Cooperative learning har været anvendt i alle fag for at fordre det gode og strukturerede samarbejde.

Transkript

1 Dansk E Generelt: DE har i år været en velfungerende klasse med mange ressourcer og god forståelse for hinandens styrker og svagheder. Der er generelt stor respekt og tolerance for hinanden. Cooperative learning har været anvendt i alle fag for at fordre det gode og strukturerede samarbejde. Alle elever har anvendt bærbar pc i alle timer og langt størstedelen af undervisningsmaterialerne har været digitale. Dette har fungeret godt. Matematik Thomas Dahl Undervisningen har fulgt årsplanen for skoleåret Undervisningen har haft to primære fokusområder det mundtlige problemorienterede, der tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger gerne fra lokalområdet og det skriftlige problemorienterede. Der har været stor fokus på at opstille modeller og anvende korrekt fagligt sprog. Vi har arbejdet meget med hvordan man kan opstille hypoteser, afprøve dem og vurdere resultat og hypotese. Her har vi arbejdet tværfagligt med Samfundsfag, i forbindelse med emnerne, statistik, samfunds- og privatøkonomi, sandsynlighedsregning og spil samt i forhold til Den Obligatoriske Projektopgave. Undervisningen har vekslet mellem gruppearbejde, fremlæggelser i grupper, klassesamtaler og selvstændigt arbejde. Faglig læsning har været højt prioriteret og der har været læsebånd to gange en måned. Der er blevet arbejdet med tekster fra aviser og fra Der er hovedsageligt differentieret i forhold til lektiemængde og i forhold til graden af præcision i løsningen af de enkelte opgaver. Eleverne har arbejdet ca. 1 lektion ugentligt med det færdighedsorienterede. Eleverne har i perioden afleveret ca. 50 ugeopgaver, 6 problemregninger + terminsprøver.

2 Generelt har eleverne opnået en tilfredsstillende progression i deres skriftlige og mundtlige arbejde og der er generelt en god deltagelse i mundtlige forløb. Eleverne er gode til at samarbejde og støtte hinanden på tværs af klassetrinene. Fysik Thomas Dahl Undervisningen har for DE8 og DE9 fulgt årsplanen for , der er udarbejdet på baggrund af Nye Fælles Mål. 9. klasseeleverne går til prøve i grupper á to. Årsplanerne er lavet i samarbejde med geografi og biologi og der har derfor været en del tværfagligt samarbejde. Eleverne har i de tilrettelagte forløb arbejdet godt og interesseret og fået opbygget nogle gode rutiner i forbindelse med udarbejdelse af forsøg. Undervisningen har i høj grad været baseret på at eleverne har støttet hinanden i mindre grupper og derigennem sørget for, at forsøgsark og noter er tilstrækkeligt udfyldt. Principper fra CL har været anvendt i undervisningen. For at sikre bedre laboratorievaner arbejder jeg med alle tre fysik/kemihold (DD7, DD8 og DE9) med at de gør det til en vane at forholde sig aktivt til de forsøg, som de skal lave. De skal forud for et forsøg diskutere (og notere) disse spørgsmål og efterfølgende evaluere forsøget (spørgsmål 4): 1) Hvad er formålet med forsøget 2) Hvordan sikrer jeg mig, at det er det vi undersøger 3) Hvad forventer jeg 4) Hvad viste forsøget, stemte det overens med min forventning og var der noget i udførelsen, der burde have været anderledes. Eleverne arbejder generelt godt og interesseret og jeg har registreret en tilfredsstillende progression for begge hold. Samfundsfag Thomas Dahl Vi har i samfundsfag bl.a. arbejdet med temaerne identitet, socialisering, negativ social arv, privatøkonomi, økonomiske sammenhænge, det økonomiske kredsløb, satire og terrorisme, flygtninge og flygtningestrømme, mit lokalområde (herunder kommuner og regioners arbejdsopgaver og

3 struktur), samt demokratibegrebet og det danske demokrati - herunder folketinget, valgsystem m.m Vi har arbejdet en del med faglig læsning og relevante faglige begreber. Dette har vi gjort ved rollelæsning og ved oplæsning af udvalgte artikler og debatteret disse i mindre grupper samt ved diverse CL- lege, der sætter fokus på begrebsforståelse. Generelt har eleverne været meget deltagende og interesseret. Vi er kommet vidt omkring og har haft mulighed for at arbejde med det gode argument. Da vi har arbejdet bredt og med mange emner, så har eleverne ikke været så produktproducerende, som jeg gerne så. Biologi Lærer Susanne Thygesen Vi har fulgt årsplanen og været igennem alle planlagte emner og temaer. Eleverne har været aktive i timerne og især meget interesserede i forbindelse med praktiske øvelser. Flere øvelser og feltstudier kunne med fordel inddrages i undervisningen, hvis det rent organisatorisk er lade sig gørligt. Vi har læst en del faglig læsning sammen i klassen. Dette har styrket elevernes udbytte af faglig tekstforståelse og medvirket til en større sikkerhed i anvendelse af fagets fagord og begreber. English Jeff Weber It was a wonderful year of English teaching in DE! The students really focused on having good discussions in the topics we chose this year. We placed a lot of emphasis on goal-orientated (the exam) teaching and it paid off as usual. The work we spent on writing structure made a big difference in their written exam. We mind mapped some good topics for next year.

4 Tysk Lærer Barbara Siebner Vi har arbejdet med de forskellige emner, som beskrevet i målene for skoleåret. 9. klasse har opnået målene på meget tilfredsstillende vis og er i stand til at udtrykke sig både skriftligt og mundtligt på et relativt højt niveau. 8. klasse er i stand til at udtrykke sig om dagligdags emner såsom, skole, fritid, venskaber og rejser, både skriftligt og mundtligt. Sport Susanne Thygesen og Michael Krakus Vi har delvis fulgt den overordnede årsplan, som vi har måttet ændre på undervejs grundet andre aktiviteter. Vi startede skoleåret med at lave aftale med eleverne om et fælles regelsæt i forbindelse med sportstimernes afvikling. Blandt andet om elevstyret opvarmning med en skriftlig instruks til læreren forud for timerne. Dette mål er kun delvis blevet opfyldt. Elevernes aktivitet og deltagelse har været god, og de har været åbne overfor nye aktiviteter, for eksempel en længere periode med kreativ bevægelse/dans med musikledsagelse. Evaluering af danskundervisningen i DE Lærer: Michael Krakus Arbejdsformer: Jeg byggede skoleåret op omkring arbejdet med en elevproduceret analysemodel, der blev værktøj i de analysearbejder vi kastede os ud i. Dette, og en struktur for hvordan man laver en fremlæggelse, var de centrale arbejdsredskaber som jeg ønskede eleverne skulle kunne bruge. Det er i vid udstrækning lykkedes, flere elever skriver i deres evalueringer, at det har været en stor hjælp at arbejde sådan.

5 Læsning: Skrivning: Mundtlighed: Klassen har, i forhold til tidligere år, læst mindre end vi plejer. Det skyldes at jeg har observeret at der dels var mange stærke læsere i klassen, samt en gruppe elever som ville blive voldsomt demotiverede af for megen læsning. Jeg har derfor bestræbt mig på at finde færre, men stærkere (mere action prægede) tekster, samt at sørge for at teksterne var aktuelle i sprog og handling. Andre år har jeg i større omfang benyttet mig af klassiske tekster. Et andet hensyn har også været at inddrage mere sagprosa/journalistiske gener. Dette er også lykkedes. Har været et fokusområde i dette skoleår: min evaluering fra tidligere år har vist, at det er et område hvor mine elever klarer sig dårligere, end mundtligt/læsning. Jeg har iværksat en række skriftlige processer, både strukturerede ift. tekster og mere researchbaserede i forbindelse med historie. Det gjorde at kvaliteten af elevernes skriftlige arbejde forbedredes drastisk i løbet af skoleåret, men jeg løb også ind i problematikker da nogle elever copy/pastede uacceptabelt meget fra internettet. Jeg måtte opstille retningslinjer for dette og havde diskussioner i klassen (og med pågældende elever) omkring vigtigheden af egenproduceret materiale, samt omkring den legitimitet der, trods alt, findes i at låne formuleringer og viden fra andre. Undervisningen i dansk tager sit afsæt i kommunikation, derfor er der naturligvis stort fokus på mundtlighed, og elevernes evne til at formulere sig. I særdeleshed når man, som jeg, har en klasse med rigtig mange tosprogede. Jeg bruger mange ressourcer på at få mine elever til at komme på banen. Både individuelt og i gruppeprocesser. Der ud over har jeg et klart mål med klart de fleste elevproducerede produkter: de SKAL ledsages af en begrundelse: dette ofte i form af præsentationer af varierende art.

6 Evaluering af historieundervisningen i DE Lærer: Michael Krakus Generelt: Jeg har, med held, forsøgt at skabe sammenhængskraft imellem historie- og danskundervisningen, som jeg har haft ansvaret for i dette skoleår. Dette for at skabe en forståelsesramme, der trænede eleverne i at se problemstillinger fra flere forskellige synsvinkler. Den feedback jeg fik fra eleverne var netop at de havde lært dette og følte at de var blevet bedre researchere på denne baggrund. Arbejdsmetoder: Der har i undervisningen været fokus på tre arbejdsformer, der har naturligvis også været andre organiseringer (fx som nævnte samarbejde med danskundervisningen), men disse tre har været primære: Tilegnelse og diskussion af fagligt materiale At eleverne inspireres gennem læsning af fagbøger/artikler, ekskursioner eller andet historisk relevant materiale, der formidles, afgrænses og diskuteres i klassen, eller i grupper. Research og vurdering Med udgangspunkt i ovennævnte materialeindgange researcher eleverne forskellige materialer (desværre, som oftest, kun internettet) for andre synsvinkler, perspektiveringer eller lignende historiske problemstillinger. Her er et stort fokus på kildekritik og på afsenderens budskab, med fx at benægte holocaust. Fremlæggelser og struktur Præsentationer er en selvfølge. Jeg har haft fokus på viden: eleverne har ofte kunne læne sig for meget op ad noter, filmklip eller PowerPoint. Derfor har jeg arbejdet med at eleverne skulle vide ting. Ikke som udenadslærdom, men fordi de faktisk havde en dyb forståelse af det emne de arbejdede med. Jeg har arbejdet med spørgepaneler, der havde som opgave at stille spørgsmål til den/de der fremlægger, give (konstruktiv) kritik og medvirke til vurderingen af det arbejde de havde set.

7 Geografi Camilla Møller Vi har nået årsplanen for skoleåret 14/15. Eleverne har været meget engagerede i de emner, vi har arbejdet med. De har været særdeles selvstyrende, og arbejdet koncentreret om de stillede opgaver. Vi har haft besøg af bla. direktøren for en tegnestue, som deltog i elevernes emne om bæredygtighed i starten af året. Vi afsluttede emnet med en præsentation for hele skolen, og skoleårets sidste timer blev brugt på et besøg på tegnestuen. Årsplanerne er lavet i samarbejde med fysik/kemi og biologi og der har derfor været en del tværfagligt samarbejde. Eleverne har lavet mange præsentationer som afslutning på emnerne. De har skulle opstille modeller af forskellige områder inden for geografiens verden, f.eks. coreoliseffekten. De har brugt mange digitale hjælpeprogrammer, og har lavet gedigne og gode præsentationer. De har lavet fælles dokumenter, hvor de alle kan tilføje nye fagord/begreber, som de kan bruge til repetition til eksamen. Det har været et godt geografi-år med DE, og de har været godt rundt i verden.