Ungdomssanktionen i lovens ånd Fra ideologi til virkelighed og udførelse

Transkript

1 Ungdomssanktionen i lovens ånd Fra ideologi til virkelighed og udførelse Juvenile penalties in the spirit of the law From ideology to reality and execution Opgaven er udarbejdet af: Dato for aflevering Angeline Niroshiha Knight Paskaran (sre23239) Sabrina Askanius Raahauge (sre38156) Hold nr.: Hold SRE13EAB Vejleder: Johnny Enevold Werngreen UC Syddanmark, Modul 13 Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Side 1 af 105

2 Resumé Dette bachelorprojekt har til formål, at undersøge hvordan socialrådgiveren i den kommunale forvaltning på børne- og ungeområdet arbejder tværprofessionelt med andre aktører, for at opnå en helhedsorienteret indsats. Ydermere skal dette bachelorprojekt belyse, hvilke faktorer, der kan være medvirkende til, at den unge gennemfører sin sanktionsdom og forbliver ude af kriminalitet. Herigennem er det muligt at belyse faktorer, såsom den unges medinddragelse i behandlingen af sin sag, og de tværprofessionelle samarbejdspartneres involvering i tilrettelæggelsen af indsatsen. Vi har udført en kvalitativ undersøgelse bestående af fire interviews med socialrådgivere, hvoraf to er med en myndighedsrådgiver i en familierådgivning, og de to andre er med socialrådgivere på sikrede afdelinger, som er et tilbud. Denne undersøgelse tager udgangspunkt bachelorprojektets samlede empiri, som er fra henholdsvis faglitterære bøger, håndbøger og lovgivning. Ungdomssanktionen - i kvalitativ belysning fra Socialforskningsinstitut og Rambølls rapport til Social- og Integrationsministeriet Evaluering af Ungdomssanktionen er de primære forskningsrapporter, som er inddraget i forhold til bachelorprojektets undersøgelse. Ydermere har vi i forhold til analyse af undersøgelsesspørgsmålene valgt at inddrage Michel Foucaults magtbegreber, Axel Honneths teori om anerkendelse og Pierre Bourdieus begreber habitus, doxa, felt og kapitaler. Analyse af undersøgelsesspørgsmål efterfølges af en delkonklusion, som senere inddrages i en samlet konklusion af bachelorprojektets problemformulering. Ud fra dette bachelorprojekts analyse er det muligt at konkludere, at involvering af de tværprofessionelle samarbejdspartnere i tilrettelæggelsen af indsatsen har en afgørende betydning for den unges sanktionsforløb. Det er kun herved, at det er muligt at arbejde ud fra et helhedssyn. Det er således ikke muligt at svare på, om ungdomssanktionen er en god indsats i sig selv, men det er til gengæld muligt at konkludere, at visse faktorer skal indgå for at indsatsen er succesfuld og kan være medvirkende til, at den unge befinder sig i en positiv udvikling. Side 2 af 105

3 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 INDLEDNINGEN... 5 PROBLEMSTILLING... 6 PROBLEMFORMULERING... 7 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL... 7 BEGREBSAFKLARING... 7 HELHEDSSYNET... 7 TVÆRFAGLIGPROFESSIONELT SAMARBEJDE... 8 MYNDIGHEDSRÅDGIVER... 8 SOCIALRÅDGIVER... 8 MEDINDDRAGELSE... 8 AKTØRER... 9 SANKTIONSDØMT UNG... 9 ICS... 9 SOCIALPÆDAGOGISK BEHANDLING SIKRET INSTITUTION AFGRÆNSNING AF PROBLEMFELT VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK Den hermeneutiske spiral FÆNOMENOLOGI METODE KVALITATIV UNDERSØGELSE UDVÆLGELSE AF INFORMANTER DE 7 FASER AF EN INTERVIEWUNDERSØGELSE Fase 1 Tematisering Fase 2 Design Fase 3 Interview Fase 4 Transskription Fase 5 Analyse Fase 6 Verifikation Fase 7 Rapportering TEORI I DETTE AFSNIT INDGÅR DE TEORIER OG BEGREBER, SOM ANVENDES TIL AT ANALYSERE BACHELORPROJEKTETS PROBLEMFORMULERING OG UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL AXEL HONNETH ANERKENDELSESTEORI MICHEL FOUCAULT PIERRE BOURDIEU ANALYSE UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Side 3 af 105

4 UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Analyse af undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion SAMLEDE KONKLUSION KILDEKRITIK METODEKRITIK VALIDITET GENERALISERBARHED RELIABILITET REFLEKSIONER LITTERATURLISTE BILAG STATISTIK STRAFFERETLIG AFGØRELSER EFTER AFGØRELSESTYPE, OVERTRÆDELSENS ART, KØN, ALDER OG TID BILAG STATISTIK TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET AF UNGE I ALDEREN ÅR BILAG INTERVIEWGUIDE TIL MYNDIGHEDSRÅDGIVEREN BILAG INTERVIEWGUIDE TIL SOCIALRÅDGIVEREN BILAG INTERVIEWGUIDE TIL MYNDIGHED OG KOORDINATOR BILAG TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED SR1 I EN FAMILIERÅDGIVNING I EN KOMMUNAL FORVALTNING BILAG TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED SR2 PÅ EN SIKRET INSTITUTION BILAG TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED SR4 I EN FAMILIERÅDGIVNING I EN KOMMUNAL FORVALTNING Side 4 af 105

5 Indledningen Deltagerstaterne anerkender retten for ethvert barn, der mistænkes eller anklages for eller er fundet skyldig i at have begået strafbart forhold, til at blive behandlet på en måde, der er i overensstemmelse med fremme af barnets sans for værdighed og værdi, som styrker barnets respekt for andres menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder, og som tager barnets alder og ønskeligheden af at fremme, at barnet resocialiseres og påtager sig en konstruktiv rolle i samfundet, i betragtning. (FN Børnekonvention, artikel 40) Ovenstående citat fremhæver, at børn og unge med en kriminel baggrund og som sanktioneres, bør behandles således, at barnets eller den unges værdighed og integritet bevares. Målt på registreret kriminalitet i perioden mellem 2000 og 2014 (bilag 1), er der sket en markant reducering i alvorlig personfarlig kriminalitet blandt børn og unge i alderen år. Nogle af disse kriminelle unge kan blive erfarne og forblive i den kriminelle løbebane. De begår derved kriminalitet over flere omgange, og kan anses for at være recidiv med stor risiko for tilbagefald. Den stigende kriminalitet kan signalere et behov for at få styrket indsatser inden for kriminalitetsområdet for børn og unge således, at de kan indordne sig under de givne regler og normer, samt leve som ressourcestærke mennesker med forbedrede levevilkår og mulighed for positiv udvikling. Kriminalitetsbekymringen gav grundlag for, at iværksætte en række lovgivningsmæssige tiltag indenfor kriminalitetsområdet for unge lovovertrædere, hvorfor ungdomssanktionen blev indført i 2001 (Socialforskningsinstitut, 2005, s. 13). Ungdomssanktionen er både en strafferetlig dom og en socialretlig indsats, som har til formål at få den unge dømte i afsoning, og samtidig forebygge tilbagefald til kriminalitet. Idet statistikker viser, at tilbagefald til kriminalitet blandt ungdomssanktionsdømte i alderen (bilag 2) er øget, opstår der en undren, om ungdomssanktionens forløb udføres efter hensigten, og om indsatsen er tilrettelagt således, at den er profitabel for både systemet og den unge. Side 5 af 105

6 Problemstilling Kriminalitet må anses for at være et socialt problem hos mennesker, når det på en eller anden måde har kontakt til det sociale system på grund af sociale vanskeligheder. Der er her tale om forskellige individuelle vanskeligheder og ofte flere specifikke og komplekse problemstillinger. Fælles for de fleste i denne gruppe er, at de er sværere belastet end mange andre, og kan karakteriseres ved at være socialt udsatte og ofte marginaliserede i forhold til flere områder i samfundet. (Posborg, Nørrelykke, Antczak, 2013, s. 423). Ungdomskriminalitet begås ofte i grupper, og for nogle unge bliver dét, at begå kriminalitet sammen, en del af fællesskabet, idet deres forståelser bygger på en fælles holdning og livsstil. Igennem denne sociale gruppe får de unge opbygget en uhensigtsmæssig adfærd, som har betydning for, hvordan de agerer i andre livssammenhænge (Det Kriminalpræventive råd, Unge i kriminelle grupper ). Ungdomssanktionen er et emne, som er blevet gennemdiskuteret igennem de seneste år. Formålet med ungdomssanktionen var, at forebygge kriminalitet ved hjælp af behandling frem for fængsel. Tiltaget blev implementeret lovgivningsmæssigt, på trods af at kriminalpræventive tiltag sjældent viser at have stor effekt (Justitsministeriets Forskningskontor, 2013, s. 21). Ungdomssanktionen har været under udvikling gennem det sidste årti, og der har været implementeret en række tiltag gennem denne periode for at forbedre indsatsen. Ungdomssanktionen trådte i kraft 1. juli 2001, jf. Straffeloven 74 a, på baggrund af, at børn og unge i stigende grad gør sig skyldige i alvorlig personfarlig kriminalitet (Brøgger, 2008, s. 3). Ungdomssanktionen er en foranstaltning, som man politisk satte i gang for at vise handlekraft over for unge lovovertrædere. Den blev sat i værk uden viden om, hvordan den socialpædagogiske indsats skulle tilrettelægges, eller klare mål for, hvad den unge dømte skulle opnå under sit forløb. Ungdomssanktionen blev desuden indført uden evidensbaseret viden om, hvad der har effekt i forhold til forebyggelse af tilbagefald over for kriminelle unge. Idet ungdomssanktionen er en strafferetlig dom, og samtidig en socialretlig indsats, indebærer det at den fastsættes ved dom, men udøves af de sociale myndigheder. Den tildeler derfor socialrådgiveren funktioner, såsom anbringelse på institutioner og udarbejdelse af handleplan, samt at kunne sørge for en glidende overgang mellem ungdomssanktionens tre faser. Socialrådgiverens rolle vil være, at støtte og vejlede den unge ud af kriminalitet. Forebyggelse mod tilbagefald gennem ungdomssanktionen forudsætter, at handleplanen og Side 6 af 105

7 den socialpædagogiske behandlingsplan har sammenhæng og klare mål. Ungdomssanktionen blev derfor skærpet i 2007 med henblik på øget fokus på handleplaner og mål, jf. Serviceloven 140 (Rambøll, 2012, s. 1). Det stiller et krav om helhedsorienteret indsats, tværfagligt samarbejde, borgerinddragelse, at handleplaner udarbejdes i fællesskab med den unge dømte og dennes forældre jf. retssikkerhedsloven 4, samt et sikret øget fokus på, at den unge kommer under uddannelse eller beskæftigelse efter endt sanktion. Problemformulering 1. Hvordan arbejder myndighedsrådgiveren tværfagligt med de andre aktører for at opnå en helhedsorienteret indsats, og hvilke betingelser skal der være til stede, for at den unge sanktionsdømte kan indfri målene i ungdomssanktionen? Undersøgelsesspørgsmål 1. Hvorledes opfyldes de lovgivningsmæssige krav i forhold til ungdomssanktionens forløb? 2. Hvordan kan arbejdet med handleplanen bidrage til, at den unge sanktionsdømte forbliver ude af kriminalitet, og hvorledes inddrages den unge sanktionsdømte i handleplanen? 3. Hvilken betydning har inddragelsen af den unge sanktionsdømte og de involverede aktører for det professionelle arbejde med den helhedsorienterede indsats, og hvordan kan myndighedsrådgiveren bidrage til en flydende overgang mellem ungdomssanktionens tre faser? Begrebsafklaring Helhedssynet Der findes mangeartede og komplekse problemstillinger i dag, som kræver, at de løses af et netværk af gensidig afhængige organisationer. Årsagen hertil er, at et socialt problem oftest består af flere komplekse problemstillinger. For at inddrage helhedssynet kræves det, at der udarbejdes en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i individuelle og samfundsmæssige forhold (Hansen, 2013, s. 205). Side 7 af 105

8 I bachelorprojektet inddrages begrebet helhedssyn i sammenhæng med den helhedsorienterede indsats med fokus på, om den unge sanktionsdømtes liv og problemstillinger er belyst fra både et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv. Tværfagligprofessionelt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde er en samarbejdsform, der har fokus på mere end de enkelte fagpersoners faglighed. De har forskellige ansvarsområder, som anses for at være væsentlige elementer i samarbejdsprocessen. Formålet er at løse en fælles opgave bedst muligt med inddragelse af forskellige fagligheder. Myndighedsrådgiver En myndighedsrådgiver er en sagsbehandler, som skal repræsentere de sociale myndigheder. I dette bachelorprojekt omtales myndighedsrådgiveren også som sagsbehandler. Denne person er tovholder for hele forløbet af ungdomssanktionen, og har ansvaret for, at opgaver løses, og at der udarbejdes handleplaner med opfølgninger. Myndighedsrådgiveren har ligeledes beslutningskompetence, som indebærer kompetencen til at udøve legal myndighed på vegne af den unge sanktionsdømte (Socialstyrelsen, 2008, s. 40). Socialrådgiver Socialrådgiverne på institutionen, som udarbejder den socialpædagogiske behandlingsplan, omtales som en socialrådgiver. Denne person kan være i daglig kontakt med den unge på institutionen, og indgår også i samarbejdet med de sociale myndigheder. Idet denne person sidder i et tilbud, besidder vedkommende ikke myndighedsfunktionen. Medinddragelse I henhold til retssikkerhedsloven 4, skal borgeren have mulighed for at medvirke i behandlingen af egen sag. Socialrådgiveren skal tilrettelægge borgerens sag, således at personen har mulighed for at medvirke bedst muligt. I dette bachelorprojekt anvendes medinddragelse i forbindelse med udarbejdelse af handleplan med mål og delmål. Side 8 af 105

9 Aktører Personer, som er involveret i ungdomssanktionen og dens proces, omtales som aktører. Det er den unge, dennes forældre, myndighedsrådgiveren, socialrådgiveren og koordinatoren, samt andre involverede fagpersoner, som kan betegnes som aktører i dette bachelorprojekt. Sanktionsdømt ung En ung kan idømmes en ungdomssanktion, hvis følgende kriterier opfyldes (Socialstyrelsen, 2008, s. 29): Et alderskriterium: Den unge skal være fyldt 15 år, men endnu ikke fyldt 18 år. En social profil: Målgruppen skal være unge med markante tilpasningsproblematikker. Dette indebærer kriterier om, at den unge skal have mangelfulde evner i forhold til at skabe sociale relationer og vedligeholdelsen af disse. De kan være præget af højt angstniveau og reagere med uhensigtsmæssige og grænseoverskridende handlinger. Dette kan komme til udtryk i form af voldsomme og/eller voldelige kriminelle handlinger. Disse personer har en social profil, som matcher en ungdomssanktion, og det vurderes derfor, at indsatsen er formålstjenlig. Kriminalitetens art: En ung kan kun idømmes en ungdomssanktion, hvis denne har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Strafkrav: En ung kan idømmes en ungdomssanktion, hvis personen har begået en kriminalitet, hvor straffen svarer til en ubetinget fængselsstraf i intervallet fra 30 dage til omtrent ét år. Hvis det anses for at være formålstjenlig, kan den også anvendes for unge, som har begået kriminalitet, hvor straffen er tilsvarende ubetinget fængsel i ét år og seks måneder. ICS ICS er en metode, som anvendes på Børne- og Ungeområdet og står for Integrated Children s System. Metoden er inkorporeret i eksempelvis børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Den tager afsæt i den systemteoretiske tilgang, hvorfor der er meget fokus på problemløsningsmodellen. Denne models omdrejningspunkt er opstillingen af mål og delmål, således at sociale problemstillinger kan løses. ICS-metoden illustreres med en trekant, hvori tre punkter indgår; barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold - familie og omgivelser. Side 9 af 105

10 Socialpædagogisk behandling Når en ung idømmes en ungdomssanktion, er personen underlagt en struktureret socialpædagogisk behandlingsplan, som udarbejdes af institutioner. Det overordnede formål er, at den skal hjælpe den unge til en bedre tilværelse med uddannelse eller arbejde. Den socialpædagogiske behandlingsplan udføres under alle tre faser af ungdomssanktionen, hvilket vil sige både på sikret institution, en åben døgninstitution og et godkendt socialpædagogisk opholdssted. Sikret institution Ungdomssanktionens første fase indledes med et ophold på en sikret institution. Afdelingerne er lukket og med en høj sikkerhedsstandard. Dette med henblik på at forebygge eksempelvis flugt og indsmugling. Institutionen har et bestemt antal pladser for unge, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. De sikrede institutioner er nævnt i forbindelse med anbringelse af den unge sanktionsdømte i første fase af ungdomssanktionen. Afgrænsning af problemfelt Dette bachelorprojekt omhandler ungdomssanktion og dermed også ungdomskriminalitet, hvor målgruppen er årige unge. Denne målgruppe består af svært belastede unge, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Ungdomssanktionen, jf. straffeloven 74 a, er en strafferetlig dom og samtidig socialretlig indsats. Et kriterium for at blive idømt en ungdomssanktion er, at den unge skal erklæres egnet til at modtage socialpædagogisk behandling, da der må anses at være muligheder for at forebygge yderligere kriminalitet hos den enkelte sanktionsdømte. Udover at være en strafferetlig dom, er ungdomssanktionen en socialretlig indsats, som består af socialpædagogisk behandling. En af aktørerne i ungdomssanktionen indbefatter en myndighedsrådgiver i en familierådgivningsafdeling, og der vil derfor i dette bachelorprojekt være fokus på, om de lovgivningsmæssige krav afvikles tilstrækkeligt i praksis, jf. serviceloven 54 a. Indsatsen indbefatter, at den unge anbringes på en institution for at afsone dennes dom på to år. Når den unge idømmes en ungdomssanktion, er den unge samtidig tilknyttet en myndighedsrådgiver i en familierådgivningsafdeling. Med arbejdsopgaverne, som myndighedsrådgiveren sidder med, følger et stort ansvar gennem hele sanktionsforløbet. Der er her tale om opgaver, såsom koordinering af sagen, møder med Side 10 af 105

11 samarbejdspartnere, udpegelse af koordinator til den unge, udarbejdelse af handleplaner og opfølgninger. Der er foretaget fire interviews. To interviews med sagsbehandlere i en myndighedsfunktion, og to interviews med socialrådgivere på to forskellige sikrede institutioner. Disse interviews skal understøtte den viden omkring bachelorprojektets problemfelt, som indhentes ved hjælp af litteratur. For at afdække opgavens problemformulering, forudsætter det en undersøgelse af, om det tværfaglige samarbejde fungerer efter hensigten, og om handleplanerne er fyldestgørende. Et vigtigt element i bachelorprojektet er ligeledes magtrelationen mellem socialrådgiveren og den unge dømte, samt at behandlingen er en helhedsorienteret indsats. Videnskabsteori Jeg anser videnskabsteori for en overordnet ramme, der fokusere vores blik og stiller skarpt på de forhold, som vi mener, er af afgørende betydning for at beskrive, forstå eller forklarer sammenhæng i verden (Egholm, 2014, s. 9). Hermeneutik Bachelorprojektet tager udgangspunkt i hermeneutikken, som baserer sig på mennesket og dets erfaringer. I hermeneutikken forsøger man at fortolke og forstå det, som opleves af mennesket. Derfor er et grundbegreb forforståelse, som er en grundforståelse vi tager udgangspunkt i, før en undersøgelse foretages. Denne forforståelse vil altid bygge på tidligere erfaringer og kan ændres med nye erfaringer. I hermeneutikken vil man undersøge det sociale og være opmærksom på forforståelse og konteksters betydning. Det er derfor muligt at sige, at hermeneutikkens opgave er at studere, hvilke meninger mennesket besidder og forsøge at nå frem til forforståelser og fortolkninger af disse mennesker. Derved er det muligt, at nå frem til troværdige fortolkninger af den sociale verden. Det ontologiske udgangspunkt i denne videnskabsteoretiske tilgang er, at hermeneutikken antager, at menneskets meninger findes i virkeligheden, og at det er forskerens opgave at erkende dem. Epistemologien tager udgangspunkt i menneskers fortolkninger. Hensigten er at tage udgangspunkt i de forforståelser, som vi allerede har i forhold til bestemte fænomener, for at få en dybere og bredere fortolkning ved at studere fænomenerne. Side 11 af 105

12 Den hermeneutiske spiral Som tidligere beskrevet er forforståelse et nøglebegreb i hermeneutikken. Dette begreb er med til at danne den hermeneutiske spiral, som veksler mellem forforståelser og erfaringer. Den hermeneutiske spiral vil altid være i en igangværende proces, hvor forforståelser erstattes af nye, ved at mennesket danner sig nye erfaringer. Den forforståelse, som opnås, sker gennem de fortolkninger, vi gør af vores erfaringer, og formålet med disse fortolkninger er at nå frem til en gyldig forståelse af virkeligheden. I en undersøgelse vil man, som forsker, have en forforståelse inden undersøgelsen påbegyndes. Hensigten med undersøgelsen vil være at danne sig en ny og bredere viden om bestemte fænomener. Igennem interviews, som er en undersøgelsesmetode, vil forskeren opnå en større viden, som vil ændre på forskerens daværende forforståelse, således at det er muligt at opnå en ny forforståelse. Fænomenologi Udover hermeneutikken, anvendes den fænomenologiske tilgang i dette bachelorprojekt. Dens formål er, at forstå fænomener og praksisser (Egholm, 2014, s. 104). Den fænomenologiske tilgang læner sig lidt op af hermeneutikken, idet de begge har til formål at forstå mennesker og deres erfaringer. I undersøgelser anvendes fænomenologien i forhold til at forstå sociale fænomener ud fra menneskers egne perspektiver. Ydermere beskrives den verden, som opleves af disse mennesker, idet man har en antagelse om, at virkeligheden er den, som erfares af mennesket. (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 44). Der er derfor fokus på hvordan individet opfatter verden, herunder begivenheder og fænomener, og at disse fænomener skal forstås med udgangspunkt i menneskets erfaringer. Metode Valg af undersøgelsesmetoder i bachelorprojektet vil indgå i dette afsnit. Endvidere vil der være en begrundelse for valget af metoderne. Kvalitativ undersøgelse Dette bachelorprojekt tager afsæt i den kvalitative metode, som har til formål at forstå interviewpersoners synspunkter og meninger, samt deres oplevelser. (Kvale & Brinkmann, Side 12 af 105

13 2009, s. 44). I et forskningsinterview skaber intervieweren en relation til interviewpersonen, hvorigennem viden kan produceres. Den kvalitative metode fokuserer på indlevelse og forståelse af den verden, som fremstilles af interviewpersonen. Dette semistrukturerede forskningsinterview skal fokusere på interviewpersonens oplevelse af et bestemt emne. I denne undersøgelsesmetode har fænomenologien en relevant rolle i forhold til at indhente oplysninger og beskrivelser af interviewpersonens verden, således at det er muligt at fortolke betydningen af de fænomener, der ønskes undersøgt. Udvælgelse af informanter Informanterne til denne undersøgelse er udvalgt på baggrund af deres stillinger, og den viden og erfaringer, som de sidder inde med. I denne bacheloropgave er der foretaget fire interview for at belyse problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene. Alle interviewpersoner er uddannede socialrådgivere, hvoraf to arbejder i den kommunale forvaltning og sidder med myndighedsfunktioner, mens de resterende sidder i et tilbud på institutioner, som afvikler behandlingen i praksis. Udover at undersøge interviewpersonens oplevelser med ungdomssanktionen, kan interviewene anvendes til at fremhæve personlige meninger i forhold til emnet. Valget af to socialrådgivere i henholdsvis en kommunal forvaltning og på en institution begrundes med at disse kan medvirke til at afdække problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene, som er grundlaget for dette projekt. Problemformuleringen skal så vidt muligt forsøge at afdække socialfaglige problemstillinger, som de udvalgte informanter kan være medvirkende til at besvare. De 7 faser af en interviewundersøgelse De syv faser af en interviewundersøgelse er opstillet af Kvale & Brinkmann (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). I denne model anvendes følgende 7 kategorier; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Modellen er en værktøjskasse, som anvendes til planlægning før, under og efter interviewet. De forskellige kategorier er redskaber til, at behandle de udførte interviews korrekt. I dette afsnit indgår ligeledes de etiske retningslinjer, som tages i overvejelse før et interview gennemføres. Kvale og Brinkmanns model anvendes som et analyseredskab. Side 13 af 105

14 Fase 1 Tematisering Denne fase finder sted før interviewet og er udarbejdelsen af problemformulering og undersøgelsesspørgsmålene, som danner grundlaget for dette bachelorprojekt. Interviewet tager derfor afsæt i bachelorprojektets emne, som er ungdomssanktionen. De tre undersøgelsesspørgsmål er socialfaglige problemstillinger, om hvorvidt socialrådgiverne kan være medvirkende til at opnå en helhedsorienteret indsats, og om hvorvidt målene i en ungdomssanktion udføres i praksis. Disse ønskes afklaret gennem de interviews, som foretages med socialrådgiverne. Fase 2 Design Denne fase omhandler udarbejdelsen af en interviewguide til det semistrukturerede forskningsinterview. Det er hverken en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema, men det er i stedet semistruktureret, hvor det professionelle interview har til formål at afdække visse problemstillinger. Interviewguiden indeholder spørgsmål vedrørende ungdomssanktionen, som er inspireret af relevant litteratur. Spørgsmålene skal afdække den enkelte socialrådgivers baggrund, og hvorledes deres arbejde udføres i praksis. Fokus i dette bachelorprojekt vil være på myndighedsudøveren, men informationer indhentes fra både socialrådgiver i en myndighedsfunktion og fra et tilbud. Da der afholdes interviews med socialrådgivere, som sidder med to forskellige funktioner, vil interviewguiden være tilpasset den enkelte socialrådgiver og dennes kompetencer. Det vil sige, at de udarbejdede interviewguides ikke vil være identiske. Alle interviews er foretaget på socialrådgiverens arbejdsplads og er derfor foretaget som et ansigt-til-ansigt interview. Fase 3 Interview Der er afholdt fire interviews i forbindelse med dette bachelorprojekt, hvoraf alle fire tager udgangspunkt i projektets problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. De udarbejdede interviewguides er anvendt i forhold til udførelsen af det semistrukturerede forskningsinterview. Selvom interviewguides har været meget i fokus i interviewene, har der været plads til at formulere nye spørgsmål undervejs i interviewet, og det er således heller ikke alle spørgsmål, som kommer i samme rækkefølge, som det er angivet i interviewguiden. Det er her, den fænomenologiske tilgang kommer til udtryk, idet vores interesse og formål med interviewene har været at forstå socialrådgivernes egne perspektiver vedrørende ungdomssanktionen. Herigennem er læring af de interviewede socialrådgivere muliggjort. Side 14 af 105

15 Efter aftale med vores vejleder Johnny Enevold Werngreen, vil lydfilen for det fjerde interview ikke blive medtaget til eksamination. Der er her tale om interviewet med en myndighedsrådgiver/ungekoordinator. Dog foreligger der transskribering af dette interview. I forbindelse med optagelse af interviewene er der indhentet samtykkeerklæringer, således at det er muligt at anvende materialet i dette bachelorprojekt. Vi er opmærksomme på, at socialrådgiverne overholder deres tavshedspligt, jf. forvaltningsloven 27, og at det derfor ikke er muligt at få dybdegående beskrivelser af sager, da de ikke må være genkendelige. Fase 4 Transskription Alle fire interviews er optaget ved hjælp af diktafoner, så der derved er mulighed for at transskribere interviewene. Kun tre ud af de fire interviews er transskriberet. Årsagen til at ét interview er undladt, er, at det er foretaget med en tilbudsrådgiver, hvis udtalelser har været anvendt minimalt i bachelorprojektet. Det er derfor vores vurdering, at det ikke er nødvendigt at transskribere interviewet. For at forstå teksterne og helheden af sætningerne i de transskriberede tekster, er unødvendige ord som øh udeladt. Pauser og følelsesudtryk, som eksempelvis latter, er ligeledes fravalgt. Konsekvensen af dette fravalg vil være, at den sociale kontekst og den emotionelle tone ikke kan aflæses i de transskriberede tekster. Valget er baseret på, at transskriptionen skal være en læsevenlig tekst med fokus på interviewpersonens beretninger. Socialrådgiverne er anonymiseret i de transskriberede tekster og har i stedet fået tildelt titlerne SR1, SR2, SR3 og SR4. Fase 5 Analyse Til analysen af de udførte interviews, er der anvendt en analysemetode med fokus på mening. Denne analysemetode indeholder tre punkter; meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 219). Citater fra de transskriberede tekster er anvendt i analysen af undersøgelsesspørgsmålene. I denne forbindelse er meningskodning anvendt, ved at der er formuleret korte definitioner af socialrådgivernes beskrivelser af handlinger og erfaringer. Meningskondensering er ligeledes anvendt i analysen, ved at socialrådgivernes meninger, som udtrykkes i deres udsagn, omformuleres i kortere sætninger. Dette vil sige, at der nogle steder i analysedelen vil være en sammenfatning af socialrådgivernes udsagn. I disse tilfælde lægges der vægt på, at de nødvendige nøglebegreber er anvendt i meningskondenseringen, således at meningen i socialrådgiverens udsagn er bibeholdt. Side 15 af 105

16 Meningsfortolkning er fasen, hvor det er muligt at tolke på socialrådgiverens udsagn. Herved kan man finde frem til meninger og betydninger, som socialrådgiveren ikke siger direkte under interviewet. Meningsfortolkning er anvendt de steder i analysen, hvor der er inddraget citater af interviewene. Fase 6 Verifikation I dette afsnit diskuteres validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i de udførte interviews. Validitet er spørgsmålet, om interviewene undersøger dét, som er formålet med bachelorprojektet. Vores interviewguide og de udførte interviews afspejler derfor de fænomener - socialrådgiverens rolle og kompetencer i forhold til ungdomssanktion, som har været ønsket undersøgt. Reliabilitet skal behandle troværdigheden af resultatet af en undersøgelse. Dette kan være en udfordring i forhold til kvalitative interviews, da der tages udgangspunkt i subjektet og dennes holdninger. Det vil sige, at socialrådgiveren vil tage udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer, hvilket egentlig er formålet med den kvalitative undersøgelsesmetode. Udfordringen består i, at socialrådgiverens meninger og erfaringer ikke nødvendigvis deles med andre, og derfor vil resultatet af interviewet med den enkelte socialrådgiver ikke sikkert være identisk med andre udførte interviews. Generaliserbarheden handler om, hvorvidt det er muligt at generalisere resultaterne med andre. En udfordring i forhold til generaliserbarheden er, at der kun er fire udførte interviews, hvilket er for lidt til at kunne generalisere resultatet med andre. I dette bachelorprojekt er fokus ikke på om resultatet kan generaliseres globalt, men om den viden, som er produceret, kan overføres til andre lignende tilfælde. Fase 7 Rapportering Rapportering omhandler måden, hvorpå resultaterne af interviewene inddrages i bachelorprojektets analysedel. Rapporten er opbygget sådan, at socialrådgivernes udsagn behandles med etiske overvejelser. Der vil være en sammenhæng mellem disse udsagn og de teoretiske metoder, som anvendes i bachelorprojektet. Rapportens formål er både at medvirke til en læseværdig rapport, men også at give ny viden og lægge op til nye perspektiver af ungdomssanktionen, og den måde indsatsen afvikles på i praksis. Det er derfor forsøgt, at tilvejebringe de interessante perspektiver og kontekster i forhold til undersøgelsesemnet. Side 16 af 105

17 Teori I dette afsnit indgår de teorier og begreber, som anvendes til at analysere bachelorprojektets problemformulering og undersøgelsesspørgsmål. Axel Honneth anerkendelsesteori Brugen af Axel Honneths anerkendelsesteori kan være medvirkende til at afdække, hvorvidt anerkendelse og krænkelser forekommer i socialrådgiverens arbejde med den unge sanktionsdømte. Ifølge Honneth, er forudsætningen for at få en vellykket identitet, at man opnår anerkendelse. Når den unge idømmes en ungdomssanktion, fratages visse rettigheder, som anses for at være almene, og som giver os frihed. I disse situationer er der tale om frihedsberøvelse, hvor den unge krænkes i juridisk forstand og dermed også i den retlige sfære. Formålet med ungdomssanktionen er, at den unge får opbygget kompetencer, så den unge udvikler særlige kvalifikationer, som han kan anerkendes på baggrund af. Den solidariske sfære omhandler netop vigtigheden i, at det enkelte menneske inkluderes i et fællesskab. Den unge får dannet relationer til sine omgivelser, herunder den koordinator, som bliver tildelt. Heri opstår muligheden for, at den unge kan danne relationer baseret på gensidig respekt, tillid og ligeværdighed. Da denne anerkendelsesform er baseret affektivt, skal den ligeledes danne grundlaget for kærlighed, som Honneth kalder for den private sfære. Honneths tre begreber, den private, retlige og solidariske sfære, anvendes som analyseredskaber i forhold til at undersøge, om den unge sanktionsdømte modtager anerkendelse under ungdomssanktionsforløbet, som er nødvendigt, for at den unge kan opnå en positiv udvikling. Michel Foucault Michel Foucault har opstillet en række magtbegreber, som er forbundet med hans opfattelse af, at der er en sammenhæng mellem magt og viden. Foucaults magtbegreber kan anvendes som værktøjer til, at analysere magten mellem myndighedsrådgiveren og den unge sanktionsdømte. Socialrådgiveren hævder at sidde inde med sandheden, hvilket tildeler dem magten. Årsagen hertil er ifølge Foucault, at sandheden er defineret af dem, som sidder ved magten (Järvinen, Larsen & Mortensen, 2005, s. 13). I socialrådgiverens arbejde udøves den synlige form for magt i form af udøvelse af legal myndighed, men der kan også findes et Side 17 af 105

18 usynligt magtforhold, hvor socialrådgiveren opbygger konstruerede sandheder, om hvad der er bedst for borgeren og træffer beslutninger ud fra et socialfagligt synspunkt, om hvad der er bedst for den enkelte. Eftersom ungdomssanktionen er en dom, som den unge bliver idømt, kan den unge opleve straffen som magt. Dog er det ikke kun socialrådgiveren, der udøver en magt, men det er også muligt for den unge sanktionsdømte at udøve modmagt. Magtbegreberne kan være medvirkende til, at belyse magtforholdet mellem socialrådgiveren og den unge sanktionsdømte. Pierre Bourdieu Bourdieus begreber inddrages med henblik på, at kunne anvende disse til at analysere og reflektere over komplekse problemstillinger i forhold til ungdomssanktionen. Her inddrages begreber som habitus, doxa, felt og kapitaler. Endvidere inddrages symbolsk vold i forhold til analysen i magtforholdet mellem socialrådgiveren og den unge sanktionsdømte. Alle ovenstående begreber, vil belyse hvilke årsager, der ligger til grund for socialrådgiverens handlinger. Habitus er et produkt af socialisering (Wilken, 2014, s. 47), og skabes derved af den praksis man oplever. Habitus vil altid være i en igangværende proces og kan derfor ændre sig over tid, hvilket er formålet med et ungdomssanktionsforløb. Under forløbet vil den unge komme i et nyt felt med nye doxa er, hvor der vil være klare retningslinjer, normer og værdier for hvordan, man bør begå sig. Under forløbet styrkes den unge sanktionsdømtes symbolske kapital, som er en ressource alle mennesker besidder. Denne kapital kan inddeles i tre underkapitler; økonomiske, kulturelle og sociale kapital. Analyse I dette afsnit vil der være en analyse af undersøgelsesspørgsmålene efterfulgt af delkonklusioner til undersøgelsesspørgsmålet. Analysen tager dels udgangspunkt i kvalitative interviews og dels i forskningsrapporter, samt anden relevant litteratur. Side 18 af 105

19 Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvorledes opfyldes de lovgivningsmæssige krav i forhold til ungdomssanktionens forløb? Dette undersøgelsesspørgsmål har til formål at afdække, hvorvidt de lovgivningsmæssige krav overholdes af socialrådgiverne, og hvorledes det udføres i praksis af både myndighedsrådgiveren i forvaltningen og socialrådgiveren på institutionen. Fokus vil være rettet mod socialrådgiverens retlige rammer og det råderum, socialrådgiveren arbejder ud fra. For at analysere dette undersøgelsesspørgsmål er der taget udgangspunkt i straffeloven, serviceloven, retssikkerhedsloven og magtbekendtgørelsen. Den er ligeledes taget afsæt i de udførte kvalitative interviews og andet relevant litteratur. Dette med henblik på at kunne reflektere over magtforholdet, som kommer til udtryk ved magtanvendelse og frihedsberøvelse af børn og unge, som får en ungdomssanktion. Analyse af undersøgelsesspørgsmål 1 Der er i straffelovens 74 lille a, sat nogle rammer for ungdomssanktionen, som vi skal følge, og så er der jo servicelovens 54. Det med koordinatoren... Den er jo fastsat, ikke også. Inddelingen i de faser, og hvad skal faserne indeholde, og hvordan skal man gøre i faserne. (Interview d. 11. november 2016, bilag 6). Således beskriver SR1 de retlige rammer vedrørende ungdomssanktionen. Ifølge SR1, ligger udgangspunktet for denne indsats i straffeloven 74 a, hvorefter andre lovgivningsmæssige krav må opfyldes. I praksis afvikles en ungdomssanktion på institutioner. Første fase indledes med et ophold på en sikret institution, hvor den socialpædagogiske behandling påbegyndes. Formålet er her, at få standset den unge kriminelles handlinger ved at fjerne den unge fra lokalmiljøet. Fase to foregår på en åben døgninstitution eller et godkendt opholdssted. I denne fase er der fokus på ungdomssanktionens mål om uddannelse eller beskæftigelse. Fase tre adskiller sig fra de andre faser, idet at den unge ikke længere skal opholde sig på en institution eller et opholdssted. Den unge kan eksempelvis hjemgives til forældre eller bo i egen bolig i denne fase. I fase tre har den unge selv ansvaret for at få hverdagen til at fungere, herunder være under uddannelse eller i beskæftigelse. I henhold til straffeloven 74 a, er der en række forudsætninger, som må opfyldes, hvis sanktionen skal udføres korrekt. At idømme en ung en ungdomssanktion kan sidestilles med en anbringelse på en institution. Der skal derfor foreligge en udarbejdet børnefaglig Side 19 af 105

20 undersøgelse, jf. serviceloven 50, som er en grundig analyse af barnets eller den unges baggrund, behov og ressourcer. Idet ungdomssanktionen sidestilles med anbringelse, er det ikke et krav, der indhentes samtykkeerklæring fra den unge eller forældremyndighedsindehaver, jf. retssikkerhedsloven 11 c. Dette vil sige, at den unge ikke kan vælge en almindelig straf, men bliver påtvunget til at gennemgå en ungdomssanktions forløb på to år. Indgreb i individets personlige forhold kan anses for at være krænkende for vedkommendes integreret. Denne krænkelse mod integritet opstår, når der foretages indgribende handlinger i personens liv uden dennes samtykke. Den integritetskrænkende handling kan også ses som frihedsberøvelse, idet at den unge anbringes på en sikret institution, uden at der nødvendigvis foreligger en samtykkeerklæring. FN s børnekonvention artikel 37 (c) lyder, således at: ethvert barn, der er berøvet friheden, behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. (FN Børnekonvention, artikel 37(c)). Servicelovens bestemmelser er implementeret med et krav om opretholdelse af FN s børnekonvention, og ligger derfor implicit i den danske lovgivning. I FN s børnekonvention står en række væsentlige etiske aspekter på børn og unge området, som bør overholdes når sociale myndigheder foretager handlinger i praksis, som det også formuleres i Dansk Socialrådgiverforenings Professionsetik (Dansk socialrådgiverforening, 2011, s. 7). Årsagen til, at unge kriminelle anbringes på en sikret institution er, at man som samfund har et ønske om, at normalisere en uønsket adfærd hos den unge, så det er muligt at få tillært en ny hensigtsmæssig adfærd. Ifølge Foucault er det normalt for et velfærdssamfund at reagere på fænomener, der virker truende og farlige, og iværksætte foranstaltninger for at minimere risici. Derfor skal en anbringelse på en sikret institution, ses som en reaktion på mulighed for kontrol. De kriminelle unge, som anbringes, kan have en bestemt adfærd, som virker bekymrende og fører til et krav om iværksættelse af foranstaltninger, som eksempelvis ungdomssanktioner og anbringelse på institution. Udover at fremhæve en mere ønsket adfærd hos den unge, er det også et formål at minimere samfundets oplevelse af utryghed. Foucault fortæller, at samfundet konstruerer begreber for at problematisere noget som faretruende, hvilket sker med henblik på at kunne gribe ind gennem forskellige tiltag, herunder juridiske. Disse begreber kan eksempelvis være af børn, som risikobørn, eller adfærd, som risikoadfærd, (Psyke & Logos, 2015, s. 20). Adspurgt om hvordan magtudøvelse kommer til udtryk gennem myndighedsrådgiverens handlinger, svarer SR4: Side 20 af 105

21 Jamen kan jo sige, at det her er magtudøvelse i højeste grad. Det kommer vidst ikke højere. Jamen det det gør det jo ikke. Det er altså virkelig meget magt, også fordi at du har de fire vilkår, som de skal opfylde. Og hvis de ikke opfylder dem, så skal du ind og forholde dig til tilbageførsel til en sikret. Og det foregår sådan, at hvis de er væk, så bliver det besluttet, at så bliver der sendt en besked, altså der bliver lavet en afgørelse til politiet om at de så skal ud og hente vedkommende og assistere at vedkommende kommer tilbage til sikret (Interview d. 8. december 2016, bilag 8). Den unge sanktionsdømte skal overholde de fire principper i alle tre faser af forløbet. Principperne er, at den unge sanktionsdømte ikke må begå kriminalitet, være i misbrug, rømme sig, have en truende eller voldelig adfærd (Socialstyrelsen, 2008, s. 140). Hvis disse fire principper ikke overholdes, kan den unge sanktionsdømte tilbageføres til en tidligere fase. Som det kan læses i ovenstående citat, er myndighedsrådgiveren meget bevidst om det magtforhold, som kommer til udtryk ved en ungdomssanktion, herunder tilbageførsler. Denne form for åben magtanvendelse kan kaldes for tvangsmagt, da den indebærer en fysisk brug af magt, for at tvinge den unge tilbage til eksempelvis en sikret afdeling. Endvidere anses disse former for handlinger for at være tvangsmagt, fordi der handles imod den unge sanktioneredes egen vilje. Denne magtform er typisk kun accepteret, når den anvendes i offentlig regi, som i dette tilfælde kan siges at være retsvæsenet. Anvendelsen af tvangsmagt er reguleret i lovgivningen, så man derved kan sikre sig, at de anvendes i de rette situationer (Jacobsen & Thorsvik, 2014, s. 153). Disse situationer kan være et af de ovenstående principper og være grunden til tilbageførsel. Ifølge Jørgen Husted, bør magtanvendelse ske efter etiske principper: Socialt arbejder bygger på respekten for alle menneskers iboende værdi og værdighed, samt for de rettigheder der følger deraf. Socialt arbejde skal opretholde og værne om den enkeltes fysiske, psykiske og åndelige integritet og velvære (Husted, 2015, s. 22). Ovenstående skal tolkes, som at man i det sociale arbejde skal respektere det enkelte menneske uanset deres personlige værdier. Endvidere forklarer Husted, at indgreb i den unges selvbestemmelsesret kan ses som at krænke den enkeltes rettigheder. Det er muligt at henvise til principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed, når den enkelte socialrådgiver skal vurdere handlemåder og konkrete handlinger, som ansvarlig og etiske handlinger. Adspurgt om hvordan etiske principper inddrages i sagsbehandlingen, svarer SR4: Side 21 af 105

22 Altså det er faktisk rigtig svært, fordi mange gange så går man jo over den unges grænser, fordi de har jo ikke samme interesse i nogle bestemte ting, som man selv kan have. Men hovedsageligt, prøver jeg i hvert fald, sådan at den unge ikke skal lide last. Men det er ret svært, fordi man sidder jo med en stor magtudøvelse, når man sidder med de her ungdomssanktioner (Interview d. 8. december 2016, bilag 8). Dette kan tolkes, som at myndighedsrådgiveren forsøger, at inddrage etiske principper, når der handles. Dog er det uundgåeligt at anvende magtudøvelsen, idet myndighedsrådgiveren sidder i en position med kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende ungdomssanktionen. Foucault forklarer, at der ikke findes magt uden modmagt. Ifølge denne tese kan man ikke se bort fra, at de unge sanktionsdømte også besidder visse magtmidler over for myndighedsrådgiveren. Den unge sanktioneredes magtmidler kan komme til udtryk, når de eksempelvis er krævende, genstridige og voldelige (Järvinen, Larsen & Mortensen, 2005, s. 194). Når den unge derfor udøver vold på en institution, er myndighedsrådgiveren nødsaget til at anvende magtudøvelse i form af fysisk tvangsmagt i forbindelse med tilbageførsel. Når en tilbageførsel iværksættes, skal der udarbejdes en ny handleplan med nye mål og delmål med henblik på at udarbejde en plan for, hvordan den unge snarest muligt efter endt sanktionsforløb kommer i uddannelse eller beskæftigelse, jf. serviceloven 140, stk. 5. Handleplaner er et styringsredskab, som udarbejdes af myndighedsrådgiveren i samarbejde med den unge, dens forældre, institutionen og andre relevante samarbejdspartnere. Det er især et krav, at handleplanen udarbejdes i fællesskab med den unge, jf. retssikkerhedsloven 4, således at den unge og dennes forældre har mulighed for at medvirke i egen sag. Denne handleplan skal indeholde klart formulerede mål og delmål, samt hvilken indsats, der er nødvendigt for at opnå målene. Institutionerne udarbejder en socialpædagogisk behandlingsplan, hvori der indgår, hvad institutionen og den unge skal arbejde med i forløbet. Denne behandlingsplan skal tage udgangspunkt i handleplanen. En barriere kan være, at man ikke altid kender tidsrammen for den unges ophold på den givne institution, og dermed kan det være en udfordring at planlægge det retmæssigt. Indsatsen, som sættes i værk på institutionerne, skal gennemføres for, at behandlingen bliver effektiv. Den kommunale handleplan, som udarbejdes, skal både indeholde kommunens og institutionens mål med ungdomssanktionen. SR1 udtaler, at hele ungdomssanktionen er bygget omkring et krav om uddannelse. Adspurgt om institutioner laver en særskilt handleplan til den unge, forklarer SR2: Vi laver vores pædagogiske behandlingsplan. Der er lidt forskel, men den ligger sig Side 22 af 105

23 selvfølgelig lidt op af Altså der er jo også noget af det kommunen gerne vil have, at vi arbejder med i den, men der kan også være noget andet, som... ren pædagogisk, som vi tænker, sådan hverdag er godt at arbejde med (Interview d. 14. november 2016, bilag 7). Kommunens handleplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan ungdomssanktionen kan forløbe, og hvilke mål der opstilles, eksempelvis uddannelse eller arbejde (Socialstyrelsen, 2008, s. 101). Den socialpædagogiske behandlingsplan kan derimod indeholde mål omkring opbyggelse af sociale kompetencer, funktionelle kompetencer eller emotionelle kompetencer, som beskrives som hverdagsaktiviteter af SR2. Handleplanerne og socialpædagogisk behandlingsplan er også et udtryk for en usynlig form for magtudøvelse. Denne magtform kan ifølge Foucault, kaldes for pastoralmagten, da der er tale om et møde mellem systemets repræsentanter og deres klienter. Der er her tale om mødet mellem socialrådgiveren og den unge sanktionsdømte og det magtforhold, der er dem imellem. Velfærdsstaten har påtaget sig opgaven at beskytte og udvikle den unge sanktionsdømte ved hjælp af disciplinering. Dette foregår med henblik på at opnå et mål, som er for den unges bedste. De mål som udarbejdes i henholdsvis handleplanen og den socialpædagogisk behandlingsplan skal ses som et udtryk for, at socialrådgiveren har en konstrueret sandhed om, hvad der er bedst for den unge dømte. Handleplaner tager udgangspunkt i samfundsmæssige normer for, hvad der er ønsket adfærd og uønsket adfærd, og herigennem anvendes disciplineringsmagten. Ifølge Foucault, er normalitet og disciplin konstrueret, og magtudøvelsen virker igennem udbredelsen af denne norm. Forholdet mellem de juridiske, politiske og disciplinære magtudøvelser forandres gennem tiden, og der vil derfor konstrueres nye målsætninger for det sociale arbejde. Nye mål og praksis er derfor formet og forankret gennem disse forandringer. Selvom afstraffelse i Danmark er blevet meget human, i modsætning til for mange år siden, så har denne magtudøvelse stadig mange menneskelige omkostninger, da den forsøger at påvirke vores forforståelse og syn på os selv. Disciplineringsmagten anvendes i forhold til normaliseringen og skal forsøge, at fremme bestemte principper hos de unge dømtes adfærd gennem mål og delmål i handleplanerne. I perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010 har Rambøll foretaget en undersøgelse af ungdomssanktionen. Ifølge rapporten, har 163 unge været idømt en ungdomssanktion, hvoraf Rambøll har haft adgang til 133 af sagerne. Af undersøgelsen fremgår det, at der er en del sager, hvor uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold er uoplyste. Herunder er der tale Side 23 af 105

24 om, at i første fase er der mangelfulde oplysninger om uddannelse i 40 % af sagerne. I anden fase mangler der oplysninger om uddannelse i 2 % af sagerne og om beskæftigelse i 19 % af sagerne. I tredje fase mangler der oplysninger om både uddannelse og beskæftigelse i 20 % af sagerne. I 2007 blev en skærpelse af ungdomssanktionen implementeret med det formål, at der blandt andet skulle være øget fokus på, at de unge sanktionsdømte påbegynder uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Derfor anses det at være bemærkelsesværdigt, at disse forhold er uoplyste i de unges journaler. Det kan muligvis tegne et billede af, at handleplanerne endnu ikke er fuldt implementeret i praksis. Det kunne ligeledes skyldes, at nogle unge i denne målgruppe har flere forskellige belastninger og en negativ påvirkning i nærmiljøet. Den unge skal ikke kun besidde uddannelses- og beskæftigelsesmæssige kompetencer, men også basale kompetencer, såsom den unges relation til blandt andet nærmiljøet og håndtering af negative påvirkninger i selvsamme miljø. Det kan derfor forventes, at opbyggelse af de unges kompetencer må starte på et basalt niveau, hvis de ikke besidder disse i forvejen, når de ankommer til institutionen. I arbejdet med den unge sanktionsdømte er det vigtigt at inddrage helhedssynet, jf. retssikkerhedsloven 5, i behandlingsarbejdet, og samtidigt anerkende samtlige sider af den unges liv. Mennesket må forstås i sin sociale sammenhæng, og man kan ikke blot behandle ét aspekt (Svensson, Johansson & Laanemets, 2009, s. 179). Det som kræves af socialrådgiveren er, at der ligger en forståelse af hvilke faktorer, som ligger til grunde for det sociale problem hos den enkelte dømte, og hvordan disse eventuelt skal forebygges. Det er samtidigt vigtigt at socialrådgiveren kan forstå, at borgerens forståelse og handlinger i forhold til det sociale problem er bestemt ud fra en række vilkår. Her er helhedssynet relevant at inddrage, idet socialrådgiveren skal kunne forstå sammenhængen mellem problemer, behov og ressourcer. Samtidigt er det også vigtigt, at socialrådgiveren kender sine egne grænser og ressourcer, så der er plads til, at andre professioner har mulighed for at medvirke i sagsarbejdet. Når en socialrådgiver arbejder ud fra et helhedssyn, indebærer det, at samtlige sider af den unges liv er oplyst, herunder den unges eget perspektiv. Dette skal indgå i en samlet faglig analyse, hvor der afsluttende foretages en konklusion og helhedsvurdering af borgerens situation (Posborg, Nørrelykke, Antczak, 2013, s. 262). Helhedssynet kommer eksempelvis til udtryk i den handleplan, som udarbejdes af myndighedsrådgiveren jf. serviceloven 140. Denne handleplan er et udviklingsredskab som løbende revideres, således at den unges behov i det givne tidspunkt er opfyldt. Handleplanen skal indeholde de væsentligste aspekter af den Side 24 af 105