MORTEN ROSENMEIER FÅR ÅRETS DØSSINGPRIS FOR AT GØRE OPHAVSRETTEN SPISELIG

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN OKTOBER 2014 ALTMETRICS GUIDE TIL GOD FORSKNING? MORTEN ROSENMEIER FÅR ÅRETS DØSSINGPRIS FOR AT GØRE OPHAVSRETTEN SPISELIG 09 Interview: DET BEDSTE VED DANMARK ER BIBLIOTEKERNE

2 DDELIbRA DRIFT HOS AXIELL DRIFT HOS AXIELL STAbILITET FRIgøR RESSOuRcER TID TIL AnDRE OpgAvER Axiells driftscenter vokser og vokser Senest har Helsingør Kommunes biblioteker og Roskilde universitetsbibliotek indgået driftsaftaler med Axiell om drift af DDElibra. begge biblioteker går over til drift hos Axiell i løbet af efteråret. I Axiell glæder os meget til at inkludere de to biblioteker i vores store driftscenter! udover de to nye biblioteker driftes disse hos Axiell: København, Frederiksberg, Aarhus, Hillerød, Skive, Syddjurs, Dragør, Holstebro, Samsø, 5 sjællandske gymnasier, Herningsholm Erhvervsskole og Social- og Sundhedsskolen FYn - og i det nordjyske: Aalborg, brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, vesthimmerland samt 13 nordjyske gymnasier. Kontakt os - så fortæller vi mere! Axiell Danmark A/S - Stamholmen 157, 4. sal Hvidovre - tlf

3 TEMA HAN FÅR OPHAVS- RETTEN TIL AT GLIDE NED Ophavsretten spiller en stadig større rolle i mange bibliotekarers arbejdsliv. Årets Døssingprisvinder er selv ekspert på området og med til at give bibliotekarerne de nødvendige komptencer. 12 INDHOLD 09 7 GODE GRUNDE TIL AT BESØGE AVEDØRE 20 Billedreportage fra et bibliotek på Københavns vestegn. 04 Aktuelt interview: Bibliotekerne er det bedste ved Danmark 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 18 Synspunkt: Alle medlemmernes formand 19 Synspunkt: En moderne fagforening 42 Feedback er vejen til udvikling i øvrigt Debat 23 Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job Når Facebook invaderer undervisningen 26 Gadget 28»Hvis du ikke bruger biblioteket, er der 7 gange så stor sandsynlighed for, at du ikke får din eksamen. 7,19 for at være præcis.«undersøgelse sætter tal på forskningsbibliotekernes betydning for de studerende 30 Altmetrics guide til god forskning? 32 Så er der én, der ikke skal fyres 34 Vi bliver stadig ældre i jobbet 40 De travle familier læser! Artikel fra Del Din Viden 42 Resumeer fra Del Din Viden Oktober 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Biblioteker er det bedste ved Danmark Bibliotekerne skal være mere usnobbede og også have ugeblade som Se og Hør på hylderne, og de skal tage børnene mere alvorligt, mener foredragsholder og forfatter Xinxin Ren Gudbjörnsson. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP I programmet»xinxin og de fortabte indvandrere«nævner du bibliotekerne som det bedste ved Danmark. Hvad er det, bibliotekerne kan? - I Danmark er det gjort virkelig let at lære noget. Ud af alle de folkebiblioteker, jeg har set i verden, har danske biblioteker større og nyere udvalg. Det bedste ved Danmark er bibliotekerne. Der er bare alt for få, der bruger dem. I programmet får en af pigerne hjælp i bibliotekets lektiecafe, og jeg anbefaler familierne, at de går på biblioteket og for eksempel låner de samme lydbøger og bøger, så børnene kan lytte og læse samtidig. Overordnet set går det desværre den forkerte vej for bibliotekerne. Da jeg var barn, havde bibliotekarerne mere tid til at tale om bøgerne og vejlede. I dag er de mere forhastede, og meget materiale er valgt fra. Det er ikke der, man skal skære i et samfund, hvis man vil satse på uddannelse og oplysning. Hvad kan bibliotekarerne gøre? - De skal være åbne over for nye muligheder og vide, hvad der findes af e-bøger og hjælpemidler på nettet. Jeg har besøgt biblioteker, hvor bibliotekarerne ikke kender nok til en side som Nota.nu, der har hjælpemidler til børn og voksne med læsevanskeligheder. Børneområdet bør have førsteprioritet på biblioteket. Forældrene skal have redskaber til at hjælpe børnene i gang med at læse, og børn med læsevanskeligheder skal have hjælp. Det er også en skam, at de fleste biblioteker i dag har valgt Anders And-bladet fra, for det er en god måde for mange børn at komme i gang med at læse. Jeg læste mange af bibliotekets Anders And-blade, da jeg kom til Danmark som 12-årig. Hvordan ser du på samarbejdet mellem folkeskole og folkebibliotek? - Børn skal tidligt vænnes til at komme på biblioteket, og skolen bruger for lidt tid på biblioteket. Da jeg var lærer, spurgte mine elever tit, hvad jeg havde lavet i weekenden, og de kunne ikke forstå, at jeg brugte mange lørdage eftermiddage på biblioteket. De privatskoler, jeg har besøgt, gør meget ud af, at biblioteket er et sted, man kan være efter skole, hvor børnene hænger ud til klokken fire. Det har jeg ikke oplevet i folkeskoleregi. Derfor skal der være et samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket. Eleverne skal opleve, at folkebiblioteket er et sted, de kan hænge ud efter skole, som er hyggeligt og naturligt. Det kræver ressourcer, for bibliotekarerne skal udstråle ro og overskud og ikke være stressede. Hvordan kommer biblioteket i kontakt med flere? - De skal favne bredt. Udvalget på bibliotekerne kan godt opleves som lidt snobbet. Hvorfor har stort set alle biblioteker i dag fravalgt ugeblade som Se og Hør og Hjemmet? Er Eurowoman og Alt for damerne finere at læse? Bibliotekarerne skal ikke være smagsdommere, men til gengæld udfordre folks smag. De bøger, jeg synes, er fantastiske, er for eksempel ofte i kælderen, men de gamle bøger skal have en renæssance og pushes mere. En god ide, jeg har set på et bibliotek, er familiesurpriseposer med bøger op til ferier. Hvad er forskellen på Kina og Danmark i forhold til biblioteker? - Når jeg fortæller kinesere om de danske folkebiblioteker, tror de næsten ikke på mig. I Danmark ligger der et bibliotek på»hvert gadehjørne«. I Kina er der måske to til tre hovedbiblioteker i en storby med 20 millioner mennesker, og udlånsventetiden er enorm. I stedet er der bogudlejning på gaden, og de statsejede boghandlere udfylder en del af bibliotekets funktioner. Folk kommer med en pude og sidder på gulvet og læser, hvis de ikke har råd til at købe bøgerne. I Kina er det ikke noget fint at læse, det er naturligt og som at se en film. I Danmark er der en snobbethed over litteratur du skal helst læse noget bestemt. Det anses for at være dårlig smag at læse bogen om realitystjernen Gustav Salinas, mens alle har Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson stående. 4 Perspektiv Oktober 2014

5 »Da jeg var syv år, sagde min far, at der var en reol med bøger i hjemmet, som jeg ikke måtte læse. Naturligvis læste jeg i smug alle bøgerne fra den reol. Det tog mig cirka tre år, for der var alle de vigtige værker fra ind- og udland og samtlige religiøse skrifter fra de største religioner. Jeg indså selvfølgelig nogle år senere, at min far havde snydt mig. Reolen var nemlig i børnehøjde og ulåst. En gammel velkendt idé blandt forældre og lærere i Kina.«Uddrag fra debattør, tv-vært og forfatter Xinxin Ren Gudbjörnssons bog: Hvorfor er kinesiske forældre så mærkelige? Oktober 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Det er nu, vi skal byde ind Som bibliotekar har du mange stærke faglige kort på hånden. Både når du skal søge dit første job, et nyt job, eller når du skal udvikle dig på din nuværende arbejdsplads. Du kan søge og finde, skabe overblik og gennemsigtighed, formidle og facilitere, bygge bro og gå på tværs. Det er vi alle sammen godt klar over. Der er intet nyt under solen. Men alligevel kan det af og til være svært at sætte ord på den forskel, man som bibliotekar gør på arbejdspladsen. Derfor fulgte der med septembernummeret af Perspektiv en publikation med titlen Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder. Den sætter fokus på informationsspecialisters karrieremuligheder i en digital tidsalder og beskriver, hvordan de bibliotekariske kompetencer kan bruges og være drivende for forretningsudvikling på det brede arbejdsmarked i både offentlige og private virksomheder. Den systematisering af data, som en bibliotekar kan skabe, og det brugersynspunkt, som en bibliotekar forstår at tage, kan være meget værdifuld på mange arbejdspladser. Jeg er sikker på, at mange virksomheder står og mangler en bibliotekar uden at være klar over det. En stor del af de job, som de teknologiske forandringer vil føre med sig, kender vi i dag ikke indholdet af. Derfor er det nu, vi som informationsspecialister skal byde ind og være med til at forme fremtidens digitale samfund. Vi kan hjælpe virksomhederne med at udnytte det teknologiske potentiale, så det får en effekt helt ude hos brugerne og kunderne. Vi vil i Bibliotekarforbundet gerne understøtte jobskabelsen for vores medlemmer. Det kan vi gøre ved hele tiden at minde hinanden, arbejdsgiverne og samfundet i bred forstand om den forskel, vi som bibliotekarer gør. Du har med andre ord en fagforening i ryggen, som sætter fokus på de karrieremuligheder, der ligger på det brede arbejdsmarked. Vi skal som fag og profession gøre os klar til i højere grad at skabe vores egne job og byde ind på den udvikling, der lægger op til, at netop vores kompetencer anvendes på nye måder. Vi har givet et bud på, hvordan vi kan gøre det. Jeg håber, det sætter tanker og en debat i gang. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv Oktober 2014

7 RFID-ETIKETTER CD/DVD-LOMMER STREGKODEETIKETTER DISCREPARATION FARVEBÅND FARVEDE ETIKETTER RFID-ETIKETTER DIGI-PAK LOMMER Ét klik til mere end 1000 biblioteksprodukter! Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Her er du kun ét klik fra gode tilbud og vores store sortiment: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og meget mere til biblioteket. Med et personligt login kan du se priserne på alle varer og desuden gemme udvalgte pro- dukter på din egen favoritliste til senere brug. Du kan også se alle tidligere ordrer bestilt i shoppen. Har du ikke allerede et password, så bestil login på sundsound.dk. Her vælger du blot anmod om login i topmenuen og indtaster din og det password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring på , så guider vi dig igennem. December 2013 Perspektiv 7 SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 26. september 1,5 milliarder euro til kultur frem til 2020 Danske biblioteker skal byde ind på de halvanden milliard euro, som EU har afsat til kultur- og medieområdet frem til 2020, opfordrer Kulturstyrelsen. Sammen med Roskilde og Odense Centralbibliotek inviterer Kulturstyrelsen til to temadage henholdsvis den 11. november i Spinderihallerne i Vejle og den 12. november på Axelborg i København. Bibliotekerne kan blandt andet få viden om, hvordan de kan få del i støttekronerne, og om mulighederne for europæiske partnerskaber. 24. september Flere studerende klar på digitalt studiemateriale Mønsted 506 studerende på mellemlange- og lange videregående uddannelser er blevet spurgt, om de vil have deres studiemateriale i fysisk eller digital form. 26 procent svarer, at de altid eller overvejende vil vælge de digitale lærebøger og artikler samt den digitale forskningslitteratur. Der er dog stor forskel på, hvilket materiale der er tale om. 79 procent foretrækker stadig den klassiske lærebog i fysisk form, hvilket ikke overrasker Michael Cotta-Schønberg, vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek. - Det er en særlig form for litteratur, som bruges til intensiv tilegnelse af stoffet, siger han. Til gengæld er han overrasket over, at hele 21 procent af de studerende er klar til elektroniske lærebøger. Sidste år var benyttelsen af Københavns Universitetsbiblioteks e-bøger på og e-tidsskrifter på cirka 4 millioner, så der er ingen tvivl om, hvilken vej udviklingen går, siger han i en pressemeddelelse. Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der står bag undersøgelsen, der er foretaget af Epinion og Moos-Bjerre Analyse. Mønsted 23. september Ny formand for DFFU Bertil Dorch, bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek i Odense, overtager formandsposten i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU) efter Michael Cotta-Schønberg. DFFU skal fremover være mere synlig i den offentlige debat om forskningsog uddannelsespolitik, mener den nye formand, Bertil Dorch. - Vi har som faglig organisation masser af input, som vi skal byde ind med i debatten, og vi skal søge aktiv indflydelse. Det kan være på områder som Open Access, datamanagement, nye bibliotekssystemer og services og nationale løsninger, siger han. På DFFU's årsmøde trak Bertil Dorch tre udviklingslinjer op, som, han mener, har betydning for medlemmernes arbejde fremover. På kort tid er der for eksempel sket et skifte i, hvordan politikerne taler om de videregående uddannelser. Målet er, at 25 procent af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, men nu er det tal nærmere 29 procent. - Nu taler man om mere kvalitet og lavere optag, og det kan ændre på budgetter og betyde nye måder at gøre tingene på, som bibliotekerne skal understøtte. Et andet område er Open Access, hvor politikerne ønsker, at forskning betalt af det offentlige skal være offentligt tilgængeligt, men der er stadig uafklarede spørgsmål omkring licenser, når alle forskningsartikler skal være frit tilgængelige i 2020, sagde Bertil Dorch. Den sidste linje, der blev trukket op, var materialer, hvor han lagde op til eftertanke. - En norsk undersøgelse viser, at vi husker mindre af det, vi læser, når det foregår på en skærm. Så er e-bøger i virkeligheden mindre anvendelige i uddannelsesøjemed, indtil de bliver mere og andet end filmede bøger og bedre udnytter de digitale muligheder? Mest læste på bf.dk i september 93 Amerikanske Bertil Dorch, bibliotekschef for Syddansk Universitetsbibliotek i Odense, overtager formandsposten i Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker (DFFU). Foto Jakob Boserup. Mønsted klikkede på nyheden: biblioteker i fokus 8 Perspektiv Oktober 2014

9 NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 23. september Den fysiske og digitale formidling skal følges ad 600 kulturmennesker tunede ind på den digitale formidling på Kulturstyrelsens årsmøde 22. september i Nyborg. - Vi skal skabe digital kultur, som ikke ender med, at folk isolerer sig bag hver deres skærm, sagde kulturminister Marianne Jelved i sin åbningstale. Udfordringen er at integrere det digitale, hvor det giver mening, men have fællesskab og dialog for øje. Hun nævnte bibliotekerne som en kulturinstitution med mange digitale tilbud, hvor det digitale betyder, at flere møder kultur. - Det har blandt andet fået flere mandlige læsere med i læseklubberne, sagde hun. - Og i Rebild Kommune har de i forbindelse med projektet Danmark Læser opsøgt folk, der arbejder alene som kirkegravere eller landmænd, og iværksat en kampagne for at gøre dem opmærksom på, at de kan høre lydbøger på jobbet, fortalte Marianne Jelved og understregede, at det digitale er et middel til at få nem adgang til kulturen, men at det aldrig kan erstattes af den fysiske oplevelse og det personlige møde. Mønsted Marianne Jelved vil uddele en pris til bibliotekerne, fordi de i højere grad end tidligere er opsøgende og forsøger at få ikke-brugerne ind på biblioteket. Foto Nicolas Tobias Folsgaard. 17. september Lyst til bøger før skole - Jeg synes, der hidtil har manglet materiale til førskolebørnene det har vi fået nu, siger leder af hovedbiblioteket i Holbæk, Rikke Drustrup. Hun har sammen med forfatteren til bøgerne om Læsefidusen, Maj-Britt Westi, fået ideen til at bruge den nyeste bog om Læsefidusen til at gøre de store børnehavebørn klar til at gå i skole. I første omgang er det blevet til et pilotprojekt, hvor fem børnehaver deltager, og Holbæk Bibliotek og Dansklærerforeningens Forlag har foræret et eksemplar af Find fidusen med Læsefidusen til alle førskolebørnene i de fem børnehaver. I løbet af projektet kommer alle børn på heldagsbesøg i Læsefidusens læringsrum i den lokale Bog & idé, børnene får lånerkort, og der er afsluttede læsefidus-fest på biblioteket. - Det er en god mulighed for at få kontakt med børnene og deres forældre så tidligt som muligt, siger Rikke Drustrup, der håber, at ideen på sigt kan bruges i alle kommunens børnehaver.. Mønsted 11. september Kulturstyrelsen skal have ny direktør Kulturstyrelsen skal have ny direktør, da nuværende direktør Anne Mette Rahbæk forlader sin stilling for at forfølge en gammel drøm om at skrive en ph.d. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Nuværende områdedirektør Poul Bache bliver konstitueret direktør, indtil stillingen kan genbesættes. Stillingen er endnu ikke slået op. Områdedirektør Trine Nielsen, der blandt andet havde ansvaret for bibliotekerne, forlod sin stilling i maj, og det var netop Anne Mette Rabhæk, der overtog ledelsen af dette område. Kulturstyrelsen opstod i 2012 som en fusion mellem Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lerche 4. september Lynpulje til læselystprojekter Antallet af gode ideer fra kommunerne til kampagnen Danmark Læser har været så mange, at kulturminister Marianne Jelved har valgt at oprette en lynpulje, som hun kalder det, for at få virkeliggjort flere af de gode ideer, sagde hun på netværksseminariet for kampagnen den 3. september i Middelfart. Danmark har cirka 1,5 millioner»ikke-læsere«inddelt i tre grupper de travle børnefamilier, de motiverede, bestående af især højtuddannede kvinder, der bare ikke når at få læst, og den mindste gruppe, men også den sværeste at nå, de uinteresserede, der ofte har dårlige oplevelser med bøger med i bagagen. Ministeren opfordrede til, at man i idéudviklingen til at søge lynpuljen også havde den sidste gruppe i tankerne, da flere erfaringer på det område ville være til gavn for alle. Der er 12 kommuner, der er valgt ud af 49 ansøgere til at gennemføre en række projekter for at få ikke-læsere til at læse mere. 13 af de kommuner, der fik afslag på at være modelkommuner, er dog alligevel gået videre med deres projekter eller dele af det. Og nu bliver det altså muligt for endnu flere at få penge til deres ideer. 47 Mest læste på perspektiv.dk september klikkede på nyheden: Den endelige aftale om ereolen nærmer sig Mønsted Oktober 2014 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 4. september Ny formidlingspris til bibliotekerne fra kulturministeren Der var ros fra kulturministeren til bibliotekarerne for det arbejde, de gør for at formidle og skabe læselyst, da hun talte på netværksseminaret for kampagnen Danmark Læser den 3. september i Middelfart. Nu har hun indstiftet en formidlingspris til bibliotekerne. - Jeg har besøgt en del biblioteker under kampagnen, og jeg oplever en ændring i bibliotekets funktioner. Medarbejderne går ud i samfundet og leder efter dem, der ikke kommer på biblioteket. De gør tingene på andre måder end før, og det vil jeg gerne anerkende, sagde hun. Formidlingsprisen for bedste formidling på bibliotekerne er stadig på tegnebrættet. Ministeren indstiftede impulsivt prisen under en debat på Kulturmødet på Mors, fortalte hun, hvor Gyldendals redaktør Johannes Riis kritiserede bibliotekernes formidling ved at sige, at første hylde på bibliotekerne var fulde af krimier. Ministeren er ikke enig, og derfor kan en formidlingspris sætte fokus på alt det, der sker på bibliotekerne. 3. september Den endelige aftale om ereolen nærmer sig Mønsted Chefindkøber ved Danskernes Digitale Bibliotek Jeppe Mossin er stadig i gang med forhandlingerne med forlagene om en ny aftale for ereolen. Efter sommerferien har han præsenteret ereolens bestyrelse for et aftaleudkast, men de endelige formuleringer i en aftale er endnu ikke på plads. I ereolens bestyrelse har man valgt ikke at udtale sig om indholdet af aftaleudkastet, men forventningen er, at en aftale vil falde på plads i løbet af en måned. - Vi håber at kunne lancere det nye ereolen i starten af januar næste år, men inden da vil der være både organisatoriske og tekniske ændringer, der skal implementeres, og for at det skal kunne nås, skulle vi gerne have en aftale på plads inden for en måned, siger Jeppe Mossin. Lerche 30. september IVA skal måske spare 30 procent af sit kandidat-optag Det Informationsvidenskabelige Akademi rammes hårdt af regeringens planer om dimensionering. I fremtiden skal der optages 30 procent færre kandidater på uddannelsen. - Vi står i de kommende år over for et generationsskifte i bibliotekerne, og jeg er oprigtigt bekymret for, at regeringen med dimensioneringen berøver bibliotekerne den arbejdskraft og udvikling, som de har behov for. Samtidig kan det få store konsekvenser for et forskningsområde med en markant international position, som bør spille en nøglerolle i udviklingen af fremtidens digitale videnssamfund, siger formanden for Bibliotekarforbundet, Søren Kløjgaard, efter at det er blevet kendt, at IVA ikke slipper for at nedjustere sit optag af kandidater. - De beslutninger, der i øjeblikket træffes på uddannelsesområdet, kan få konsekvenser for hele bibliotekssektoren og de kulturtilbud, som den i fremtiden skal levere. Det virker ikke gennemtænkt, siger Søren Kløjgaard. Nyhed fra bf.dk 2. september Er terrorlovgivningen gået for vidt? Regeringen nedsætter nu en kommission, der skal se på, om vores terrorlovgivning bryder med retssikkerheden. Terrorloven er før blevet hårdt kritiseret af jurister, forskere og interesseorganisationer for ikke at tage hensyn til vores retssikkerhed, blandt andet i forhold til overvågning og logning af vores data, når vi sender mails, sms er og ringer. Det var i forbindelse med De Radikales sommergruppemøde i starten af august, at Morten Østergaard fortalte om den nye kommission, hvis medlemmer bliver udpeget over efteråret. Mønsted Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk 10 Perspektiv Oktober 2014

11 Én indgang til support: DBC s kundeservice bliver bibliotekernes Single-Point-of-Contact for alle henvendelser om DDB CMS, Databrønd, Fælles Bibliotekssystem og alle andre spørgsmål til den nationale biblioteksinfrastruktur. Danskernes Digitale Bibliotek har ansvar for brugersupporten på DDB CMS, mens DBC har ansvar for den tekniske support og vedligehold. Men du behøver bare at kontakte ét sted. DBC er nemlig blevet Single-Point-of-Contact for alle henvendelser om den nationale biblioteksinfrastruktur. Hvis du har et spørgsmål om DDB CMS, kan du henvende dig til DBC s kundeservice: så hjælper vi dig videre. VEJE TIL VIDEN DBC as Tempovej Ballerup Tlf.: Mail: dbc@dbc.dk Oktober 2014 Perspektiv 11

12 OPHAVSRET Han får ophavsretten til at glide ned Ophavsret behøver ikke at være kedeligt, farligt eller svært, mener formand for UBVA, professor i ophavsret Morten Rosenmeier. Han modtager årets Døssingpris for at have kastet sin kærlighed på bibliotekarerne og smøre paragrafferne med så tilpas meget humor, at de bliver letfordøjelige. TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Vi møder Morten Rosenmeier på Det Juriske Fakultet midt i København. Hans kontor øverst oppe er et lille rum fyldt af bøger om ophavsret i alle afskygninger, og på vej op ad trappen bliver vi indviet i fakultetets, ifølge Rosenmeier, eneste humoristiske detalje toilettets lokalenummer: 02-i-let. Den slags spidsfindigheder kan han leve længe på, og vi kommer ikke uden om, at det er en underspillet humor, der får komplicerede regler, bemærkninger, betænkninger og paragraffer til at blive spiselige for dem, Morten Rosenmeier underviser i ophavsret. Heriblandt har op mod fem hundrede bibliotekarer og informationsspecialister været igennem hans pensum på UBVA s gratis kurser i ophavsret. Bibliotekar på Center for Undervisningsmidler Lise Alsted Henrichsen er en af dem, og hun beskriver Morten Rosenmeier som lun og sarkastisk på samme tid. - Han er sit stof og svæver i luftlagene mellem ideologi, lovstof og en praktisk håndtering af ophavsretten, og har samtidig en ironisk distance til sig selv og sit fagområde, siger hun om Morten Rosenmeier, hvis budskab nåede hende. - Jeg fik en bedre forståelse af, hvorfor ophavsret ikke er vissevasse. Vi skal forholde os til, hvad folk gør med de materialer, vi udlåner og ikke mindst hvad vi selv gør med dem. Center for Undervisningsmidler har en direkte aftale med forlagene, som stiller materialer til 12 Perspektiv Oktober 2014

13 Bibliotekarerne skal råbe op, hvis deres aftaler ikke er gode nok, så vil UBVA hjælpe med at få dem lavet om. Perspektiv 13

14 OPHAVSRET rådighed, og dem har vi en forpligtelse til at respektere, siger hun. Netop viljen til at gøre det rigtige fremhæver Morten Rosenmeier som et smukt træk ved bibliotekarerne. - Du må gerne citere mig for at sige, at hvis bare alle var som bibliotekarer, så ville verden være et bedre sted, og det siger jeg ikke, fordi de giver mig en pris. De er informationsspecialister til rygmarven og er ikke tilfredse med at gætte. De har en meget høj grad af faglig professionalisme, og så er de i øvrigt ufatteligt lovlydige. Siger du til en bibliotekar, at man ikke må linke til en ulovlig YouTube-video på bibliotekets hjemmeside, så gør vedkommende det aldrig nogensinde igen. og tilføjer, at ophavsretten balancerer mellem friheder til publikum og rettigheder til ophavsmanden sidstnævnte som nødvendig for at skabe incitament og økonomi til nye værker. Men ligevægten skal nok indfinde sig, mener han. For bibliotekerne har en stor rolle at spille også i den digitale verden. - Bibliotekerne er vigtige for forlagene, fordi de er udstillingsvindue for deres katalog, og bibliotekerne skal også stille alt»nørdelitteraturen«og kulturarven til rådighed alt det, der ikke er kommercielt, siger han. SHARING IS (NOT ALWAYS) CARING Det, at Morten Rosenmeier som formand for UBVA har kastet sin opmærksomhed på bibliotekarerne, er en del af begrundelsen for, at han får Døssingprisen, der gives til en person, der har gjort en særlig indsats på det kultur- eller bibliotekspolitiske område:»med denne pris ønsker Bibliotekarforbundet at gøre noget så sjældent som at hædre en jurist for sin inddragelse og opmærksomhed for vores stand«, står der blandt andet i Døssingudvalgets begrundelse. Selv mener han, at Hvis bare alle var som bibliotekarer, så ville verden være et bedre sted hans fokus på bibliotekarstanden er ganske naturlig. - De er en af de akademiske faggrupper, der har ophavsretten tættest inde på livet. Men det er også en gruppe, der ofte har et horn i siden på ophavsretten, fordi bibliotekarerne mener, at den hindrer informationen i at flyde frit, som når bibliotekarer henholder sig til slagord som Sharing is caring eller Information vil være fri. Jeg bestræber mig på ikke kun at tale om alt det, bibliotekarerne ikke må, men også om alt det de må, og hvad de skal gøre for at få opfyldt bibliotekets hedeste, ideologiske drømme om fri adgang til materialerne. Mit mål er at give viden om, hvilke aftaler det kræver. FORLAGENE HÆNGER I MED NEGLENE Morten Rosenmeier ønsker»ligevægt mellem ophav, mellemled og aftager, så alle føler sig tilgodeset«, lyder det videre i Døssingudvalgets begrundelse for prisen. Men ligevægt er ikke altid så let i praksis. Aktuelt er der kampen om udlån af e-bøger mellem biblioteker og forlag en kamp, der ikke altid er lige køn. Morten Rosenmeier forstår godt forlagene, som bibliotekerne anklager for at være for rigide og uden forståelse for, hvor vigtige bibliotekerne er for formidlingen af litteratur og også det kommercielle salg. - Mange forlag hænger i med neglene, og der skal penge i kassen. De er forpligtet over for forfatterne, og vi ved endnu ikke, om udlånet kannibaliserer bogsalget, siger Morten Rosenmeier FILUR-IS-INDEKSET Morten Rosenmeiers budskab er, at ophavsretten har en uundværlig funktion. Et budskab, han gerne vil sprede i bibliotekarkredse. - Jeg vil gerne punktere myten om det gratis og fri internet. For det er ikke gratis at lave indhold. Og en aftale med Copydan koster en promille af, hvad du skal betale direkte til en kunstner. Vi taler forskellen mellem at give en fotograf kroner for at måtte bruge et foto og betale, hvad der svarer til en filur-is, for sammen foto gennem en aftale med Copydan, siger Morten Rosenmeier, der i glimt kan lyde som et reklamespot for UBVA og Copydan, hvilket måske ikke er så mærkeligt, fordi han sidder med begge steder som henholdsvis formand og bestyrelsesmedlem. Morten Rosenmeier holder sig ikke til at recitere paragraffer. Han blander sig gerne i de politiske diskussioner og har en holdning til, hvor der burde ske noget i biblioteksvæsenet. Eksempelvis mener han, at Det Kongelige Bibliotek har pligt til at digitalisere den danske kulturarv altså deres samlinger. (Når de altså lige har overført et solidt beløb til Copydan et ikke uanseligt antal filur-is for at få klareret materialet). Men det vil være småpenge, mener han, for det, han kalder»en kulturel berigelse af astronomiske dimensioner«. - De færreste danskere sætter nogensinde deres ben i Den Sorte Diamant, så deres samlinger skal ligge på nettet. For unge mennesker findes det ikke, hvis det ikke findes på nettet, siger Morten Rosenmeier, der godt ved, at han løfter på en politisk varm kartoffel. - Men de politiske magthavere skal vågne op og forstå, at rettighedsklarering ikke er gratis, og at der skal penge til andet end mursten og bogsamlinger på Det Kongelige Bibliotek, såsom digitalisering. Nationalbibliotekschef Pernille Drost, der sidder med beslutningen om, hvad der skal 14 Perspektiv Oktober 2014