Socialt arbejde med fattige børn i Danmark Inddragelse af relativ fattigdom i den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse

Transkript

1 Socialt arbejde med fattige børn i Danmark Inddragelse af relativ fattigdom i den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse Social Work with Children Living in Poverty in Denmark Implications of Relative Poverty in the Holistic Child Professional Examination Foto: Redbarnet.dk Udarbejdet af: Julie Mensink & Rikke Ketelsen Dato: 28. december 2015 Vejleder: Pernille Dalmar Holdnummer: 12EA, Modul 13 Uddannelsesinstitution: University College Syddanmark Denne bachelorrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved University College Syddanmark som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra UC Syddanmarks side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med UC Syddanmark i øvrigt. Bachelorrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. 1

2 Resumé Vores bachelorprojekt Socialt arbejde med fattige børn i Danmark omhandler, hvordan socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger inddrager familiens økonomiske ressourcer i deres helhedsorienterede børnefaglige undersøgelser. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i forskningsmateriale samt andet empiri, der peger på, at børn, som lever i fattigdom, har ringere levevilkår end andre børn både i form af kort- og langsigtede konsekvenser samt afsavn i deres hverdag. Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge, hvordan socialrådgivere medtænker og inddrager fattigdom som en betydningsfuld faktor for børnenes problemstillinger i deres børnefaglige undersøgelser. Vi vil i den forbindelse belyse andre temaer, herunder socialrådgivernes arbejde med ICS, den beskæftigelsesrettede indsats omkring forældrene samt hvordan socialrådgiverne samarbejder med frivillige organisationer. Vi vil inden vores analyseafsnit belyse konsekvenserne af manglende økonomiske ressourcer i form afsavn, dårligere levevilkår og marginalisering i en redegørelse over fattigdom i Danmark. I udarbejdelsen af vores bachelorprojekt har vi igennem analysen af vores indsamlede empiri besvaret vores problemformulering ud fra en hermeneutisk tilgang. Vi har baseret vores undersøgelser på både en kvalitativ og kvantitativ undersøgelsesmetode igennem interviews med to socialrådgivere, en vignetundersøgelse og en survey-undersøgelse, hvor vi har indsamlet data til brug i vores videre analyse. Vi har i udarbejdelsen af vores analyse anvendt følgende teorier: Integrated Children s System (ICS), Urie Bronfenbrenners økologiske systemteori, Jens Guldagers definition af helhedssyn og Pierre Bourdieus begreber. Vi har ydermere anvendt forskningsmaterialer, hvor vi har brugt en rapport fra Det Nationale Forskningscenter (SFI) Børn i lavindkomstfamilier fra 2015 samt bøgerne Fattigdom, afsavn og coping fra 2015 og et kapitel fra Udsatte børn Et helhedsperspektiv fra 2015, som begge er forskningsbaserede, til at belyse hvilke konsekvenser og afsavn børn kan have, når de lever i relativ fattigdom. Yderligere har vi brugt en rapport af Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis fra 2014 til at bruge deres undersøgelser til at understøtte vores problemstilling. Ud over forskningsmaterialer har vi også anvendt andet relevant empiri i form af bøger og artikler. Vi er i udarbejdelsen af vores bachelorprojekt kommet frem til, at det er problematisk for socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger at medinddrage relativ fattigdom som en betydningsfuld faktor i udarbejdelsen af den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse, til trods for at ICS faktisk er en helhedsorienteret sagsbehandlingsmetode. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemstilling... 6 Problemformulering... 7 Undersøgelsesspørgsmål... 7 Begrebsafklaring... 8 Relativ fattigdom... 8 Helhedssyn... 8 Helhedsorienteret socialt arbejde... 8 Beskæftigelsesrettet indsats... 8 Medinddragelse... 9 Betydningsfuld... 9 Børn- og ungeforvaltning... 9 Børnefaglig undersøgelse... 9 Redegørelse over fattigdom i Danmark Fattigdommens målemetoder og størrelse De økonomiske fattige i Danmark Børnefattigdom Kort- og langsigtede konsekvenser og afsavn Videnskabsteoretisk metodetilgang Hermeneutik Den hermeneutiske spiral Forforståelse Fænomenologi Positivismen Metodeafsnit Kvalitativ metode Interview: Vignetmetoden: Kvantitativ metode Survey-undersøgelse: faser af interviewundersøgelsen Udvælgelse af respondenter

4 Teoriafsnit ICS (Integrated Children s System) Urie Bronfenbrenner Økologisk udviklingsteori Jens Guldager Helhedssyn i socialt arbejde Pierre Bourdieu Habitus, felt, doxa, position & kapitaler Empiri og kildekritik Analyse Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Undersøgelsesspørgsmål Delkonklusion Metodekritik Kritik af kvalitativ metode Kritik af kvantitativ metode Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Vignetcase til Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Bilag 2 Interviewguide til vignetcasen, Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Bilag 3 Transskribering - Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Bilag 4 Interviewguide til Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Bilag 5 Transskribering - Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Bilag 6 Resultater af survey-undersøgelsen

5 Indledning Vi har i vores bacheloropgave valgt at beskæftige os med udsatte børn, som lever i relativ fattigdom og kombineret det med et socialrådgiverperspektiv i form af udarbejdelsen af deres børnefaglige undersøgelser. Vi har valgt at beskæftige os med dette på baggrund af, at forskning først og fremmest peger på, at børns opvækst i relativ fattigdom kan have negative konsekvenser for dem her og nu og på længere sigt i deres voksenliv. Og dernæst på baggrund af at andet forskning peger på, at socialrådgivere, som arbejder med udsatte børn og unge, har en tendens til at overse vigtige sociale aspekter som fx fattigdom i det sociale arbejde. Vi har derfor med udgangspunkt i de retlige og faglige krav om helhedssyn undersøgt, hvorvidt der sker en inddragelse af de økonomiske ressourcer, når forskning peger på, at en opvækst i relativ fattigdom kan have stor betydning for børns generelle trivsel og voksenliv. Vi har været interesserede i at se på hvilke faktorer, der kan spille ind, hvis socialrådgiverne ikke inddrager de økonomiske vilkår i en børnefaglig undersøgelse. Vi har ligeledes haft fokus på, hvordan helhedssyn og manglende inddragelse af de økonomiske vilkår kan hænge sammen. Derudover har vi også sat fokus på det tværfaglige arbejde forvaltningerne imellem ved at undersøge, hvordan socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger kan understøtte den beskæftigelsesrettede indsats, der er omkring børns forældre, som lever i relativ fattigdom, samt muligheden for de forvaltninger at samarbejde omkring et fælles mål for familien. Ligeledes har vi undersøgt frivilligperspektivet i forhold til, hvordan man kan inddrage frivillige organisationer i det sociale arbejde, og hvad det kan bidrage med. Emnet Socialt arbejde med fattige børn i Danmark er interessant fordi, relativ fattigdom er et stigende socialt problem i Danmark, som for børn kan medføre konsekvenser og afsavn, og som for familier generelt kan afføde andre problemstillinger end kun økonomiske begrænsninger. Det er derfor interessant at se på, om socialrådgivere i kommunale børn- og ungeforvaltninger overser relativ fattigdom som en betydningsfuld faktor i det sociale arbejde med udsatte børn og deres familier, eller hvorvidt inddragelse af alle betydningsfulde faktorer sker. På baggrund af læst litteratur og forskning om målgruppen, mener vi, at det er aktuelt at undersøge, hvordan socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger inddrager relativ fattigdom og familiers økonomiske ressourcer i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelse med det retlige og faglige krav om helhedssyn. 5

6 Problemstilling Relativ fattigdom handler ikke kun om at have et meget lille rådighedsbeløb tilovers, når alle regningerne er betalt. Fattigdom handler også om de konsekvenser, der kan være i form af materielle, kulturelle og sociale afsavn, som såvel børn som voksne kan opleve her og nu samt de mulige langsigtede konsekvenser i form af forringede livschancer og livskvalitet som ung og voksen. I SFI rapporten Børn og unge i Danmark velfærd og trivsel fra 2014 fremhæver børnevelfærdseksperter, at forskning har vist, at en opvækst i materiel nød kan have negative følgevirkninger. Hvis børn vokser op med svækkede økonomiske forudsætninger, har det ikke kun betydning for dem her og nu, det forringer også deres fremtidige chancer i voksenlivet. En opvækst i fattigdom kan vanskeliggøre børns muligheder for at blive integreret på arbejdsmarkedet og at finde en plads i samfundet (Ottosen et al, 2014, s. 30 efter Hirsch, 2006). Dette understøtter nye undersøgelser fra SFI rapporten Børn i lavindkomstfamilier fra 2015 også, da den viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og et voksenliv på sværere vilkår end gennemsnittet (Sievertsen & De Montgomery, 2015, s. 2). Børn har svækkede forudsætninger for at klare sig på forskellige parametre som fx helbreds- socialt og uddannelsesmæssigt, hvis familien ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer, som udover materielle afsavn kan føre til mistrivsel, social eksklusion, stigmatisering og marginalisering (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s og Sørensen, 2010, s. 106 og Pedersen, Mikkel & Bjerregaard, 2013, s. 2). Forskning i børnefattigdom viser altså, at økonomi indirekte kan være med til at præge børns liv i en negativ retning, og forskningen påpeger også, at der er et stigende antal børn, som lever i relativ fattigdom. Det er derfor afgørende, at socialrådgivere har forståelse for, at en opvækst i relativ fattigdom kan have stor betydning for børns generelle trivsel og deres senere voksenliv (Bülow & Henriksen, 2014, s. 20). I 90 ud af 98 af landets kommuner bruger socialrådgivere i børn- og ungeforvaltningerne ICS som deres helhedsorienteret sagsbehandlings- og udredningsmetode, når de ud fra Servicelovens 50 skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse. I den børnefaglige undersøgelse skal socialrådgiverne lovgivningsmæssigt, i form af en helhedsbetragtning, komme rundt om alle faktorer, som har betydning for barnet eller den unges situation, men ifølge NUBU projektet At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis bliver familiernes manglende økonomiske ressourcer ikke gjort til genstand som en betydningsfuld faktor i udsatte familiers liv. NUBU projektet samt en dansknorsk undersøgelse fra 2010, der er blevet formidlet i artiklen Den børnefaglige undersøgelse På 6

7 vej mod handleplanen, viser, at der i børn- og unge forvaltninger er mere fokus på den traditionelle udviklingspsykologi, hvor relationer og samspil vægtes højere end de økonomiske livsbetingelser (Uggerhøj, Kildedal, Nordstoga & Sagatun, 2010, s. 10). En helhedsbetragtning på problemstillingerne kan ikke kun indskrænkes til et fokus på individet og relationerne i det sociale arbejde, men er også nødt til at inddrage samfundsmæssige aspekter, herunder de økonomiske livsbetingelser for de udsatte familier. Trods de komplekse sociale problemstillinger, som denne målgruppe kan have, tyder det på, at betydningen af fattigdom i forståelsen af børnenes og deres familiers liv ikke medtænkes i socialrådgiverens sagsbehandling, hvilket er problematisk i forhold til det sociale arbejdes faglige samt retslige krav om en helhedsorienteret sagsbehandling. Problemformulering Hvordan medinddrager socialrådgivere relativ fattigdom som en betydningsfuld faktor i udarbejdelsen af den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse? Undersøgelsesspørgsmål Hvordan bliver helhedssynet praktiseret af socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger ud fra ICS trekanten i deres børnefaglige undersøgelser? Hvordan understøtter socialrådgivere i en børn- og ungeforvaltning den beskæftigelsesrettede indsats omkring fattige børns forældre? Hvordan inddrager socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger frivillige organisationer, og hvad kan samarbejdet bidrage med i forhold til det sociale arbejde? 7

8 Begrebsafklaring Relativ fattigdom: I opgaven benytter vi os af relativ fattigdom, og vi tager udgangspunkt i Peter Townsends definition, som er: den fattigdom, der afskærer personer fra det i samtiden almindelig forbrug og fra at deltage aktivt i det omgivende samfund, herunder at børn og forældre kan leve op til de roller og udfylde de funktioner, der forventes af dem på de mange arenaer, hvor de deltager (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s. 100). Helhedssyn: Der findes ikke en endegyldig definition på, hvad helhedssyn er, da opfattelsen af helhedssyn er forskellig fra profession til profession, og mange definerer det forskelligt afhængig af hvilken sammenhæng, det bruges i. Vi vil i vores opgave gøre brug af Jens Guldagers definition af helhedssyn. Jens Guldager beskriver, at helhedssyn og det helhedsorienterede sociale arbejde handler om, at man skal se det hele menneske og den samlede livssituation. Man skal se på de forhold og faktorer i menneskers samlede livssituation, som har sammenhæng med og kan forklare deres problemer, ressourcer og behov. Helhedssyn spiller en central rolle inden for socialrådgiverfaget både lovgivningsmæssigt og som en grundlæggende forståelse i faget (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s ). Helhedsorienteret socialt arbejde: Hutchinson og Oltedal definerer, at helhedsorienteret socialt arbejde indebærer, at man søger at få den bredest muligt forståelse for brugerens situation og for, hvad der volder problemer. Målet med arbejdet er, at forebygge og afhjælpe disse problemer (Hutchinson & Oltedal, 2006). I vores bacheloropgave benytter vi os både af helhedssyn, helhedsorienteret socialt arbejde og helhedsbetragtning som en og samme betydning. Beskæftigelsesrettet indsats: En indsats, der har et beskæftigelsesrettet fokus, omhandler at støtte personer fx kontanthjælpsmodtagere eller ledige dagpengemodtagere, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen eller andre problemstillinger har behov for hjælp til at komme i beskæftigelse, så de kan forsørge sig selv og deres familie. 8

9 Medinddragelse: I denne sammenhæng benytter vi medinddragelse i forhold til, at den relative fattigdom som problemstilling inddrages i sagsbehandlingen ligestillet med de andre punkter fra ICS trekanten. Betydningsfuld: Forskning viser, at relativ fattigdom kan være af betydning for børns generelle trivsel her og nu og for deres vilkår som voksen, hvorfor vi mener, at det er relevant at lægge vægt på, at det er en betydningsfuld faktor. Børn- og ungeforvaltning: En forvaltning er en myndighed, som administrerer den pågældende lovgivning. I henhold til Servicelovens 3 skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om tilbud efter denne lov, og derfor betegner vi dem, som varetager myndighedsopgaver inden for kapitel 11 i Serviceloven, som børn- og ungeforvaltning i vores opgave. Børnefaglig undersøgelse: En børnefaglig undersøgelse er et lovkrav jf. Servicelovens 50, der går ud på, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold (Serviceloven, kapitel 11). Undersøgelsen skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælp og i den forbindelse forslag til foranstaltninger. 9

10 Redegørelse over fattigdom i Danmark Danmark er et samfund uden særligt store økonomiske skel, men der er stadig stor forskel på de vilkår, folk har for at gribe muligheder. Selvom Danmark tilbyder hjælp til menneskene i samfundet, lever mange personer og familier stadig med ufrivillige, væsentlig ringere levevilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, da de lever under den fattigdomsgrænse, som Regeringen i 2012 nedsatte et ekspertudvalg til at definere. Fra rapporten Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter af Økonomi og Indenrigsministeriet fra 2015 viser de sidst opgjorte officielle tal, at der i 2013 er økonomisk fattige, heraf er børn, hvilket svarer til 0,7 % af befolkningens børn børn vokser altså op i fattigdom en situation de ikke har et ansvar for at være i (Økonomi & Indenrigsministeriet, 2015, s. 113). Opgørelser viser, at antallet af børn, som lever i familier med en disponibel indkomst på under 50 % af medianindkomsten i et eller tre år, er steget i perioden 2001 til 2011, og at andelen er vokset mere end i andre EU lande (Müller et al., 2015, s. 10). Fattigdommen skal anskues relativt, hvilket vil sige at have så få ressourcer, at man er udelukket fra de mest elementære livsmønstre, vaner og aktiviteter og mangler de nødvendige ressourcer til at have de levekår, som er anerkendte i det samfund, som man lever i (Hansen, 2008, s. 5 og Townsend, 1979, s. 31). Fattigdommens målemetoder og størrelse Der findes forskellige målemetoder til at afgøre, hvornår man er fattig. I mange år, før 2013, har Danmark ikke haft en officiel fattigdomsgrænse. I stedet har man kunnet måle fattigdom ud fra OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) og EU s fattigdomsgrænser. Når OECD skal opgøre antallet af fattige, benytter de sig af medianindkomstmetoden, hvor man skal tjene under 50 % af medianindkomsten, og EU opererer med, at man er fattig, hvis man tjener under 60 % af medianindkomsten. OECD og EU udelader formue og gæld samt andre forhold af betydning for den disponible indkomst (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s. 102). Danmarks officielle fattigdomsgrænse blev indført i 2013 af den daværende regering, men blev afskaffet i september 2015 af den nuværende regering. Danmarks førhenværende fattigdomsgrænse var et redskab, som gav nogle parametre at måle på, og som kunne vise udviklingen. Derudover kunne fattigdomsgrænsen medvirke til at synliggøre specifikke økonomiske og sociale problemer i Danmark. Social- og indenrigsministeren Karen Ellemann begrunder afskaffelsen af 10

11 fattigdomsgrænsen med, at fattigdom ikke kun kan måles i kroner og øre, men at der også skal være fokus på konsekvenserne af det, og at der derfor skal måles på, om indsatserne virker (Heinskou, 2015). Fattigdomsgrænsen i Danmark var defineret ved, at man i tre år i træk havde en indkomst på under 50 % af medianindkomsten, ens formue var under kr. pr. voksen i husstanden, og at personen ikke var studerende eller boede med en studerende over 17 år. Afhængig af om man var enkeltperson eller en familie med 1, 2 eller 5 børn varierede fattigdomsgrænsen. Ser man bort fra Regeringens fattigdomsgrænse, kan fattigdom måles på flere forskellige parametre, som giver flere fattige Danmark, end Regeringens fattigdomsgrænse vil vise. Familier, som har haft en indkomst på under 50 % af medianindkomsten i et eller to år, de såkaldte etårs-fattige, medregnes ikke i fattigdomsgrænsen, men på trods af det findes der enkeltpersoner og familier med børn, som lever i fattigdom, selvom de kun lever i fattigdommen under tre år. I 2011 var der omkring etårs-fattige, hvoraf de var børn (Sabiers & Pihl, 2014, s. 25 og Sabiers & Koch, 2013, s. 2). Inddrager man antallet af etårs-fattige og antallet af folk, som har været fattige i mere end et år, men mindre end tre år, vil antallet af fattige være langt højere end det, som fattigdomsgrænsen viser. Grunden til, at man har sat en treårs-grænse på fattigdomsgrænsen, kan være, at der er stor udskiftning i gruppen af økonomisk fattige, og at mere end en tredjedel forlader fattigdommen hvert år. Det vil sige, at der altså både kan opereres med etårs-fattige og treårsfattige. På baggrund af den daværende regerings definition af fattigdom som en længerevarende tilstand, kan børn ikke karakteriseres og medregnes som økonomisk fattige, før de fylder to år, på trods af at undersøgelser viser, at fattigdom i selv en kortere periode kan have betydning for børns trivsel og udvikling. (Økonomi & Indenrigsministeriet, 2015, s. 117), Studerende er heller ikke medregnet i fattigdomsgrænsen, og ekspertudvalget begrunder det med, at de selv har valgt deres lavere leveniveau med henblik på at opnå en højere livsløn. Selvom valget har været selvvalgt og midlertidigt, så er skiftet til en SU en stor nedgang i indkomst for familier med børn, specielt efter flere år med en i forvejen beskeden tilværelse på kontanthjælp, hvor børnene måske også har lidt afsavn på grund af manglende økonomiske ressourcer (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s. 112). De økonomiske fattige i Danmark Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter fra 2015 giver et billede af, hvem der er fattige i Danmark. Selvom der findes 11

12 økonomisk fattige mennesker i alle aldersgrupper og fra flere forskellige befolkningsgrupper, findes der nogle grupper, der er overrepræsenterede som fattige: kontanthjælpsmodtagere, enlige mødre, selvstændigt erhvervsdrivende, unge og indvandrere. Selvom alle aldersgrupper er repræsenteret, er personer i starten af 20 erne og til starten af 40 erne betydeligt overrepræsenteret. Ca. 3 % af børnene i familier med selvstændige erhvervsdrivende og kontanthjælpsmodtagere er fattige i Omkring % af de fattige er nye i gruppen hvert år, og for 85 % af de nye fattige er det første gang, de er berørt. Blandt nye fattige er omkring en tredjedel i alderen år, cirka 60 % er i alderen år, mens knap 5 % er mindst 65 år. 80 % af nye fattige i alderen årig har højst en grundskoleuddannelse, og næsten 7 ud af 10 har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et fællestræk for børn af fattige forældre er også, at deres forældre har et lavt uddannelsesniveau. Faktisk har omkring 70 % af deres forældre ikke en uddannelse ud over folkeskolen. Undersøgelsen viser også, at der er tegn på, at gruppen af årige fattige, i højere grad har indikationer på psykiske og sociale problemer end unge generelt, og at de har haft en mere problemfyldt og ressourcesvag opvækst end andre unge. Hvert år er der %, som forlader gruppen af fattige, men selvom de forlader fattigdommen, forbliver de i den nedre halvdel af indkomstfordelingen, hvilket blandt andet kan forklares med overvægten af personer med relativt korte uddannelser (Økonomi & Indenrigsministeriet, 2015, s. 169). Børnefattigdom Kort- og langsigtede konsekvenser og afsavn Fattigdom i Danmark handler overordnet set om, at enkeltpersoner og familier har så få ressourcer, at de lider en række materielle, sociale og kulturelle afsavn, og børnefattigdom i Danmark forstås som forårsaget af forældrenes indkomst. Afsavn knytter sig til oplevelsen af at være udelukket fra eller måtte undlade at foretage bestemte handlinger, aktiviteter eller opnå goder, som man har behov for, fordi man ikke har de tilstrækkelige materielle og økonomiske ressourcer. Det afholder børn og forældre fra at leve op til de roller og udfylde de funktioner, som der forventes af dem på de arenaer, hvor de deltager (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s. 100 efter Townsend, 1979). For børn kan afsavnene igennem fattigdom være ganske store i en tid, hvor vi kender vores samfund som et moderne forbrugssamfund, og afsavn til blandt andet materielle goder kan påvirke børnenes muligheder for trivsel og for social inklusion. Udover at børnene ikke på lige fod med andre børn har adgang til de materielle goder, kan fattigdom også påvirke børnene på andre parametre, der 12

13 anses som nødvendige for børns generelle trivsel (Müller et al,2015, s. 36). Fattigdom kan ramme børns muligheder for at deltage i et aktivt fritidsliv, deres fysiske rammer, opfyldelsen af deres basale behov i form af alderssvarende og årstidsbestemt tøj samt en ernæringsmæssig rigtig kost, som er nødvendig ift. børns almindelige helbredsmæssige og fysiske udvikling og modstandskraft. Disse afsavn kan afføde andre problemstillinger som dårligere helbred, overvægt, koncentrationsbesvær, der kan føre til skolemæssige udfordringer og dermed også en forringelse af deres muligheder senere i livet. Børns fornemmelse for tid kan være meget forskellig fra voksnes. Børn mærker konsekvenser af fattigdom umiddelbart og kan ikke i samme grad som voksne udskyde behovsopfyldelse (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s. 108). Børn i fattigdom kan også rammes af sociale afsavn i form af at ikke kunne deltage i sociale aktiviteter, herunder deltagelse i og afholdelse af fødselsdage, legeaftaler i hjemmet, deltagelse i fritidsinteresser samt materielle sociale goder i form af fx eje en mobiltelefon (Müller et al., 2015, s og s. 279). Disse former for afsavn defineres i højere grad som det sociale nødvendige forbrug og adskiller sig fra de mere basale behov som mad, tøj og ordentlige boligforhold. Det sociale nødvendige forbrug er det forbrug, der forventes i de fællesskaber, som barnet indgår i uden for familien, og som det forbrug barnet selv ønsker for at blive en del af fællesskaberne. Når det angår børn, er det vigtigt at være opmærksom på børns forventninger ift. det sociale nødvendige forbrug, fordi deres identitet og udvikling er nært forbundet med børnefællesskaberne uden for familien. Børn anvender andre børns materielle forbrugsmønster som målestok for egne materielle afsavn. Børns forbrug er socialt, og når de ikke kan forbruge som andre børn, kan de marginaliseres socialt og hæmmes i deres personlige udvikling (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s og s. 132). Konsekvenserne af fattigdom er dog ikke kun her og nu konsekvenser en opvækst i fattigdom kan også have langsigtede konsekvenser for børnene. Ifølge SFI rapporten Børn i lavindkomstfamilier fra 2015 er der en klar sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og et voksenliv på sværere vilkår end gennemsnittet. Rapporten viser, at de sjældnere påbegynder en ungdomsuddannelse, de uddanner sig generelt mindre, de får en lavere indkomst som voksne, og de har højere risiko for at blive arbejdsløse og komme på førtidspension. Derudover ses der også en sammenhæng mellem, at de børn, der har oplevet lavindkomst, også får lavere karakterer end de, der kommer fra velstillede hjem, og tilsvarende større sandsynlighed for at få karakteren 2 eller lavere i dansk og matematik ved folkeskolens afslutning (Sievertsen & De Montgomery, 2015, s. 3 13

14 og s. 17). Børn har altså svækkede forudsætninger for at klare sig helbreds-, socialt-, uddannelses- og arbejdsmæssigt, hvis familien ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer. 14

15 Videnskabsteoretisk metodetilgang Vi vil i dette afsnit redegøre for de videnskabsteoretiske tilgange, vi vil have i vores bachelorprojekt. Herefter vil vi begrunde vores valg af anvendelse af den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang i udarbejdelsen af opgaven. Hermeneutik Vi har valgt, at vi i vores bachelor-projekt vil tage udgangspunkt i hermeneutikken. I hermeneutikken ønsker man at fortolke meningen, og for at forstå meningen bag tingene må man medtænke den kontekst og betydningshorisont, produktet er frembragt i (Brinkjær & Høyen, 2011, s.98). Hermeneutisk tolkning er vigtigt, når det handler om at forstå mennesker, menneskers handlinger og resultatet af menneskers handlinger (Thurén, 2008, s. 116). Vi vil besvare vores problemformulering gennem den indsamlede empiri, som vi ønsker at få analyseret. Vi vil i udarbejdelsen af vores analyse arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang. Den hermeneutiske spiral Den hermeneutiske spiral er et vekselspil mellem forforståelse og erfaring, mellem teori og praksis samt mellem del og helhed. Spiralen er et udtryk for, at vi kontinuerligt hele tiden arbejder fremad og opnår ny viden. Den viser, at erfaring og forforståelse forudsætter hinanden i et kredsløb, og den minder om, at en større erfaring skaber en bedre forforståelse forståelsen udvikles fra fordomme til virkelig forståelse (Thurén, 2008, s. 70). Forforståelse Forforståelsen er vores måde at opleve virkeligheden på både i dagligdagen og i videnskaben. Som små socialiseres vi ind i en bestemt måde at opfatte omverdenen på, og derfor kan forforståelsen være vidt forskellig fra individ til individ. Ofte er forforståelsen ubevidst. Forforståelsen kan være 15

16 fejlagtig, så kaldes det for en fordom, men den kan også være korrekt, så kaldes det for forhåndsviden (Thurén, 2008, s. 70). Det er vores forforståelse, at relativ fattigdom ikke altid medinddrages, når socialrådgiver i børn- og ungeforvaltninger skal udarbejde en børnefagligundersøgelse jf. Servicelovens 50, samt at relativ fattigdom, set ud fra socialrådgivernes perspektiv, ikke kan være den primære årsag til udsatte børns problemstillinger. For at få bekræftet eller afkræftet denne forforståelse, søger vi ny viden gennem faglitteratur, forskningsrapporter samt kvalitative og kvantitative undersøgelser. Denne nye viden vil vi fortolke for herefter at danne en ny forforståelse, som formentlig vil afkræfte eller bekræfte vores tidligere forforståelse. Vores forforståelse bygger på læst forskningsmateriale omhandlende dette emne, som understøtter vores forforståelse. Fænomenologi Både fænomenologien og hermeneutikken har til formål at forstå den menneskelige erfaring og handling, men hvor hermeneutikken frem for alt interesserer sig for at kunne beskrive og forstå fortolkninger, interesserer fænomenologien sig for at beskrive og forstå fænomener og praksisser (Egholm, 2014, s. 104). Det fænomenologiske perspektiv fokuserer på hvordan verden (begivenheder og fænomener) fremstår for det enkelte individ, uden at forskerens forforståelse af fænomenet spiller ind på forståelsen (Egholm, 2014, s. 104). Vi vil i vores kvalitative vignetundersøgelse anlægge et fænomenologisk perspektiv, idet vi vil forsøge at forstå interviewpersonernes livsverden, som den fremstår for dem. Vi vil sætte vores egne forestillinger, erfaringer og viden i parentes og bestræbe os på at se rent og fordomsfrit for at være åben for de indtryk, vi får gennem interviewet (Brinkkjær & Høyen, 2011, s. 94). Udfordringen ved at lukke alt andet ude end selve fænomenet kan kræve adskillige forsøg, og vi er derfor opmærksomme på, at det kan være problematisk at adskille vores forforståelse fra vores interviewpersoners livsverden. Vi har valgt ikke at videreføre den fænomenologiske tilgang til vores analyse, da vi ikke mener, at vi kan beskrive interviewpersonernes livsverden så objektivt som muligt og uden at fortolke (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). 16

17 Positivismen Når man taler om videnskabsteori, findes der overordnet to hovedretninger, nemlig hermeneutikken og positivismen. Positivismen fokuserer på objektivitet og stræben efter så sikker viden som muligt. (Egholm, 2014, s.70). Vi har udarbejdet en survey-undersøgelse, hvilket ligger i forlængelse af den positivistiske tilgang om, at man skal kunne kvantificere de kendsgerninger, man kommer frem til, behandle dem statistisk og drage generelle slutninger af dem (Thurén, 2008, s. 19). Metodeafsnit Vi vil i metodeafsnittet redegøre for vores valg af både den kvalitative og kvantitative metode, og vi vil her komme ind på valg af vores design og interviewguide. Den kvalitative og kvantitative metode er begge valgt for at opnå forskellige forskningsresultater. Ved at benytte begge metoder vil vi opnå en bedre indsigt i vores undersøgte problemstillinger (Kauda, 2015, s. 91). Vores problemformulering efterspørger en forklarende og forstående viden, da vi med både kvalitative og kvantitative metoder ude i praksis vil forsøge at indfange en erfaringsbaseret viden, som vi kan bruge til besvarelsen af vores problemformuleringen. Kvalitativ metode Vi har som led i vores opgavebesvarelse valgt at gøre brug af den kvalitative metode. Den kvalitative metode som forskningsinterview beskrives som, at man: forsøger at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter, udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser, afdække deres livsverden, forud for videnskabelige forklaringer (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17). Den kvalitative metode kendetegnes ved at være undersøgende og udforskende og tager primært udgangspunkt i kvalitative samtaleinterviews, feltobservationer og historiske kildestudier. Den kvalitative metode bliver også kaldet for blød data, hvor interviewpersonernes egne følelser og synspunkter er i spil, i forhold til den kvantitative metodes hårde data, som bygger på fakta (Harboe, 2014, s. 47 & 49). Interview: Igennem en kvalitativ metode vil vi forsøge at anlægge en mere fænomenologisk tilgang, som omhandler, at virkeligheden forstås ud fra subjektet, og interviewet vil derfor tage udgangspunkt i interviewpersonernes egne følelser, beskrivelser og holdninger. Vi vil gøre brug af et semistruktureret interview, hvor vi benytter os af udarbejdede men åbne spørgsmål. Vi vil dog 17

18 samtidig være opmærksomme på, at det udføres i overensstemmelse med vores interviewguide, hvor fokus er rettet mod bestemte emner, som vi ønsker at få belyst (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 45). Igennem denne interviewform vil det give vores interviewpersoner mulighed for at bringe deres daglige livsverden frem og se elementer, som de mener, er vigtige for besvarelsen. Vignetmetoden: Vignetmetoden benyttes, når man ønsker at opnå viden om udvalgte respondenters holdninger, vurderinger, forståelser, tolkninger og værdier i forhold til et givent fænomen. Det sker ved, at forskeren udarbejder en case, som rummer en beskrivelse af en person, en social situation eller en hel fortælling med et kortere eller længere hændelsesforløb (Ejrnæs & Monrad, s ). Essensen i vignetmetoden er, at man beder respondenten om at besvare en fiktiv case, hvor casen bygger på en, for respondenten, genkendelig situation. Respondenten skal så vurdere situationen ude fra og altså ikke se sig selv som en del af casen. Dette medfører, at respondentens holdning træder tydeligere frem. Vi har valgt at udarbejde en kvalitativ vignet med specifikke spørgsmål, da vi ønsker at opnå viden om respondenternes fortolkning og vurdering af samt holdninger til casen, hvilket der er begrænsede muligheder for at få ved en kvantitativ vignet, hvor spørgsmålene er lukkede, og det ikke som udgangspunkt er muligt at spørge ind til de svar, respondenterne kommer med (Ejrnæs & Monrad, s ). Vi vil bruge vignetundersøgelsen som et konstrueret udtryk for virkeligheden til at se, hvilke fokusområder respondenterne i analysen lægger vægt på, og til at se om der vil være opmærksomhed på indikatorerne for fattigdom, som der er beskrevet i casen. Vi vil yderligere se på, hvordan respondenterne ræsonnerer og reflekterer over problemstillingerne i casen. Kvantitativ metode Ved at bruge kvantitative dataindsamlingsmetoder kan man teste hypoteser eller finde statistiske svar på bestemte elementer i en undersøgelse. Ved at bruge systematiske og standardiserede dataindsamlingsmetoder er det muligt at indsamle data, som er tilstrækkeligt generelle og gør undersøgelsesresultaterne mere generaliserbare end ved kvalitative undersøgelser, da kvantitative undersøgelser typisk inkluderer langt flere respondenter (Kuada, 2015, s. 103). Survey-undersøgelse: Vores survey-undersøgelse er udarbejdet, så spørgsmålene er inddelt i fire overordnet temaer: ICS, fattigdom, den beskæftigelsesrettede indsats, og frivillighed, da vi gerne vil 18

19 have, at alle spørgsmål om samme emne er samlet i en logisk orden. Survey-undersøgelsen består hovedsageligt af lukkede spørgsmål, både fordi det gør det lettere for respondenterne at gennemføre undersøgelsen, men også fordi vi så får mulighed for statistisk at analysere på dem. Vi har dog også valgt at stille nogle enkelte åbne spørgsmål, da dette giver os mulighed for at få en mere nuanceret indsigt i det, vi undersøger. 7 faser af interviewundersøgelsen Kvale og Brinkmann (2009) har lavet 7 faser, som er de praktiske trin ved gennemførelsen af en interviewundersøgelse: tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Vi har valgt at gøre brug af de 7 faser i vores kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, da vi mener, at det kan optimere besvarelserne til vores analyse i samspil med, at interviewene og den efterfølgende behandling af interviewene er ordentlig forberedt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 117 & 119). Fase 1- Tematisering: Vi har igennem vores problemstilling udarbejdet en problemformulering med tre tilhørende undersøgelsesspørgsmål, som vi i vores analyse vil forsøge at besvare. I forbindelse med vores kvalitative interviews og vores kvantitative undersøgelse i form af survey-undersøgelsen har vi taget udgangspunkt i vores tre undersøgelsesspørgsmål, hvor de overordnede temaer er: ICS trekantens helhedssyn, relativ fattigdom, den beskæftigelsesrettede indsats og den frivillige indsats. Formålet med at inddrage de fire temaer fra vores undersøgelsesspørgsmål er at få belyst og uddybet, hvordan socialrådgiverne i en børn- og ungeforvaltning oplever og arbejder med ovenstående temaer. Fase 2 Design: Vores kvalitative forskningsinterview understøttes af en udarbejdet interviewguide, hvor der er plads til refleksioner og nye spørgsmål. Vi har valgt at foretage et interview med to socialrådgivere fra Familierådgivningen, Esbjerg Kommune, da de imødekommer vores emnes målgruppe. I samme forbindelse præsenterede vi dem for vores vignetcase, som de på forhånd har læst, hvor vi igennem en udarbejdet interviewguide søgte en specifik viden på den pågældende case, som relaterede sig til vores emnevalg i bacheloropgaven. Vi har også valgt at udarbejde en kvantitativ survey-undersøgelse, som bliver gennemført ved 7 tilfældige kommuner med omkring 40 respondenter, som alle er socialrådgivere i en børn- og ungeforvaltning. 19

20 Fase 3 Interview: Vi vil afvikle vores interviews ud fra de forberedte interviewguides. Vi er opmærksomme på, at rollen som interviewer er vigtig at medtænke under udarbejdelsen af interviewet, idet interviewerens evne til at lytte, styre samtalen og til at være anerkendende er vigtig for interviewets udfald. Vi er bevidste omkring, at interviewpersonernes udsagn kan være påvirket af de rammer, som de arbejder under. Vi har valgt, at interviewpersonerne skal interviewes på samme tid, for at de i fællesskab kan reflektere over interviewerens spørgsmål og inspirere hinanden til yderlig refleksion. Vi vil indhente mundtligt samtykke til at optage interviewet på diktafon for at senere bruge det i vores bachelorprojekt. I survey-undersøgelsen bliver respondenterne præsenteret for de fire temaer, som undersøgelsen vil omhandle samt hvilke svarmuligheder, der vil være undervejs. Survey-undersøgelsens interviewguide er på forhånd udarbejdet med specifikke spørgsmål, som er afhængige af hvilke svar, man afgiver. Vi har været opmærksomme på ikke at lade vores forforståelse spille en rolle i udarbejdelsen af interviewguiden, men vores forforståelse har ført os i retningen af hvilke spørgsmål, vi ville berøre. Fase 4 - Transskription: Vi har valgt at transskribere vores kvalitative interviewmateriale, idet vi mener, at vi på denne måde bedre vil kunne bruge det i vores besvarelser samt til at understøtte vores analyse. Derudover vil transskribering af vores kvalitative interviewmateriale sikre en pålidelig og troværdig behandling af interviewmaterielet. Vi har valgt en mere grov transskribering af vores interviewmateriale, hvor vi har udeladt ord som øh, hmm og lignende, idet det transskriberede interview vil fremstå mere struktureret og sammenhængende. Vi omsætter talesprog til skriftsprog, og derved bliver transskriberingen en mere kunstig konstruktion, da informationer i form af følelsesudtryk, mimik og stemmeføring går tabt. Vi er bevidste om, at disse informationer også har betydning for fortolkningen af interviewet. Fase 5 Analyse: I forbindelse med udarbejdelsen af vores analyseafsnit vil vi bruge meningskondensering i forbindelse med vores interviewmateriale, hvor vi vil sammenfatte interviewpersonernes udtalelser til mere korte og præcise udsagn, hvor det er det relevante, som vi vil anvende. Vi vil bearbejde al vores indsamlede data ved at anvende og inddrage teori og forskningsundersøgelser. 20

21 Fase 6 Verifikation: Vi vil i et separat afsnit sidst i opgaven fastslå projektets reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er. Validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge. Generaliserbarheden henviser til, om vores resultater kan generaliseres. Fase 7 Rapportering: Vi har lavet denne skriftlige fremstilling, hvor de endelige resultater af undersøgelserne vil fremgå, og vores problemformulering vil blive besvaret i en konklusion. I vores skriftlige fremstilling vil der indgå citater fra interviews og statistiske analyser fra surveyundersøgelsen. Alle citater er markeret med kursiv og sat i anførselstegn, efterfulgt af henvisning til de aktuelle kilder og forkertes citater, vil dette angives med ( ), der hvor der er klippet i citatet. (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Udvælgelse af respondenter Til vores vignetundersøgelse og kvalitative interview fik vi kontakt til to socialrådgivere, som arbejder hos Familierådgivningen Nord i Esbjerg; Ingeborg Flarup (interviewperson 1) arbejder med udsatte børn og unge fra 0-18 år og har arbejdet med området i 15 år. Ingeborg blev uddannet som socialrådgiver i 1980 og har ud over sit arbejde i Familierådgivningen arbejdet som familieplejekonsulent, borgerrådgiver og på et krisecenter. Line Veisholt (interviewperson 2) arbejder også med udsatte børn og unge fra 0-18 år og har siden hun blev uddannet som socialrådgiver i 2013 arbejdet inden for en børn- og ungeforvaltning. I forbindelse med udvælgelse af respondenter til vores survey-undersøgelse var vores første tanke at søge svar fra de største kommuner og kommuner med de fattigste borgere. Det viste sig dog at være en større opgave, da vi endte med at få flere afslag end accepter. Vi besluttede derfor at sende survey-undersøgelsen ud til alle landets 98 kommuner og endte med 7 deltagende kommuner. 21

22 Teoriafsnit I det kommende afsnit vil vi beskrive de valgte teorier, som vi vil bruge i bachelorprojektets analyse. Vi vil desuden forklare, hvordan de nævnte teorier vil blive anvendt for at besvare vores problemformulering samt undersøgelsesspørgsmål. ICS (Integrated Children s System) ICS er en helhedsorienteret metode for sagsbehandling, hvis teoretiske grundlag tager afsæt i Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori og derudover inddrages Bowlbys tilknytningsteori og andre teoretiske begreber som resiliens og beskyttelses- og risikofaktorer. De fleste socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger bruger ICS i deres udredning af udsatte børn og unge. Kernen i ICS er det helhedsorienterede syn, som metoden anlægger, da metoden har fokus på, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem barnets/den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold (familie og omgivelser), som tilsammen danner ICS-trekanten. På den måde skal socialrådgiverne altid systematisk hele vejen rundt om de faktorer, som har betydning for barnet/den unges situation, som samtidig vil vise, hvilke ressourcer, behov og udfordringer familien har (Socialstyrelsen, 2014, s. 8). Vi har valgt at anvende ICS i vores bachelorprojekt, idet vi vil analysere, i hvilken grad socialrådgiverne arbejder helhedsorienteret omkring familierne, og om de anlægger specifikke fokusområder, og derved ikke kommer rundt om alle de faktorer, som har betydning for barnets/den unges situation. Urie Bronfenbrenner Økologisk udviklingsteori Urie Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori beskriver miljøet som cirkler, der altid er i bevægelse, og som indbyrdes er forbundet med hinanden og således påvirker hinanden. 22

23 Bronfenbrenner har lavet et system, hvor han skelner mellem mikro, meso, ekso, makro og kronar (tiden). Ifølge ICS håndbogen beskrives systemerne som følgende: Mikrosystemet: De nære systemer, som barnet til daglig befinder sig i Mesosystemet: Samspil og forbindelser mellem mikrosystemerne Eksosystemet: Miljøer, der indirekte kan påvirke mikro- og mesosystemet Makrosystemet: Politiske og kulturelle forhold, sociale organisationer Kronar- (tids-)systemet: Generation, historisk og personlig tidslinje Økologi som begreb betyder i denne sammenhæng, at det skal fremhæve samspillets betydning. Den økologiske udviklingsteori skal ses som en teori, der inddrager helheden, hvor barnet og dets udvikling skal ses i relation til den familiære, kulturelle og den samfundsmæssige ramme, som barnet vokser op i, hvor miljøerne er foranderlige (Socialstyrelsen, 2014, s.10-11). Vi vil anvende Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori til at se på socialrådgivernes brug af det helhedsorienteret arbejde i forbindelse med ICS. Vi vil belyse, om der i det sociale arbejde sker specifikke inddragelser og udelukkelser af systemer og derved se på socialrådgivernes måde at bruge systemerne på, og om de er opmærksomme på de systemer, som barnet er i. Jens Guldager Helhedssyn i socialt arbejde Jens Guldager gør brug af seks faktorer, som samlet giver mulighed for en helhedsforståelse af menneskets problemer, ressourcer og behov: Sociale problemers tætte sammenhæng med menneskers livsvilkår, generel risikovurdering for opståen af sociale problemer, medbestemmende faktorer for menneskers håndtering af livsvilkår, konkrete menneskers individuelle reaktioner på belastninger, socialrådgiverens og dennes institutions ressourcer herunder dennes forforståelse og forståelse af egen rolle, viden om samfundets normer og reaktioner på desintegrerede mennesker. Helhedssynet handler altså om at kunne se og forstå samspillet mellem det enkelte menneske, familien, gruppen, institutions- og samfundsniveauet (Harder og Nissen, 2011, s. 39). Helhedssynet bygger på, at problemer, ressourcer og behov i sig selv ikke kan forstås uden at have helhedssyn på de forhold og faktorer, som er til stede i menneskets samlede livssituation. Man skal se mennesket som et helt menneske og ikke identificere det med sit problem eller behov. Intentionen med helhedssynet er, at man skal forstå mennesket i dets sociale sammenhæng (Bo, Guldager og Zeeberg, 2015, s ). Vi bruger helhedssyn som et gennemgående begreb i vores bacheloropgave, og vi vil anvende teorien om helhedssyn til at belyse og analysere, hvordan socialrådgiverne i børn- og 23

24 ungeforvaltninger anlægger helhedssyn i deres børnefaglige undersøgelse. Vi vil derudover undersøge betydningen af det helhedsorienterede arbejde og berøre det tværfaglige samarbejde i forhold til forældrenes beskæftigelsesrettede indsats og samarbejde med frivillige organisationer. Pierre Bourdieu Habitus, felt, doxa, position & kapitaler Habitus er kropsliggjorte erfaringer, hvilket mere specifikt kan beskrives som, hvordan det er relevant at handle, hvad man kan forvente, og hvor man hører til. Erfaringerne er derfor en form for social stedsans, og igennem erfaringerne bliver aktøren i stand til at handle og tænke på bestemte måder i forhold til hvad, der er muligt og sandsynligt. For Bourdieu kan samfundet ikke betragtes som en enhed, men som bestående af en række felter. Et felt er et netværk af relationer og ressourcer, som bindes sammen af nogle fælles logikker. Inden for felterne findes der noget, som er så selvfølgeliggjort, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved det dette kaldes for doxa. Bourdieus positionsbegreb fortæller noget om aktørens placering samt aktørens udsyn. Udsynet handler om aktørens perspektiv på en sag hvad kan ses, og hvordan ser det ud fra netop denne position. Vi vil benytte Bourdieus ovenstående begreber til at analysere, hvorfor socialrådgivere handler, som de gør, og hvad der kan være årsag til de valg, de træffer, samt det udgangspunkt de har i forhold til at inddrage fattigdom i deres børnefaglige undersøgelser. Bourdieus begreb om kapital refererer til de ressourcer, aktøren er i besiddelse af. Han opererer hovedsageligt med tre forskellige kapitalformer: Økonomisk kapital, som indebærer at have økonomiske midler og materielle ressourcer. Kulturel kapital, som indebærer uddannelse, viden om historie, politik osv. samt adgangen til bøger for eksempel. Social kapital, som indebærer de ressourcer, den enkelte har som medlem af specifikke grupper (Hansen, 2013, s og s ). Vi vil i analysen benytte kapitalformerne til at undersøge, hvordan socialrådgiverne understøtter familiernes muligheder for at opnå flere ressourcer inden for de forskellige kapitalformer, som kan være med til at udvikle deres kompetencer og øge deres handlemuligheder. 24

25 Empiri og kildekritik Vi har i vores bachelorprojekt gjort brug af pålidelige kilder i form af forskningsmateriale fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU). Derudover har vi gjort brug af relevant faglitteratur, der indeholder forskellige perspektiver, og som er udgivet af akademiske fagpersoner inden for området. Vi har desuden anvendt kilder fra internettet, herunder Retsinformation. I udarbejdelsen af vores bachelorprojekt benytter vi os af primær empiri, hvilket er kvalitativt interview, vignetundersøgelse og kvantitativ survey-undersøgelse. Derudover har vi nedenfor valgt at uddybe udvalgt sekundær empiri, som vi hovedsageligt benytter os af i projektet. Fattigdom, afsavn og coping, 2015: Bogen er skrevet af seks forskere, som har det til fælles, at de alle har en generel interesse for sociale problemer og ulighed samt en særlig interesse for fattigdom. Fem ud af de seks forfattere til denne bog står ligeledes bag CASA forskningsrapporten Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn, hvorfra de har brugt deres forskning til denne bog, der gradvist blev indført fra 2002 og frem til 2011, hvor de blandt andet ville undersøge hvilke afsavnsmæssige, økonomiske, sociale og psykiske konsekvenser, et liv i relativ fattigdom ville kunne medføre for de berørte og deres familier. Bogen bygger på omfattende teoretiske samt kvantitative og kvalitative empiriske studier af områder og giver et detaljeret overblik over fattigdommens udvikling, udbredelse og betydning i Danmark. I bogen har vi udvalgt det, som har været relevant for vores opgave, hvor vi blandt andet har brugt deres belysninger af, hvordan fattigdommen påvirker individer og familier på en lang række områder. Udsatte børn Et helhedsperspektiv, 2015: Adam Johansen er forfatteren til kapitlet Fattige børn, som vi har brugt i vores afsnit Redegørelse over fattigdom i Danmark samt i vores analyse. Adam Johansen er cand.scient.pol. og ansat som lektor i samfundsvidenskab ved Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol i København. Et af Adam Johansens forskningsområder, som han har stor interesse for, er blandt andet udsatte børns fattigdom, og han er lige nu i gang med at skrive en ph.d. afhandling, som omhandler, hvordan fattigdom kan spille en væsentlig rolle for omsorgssvigt i nogle familier. 25

26 Adam Johansen har mange års erfaring, og han har brugt viden fra både praksis og forskning til at forfatte dette kapitel. Adam Johansen har i kapitlet bidraget med teoretiske tilgange, empiri og cases til at belyse de konsekvenser i form af afsavn, som børn lider under, når de lever i relativ fattigdom. Børn i lavindkomstfamilier SFI Rapport 2015: SFI rapportens målgruppe er børn i lavindkomstfamilier over de seneste tre årtier, der alle er født i og alle, der har afsluttet folkeskolen 2001/2002 samt 2012/2013. Rapporten belyser sammenhængen mellem hustandens disponible indkomst i barnets første 15 leveår og udfald senere i livet. Det sociale problem, der er fokus på i rapporten, er, hvilke konsekvenser lavindkomst kan have for børn. SFI benytter registerbaserede data fra Danmarks Statistik, som viser, at der er meget klare sammenhænge mellem husstandens indkomst i barndomshjemmet og udfald senere i livet. Dog kan det ikke påvises, om der er andre årsager til denne sammenhæng pga. den benyttede metode til indsamling af data. At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis Projekt i samarbejde med Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge, 2014: Rapporten er udarbejdet af Maria Bülow, der er socialrådgiver, cand.pæd.psyk. og ph.d. studerende ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde og Kirsten Henriksen, der er socialrådgiver, cand.scient.soc. og ph.d. lektor i socialt arbejde ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Projektet havde til formål at undersøge muligheder for udvikling af faglighed for socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger med fokus på det sociale aspekt og inddragelse af socioøkonomiske livsbetingelser. I forbindelse med projektet valgte de at genanalysere data af feltnoter fra 67 faglige refleksionsmøder fra et tidligere ph.d. projekt. De har endvidere gennemført vignetundersøgelser blandt deltagere i børn og unge diplomuddannelsen og blandt deltagere i en workshop på Socialrådgiverdage De har ligeledes valgt at benytte sig af relevant forskning fra SFI, CASA, Adam Johnasen m.fl. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter Økonomi- og indenrigsministeriet, 2015: Den tidligere regering udarbejdede årligt en fattigdomsredegørelse, og den sidste udkom i maj Redegørelsen indeholder en oversigt over, hvordan den økonomiske fattigdom er fordelt, indkomstforskelle samt veje ind og ud af økonomisk fattigdom. Resultaterne i redegørelsen stammer fra Danmarks Statistik, OECD, samt beregninger på lovmodellens 26

27 lovgrundlag. Det står ikke nærmere beskrevet i redegørelsen, hvordan beregninger er lavet og på baggrund af hvad. 27

28 Analyse Undersøgelsesspørgsmål 1 Hvordan bliver helhedssynet praktiseret af socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger ud fra ICS trekanten i deres børnefaglige undersøgelser? I henhold til Servicelovens 50 stk. 2 skal der i den børnefaglige undersøgelse anlægges en helhedsbetragtning i forhold til barnets eller den unges situation. ICS understøtter det helhedssyn, som der både lovgivningsmæssigt skal anlægges, men som også rent fagligt er en del af socialrådgivernes forståelsesgrundlag for socialt arbejde. For socialrådgiverne er helhedssynet deres doxa, hvor det at arbejde helhedsorienteret er så selvfølgeliggjort og indlejret i deres profession, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved det. Der stilles eksempelvis ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt de egentlig arbejder helhedsorienteret, eller om de bare siger, de gør, fordi det er en selvfølgelighed af det sociale arbejde (Hansen, 2013, s. 99). I den børnefaglige undersøgelse er helhedssynet vigtigt, da det er vigtigt, at man kommer rundt om de faktorer, som har betydning for barnet og derved anlægger det helhedssyn, som det sociale arbejde efterspørger. ICS trekanten har tre hovedområder, som tilsammen danner helhedssynet: barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold familie og omgivelser. I NUBU rapporten At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis bliver det beskrevet, at der i højere grad fokuseres på børns adfærd og på relationerne mellem børn og forældre, og at familiens økonomiske livsbetingelser ikke medtænkes i analysen af familiens problemstillinger. Der overvejes heller ikke, hvad en families fattigdom kan medvirke til i form af andre problemstillinger (Bülow & Henriksen, 2014, s. 2). Denne konklusion problematiserer det helhedssyn, som socialrådgivere lovgivningsmæssigt og fagligt skal anlægge i deres børnefaglige undersøgelser, og samtidig giver det anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om det helhedssyn, som det sociale arbejde kendetegnes ved, egentlig praktiseres. Helhedssynet skal dog ses i lyset af, at det afhænger af de perspektiver, som socialrådgiverne anlægger på helhedssynet. Helhedssynet i det sociale arbejde kan basere sig på forskellige teoretiske baggrunde og spænde bredt (Harder & Nissen, 2011, s ) I survey-undersøgelsen skulle respondenterne, som synes, at alle tre sider i ICS trekanten var lige vigtige, beskrive, hvorfor de synes, at de tre sider er lige vigtige. Ud af 28 besvarelser blev der i 13 af besvarelserne nævnt helhed i form af helhedssyn, helhedsorienteret, helhedsbetragtning osv. 28

29 Men selvom størstedelen mener, at alle tre sider i ICS trekanten er lige vigtige, og mange af besvarelserne lagde vægt på helhedssynet, hvorvidt inddrages helhedssynet så egentlig i de børnefaglige undersøgelser? Inden for det helhedsorienterede sociale arbejde ved børn- og ungeforvaltningerne, bruger 90 ud 98 kommuner i Danmark ICS som deres sagsbehandlings- og udredningsmetode, som understøttes af IT systemet, DUBU (Digitalisering - Udsatte børn & unge). Til vores interview spurgte vi vores interviewpersoner, om der var nogle punkter fra ICS trekanten, som de brugte mere end andre punkter, hvortil interviewperson 1 svarede: Når vi får statusudtalelser ind og har samtaler med børn og forældre, så er det barnets udvikling der fylder mest, sådan rent papirmæssigt. Familieforhold står til sidst, og nede under dem står der ikke noget om udækkede behov, som der gør ved den venstre side af trekanten. Det er egentlig noget underligt noget, hvis man fx er boligløs, hvorfor er der så ikke en rubrik, hvor der står udækkede behov, eller inde under penge. ( ) Det er jo ikke en undskyldning for ikke at kunne skrive det ind et andet sted. Det, at det er opbygget på den måde, gør, at fokus bliver rettet mod venstre side af trekanten (Vignetundersøgelse, 6. november, 2015). Denne udtalelse fortæller os noget om, at man ikke kommer rundt om trekantens punkter ligevægtigt, men at IT systemet DUBU kan være en mulig hindring for det, da man ikke efterspørger udækkede behov i den nedre del af ICS trekanten, som er Familieforhold familie og omgivelser. Denne del af trekanten er netop det punkt, hvor familiens økonomi skal beskrives, som derved giver socialrådgiverne mulighed for at komme rundt om de økonomiske livsbetingelser, som kan have betydning for familien. Trekantens venstre side barnets udviklingsmæssige behov får ifølge Interviewperson 1 mere opmærksomhed, da det rent teknisk ud fra DUBU giver mere mening, og derved får trekantens bund familieforhold ikke den retmæssige opmærksomhed, da DUBU ikke giver mulighed for at beskrive de udækkede behov. Trekantens venstre side (barnets udviklingsmæssige behov) får i survey-undersøgelsen også mest opmærksomhed. Da respondenterne skulle prioritere vigtigheden af de tre sider i rækkefølge, stemte 76,5 % af respondenterne, at trekantens venstre side barnets udviklingsmæssige behov var den mest vigtige side i trekanten, og ligeledes fik bunden af trekanten Familieforhold, hvor økonomi hører under, 70,6 % af stemmerne som den mindst vigtige. Ligeledes skulle respondenterne ud fra 7 forskellige 29

30 svarmuligheder fra alle sider i trekanten prioritere vigtigheden af inddragelsen af punkterne i den børnefaglige undersøgelse. Her var økonomi en af de syv svarmuligheder, og 3 % af respondenterne prioriterede den som nummer 1, 36,4 % af respondenterne prioriterede den som nummer 6, og 48,6 % af respondenterne valgte den som det mindst vigtige punkt at inddrage altså som nummer 7. Det kan være svært at analysere ud fra disse resultater fra survey-undersøgelsen, da mange af spørgsmålene går ud på at skulle prioritere i rækkefølge, og man kan sige, at det er svært at afgøre, om noget er mere vigtigt end andet alle punkter skal inddrages i forhold til det helhedssyn, der skal anlægges. På trods af at 92 % af respondenterne svarede, at de synes, at alle tre sider i ICS trekanten er lige vigtige, giver det dog en fornemmelse af, at økonomien ofte bliver nedprioriteret i de børnefaglige undersøgelser, og derved bliver det implicit sagt, at økonomien ikke er af stor betydning for familiens problemstillinger. Vignetundersøgelsen blev udviklet med fokus på, om socialrådgiverne var opmærksomme omkring mulige indikatorer på relativ fattigdom og eventuelle afsavn, som relativ fattigdom kan medføre, og om de tillagde de økonomiske livsbetingelser betydning i forståelsen af familiens problemstillinger. I casen nævnes en række mulige indikatorer på relativ fattigdom og afsavn såsom: familien bestående af mor og Andreas lever af kontanthjælp. Andreas har ikke samme seje tøj og spillekonsoller, som de andre i klassen, og dette bliver han drillet med. Derudover går Andreas ikke til en sportsaktivitet og deltager ikke i klassekammeraters fødselsdage, da familien ikke har råd til det. På trods af at fokus i vignetcasen ligger på de økonomiske faktorer, har interviewpersonernes besvarelser rettet opmærksomheden mod mors depression, manglende kompetencer til at varetage Andreas omsorg, manglende overskud, og på om der er netværk, som kunne inddrages i denne sag evt. hans far, som der er sporadisk kontakt med. Dog nævner interviewperson 1, at I har gjort en del ud af den materielle beskrivelse. Der er ikke så mange økonomiske ressourcer, og det har betydning for, hvordan Andreas muligheder er for at være med i fællesskabet (Interview, 6. november, 2015). Derudover kommenteres der delvist på de manglende økonomiske ressourcer to gange i vignetundersøgelsen, hvor der fx nævnes, at mor ikke formår at støtte op om deres økonomi. Det er bemærkelsesværdigt, at interviewpersonerne ligger mærke til, at der er økonomiske problemstillinger i familien, men i stedet retter fokus mod forældrekompetencerne uden at kigge på, hvad der ligger bag ved de manglende forældrekompetencer. I dette tilfælde kan de manglende forældrekompetencer eksempelvis bunde i de økonomiske problemstillinger, som familien har. De økonomiske problemstillinger i vignetcasen beskrives som værende mors depression, der bunder i hendes manglende kontakt til arbejdsmarkedet, og som har medført, at 30

31 familien lever af mors kontanthjælp. Dette har yderligere medført, at familien har et meget lille økonomisk råderum, som derved har afskåret dem fra at aktivt deltage i det omgivende samfund og på de forskellige sociale arenaer. Socialrådgiverne i vignetundersøgelse har meget fokus på mors depression, hvilket indikerer, at problemstillingerne er på individniveau og ikke overvejer samfundsmæssige årsagsforklaringer såsom indkomst og arbejde. Processer, som mor deltager i pga. manglende deltagelse på arbejdsmarkedet, får betydning for hendes deltagelse i mikrosystemet, som omfatter Andreas. For at kunne tillægge eksosystemet udviklingsmæssig betydning skal man kunne knytte begivenheder i eksosystemet til processer i fokuspersonens mikrosystem, og derefter skal man kunne forbinde disse processer med udviklingsmæssige forandringer hos fokuspersonen (Gulbrandsen, 2009, s. 61). I denne sammenhæng er det mors manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, der er Andreas eksosystem, og som skaber en udviklingsmæssig forandring hos ham. Det kan ikke påvises, at det netop er det, som skaber en udviklingsmæssig forandring hos Andreas, men vi kan have en hypotese om, at det er den manglende deltagelse på arbejdsmarkedet, som derved har givet dem et meget småt økonomisk råderum i form af den lovgivningsmæssige kontanthjælp, som mor modtager, som derved påvirker Andreas negativt. Hvis socialrådgivere ikke inddrager eksosystemet i den børnefaglige undersøgelse, som i dette tilfælde er et meget betydningsfuldt system for Andreas situation, så anlægger socialrådgivere ikke det helhedssyn, som er nødvendigt i det sociale arbejde. Når betydningsfulde systemer udelukkes, er socialrådgivere ikke opmærksomme nok på de systemer, som barnet befinder sig i, og opfylder derved ikke det teoretiske fundament, som er grundlæggende i ICS. I vignetcasen beskrives det, at Andreas ikke har mange kammerater i skolen, han bliver holdt udenfor, ingen legeaftaler har efter skole og ikke går til en sportsaktivitet i fritiden. Andreas er derfor meget alene og deltager ikke i de sociale felter, som hans klassekammerater gør. Andreas bliver udadreagerende, når de andre børn driller, ved at blive vred og skubbe til de andre børn. I interviewpersonernes besvarelser i forhold til Andreas sociale mistrivsel nævnes skolens ansvar og en mulig mobbekampagne: Så tænker jeg også, at der helt klart skal tages kontakt til skolen for at finde ud af, hvad de kan gøre for, at Andreas kommer i trivsel. Også for at finde ud af hvordan skolen oplever hans vrede, og om de kan støtte op omkring legeaftaler. ( ) Det er helt klart skolens ansvar at gå ind og tage en dialog om det og evt. få lavet en dialog på 31

32 klassen om, at selvom man måske ikke har de samme ting som andre, er det ikke ensbetydende med, at man skal være udenfor. Det kunne eksempelvis også være en mobbekampagne, da det også er oplagt at tage det ift. hans alder og klassetrin (Vignetundersøgelse, 6. november, 2015). Andreas sociale mistrivsel kan bunde i, at Andreas ikke har de samme ting som sine jævnaldrende, eksempelvis i form af smart og moderne tøj, spillekonsol og mobiltelefon. Det er afsavn i hans mikrosystem, som er de systemer, som han til dagligt befinder sig i, og hvor han gør sine erfaringer sammen med andre og skaber et billede af sig selv og sin omverden. Disse afsavn kan udelukke en eller undlade en fra at foretage sig bestemte handlinger, aktiviteter eller opnå goder, som man har behov for, fordi man ikke har de tilstrækkelige materielle og økonomiske ressourcer, og det er i Andreas direkte samspil med sine klassekammerater, hvor han føler disse afsavn. Socialrådgivernes manglende fokus på de økonomiske problemstillinger medvirker til, at man overser, hvad manglende økonomiske ressourcer kan medføre af andre problemstillinger, som i Andreas tilfælde har medført forskellige afsavn. Andreas afsavn kan være det, som har medført, at han fx er blevet udadreagerende. Når Andreas kan se, at han ikke har det samme seje tøj, som sine klassekammerater, så kan han hæfte sig ved de forskelle, der er på hans tøj og på de andres tøj og derved føle, at han afviger fra sine jævnaldrende og fællesskabet, og dette kan forringe hans selvværd. Andreas kan på grund af manglende økonomiske ressourcer ikke deltage på samme sociale arenaer, som hans klassekammerater kan som fx en tur i biografen eller i svømmehallen. Andreas har heller ikke en telefon, som de andre i klassen har. Børns forbrug af mobiltelefon er et eksempel på et socialt nødvendigt forbrug, da børn i dag er socialt afhængige af at kunne kommunikere med hinanden via mobiltelefonen for at kunne være med i deres kammeraters fællesskab eller for at lave legeaftaler, og derfor risikerer Andreas at blive socialt ekskluderet fra fællesskabet og at blive marginaliseret blandt kammeraterne (Bo, Guldager & Zeeberg, 2015, s ). Disse materielle ting, som Andreas ikke har, kan være adgangsgivende i nogle fællesskaber, og det kan befæste børns position i fællesskabet. Andreas, som lever en relativ fattig levestil, markerer sig socialt ved ikke at have mulighed for at præsentere sig selv med en ny telefon og sejt tøj, og han risikerer derved at bytte sig til negativ social kapital. I forhold til at inddrage det økonomiske perspektiv i de børnefaglige undersøgelser, fortæller Interviewperson 2: 32

33 Jeg vil sige, at jeg faktisk ikke har lagt særlig meget vægt på økonomi i mine undersøgelser, den har egentlig bare stået nederst. Hvis familien selv nævner, at de har gæld, eller huset går på tvangsauktion, så har det selvfølgelig betydning. Men ellers har jeg bare ikke haft særlig meget opmærksomhed på det, netop fordi det står som et punkt for sig selv, og der ikke står udækket behov under (Interview, 6. november 2015). Efterfølgende blev interviewpersonerne spurgt, om økonomi kunne være et udækket behov, hvortil Interviewperson 1 svarer: Ja det tænker jeg (Interview, 6. november 2015). Interviewpersonernes udsagn omkring inddragelse af økonomien i de børnefaglige undersøgelser fremhæver, at deres fokus ikke ligger på familiens økonomi, og ifølge Interviewperson 1 ligger hendes fokus mere på relationerne i familien, hvilket også understøtter NUBU projektets konklusion: Af gammel vane er jeg fx selv meget opmærksom på relationerne mellem forældre og barn og hvordan relationerne til omgivelserne er (Interview, 6. november 2015). Dette indikerer en brug af vaner i de socialfaglige analyser, som socialrådgiverne gør brug af i deres børnefaglige undersøgelser. Men når socialrådgiverne ikke inddrager familiens økonomiske levevilkår, lever de så op til lovgivningens krav om en helhedsorienteret børnefaglig undersøgelse? En dansk-norsk undersøgelse viser også, at det sociale arbejde i børn- og ungeforvaltninger er præget af bestemte tilgange: Myndighedernes undersøgelsesarbejde er præget af en forholdsvis traditionel psykodynamisk tilgang, hvor opmærksomheden rettes mod samspil mellem mor og barn samt den lille verden derhjemme. Der fokuseres [ } på de mangler hjemmet, forældrene og barnet har (Kildedal, Uggerhøj, Nordstoga & Sagatun, 2011, s ). Baggrunden for den psykodynamiske tilgang, hvor fokus er på relationerne i familien, kan hænge sammen med, at ens faglige forståelser for de udsatte børns problemstillinger er et resultat af de hjemlige forhold og relationerne til forældrene. Ser man på socialrådgiverens fokus på det psykodynamiske i relation til Bourdieus begreb om habitus, kan dette være årsagen til, at fokus er rettet mod netop det psykodynamiske (Hansen, 2013, s ). Tidligere i socialrådgiverens arbejde har der været et stort fokus på de psykodynamiske processer, hvilket betyder, at det er indlejret i professionen og har været en del af de kropsliggjorte erfaringer, socialrådgiveren har 33

34 gjort sig. Igennem erfaringerne med hvad der er muligt og sandsynligt, er socialrådgiveren blevet mere disponeret til at handle og tænke på bestemte måder. Altså at fokus er rettet mod psykodynamiske processer. Det er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan ændres. En forskningsundersøgelse fra SFI Udsatte børnefamilier i Danmark fra 2010 viser, at udsatte børn, som modtager en foranstaltning, hyppigere er kendetegnede ved en række baggrundsfaktorer, som indikerer risiko for fattigdom. Derudover viser undersøgelsen, at disse børn også udgør risikofaktorer for at modtage hjælp efter servicelovens bestemmelser i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelse (Bülow & Henriksen, 2014, s. 21 efter Lausten, Hansen og Nielsen, 2010). Ud over denne den nævnte SFI rapport peger andet forskning på, at der er et stigende antal børn, som vokser op i relativ fattigdom, og at børns opvækst i denne relative fattigdom har en afgørende betydning i barnets liv både som barn og senere i voksenlivet (Bülow & Henriksen, 2014, s. 20). Der er derfor grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om de socialfaglige analyser i de børnefaglige undersøgelser bør opkvalificeres, således fokus bliver rettet mere mod evidensbaseret viden i samarbejde med det, som er erfaringsbaseret, når forskning peger på, hvor stor betydning det kan have for børn at vokse op i relativ fattigdom. Men er det lovgivningens rammer, som sætter en stopper for, at socialrådgiverne har øje for familiens økonomiske situation samt andre affødte problemstillinger? Interviewpersonerne giver i interviewet udtryk for, at deres lovgivningsmæssige muligheder for økonomisk støtte er meget begrænsede: Vores muligheder for at give økonomisk støtte er faktisk meget begrænsede i forhold til at højne det materielle niveau. Det har også nogle gange ærgret mig i nogle enkle sager med det fokus, at vi har ingen problemer med at give grusom mange hjemme-hos-timer i de tunge sager og anbringelser, men når det kommer til, at der ikke er penge til ( ) mad resten af måneden, så er vi meget meget restriktive. ( ) Fagligt kan man godt undre sig over, hvorfor bunden af behovspyramiden bliver lidt overset. Altså bunden repræsenterer jo behovet for mad, tøj og bolig. Det vil sige, at de materielle behov fylder så, at hvis de ikke bliver dækket, jamen så har de nok svært ved at tage imod den hjælp, de får, og de foranstaltninger der bliver sat i gang (Interview, 6. november 2015). 34

35 Til NUBU rapportens workshop på Socialrådgiverdage i 2013 talte de blandt andet om, hvordan lovgivningen sætter begrænsninger for socialrådgiverne, at arbejde med fattigdomsproblematikken, og hvorfor deres fokus ikke automatisk rettes mod familiernes økonomiske vilkår. En deltager ved workshoppen fortalte om, at politikere gør meget ud af at holde fattigdom ude af serviceloven, fordi det vil skabe en eksplosion af sager omkring økonomi. Desuden tilkendegav nogle andre deltagere, at de rent faktisk ønsker at være mindre individorienterede, men at dette var svært, da de ikke kan stille noget op med de familierelaterede problemstillinger (Bülow & Henriksen, 2014, s. 26). Det er ganske rigtigt, at Serviceloven ikke giver mange muligheder for at kompensere med økonomisk støtte, og det bliver heller ikke rigtig nævnt i Servicelovens 52, som er foranstaltningsparagraffen, socialrådgivere bruger til at vurdere foranstaltninger ud fra i deres børnefaglige undersøgelser. Servicelovens 52a giver dog mulighed for at yde økonomisk støtte, men der kan det kun ydes i bestemte sammenhænge fx i forbindelse med, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås. Den eneste paragraf, som tillader økonomisk støtte, er Servicelovens 11, stk. 6, som siger: Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte (Serviceloven, Kapitel 2). Socialrådgiverne på workshoppen oplever ikke, at de har nogle tilbud, som kan imødekomme fattigdomsproblemstillinger, hvilket kan føre en til at tænke på, om socialrådgiverne tilpasser deres undersøgelser til tilbuddene? Og hvorfor der lovgivningsmæssigt ingen tilbud er, som kan kompensere for familiers trængte økonomiske vilkår, hvis det er en stor del af familiens problemstillinger? Lovgivningen bliver lavet af politikere, hvorfor man kan stille spørgsmålstegn ved, om fattigdom er et politisk tabuiseret emne, fordi det udfordrer lighedstankerne i det danske velfærdssamfund, og at det er baggrunden for, at fokus for socialrådgiverne i den børnefaglige undersøgelse ikke ligger på de økonomiske ressourcer og på spørgsmålet omkring fattigdom. Et centralt emne for socialrådgivere at være opmærksom på i arbejdet med udsatte børn og deres familier, som er ramt er fattigdom, er ifølge forskere, at fattigdom ikke skaber incitamenter for at handle på deres problemstillinger. Det påvirker i stedet menneskets psykiske og fysiske helbred negativt og dets evne til at deltage på både arbejdsmarkedet, samfundet og på andre sociale arenaer. Fattigdommen sætter mennesker i en tilstand, som reducerer kapaciteten til at handle (Larsen, Ejrnæs & Andersen, 2008, s. 36), og det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de økonomiske ressourcer i en familie, da inddragelsen af det kan have betydning for, hvor disponeret man er for at skabe ændringer i familien. 35

36 Delkonklusion Helhedssynet er lovgivningsmæssigt krævet i de børnefaglige undersøgelser, og samtidig er helhedssynet indlejret i det sociale arbejdes praksis. Men når der skal anlægges en helhedsorienteret forståelse af sociale problemer, kan det ikke indskrænkes til individorienteret, adfærds- og relationelle fokusser, men også samfundsmæssige aspekter som eksempelvis de økonomiske livsbetingelser bør inddrages, da det ifølge forskning kan have afgørende betydning for familiens generelle trivsel og livsbetingelser. Resultaterne fra survey-undersøgelsen, vignetundersøgelsen og fra vores interview understøtter, at der er manglende opmærksomhed på de økonomiske livsbetingelser, som ses i den nedre del af ICS trekanten, i socialrådgivernes udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser og som en betydning for børns problemstillinger. Der er en udpræget tendens til, at barnets og familiens problemstillinger ses som tilhørende barnet eller forældrene, hvilket også understøtter den individorienterede tilgang. Socialrådgiverne i vignetundersøgelsen bemærker, at der er få økonomiske ressourcer til rådighed, men de lægger deres fokus andetsteds og giver ikke yderligere udtryk for, at de manglende økonomiske ressourcer kan være baggrunden for familiens problemstillinger, som vignetundersøgelsen ellers indikerer. Socialrådgiverne i interviewet giver udtryk for, at deres fokus ikke ligger på de økonomiske livsvilkår, men at de af vane anlægger et mere individorienteret fokus, hvor de kigger på relationerne i familien og til omgivelserne. Socialrådgiverne undrer sig dog over, at Serviceloven ikke giver dem mulighed for at yde økonomisk støtte, og de har en anerkendelse af, at fattigdom kan have betydning for en familiens problemstillinger, så det, kombineret med at DUBU ikke angiver et felt med udækkede behov under økonomi, giver grund til at tro, at det lovgivningsmæssige og tekniske aspekt er en medvirkende årsag til, at der reelt ikke anlægges en helhedsorienteret forståelse af børnenes og forældrenes liv. Dette giver altså en forståelse af, at betydningsfulde systemer i børns liv ikke altid inddrages i den børnefaglige undersøgelse. Undersøgelsesspørgsmål 2 Hvordan understøtter socialrådgivere i en børn- og ungeforvaltning den beskæftigelsesrettede indsats omkring fattige børns forældre? Socialrådgiverprofessionen er præget af specialisering, hvor arbejdet er opdelt i forskellige funktioner og processer, hvilket gør behovet for koordinering og samarbejde større for at sikre en 36

37 sammenhæng i opgaveløsningen. Socialrådgiverprofessionen betegnes som en relations- eller velfærdsprofession med flere forskellige kendetegn, heriblandt at der arbejdes helhedsorienteret, hvor mennesket betragtes i sin kompleksitet og helhed. Men denne helhedsorientering udfordres af den stigende specialisering, hvor de sociale problemer er opdelt efter område, fx jobcentret, familieafdelingen, voksenafdelingen m.m. Det at samarbejde på tværs er blevet en udfordring for socialrådgiverne, da der ofte er forskellige kernekompetencer i organisationerne. (Hansen, 2013, s ). I forbindelse med vores interview oplevede vi, at det kan være problematisk at samarbejde med arbejdsmarkedsforvaltningen; Interviewperson 2 udtaler Nogle gange bliver man nødt til at se helheden for at få det til at fungere. Rådgiverne i Jobcentret ser oftest kun det arbejdsmæssige og ikke helheden (Interview, 6. november, 2015). Citatet kan ses i sammenhæng med Bourdieus begreber felt, position og udsyn. Socialrådgiverne i børne- og familieafdelingen og socialrådgiverne i beskæftigelsesafdelingen er en del af forskellige felter, hvilket gør, at deres position er forskellig fra hinanden, og derved påvirker det også hvilke objektive muligheder, de har for at handle inden for netop deres felt. I survey-undersøgelsen skriver en respondent (Survey-undersøgelse, 19. november, 2015), at vedkommende ikke understøtter forældrenes beskæftigelsesindsats, da det er forskellige lovgivninger og forvaltninger, der arbejdes ud fra. At de er positionerede i forskellige felter gør også, at de har forskellige udsyn. De har forskellige perspektiver på borgerne, og der er ikke fokus på de samme ting i de to forvaltninger og heller ikke i socialforvaltningen for den sags skyld. Som den førnævnte respondent nævner, arbejdes der ud fra forskellige retslige rammer, og det kan have betydning for, hvor meget tid der er til at skaffe sig viden, og hvad der overhovedet bliver betragtet som relevant viden at anskaffe sig (Hansen, 2013, s. 100). Når man arbejder med udsatte familier, hvor der er problemstillinger i forhold til forældrenes beskæftigelse, er det vigtigt at inddrage et helhedsperspektiv og have fokus på de systemer, der er omkring barnet, da de indirekte kan påvirke barnets trivsel. Hvis forældrene er uden beskæftigelse og har en aktiv sag i beskæftigelsesafdelingen, har dette en indvirkning på barnet, da de processer, der finder sted mellem forældrene og beskæftigelsesafdelingen, eksosystem, direkte eller indirekte, kan påvirke processer i de miljøer, barnet indgår i altså mikrosystemerne. Hvis vi tager udgangspunkt i vores udarbejdede vignet-case, hvor mor Tina har en depression og derved har svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet, hvilket gør, at hun ikke har mulighed for at have en gennemsnitsindkomst, så påvirker dette Andreas, da han ikke har samme muligheder for at deltage i aktiviteter eller have de samme forbrugsmuligheder som sine klassekammerater. Ved ovenstående 37

38 eksempel bliver det tydeligt, at eksosystemerne omkring barnet kan have en påvirkning på dennes udviklingsmuligheder og de processer, der foregår i mikrosystemerne. Selvom der i familieafdelingen ikke er lovgivningsmæssigt belæg for at igangsætte praktik eller følge op på et kontanthjælpsforløb, så er der stadig 97% af respondenterne i survey-undersøgelsen, der svarer ja til, at de har opmærksomhed på forældrenes beskæftigelse i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, og 21 ud af 34 understøtter den beskæftigelsesrettede indsats for forældrene ved at samarbejde med beskæftigelsesafdelingen. Interviewperson 2 udtaler Det er oplagt at samarbejde med jobcentret for at få en afklaring af, hvad jobcentret kan, og hvad familieafdelingen kan og hvordan man kan få familien til at fungere (Interview, 6. november, 2015). Citatet viser, at der faktisk er en forståelse for, at de forskellige afdelinger kan noget forskelligt, som kan være en hjælp for familien og, at de forskellige eksosystemer rent faktisk har en påvirkning på mikrosystemerne. I interviewet kommer det dog også frem, at det kan afhænge af, hvilken socialrådgiver der sidder med sagen i beskæftigelsesafdelingen, da det kan være svært, at få dem til at inddrage andre vinkler og tit er det lovgivning mod lovgivning (Interview, 6. november, 2015). Dette udsagn viser, at det ikke kun er beskæftigelsesafdelingen, der har svært ved at se ud over eget felt, men også familieafdelingen. At det er lovgivning mod lovgivning viser, at socialrådgiverne er begrænset i deres udsyn, og dette gør det mere besværligt at samarbejde afdelingerne imellem for at skabe en helhedsorienteret indsats, der inddrager alle betydningsfulde aspekter af en borgers liv. Resultater fra survey-undersøgelsen viser, at 47% af respondenterne ikke mener, at der er nok fokus på det tværfaglige samarbejde forvaltningerne imellem, og 100% mener, at der er behov for at optimere samarbejdet bl.a. for at forbedre den helhedsorienterede indsats og for at understøtte borgerens retssikkerhed. I 5 i Retssikkerhedsloven står der, at: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning ( At der skal være opmærksomhed på om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning, er et godt belæg for, hvorfor det er vigtigt med samarbejde på tværs. Det er 38

39 relevant med viden om, hvad borgeren kan få hjælp til andre steder end den pågældende forvaltning, og det vil være optimalt at samarbejde for at få en koordineret indsats, der kommer rundt om hele mennesket og dets udfordringer. Men det er svært for socialrådgiverne i familieafdelingen at samarbejde med andre forvaltninger, hvilket ses i survey-undersøgelsen hvor en respondent skriver Det (red. samarbejdet) drukner i samtykker, ventetider, sagsbehandler-skift og ansvarsfralæggelse (Survey, 19. november, 2015). Udsagnet bliver understøttet af vores interview, hvor der også lægges vægt på, at der skal være samtykke, før der kan etableres et samarbejde angående forældrenes beskæftigelsessituation. For at få samtykket kræver det, at der er et godt samarbejde mellem familieafdelingen og familien, hvilket er svingende, da nogle sager er startet op på baggrund af underretninger, og i de sager er der større risiko for et problematisk samarbejde. Interviewet sætter desuden fokus på andre udfordringer i forhold til at samarbejde på tværs: manglende tid, ressourcer, organisationens størrelse og gennemskueligheden. Der er ikke tid og ressourcer til at være en del af et koordinerende og forbedrende samarbejde, og organisationens størrelse gør, at det ikke er gennemskueligt at finde ud hvem, der er rådgiver for hvem, og hvor mange rådgivere der er. Delkonklusion Socialrådgiverne i børn- og ungeforvaltningerne understøtter den beskæftigelsesrettede indsats omkring fattige børns forældre ved at have fokus på forældrenes beskæftigelsessituation i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Størstedelen af respondenterne i surveyundersøgelsen svarer, at de gør det ved at samarbejde på tværs med arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er dog tydeligt, at dette samarbejde præges af flere forskellige problematikker, der gør samarbejdet besværligt at praktisere. Der er behov for mere fokus på at optimere dette samarbejde, for at der kan være sammenhæng mellem indsatserne, og for at indsatserne understøtter den helhedsorienterede tilgang, der er et betydningsfuldt element for socialrådgiverprofessionen. Undersøgelsesspørgsmål 3 Hvordan samarbejder socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger med frivillige organisationer, og hvad kan samarbejdet bidrage med i forhold til det sociale arbejde? I 2010 udarbejdede Regeringen 10 målsætninger, der skal være nået i 2020, hvilket rapporten Danmark 2020 viden vækst velstand velfærd fra 2010 viser. Målene er sat for at samle 39

40 nationen og mobilisere de kræfter, som findes i det danske samfund. Det første mål, Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden, er det centrale og overordnede mål, og de 9 andre mål fører hen imod dette. Med det 7. mål, Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder, vil regeringen styrke sammenhængskræften i samfundet ved at sikre at så mange som muligt får del i fremgangen, og de vil desuden bekæmpe fattigdom. Det er samfundets opgave at støtte op om personer og familier, så færrest mulige oplever sociale problemer. For at nå det 7. mål vil Regeringen udvikle retningsvisende fattigdomsindikatorer for Danmark, hvilket er gjort ved, at Regeringen i 2012 nedsatte et ekspertvalg, der havde til opgave at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse (En dansk fattigdomsgrænse, 2013). Derudover vil Regeringen styrke inddragelsen af frivillige organisationer i det sociale arbejde. I oktober 2010 udkom Regeringens publikation National Civilsamfundsstrategi en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats, hvoraf det fremgår, at Regeringens ambition er at styrke civilsamfundet og sikre en mere systematisk inddragelse af civilsamfundet i den sociale indsats ved bl.a. at sammentænke civilsamfundets aktiviteter og den sociale indsats. I vores interview på Familierådgivningen spurgte vi ind til, hvordan de benytter sig af at samarbejde med frivillige organisationer og foreninger. Det, de benytter sig mest af, er Aktiv Fritid, der oprindeligt var et 4-årigt projekt under Socialministeriet, men som nu er blevet et fast tilbud i Esbjerg Kommune. Aktiv Fritid er dog ikke et frivilligt tilbud, men de etablerer kontakten mellem barnet/den unge og de frivillige og sørger for, at de kommer i trygge rammer, hvor de kan fortsætte, efter Aktiv Fritid har trukket sig. Da det er Esbjerg Kommunes eget tilbud, er det nemmere for socialrådgiverne at opnå viden og kontakt til tilbuddet, end hvis det var et eksternt frivilligt tilbud, hvor det vil kræve flere ressourcer at opstarte et samarbejde. Resultaterne fra survey-undersøgelsen viser, at 83% har fokus på at inddrage frivillige organisationer i deres arbejde, og interviewpersonerne udtaler da også, at de benytter sig af andre frivillige tilbud, såsom Vindrosen. I de situationer er det dog oftest forældrene selv, som har taget kontakt og dernæst oplyst socialrådgiveren om det. Derudover har de også benyttet sig meget af Headspace, hvor det kan være relevant med en kontaktperson til en ung. Samarbejdet med frivillige organisationer og foreninger er dog ikke særlig udbredt, og interviewperson 2 udtaler: Der er simpelthen ikke tid til at kunne planlægge et møde med eksempelvis Headspace (..) Det er svært at få presset ind. Jeg har simpelthen ikke tiden til det. Der kommer jo akutte ting hele tiden (Interview, 6. november, 2015). Ovenstående citat viser, at det er problematisk for socialrådgiverne at inddrage de frivillige 40

41 organisationer i deres sociale arbejde, da de mangler ressourcer og er i tidspres. I Servicelovens 18 står der, at Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Intentionen med paragraffen er, at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med det frivillige regi for at sikre et godt samspil med de offentlige sociale tilbud i kommunerne. Ud fra vores interview kan man se, at de rent faktisk kender til nogle frivillige tilbud, men at det er begrænset, hvor meget de benytter sig af dem og rent faktisk samarbejder med dem. Interviewperson 1 udtaler Jeg ved ikke, hvor meget fantasi jeg har i praksis i forhold til at tænke frivillige ind i problemstillingerne (Interview, 6. november, 2015). Der er bred enighed både fra vores interviewpersoner og respondenterne fra survey-undersøgelsen om, at de ved at samarbejde og inddrage frivillige organisationer kan optimere indsatserne og det sociale arbejde omkring familierne. I interviewet kommer det frem, at frivillige organisationer kan være med til at forbedre samarbejdet mellem familien og myndigheden: Tit når man møder familier, som er lukkede og har modstand, så gør det noget, det er frivillige organisationer. Det gør familierne mere samarbejdsvillige og åbne for at prøve det. Måske familierne har den tanke, at fordi det er frivillige, så kan de ikke bestemme (Interview, 6. november, 2015). Familiernes modstand skal ses i sammenhæng med, at det kan føles meget indgribende, når der laves en underretning til familieafdelingen mere end hvis familien selv henvender sig for at få hjælp. Familierne kan få et negativt syn på socialrådgiverne, og det kan derfor være svært at etablere et hensigtsmæssigt samarbejde. En frivillig organisation kan selvfølgelig ikke sættes i stedet for et kommunalt tilbud, men frivillige organisationer kan være et sideløbende tilbud. Dette understøttes af regeringen, som både har udarbejdet et charter for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige og senere et idékatalog, som kan være med til at støtte op om samarbejdet. Der er i de fleste kommuner også udarbejdet frivillighedspolitikker, som beskriver, hvordan det frivillige område kan tænkes ind i den offentlige organisation som en aktiv medspiller. Når man ser på resultaterne af survey-undersøgelsen, mener 89% af respondenterne, at indsatserne omkring familierne kan optimeres ved at inddrage frivillige. Respondenterne uddyber det med, at nogle familier har brug for al den hjælp, de kan få, som fx en ven til familiens børn. De frivillige kan også være med til at styrke familiernes netværk, og de frivillige kan i højere grad støtte op om familierne i en længere periode, da foranstaltninger efter Serviceloven altid bliver målt ud fra effekt, 41

42 og når målet er opfyldt, afsluttes indsatsen. Ser man ovenstående i relation til Bourdieus kapitalbegreber, har de frivillige organisationer altså mulighed for at forhøje den sociale kapital hos fattige familier. De kan være med til at sørge for, at deres sociale netværk bliver forbedret, og de får derved mulighed for, at den sociale kapital styrkes, og at de har bedre handlemuligheder i livet. Derudover viser undersøgelser, at den kulturelle kapital er lav i familier med lavindkomster. De får dårligere karakterer i folkeskolen og er oftere på kontanthjælp eller førtidspension i deres voksenliv. Den lave kulturelle kapital kan være et resultat af den lave økonomiske kapital, da der ikke er råd til fx bøger i hjemmet, som kan være en del af det at opnå en bred viden om det kulturelle i samfundet. Men den lave kulturelle kapital kan også være et resultat af den lave sociale kapital, da lav social kapital kan medføre dårlig trivsel i skolen. De tre kapitaler påvirker så at sige hinanden på tværs, da lav økonomisk kapital kan afføde lav kulturel og social kapital, og den lave kulturelle kapital kan afføde lav økonomisk kapital, hvilket på længere sigt kan have konsekvenser for, hvordan børn klarer sig i deres skoleforløb og senere deres arbejdsliv (Hansen, 2013). Delkonklusion Fra regeringens side har der været et stort fokus på at få inddraget de frivillige organisationer for at støtte op om de offentlige indsatser og forbedre de tilbud, der er i de forskellige kommuner. Kommunerne har udviklet frivillighedspolitikker, og i Serviceloven 18, står der, at kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Vi kan se ud fra survey-undersøgelsen, at størstedelen af respondenterne har fokus på at inddrage det frivillige regi i det sociale arbejde, og interviewpersonerne udtaler, at de så vidt muligt prøver at samarbejde med flere forskellige frivillige. Det bliver dog klart i analysen, at det for interviewpersonerne er problematisk at inddrage de frivillige organisationer, da der er et stort tidspres og få ressourcer. Samarbejdet mellem socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger og frivillige organisationer kan bidrage til, at det helhedsorienterede sociale arbejde har bedre muligheder for at blive praktiseret. Det frivillige regi er ikke underlagt lovgivning og kvalitetsstandarder, der begrænser deres muligheder. Ved at inddrage frivillige organisationer kan socialrådgiverne eksempelvis styrke den sociale kapital hos de fattige familier, som i forvejen er udfordret på den økonomiske og kulturelle kapital. Når man undersøger samarbejdet mellem socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger og frivillige organisationer, skal man huske at være opmærksom på, at det frivillige regi ikke er underlagt lovgivning, som sikrer de samme regler for opfølgning, handleplaner og effektmåling som de 42

43 kommunale tilbud og indsatser efter Serviceloven. Der skal selvfølgelig foretages en faglig vurdering af, om frivillige indsatser kan sættes i stedet for kommunale tilbud, eller om de frivillige organisationers tilbud kan være relevante for den pågældende familie. 43

44 Metodekritik Vi vil i dette afsnit vurdere undersøgelsens metode, validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. Undersøgelsen resultater er opnået på baggrund af et kvalitativt interview, en kvalitativ vignetundersøgelse samt en kvantitativ survey-undersøgelse. Kritik af kvalitativ metode Ved det kvalitative interview efterspørger man subjektive holdninger, erfaringer og viden. Derfor er der en mulighed for, at svarene havde været anderledes, hvis vi havde interviewet nogle andre eller flere socialrådgivere. Dette havde også vist sig i analysen. Derudover ved vi ikke med sikkerhed, om vi som interviewere har misfortolket det, som interviewpersonerne har fortalt, eller om interviewpersonerne har været ærlige i deres svar. Vi har i vores kvalitative vignetundersøgelse prøvet at lave en kort og konkret case med relevans inden for vores interviewpersoners fagområde. I analysen kommer det frem, at interviewpersonerne ikke har et særligt fokus på fattigdomsproblematikken. Dette kan grunde i, at vi ikke har gjort nok ud af case-beskrivelsen for at sikre interviewpersonernes opmærksomhed. Efter vores interviewafholdelse har vi ændret nogle af vores undersøgelsesspørgsmål. I den forbindelse fandt vi ud af, at vi muligvis kunne have haft spurgt om nogle andre spørgsmål eller fået mere uddybende svar fra interviewpersonerne. Det samme gør sig gældende ved surveyundersøgelsen. Kritik af kvantitativ metode Der er både fordele og ulemper, når man vælger at gøre brug af en kvantitativ survey-undersøgelse. Ofte er der mulighed for at lave både åbne og lukkede spørgsmål. Fordelen ved åbne spørgsmål er, at det giver respondenten mulighed for at svare mere beskrivende og forklarende, og fordelen ved lukkede spørgsmål er, at der kan måles statistisk på resultaterne. Fordelene kan ligeledes vendes til ulemper. Vi har valgt at lave både åbne og lukkede spørgsmål i vores undersøgelse, da vi både havde et ønske om at kunne måle statistisk på vores resultater, men også at få en uddybelse af respondenternes svar. En anden ulempe ved den kvantitative metode er, at der er en risiko for, at respondenterne misforstår eller ikke forstår et eller flere spørgsmål. Vi kan ikke vide, om dette har været tilfældet i vores undersøgelse, men er opmærksomme på risikoen. 44

45 Derudover har vi ikke haft tid og ressourcer til at afprøve undersøgelsen på nogle testpersoner, men vi har selv testkørt survey-undersøgelsen for at være sikker på, at alt det tekniske fungerede optimalt (Andersen, 2013, s. 165). Validitet Validitet betegnes som sandheden, rigtigheden og styrken af et udsagn. Det handler desuden om, hvorvidt vi undersøger det, problemformuleringen har til formål at undersøge, samt i hvilken udstrækning vores observationer afspejles i den virkelighed, vi interesserer os for (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 272). Vi mener, at vores kvalitative interviews foretaget med to socialrådgivere fra Familierådgivningen i Esbjerg Kommune er valide, idet én af socialrådgiverne har 15 års erfaring. Den anden socialrådgiver har kun halvandet års erfaring, men hun er opdateret ift. den viden, man opnår gennem socialrådgiveruddannelsen, hvilket også giver et fagligt grundlag for hendes besvarelser. Vores kvantitative spørgeskema mener vi også er valide. Det på trods af at vi undlod at informere respondenterne om vores konkrete emne i bachelorprojektet. Det gjorde vi med den hensigt, at respondenterne ikke, bevidst eller ubevidst, lagde fokus anderledes, end de gør i deres daglige arbejde. Vi vurderer, at vores resultater er valide, da vi ved hjælp af vores undersøgelsesmetoder så vidt muligt undersøgte det, vi gerne ville undersøge. Dog er vi opmærksomme på, at vi benytter os af de samme interviewpersoner til både det kvalitative interview samt den kvalitative vignetundersøgelse, hvilket gør, at holdninger og kompetencer er forskellig fra hinanden i de to interviews. Reliabilitet Reliabiliteten omhandler konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater, hvilket også bliver betegnet som pålidelighed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 171). Vi har valgt at benytte os af både et kvalitativt interview, en kvalitativ vignetundersøgelse samt et kvantitativt spørgeskema, hvilket har gjort det muligt for os at undersøge bachelorprojektets problemstilling med flere forskellige undersøgelsesmetoder samt at holde de forskellige resultater op mod hinanden for at se på forskelle og ligheder. Vi vurderer derfor, at reliabiliteten er forholdsvis høj i vores bachelorprojekt. 45

46 Dog er vi opmærksomme på, at vi ved vores kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder efterspørger subjektiver holdninger, meninger og oplevelser, hvilke kan ændres, og det er derfor ikke en selvfølge, at andre undersøgelser vil komme frem til samme resultat. Derudover er det muligt at respondenterne fra den kvantitative survey-undersøgelse har misforstået et eller flere spørgsmål. Generaliserbarhed Ved generaliserbarhed menes det, om resultaterne af en undersøgelse, der vurderes som rimeligt pålidelige og gyldige, kan overføres til andre interviewpersoner og situationer, eller om resultaterne primært er af lokal interesse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 287). Ud fra en humanistisk opfattelse er det sådan, at et forskningsinterview ikke kan generaliseres, da enhver situation er unik og har sin egen indre logik og struktur. Dette vil sige, at det ikke er sandsynligt, at samme resultater vil fremkomme ved et forskningsinterview foretaget af en anden person. På baggrund af vores kvalitative interview samt den kvalitative vignetundersøgelse kan der ikke drages et endegyldigt resultat, da det vil være en påstand, at alle socialrådgivere handler og oplever på samme måde som interviewpersonerne. Vi mener, at antallet af interviewpersoner, som vi har valgt at anvende, er et for lille grundlag til at vi kan generalisere på det. Vi har valgt at gøre brug af en kvantitativ survey-undersøgelse, hvilket gør det muligt at generalisere de resultater, vi har fået derfra. Deltagelsen i survey-undersøgelsen har dog været noget begrænset i forhold til vores ønske. Vi har sendt undersøgelsen ud til alle 98 kommuner, men kun 7 kommuner havde mulighed for at deltage. Selvom der kun var deltagelse fra 7 kommuner, mener vi dog, at generaliserbarheden er høj i forhold til vores kvantitative undersøgelse. 46

47 Konklusion Baggrunden for vores bachelor-projekt var, at vi havde en forforståelse af, at helhedssynet ikke reelt bliver praktiseret af socialrådgivere i børne- og ungeforvaltninger. Nærmere bestemt at relativ fattigdom ikke inddrages som en betydningsfuld faktor i udarbejdelsen af den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse. Helhedssynet er et lovgivningsmæssigt krav i de børnefaglige undersøgelser, og samtidig er helhedssynet et kendetegn for den velfærdsprofession, som socialrådgiverfaget er en del af. Da 90 ud af 98 kommuner benytter sig af ICS i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser, har vi valgt at fokusere på ICS. ICS-trekantens tre hovedområder, den unges udviklingsmæssige kompetencer, forældrekompetencer og familieforhold, danner tilsammen helhedssynet. Det blev klart i udarbejdelsen af analysen, at der er en udpræget tendens til, at socialrådgiverne i børne- og ungeforvaltninger har en mere individorienteret og psykodynamisk tilgang til børnenes og familiens problemstillinger og derved undlader at have fokus på de økonomiske livsbetingelser. En anden faktor, der spiller ind ift., at fokus på de økonomiske livsbetingelser nedprioriteres, er, at det IT-system (DUBU) socialrådgiverne bruger, når de udarbejder børnefaglige undersøgelse, ikke ser ud til at understøtte ICS-trekantens sider ligevægtigt. Det er ikke muligt for socialrådgiverne at udfylde feltet udækkede behov under ICS-trekantens nederste side, familieforhold. Én af de teorier, ICS bygger på, er Bronfenbrenners økologiske udviklingsteori, der har fokus på de systemer, som barnet indgår i og bliver påvirket af. Hvis mor eller far står uden for arbejdsmarkedet og får kontanthjælp, er dette en del af barnets eksosystem. Har socialrådgiverne ikke fokus på de eksosystemer, der er omkring barnet, bliver der altså ikke anlagt det nødvendige helhedssyn, og det teoretiske fundament, som ICS bygger på, bliver derved ikke opfyldt. Analysen viser, at størstedelen af socialrådgiverne i survey-undersøgelsen samarbejder med arbejdsmarkedsforvaltningen. Samarbejdet er dog præget af flere forskellige problematikker, der er forbundne med det udsyn, de har fra deres position, men også sagsbehandlingsfrister, samtykker og ventetider præger samarbejdsproblematikken. Derudover viser analysen af vores primærempiri, at der er en undren over, at der ikke er lovgivningsmæssigt belæg for at yde økonomisk støtte til relativt fattige børn og familier. Serviceloven 11 stk. 6 giver dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Dog benytter vores interviewpersoner fra Esbjerg Kommune sig ikke af dette, da kommunalbestyrelsen ikke er pålagt at 47

48 yde støtte efter Serviceloven 11 stk. 6, men at det er selvvalgt om, de vil benytte sig af denne mulighed. Der er i børn- og ungeforvaltningerne fokus på at inddrage frivillige organisationer i det sociale arbejde med socialt udsatte børn og familier. Men det kan være problematisk at få mest muligt ud af muligheden for samarbejdet. Det er tidspres og manglen på ressourcer, der gør, at inddragelse af frivillige organisationer mindskes. Mellem respondenterne fra survey-undersøgelsen og interviewet er der bred enighed om, at det sociale arbejde kan optimeres ved at inddrage det frivillige regi. Det kan bidrage til at forhøje børnenes og familiernes sociale kapitaler ved at udvide deres netværk, og samtidig udtaler en respondent, at nogle familier har brug for al den hjælp, de kan få. Inddragelse af frivillige organisationer i det sociale arbejde med relativt fattige børn og familier giver socialrådgiveren mulighed for at have andre perspektiver på fattigdomsproblematikken, der begrænses af lovgivningen. Derved giver inddragelse af frivillige organisationer flere muligheder for at praktisere det helhedsorienterede arbejde. Ud fra de ovenstående hovedpunkter fra analysen kan det konkluderes, at det er problematisk for socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger at medinddrage relativ fattigdom som en betydningsfuld faktor i udarbejdelsen af den helhedsorienterede børnefaglige undersøgelse til trods for, at ICS faktisk er en helhedsorienteret sagsbehandlingsmetode. 48

49 Perspektivering Vi vil i dette afsnit perspektivere vores bachelorprojekt til yderligere handleanvisninger. Vi vil beskrive, hvad der eventuelt mangler at blive undersøgt, samt hvilken betydning og konsekvens vores konklusion bør have. Vi valgte at anlægge et socialrådgiverperspektiv i projektet for at finde ud af, hvordan socialrådgivere, som arbejder i børn- og ungeforvaltninger, selv oplever den helhedsorienterede indsats og relativ fattigdomsproblematikken. Det kan dog være interessant at anlægge et borgerperspektiv i forhold til vores problemformulering, for på den måde vil vi kunne inddrage borgerens synspunkt ift., hvordan de oplever vores problemformulering og de tre undersøgelsesspørgsmål. Ved at anlægge et borgerperspektiv vil vi have mulighed for at undersøge problemstillingen: om relativ fattigdom inddrages som en betydningsfuld faktor i udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse, ud fra en borgers synspunkt. Dette vil give os mulighed for at holde socialrådgiverens svar op imod borgernes svar. Det vil være en spændende diskussion at se, om oplevelsen er den samme fra begge perspektiver. Ud fra vores undersøgelsesspørgsmål kan man inddrage borgeren ift., om de oplever, at der bliver anlagt et helhedssyn, hvordan de oplever samarbejdet mellem børn- og ungeforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen samt deres holdning til, hvordan det frivillige regi kan medtænkes i socialrådgiverens sociale arbejde. Ligeledes kunne det være spændende at se på, om de familier, som lever i relativ fattigdom, selv oplever det som en betydningsfuld faktor i deres liv, som, de selv mener, bør inddrages som problemstilling. Som konklusionen viser, er der flere faktorer, der gør det problematisk for socialrådgiverne at inddrage relativ fattigdom i børnefaglige undersøgelser. Én af dem er det IT-system, DUBU, de bruger, der ikke fuldt ud understøtter helhedssynet. Der bør handles på denne begrænsning for at tydeliggøre vigtigheden af alle de vilkår, et menneske lever under. Vi kan derudover se, at socialrådgiverne er prægede af en individ- og psykodynamisk tilgang. Konsekvensen af dette er igen, at helhedssynet ikke bliver fuldt ud praktiseret, hvorfor der bør være fokus på en ændret tilgang hos socialrådgiverne. Det kunne derfor også være spændende, om socialrådgivere i børn- og ungeforvaltninger ville kunne spejle sig i vores bachelorprojekt og nikke genkendende til vores konklusion. Yderligere ville det være interessant, hvis man kunne videreformidle bachelorprojektets konklusion og se på, om det ville føre til en opkvalificering af det sociale arbejde inden for dette område. 49

50 I projektet blev vi opmærksomme på, at til trods for at størstedelen af socialrådgiverne samarbejder med beskæftigelsesforvaltningen, så er dette samarbejde præget og begrænset af forskellige problematikker. I arbejdet omkring udsatte borgere er det vigtigt med et velfungerende samarbejde, hvorfor vi mener, at der skal være et større fokus på at optimere dette. Samarbejdet er ikke yderligere undersøgt i projektet, da vi mener, at dette vil kræve en anden problemstilling. Dog ville det være relevant, hvis man undersøgte mulighederne for, hvordan de specialiserede afdelinger kunne optimere deres tværfaglige samarbejde, således fokus ville ligge mindre på deres specialiserede områder og mere på det fælles mål. Civilsamfundet kan derfor være en vigtig medspiller ift. det helhedsorienterede sociale arbejde. Ud fra den empiri, som vi selv har indsamlet, kan vi dog konkludere, at socialrådgivere fra børn- og ungeforvaltninger har gode intentioner omkring samarbejdet med frivillige organisationer, men at samarbejdet med frivillige organisationer ikke bliver praktiseret som ønsket grundet tidspres og mangel på ressourcer. Det kunne på baggrund af analysens konklusion være interessant at anlægge et frivillighedsperspektiv med målet om at finde en fælles løsning for, hvordan kommunale børn- og ungeforvaltninger kan optimere deres samarbejde med frivillige organisationer, og hvordan de frivillige organisationer kan bidrage til det sociale arbejde. Bachelorprojektets konklusion har skabt rum for at sætte andre perspektiver på vores problemstilling, som kunne være spændende at arbejde med fremadrettet, og det har yderligere sat gang i refleksioner omkring, hvor vigtig ens egen udvikling som socialrådgiver er i det sociale arbejde, og hvorfor man aldrig bør stoppe med at sætte spørgsmålstegn ved procedure, vaner, specialer, bestemte individorienterede tilgange og så videre. 50

51 Litteraturliste Andersen, I. (2013), Den skinbarlige virkelighed vidensproduktion i samfundsvidenskaberne (5. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur Andersen, J., Ejrnæs, M., Larsen, J. E. (2008), Den forkætrede fattigdom. Uden for nummer, Nr. 17, s. 36. Andersen, T. M., Andersen, L., Fløtten, T., Pedersen, L., Ploug, N., Sjursen, J. (2013), En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder, Ekspertudvalg om fattigdom. Beck, A. H. (2012), Videnskab i virkeligheden en grundbog i videnskabsteori, Frederiksberg: Samfundslitteratur Bekendtgørelse af lov om social service. Lovbekendtgørelse nr af 17/11/15. Serviceloven, Kapitel 3, 5 og 11. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovbekendtgørelse nr af 08/09/2015. Retssikkerhedsloven, Kapitel 2. Bo, K. A., Guldager, J., Zeeberg, B. (2015), Udsatte børn Et helhedsperspektiv, (3. udgave). København: Akademisk Forlag, Kapitel 1 og kapitel 3. Budensen, P., Christensen & A. B., Rasmussen, T. (2015), Sociale problemer, København: Hans Reitzels Forlag Bundesen, P. (2011), Sociale problemer og socialpolitik, (4. udgave). Odense: Syddansk Universitetsforlag Bülow, M. & Henriksen, K. (2014). At genindsætte det sociale i socialt arbejdes praksis, Århus: VIA University College & Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU). 51

52 Christensen, A. B., Jørgensen, S., Olesen, S. P. & Rasmussen, T. (2015), Viden og videnskabsteori i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag Egholm, L. (2014), Videnskabsteori Perspektiver på organisationer og samfund. København: Hans Reitzels Forlag Ejrnæs, M., Monrad, M. (2012), Vignetmetoden Sociologisk metode og redskab til faglig udvikling. København: Akademisk Forlag Erlandsen, T., Jensen, N. R., Langager, S., Petersen, K. E. (2015), Udsatte børn og unge En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag Gulbrandsen, L. M. (2009), Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. København: Akademisk forlag Guldager, J. (2011). Helhedssynet i socialt arbejde er det stækket af de senere års socialpolitiske tiltag? Social Politik, Vol. 6, s. 20 Hansen, F. K. (2008), Fattigdom i Danmark erkendelse og viden. Uden for nummer, Nr. 17, s Hansen, S. J. (2013), Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag Harboe, T. (2014), Metode og projektskrivning En introduktion, (2. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur Harder, M. & Nissen, M. A. (red) (2011), Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Heinskou, N. (2015, 14. september): Minister om skrottet fattigdomsgrænse: En værdimæssig beslutning. Lokaliseret den 2. oktober 2015 på: 52

53 Hirsch, D. (2006): What Will it Take to End Child Poverty: Firing on all Cylinders. Lokaliseret den 14. september 2015 på: Hutchinson, G. S., Oltedal, S. (2006), Modeller I social arbejde. København: Gyldendal Akademisk Kildedal, K., Uggerhøj, L., Nordstoga, S., Sagatun, S. (2011), Å bli undersøkt norske og danske foreldres erfaringer med barnevernsundersøkelsen. Oslo: Universitetsforlaget Kildedal, K., Uggerhøj, L., Nordstoga, S., Sagatun, S. (2010), Den børnefaglige undersøgelse På vej mod handleplanen. Uden for nummer, Nr. 21, s Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009), Interview Introduktion til et håndværk (2. Udgave). København: Hans Reitzels Forlag Kauda, J. (2015), Projektskrivningsguiden Forskningsmetode og projektarbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kapitel 8 og 9. Larsen, J.E. (2004), Fattigdom og social eksklusion Tendenser i Danmark over et kvart århundrede. København: Sociologisk Institut Lausten, M., Hansen, H., Nielsen, A. A. (2010), Udsatte børnefamilier i Danmark. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Müller, M., Hussain M. A., Larsen J. E, Hansen, H., Hansen F. K & Ejrnæs, M. (2015), Fattigdom, afsavn og coping. København: Hans Reitzels Forlag. (Kapitel 2). Ottosen, M. H., Andersen, D., Dahl, K. M., Hansen, A. T., Lausten, M., Østergaard, S. V.(2014), Børn og unge i Danmark Velfærd og trivsel København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 53

54 Pedersen, C. P., Mikkelsen, S. S. & Bjerregaard, P. (2013). Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og socialulighed i børnehøjde i Grønland. Nuuk: MIO & Statens Institut for Folkesundhed. Regeringen (2010), Danmark 2020 viden > vækst > velstand > velfærd, Regeringen Regeringen (2010), National Civilsamfundsstrategi en styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats, Regeringen Rienecker, L. & Jørgensen, P.T. (2012), Den gode opgave Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4. Udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur Sabiers, S. E. & Koch, J. V. (2013), Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år. København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sabiers, S. E. & Pihl, M. D. (2014), Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling og Levevilkår København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sivertsen, H.H., & De Montgomery C. J. (2015), Børn i lavindkomstfamilier. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Sivertsen, H.H., & De Montgomery C. J. (2015), Børn i lavindkomstfamilier Kort og Klart. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Socialstyrelsen (2014). Barnets velfærd i centrum: ICS-Håndbog. (4. Udgave). Odense: Socialstyrelsen. Sørensen, H. (2010), Fattigdom i børnehøjde - Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom. København: Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Thurén, T. (2008), Videnskabsteori for begyndere (2. udgave). København: Rosinante 54

55 Townsend, P. (1979), Poverty in the United Kingdom - A Survey of Household Resources and Standards of Living. Harmondsworth, Middlesex, England: Penguin Books Ltd. Wilken, L. (2011), Bourdieu for begyndere (2. Udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur 55

56 Bilag Bilag 1 Vignetcase til Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Andreas er 9 år og går i 3. Klasse på Ådalskolen i Esbjerg. Da Andreas startede i børnehaveklasse, var han på alderssvarende niveau i sin udvikling, men nu, i 3. klasse, har han svært ved at følge med i matematik og dansk. Andreas har ikke mange kammerater i skolen og bliver holdt udenfor, når de andre leger i frikvartererne. Andreas har ikke de samme ting, som de andre i klassen, fx telefon, spillekonsol og sejt tøj og det bliver han drillet med. Når han bliver drillet, kan han godt blive meget vred og skubbe til de andre børn. Andreas føler ikke, at han har nogen venner og har stort set aldrig legeaftaler efter skole. De eneste gange, Andreas er sammen med sine klassekammerater, er til fødselsdage. Dog er det heller ikke altid, at Andreas deltager i dem, fordi at hans mor enten glemmer det eller ikke har råd til at give en gave for 25 kr. Andreas bor alene med sin mor, Tina, i en lejelejlighed ved siden af skolen. Der er kun sporadisk kontakt til Andreas far, Hans. Tina får kontanthjælp og har fået det i flere år nu. Tina har en længerevarende depression, efter hun mistede sit job for 5 år siden. De fleste af de praktikforløb, hun har haft, er som regel stoppet før tid, da Tina ikke har kunnet passe det. Tina har svært ved at lege med Andreas, og hun forstå ikke helt, forstår hvorfor Andreas har behov for, at hun deltager i leg med ham. Andreas er stort set kun hjemme sammen med sin mor efter skole. Han kan godt lide at se fodbold i fjernsynet og bliver glad, når de skal spille fodbold til idræt. Han vil gerne gå til fodbold, men hans mor siger, at de ikke har råd til det. Bilag 2 Interviewguide til vignetcasen, Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune 1. Hvad er jeres første tanker omkring familien, når I læser casen? 2. Hvordan forstår I problemstillingen i familien? 3. Hvilke primære problemstillinger ville I umiddelbart tage udgangspunkt i? 4. Kan I fortælle lidt om, hvorfor I netop vælger de problemstillinger at tage udgangspunkt i? 5. Hvordan ville I arbejde med de problemstillinger? 6. Hvilke indsatser ville I umiddelbart iværksætte? 7. Hvilke tanker gør I jer omkring, at mor er på kontanthjælp og har flere mislykkede praktikforløb bag sig? 56

57 8. Hvordan tænker I, at mors problemstillinger påvirker Andreas/familien? 9. Ser I muligheder for samarbejde med andre forvaltninger omkring familien? Bilag 3 Transskribering - Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Transskribering af vignetundersøgelse med Ingeborg Flarup og Line Veisholt, Familierådgivningen. Hvad er jeres første tanker omkring familien, når I læser casen? Interviewperson 1: Jeg tænker, det er en meget almindelig familie i vores regi. Der er mange ressourcer på mange niveauer. I har gjort en del ud af den materielle beskrivelse. Der er ikke så mange økonomiske ressourcer, og det har betydning for, hvordan Andreas muligheder er for at være med i fællesskabet. Interviewperson 2: Der er også mors manglende kompetencer til at varetage hans omsorg, og hun ser ikke rigtig, at han har behov for at lege. Der er ikke rigtig et netværk derhjemme, når han så har fri fra skole, og at han ikke har nogen legeaftaler. Interviewperson 1: Også det at han har en far, der ikke formår at opretholde en stabil kontakt. Hvordan vil I udpensle problemstillingerne i casen, hvordan forstår I så at problemstillingerne er? Interviewperson 2: Jeg tænker helt klart en alenemor, der har en depression og er på overarbejde i at have et barn, der er 9 år, som gerne kræver lidt mere. Hun formår heller ikke at støtte op omkring økonomien i forhold til at købe gave til 25 kr. Her kunne man måske lave en aftale med skolen og de andre forældre om, at han måske i stedet giver for 10 kr. En mor der ikke har overskud til det. Hvad er der af netværk om familien? Interviewperson 1: Er der nogle, som kan kompensere familien? Hvis man kigger på Andreas og i forhold til de vanskeligheder, han har, måske fordi mor ikke har så meget at give af, så formår skolen ikke at kompensere og få ham i trivsel. Nogle gange er der bedre rammer for at kompensere i en SFO. Der kan man lave en pædagogisk friplads, hvis det vurderes at være af vigtig betydning. Selvom han måske ikke lige er i aldersgruppen for SFO, kan det være en god idé, også taget mors økonomi i betragtning. Hvis sagen er kommet ind som en underretning, synes jeg, der lægges op til, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, fordi der er vanskeligheder på så mange niveauer. 57

58 Hvis det er mor selv, der henvender sig og gerne vil gøre noget ved problemerne, kan man godt overveje, hvis mors motivation er tilstede, at det så kunne løses med en Serviceloven 11. Interviewperson 2: Derudover så er første tanke også, at der evt. kunne istandsættes Familierådslagning. Jeg tænker lidt, hvad der er af netværk omkring familien, som kan støtte op omkring de her ting. Andreas vil gerne gå til fodbold, kan man her inddrage Aktiv Fritid, sådan så det frivillige arbejde også kan komme ind over. Så det umiddelbart ikke behøver at være foranstaltninger efter Serviceloven 52, der behøver at komme i spil. Ved Familierådslagning får man tit noget ud af familierne, hvor man får en wow -oplevelse. Typisk siger mor, at der ikke er noget netværk, men så viser det sig, at der faktisk er et kæmpe netværk omkring dem, men som hun ikke formår at hive i af en eller anden årsag. Det kunne fx være en søster til mor, som også havde børn, der gik til fodbold eller lign. Så tænker jeg også, at der helt klart skal tages kontakt til skolen for at finde ud af, hvad de kan gøre for, at Andreas kommer i trivsel. Også for at finde ud af hvordan skolen oplever hans vrede, og om de kan støtte op omkring legeaftaler. Mht. gaver, så er det jo tit, der er en klassekammerats mor, som lige har en lille ting liggende. Det kan være sådan nogle småting, der gør, at Andreas kommer i trivsel igen. Hvilke tanker gør I jer omkring, at mor er på kontanthjælp og har flere mislykkede praktikforløb bag sig? Interviewperson 2: Min første tanke er helt klart den depression, mor har. Jeg har selv siddet med en mor, som har depression og været i alverdens forløb, og der kommer jeg til at tænke på, at der jo er en grund til, at hun ikke kan komme ud og klare sådan et forløb, fordi hun netop har den depression bag om sig. I den sag blev psykiatrien inddraget, så hun kunne få nogle samtaler i stedet for at stå i en butik nogle gange om ugen. Det er vigtigt med fokus på, hvad hun har behov for, i stedet i arbejdsprøvning fx Det kunne også være spændende, at se på hvad der ligger bag den depression. Interviewperson 1: Depressionen er kommet efter, hun har forladt arbejdsmarkedet. Har den i virkeligheden noget at gøre med tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller kommer det indefra? Hvordan tænker I, at mors problemstillinger påvirker Andreas/familien? Interviewperson 1: Det er tydeligt, at hun mangler overskud, da hun ikke formår at lege med Andreas eller kan forstå, hvorfor at han har brug for, at hun leger med ham. 58

59 Interviewperson 2: Tit når der kommer til depression, så bliver børnene påvirket af at se, hvordan det hæmmer mor. Når jeg igen tænker tilbage på den sag, jeg havde, så skulle den her lille 5-årige dreng i hvert fald ikke ud og lege med kammerater, fordi han skulle passe på mor. Så mors depression er helt klart noget, der påvirker Andreas. Så det der med at få lagt ansvaret væk fra Andreas, selvom mor har depressionen. Andreas skal stadig kunne gå til fodbold eller sådan noget. Interviewperson 1: Andreas har virkelig brug for noget andet end at overvære mors daglige kamp. Interviewperson 2: Hvis man kan få far ind i billedet, kan han så komme mere på banen, som fx at tage Andreas med til fodbold hver onsdag, hvis det er det, der kan redde sådan en dreng her, for at han kan komme i trivsel. I casen står der, at Andreas ikke har de samme ting som de andre i klassen, fx mobiltelefon og sejt tøj, og det bliver han drillet med. Hvad tænker I om det? Interviewperson 2: Det er helt klar skolens ansvar at gå ind og tage en dialog om det og evt. få lavet en dialog på klassen om, at selvom man måske ikke har de samme ting som andre, er det ikke ensbetydende med, at man skal være udenfor. Det kunne eksempelvis også være en mobbekampagne, da det også er oplagt at tage det ift. hans alder og klassetrin. Interviewperson 1: Det giver også klassekammeraterne en forståelse af, at det skal man ikke mobbe med. I forbindelse med familierådslagning kan man også komme ind på, om der er nogen, som har en brugt mobiltelefon, Andreas kan få osv. Så I tænker, at det har betydning? Interviewperson 1+2: Ja, det har betydning at have de ting, fordi børnene spejler sig i hinanden. Ser I muligheder for samarbejde med andre forvaltninger omkring familien? Interviewperson 2: Jeg tænker, at man sagtens kan tage en snak med morens socialrådgiver, hvis hun giver samtykke til at der holdes et kort møde om, hvor står mor henne i sin situation, og hvad har mor og Andreas med i bagagen, samt hvordan påvirker det dem samt Andreas trivsel. Ser i muligheder for, at samarbejde med frivillige organisationer omkring familien? Interviewperson 2: Jeg tænker Aktiv Fritid. 59

60 Interviewperson 1: Nu når det er ved at være jul, så kunne det også være en julekurv. Jeg ved ikke, hvor meget fantasi jeg har i praksis i forhold til at tænke frivillige ind i problemstillingerne. Det kan evt. også være en voksenven. Interviewperson 2: Det er også, hvordan Andreas oplever det følelsesmæssigt, når den børnefaglige undersøgelse bliver lavet. Hvad vil i snakke med Andreas om til en børnesamtale? Interviewperson 2: Jeg vil nok snakke med ham omkring, hvad er det han oplever derhjemme, når mor er ked det. Han vil nok sige at ikke vil lege med mig, det kan jeg godt forestille mig, at han vil sige. Interviewperson 1: Det er også vigtigt at finde ud af, hvor meget han har taget mors problemer på sig, eller om han har en eller anden strategi, der siger, at det er voksenproblemer, og jeg skal noget andet. Også hvordan han oplever hverdagen i skolen i hjemmet. Fx det at blive holdt udenfor, er det kun nogen af dem, og har han andre muligheder for at lege med nogen. Interviewperson 2: Vil nok også blive nysgerrig på den far. Bor han i omegnen, hvad er kontakten egentlig til ham, og hvordan ser Andreas selv sin far? Bilag 4 Interviewguide til Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune. 1. Hvad tænker I om de tre sider i ICS trekanten er de alle tre lige vigtige for den børnefaglige undersøgelse? Kan I uddybe? 2. Er der nogle punkter fra ICS trekanten, som I bruger mere end andre punkter? Hvorfor, kan du uddybe hvorfor? 3. Hvor vil jeres fokus være i bunden af ICS trekanten? 4. Hvordan tænker I økonomi ind i jeres børnefaglig undersøgelser? 5. Hvordan kan økonomien have betydning for en families problemstillinger? 6. Kan I beskrive, hvorfor I synes, økonomi er vigtigt, eller hvorfor det ikke er vigtigt? 7. Har I haft sager, hvor økonomien har spillet en stor rolle i forhold til familiens problemstillinger? 60

61 8. Kan fattigdom være den primære årsag til, at familien har problemstillinger, og som så har affødt andre problemstillinger? Som eksempelvis mistrivsel, mobning, dårlig indlæring i skolen. 9. Har I en specifik tilgang til jeres børnefaglige undersøgelser, eller ændrer det sig fra sag til sag? Psykodynamisk evt. 10. Hvordan ville I i en børn og ungeforvaltning sikre, at børn som lever i relativ fattigdom, har de samme muligheder som jævnaldrende? Hvis de ikke kan sikre det, hvorfor kan man så ikke det? 11. Hvis I kan, hvordan vil I så beskrive relativ fattigdom? 12. Hvordan har I fokus på samarbejde med andre forvaltninger? Det kunne eksempelvis være, hvis forældrene var på kontanthjælp og oplevede relativ fattigdom ville der så være fokus på den beskæftigelsesrettede indsats? Ville man samarbejde for at få forældrene i arbejde? 13. Hvordan ville man kunne samarbejde forvaltninger imellem? 14. Hvordan samarbejder I med frivillige organisationer? Kan I uddybe med hvem? Hvis ikke, kan I fortælle om, hvorfor I ikke samarbejder. 15. Hvordan tror I, at man kan bruge frivillige organisationer i forhold til at optimere indsatserne omkring familierne? Bilag 5 Transskribering - Familierådgivningen Nord, Esbjerg Kommune Transskribering af interview med Ingeborg Flarup og Line Veisholt, Familierådgivningen. Hvad tænker I om de tre sider i ICS trekanten (viser den fysisk) er de alle tre lige vigtige for den børnefaglige undersøgelse? Interviewperson 2: Jeg vil ikke sige altid. Det kommer også an på, hvad sagen kommer ind på. Kommer den ind på en underretning, eller kommer det ind på en søskendesag, eller hvad kommer den ind på. Hvad er problemstillingerne i den her familie, og vi skal bruge tragtmodellen, hvor vi skal gøre det så konkret som overhovedet muligt. Jeg synes ikke altid, det er relevant, hvilket boligområde eller hvilken beskæftigelse forældrene har. Det er ikke altid det, jeg lægger fokus på i mine undersøgelser. Interviewperson 1: Det kommer også an på, om I spørger til den ideelle verden, eller om I spørger til vores praksis. 61

62 Vi spørger ind til praksis, den ideelle verden er jo at følge ICS til punkt og prikke. Interviewperson 1: Det kan være ens egen faglighed, og man kan være blind på områder. (Kan ikke høre mere) Interviewperson 2: Sådan noget som familiens historie selvfølgelig har det betydning, men med nogen har det større betydning end ved andre. Jeg har haft en udenlandsk familie, der er flygtet. Der er baggrunden jo af så stor betydning for, hvad er det, der sker i de andre ting, hvorfor reagerer barnet, som det gør. Familiens historie og funktion er da mere beskrevet i nogle sager end andre sager. Man mangler også lidt den viden i vores fag. Vi sidder heller med så mange af de sager med flygtninge, de er i nogle af de andre teams. Er der nogle punkter fra ICS trekanten, som I bruger mere end andre punkter? Interviewperson 1: Når vi får statusudtalelser ind og har samtaler med børn og forældre, så er det barnets udvikling der fylder mest, sådan rent papirmæssigt. Familieforhold står til sidst, og nede under dem står der ikke noget om udækkede behov, som der gør ved den venstre side af trekanten. Det er egentlig noget underligt noget: hvis man fx er boligløs, hvorfor er der så ikke en rubrik, hvor der står udækkede behov eller inde under penge. Så det er faktisk, fordi det ikke står i jeres DUBU-system? Interviewperson 1: Det er jo ikke en undskyldning for ikke at kunne skrive det ind et andet sted. Det, at det er opbygget på den måde, gør, at fokus bliver rettet mod venstre side af trekanten. Interviewperson 2: Ved stimulering, følelsesmæssige varme (højre side af trekanten), har de borgere, vi får ind, rigtig svært ved at sætte ord på det. Så det er meget vores observationer i samtaler, hvor vi kan se, hvad forældrene kan. Statusudtalelserne er selvfølgelig også med til det. Er forældrekompetencer noget, I selv analyserer jer frem til? Interviewperson 2: Det synes jeg tit, det er. Interviewperson 1: Medmindre der er fx overgreb eller vold, så kommer den grundlæggende omsorg til at fylde meget i undersøgelsen. Det kan ændre sig fra sag til sag. Hvor vil jeres umiddelbare fokus være i bunden af ICS trekanten? 62

63 Interviewperson 2: Jeg vil helt klart sige familiens historie og funktion. Deres baggrund er en rigtig vigtig viden at have, hvis mor og far eksempelvis ikke bor sammen, og at mor har haft en depression. Det bliver beskrevet i jeres case. Familiens relationer til omgivelserne er sjældent, jeg kommer ind på det i mine undersøgelser. Vi som socialrådgivere kan jo godt have et billede af, at der rent faktisk er et netværk omkring dem, men hvor familierne ikke selv kan se det. Interviewperson 1: Den nederste del af trekanten er jo egentlig vigtig også med det nye paradigme. Det burde være vigtigt at beskrive relationerne og lade familien komme mere på banen. Der er meget fokus på Familierådslagning og her er det også muligt at se på, om der er nogen eller noget, der kan kompensere. Interviewperson 2: Tit når man møder familierne første gang, så siger de, at der ikke er noget netværk, men når man så får gravet lidt i det, så er der jo faktisk et kæmpe netværk omkring dem. Jeg har selv oplevet til det Familierådslagning, jeg var med til, at familien fortalte, de ikke havde noget netværk, men faktisk havde de meget og var en ret ressourcestærk familie. Der var et netværk omkring dem, de ønskede bare ikke at bruge det. Der er fra politisk side besluttet, at der skal holde over 200 Familierådslagninger det næste år. Derudover at familien skal komme mere på banen. Vi skal til at arbejde ud fra den svenske model, som har vist sig at være nyttig i Herning Kommune. Vi skal til at have sager pr. rådgiver med opfølgning hver 6. uge på foranstaltninger i stedet for hver 3. måned. Det stiller jo også større krav til os, men de håber jo selvfølgelig på, at de kan komme hurtigere ud og blive selvkørende. Det kan da være svært at bruge Familierådslagning, når nu vi er uddannet til at vide bedst, og nu skal vi så smide det over bord og tænke, at familien ved bedst. Hvordan tænker I økonomi ind i jeres børnefaglige undersøgelser? Interviewperson 2: Jeg vil sige, at jeg faktisk ikke har lagt særlig meget vægt på økonomi i mine undersøgelser, den har egentlig bare stået nederst. Hvis familien selv nævner, at de har gæld eller huset går på tvangsauktion, så har det selvfølgelig betydning. Men ellers har jeg bare ikke haft særlig meget opmærksomhed på det, netop fordi det står som et punkt for sig selv, og der ikke står udækket behov under. Tænker I, at det kunne være et udækket behov? 63

64 Interviewperson 1: Ja det tænker jeg. Der er jo undersøgelser, der viser, at flere familier lever i fattigdom. Hvis det står på over hele barndommen, tror jeg da, at det har stor betydning. Hvad så hvis fattigdom kun står på i en kortere periode? Interviewperson 1: Så tror jeg egentlig ikke, det har så stor betydning i sig selv. Det er også noget med, hvordan det påvirker forældrene og deres oplevelse af egen identitet og selvforståelse. Og hvordan de handler på fattigdommen. Interviewperson 2: Jeg synes også, ansvaret skal lægges ud til skolerne, det er som om, de mangler en forståelse af, at de altså også kan sætte Aktiv Fritid i gang eller henvise til frivillige organisationer. Det er virkelig få skoler, der går ind og gør noget aktivt, udover at sende underretninger af sted i nette strømme. De lægger ansvaret over til myndigheden, selvom de faktisk selv har mulighed for at tage fat i problemstillingerne. Man kan også godt mærke forskel på private og kommunale skoler. Jeg har oplevet, at private selv har henvist til Vindrosen. Skolerne skal have forståelse for, at myndighedspersoner ikke behøver at være inden over, og at skolen selv kan tage et ansvar. Interviewperson 1: Jeg oplever det som både og, at skolerne selv prøver at løse problemstillingerne. Der er da også solstrålehistorier om, at skolen selv har forsøgt at få løst problemstillingerne. Hvordan kan familiens økonomi have betydning for en families problemstillinger? I forhold til Familieforhold, hvis man skulle nævne det: Der kan godt komme nogle kontroverser ud af det mellem familiemedlemmerne. Det kan påvirke en hel familie, hvis en mor pludselig går ned med depression og ikke har noget arbejde. Kan vi overhovedet betal vores faste udgifter det har da stor betydning. Interviewperson 1: Jeg tror også, det betyder rigtig meget, både i forhold til konflikter, fortvivlelser og søvnløse nætter. Børnene oplever, hvordan forældrene går rundt og tumler med et eller andet. Kan også påvirke børnene ved, at de påtager sig et voksenansvar og så skal lade være med at bede om en smartphone eller noget nyt tøj. Interviewperson 2: Nogle gange mangler forældrene en forståelse af, hvor meget det egentlig påvirker børnene. Der kan også være børn, som kommer med sparegrisen og siger, at de godt kan give lidt de har også påtaget sig et voksenansvar. 64

65 Har I haft sager, hvor økonomien har spillet en stor rolle i forhold til familiens problemstillinger? Interviewperson 2: Fik kontakt til en 16-årig pige, der boede sammen med sin far, som var alkoholiker. Hun ville gerne på efterskole, og kommunen kunne godt betale, far skulle bare komme ind med nogle beregninger, så vi kunne udregne, hvor meget vi kunne betale. Far betaler ikke regninger til efterskoleophold, og til sidst vurderer vi, at den her pige faktisk er i rigtig meget udvikling i den tid, hun er væk hjemmefra, og vælger derfor at betale, selvom der mangler beregninger fra far. Har i nogle økonomiske foranstaltninger i kan sætte igang? Interviewperson 1: Vi har hjemme-hos er, som kan være med til at skabe et økonomisk overblik. Interviewperson 2: Så har vi i Ungehuset, for de unge, at så kommer SKAT og holder nogle oplæg og hjælper dem med at få styr på det. Det er primært for de unge mennesker. Jeg tror, ikke der er noget decideret til forældrene, så skal det være fordi, de er i systemet i forvejen, i forhold til at have et kontanthjælpsrådgiver, der kan henvise dem til et forløb. Interviewperson 1: Man kan også bede kontanthjælpsrådgiveren om at lave en administration af familierne, så huslejen bliver betalt direkte. Kan fattigdom være den primære årsag til, at familien har problemstillinger, og som så har affødt andre problemstillinger? Som eksempelvis mistrivsel, mobning, dårlig indlæring i skolen. Langvarig fattigdom med den type afsavn, som påvirker dagligdagen gennem en meget lang periode måske gennem hele barndommen. Interviewperson 2: Det er typisk de sager, der har været inde i rigtig mange år, man kan se det på. Det kan være svært at danne sig et overblik over det, hvis man først får en sag, når drengen er 9 år. Hvad har der været forud for det her og udover det, de selv fortæller. Interviewperson 1: Indsatsen kunne også godt handle om, at familien får økonomisk overblik, at de lærer at prioritere, at der altid står nogle penge på kontoen, altså børnepengene, så hun kunne købe noget til ham. At der af børnepengene er afsat 1000kr hver måned, så han kan få tøj og andre ting hver måned. 65

66 Interviewperson 2: Det kommer også an på hvordan, sagen kommer ind. Hvis det kommer ind på en underretning, så er familien tit imod, at de skal have hjælp. Hvorimod hvis de selv henvender sig, så er de mere samarbejdsvillige og mere åbne omkring deres historie og problemstillinger. Når nogle familier hører om Familieafdelingen, så tænker de meget, at nu kommer vi og tager deres børn. Så ser de os ikke som en hjælpende hånd. Det er et fantastisk samarbejde, man kan have med de familier, som er åbne over for at tage imod hjælpen. Har I en specifik tilgang til jeres børnefaglige undersøgelser, eller ændrer det sig fra sag til sag? Psykodynamisk evt. Interviewperson 2: Det kommer meget an på, hvordan sagerne kommer ind. Hvis sagen kommer ind som et overgreb, så vil der være et specifikt syn på sagen, hvor fokus ligger på overgrebet. Det er meget forskelligt fra sag til sag. Interviewperson 1: Af gammel vane er jeg fx selv meget opmærksom på relationerne mellem forældre og barn, og hvordan relationerne til omgivelserne er. Interviewperson 2: Forvisitationen laver jo en tragtmodel, inden sagen kommer til os. De har haft kontakt til familien, og tragtmodellen viser så, hvad der skal være fokus på i den børnefaglige undersøgelse. Det kan selvfølgelig ændre sig, hvis der kommer noget nyt op, men jeg går som udgangspunkt ud fra tragtmodellen. Interviewperson 1: Tit så er det sådan, at jeg måske ikke rigtig får nærlæst den tragtmodel, men har nemmere ved at komme ud og selv opfange hvilke problemstillinger, der skal være fokus på. Så kan man godt sidde til sidst og se, at forvisitationen måske havde tænkt noget andet. Man kan jo godt forsvare det, for man bygger oven på den vurdering, der er lavet i forvejen. Hvordan ville I som socialrådgivere i en børn og ungeforvaltning sikre, at børn som lever i relativ fattigdom, har de samme muligheder som jævnaldrende? Hvis de ikke kan sikre det, hvorfor kan man så ikke det? Interviewperson 1: vores muligheder for at give økonomisk støtte er faktisk meget begrænsede i forhold til at højne det materielle niveau. Det har også nogle gange ærgret mig i nogle enkle sager med det fokus, at vi har ingen problemer med at give grusom mange hjemme-hos-timer i de tunge sager og anbringelser, men når det kommer til, at der ikke er penge til ny cykel og mad resten af måneden, så er vi meget meget restriktive. 66

67 Interviewperson 2: De muligheder, vi har, er faktisk kun en spædbarnspakke og så en spiral. Ellers er kassen bare lukket. Hvis de ikke har mad til resten af måneden, så skal de komme med afslag fra banken og fra borgerservice, før vi kan gøre noget. Interviewperson 1: Fagligt kan man godt undre sig over, hvorfor bunden af behovspyramiden bliver lidt overset. Altså bunden repræsentere jo behovet for mad, tøj og bolig. Det vil sige, at de materielle behov fylder så, at hvis de ikke bliver dækket, jamen så har de nok svært ved at tage imod den hjælp, de får, og de foranstaltninger der bliver sat i gang. På en eller anden mangler der måske et økonomisk råderum, som kan gøre det muligt for rådgiverne at hjælpe lidt ud over det, rammerne er sat for. Interviewperson 2: Der er også mulighed for tilskud til egenbetalingen til efterskole ellers er kassen bare lukket. Man kan ikke igennem familierådgivningen søge om tilskud til kontigent til fritidsaktiviteter og sportstøj dertil osv. Det skal foregå gennem de respektive fritidsaktivitetsklubber. Hvis I kan, hvordan vil I så beskrive relativ fattigdom i Danmark? Interviewperson 2: Der findes ikke absolut fattigdom i Danmark. Det er rigtig svært at beskrive. Det er jobcentret, der skal have opmærksomhed på, hvornår grænsen går til fattigdom, og hvornår man ser fattigdom. Vi har jo ikke noget med forældrenes økonomi at gøre, andet end om det er kontanthjælp, sygedagpenge osv. Vi kan jo ikke gå ind og lave en vurdering af, hvad den her forælder kan, men vi kan have en idé om det. Interviewperson 1: Jeg kommer til at tænke på, når man står i supermarkedet, og man ser en familie, som kun har de allerbilligste varer i kurven og meget lidt. Jeg tror faktisk, at der er nogle børn, som sulter, hvor køleskabet er tomt. Ikke fordi der måske objektivt set kunne være penge til mad, men fordi forældrene skal prioritere deres penge anderledes. Hvordan har I fokus på samarbejde med andre forvaltninger? Det kunne eksempelvis være, hvis forældrene var på kontanthjælp og oplevede relativ fattigdom ville der så være fokus på den beskæftigelsesrettede indsats? Ville man samarbejde for at få forældrene i arbejde? Interviewperson 2: Der kan være fokus på samarbejde, hvis der er samtykke. Det handler meget om, hvordan samarbejdet er med familien. Det er sjældent, man oplever samarbejde med andre forvaltninger angående forældrene, der er kun meget få sager, jeg har oplevet det. Det kan også 67

68 være svært at forholde sig hvem, man skal kontakte. Organisationens størrelse har også en stor betydning samt gennemskueligheden. Interviewperson 1: Der er udviklingsmuligheder i forhold til at have fokus på at samarbejde med andre forvaltninger. Overrodnet har der været mange projekter, hvor meningen har været at have fokus på tværsektorielt samarbejde. Der kan jo være mange rådgivere omkring forældrene, fx kontanthjælpsrådgiver, jobkonsulent og evt. også en omkring hendes depression. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg skal finde ud af, hvem der er hvem. Interviewperson 2: Vi kan dog slå det op i vores systemer, men det er svært at finde ud af hvem, der er den rigtige. Hvordan ville man kunne samarbejde forvaltninger imellem? Interviewperson 2: Det er oplagt at samarbejde med jobcentret for at finde ud af og få en afklaring på, hvad kan jobcentret, og hvad kan familieafdelingen. Også sammenstillet med hvilke familieproblemer, der er, og hvordan man kan få familien til at fungere. Nogle gange bliver man nødt til at se helheden for at få det til at fungere. Rådgivere i Jobcentret ser ofte kun det arbejdsmæssige, det er vigtigt at fokusere på helheden fra alle parter. Det kommer også an på hvilken rådgiver, der sidder i sygedagpenge, det kan være svært at få dem til at inddrage andre vinkler, og tit er det lovgivning mod lovgivning. Interviewperson 1: Jeg tror helt klart, at samarbejdet kan optimeres, og det kunne være spændende at prøve på det. Men hvis det skulle lykkedes, så kræver det også, at det bliver prioriteret i forhold til tid og ressourcer, at det er lige præcis i en specifik sag, det skal gøres. Man kan ikke gøre det i alle sager. Hvordan samarbejder I med frivillige organisationer? Kan I uddybe med hvem? Hvis ikke, kan I fortælle om, hvorfor I ikke samarbejder? Interviewperson 2: Jeg har nogle gange haft Vindrosen ind over, men det har egentlig altid været familien selv, som har sat det i værk, så der er det jo ikke rigtig mig, som har haft et samarbejde. Det har mest været Aktiv Fritid, der har været inde over i mine sager. Men det er også forskelligt fra sagsstamme til sagstamme, hvad der lige rør sig. Jeg har haft en forholdsvist stille sagsstamme, men det svinger jo op og ned i perioder, hvornår man henviser til frivillige organisationer. Jeg benytter mig da af det, hvis det er relevant. Jeg har fx brugt Åben rådgivning, og jeg har også snakket meget Headspace, hvis jeg finder det relevant med kontaktpersoner. Det er måske nemmere med en 68

69 kontaktperson fra Headspace, hvis de unge har svært ved at planlægge deres dag og ikke rigtig bruger den kontaktperson, de kan få gennem kommunen. Der er simpelthen ikke tid til at kunne planlægge et møde med fx Headspace, hvor jeg tager med den unge derned. Det er svært at få presset ind, jeg har simpelthen ikke tiden til det. Der kommer jo akutte ting hele tiden. Hvordan tror I, at man kan bruge frivillige organisationer i forhold til at optimere indsatserne omkring familierne? Interviewperson 2: Ja det tænker jeg sagtens, at man kan. Tit når man møder familier, som er lukkede og har modstand, så gør det noget, at det er frivillige organisationer. Det gør familierne mere samarbejdsvillige og åbne over for at prøve det. Måske familierne har den tanke, at fordi de er frivillige, så kan de ikke bestemme. Altså de frivillige kan jo også underrette, men familierne ser bare ikke på det på samme måde som med myndighedspersoner. Bilag 6 Resultater af survey-undersøgelsen Benytter du dig af ICS trekanten som metode til udarbejdelsen af dine børnefaglige undersøgelse Synes du, at alle tre sider i ICS trekanten er lige vigtige? (Barnets udviklingsmæssige behov, Forældrekompetencer, Familieforhold - Familie og omgivelser). Hvorfor synes du, at alle tre sider i ICS trekanten er lige vigtige? Elementer i at se barnets udækkede behov 69

70 Fordi de samlet set giver en beskrivelse og et helhedsbillede af barnet som har en stor betydning for det videre forløb, når der skal træffes afgørelse om evt. foranstaltning, samt hvordan man bedst hjælper barnet Fordi alle tre sider er input i barnets udvikling Det er med til at give et helhedsorienteret billede på faktorer på påvirker børn og deres trivsel For at skabe et helhedsorienteret syn på barnet vilkår. Ligeledes er det lige vigtig for at præcisere hvor udfordringerne er og om det er muligt at kompensere for disse. Ligeledes hvilken indsats der skal på. Det er hovedelementerne ifht barnet - som udgør dét hvorfra problemstillingen snævres ind. Da alle tre sider har indvirkning på barnets trivsel og udvikling Det er vigtigt at have helheds-perspektivet ift. de individuelle behov hos det enkelte barn/unge Alle tre sider berører områder, der har stor indflydelse på barnets/den unges liv. for at sikre helhedssynet på barnet Fordi det giver en helhed omkring barnet For at komme hele vejen rundt omkring barnet og belyse så meget så muligt for at kunne. Ellers så har du ikke anvendt helhedssynet og det kan betyde at du overser noget som kan have betydning for barnets trivsel og udvikling. Der er brug for alle tre sider, for at komme hele vejen rundt om barnet. Jeg synes at barnets udvikling er den vigtigste, men der er stadig brug for de andre. De har alle stor betydning for barnets udvikling Da der er en sammenhæng imellem barnets omgivelser og det som sker indeni barnet Alle tre sider er vigtige faktorer i undersøgelsen af barnet De supplerer hinanden og belyser hvilke behov der kan tilgodeses i familie og netværk Alle arenaer i barnets liv har betydning for dets udvikling og trivsel. Det er individuelt, hvor den primære problematik findes, hvorfor den ene ikke kan vurderes mere vigtig en de andre. For at få en helhedsorienteret indsats skal der være fokus på alle tre sider. Alle 3 er vigtige for at få barnets udækkede behov belyst Det er forskelligt fra sag til sag hvor meget de tre forskellige i ICS trekanten bliver benyttet, hvor især i familier med de mindre børn er forældrekompetencer mere vigtige at forholde sig til i forhold til en ung på 16 år, som er ved en fase hvor der bygges på mere selvstændighed. Fordi siderne samlet giver et helhedsbillede af de børn og familier som vi arbejder med. 70

71 For at få et helhedsorienteret syn på barnet og familien er det vigtigt, at få afdækket alle ressourcer og udfordringer - både hos barnet og familien. Derfor er alle 3 sider lige vigtige. Helhedssynet Fordi man skal forsøge at være helhedsorienteret. Få at få et helhedsbillede af barnet Hvis ikkke alle tre sider i trekanten er undersøgt lige grundigt, er det svært at få et retviisende billede af barnets behov. Det er både vigtigt at se på barnets behov sammenholdt med forældrenes kompetencer og ressourcer samt om der er et netværk, som kan støtte op om barnet Helhedssynet er vigtigt omkring barnet Så barnet/den unge bliver beskrevet fra flere end en eller to sider. Så barnet/den unge bliver beskrevet fra flere sider. Hvorfor synes du ikke, at alle tre sider i ICS trekanten er lige vigtige? Det kommer an på hvilken problemstilling barnet har. Det afhænger af barnet/den unge, men jeg spørger hovedsageligt ind til siden vedr. udviklingsmæssige behov. Jeg oplever oftest at disse er de mest væsentlige. Grundlæggende oplever jeg at barnet og forældrenes ressourcer vægter en anelse mere end omgivelserne og ressourcerne i netværket. Men samtidigt mener jeg heller ikke at det slet ikke er vigtigt. Bare en anelse mindre vigtigt. Selvom du ikke synes, at de tre sider i trekanten er lige vigtige, inddrager du så alligevel alle tre sider i dine børnefaglige undersøgelser? 71

72 Sæt tre kryds ud fra valgte underpunkter fra trekanten, som du overordnet synes, er vigtigst at inddrage i en børnefaglig undersøgelse 72