over 40 senge, som er kriteriet i Danmarks Statistik. Det var også et ønske at få andre virksomheder end brancheforeningsmedlemmer med, selvom branchen forståeligt nok var mest interesseret i medlemmernes ve og vel. 92 hoteller, hvilket er hele populationen på Bornholm, og 75 restauranter blev kontaktet. Rene udskænkningssteder samt selvbetjening/pizzabarer og andre take-away forretninger er ikke med. De ovennævnte tre formål medførte, at der blev mange spørgsmål i spørgeskemaet, specielt er regnskabsafsnittet blevet ret detaljeret. Det skulle også vise sig at blive akilleshælen i undersøgelsen. Under rykkerproceduren lød de gennemgående indvendinger: Det er alt for besværligt, vores regnskaber ser ikke sådan ud. Vel nok af samme årsag er en del skemaer returneret uden regnskabsdelen udfyldt. Det har også været svært at få alle fire regnskabsår. Materialet fra 1992 og evt var lagt væk, og regnskabet for 1995 var endnu ikke færdigt, idet det oftest udskydes til tidspunktet for selvangivelsen, 1. juli, for at få inddraget de skattemæssige aspekter. Det var svært efterfølgende at indhente 1995-regnskaberne, fordi det kolliderede med branchens allertravleste tid. De sidste regnskabsoplysninger fra 1995 blev først modtaget ultimo september Udviklingsrækken over de fire år bygger derfor på et varierende antal besvarelser. Som antydet oven for blev dataindsamlingsperioden meget lang. Spørgeskemaerne blev udsendt medio februar 1996 sammen med et følgebrev fra den lokale HORESTA-formand med opfordring til at deltage i undersøgelsen. Efter samråd med formanden blev der sendt en påmindelse 10 dage senere. Det viste sig at være meget vanskeligt at få tilstrækkeligt mange svar. Medlemmer af foreningen foretog en telefonisk opfølgningsrunde, og forfatteren tog selv ud og talte med hotelejerne, hjalp med udfyldelsen af skemaerne eller fik lov til at bruge regnskaberne på stedet til at udfylde regnskabsdelen. I flere tilfælde var det virksomhedens revisor, der udfyldte regnskabsafsnittet. Ved disse besøg blev det klart, at de manglende svar ikke skyldtes problemer med udfyldelse af afsnit A, B og C (se bilag). Disse var ofte blevet udfyldt, men så var man gået i stå ved regnskabsafsnittet, ofte fordi det ikke lige fulgte virksomhedens regnskabsopstilling, lød forklaringen. På grund af disse problemer har det modtagne regnskabsmateriale været af svingende kvalitet. I nogle tilfælde har regnskabsdelen været så mangelfuldt udfyldt, at de angivne regnskabsdata ikke har kunnet medtages i analysen. I andre tilfælde har regnskabsdelen slet ikke været udfyldt. En begrundelse herfor lød, at det var en ledelsesbeslutning i interessentskabet ikke at afgive regnskabsoplysninger til den slags undersøgelser. En anden begrundelse lød: Det er for privat, vi er ikke noget anpartsselskab. En del spørgeskemaer 15

16 kunne derfor ikke bruges til regnskabsanalysen, men kun til en beskrivelse af branchens karakteristika. Svarprocenten fra restauranterne har desværre været skuffende lav, kun 17,3%. Hoteller gav 38% svar målt på antal, men ca. 70% svar målt på total sengekapacitet. Af de 38% hoteller har 30% - lig med 28 hoteller - givet regnskabsoplysninger. Disse 28 hoteller svarer til ca. 65% målt på totalomsætning i De manglende 62% svar målt på antal udgør kun 30% af kapaciteten, dvs. at det er de helt små hoteller, der ikke har ønsket eller har fundet det for besværligt at deltage i undersøgelsen. Typisk er det pensionater og lejrskoler med fra 11 og op til senge, der ikke har svaret (branchekode Feriekolonier og værelsesudlejning). En årsag til ikke at ville deltage kan være, at ejerne generer sig for at vise dårlige resultater. Ifølge interview er det en branche, der holder regnskaberne tæt ind til kroppen. Man ønsker ikke at vise omverdenen, og slet ikke kollegerne/konkurrenterne, hvordan det går. Svarprocenten er som allerede nævnt forholdsvis lav. Det forekommer desværre ofte i økonomiske undersøgelser. Specielt i en population som denne, der for over 80% vedkommende består af enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, som ikke har pligt til at offentliggøre deres regnskaber, kan det være vanskeligt at få tilstrækkeligt mange svar. Den lave svarprocent kan også delvis tilskrives ulemperne ved at anvende spørgeskemaundersøgelse. Disse ulemper er imidlertid forsøgt imødekommet ved den beskrevne rykkerprocedure, som også har øget svarprocenten. Konsekvenserne af en lav svarprocent kan være en svagere generalisationsværdi af datamaterialet. Undersøgelsen kommer mere til at ligne et casestudie. I et vist omfang vil resultaterne blive suppleret med oplysninger og meninger fra interview med turistforeninger, revisorer og hotelindehaverne selv. Kortlægningsaspektet, dvs. en beskrivelse af organisatoriske og planlægningsmæssige karakteristika ved virksomhederne behandles først. Her er hoteller og restauranter stillet ved siden af hinanden. I de økonomiske analyser vil hoteller og restauranter blive behandlet hver for sig. 8 Totalomsætning beregnet på opgivet salgsmoms, iflg. Told- og Skatteregion Bornholm er anvendt, fordi Told og Skat på nuværende tidspunkt kun kunne give omsætningstal for tre kvartaler af

17 4. Virksomhedskarakteristika 4.1 Baggrundsoplysninger Et af formålene med projektet er som nævnt at tegne et billede af hotel- og restaurationsbranchen, der viser mere end blot indtjeningen eller det normtalsagtige. Interview med revisorer, turistforeninger og virksomhedsejere forud for undersøgelsen pegede på, at der var en række økonomistyrings-, samarbejds- og markedsføringsproblemer i branchen, også på Bornholm. For at få disse aspekter belyst blev virksomhederne bedt om at give en række organisatoriske, personalemæssige og planlægningsmæssige oplysninger. Det er i øvrigt karakteristisk, at virksomhederne åbenbart ikke havde noget imod at give disse baggrundsoplysninger. Derimod var det ikke alle, der var villige til at give regnskabsoplysninger. Som allerede nævnt i kapitel 3 var kun ca. 75% af besvarelserne forsynet med regnskabstal Virksomhedstyper Danmarks Statistiks branchekoder giver en forholdsvis grov og unuanceret inddeling af branchen, hvor f.eks. begrebet pensionat eller lejrskole ikke registreres særskilt. Tabel 1 viser de kategorier, virksomhederne selv mener, de tilhører. På hotelsiden betragter 24 enheder sig som hoteller, selvom mange af dem også har en del ferielejligheder. Egentlige feriecentre samt pensionater er repræsenteret med hver tre. Tabel 1. Virksomhedstyper Hoteller Restauranter Antal svar = 35 Antal svar = 13 Hotel 24 Restaurant 11 Pensionat 3 Cafeteria 2 Feriecenter 3 Lejrskole/sommerpensionat 2 Andet Størrelse/kapacitet Som nævnt ovenfor er hotelbranchen kendetegnet ved en række små og mellemstore virksomheder. Dette gælder også for Bornholm i udpræget grad. Knapt 50% af de hoteller, der deltager i undersøgelsen, har under 70 senge. Den officielle statistik registrerer som allerede nævnt kun enheder med over 40 senge. I denne undersøgelse har 14% af virksomhederne under 40 senge, og kategorien er således underrepræsenteret, idet ca. 45% af de bornholmske enheder har under 40 senge, og de indgår derfor ikke i den officielle statistik, selvom de er et meget karakteristisk træk i den bornholmske hotelbranche. Målt på kapacitet udgør de dog kun ca. 19% af sengekapaciteten. Bornholm har dog også nogle store feriecentre, således at den gennemsnitlige sengekapacitet i undersøgelsen er 166 senge. Totalt er den gennemsnitlige kapacitet 95 senge, hvilket viser, at undersøgelsen er overrepræsenteret af store enheder. Der er en meget stor spredning i svarenhederne, idet mindste enhed har 14 senge og største enhed 680 senge. 17

18 Da de store feriecentre har 4-6 senge pr. værelse/lejlighed må kapacitetsbilledet suppleres med en opdeling i antal værelser. Et hotel betegnes her som et lille hotel, når det har under 25 værelser. 9 Det kan således ikke rumme et busselskab. En mellemstort hotel har op til 67 værelser og kan rumme 1-2 busselskaber, medens et stort hotel har fra 68 værelser og opefter. Tabel 2. Hotellernes størrelse (procenttallene er beregnet på basis af de 35 deltagende hoteller) Målt på antal senge Målt på antal værelser Under 40 senge 14% Under 25 værelser 20% senge 31% værelser 43% senge 9% over 67 værelser 37% senge 29% over 300 senge 17% Gennemsnit 166,2 Gennemsnit 52 Minimum 14 Minimum 4 Maximum 680 Maximum 142 For restauranternes vedkommende er der ikke nogen officiel undergrænse for størrelse, ligesom der heller ikke findes nogen officiel kapacitetsudnyttelsesstatistik. I tabel 3 nedenfor er som mindste inddeling valgt en arbitrær størrelse på 50 siddepladser. Tabel 3. Restauranternes størrelse (procenttallene er beregnet på basis af de 13 deltagende restauranter) Målt på antal siddepladser Målt på antal kvadratmeter Under 50 23% Under % % % Over % Over % Uoplyst 8% Uoplyst 16% Gennemsnit 106 Gennemsnit 169 Minimum 32 Minimum 45 Maximum 250 Maximum 475 Gennemsnittet for svarvirksomhederne er 106 siddepladser med en spændvidde fra 32 til 250 pladser (jf. tabel 3). Gennemsnittet i HORESTAs normtals undersøgelse, kategori 9, er 224, og for alle kategorier under et er det 252 siddepladser. De bornholmske restauranter er således en del mindre end landsgennemsnittet Virksomhedsformer Som nævnt ovenfor er hotelerhvervet kendetegnet ved en stor andel af familieejede virksomheder. Som det vil fremgå af nedenstående tabel 4 er 19 af de 35 respondenter, eller 56%, organiseret som enkeltmandsvirksomheder, mens kun to er som partnerskab i form af interessentskab. Af selskabsformer dominerer kommanditselskaber og anpartsselskaber med fem virksomheder hver. I restaurationsbranchen er enkeltmandsformen endnu mere udpræget, idet 11 af de 13 respondenter er organiseret som enkeltmandsvirksomhed. 9 Pade, Henrik & Partnere et al, 1992, p

19 Tabel 4. Virksomhedsformer Hoteller Restauranter Antal = 35 Antal = 13 Enkeltmandsvirksomhed Interessentskab 2 Kommanditselskab 5 Aktieselskab 2 Anpartsselskab 6 1 Andet Indehaverkarakteristika Der tales meget om, at hotel- og restaurationsbranchen er præget af en række konkurser og overtagelser. Det er da også sket på Bornholm. I 1995 gik et større helårshotel konkurs, og i 1996 har to sommerhoteller skiftet ejer. Tabel 5 nedenfor viser imidlertid langvarigt ejerskab. For hotellers vedkommende har de nuværende ejere i gennemsnit ejet hotellet i 11,5 år med en spredning fra et år til 32 års ejerskab. For restauranternes vedkommende er gennemsnittet næsten det samme, nemlig 10,7 år, men med en mindre spredning, nemlig fra tre til 20 år. Ser man på, hvor længe ejerne har været i branchen, stiger gennemsnittet til henholdsvis 17,5 og 19,3 år med spredning fra to til 46 år. Dette tyder på, at et generationsskifte trænger sig på, især for hotellernes vedkommende, hvilket kan blive vanskeligt at gennemføre med den nuværende lave indtjening (se kapitel 5). Tabel 5. Ejertid og branchetid Antal Antal år ejet/forp. denne virks. Antal Antal år i branchen svar Gensnit Min. Max. svar Gensnit Min. Max. Hoteller 29 11, , Restauranter 10 10, , Hotel- og restaurationsbranchen er bl.a. kendetegnet ved, at der er lave adgangsbarrierer med hensyn til kravet om speciel uddannelse og autorisation. Hotel- og restaurantejernes uddannelsesmæssige baggrund fremgår af nedenstående tabel 6. For hotelejernes vedkommende angiver kun 17% at have en branchemæssig uddannelse, medens 66% angiver, at de har en anden uddannelse. Denne anden uddannelse dækker så bredt som fra automekaniker til ingeniør og landmand. Den branchemæssige uddannelse hos restaurationsejerne ligger lidt højere, idet tre af de 13 respondenter eller 23% har en uddannelse som kok. Fem restauratører har anden uddannelse, f.eks. ejendomsmægler, damefrisør og økonomi. For branchen som helhed er der altså en høj grad af self-made blandt indehaverne. Tabel 6. Ejernes uddannelsesmæssige baggrund (i procent af antal svar) Brancheuddannelse Anden uddannelse Antal JA NEJ Ej svar JA NEJ Ej svar Hoteller Restauranter Et karakteristisk træk ved hotel- og restaurationsbranchen er sammenfaldet mellem ejerskab og ledelse, de såkaldt familiedrevne virksomheder eller mand-kone virksomheder. Tabel 7 bekræfter dette billede, idet samtlige restauratører og 86% af hotelejerne deltager i 19

20 driften. Når ikke alle hotelejere deltager i driften, hænger dette sammen med, at nogle hoteller er ejet af en investorkreds, og den daglige drift varetages af en direktør eller forpagter. Ægtefællernes deltagelse i driften er også markant, idet godt 60% er med i driften i både hoteller og restauranter. Tabel 7. Ejers og ægtefælle/partners deltagelse i driften (i procent af antal svar) Hoteller Restauranter Antal = 35 Antal = 13 Ejer Ægtefælle Ejer Ægtefælle Deltager i driften Deltager ikke i driften Ej besvaret Et andet påpeget generelt træk ved turistbranchen er, at der er mange såkaldte free riders. En free rider er en, der flyder med uden at medvirke i sejladsen, og der er mange måder at være free rider på, f.eks. følgende fem grupper: 1. Free riders i forhold til destinationen, 2. Free riders i forhold til andre turistelementer, 3. Free riders i forhold til markedsføring, 4. Free riders i forhold til foreninger og sammenslutninger og endelig 5. Obstruktører. 10 Det er gruppe 4, Free riders i forhold til foreninger og sammenslutninger, der er fokuseret på i denne undersøgelse. Ifølge tabel 8 nedenfor ser det ikke ud til, at denne gruppe af free riders gælder for Bornholm, idet 77% af hotellerne og 61% af restauranterne angiver at være medlem af en brancheforening. Det er hovedsagelig HORESTA og BBL (Brancheforeningen for bornholmske lejrskoler), der angives. Disse tal må dog tages som udtryk for en bias, idet HORESTA har været involveret i udsendelses- og rykkerproceduren. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er HORESTAmedlemmerne, der har svaret, medens de virksomheder, der ikke har ønsket at deltage, kan tænkes at have en meget lavere organiseringsgrad. På landsplan har HORESTA en medlemsprocent på næsten 80 blandt egentlige hoteller, medens foreningen har en medlemsprocent på under 10 blandt restauranter. Det vil sige, at i hvert fald medlemsrestauranterne er meget overrepræsenteret i denne undersøgelse. Tabel 8. Branchemedlemskab (i procent af antal svar) Antal JA NEJ Ej svar Hoteller Restauranter En af påstandene i den bornholmske turistbranche går på, at virksomhederne har svært ved at samarbejde. De blev derfor spurgt, om de deltog i andet samarbejde end medlemskab af en brancheforening. 16 hoteller = 46% og 2 restauranter = 15% indgår i andet samarbejde. Dette samarbejde er hovedsageligt medlemskab af de lokale turistforeninger samt bookingsamarbejde, og en gruppe hoteller har etableret et marketingsamarbejde. 10 Lundtorp, Svend,

21 Tabel 9. Andet samarbejde (antal svar) I alt JA NEJ Ej svar Hoteller Restauranter Under et interview med en restauratør blev det påpeget som et problem for turisterne, at virksomhedernes forskellige åbningstider ikke rigtig fremgår nogen steder, samt at virksomhederne ikke er flinke til at henvise til hinanden, hvis de ikke selv kan modtage gæster, når de har lukket eller har fuldt optaget. Ifølge tabel 10 ser det ud til at være et reelt problem i restaurationsbranchen, idet kun tre ud af 13 svarer, at de henviser. Der ser derimod ud til at være langt større tradition for at henvise til hinanden i hotelbranchen, idet 25 ud af 35, eller 71%, angiver, at de henviser til hinanden. Tabel 10. Henvisning til kolleger (antal svar) I alt JA NEJ Uoplyst Hoteller Restauranter Sæson og beskæftigelse Sæson Feriedestinationen Bornholm er som allerede nævnt præget af sæson, hvilket tydeligt fremgår af tabel 11. Der er meget få helårsåbne hoteller på Bornholm, hvor turister og - måske især - forretningsfolk kan booke ind også i vintersæsonen. Helårsåbent skal her forstås helt bogstaveligt som alle årets måneder fra 1/1 til 31/12. De få helårsåbne hoteller er imidlertid placeret rundt om på hele øen og ikke kun i trafikknudepunktet Rønne. Sæsonhotellerne har typisk åbent i fem eller seks måneder fra ca. 1/4 eller 1/5 til omkring 1/10. Resten af året er hotellet lukket ned. Der er dog sæsonhoteller, der modtager grupper i vintersæsonen, ligesom en del af dem har lokal aktivitet i restauranten, idet de modtager selskaber til spisning. Det er formentlig en af forklaringerne på, at ejerne af sæsonhoteller angiver, at de er beskæftiget fuldtids hele året. Den officielle åbningstid for sæsonhotellerne er imidlertid fra ca. april til oktober. Tabel 11. Åbningsperiode (i procent af antal svar) Antal Helårs Sæson Hoteller Restauranter Som tabel 11 viser, har kun 20% af de hoteller, der har udfyldt spørgeskemaet, åbent hele året. Den samlede procent er formentlig lavere, idet de virksomheder, der ikke har svaret, typisk er de små sommerhoteller/pensionater. For restauranternes vedkommende har 69% af svarvirksomhederne helårsåbent, medens kun 31% har sæsonåbent. Denne fordeling svarer ikke til den faktiske fordeling. I svarmaterialet er der overvægt af helårsrestauranter. Hvad angår hoteller, er 80% af svarvirksomhederne altså sommerhoteller. Det forklarer måske også nedenstående forhold mellem erhvervsturister og ferieturister. Hotellerne blev 21

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3

Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 11. Regnskabsanalyse Opgave 11.1 Fra en attraktionsparks regnskaber for de foregående år foreligger der følgende sammentrængte regnskaber. Resultatopgørelser i 1.000 kr. 20x1 20x2 20x3 Nettoomsætning 7.000

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst September 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 1 Om rapporten... 1 Turismens økonomiske betydning i Marielyst... 2 Turismeforbrug... 2

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit December 2013 Analyse af restaurationsbranchen Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Professionel ansvarsforsikring for revisorer

Professionel ansvarsforsikring for revisorer 1. Begæring om forsikringstilbud Professionel ansvarsforsikring for revisorer Virksomhedens navn: Virksomhedens CVR-nr. Telefon nr.: Virksomhedens adresse: Kontakt person: E-mail adresse: 2. Virksomhedsoplysninger:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Effektvurdering af projektet Naturen+

Effektvurdering af projektet Naturen+ Effektvurdering af projektet Naturen+ Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Toppen af Danmark A/S November 2013 Titel: Effektvurdering af projektet Naturen+

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kalkulationer i servicebranchen

Kalkulationer i servicebranchen KAPITEL 4 Kalkulationer i servicebranchen Fordelingskalkulation Bidragskalkulation Krav til nettofortjeneste Variable omkostninger Salgspris Krav til dækningsbidrag Andel af de faste omkostninger Variable

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet

En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Analysenotat Virksomhedernes likviditetssituation En medlemsundersøgelse fra april 2010 viser, at knap hver tredje virksomhed har behov for ekstra likviditet Resumé af undersøgelsens resultater - Knap

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL REVISIONSVIRKSOMHED SPØRGESKEMA 1. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon nummer: CVR-nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Hvornår blev virksomheden grundlagt?

Læs mere

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015. Kilde: Danmarks Statistik Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli 2015 Kilde: Danmarks Statistik FYN vinder frem på udenlandske overnatninger Destination Fyn i top af danske destinationer tilstrømning af udenlandske turister

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA

ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE SPØRGESKEMA ANSVARSFORSIKRING TIL EJENDOMSMÆGLERE 1. generel info SPØRGESKEMA Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: CVR nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Betjener (forsikringsmægler eller

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA

PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA PROFESSIONEL ANSVARSFORSIKRING for advokater SPØRGESKEMA 1 Virksomhedens navn: Telefon: Virksomhedens adresse: Telefax: Hvornår blev virksomheden grundlagt: Drives der virksomhed som ejendomsformidler:

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013 Adresse:

Læs mere

Kom godt i gang med DB KlientStyring for Revisorer

Kom godt i gang med DB KlientStyring for Revisorer Kom godt i gang med DB KlientStyring for Revisorer DB KlientStyring for Revisorer og DB Time- sagsregnskab for Revisorer er udviklet som to selvstændige programmer. Programmerne kan benyttes hver for sig

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere