Nu forstår vi, hvordan det hele fungerer!
|
|
- Susanne Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nu forstår vi, hvordan det hele fungerer! -en evaluering af overgangprojektet: Fra natur/teknik i 6. klasse til geografi, biologi og fysik/kemi i 7. klasse af Jens Christian Jacobsen, CVU Storkøbenhavn Resume Evalueringen viser, at eleverne er blevet interesserede i deres omverden og kan sætte ord på denne interesse. De finder naturvidenskab meningsfuld, fordi de kan se relevansen af naturvidenskabelige løsninger på nærværende problemstillinger. Det fremmes gennem flere praktiske forsøg i undervisningen, men på en sådan måde at først skal læreren snakke sammen med eleverne. Så laver de forsøgene i fællesskab, og så læser de faglitteraturen. Projektet har været afviklet under det overordnede projekt Matematik og naturfag i verdensklasse Evalueringen er en slutevaluering af det toårige projekt 2004/06. Målet for dette projekt har været: At sikre at overgangen fra 6. klasses undervisning i natur/teknik til 7. klasses naturvidenskabelige fagrække opleves som meningsfyldt, således at de metoder og den faglige indsigt eleverne har opnået gennem 6 år med natur/teknik kan understøtte undervisningen i biologi, geografi og fysik/kemi. Deltagere: Lærere i natur/teknik på 5., 6. og 7. klassetrin og klasser fra to folkeskoler i henholdsvis Københavns og Frederiksberg kommuner. Kompetenceudvikling: De deltagende lærere er gennem kurser og med støtte fra en konsulent fra CVU Storkøbenhavn blevet understøttet og inspireret i processen med at udvikle og gennemføre undervisningsforløb efter det i målformuleringen beskrevne koncept.
2 Evalueringen et sket gennem 1. Fokusgruppeinterview med elever fra Frederiksundsvejens Skolen, Københavns Kommune og Skolen ved Bülowsvej, Frederiksberg Kommune 2. Fokusgruppeinterview med lærere fra alle deltagende skoler 3. Inddragelse af deltagernes undervisningsbeskrivelser fra begge projektperioder 1 A. Med baggrund i læreres og elevers svar på interviewspørgsmålene, vurderes disse i forhold til de opstillede mål. B. Elevers og læreres synspunkter og handlinger i undervisningsbeskrivelserne ses som forsøg på at opfylde det opstillede projektmål. Evalueringen undersøger, om der er sket en udvikling i interessen for naturvidenskabelige problemstillinger, og om en sådan udvikling kan relateres til organisationslærings- og undervisningsformer i projekterne. Undervisningsbeskrivelserne vurderes under ét, som en samlet indsats for at realisere de opstillede projektmål. I nedenstående analyse ses begreberne oplevelse og meningsfyldt som afgørende for, at undervisningen i naturfagene kan udnytte de metoder og den faglige indsigt, som eleverne har fået i 5. og 6. klasse. Overgangsprojekternes målsætning bygger således på, at meningsfulde oplevelser i natur og teknik danner baggrund for, at eleverne kan bruge erfaringer og metoder fra denne undervisning i naturfagene de efterfølgende skoleår. A. Undervisningsbeskrivelserne Projekterne skal opfylde almindelige planlægningskrav til undervisningen: 1. Planlægning af undervisningen dvs. begrundelse for valg af emne samt en evalueringsplan, der inddrager elever og lærere 2. Gennemførelse af undervisningen dvs. en beskrivelse af undervisningen, hvad der er lykkedes/ikke er lykkedes 3. Analyse dvs. en fokusering på elementer i forholdet mellem mål og midler, om planen måtte ændres undervejs eller om dele af undervisningen helt har måttet laves om 4. Evaluering dvs. en vurdering af undervisningens resultater 5. Vurdering af hele forløbet dvs. hvorvidt konsulentstøtten har været tilstrækkelig, hvad der var godt generelt, og hvad der gik mindre godt 1 Evalueringen omfatter ikke: Vurderinger af den konkret gennemførte undervisning herunder lærernes faglige kompetencer. Evalueringen omfatter heller ikke en stillingtagen til kvaliteten af indsatsen fra eksterne konsulenter, undervisere og bedømmer ej heller samarbejdet mellem forvaltning og skoler. Hvis disse forhold og andre forhold, der ikke er omfattet af ovenstående tre punkter omtales i rapporten sker det udelukkende i form af spørgsmål eller formodninger, som indirekte kan rejses på baggrund af rapportens analyser. I øvrigt tager evalueringen ikke stilling til, hvorvidt der er sammenhæng mellem kommunale og ministerielle målsætninger, målformuleringer på projektniveau og de gennemførte projekter. 2
3 Som dokumentations- og evalueringsredskaber er der brugt følgende redskaber i projekterne: Analysen Mindmap som evalueringsredskab Faglig test Rapporter Fremlæggelser Den følgende analyse illustreres ved citater hentet fra de deltagende skolers og klassers afrapporteringer 2. Udgangspunktet for arbejdet har været brug af mindmap. Den er både blevet benyttet som et middel til at fastlægge de faglige forudsætninger hos eleverne og som slutevaluering efter forløbene. Der er både positive og negative erfaringer med at anvende mindmap, og den er blevet brugt meget forskelligt: Vi har under udarbejdelsen af mindmap, arbejdet på klassebasis. Lærerne har valgt emnet og lagt op til en samtale med klassen om hvad klima er for noget Som en start gennemføres der et mindmap i klassen for at klarlægge elevernes faglige niveau før undervisningsforløbet, samt for at have et evalueringsværktøj efter forløbet. Generelt set har der været tale om et spændende forløb hvor mindmap har været et godt redskab, ikke mindst til at fastholde den røde tråd At eleverne fik kendskab til, hvad flertallet af klimaforskere mener, der er ved at ske med Jordens klima og hvorfor det sker eleverne foretager gruppevis en begrebskortlægning (mindmapping) med udgangspunkt i klimaændringer Tilsyneladende har mange elever svært ved at bruge mindmappen efter hensigten: For begge mindmap gjaldt, at det var få elever (under halvdelen) der deltog Jeg synes det (mindmap, JCJ) er en god måde at evaluere og afrunde et emne på, men når processen er så elevstyret som den var, kan man risikere at stå til sidst uden et særlig godt resultat De meget faglige svage har haft svært ved blandt andet brugen af mindmap og begrebskort til i forvejen meget abstrakte begreber 2 Da hensigten med evalueringen er at belyse forholdet mellem overgangsprojekternes mål og de anvendte midler og ikke at evaluere hver enkelt projekt, er navne og personer sløret for at vanskeliggøre en konkret identifikation. 3
4 At mindmap ikke kan være eneste didaktiske redskab viser disse erfaringer fra projekterne: Der er mange begreber som er ukendte for mange af eleverne, og især med vores elevgruppe er det vigtigt at arbejde med for-forståelsen, idet erfaringen viser at eleverne ellers mister den samlede forståelse/mening Vejret er noget alle har erfaringer med, og alle kan på et eller andet niveau tale med om det Opbygning af en fælles vidensbasis i klasserne er gennemført på flere forskellige måder: Grupperne får udleveret materiale i kopi, samt relevante netadresser, til netop deres delemne. Undervejs i arbejdet, vil eleverne få behov for at søge oplysninger på biblioteket Vi har valgt at bruge bogsystemet, da vi finder det fagligt godt og relevant De får udleveret et kort skriftligt oplæg som de skal tage udgangspunkt i Eleverne skulle arbejde praktisk/eksperimenterende med emnet, samle data og forholde sig til egne påvirkning af miljøet Efter fremlæggelsen, vil klassen diskutere sammenhængen mellem de forskellige gruppers arbejde, således at der gerne skulle være en større fælles viden om jordens klima, samt en forståelse for konsekvenserne ved en eventuel stigende temperatur på kloden. Fællesforsøget med balancevægten og ballonerne virkede rigtig godt, fordi eleverne kunne indse at luft vejer noget og at atmosfæren er årsag til trykket Vi har fået indført flere forsøg, hvor eleverne selv kunne eksperimentere eleverne var meget fascineret over at de selv kunne få en pærer til at lyse og de berørte emner har blandt andet været: Polaris, salt -og ferskvand, vands kredsløb, regnskove, ørkner, oceaner, orkaner, tornadoer, oversvømmelser, atmosfærens sammensætning. Forbrug og tilvejebringelse af energi, fossilt brændstof, vedvarende energi. Drivhusgasserne kuldioxid og metan begrebet DNA, mutation, eagensglasbørn, kromosomer, gensplejsning, resistens, organdonor, energi, atmosfæren, vind/vandmøller, a-kraft, global opvarmning, drivhusgasser, polar afsmeltning, oversvømmelser, ørkendannelser, livsvilkår Om sammenhængen mellem natur og teknik og naturfagene siges der følgende: Klassen har haft en del om fotosyntese i N/T. Den fik vi bygget oven på. Vi fik mere præcist fundet ud af, hvad det er for kemiske reaktioner, der foregår i planterne. 4
5 Forsøget fungerede til gengæld ikke efter hensigten. Mange af eleverne kunne godt selv se og forstå, hvad der burde være sket Som N/T-lærer mener jeg, at målet for dette forløb i 6. klasse er nået Succeskriteriet må være om eleverne kan anvende den tillærte viden i de andre naturfag Forløbet tænkes afsluttet med en projektopgave, der tager sit udgangspunkt i en fælles faglig basisviden fra alle de involverede fag Det er vigtigt, at eleverne har begreber med fra natur og teknik undervisningen, så de tre naturvidenskabelige fag i overbygningen ikke fremstår som helt nye fag. Vi forestiller os, at alle lærere der underviser i N/T fører logbog som dokumentation for, hvad der er blevet undervist i De erfaringer vi fik fra sidste års forløbet er blevet omsat til at vi fik skærpet blikket for hvordan vi skulle gribe undervisningen an Men selv om det er et indviklet emne, er det nødvendigt, at man i N/T undervisningen får de rigtige begreber på plads. Eller som minimum ikke lærer eleverne noget forkert! Nogle af vanskelighederne ved at nå projektmålene ses som en kombination af mangel på fagviden hos lærerne, manglende elevdeltagelse- og interesse samt stor forskel på stærke og svage elever: Da jeg i vinterferien kiggede på gruppernes begrebskortlægning, konstaterede jeg, at jeg ikke i undervisningen havde fået tydeliggjort, hvad der hører under klima og hvad der hører under klimaændringer Kun halvdelen afleverede kemirapporten Jeg har modtaget 10 kemirapporter, hvor jeg burde have fået 17 [En anden årsag er,] at eleverne ikke læser lektier Idéen om at føre daglig logbog faldt hurtigt til jorden, da nogle af eleverne enten havde glemt deres mapper eller havde smidt deres logbogssider væk, når disse skulle indsamles I 6. modul forsøgte vi at lave et fotosynteseforsøg. Desværre virkede det ikke. Nogle af eleverne var i stand til at gennemskue, hvad forsøget skulle vise og kunne forklare det til de andre Måden projektet blev tilrettelagt med overvejende elevstyring i form af gruppearbejde var for stor en mundfuld for nogle elever, som ikke magtede det store ansvar der blev givet til dem. Som lærer vidste jeg for lidt om emnet på forhånd, ligesom jeg pga. min position som ny lærer ikke har haft den nødvendige tid at afsætte til projektet 5
6 Vi vil gerne anbefale, at man i lignende projekter kun deltager, hvis man har undervisningserfaring. Vi tror også på vigtigheden af, at man som deltager selv har valgt at deltage i projektet, da det vil højne engagementet hos den enkelte..og manglende tid til at gøre arbejdet færdigt: Vi kunne sagtens have brugt 4-5 gange mere, da jeg også synes, at der mangler nogle teoretiske oplæg fra min side. Det hele blev meget elevstyret, og arbejdsformen var stort set gruppearbejde hele vejen igennem. Der er flere ting som ikke har fungeret, især tidshorisonten er skredet. Vi har brugt meget længere tid til de enkelte underemner i undervisningsforløbet end vi havde regnet med. For det første fordi vi har fokuseret meget på at få alle eleverne med, de fagligt svage elever har trukket tempoet ned og læringen tog længere tid. De deltagende lærere vurderer projekterne overvejende positivt:..her fik eleverne mulighed for at udnytte deres erhvervet viden i et demokratisk perspektiv Projektforløbet har nu varet i to år og vi har fået implementeret en fællesfaglig platform på mellemtrinet (5. og 6. klasse) og 7. klasse. Denne platform hviler dels på en opbygning af en fælles didaktisk tilgang til naturfagene og dels på en konkret fælles faglig viden om klima, energi og klimaforandringer Jeg tror derfor at det vil være en god ide at klassen bliver undervist mere dybdegående i emnet igen i 8.klasse eller 9.klasse, da der er mange urørte områder Generelt synes klassen, at det var godt især med arbejdsformen og de selvvalgte grupper. Dog er det især de grupper, der lavede meget, der synes de har fået meget ud af forløbet. Jeg kan se på deres besvarelser til det faglige indhold, at der alligevel er en hel del, der har sat sig fast, så de vil kunne nikke genkendende til mange begreber i en anden lignende undervisningssituation Vi har fået opbygget en tretrinsraket der giver kontinuitet inden for naturfagsområdet for den enkelte elev, for årgangene og for de involverede lærer. Eleverne ser en tydelig progression fra natur og teknik til kernefagene biologi, geografi og fysik/kemi 7.B har deltaget ved sidste års NatMat overgangsprojekt som på det tidspunkt var Bøllemoseprojektet i natur og teknik (6.B). 7.B har derfor arbejdet en hel del i biologi lokalet og færdes noget mere hjemmevandt her, og udviser en større fortrolighed med laboratorieudstyret end det er tilfældet med 7.C Selvom udgangspunkterne har været forskellige da der er tale om tre forskellige klasser, er der alligevel nogle grundlæggende elementer som det ville have været en fordel hvis klasserne havde arbejdet med i N/T undervisningen i de forgangne 6 år. Som tidligere nævnt har 7.B stiftet bekendtskab med en række af de grundlæggende arbejdsredskaber 6
7 B. Interviews Fokusgruppeinterviewet med eleverne bestod af en gruppe på 8 elever fra 6. og 7. klasse. De blev spurgt ud fra spørgsmål, der var udformet af Anne Nyholm og Ole Goldbech. Eleverne Det meningsfulde er for eleverne det, der er anderledes (end bare at læse i en bog), at lave forsøg og selv at være med til at bestemme. Og begreberne kommer af brugen af selv at skulle forklare, hvordan tingene hænger sammen: Vi skulle lave mere selv, lave plancher (i biologi), men mest sammen med praktikanterne, ikke i de timer, hvor vi kun havde lærerne. Vi skulle selv forstå sammenhænge og fremlægge for klassen. Det var anderledes. Der var heller ikke så mange forklaringer fra lærerne, vi skulle selv se sammenhænge og give forklaringer. Vi brugte mindmap og lavede emnerne selv. Men vi har prøvet at lave projekter før dette. Det var sjovt at lave mindmap Vi skulle selv finde ud af tingene og fremlægge i stedet for bare at læse og blive hørt i det. Projektet har været meget anderledes, selvom der også var perioder, hvor vi bare læste. Vi skulle også selv finde viden på nettet og lave informationssøgninger. Vi lyttede ikke kun. Det har været spændende især forsøgene, og så hører vi teorier om verden: Det de siger, passer. Det er sjovt: forsøgene, gennemgangen og fremlæggelserne. Det er sjovt at lave projekter, vi stillede mange spørgsmål. Og vi lavede flere spørgsmål i projektet også. Vores lærer lytter. Nogen gange lidt kedeligt. Det er svært at forklare, vi skal lave flere forsøg, ikke bare skrive ned, hvad læreren siger. Man skal finde ud af det selv. Fagene er meget anderledes end N/T. Dér bliver faget forklaret, vi er større nu og forstår mere selv, vi bliver udfordret mere, men indenfor fagene: Nu forstår vi, hvordan det hele fungerer. Fagene er meget dejlige. Flere forsøg, kun læsning i forbindelse med forsøgene, og så skal vi snakke om det, vi har gjort og læst. Eller først snakke sammen i grupperne med læreren, og så lave forsøgene. Så læse om det. Det var godt sådan, som det skete. Pigerne er lidt bange, når vi laver forsøg men i 7. klasse går det bedre Lave projekter i stedet for bare at lytte, selv at lave noget, lave forsøg, vi lærer mere, når vi selv er med til at bestemme Man skal vide noget om naturen. Hvis man skal være noget med naturen, og hvis man skal passe på naturen, Den er der ikke hele tiden. Man kan helbrede sygdomme med viden om naturen. Vi ville ikke vide, hvad vi skulle gøre, hvis det regner. Det sjoveste er helt klart, de forsøg vi laver 7
8 Lærerne Fokusgruppeinterviewet med lærerne bestod af lærere fra skoler på Frederiksberg kommune og fra Københavns kommune. Spørgsmålene var som for elevinterviewets vedkommende udformet af Ole Goldbech og Anne Nyholm. Om værdien af projektet: Eleverne har kunnet inddrages mere i alle faser af projekt og undervisning (forberedelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering). Her nævner deltagerne i interviewet igen mindmappen som godt, didaktisk redskab. Projektet har overordnet givet et overblik over hele det naturfaglige område i grundskolen, man har fået mulighed for at samarbejde mere med kolleger, især har det været oplysende at deltage, når man ikke har haft en linjefaglig baggrund i naturfagene. Har også inspireret til teamsamarbejde og til at lave fagprofiler, det vil sige at uddrage det væsentlige i fagene udover læseplanerne. Projektet har desuden skærpet opmærksomheden overfor fagbegreber og områder, der kan udvikles gennem lokalt læseplanarbejde. Om forsøg og praktisk arbejde i forbindelse med projektet: Det har været en fordel for de deltagende klasser, at de på et tidligt tidspunkt er blevet fortrolige med indretningen af naturfaglokalerne. De er blevet praktisk orienteret i og gennem fagene, og på dette område står de bedre rustet end klasser, der ikke har deltaget i projektet. Det har været udbytterigt for eleverne at arbejde med naturfagene på en mere praktisk og sjov måde, end de eller s ville have gjort Om at dele sin viden fra projektet med kollegerne: Viden er ikke nået ud over de deltagende klasser. Andre, der ikke har deltaget i projektet, kan have været inde på de elektroniske websteder for at orientere sig i den løbende resultatformidling. For at udnytte videndeling bedre kræves, at fagudvalgene på skolerne fungerer bedre end de gør i dag. Har ikke udviklet sig ud over et grundigere, personligt kendskab til kolleger. I enkelte tilfælde er der blevet lavet plancher fra projektet på skolerne. Men i det store og hele er projektet ikke kendt ud over de deltagende lærere og klasser 8
9 Om at deltage i projektet: Som minimum bør man have været lærer i to år inden deltagelse i projekter som dette. I modsat fald går man kold i seminarielignende opgaveskrivninger. Skolelederne bør i højere grad gå i dialog med lærerne om deltagelse og ikke forsøge at tvinge nogen, der ikke er motiverede. Lysten skal drive værket. Konklusion Det er indtrykket, at de overvejende positive tilbagemeldinger på projektafviklingen skyldes mange forhold, der ikke umiddelbart hænger sammen. Det kan fx undre, at lærere vurderer, at elever har fået meget ud af forløbene, at de kan anvende begreber og metoder fra N/T i naturfagene, når det ikke synes at være dokumenteret tydeligt i alle rapporter, og når andre forhold, der omtales, tyder på, at eleverne ikke er blevet stærke i begrebsanvendelse. Desuden peges der på i flere af rapporterne, at svage elever har vanskeligt ved projektarbejdsformen, og at projektmålene er for abstrakte for flere af disse elever herunder ikke mindst for de tosprogede. Denne gruppe har ikke samme for-forståelse som de danske elever. På den anden side er projektmålet formuleret som, at oplevelse og mening er forudsætningen for at anvende metoder og begreber. Mange elever og lærere giver udtryk for, at de finder projektarbejdet meningsfuldt. En væsentlig forudsætning for projektmålene er derfor nået: Det er vigtigt at beskæftige sig med naturfaglige emner. Man skal jo passe på naturen, som en af eleverne udtrykker det. Set fra denne vinkel er eleverne i overgangsprojekterne parate til naturfagrækken efter natur/teknik i 5. og 6. klasse. Det fremgår tydeligt af både undervisningsrapporterne og af interviewene, at eleverne er blevet interesserede i deres omverden og kan sætte ord på denne interesse. De finder naturvidenskab meningsfuld, fordi de kan se relevansen af naturvidenskabelige løsninger på nærværende problemstillinger (Tsunami, global opvarmning m.fl.). At de endnu ikke er i stand til at bruge en relevant terminologi, når de skal begrunde interessen, kan skyldes, at begreber ikke udvikler sig fuldt færdige, blot fordi man hører dem et vist antal gange. De skal bruges i praksis, og brugerne skal se, at begrebsanvendelsen letter forståelsen af sammenhænge, man ikke tidligere havde ord for. Eleverne befinder sig sprogligt på et hverdagsniveau, hvor ord bruges som prøveballoner for social forståelse. 3 Eleverne snakker naturvidenskab indbyrdes for at forsikre hinanden om, at det er ok at beskæftige sig med emner som Tsunami, at naturvidenskab er spændende osv. Der kan af rapporterne ses flere indfaldsvinkler og ideer til efterfølgende sikring af overgangen mellem natur/teknik og naturfagene, der samtidig kan fastholde interessen for naturvidenskaberne. 3 Vygotsky, L.S. (1974): Sprog og tænkning, Gyldendal, s
10 Det er fx oplagt, at der på den enkelte skole opbygges en fast vidensbase med et fælles didaktisk naturfagligt rum, der både omfatter de egentlige naturfag og N/T, hvor N/T fungerer som en generel metodisk indføring i hele det naturfaglige område. Dette rum er i en af rapporterne beskrevet som en tretrinsraket, men der kan tænkes flere modeller, der kan fungere på samme måde. Desuden er det oplagt, at lærere, der underviser i naturfag, efteruddannes, så de altid er ajourført med nyeste fag- og almendidaktiske tænkning og fagudvikling indenfor det naturvidenskabelige område. Et særligt problem er de tosprogede elever, der ikke har samme for-forståelse af samspillet mellem natur og kultur, som de danske elever. Der bør overvejes andre udveje end at betragte de tosprogede elever som elever, der mangler noget, de andre har. I stedet kunne man undersøge, på hvilke måder tosprogede elevers omverdensforståelse adskiller sig fra danske elevers, så begge forståelser kan berige en fælles interesse for naturfagene biologi, geografi og fysik/kemi. For alle elevgrupper er det indtrykket, at en undervisning, der tager udgangspunkt i fælles erfaringer, vil styrke interessen for naturfag blandt andet gennem konkrete problemløsningsforsøg, der inddrager den viden eleverne allerede besidder f.eks. gennem udvikling af en naturfaglig lejrskolepædagogik? 10
Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereFysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereÅrsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17
Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan
Læs mereNaturfagslæseplan. Bagterpskolens læseplan 2015/16. Ingenting forsvinder. Vores fantastiske jord. Det daglige brød. Mennesket i vandets kredsløb
Naturfagslæseplan Bagterpskolens læseplan 2015/16 7.klasse 8.klasse 9.klasse Ingenting forsvinder Vores fantastiske jord Det daglige brød By og bolig Den globale teenager Mennesket i vandets kredsløb Vand
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen
ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereOvergangsprojekt fra natur/teknik i 6. kl. til geografi, biologi og fysik/kemi i 7. kl. Status for 2005/06
Overgangsprojekt fra natur/teknik i 6. kl. til geografi, biologi og fysik/kemi i 7. kl. Status for 2005/06 Status for år 2 i projektet Overgangen fra natur/teknik i 6. klasse til geografi, biologi og fysik/kemi
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereNATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereGeografi 7. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereVelkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode
Velkommen En naturvidenskabelig undersøgelsesmetode Program Oplæg til undersøgelser i naturfagene Praktisk arbejde Aktivitetsvejledning + Diskussionsspørgsmål Opsamling tid til spørgsmål (5-10 min) (Udleverer
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereProfessionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen
Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs merePå min skole helt praktisk
På min skole helt praktisk Der er travlhed i 9. klasse, hvis man både skal forberede eleverne til fællesfaglig naturfagsprøve og udtræksprøver i fagene. Hvordan kan man arbejde med fællesfaglige problemstillinger
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereBang akademi tilbyder nu som introduktionstilbud de to første moduler af UJJ Praktiske undervisningsteknikker til dig der underviser.
UJJ Undervisnings Jiu Jitsu Bang akademi tilbyder nu som introduktionstilbud de to første moduler af UJJ Praktiske undervisningsteknikker til dig der underviser. Bang Akademi introducerer nu Undervisnings
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereScience på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg
Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereNyt om naturfag Undervisningsministeriet
Nyt om naturfag Undervisningsministeriet V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, LARS VOLF JENSEN LÆRINGSKONSULENTER I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENTER MADS JOAKIM SØRENSEN
Læs mereNatur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag
Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET 06/04/2018 LÆRINGSKONSULENT KÅRE RASBORG 1 Indhold Kompetencedækning og fagets status Forenklede fælles
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mere