Forsyningsvirksomhederne/Aalborg Forsyning. - Aalborgs leverandør af energi- og miljøtjenester

Transkript

1 1 Forsyningsvirksomhederne/Aalborg Forsyning - Aalborgs leverandør af energi- og miljøtjenester Forsyningsvirksomhederne bestod i 2012 af 3 driftsvirksomheder, Aalborg Forsyning, Gas, Varme og Renovation samt en fælles administration, som sammen løser deres forskellige opgaver på forretningsmæssige vilkår. Borgerne betaler således ikke til os via skatten, men derimod via regninger, som er afhængige af den enkelte kundes forbrug. Forsyningsvirksomhederne varetager herudover myndigheds- og planlægningsopgaver på varme-, vand- og spildevandsområderne, der er skattefinansierede. Derudover varetager Forsyningsvirksomhederne affaldsplanlægning, der er brugerfinansieret. Desuden er resultatcentret Indkøbsaftalefunktionen, der indgår indkøbsaftaler for hele kommunen, en del af Forsyningsvirksomhedernes skattefinansierede område. For så vidt angår de forretningsmæssige områder, varetager byrådet den strategiske ledelse i form af mål- og takstfastsættelser, ligesom byrådet forudsætter et bestemt mellemregningsforhold mellem Forsyningsvirksomhederne og kommunekassen. Som en konsekvens af vandreformen blev Aalborg Forsyning, Service A/S stiftet i 2010 med det hovedformål at kunne levere administrations- og serviceydelser både til vandselskaberne og til de kommunale forsyningsvirksomheder. Implementeringen heraf må siges at være tilendebragt. Ved udgangen af 2012 havde Forsyningsvirksomhederne et samlet tilgodehavende i kommunekassen på 197,4 mio. kr. inkl. Indkøbsaftalefunktionens opsparing samt opsparingen til tjenestemandspensioner til tjenestemandsansatte medarbejdere i AKE El-Net. I relation til tilgodehavendet i kommunekassen kan det oplyses, at der pr er foretaget en samlet aktuarmæssig beregning af Forsyningsvirksomhedernes tjenestemandspensionsforpligtelse. Denne samlede forpligtelse for både ansatte tjenestemænd, udlånte tjenestemænd til Himmerlands Elforsyning A.m.b.a., Borgmesterens Forvaltning og vandselskaberne samt for pensionerede tjenestemænd udgør ca. 317,8 mio. kr. Værdien af Forsyningsvirksomhedernes materielle og immaterielle aktiver udgjorde ved udgangen af 2012 ca. 1,4 mia. kr. Også for 2012 udarbejder Forsyningsvirksomhederne frivilligt grønt regnskab. Aalborg Forsyning, Gas Bygas 2012 blev præget af høj aktivitet og flere tiltag i alle 3 afsnit: Bygas, Naturgas Net og Naturgas Salg. Det har været et år med relativt stabile, om end stigende naturgaspriser. Første halvår viste meget stabile priser med en svagt faldende tendens fra 2,23 kr./m 3 til 2,15 kr./m 3. Andet halvår viste en stigende tendens, og året blev afsluttet med priser omkring 2,50 kr./m 3. I 2012 blev de sidste meter sorte rør på gasledningen på Limfjordsbroen udskiftet med rustfrit rør. Det drejede sig om rør monteret udvendigt på den nordligste bropille i sejlrenden. Projektet, der var ganske omfattende og krævende for personalet, blev gennemført uden afbrydelse af kunderne. Salget betragtes som tilfredsstillende, idet der trods tilbagegang i målerbestanden kan registreres et svagt stigende forbrug i forhold til Udviklingen i målerdifferencen har været tilfredsstillende med en reduktion på ca. 16 % fra 2011 til Den positive udvikling i forbruget er ikke analyseret i detaljer, men tilskrives i første omgang, at flere kunder har fået gaspejse, og en del boligselskaber har investeret i gastørretumblere. Bygasprisen fastsættes efter hvile i sig selv-princippet i henhold til varmeforsyningsloven. Derfor udarbejdes og anmeldes hvert år særskilt prisbudget/-regnskab for Gas i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Der har fortsat været stort fokus på kundernes forsyningssikkerhed, og det er således vores klare målsætning at sikre forbrugerne bygas hver dag og uden generende afbrydelser af forsyningen, idet manglende distribution af gas virker forstyrrende for vore kunder. Dette sker dog sjældent og som regel kun ved indgreb på nettet, for eksempel ved en graveskade, ellers hvis en lækage skal repareres. Der foretages rutinemæssige lækageundersøgelser ved, at ledningsnettet gennemsøges i løbet af en 3-årig turnus. Resultatet af lækageundersøgelserne indgår løbende i renoveringsplanlægningen. Det er også afgørende for forsyningssikkerheden, at forsyningsnettet vedligeholdes. Renoveringstakten tilpasses indtægterne, så der fortsat er balance mellem indtægter og udgifter. Det er målsætningen, at 4 km hovedledning med tilhørende stikledninger hvert år bliver renoveret eller saneret. I 2012 fortsatte vi med at renovere bygasnettet. I alt blev der etableret 2,6 km hovedledning og 1,0 km stikledning, mens 4,0 km hovedledning og 0,9 km stikledning, blev taget ud af drift. Den solgte mængde bygas udgjorde m 3 i 2012 mod m 3 i 2011, hvilket er en stigning på 1,2 %. Naturgas Net Naturgas Net udgør en del af Aalborg Forsyning, Gas under hvilket bevillingsniveau, naturgasaktiviteterne ligger. Selskabets formål er at forestå distributionen af naturgas i Gas naturgasførende del af ledningsnettet. Naturgas Net distribuerer både for Gas egne kunder samt for andre naturgasselskabers kunder i distributionsområdet. Naturgassen modtages fra HMN Naturgas I/S ledningsnet i 5 overgangspunkter og videredistribueres derfra. Den fortsatte udbygning af naturgasnettet er styrket i 2012 ved 3 nye tilslutninger. Denne udvikling forventes at fortsætte i takt med, at der kommer nye tilslutninger til selskabet. Der blev etableret 1,3 km hovedledning og 0,1 km stikledning, mens 0,2 km hovedledning blev taget ud af drift. Ud over ovenstående aktiviteter yder Naturgas Net også energirådgivning over for erhvervskunder. Energispareaktiviteterne sker via Energicenter Aalborg. I Naturgas Nets område var der ultimo aktive gasleverandører. Der har været et enkelt leverandørskift i Den distribuerede mængde naturgas til bygasproduktion er faldet fra ca. 0,9 mio. m 3 i 2011 til ca. 0,8 mio. m 3 i 2012, svarende til 4,2 % i forhold til Dette skyldes bl.a., at målerdifference mv. er reduceret med ca. 16 % i forhold til Den distribuerede mængde til naturgaskunder er faldet med ca. 0,2 mio. m 3 fra ca. 2,1 mio. m 3 i 2011 til ca. 1,9 mio. m 3 i 2012 svarende til ca. 10 %. Forventningen var en tilbagegang på ca. 0,4 mio. m 3 efter, at den største netkunde blev omlagt til fjernvarme ultimo Nye kunder i nettet og merforbrug hos de øvrige kunder har i en vis grad modvirket tilbagegangen.

2 2 Naturgas Nets ledninger er anlagt fra 1993 og fremad. Det betyder, at ledningsnettet er forholdsvis nyt. Der er ikke behov for udskiftninger af det eksisterende ledningsnet ud over den løbende vedligeholdelse. Naturgas Salg Naturgas Salg udgør en del af Aalborg Forsyning, Gas under hvilket bevillingsniveau, naturgasaktiviteterne ligger. Naturgas Salgs formål har hidtil været at forestå salg af naturgas til de kunder i Aalborg Forsyning, Gas område, der ikke har valgt en anden leverandør. Naturgas Salg var derfor at opfatte som et forsyningspligtselskab i Naturgas Nets område indtil udgangen af Imidlertid er lovgivningen ændret pr. 1. januar 2013, således at Naturgas Salg i fremtiden skal opfattes som et gashandelsselskab. Forsyningspligten for Naturgas Nets forsyningsområde udbydes i foråret 2013 sammen med HMN Naturgas I/S forsyningsområde, hvorfor Naturgas Salg ikke har interesse i at byde. Naturgas Salg bevarer dog kunderelationen til de eksisterende kunder uanset udfald af forsyningspligtudbuddet. Alle kunder i Naturgas Salg har mulighed for frit at skifte leverandør med de gældende varsler i gasmarkedet. Også i forhold til indkøb til Naturgas Salg har det været et år med relativt stabile om end stigende naturgaspriser. Da Naturgas Salg to største kunder skiftede gasleverandør henholdsvis ultimo 2011 og primo 2012, er der sket et væsentligt fald i afsætningen af naturgas. Den solgte mængde udgjorde ca. 0,3 mio. m 3 i 2012 mod ca. 0,7 mio. m 3 i 2011, hvilket er et fald på 53 %. Aalborg Forsyning, Varme Forsyningsområdet omfatter det centrale område, der gennem et sammenhængende ledningsnet forsynes fra Nordjyllandsværket, Aalborg Portland og Reno-Nord, samt decentrale områder, der har egen produktion. Det samlede varmesalg i 2012 blev på 36,0 mio. m 3 mod et salg i 2011 på 35,5 mio. m 3. Årets graddagetal var på i forhold til et normalårs graddagetal på (et normalår er baseret på de seneste 10 års gennemsnit). Efter en næsten forårsagtig start på det nye år vendte vinteren tilbage for fuld kraft sidst i januar, og det gav stor travlhed for medarbejderne, da flere produktionssteder løb ind i tekniske problemer Vi havde udfald på flere af vore pumpestationer, og Nordjyllandsværket var ude af drift i flere omgange på grund af tekniske problemer med turbinen. Den 2. februar var der et længere udfald på Nordjyllandsværket, og da dagen var med temperaturer ned til minus 10 o C, måtte vi starte varmeproduktionen på næsten alle vore reservecentraler for at opretholde forsyningen i hele forsyningsområdet. Dog blev flere kunder i kortere perioder berørt af driftsforstyrrelserne. Den 7. februar blev der sat ny rekord i levering af fjernvarme. Rekorden fra januar 2010 blev slået med ca. 5 %, og der blev sendt ca m 3 varmt vand i timen ud til kunderne den pågældende dag. Dagen var meget kold med temperaturer ned til minus 17 o C. Alle varmeleverandørerne, herunder Nordjyllandsværket var heldigvis i stabil drift, og varmebehovet blev dækket med støttefyring fra to af vore egne reservecentraler. Den 14. maj konstateredes en revne i et damprør på Nordjyllandsværket, og værket gik ud af drift. Skaden var først repareret igen den 23. juli, hvorefter de årlige vedligeholdelsesarbejder (årets revision) blev igangsat. Vi var således uden varme fra Nordjyllandsværket i perioden 14. maj til 2. september. De samlede meromkostninger til reserveproduktion på egne anlæg er opgjort til ca. 10 mio. kr. Fjernvarmetaksten var pr. 1. januar ,25 kr./m 3 /m 2 ekskl. moms. Den 1. juli blev taksten nedsat til 11,00 kr./m 3 /m 2 ekskl. moms på grund af tidligere overdækning samt budgetmæssige ændringer i salgsmængden for Som led i de globale bestræbelser på at reducere CO 2-udslippet indledtes i efteråret 2010 forhandlinger med Vattenfall A/S om at erstatte en del af den kulbaserede varmeproduktion på Nordjyllandsværket med biomasseproduceret varme. Forhandlingerne blev imidlertid sat i bero i løbet af 2011, da varmeforsyningsloven lagde hindringer i vejen for projektets rentabilitet. Varmeforsyningsloven er senere blevet ændret, og forhandlingerne om biomasseproduceret varme er indledt igen. I 2012 blev der igen gennemført benchmarking i 6 by-regi på baggrund af regnskabstallene for Der sammenlignes på en lang række nøgletal, og Aalborg Forsyning, Varme havde som strategisk målsætning i 2012 at være blandt de 3 bedste på 6 nøgletal. Målsætningen blev opfyldt for 4 af de 6 måleområder, og vi vil have fokus på fortsat udvikling for fuld målopfyldelse. Benchmarking gennemføres igen i 2013, og de nøgletal, som vores målsætning vedrører, er i 2013 defineret som: - Pris for opvarmning af et standardhus - Samlede omkostninger pr. solgt energienhed - Produktionsomkostninger i forhold til produceret energi - Varmetab i forhold til produceret energi - Spædevand pr. km ledning - Administrationsomkostninger pr. solgt MWh - Vedligeholdelsesudgifter (ledninger og brønde) pr. km ledning. I 2010 afsluttede Aalborg Forsyning, Varme udarbejdelsen af en Masterplan, som tilvejebringer et nyt og langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling af fjernvarmen og belyser mulighederne for udbygning af det centrale forsyningsnet til omegnsbyerne inden for Aalborg Kommune. Potentialet for udbygning af det centrale kraftvarmeområde inden for kommunegrænsen svarer til en vækst i varmeleverancen på %. Masterplanen har siden sin færdiggørelse indgået som baggrund for varmeplanmyndighedens udarbejdelse af Varmeplan Aalborg 2030 hvor første del er en afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. I 2012 var varmeplanens fase 1 udbygning af det centrale kraftvarmeområde afsluttet og er klar til politisk behandling. Endelig færdiggørelse og politisk behandling af varmeplanens fase 1 måtte dog afvente Energiklagenævnets behandling af en klagesag vedrørende forsyning af Tylstrup med central kraftvarme. Aalborg Forsyning, Varme havde ultimo 2012 en tilslutningsgrad på 98,8 % inden for det centrale kraftvarmeområde og 98,4 % i forhold til det samlede forsyningsområde. Ved årets start var det forventet, at der samlet blev tilsluttet 300 nye kunder til fjernvarmenettet i 2012, fordelt med 75 konverteringer fra anden opvarmning samt 225 nye ejendomme. Ved årets udgang havde vi afgivet 347 tilbud på tilslutning til fjernvarme. 334 af disse tilbud blev accepteret, og fordelingen på tilslutninger af nybyggeri og konverteringer fra anden opvarmning var henholdsvis 281 og 53. Ud af et samlet marked på adresser er der ved udgangen af 2012 et lille restmarked på 629 adresser, som ikke er tilsluttet

3 3 fjernvarme. Konvertering af dette restmarked vil typisk ske i forbindelse med ejerskifte. Energispareindsatsen har i lighed med tidligere år været høj, og mange besparelser i erhvervs- og industrivirksomhederne er realiseret gennem Energicenter Aalborg. Pr. 1. januar 2012 havde vi et akkumuleret overskud af indberettede besparelser på MWh. Vores sparekrav for 2012 var MWh, så med de realiserede besparelser kom vi også ud af 2012 med et forholdsvist stort overskud. I 2012 indførte vi et nyt koncept for fjernvarmens serviceordning. En serviceordning, der har været yderst vanskelig at få gang i. Markedsføring og administration af ordningen har tidligere været pålagt vore samarbejdende VVS-installatører uden stor succes. Vi står nu selv for disse opgaver, og kunderne tilmelder sig ordningen gennem os for et tilmeldingsgebyr på 550 kr. inkl. moms samt en månedlig betaling på 30 kr. inkl. moms, som betales over varmeregningen. Konceptet er kommet rigtig godt fra start. Vi startede markedsføringen medio september og har ved udgangen af 2012 modtaget ca. 240 tilmeldinger. Det er afgørende for os, at vore kunder er tilfredse med den service, vi tilbyder. Det er også vigtigt for os, at kunderne hurtigt og nemt kan komme i kontakt med os, når de har behov for det. Antallet af skriftlige henvendelser varierer mellem 70 og 100 stk. pr. år. I 2012 blev der registreret 76, hvilket var 14 flere end i Henvendelserne vedrørte en unormal stigning i varmeforbruget, men alle var forårsaget af fejl på kundernes egne interne anlæg. Produktion af varme på Nordjyllandsværket samt produktion på de 5 største reservecentraler er omfattet af EU s kvoteordning. Produktionsstederne er tildelt et antal gratiskvoter. For 2012 er tildelingen til centralerne kvoter, og forbruget har været ca kvoter. Tilsvarende er varmeproduktionen på Nordjyllandsværket tildelt kvoter, og forbruget har været ca kvoter. Årets samlede underskud på kvoter dækkes ved køb i 2013 inden den endelige aflevering. Vi har stort fokus på kundernes forsyningssikkerhed, og det er således vores klare målsætning at sikre kunderne fjernvarme hver dag og uden generende afbrydelser af forsyningen. Sker der fejl i produktionsapparat eller forsyningsnet, kan vore kunder komme i kontakt med os døgnet rundt. Vores vagtordning sikrer, at vi hurtigt kan rykke ud og genetablere forsyningen. Selv om Aalborg Forsyning, Varme har monopol på at levere varme inden for forsyningsområdet, er det vigtigt at sikre forbrugerne lavest mulige varmepriser og høj grad af forsyningssikkerhed. Aalborg Forsyning, Varme har i dag en af landets billigste priser. Længevarende havari på Nordjyllandsværket og/eller Aalborg Portland og Reno-Nord kan betyde væsentligt forøgede varmepriser. Denne risiko er i nogen grad forsikringsmæssigt afdækket. Aalborg Forsyning, Renovation Året har stået i byggeriets tegn. Renovation fik sin længe ventede administrationsbygning med nye og moderne mandskabsfaciliteter. Personalet tog byggeriets besværligheder med højt humør og stor imødekommenhed og fandt sig i at blive hundset rundt i midlertidige lokaler og under arbejdsvilkår, som ikke var de allerbedste. Gennem vinteren har vi fået bekræftet, at der er en ligefrem proportionalitet mellem antal cm sne og antallet af klager, og heldigvis var vinteren ganske normal. I lighed med tidligere år gennemførte Aalborg Forsyning, Renovation en medarbejdertilfredshedsanalyse. Analysen bruges til at afdække evt. problemer i det daglige, og der har især været fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det var derfor et stolt øjeblik, da Renovation, for tredje gang, blev recertificeret inden for arbejdsmiljø og miljø generelt. Året 2012 var også året, hvor Renovation for alvor slog ind på den digitale hovedvej. Det udmøntede sig bl.a. i, at borgerne nord for fjorden ikke længere modtog den husstandsomdelte brochure, ligesom vi lancerede flere app s til smartphones. Endelig skal det nævnes, at det også var året, hvor Renovation i samarbejde med Aalborg Kommunes kunstfond og kunstnergruppen Cat blev beriget med et nyt kunstværk: Portalen. Portalen, som blev placeret på Renovations grund ved den nye administrationsbygning, er belyst med et farve kalejdoskop i alle regnbuens farver. Kunstværkets omdrejningstema er genbrug af metaldåser. På grund af etablering af det store antal underjordiske containere til dagrenovation ved boligselskaber har det været nødvendigt at tilpasse antallet af dagrenovationsture. Ligeledes er indsamlingsordninger for papir og pap samt storskrald blevet trimmet. Udbudsrunden for de 3 nye genbrugspladser, Gandrup, Hou og Nibe blev gennemført i 2012, hvorefter byggeriet af Gandrup tog sin begyndelse. Ligeledes påbegyndtes udskiftning af den traditionelle pladsbelysning til LED-lys på eksisterende genbrugspladser. Af andre udbudsrunder kan nævnes de obligatoriske udbudsrunder for indsamling af dagrenovation - i 2012 for distrikterne 6 og 7. Bomsystem og adgangsregistrering på Genbrugsplads Sundsholmen har været i drift hele året, og Renovation må erkende, at de bange anelser med hensyn til antallet af virksomheder, der benytter muligheden, desværre var reelle. Virksomhederne lyst til at udnytte muligheden for at aflevere affald til en genbrugsplads er meget lille. Selv om kritikken har lydt på for kort åbningstid, forventer Renovation ikke de store ændringer i besøgsantallet ved at udvide åbningstiden for erhverv på hverdage fra kl til På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal kan vi mærke årets store byggeaktivitet i kommunen. Store mængder jord tilføres anlægget og tærer på dets restlevetid. Renovation undersøger løbende andre muligheder for jorddeponering, men den lave pris på Rørdal inspirerer ingen til at tænke alternativt. Problemet med restlevetiden er ganske alvorligt, og der skal meget snart findes nye deponeringsarealer. Bl.a. undersøger Renovation mulighederne for at få lov til at forøge volumen på Rørdal ved at deponere både i højde og i drøjde, men også opfyldning af lergraven i Østerådalen er en mulighed. Aalborg Forsyning, Administration Med det hovedformål at bevare stordriftsfordelene i Forsyningsvirksomhedernes hidtidige fællesfunktioner blev Aalborg Forsyning, Service A/S stiftet i 2010, således at der fra dette selskab herefter kan leveres administrations- og serviceydelser til både vandselskaberne og til de kommunale forsyningsvirksomheder inkl. Administration. Det er dog fortsat Administration, der varetager støtte- og stabsfunktionerne i forhold til rådmandens og direktørens ansvar for og ledelse af Forsyningsvirksomhederne, herunder at Administration efter adskillelsen varetager bestiller-/køberrollen over for Aalborg Forsyning, Service A/S.

4 4 Administration varetager endvidere bl.a. betjeningen af Forsyningsudvalget, sekretariatsopgaver, myndigheds- og planlægningsopgaver, koordineringsopgaver og strategiske stabsfunktioner mv. inden for kommunikation, jura, it, personale og økonomi. Arbejdet med affaldsplanlægning er finansieret via renovationsgebyrerne, mens de øvrige planlægningsaktiviteter er skattefinansierede. I slutningen af 2012 blev Administration og Aalborg Forsyning, Service A/S miljø- og arbejdsmiljøcertificeret. Forsyningsvirksomhederne blev således den første forvaltning i Aalborg Kommune, der er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret hele vejen rundt, og dermed også på administrationsområdet. I 2012 startedes udarbejdelsen af en åbningsbalance pr. 1. januar 2013 for Aalborg Forsyning, Renovation, således at den første interne årsrapport kan udgives i Herefter udarbejdes der årsrapporter i henhold til Årsregnskabsloven for alle kommunale forsyningsvirksomheder bl.a. for at være på forkant med udviklingen i samfundet. En konsekvens af salget af AKE El-Net var, at der under Administration blev oprettet selvstændigt bevillingsniveau, hvor udgifter til lønninger til tjenestemænd, der er udlånt til HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. bliver afholdt sammen med indtægter fra HEF til dækning af lønningerne og endvidere fra Borgmesterens Forvaltning til kommende tjenestemandspensionsudbetalinger. Den opsparede hensættelse til kommende tjenestemandspensioner, som ved udgangen af 2012 udgjorde ca. 94,4 mio. kr., er endvidere placeret under dette bevillingsniveau, således at de løbende udbetalinger til afgåede tjenestemænd, der har været beskæftiget i AKE El-Net, trækkes fra denne opsparing. Disse forhold er fastsat i et regulativ, som byrådet godkendte i Varmeplanlægning Varmeplanen gælder ikke for en specifik periode, men revideres løbende i form af projektforslag udarbejdet efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Der er afsat midler til revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for kommunen. Fase 1 af arbejdet med revision af varmeplanlægningen omfatter afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde. Der er i fase 1 gennemført beregninger mv. i forhold til udviklingsmulighederne for det centrale kraftvarmeområde, herunder mulighederne for evt. udvidelse af fjernvarmenettet til omkringliggende byer, der i dag forsynes med decentral fjernvarme eller individuel naturgas. Endelig færdiggørelse og politisk behandling af varmeplanens fase 1 har dog i 2012 afventet Energiklagenævnets behandling af en klagesag vedrørende forsyning af Tylstrup med central kraftvarme. Efterfølgende har Energiklagenævnet i 2013 stadfæstet byrådets beslutning om kraftvarmeforsyning af Tylstrup, hvorefter Aalborg Forsyning, Varme er gået i gang med den videre projektering, udbud mv., således at anlægsarbejdet vil kunne påbegyndes i foråret Der er herudover i 2012 behandlet en række sager efter varmeforsyningslovens bestemmelser, herunder diverse projektforslag samt ansøgninger om dispensation fra forbud mod direkte elopvarmning og tilslutningspligt. Der er behandlet 2 ansøgninger om kommunegaranti til kollektive varmeforsyningsanlæg. Der er afgivet bemærkninger mv. til Energitilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse med igangværende klagesager. Vandplanlægning Med baggrund i Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan er der i 2012 arbejdet med forsyningssikkerhed i Nibe-området. Desuden er der arbejdet med projekter om tilslutning til almen vandforsyning af ejendomme i Dall, Håls og Skovstrup-Torderup, der ikke kan overholde kvalitetskravene med hensyn til nitrat. Herudover er samarbejde om grundvandsbeskyttelse i OSD 1469, Hals blevet godkendt. I forhold til sagsbehandling efter Vandforsyningsloven har grundvandssænkninger også i 2012 krævet mange ressourcer. Der er i 2012 udarbejdet udkast til en kommunal vandhandleplan på baggrund af de Statslige Vandplaner. Indsatsplanlægning Aalborg Kommune udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og arbejder for, at der følges op på de indsatsplaner, der allerede er vedtaget af Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. I 2012 er der beregnet boringsnære beskyttelsesområder for en række vandværker med baggrund i indsatsplanerne for at øge mulighederne for at beskytte grundvandet. Der er endvidere arbejdet på en indsatsplan for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) 1435, Aalborg Sydøst, herunder opdatering af kortlægningsgrundlaget og genoptegning af indvindingsoplande. Spildevandsplanlægning Spildevandsplanen har det centrale mål, at spildevandet skal transporteres og renses på en sundhedsmæssig forsvarlig måde for kommunens borgere, og således at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne - fjorden og vandløbene - i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Spildevandsplanen sammenfatter status og planlagte forhold for spildevandsanlæg i Aalborg Kommune, herunder tidsplan og økonomi for planlagte tiltag. Den gældende spildevandsplan er vedtaget af byrådet i Igennem hele 2012 er der arbejdet med en generel revision af Spildevandsplan Et forslag til Spildevandsplan var planlagt forelagt til politisk 1. behandling i januar 2013 med forventning om, at Spildevandsplan kunne vedtages endeligt inden sommerferien Det udarbejdede forslag til Spildevandsplan er i vid udstrækning bygget op omkring kommunens håndtering af de krav til spildevandsafledningen, der er fremsat i statens vandplaner over for udledninger fra overløbsbygværker og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Efterfølgende er dette indarbejdet i kommunens vandhandleplan, der blev vedtaget af byrådet den 22. november Natur- og Miljøklagenævnet har imidlertid i december 2012 erklæret vandplanerne for ugyldige. Et væsentligt grundlag for det udarbejdede Forslag til Spildevandsplan er således bortfaldet. Forsyningsvirksomhederne har derfor sat spildevandsplanarbejdet i bero, indtil der foreligger udmeldinger fra Naturstyrelsen om konsekvenserne for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i forhold til det videre arbejde med de statslige vandplaner og de kommunale vandhandleplaner og dermed for kommunens spildevandsplanarbejde.

5 5 I 2012 er der vedtaget 8 revisioner af spildevandsplanen i byrådet/forsyningsudvalget. 2 af revisionerne er foretaget for at muliggøre realisering af den fysiske planlægning (lokalplaner og kommuneplan). Den ene af disse revisioner omfattede ændringer for 10 forskellige lokalplanområder. 6 af revisionerne er foretaget for at kunne gennemføre nykloakering og ændring af kloakeringsformen samt for at kunne gennemføre planlagt sanering og optimering af kloaksystemet. En anden stor opgave i 2012 har været spildevandsplanlægning for sommerhusområdet Hals-Hou. Affaldsplanlægning Affaldsplanens formål er at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Det centrale mål er at sikre, at affald bortskaffes forsvarligt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold. Desuden udarbejdes regulativer med udgangspunkt i Miljøbeskyttelsesloven, og der anvises jord på baggrund af jordflytningsanmeldelser, jfr. Jordforureningsloven. I 2012 er der deltaget aktivt i Miljøstyrelsens følgegruppe for projektet Øget genanvendelse af dagrenovation og i KL s affaldsgruppe. Som følge af de mange forandringer på affaldsområdet, har der været stor aktivitet i begge grupper i Indkøbsaftalefunktionen Brugen af indkøbsaftalerne i Aalborg Kommune og de kommuner, der er indgået indkøbssamarbejde med, viste en stigende aktivitet med større omsætning til følge. KL har i samarbejde med SKI etableret de nye forpligtende aftaler. Dette er sket på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Formålet er at samle kommunernes indkøbsvolumen og derved effektivisere kommunernes indkøb yderligere. Indførelsen af de forpligtende aftaler har medført en del implementeringsarbejde i forhold til de første 4 aftaler. Efterfølgende er der ved at blive udarbejdet en benchmark på de tilmeldte områder. Leverandørernes klagelyst i forbindelse med udbud er stadig stærkt stigende. Dette forhold er særdeles ressourcekrævende og har medført en ikke ubetydelig merudgift til advokatbistand. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2013, da leverandørerne fortsat er presset bl.a. pga. finanskrisen, og da det er forholdsvis billigt at indbringe en klage for Klagenævnet for udbud. Opus E-indkøb har ligeledes taget en del ressourcer i Der har fra september kørt en implementeringsfase 1 i Opus E-indkøb. Evalueringen af dette skal gerne vise, hvordan den resterende del af brugerne skal implementeres i Aalborg. Evalueringen forventes færdig primo Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg har i 2012 realiseret energibesparelser på 233 sager fordelt på alle sektorer; Husholdninger, offentlig sektor, produktionserhverv samt handel & service. Samlet set er der indberettet kwh, der fordeler sig på kwh fjernvarme, kwh naturgas, kwh olie, kwh el samt kwh kul. I løbet af 2012 har Energicenter Aalborg deltaget i en række udstillinger og messer, hvor årets boligmesse i Gigantium igen var den største publikumssucces med over besøgende. Der var stor tilstrømning til Aalborg Forsynings stand, der foruden Energicenter Aalborg også omfattede Aalborg Forsyning, Varme, Aalborg Forsyning, Gas samt Aalborg Forsyning, Renovation. Derudover har Energicenter Aalborg i 2012 også deltaget i Grøn Butik, Forskningens Døgn, Fjervarmens Dag, Tech College Energimesse, Bæredygtig Erhvervsudvikling o.m.a. I 2012 lancerede Energicenter Aalborg energistyringssystemet Energykey i nye mere moderne klæder. Samtidigt gennemførte Energicenter Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommunes skoler og SBU-forvaltningen et projekt for at få fjernaflæst alle skolernes afregningsmålere. Projektet skal være fundamentet for, at skolerne kan opnå de 2 % energibesparelser pr. år, som er et krav til alle offentlige bygninger. I 2012 har Energicenter Aalborg opstartet arbejdet på Urban Mining og Lokal Industriel Symbiose i samarbejde med Aalborg Forsyning, Renovation, Aalborg Universitet samt en række lokale virksomheder. På det faglige plan råder Energicenter Aalborg nu over rådgivere, der er uddannet og certificeret inden for termisk infrarød termografi, ligesom rådgivere har opnået solcelle-certifikat. Vandplanens realisering Vandværkerne i det tidligere Aalborg Kommune deltog i samarbejdet om vandplanens realisering i perioden Vandværkerne samarbejdede i 27 år om at opbygge et sikkerhedssystem for alle vandværkerne i den daværende Aalborg Kommune. For de fleste af vandværkerne resulterede samarbejdet i, at de fik mulighed for at blive reserveforsynet fra et andet vandværk. I enkelte tilfælde var det nødvendigt at etablere sikkerhedsboringer eller egentlige vandværker - fælles for flere mindre vandværker - for at opnå en tilstrækkelig forsyningskapacitet. Samarbejdets projekter har øget forsyningssikkerheden for vandværkerne, men har tillige i praksis på de 27 år medført en drastisk, men frivillig og naturlig udvikling af vandforsyningsstrukturen. En række vandværker har således fået løst deres forsyningsproblemer ved permanent at kunne aftage vand fra et andet vandværk eller ved helt at lade sig overtage af et andet vandværk. Vandforsyningsstrukturen i Aalborg-området har derfor i en årrække udviklet sig i retning af færre vandværker, og vandindvindingen i byområdet er afløst af nye kildepladser på landet. Med færdiggørelsen af Arndrup vandforsyningsselskab i 2012 ophørte samarbejdet om vandplanens realisering ligeledes i Udgifterne til Vandforsyningsplanens realisering er betalt af vandforbrugerne via et vandplanbidrag, tillagt det enkelte vandværks almindelige vandpris. Vandplanbidraget steg fra 11 øre pr. m 3 i 1986 til 31 øre pr. m 3 sidst i perioden. For en husstand med et vandforbrug på 110 m 3 pr. år har udgiften for at opnå en bedre forsyningssikkerhed således været under 50 kr. pr. år. Samarbejdet om vandplanens realisering har i perioden modtaget 74 mio. kr. i vandplan-bidrag fra de deltagende værker. Disse midler blev i årenes løb anvendt på 98 anlægsprojekter med en samlet omkostning på 73 mio. kr. i løbende priser. Den overskydende likviditet vil ved samarbejdets afslutning og efter regnskabets godkendelse blive tilbagebetalt til de deltagende værker, der stadig eksisterede ved afslutningstidspunktet. Det åbne Land Der er blevet udført forarbejder til Åben Land-projekter i Dall, Skovstrup-Torderup og Håls, jfr. Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan

6 6 Der er i 2012 udført 8 Åben Land-projekter, der i alt kan forsyne 26 ejendomme. 17 af ejendommene er blevet tilsluttet et vandværk, og der er i alt anlagt 4 km forsyningsledninger. Samarbejdet om grundvandsbeskyttelse Vi er stort set færdige med at indgå aftaler om grundvandsbeskyttelse i Drastrup-, Sydøst- og i Vadum-området, bortset fra enkelte ejendomme, mens vi er godt i gang med forhandlinger med lodsejere i Hvorup-området. Der er i grundvandsbeskyttelsesområderne på nuværende tidspunkt indgået 42 aftaler om sikring af grundvandet omfattende ca ha. - et enestående resultat i Danmark, som alle i Aalborg Kommune kan være yderst tilfredse med. I Sydøst-området er der således indgået aftaler, som omfatter langt hovedparten af lodsejerne i de sårbare nærzoner ved de store kildepladser sydøst for Aalborg, og der mangler nu kun aftale vedrørende Ørnehøj Golfklub. Overtaksationskommissionen har truffet afgørelse om erstatningens størrelse i 1 sag, mens der i en anden sag er indgået forlig umiddelbart efter, at der er meddelt påbud. I Drastrup-området mangler der tilsvarende nu kun forhandlinger om en enkelt ejendom. I Vadum-området er de 2 relevante forhandlingerne både startet op og afsluttet i I Hvorup-området er der afsluttet 1 forhandling, mens 2 sager, efter indstilling til Forsyningsudvalget, er overdraget til Teknik- og Miljøforvaltningen, med henblik på påbud om dyrkningsrestriktioner. I alt er der i 2012 i de 4 områder indgået frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med 7 lodsejere. Ved det årlige tilsyn med tinglyste dyrkningsdeklarationer for grundvandsbeskyttelse er der konstateret mindre afvigelser. Hovedparten af afvigelserne er håndteret ved dialog med lodsejerne og med en præcisering af vejledningen i forståelse af deklarationsbestemmelserne. Der er indtil videre udarbejdet 4 faktablade om foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet som eksempelvis ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser. Faktabladene er tænkt benyttet af vandværkerne som generel information samt i forbindelse med kampagner. Som led i opfyldelse af indsatserne i Indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er der udtaget vandprøver til overvågning af grundvandskvaliteten i området sydøst for Aalborg. Samtidig er der iværksat udarbejdelse af overvågningsprogrammer for indsatsområderne nord for Limfjorden.