Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013."

Transkript

1 Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København DEL 1: Teorier og erfaringer Hjemmesiden Folkets-Samling.dk handler om, at folk skal finde sammen lokalt og skabe alt det, som de har brug for. Det er samtidig en direkte vej til økologisk og bæredygtig produktion, permakulturel livsstil og brug af vedvarende energi. Sagen er jo, at vi alle gerne vil det; men konkurrencen og den nationale økonomi tvinger industrien til noget andet. Men hvis man gør det lokalt med egne kræfter, går det måske langsomt fremad; men det går den rigtige vej. Jeg tror gerne, at den nuværende økonomiske krise går over, hvis man kun kigger på finanserne. Men det er sandsynligt, at en stor del af dem, der nu er arbejdsløse, ikke vil kunne vende tilbage til den type af job, som de tidligere har haft. Deres mulighed er, at de selv skaffer sig en anden slags arbejde. Det er en tilbagevenden til det, som vi kendte indtil 1950 erne, hvor der var en lokal bytteøkonomi. Men det er også frem til en mere holistisk form for produktion og forbrug, hvor mennesker og natur kommer i balance med hinanden. Og her er det, at lokal aktivisme, lokale jobs og lokal valuta bliver en mulighed for disse mennesker. Kigger man på erfaringerne fra andre steder, er det dog altid nogle grønne aktivister, der starter det op. Og så går det langsomt fremad, indtil andre opdager mulighederne. Lige nu er der begyndt sådan en opstart med hjemmesiden Folkets-Samling.dk. Den skal selvfølgelig udvikles hen ad vejen. Og alle forslag og feedback er velkomne. På Folkets-Samling.dk vælger man på forsiden et postnummer, for eksempel 5700 Svendborg. Straks ændrer indholdet sig - både på forsiden og på alle undersider, sådan at indholdet er skrevet af nogle, der bor i Svendborg, og det er skrevet til andre, som også bor i Svendborg. På den måde er hjemmesiden faktisk mange lokale hjemmesider. Man kan dog altid skifte til et andet postnummer og læse, hvad der foregår her. Alle kan frit oprette en konto. Det sker på hjemmesiden, hvor man først opretter en profil og så en konto. Bor man for eksempel i Køge, opretter man en konto, der kan bruges i Køge området. Bor man på grænsen mellem Køge og Roskilde, opretter man også en konto i Roskilde. Hvis man arbejder i København, opretter man måske også en konto i København. Man kan kun oprette én konto i hvert postnummerområde; men man kan oprette 4 konti i alt. I det følgende benævner jeg den lokale valuta for gryn. Prisen på en arbejdstime sættes til 1 gryn. Prisen på en vare sættes til, hvor mange arbejdstimer, man er villig til at bruge for at få varen. 5 minutter 0,1 gryn 10 minutter 0,2 gryn minutter 0,3 gryn 25 minutter 0,4 gryn ½ time 0,5 gryn minutter 0,6 gryn 45 minutter 0,7 gryn 50 minutter 0,8 gryn 55 minutter 0,9 gryn 1 time 1 gryn 2 timer og 20 minutter 2,3 gryn Når man opretter en konto, står der indledningsvis 5 gryn på kontoen. Dem kan man bruge til at købe ting eller tjenesteydelser (børnepasning, massage mm). De to parter (køber og sælger) aftaler selv, hvor meget der skal betales. Betaling er for den effektive arbejdstid, ikke for pauser eller tilstedeværelse.

2 Hvis Henry vil købe en røremaskine af Ulla, aftaler de (måske), at den svarer til 2 gryn, og så overfører han to gryn fra sin konto til Ullas konto. Det sker på hjemmesiden. Der er selvfølgelig en masse sikkerhed, så der ikke kan snydes. Nu har Ulla 7 gryn på sin konto, og Henry har kun 3. Ulla vil gerne til et møde en aften og laver en aftale med Connie om børnepasning. Her aftaler de, at der skal betales 3 gryn. Og Ulla overfører så 3 gryn til Connies konto. Henry vil gerne købe et hjemmebagt rugbrød af Ursula. Og de aftaler, at det skal koste 0,5 gryn. Og så overfører han 0,5 gryn til Ursulas konto. Han har nu 2,5 gryn tilbage på sin konto. Så tilbyder Frans kropsmassage, og det vil Henry da gerne have. De aftaler en pris på 1 gryn, som Henry så overfører til Frans s konto, og nu har Henry kun 1,5 gryn tilbage. Henry vil også gerne købe et maleri, som Poul har malet. Poul vil have 3 gryn for det; men Henry har jo kun 1,5. Men han kan godt købe det, for han kan overtrække sin konto helt ned til minus 5 gryn. Hvis man bytter ting eller ydelser med sine venner, behøver man selvfølgelig ikke betale hinanden. Den lokale valuta bruges, når man er mange, der handler med hinanden, og man gerne vil have en retfærdighed, så alle yder og nyder lige meget. Mange byer, der har brugt lokal valuta, har fundet på deres eget navn til valutaen; men jeg benævner dem altså gryn. Og når man bruger hjemmesiden Folkets-Samling.dk til økonomiske transaktioner, kalder jeg det at bruge Grynbanken. I det følgende opsummerer jeg erfaringer, som kan hentes ud fra nogle bøger om emnet og skriver det med denne skrifttype. Erfaringer opsamlet af Guy Dauncey i bogen After the Crash. The Emergence of the Rainbow Economy. The Merlin Press Bogen blev brugt i England til at igangsætte mange lokale fællesskaber. Formålet er dannelse af lykkelige, balancerede, værdifulde, økologiske, bæredygtige lokale fællesskaber med brug af lokal valuta. De skal dække folks behov, støtte deres håb og drømme, opildne dem til at udtrykke og udfolde deres højeste potentialer. Samtidig skal de skabe permakulturelle forhold, hvor samfund og natur genforenes, og klodens forhold forbedres, så der opstår harmoni mellem alt levende. Der skal være balance mellem spiritualitet, global vedvarende brug af ressourcer, økonomi, økologi, kreativitet og livsfuldbyrdelse, lokalt fællesskab og medmenneskelighed. Lokal valuta har 7 kvaliteter: 1. Let at bruge. Man går bare ind på hjemmesiden og overfører et beløb fra egen konto til en anden konto. 2. Det er en simpel bankfunktion. Lokal valuta er blot en information. Det er tal på konti. Valutaen kan ikke glemmes, devalueres/revalueres, stjæles, mistes, spares op, investeres osv. Der kan ikke lånes. Der er ingen renter. 3. Decentralisering. Der er ingen administration. Der er ikke nogen, der skal trykke penge. Heller ikke tildele eller indkræve penge. Valutaen er bare tal, hvor der er et startbeløb, når man opretter en konto. Valutaen har kun en funktion, når der foregår et bytte mellem en sælger og en køber. 4. Venskab. Enhver transaktion er også et personligt bytte mellem to personer, eller mellem en person og en lokalgruppe, eller mellem 2 lokalgrupper. 5. Personlig udvikling. Enhver transaktion fremmer initiativ, kreativitet, selvværd, selvtillid både til sig selv og hinanden. 6. Valutaen kan kun bruges lokalt. Man kan kun købe varer, der er produceret lokalt. Det styrker lokal produktion og opbygger lokale ressourcer. Fordi der er en direkte indsigt i produktionens kilder, fremmer det også økologi og vedvarende energi. 7. Bytteøkonomi. Valutaen fremmer lokalt bytte, hvor man opbygger tillid til fællesskabet. Fokus flytter fra jeg til vi. Man kan kun bruge lokal valuta, når man har gryn på sin konto. Når man opretter en konto, får man indledningsvis 5 gryn. Man kan godt overtrække sin konto ned til minus 5 gryn. Der kan maximalt stå 100 gryn på kontoen. Når man når disse ydergrænser, kan man ikke bruge sin konto mere. På hjemmeside kan man altid se, hvor meget der står på folks konto. Hvis der står mere end 20 gryn på en konto, kan man vælge at se samtlige transaktioner. 2

3 Lokal valuta skaber arbejde Det handler ikke om jobs i virksomheder, der fungerer på det globale marked men om arbejde, der fungerer lokalt. Sådanne jobs bliver man normalt ikke uddannet til. Og derfor skal man selv skabe sig nogle færdigheder, som kan bruges lokalt. Idéen er, at disse færdigheder skal være ens naturlige evner. De er undertrykt i skolen og ungdommen, og de skal så genopdages: Trin 1: Tænk tilbage på dit liv og lav en liste over 20 ting, som du har gjort, og som har givet dig en følelse af tilfredshed og stolthed. Det kan være at lave en lille have, passe din bedstemor mm. Lav så top 10 - altså en liste med de 10 ting, der giver gode følelser - og skriv dem i rækkefølge, så den, der giver de bedste følelser, står først osv. Skriv ud for hver, hvad det handlede om. Hermed opdager du dine naturlige evner. Trin 2: Tænk igen tilbage på dit liv og lav nu en anden liste på 20 ting, som du har gjort, og som har givet dig entusiasme og fyldt dig med god energi. Skriv igen en prioriteret liste på de bedste 10, og skriv ud for hver, hvorfor de gav dig god energi. Hermed opdager du, hvad du brænder for. Trin 3: Nu skal du kigge på dine praktiske muligheder og sætte nogle mål for dig selv. Det er en planlægning af dit fremtidige liv, hvor du styrker dig selv. Besvar spørgsmålene: Hvad vil jeg? Hvordan kan jeg opnå det? Hvilken vej skal jeg gå? Hvilke forhindringer er der? Hvor kan jeg få hjælp og støtte? Hvad er det første praktiske skridt? Succes en ved brug af lokalvaluta afhænger helt af at frigøre alle vore naturlige evner og entusiasme. Vi kan ikke ændre verden så længe vores eget liv er spærret inde i mørke. I enhver af os er der et slumrende håb, drømme og ambitioner, der bare venter på at vågne og blive udfordret. Vi skal opnå den fulde tilfredshed ved at leve. Og derfor skal vi altid sørge for, at der er glæde ved det, vi gør. Gruppe for nye I hvert lokalområde bør man oprette en gruppeprofil, der fungerer som en slags kursus, hvor man laver alt forskelligt og støtter hinanden, og hvor nybegyndere kan starte med at udforske sig selv og mulighederne og finde sine egne færdigheder, som man kan bruge på det lokale marked. Gruppen fungerer som en selvhjælpsgruppe. Der er ingen ledelse; men man indbyder andre til møder og workshops. Lokale arrangementer For at frigøre folks fulde potentialer, er det også nødvendigt, at vi opildnes til at tage chancer, overkomme forhindringer og forfølge håb og drømme. Her er det vigtigt med lokale arrangementer, hvor man lærer hinanden at kende og drage omsorg for hinanden. Det kan være gadebesættelser, hvor vi flytter møbler ned på gaden. Det kan være naboskabsarrangementer, festivaler eller anlægge små parker. Det kan være non-profit caféer og udekøkkener, hvor man kun betaler for råvarerne og selv deltager i at lave kaffe og mad. Det handler om at gøre det i fællesskab og dermed overkomme frygt og usikkerhed. Jobbytte Lokale butikker, virksomheder og institutioner kan deltage i lokalt jobbytte, sådan at der er en række jobs, hvor man ikke behøver at være fastansat, men hvor forskellige personer kan skiftes til at arbejde. Sådan en butik eller virksomhed opretter en gruppeprofil med konto, hvorfra der kan betales løn i gryn. Selvbyg Man laver et byggefirma, hvor man kan reparere og vedligeholde bygninger samt bygge nyt. Også her opretter man en gruppeprofil og en konto. Deltagerne påtager sig forskellige opgaver. Nogle skaffer brædder. Andre skaffer brugte mursten. Nogle skaffer vandrør. Nogle skaffer brugte vinduer. Nogle kan mure. Andre kan lave tømmerarbejde. Nogle kan slæbe materialer. Nogle kan lave mad og kaffe. Nogle har et kælderrum til opbevaring af af toiletter, håndvaske og spejle. Andre opbevarer komfurer. Når man har anskaffet sig tilstrækkelig mange materialer, udfører man et byggeri eller en reparation. Man laver drivhuse. Affaldsdepot til organisk materiale og rum til et biogasanlæg. Redskabsskur til haveredskaber. Sauna. Malerværksted og galleri osv. 3

4 Gruppefamilier Man kan også danne en udvidet familie (gruppefamilie eller familiegruppe), hvor man opretter en gruppeprofil med konto. Så kan man handle med andre, sådan at gryn ikke går til de enkelte gruppemedlemmer, men til hele gruppefamilien. Og herfra kan man så fordele ligeligt til gruppens medlemmer enten ved at fordele gryn til hver persons konto eller ladene grynene blive på den fælles konto og så fordele materielle produkter. Fremtidsværksted Brugen af den kommunikationsmodel, som hedder fremtidsværksted, er med tiden blevet ændret, så det tager kortere tid og er blevet mere overfladisk. Det skyldes, at der har været en modsætning mellem at gennemføre snakken og så den sociale praksis, som man efterfølgende skal fungere i. Men man kan med fordel genopdage metoden og udføre den fuldt ud, idet man i selve gennemførelsen inddrager det lokale perspektiv med bytteøkonomi og lokal valuta. Her forestiller vi os, at det foregår som et weekendseminar. 1. Kritikfasen (fredag aften). Frustrationer, irritationer og vanskeligheder skrives ned på papirslapper og hænges på væggen. 2. Kreative fase (lørdag formiddag). Man frigør fantasien og lader alle drømme komme frem. Fokus skal være på lokale muligheder. Og de skrives også på papirslapper og hænges på væggen. 3. Virkeliggørelses fase (lørdag eftermiddag og søndag formiddag). Man skal finde frem til det, som afhjælper frustrationerne, irritationerne og vanskelighederne samt bygger på fantasierne og drømmene. Man vælger de projekter, som der er mest opbakning til, idet fokus skal være på de lokale muligheder. 4. Aktionsfasen (søndag eftermiddag). Man laver planer, nedsætter arbejdsgrupper og fastsætter fremtidige møder mm. Man skal gøre sig klart, at der forestår masser af arbejde, forsøg, eksperimenter og konstant læring. Der skal være en facilitator, der leder fremtidsværkstedet; men han skal også have erfaring og kendskab til, hvad der er realistisk at udvikle som lokale projekter. Derudover skal han have kendskab til allerede eksisterende lokale projekter, som anvender lokal valuta, eller som potentielt vil gøre det. Han skal formidle kontakt, så nye folk og grupper kan kom i forbindelse med de allerede etablerede, så der opstår lokalt samarbejde. Regnbuetræf Der bør arrangeres regionale eller nationale festivaler med musik, dans, workshops, træning, taler, debatter, planlægninger, sessioner, networksdannelse og hyggeligt samvær. Formålet er at lære af andre. Det kan være økologer, ulandsfrivillige, bøsser, politiske aktivister, skuespillere, naturelskere, filosoffer, pædagoger, bankfolk, landmænd, anarkister, ølbryggere, dansere, taoister osv. Grupperne arrangerer workshops, hvor man snakker om fremtiden. Alle deltager i praktisk arbejde såsom madlavning, oprydning, rengøring mm. Så påtager enhver sig et ansvar, idet man tilmelder sig en farve. Her indgår man i en gruppe, hvor man yder efter evne både før, under og efter træffet: Rød: Tilmelding, registrering, penge, koordination, arrangere transport og overnatning. Orange: Scene, mikrofon, højtalere, lyd- og lysanlæg, scenekoordination, sanghæfter. Gul: Apotek, 1. hjælp, passe børn, hjælp til handicappede, syge, svage og ældre. Grøn: Skaffe fødevarer og drikke, bage brød og kager, arrangere madlavning, sund slik. Blå: Koordination af workshops, lokaler, telte, faciliteter, kørsel, vandreture. Violet: Bad, sauna, toilet, spildevand, affald, brænde elektricitet, arrangere rengøring. Hvem som helst kan arrangere regnbuetræf. Der er ingen organisation før og efter. Regnbuen symboliserer, at vi er forskellige; men vi er alle med i fællesskabet. Man organiserer sig omkring det enkelte træf. Et træf er åbent for alle, der er interesserede. 4

5 Erfaringer opsamlet af Peter North i bogen Money and Liberation. The Micropolitics of Alternative Currency Movements. University of Minnesota Efter 1. verdenskrig var der adskillige lokale valutaer i mange vestlige lande. Det karakteristiske ved dem alle sammen var, at de var knyttet til en organisation, der eksisterede i forvejen. Et typisk eksempel var Grøn Skjorterne i England. Det var en spejderbevægelse, hvor børnene dels var ude i naturen, og dels gik i march og spillede musik. De lavede så deres egen valuta. Og de kunne så handle med hinanden. Problemet var, at man blandede valuta og ideologi. For at bruge valutaen skulle man være enig i det, som organisationen stod for. Og i alle tilfælde i alle lande betød det, at de lokale valutaer kun eksisterede i få år. Gryn er en lokal valuta, som supplerer den nationale valuta. Gryn er ikke knyttet til enkelte organisationer, foreninger mm. Men det er en fælles valuta, som alle lokale mennesker og grupper kan anvende. Gryn er heller ikke begrænset til begreber som bæredygtighed, permakultur, vedvarende energi osv. For det vil også bare medføre, at man før eller siden løber ind i diskussioner om fortolkninger heraf - og tilsvarende forsøg på at styre og kontrollere. Andre erfaringer fra 20 erne og 30 erne Hvis man vil hjælpe den lokale produktion og dannelse af lokale jobs, skal man rette sin aktivitet direkte mod produktionen og/eller distributionen. Man skal ikke benytte økonomien som styringsredskab. Møder, seminarer, fremtidsværksteder, workshops, gruppeprofiler mm. kan anvendes. Der skal være mulighed for kritik og ros, så man kan påvirke producenter og forbrugere til, hvad de skal købe og hvad de skal holde sig fra. Man skal ikke have en kontrolgruppe, som skal kunne vedtage, at en producent ikke må bruge lokalvaluta. Den lokale valuta skal være helt fri. Den er den enkelte forbruger, der selv bestemmer, hvad han vil købe. Selvfølgelig skal der være en mulighed for at udelukke en bruger, så han ikke kan skrive på hjemmesiden. Men det skal være, fordi han misbruger hjemmesiden. Hvis han derimod har den opfattelse, at hans kål er gode, selvom han dyrker dem i et badekar med kunstig næringsvæske, skal det ikke være nogen udelukkelsesgrund. Og hvis nogen vil købe sådanne kål, skal de heller ikke fratages muligheden for det. Når nogen tilbyder en vare eller ydelse på Folkets-Samling.dk er der en knap, der hedder Kritik og Ros. Her er der en blog, hvor andre kan skrive om den person eller gruppe, der tilbyder noget, de vil sælge. Manchester Manchester LETS (Local Exchange Trading Schedules) blev dannet i Den lokale valuta blev kaldt bobbin. Det sluttede i Da der var mest gang i den, var der 550 brugere og en omsætning på bobbins. England havde været igennem nogle økonomiske kriser. Og med Margaret Thatcher som premierminister fra blev arbejderklassen svækket markant. Der kom stor arbejdsløshed og en blivende stor fattigdom. Derfor var der 4 forskellige grupper, som fandt sammen om at danne den lokale valuta. Der var nogle medlemmer af arbejderpartiet Labour, og de var samtidig medlemmer en den religiøse bevægelse Kvækerne. Så var der det Grønne Parti i Manchester. Og der var en gruppe DIY (Do It Yourself). Og endelig var der en række selvhjælpsgrupper og lignende. Man kan sige, at der var en objektiv god grund til at starte det i 1992, fordi der var stor arbejdsløshed og stor fattigdom. Folk havde ikke nationale penge til andet end at overleve. Så en lokal valuta kunne derfor bruges 5

6 til en lokal bytteøkonomi. Tilsvarende kan man sige, at denne objektive situation ikke længere var til stede, da det sluttede i Det, at der var nogle fra arbejderklassen, der var med fra starten, indebar, at man først begyndte, da der også var små virksomheder og forretninger med. Men disse virksomheder gjorde det mest, fordi de manglede kunder, eller fordi de ville støtte en god sag. Der var aldrig fokus på alternativ produktion og distribution heraf. Og det lykkedes aldrig af få flere virksomheder med. På Folket Samlings hjemmeside kan man både oprette en personprofil og en gruppeprofil. En gruppeprofil kan handle om fællesdyrkning af grønsager, systue, café, butik, børnepassergruppe, ulandsaktivister, fælles bil, udendørs køkken, højtaleranlæg, VVS-firma, frisør, hønseri, ølbrygning, elektriker, musikband, idrætsklub, børnehave, boligforening, gruppefamilie osv. Når andre køber, overfører de gryn til gruppeprofilens konto. Herfra kan man overføre gryn til profilens medlemmer - ligeligt eller efter arbejdsindsats. Man kan også bruge grynene til investeringer, drift mm. Gruppeprofilen skal have sin egen -adresse, der er anderledes end nogen af deltagernes. Alle, der kan logge ind med gruppeprofilens password, kan udbetale fra dens konto. Man skal derfor med omhu vælge, hvem der skal kende kodeordet. En gruppeprofil med konto samt andre faciliteter på hjemmesiden er tilpasset sådan, at den tilfredsstiller 1) virksomheder med ansatte 2) grupper, der laver produktion, og som sælger noget 3) opstart- og kursusgrupper for nye 4) gruppefamilier eller familiegrupper, hvor man handler med familien i stedet for med personer Hvis man er en kernefamilie, bør man nøjes med, at hver har sin egen konto; men man kan også godt oprette en gruppeprofil for familien. Er man flere voksne (gruppefamilie), vil det være smart med både personprofiler og en gruppeprofil for gruppefamilien. I Manchester var der et problem med at fastsætte priser. Når nogen handlede, skulle de selv afgøre, hvad en vare eller ydelse var værd. Og har manglede der retningslinjer. Mange syntes, at de skulle være ydmyge og ikke kræve så meget, mens andre var grove og udnyttede andre. Et andet problem var, at man betragtede bobbins som en valuta, der ikke var lige så meget værd som de engelske penge. Hvis man købte noget med engelske penge, fik man kvalitet. Hvis man købte noget med bobbins, fik man noget halvdårligt. Hvis en grønsagsavler solgte til det almindelige marked og fik britiske penge, leverede han topkvalitet. Hvis han solgte til det alternative marked og fik bobbins, leverede han små grønsager, som han ellers ikke kunne sælge; og de var også fulde af jord. Så var der nogle, der reparerede cykler mod at få bobbins. Men de var ikke uddannede cykelmekanikere. Og ofte lavede de noget, der ikke fungerede. Der var mange, der kaldte sig en profession, for eksempel bager, computerreparatør, frisør osv; men de var blot amatører, der gerne ville hjælpe andre. Og de mente, at hvis de nøjedes med at få nogle få bobbins, måtte det være godt nok. På Folkets Samlings hjemmeside er der en side, der hedder Priser. Her er der en generel vejledning samt en blog, hvor folk kan indsætte priseksempler, der kan inspirere andre, når de skal fastsætte en pris. Når en person eller en gruppe tilbyder en vare eller en tjenesteydelse, er der altid et link til en profil for personen eller gruppen (gruppeprofil), og her er der en række informationer, som man kan bruge til at vurdere, om man ønsker at handle med ham/hende/dem. Der er felter, hvor man kan skrive, hvad man kan eller vil yde opdelt på ofte/altid, jævnligt deltage, prøve at være med i, ved en masse om, igangsætte/tage ansvar for. Og et felt, hvor man kan bede om hjælp til at forbedre sine arbejdsevner, så man kan yde mere. 6

7 Hvis man fokuserer på arbejdsløse arbejdere i en økonomisk krisetid, kan man godt få dem til at deltage i en lokaløkonomi og så kan man håbe, at de hen ad vejen får øjnene op for en alternativ produktion. Men det er kun en forhåbning. I Manchester - som i andre eksempler på lokaløkonomi - viser erfaringerne, at man ikke kan ændre folks opfattelse af produktion via økonomi. Det er altid de materielle og produktionsmæssige forhold, der er udslagsgivende for bevidsthedens udvikling. Man skal derfor ikke forsøge at hverve folk ved at lokke med, at de får nogle ekstra penge, og at de altså kan købe mere. Man skal i stedet hverve folk ved at visualisere, at der ved siden af det nationale/globale marked kan udvikles et lokalt marked. Hvis man vil deltage i det lokale marked, får man en anden slags produkter. Gerne lavet på en bæredygtig og økologisk måde. Og gerne fremstillet af lokale råvarer. Produkterne er ikke nødvendigvis billigere end tilsvarende produkter på nationale/globale marked. De er måske dyrere. Der er ikke anvendt underbetalt arbejdskraft. Og der er ikke forurenet. Alt, der indgår i produktionen, kan genanvendes, så intet bare havner på en losseplads. På Folkets Samlings hjemmeside er der en side, der hedder Jeg er ny her. Det er en blog, hvor man kan skrive lidt om sig selv og sine ønsker, stille spørgsmål osv. Idéen er så, at andre kan arrangere noget af det tidligere nævnte for at få de nye i gang. På denne side kan man også læse om, hvad det hele går ud på. New Zealand I begyndelsen af 1990 erne kom der krise i New Zealand. De rige blev rigere, og de fattigere blev fattigere. I 1990 uddelte Frelsens Hær fødevarepakker. I 1994 var det Neoliberalismen herskede. Højreorienterede partier styrede landet. I 1998 skulle folk på kontanthjælp arbejde 20 timer ugentlig, og resten af tiden skulle de uddannes og søge arbejde. I 1999 fik man en socialdemokratisk regering, som på den ene side fastholdt den neoliberalistiske kurs, men som iværksatte offentlige investeringer og ansatte mange arbejdsløse. I starten håbede mange, at det ville give et egentlig kursskifte; men det var jo en slags lappeløsning. Det var baggrunden for, at Green Dollars fik en opblomstring. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at der var en forhistorie. Allerede i 1986 begyndte nogle aktivister indenfor miljø og kooperation at lave lokal valuta. De spredte deres idéer på festivaler, så græsrødder overalt begyndte så småt. Man bruger en hjemmeside. Og her har hver person en konto. Og så kan man overføre fra én konto til en anden. Hvor man andre steder lader værdien af 1 lokalvaluta svare til 1 arbejdstime, lod man 1 lokalvaluta have en bestemt værdi i forhold til den nationale valuta. I praksis har det ingen betydning. Det afgørende er, at den lokale valuta har en fast pris. Hvis en person har ydet et arbejde i en time, udløser det (for eksempel) 120 kr. på det almindelige marked. Prisen kan derfor sættes til 120 lokalvaluta. Men man kan også vælge, at prisen er 1 lokalvaluta. I første tilfælde fastsættes lokalvaluta som et forhold i den nationale valuta, her 1:1. I det andet tilfælde fastsættes prisen som arbejdstimer. Man skal bare vænne sig til det ene eller det andet. Lokalvaluta er primært et lokalt fællesskab, hvor man handler med hinanden. Men i New Zealand har man udvidet systemet, så der kan handles nationalt, og at der altså kan overføres valuta fra det ene fællesskab til det andet. Når man bruger Grynbanken (Folkets Samlings hjemmeside) er 1 gryn = 1 arbejdstime. Og der kan ikke overføres gryn fra ét postnummer område til et andet. Men man kan godt oprette op til 4 konti, idet man kun må have én konto i hvert postnummer område, men have en konto i 4 postnummer områder. Hvis man skal udvide systemet, sådan at der skal kunne handles mellem 2 postnummerområder, skal der være nogle administratorer, der sørger for, at der overføres lige mange gryn mellem de 2 områder. Det kan gøres på en række forskellige måder; men det er ikke en del af systemet nu. Allerede i 1991 havde man på New Zealand 38 lokalvaluta-fællesskaber. I år 1995 var det 55. I år 1997 var det 45. I år 1999 var det 17. I år 2000 var det 12. Og det interessante er, at det stadig eksisterer. 7

8 Dér, hvor det fungerede fint, og hvor det stadig fungerer, er områder, hvor folk lever alternativt. De har ikke job fra kl. 8 til kl. 16; men de har forskellige småjobs. Og enten er de selvstændige, eller også er de delvis lønmodtagere og delvis selvstændige. De er ofte selvforsynende med noget. Og så handler de med andre, der producerer det, som de ikke selv har. De bruger national valuta lige så meget som lokalvaluta. Fundamentet er, at folk mere eller mindre kender hinanden. Der er gjort meget for at udbrede kendskabet til hinandens ydelser. Hvem kan levere grønsager? Hvem kan lave træarbejde? Hvem kan passe børn? Hvem kan lave ost? Efterhånden er der opbygget et tillidsforhold, så man ved, med hvem man kan handle lokalt. Og så er det, at man betaler med Green Dollars (GD). På Folket Samling hjemmeside er der gjort meget for at få fokus på de produkter og serviceydelser, som netop kan blomstre op i et lokalområde. Og der er gjort meget for, at man kan få kendskab til hinandens aktiviteter. Ved enhver annoncering af en vare eller ydelse er der link til profil samt kritik og ros blog. På New Zealand kom der hurtigt vanskeligheder, fordi der var ansatte, der skulle administrere det hele. Og den samlede omsætning kom ikke op på et niveau, hvor der reelt var råd til at udbetale løn. En anden vanskelighed var, at man havde særlige handelsdage, og her blev der scoret ret meget uden nogen betaling. Et tredje problem var, at nogen købte for GD og solgte det videre i den nationale valuta med fortjeneste. Ofte var der knaphed på de udbudte varer. Og så var det de første, der fik noget, mens andre intet fik. Og der var så nogle, der hamstrede og købte en masse. Der var også afdelinger, hvor folk annoncerede, at de kunne et bestemt håndværk. Men når andre bad om en ydelse, passede tidspunktet ikke. Generelt ønskede folk, at andre ydede noget til dem og ikke, at de selv ydede noget til andre. Der var folk, som ydede regelmæssigt, og hvor indholdet på deres konto steg og steg. Men de kunne ikke finde noget, som de kunne bruge deres valutabeholdning til. Der manglede de varer eller ydelser, som de havde behov for. Mange i inderkredsen fandt også hurtigt ud af, at de selv kunne udføre det, som de havde behov for, frem for at betale andre for det. Dem, der kunne selv, udførte det, de havde behov for og kunne så sælge noget til andre. Dem, der ikke kunne selv, købte mere, end de ydede og havde til sidst ikke noget at købe for. Når folk forlod systemet, slettede man deres gæld, sådan at der kom ubalance i økonomien. Det var en slags devaluering, så lokalvalutaen blev mindre i værdi. Administratorerne betalte løn til sig selv for at administrere et system, som reelt var sandet til. På Folkets Samlings hjemmeside er fokus på at etablere lokalt samarbejde mellem mennesker, som har brug for hinandens varer og serviceydelser. Alt, hvad der er herudover, virker kun i kort tid. De ordninger, der er på internettet, hvor man kan betale med paypal, bitcoin eller andet, er betalingsordninger, der gør det lettere for rige mennesker at overføre penge. Det er alternativ valuta; men det åbner ikke for nye muligheder. Green Dollars bankerne var også investeringsbanker, hvor de særlig aktive kunne låne til maskiner, inventar mm, så de kunne forbedre deres virksomhed. De skulle altså låne af de passive. Men de passive kunne ikke se deres interesse heri. De ville hellere have overskud på deres egne konti, så de kunne købe noget frem for at binde pengene til nogle, der investerede. Erfaringerne også fra andre steder går på, at man skal adskille bank og investeringsbank. Begge kan godt arbejde med lokalvaluta. Men de bør ikke sammenblandes. Hvis der er 20 forretningsfolk på egnen, der gerne vil lave en investeringsbank, kan de bare gøre det. De lægger alle deres sparepenge i en fælles kasse. Og så låner én af dem alle pengene til investering. Når han har betalt tilbage, låner en anden pengene. Og når 8

9 han har betalt tilbage, låner en tredje pengene osv. De har altså en investeringsbank. Hvis andre vil støtte dem, kan de bare deltage i investeringsbanken. Den almindelige lokalvaluta bank skal ikke investere. Lokal valuta egner sig ikke til mennesker, der arbejder fuldtid, og som kun skal slappe af i fritiden. Lokal valuta er for dem, der har deltidsarbejde, eller som har en livsstil, hvor man er aktiv med alternative aktiviteter, og hvor man selv skaffer de basale ting. Lokal valuta passer også til arbejdsløse. Og det passer fint til mennesker, der er sat udenfor det normale samfund, fordi de er invalider, handicappede, psykisk syge, pensionister osv. Og så passer det også til unge studerende, der har tid til at være alternative. Men det er selvfølgelig individuelt; og hvis man vil omlægge sit liv og deltage i et lokalt kollektivt fællesskab, kan alle gøre det. Når samfundet kommer i krise, vil der være mange, der vil tilslutte sig, fordi de umiddelbart vil få adgang til at købe mere, end de kan for de nationale penge, som de har. Hvis de opretter en profil og konto i Grynbanken, får de et startbeløb på 5 gryn, som de kan bruge. Og når de er brugt, får de en advarsel mod at bruge flere. Men de kan overtrække kontoen ned til minus 5. For manges vedkommende slutter det så her. Og for fællesskabet betyder det, at man har givet dem en chance for at opleve et alternativ. På Folkets Samlings hjemmeside er der mange informationer, som kan bruges for at hjælpe nye i gang. Men der bør være nogle gamle erfarne, der laver møder, arrangementer og kurser, som skal hjælpe nye i gang. Dels skal de lære at bruge systemet. Men mest afgørende er det, at de finder deres naturlige evner og udvikler dem, så de kan producere noget lokalt eller yde en service til andre. Der bør også være nogle, der har oprettet en gruppeprofil for en startgruppe, hvor nye kan deltage, og hvor de hjælpes i gang med at yde noget, hvor de kan tjene gryn. Ideelt set er der en fast mængde gryn, der cirkulerer. Men der kan være profiler og konti, der standser deres aktivitet. Hvis de så har 5 gryn på deres konto, er der ikke noget problem. Men hvis de standser med mere eller mindre end 5 gryn, kommer der en ubalance. Derfor kan det blive nødvendigt, at man foretager en udligning, sådan at der på alle konti bliver trukket eller indsat et beløb. Man kan også komme i den situation, at man vælger at øge eller indskrænke den samlede mængde af gryn i cirkulationen. Argentina Lokalvaluta netværker startede allerede i Det bredte sig hastigt. I 2001 brød Argentinas økonomi sammen. Folks indestående i bankerne faldt til en fjerdedel af værdien. Man kunne kun hæve en smule penge - og ikke nok til at leve af. Over halvdelen af befolkningen sultede. Og en femtedel var arbejdsløse. Folk mødtes i kirker, parkeringspladser og sportspladser - og handlede med hinanden. Man lavede sine egne pengesedler. Der var 4 paroler for handel: - Køb ikke på kredit, hvor du skal betale afdrag. - Producér solidarisk, så du kun laver det, som du ved, andre har behov for. - Fordel solidarisk. Sælg ikke meget til én eller nogle få. Sælg lidt til mange. - Forbrug solidarisk. Forbrug kun det, du har brug for. Og hjælp andre til det samme. Man lavede en masse papirpenge, og det gav selvfølgelig snyd og bedrag. Og da der ikke var styr på mængden af penge, brød det sammen efter et års tid. Men herefter begyndte den nationale økonomi igen at fungere. Når der er mangel på livsfornødenheder, opstår der altid en spontan økonomi, hvor folk finder ud af at lave noget, som kan fungere som penge. Ser man på andre historiske perioder med knaphed, er der valgt penge, som er knappe. I primitive stammer brugte man strandskaller, som var sjældne. I koncentrationslejre brugte man cigaretter, som var vanskelige at skaffe. I europæisk økonomi brugte man guld, som var dyrt og vanskelig at skaffe. I nyere tid er Tyskland er eksempel på en god økonomi, fordi man her har holdt en stabil pengemængde. I andre lande har man øget pengemængden jævnligt, og så kan det bedre betale sig at spekulere i pengeværdier end i produktion. 9

10 Grynbanken fungerer på den måde, at valutamængden er konstant. Er der 50 brugere, starter hver med at have 5 gryn på sin konto. Når Lars overfører 1 gryn til Åses konto, har Lars nu kun 4 gryn på sin konto, mens Åse har 6 gryn. Men den samlede mængde gryn er altid konstant. På hjemmesiden er der fokus på kommunikation om, hvem der producerer hvad, og hvem der skal aftage det. Navnet på hjemmesiden - Folkets Samling er også med til at pointere, hvad det handler om. Så længe man er ansat på en virksomhed, der producerer til det globale marked og man bruger de nationale penge, lever man en individualistisk tilværelse med en arbejdsrolle og en forbrugerrolle. Når man skal lave lokal alternativ produktion og bruge lokal valuta, kan det kun fungere, når det samtidig indebærer, at man skaber relationer mellem mennesker lokalt. Mens de to allerede citerede bøger er skrevet af forfattere, som har haft fødderne nede på græsrodsniveau, er den følgende bog skrevet af to forfattere, som har været ansat af vestlige universiteter og organisationer som rådgivere for lokalområder med økonomiske problemer. De har en traditionel økonomisk opfattelse med en kapitalistisk tankegang. Erfaringer opsamlet af Gwendolyn Hallsmith og Bernard Lietaer i bogen Creating Wealth. Growing Local Econimies with Local Currencies. New Society Publishers. Canada Forfatterne er kritiske overfor en konstant økonomisk vækst, som både ødelægger naturen og lokale fællesskaber. De knytter an til tankerne om en naturlig kapitalisme, idet de mener, at der skal være en lokal produktion, der supplerer den kapitalistiske produktion. Når der så opstår kriser, og den kapitalistiske produktion bryder sammen, kan den lokale produktion tage over og løse de problemer, som kapitalismen har skabt. Og når man så har fået løst disse problemer, kan den kapitalistiske produktion vokse igen. Første kapitel er en mærkelig blanding af virksomhedsøkonomi og nationaløkonomi. Det er et forsøg på at få ikke-økonomer til at forstå noget om penge og investeringer mm. Formålet er at redegøre for, at penge er noget, der cirkulerer i samfundet. Lietaer, som er økonomen af de to forfattere, mener også, at konkurrencen altid tvinger virksomheder på det normale marked til kun at varetage egne interesser. Og han mener, at de nationale penge altid er skabt som noget, man skylder, og at der derfor altid er en rente, og at det er årsagen til, at kapitalisten er nødt til at vokse. Det viser, at han er mere finansieringsøkonom end nationaløkonom. Han tænker i pengestrømme. Han er primært uddannet som ingeniør, og han ser pengevæsnet som et slags bygningsværk. Andet kapitel handler om fællesskabskapitalisme eller kommunekapitalisme. Her betragter han en by som en virksomhed. Og så formuleres idéen om at lave en lokal økonomi som supplement til den nationale økonomi. Time Bank I kapitel 3 kommer første eksempel på alternativ valuta, nemlig the Onion River Exchange i den amerikanske stat Vermont. Banken startede i 2008 og er en Time Bank. Hvis Christopher skal køre i taxi til lufthavnen, køres der for eksempel 35 minutter. Det indtastes så via internettet på bankens hjemmeside, så hans konto nu har minus 35. Chaufføren har plus 35. Hvis chaufføren siden handler med andre, som også er med i banken, køber han måske for noget, der svarer til 20 minutters arbejde. Det indtastes også via internettet på bankens hjemmeside, og nu har han kun 15 på sin konto. Idealet er at have 0 på kontoen. I Onion River Exchange er der ingen grænser for, hvor meget plus eller minus, der kan stå på ens konto. Når man åbner en ny konto i Grynbanken, er der fra start 5 gryn på kontoen. Den kan gå ned til minus 5 gryn og op til plus 100 gryn. Idealet er at have 5 gryn på sin konto. Lietaer understreger igen og igen, at den lokale valuta ikke kan eller skal erstatte den nationale valuta. Lokal valuta er blot et supplement. Han mener, at den nationale/globale økonomi og den lokale økonomi komplementerer hinanden. Sådan har det altid været i alle kulturer til alle tider. Men i Vesten i de sidste 50 år er den lokale økonomi forsvundet. Det skyldes den kapitalistiske konkurrence. Men så mener Lietaer, at man skal genskabe en lokal økonomi, der er uden konkurrence. 10

11 Svede aktiv I kapitel 5 får han indflettet en delvis løsning på den nuværende krise, hvor flere bliver arbejdsløse, og folk må gå fra hus og hjem. Han henviser til organisationen Habitat for Humanity, som startede i 1976 i den amerikanske stat Georgia, og som står for bygning af simpel, gode og billige boliger. Konceptet er, at folk, der ikke har noget hus, kan yde en arbejdsindsats ved at vedligeholde og reparere andre folks boliger. Denne værdiforøgelse bliver så opført i Habitat for Humanity som et svede-aktiv, der repræsenterer værdien af det udførte arbejde. Når man har optjent nok, kan man købe sin egen bolig, som der så er andre, der er med til at bygge, så de også optjener svede-aktiver. Lietaer opfordrer til, at der dannes offentlige fonde, der køber de huse, der er sat på tvangsaktion. Så kan arbejdsløse, der er sat på gaden igen få en bolig, hvis de deltager i vedligeholdelse, reparation og byggeri. På den måde skaber man også nye jobs, så de arbejdsløse både får hus og arbejde. Der er også nystartede virksomheder, der begynder på denne måde, hvor de ikke udbetaler løn, men udsteder svede-aktier. Man bliver altså medejer i forhold til den arbejdsindsats, man yder. I Grynbanken kan man oprette en gruppekonto for sådan en virksomhed, sådan at grynoverførsler til og fra andre registreres på gruppekontoen. Herfra kan man overføre gryn til deltagernes personlige konti. Men man kan også vælge at lade grynene forblive på gruppekontoen. Her kan man lave en intern registrering af arbejdsindsats, hvis man vil holde styr på, hvem der ejer værdierne. Man kan også vælge at kollektivisere værdierne, sådan at det til enhver tid er de aktive, der råder over værdierne. I Grynbanken kan der nu kun stå fra minus 5 til plus 100 gryn på en konto. Men en lokalafdeling (postnummerområde) kan godt vælge en videreudvikling af systemet, sådan at man godkender en eller flere konti til at have mere valuta. Det sker, ved at man tildeler denne eller disse konti en sum gryn på for eksempel 100, 500 eller 1000 gryn. Det er en slags rente- og afdragsfri lån. Til gengæld skal der være fri adgang for alle til at kigge på transaktionerne på disse konti, så man kan se, at pengene bliver brugt til det, som er meningen. Hvis det opdages, at det ikke er tilfældet, skal man kunne anmelde en virksomhed, og så skal lånet tilbagetrækkes med det samme. Forudsætningen for, at det her kan ske, er, at nogle lokale brugere danner en administrationsgruppe. I det meste af bogen kommer Lietaer så med en række idéer til, hvordan man kan lave lokal aktivitet, der skaber velstand. Det er rettet mod forhold i USA, hvor der betales meget lidt skat. Hvis man sammenligner Lietaer s forslag med Danmark, er alle hans forslag blot det, som enhver dansk kommune med respekt for sig allerede gør. Lietaer nævner for eksempel, at en sø er forurenet. Og hvordan renser man den så? Jo, man laver en lokal virksomhed, der påtager sig opgaven. Virksomheden ejes af enkeltpersoner og andre virksomheder, som får en aktie i sø-rensnings-virksomheden. Alle bliver glade, fordi en ren sø er udtryk for velstand. Og de penge, som man bruger, er nogle aktier, idet man opdeler sine aktier i små dele, sådan at man har en aktie på 1 dollar, eller på 5 dollar, 10 dollar osv. Han har også et forslag til, hvordan unge mennesker kan lære et fag og etablere en virksomhed. De kan gå som lærlinge i op til 7 år hos en allerede eksisterende virksomhed. Og her kan de nøjes med at tjene næsten ingenting. Men til gengæld lærer de faget at kende og får de håndværksmæssige evner. Og så kan de bagefter etablere deres egen virksomhed. Her i Danmark har vi en teknisk skole, som klarer det samme; men det er der ikke i USA. Han har en række forslag til kommunerne, når de skal løse sådanne lokale problemer. Og her har han en lang liste med punkter til, hvad man skal gøre. Det er bureaukrati og teknokrati i langt større omfang, end vi kan forestille os her i Danmark. Men det skal sikre, at det kan gøres i USA, hvor borgerne generelt er modstandere af, at en kommune blander sig i at skabe velstand. Han har et forslag til, at en kommune anlægger en skov på et stykke jord, som de ejer. Dem, der foretager plantningen, får en aktie. Og i takt med at træerne vokser, vokser aktierne i værdi. Og når træerne engang fældes og skal sælges, går fortjenesten til dem, der ejer aktierne. I mellemtiden kan man bruge aktierne som en slags penge. Det bliver en lokal valuta, hvor værdien vokser i takt med, at træerne vokser. 11

12 I bogens sidste par kapitler omtaler Lietaer sin medforfatter Gwendolyn Hallsmith og hendes engagement i et projekt, som er det eneste reelle bidrag til erfaringsopsamling, som bogen giver. I byen Burlington i Vermont bliver Hallsmith ansat i et projekt, hvor man rådspørger borgerne og deres syn på byens fremtid. Hun repræsenterer the Instiitute for Sustainable Communities. På det tidspunkt eksisterede der allerede en lokal valuta med navn Burlington Bread. I 2004 arrangerede Hallsmith en konference, hvor medlemmerne tildeltes nogle Burlington Bread og opfordredes til at gå rundt i byen og forsøge at betale med dem. Valutaen bestod af små papirlapper, og administrationen af dem var al for dyr, så den eksisterer ikke mere. I stedet er der opstået et bytte-økonomi-system som Grynbanken. På FN-konferencen om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992 opstod dels Agenda-21 bevægelsen, som har været meget udbredt i Danmark og nu er erstattet af miljøkontorer i kommunerne. Men der opstod også the Earth Charter Commision, bestående af eksperter, som skulle diskutere sagen nøjere. Hallsmith var inspireret af begge to. Den første arbejdede på græsrodsniveau. Den anden på et teoretisk og globalt niveau. Der opstod et projekt Earth Charter Community Action Tool (EarthCAT), som har udarbejdet en instruktionsbog og en hjemmeside for, hvad man kan gøre. Hallsmith dannede så i 2001 Global Community Initiatives, og i 2004 afholdt de en konference Sustainable Communities i Vermont. Der var over 500 deltager fra 48 lande. Bogen slutter med omtale af 3 byer, som deltog, og som Hallsmith har fulgt tæt. I 2004 tog borgmesteren i byen Calgary (1 million indbyggere) initiativ til at skabe en 100 års plan for byen. Det viste sig, at demokrater, republikanere, progressive, socialister, kommunister, konservative, liberal, nazister og de grønne alle havde de samme mål, når man så 100 år frem og det var årsagen til, processen lykkedes. Lietaer peger på, at unge akademikere i dag har en meget fragmenteret uddannelse, hvor de på meget snævre præmisser danner store teoretiske og administrative systemer. Men her var EarthCAT en hjælp, fordi den hele tiden fokuserer på helheden. Der blev nedsat et hav af grupper på mange niveauer. Men der var også en tidsplan, hvor man skulle nå at formulere visioner til bestemte tidspunkter. Der blev ansat en række rådgivere og facilitatorer. Hallsmith trænede for eksempel nogle borgere i at forstå diagrammer, der var lavet af byplanlæggere. Der opstod en vanskelighed, da man skulle diskutere økonomi og levestandard, fordi snakken hurtig blev politisk. Men her formåede man at lave et diagram, der beskriver det økonomiske flow i samfundet. Når nogle rige investerer, er de selvfølgelig interesseret i at holde omkostningerne nede. Og en stor del af omkostninger er lønninger til arbejdere. I takt med at de bliver rigere på grund af investeringerne, viser diagrammet, at arbejderne ikke får del i denne rigdomsforøgelse. Det betyder, at de rige bliver relativt rigere, og de fattige bliver relativt fattigere. For at løse dette problem skal man derfor finde en vej, så arbejderne også kan investere. Her peger Lietaer på 4 ting. Man kan lave særlige programmer med virksomheder, hvor arbejderne ejer aktierne. Man kan lave kooperativer, hvor arbejderne ejer virksomheder i fællesskab. Man kan udstede små forretningslån til arbejdere. Og man kan lave kurser og træning for arbejdere i at starte virksomheder. For at det skal virke i praksis, foreslår Lietaer, at det bygges op omkring alternative lokale valutaer. Lietaer tvivler selv på, om det kan lykkes; men han synes, det må være bedre end ingenting. Jeg tror modsat, at kapitalismen netop gør de rige rigere og de fatigere fattigere, sådan at man ikke kan fjerne ulighederne i samfundet ved at arbejderne bliver små kapitalister. Til gengæld tror jeg, at stadig flere i arbejderklassen vil bliver tvunget til at skabe en del af deres fornødenheder via alternativ lokal produktion, hvor man arbejder for hinanden og bytter sig frem. Og her vil en lokal valuta være en hjælp for at få det til at fungere. I Grynbanken kan man oprette arbejdsfællesskaber med en gruppeprofil, hvor man har en fælleskonto. Det svarer reelt til, at man skaffer sig et afdragsfrit og rentefri lån, som kan bruges til investeringer mm. Når man opretter en konto, får man indledningsvis 5 gryn til rådighed - uanset om det er en person- eller gruppeprofil. Men deltagerne i et arbejdsfællesskab kan individuelt tjene gryn og overføre dem til kontoen for deres fælles gruppeprofil ligesom man i fællesskab kan tjene gryn direkte til den fælles konto. 12

13 I skabelse af Calgary s 100 års plan spurgte man borgerne - Hvad sætter du mest pris på ved vores by? - Hvad betyder det for dig at leve her? - Hvilke forandringer vil du helst have, at der sker? - Hvad er dine håb og drømme for de næste 100 år? - Hvordan kan du hjælpe med til, at dine drømme bliver til virkelighed? Man opstillede limonade boder og bad forbipasserende udfylde et spørgeskema med disse spørgsmål. Man lavede fotokonkurrencer, møder, arrangementer mm. Man havde en hjemmeside. Man lavede festivaller. Man fik frivillige til at interviewe lokale ledere. Man arrangerede visionsmøde for mange forskellige grupper. Og det lykkedes at få borgere til at svare. På Folkets Samling hjemmeside er der forskellige undersider, hvor man kan skrive om visioner og indsætte videoer om noget, som man allerede har gjort. Selv bitte små skridt i den rigtige retning bør optages på video, så det kan inspirere andre. Lietaer slutter med at skrive, at der - inden man gik i gang - eksisterede en lokal valuta Calgary Dollars. Og at den inspirerede andre. Hvilken rolle den spillede, får vi intet at vide om. Hvad der kommer ud af det alt sammen, vil kun fremtiden vise. Vi ser, at Lietaer fokuserer på, at folk skal frigøre deres fantasi og finde ud af at supplere deres kapitalistiske arbejde med et lokalorienteret arbejde, hvor man udfolder nogle sider af sig selv, der er mere naturlige, og hvor konkurrence ikke spiller nogen rolle. Hvis de gør det, kommer en lokal valuta som et selvfølgeligt værktøj, der skal få det til at fungere i praksis. Det er altså den samme erkendelse, som der er i de to første bøger, som jeg trækker erkendelser fra. På Folkets Samling hjemmeside er der da også primært fokus på de sociale handlinger, som man kan udfolde lokalt, og så er gennemførelse af betalinger noget sekundært, som man hele tiden kan vælge at bruge. Hallsmith var også engageret i en anden by, Newburgh, som havde indbyggere, hvor 1/3 var afroamerikanere, 1/3 hispanic (mexikanere) og 1/3 hvide. Der var stor arbejdsløshed, teenagepiger blev hurtigt gravide, og der var korruption på alle niveauer. Man startede i 2005 med at holde nogle stormøder, hvor folk skulle visualisere, hvordan deres by så ud om 100 år. Der blev holdt 4 møder for voksne og 1 for unge. Det mundede ud i, at byen fik en Sustainable Master Plan i En af de ledende igangsættere dominerede for meget og blev afskediget. Og læren herefter var, at det ikke er nok, at kommunen eller de mest bevidste har en plan. Det skal også være en plan inde i hovederne på byens borgere. Der blev gjort 2 forsøg på at starte en lokal valuta. Begge var i kommunens regi. Og de blev fiaskoer. Hallsmith og Lietaer konkluderede, at man ikke kan lave sådan noget, så længe kommunens folk er korrupte. Men konklusionen burde efter min mening være, at man ikke skal lave sådan noget i kommunens regi. Lietaer fokuserer på at lave noget supplerende til det kapitalistiske marked. Og her fokuserer han på, at det skal ske lokalt. Det vil kun lykkes, hvis det helt og fuldt sker på borgerne egne præmisser. Og her tror han, at borgere og kommunen kan udgøre et harmonisk fællesskab. Alle hans eksempler viser, at det kun lykkes, når det sker på græsrodsniveau uden kommunens ledelse. Men han fokuserer på de forsøg, hvor kommunen har den ledende rolle og hvor intet indtil nu er lykkedes.. Grynbanken er en hjemmeside, der indledningsvis finansieres af opstarterne. Men på længere sigt kan der komme et par reklamer, der kan stå for finansieringen. Der kan opstå lokale administrationsgrupper for de enkelte postnummerområder. Og interesserede brugere kan deltage i en fælles administration af hjemmesiden. Hjemmesiden er i virkeligheden en række parallelle hjemmesider, idet hele indholdet skifter, når man på forsiden skifter postnummer. I takt med at der opstår mange afdelinger, kan man lave underafdelinger under de postnumre, der nu er på hjemmesiden. Det betyder, at det er de lokale brugere, der selv danner deres eget praktiske arbejds- og varebyttefællesskab samt har deres egen grynbank. På hjemmesiden benævnes betalingsenheden som valuta. Så kan man selv vælge, om det skal hedde gryn, valuta eller noget helt tredje. 13

14 Hallsmith var med i en tredje by, Monypelier, hvor der kun var indbyggere. På dette tidspunkt havde hun erkendt, at projektet ikke skulle fokusere på planlægning, men på læring. Undervejs opstod der 3 forskellige lokale valutaer. Den ene var en Time Bank ligesom Grynbanken, hvor man køber og sælger hvad som helst. Den anden var en Care Bank, hvor man hver måned ydede noget omsorg for ældre. Og når man så engang selv havde brug for omsorg, kunne man få omsorg i samme antal timer, som man havde ydet. På Folkets Samlings hjemmeside er omsorg slået sammen med al andet arbejde, hvor man yder eller nyder noget. Og det er ikke begrænset til arbejde. Hvis man yder 1 times massage eller kropspleje, tjener man 1 gryn. Og den kan man bruge til hvad som helst: købe frugt, få passet sine børn, få et måltid mad osv. I Monypelier opstod der også en fødevarebank, hvor man ydede noget arbejde for at skaffe sunde fødevarer, og hvor man ved høst kunne få sunde fødevarer. Lietaer er opmærksom på, at vi ikke har et sundhedsvæsen, men et medicinsk og kirurgisk helbredelsesvæsen. Medicinindustrien og lægerne bliver dygtigere og dygtige. Og helbredelsesvæsnet koster mere og mere. Han har regnet ud, at 60 % af udgifterne går til de sidste 3 måneders af folks liv. Og han mener, at lægerne burde gå på kurser, hvor de bliver dygtige ernæringsrådgivere, og at sund ernæring er den eneste vej til at forbedre befolkningens livskvalitet. På Folkets Samlings hjemmeside er der særlig fokus på at producere, skaffe og fordele sunde fødevarer. Lietaer slutter bogen med at pointere, at en lokal valuta skal hjælpe med til at tilfredsstille ikke-dækkede behov med ikke-udnyttede ressourcer. Og hermed mener han behov, som ikke dækkes ved hjælp af nationale penge enten fordi man ikke har nok af dem, eller fordi man vil købe noget, som ikke kan købes på det normale marked. Og med ikke-udnyttede ressourcer mener han de evner og naturlige udfoldelser, som kapitalismen ikke anvender, men ligger latent i enhver af os, hvis vi bare opdager det og dygtiggør os i at bruge det. Folkets Samlings hjemmeside har en række undersider, som netop handler om sådanne ikke dækkede behov og ikke udnyttede ressourcer. Og der er illustrationer og beskrivelser, der kan inspirere brugerne til både at yde og nyde. Direkte demokrati Et gennemgående træk ved alle visioner (i alle bøger) for lokal aktivisme og lokal valuta er, at det skal bygge på lokalt demokrati. Her er der grund til at blive bevidst om en stor forandring i bevidstheden, som slog igennem i midten af 1980érne, men som mange ikke gør sig klart. I 1970 erne var der mange græsrodsbevægelser; og det karakteristiske var, at det enkelte menneske var aktiv i én eller måske to af dem. Man kunne være medlem af økologisk jordbrug og måske også i kvindebevægelsen. Eller man kunne være medlem af en ulandsorganisation og måske også i en beboerforening. Man kunne være aktiv i en seksualpolitisk forening og måske også være aktiv i en musikforening. Hvis man var med, skulle man være medlem. Og så fik man et månedligt blad. Og man blev indkaldt til møder. Og nogle skulle være i en bestyrelse osv. Man talte om forenings-danmark. Og nogle tror, at det stadig er sådan; men det skiftede i 80 erne. I dag har man lyst til at være med i det alt sammen, men ikke være medlem. Og man gider ikke læse medlemsblade - og synes, det er synd at fælde træer for at trykke sådanne blade. Man gider ikke sidde i nogen bestyrelse; men man vil gerne have indflydelse. Man kan ikke blive medlem af Folket Samling. Alle er med. Der er ingen bestyrelse. Og alle har indflydelse. Alle de forskellige slags aktiviteter, som diverse foreninger tidligere tog sig af, kan man nu deltage i via Folkets Samling. Inden 1985 antog man, at følelser sad i kroppen; efter 1985 mener man, at følelser er i hjernen. Før 1985 mente man, at en person var død, når hjertet ikke slog mere. Efter 1985 mener man, at en person er død, når hjernen ikke fungerer mere. Før 1985 mente man, at demokrati handlede om levende menneskers kroppe, sådan at en person havde én stemme, uanset hvor klog eller dum vedkommende var. I dag mener man, at 14

15 demokrati handler om, at idéer mødes, og at man skal finde de formuleringer, som de fleste med deres hjerne kan indse er de bedste. Før 1985 overlod man det til mennesker at træffe beslutninger i alle dagligdags situationer, når problemer opstod. Efter 1985 udtænker teknokrater og bureaukrater - og alle unge mennesker, der er uddannet på universiteterne detaljerede systemer, skemaer, og procedurer for, hvornår, hvordan, hvad og hvem, der skal træffe beslutninger. Før 1985 var der en kobling mellem følelser og tanker, sådan at man snakkede om moral og etik og mennesker kunne have kvalitative vurderinger. Efter 1985 kan man enten have tanker eller følelser; og vurderinger foregår nu kun i tankerne. Derfor kan der kun tænkes kvantitativt. Hvis man får mere af noget, er det godt. Hvis man får mindre, er det dårligt. Man kan ikke forestiller sig kvalitative sociale forandringer. Der var en årsag til denne bevidsthedsspaltning, idet den er en overbygning på en anden bevidsthedsmæssig spaltning, som fandt sted ved kapitalismens begyndelse, og som handler om, at man er spaltet i 2 bevidstheder, så man i den ene kropsside har et jeg, mens man i den anden side har et slags spøgelse, som man projicerer ud på en kæreste; men som i virkeligheden også er et jeg. Går man endnu tidligere tilbage i Europas historie er der en tredje bevidsthedsspaltning, som fandt sted i 1400-tallet, hvor det europæiske menneske hævede sig op til sin hjerne og projicerede underlivet og de dyriske følelser udenfor jeg et. Enhver gennemlever disse 3 bevidsthedsspaltninger. Som 1-2 årig spaltes underlivet udenfor jeg ét (alienation). Som 3-4 årig spaltes den ene side udenfor jeg et (reifikation). Og som årig spaltes alt under halsen udenfor jeg et (deperdution), sådan at man ender med at have sig jeg i hjernen. Hvis man kigger på de perioder og på fællesskaber, hvor lokal aktivisme og lokal valuta er lykkedes, er det altid i forbindelse med, at igangsættere og inderkredsen har ophævet disse bevidsthedsmæssige spaltninger. Og de særlige typer af varer og tjenesteydelser, som er specielle for sådan en lokal produktion og gensidigt fællesskab handler altid om at koble de bevidsthedsmæssige dele, som normalt er spaltet fra hinanden. Hvis man nærmere undersøger, hvorfor de alternative fællesskaber med lokal valuta begynder at fungere dårligt og lidt efter lidt ophører med at fungere, hænger det altid sammen med, at de 3 overnævnte bevidsthedsspaltninger igen overtager styringen. Hver gang argumenteres der med, at det er nødvendigt for at styre, kontroller, regulere, løse praktiske problemer, inddrage de svage osv. Men til slut ender det altid med, at deltagerne mister gejst, spontanitet, vilje, lyst, engagement, tillid, respekt osv. For at undgå at falde i denne fælde, skal man bygge på det direkte demokrati. Og det vil i praksis sige, at man skal stole på, at folk finder ud af, hvad der skal gøres, når de står over for problemer og udfordringer. Man skal ikke beslutte noget. Man skal koordinere. Man skal gøre plads til hinandens forskelligheder, påfund og initiativer. Og så skal man kommunikere og fortælle hinanden om, hvad man gør. Så kan man inspirere og påvirke hinanden. Men man kan ikke bestemme, hvad andre skal eller må. Transitions Towns I Sydvest-England ligger en lille by Totnes. I 1991 startede her en højskole ved navn Schumacher Collage med fag som økologi, vedvarende energi og spiritualitet. I 2006 besøgte Bernard Lietaer skolen og holdt et foredrag om lokal valuta, og det medførte, at man samme år startede organisationen Transition Town Totnes (TTT). I dag er både borgerne og kommunen deltagere i projektet, og Totnes er blevet til en by, hvor turister strømmer til for at opleve fænomenet. En væsentlig del af den økonomiske succes skyldes disse turister. Man kan ikke blive medlem. Men alle betragtes som at være med. Udgangspunktet var, at oliepriserne stiger, og at varmeregninger stiger tilsvarende. Det samme gør CO2 udledningen. Det kan ikke fortsætte. Vi bliver nødt til en omlægning. I stedet for at alt styres central, skal vi over til, at folk styrer sig selv lokalt. Og vi skal danne netværker, der hele tiden er tilpasningsdygtige, så vi kan klare alle udfordringer og løse de problemer, der måtte opstå. Hurtigt blev alle andre emner også inddraget. TTT handler derfor i dag om, at man tager ansvar for alt. Der arrangeres møder, seminarer, workshops, kurser mm. Projekterne er byggeri, uddannelse, energi, fødevarer, indre omstilling, penge, håndværk, transport, nabogrupper mm. Mange turister kommer på besøg og deltager i kurser om omstilling. 15

16 Man kan læse mere om dem på: De har også lavet en side om økonomi og lokal valuta: Og der er samarbejdsforum om omstilling: Det ser meget professionelt ud; og man kan hurtigt blive meget imponeret. Men realiteterne er mere beskedne. Kun der, hvor arbejdsløsheden allerede er blevet permanent stor, og den lokale kommune kun kan få virkeligheden til at fungere, hvis man overgår til en lokal bytteøkonomi, er der kommet en reel omstilling. Nøgleproblemet handler om kommuneskat. Vil kommunen acceptere, at borgerne betaler skat med den lokale valuta? Hvis ja, kan der etableres et samarbejde, hvor alle hjælper hinanden. Men inden man når dertil, skal arbejdsløsheden blive meget stor og permanent. Det var tilfældet i Totnes. Man har en bank, hvor man kan veksle engelske pund sterling til Totnes Pound ligesom man kan veksle tilbage. Det afgørende er, at man har etableret et lokalt samarbejde omkring fødevarer, byggeri, pleje, handel mm. Virksomheder, der deltager, annoncerer med, at de modtager Totnes Pounds. I virkeligheden ville det ikke gøre nogen forskel, hvis man betalte i engelsk pund, hvis man bare lovede hinanden, at man kun handlede lokalt. Totnes Pound fås som 1 pund sedler. Det har bredt sig til andre byer som Lewes, Stroud og Brixton. I slutningen af Peter North s bog Local Money. How to make it happen in Your Community. Foxhole, Dartington 2010 har han et kapitel: How to do it? Man skal ikke iværksætte noget for hurtigt. I stedet skal man udvikle et lokalt netværk med fokus på folks evner til at yde et stykke arbejde, som andre har brug for lokalt. Man skal heller ikke bygge på mennesker, der kun har idéerne i orden, men på folk, der både har tid og håndværksmæssige evner til at handle med hinanden. Meget af det, som folk kan i dag, passer til det kapitalistiske marked, men kan ikke umiddelbart bruges på et lokalt marked. Man skal derfor bruge kræfter på at omskole sig selv og hinanden. Man skal udvikle håndværk, som passer til det sociale fællesskab, til økologi, til vedvarende energi, til sundhed osv. Man skal være klar over, at der opstår uforudsete fejl og problemer, som skal rettes hen ad vejen i takt med, at man lærer af erfaringerne. Man skal opbygge den lokale valuta på et fundament af mennesker og virksomheder og ikke på systemer. Det vil være en fejl at søge penge til at starte det op, lave et betalingssystem og ansætte nogle til at hverve deltagere. Man bør starte med at finde ud af, hvad nogle gerne vil gøre lokalt, og hvordan en lokal valuta kan hjælpe dem og så kan man bagefter sætte betalingssystemet op. Her skriver han noget, som han egentlig godt ved ikke passer på virkeligheden. Langt de fleste steder har der været en eller flere, der har startet noget op, og så har folk langsomt koblet sig på. Det afgørende er, at man hurtigt sætter konkrete menneskers handlinger i centrum af hele processen. Når man først har skabt et tilstrækkeligt stort netværk, der gerne vil handle med hinanden, er det tid til at udbrede kendskabet til det, så mange flere får lyst til at deltage. Opstarten på Folkets Samling skal derfor være at en lille gruppe mennesker, der begynder at gøre noget for og med hinanden. Og det centrale er, at man derved tilfredsstille udækkede behov med ikke-brugte ressourcer, som folk naturligt har eller kan få til at blomstre op. Indledningsvis kan aktiviteterne handle om madlavning og fællesspisning, udflugter til økologiske producenter, byttemøder hvor man kommer med ting, man ikke har brug for mere, bageworkshop efterfulgt af at bage for hinanden, etablering af en gruppeprofil, der kan facilitere en startgruppe for nye, der vil tilslutte sig. 16

17 På Folkets Samlings hjemmeside bruges forsiden til aktuelle meddelelser og invitationer til møder og arrangementer. I startfasen kan man bruge det som en blog, hvor man kommunikerer med hinanden, inviterer til møder, workshops, udflugter og laver korte referater. North foreslår, at man bruger ceremonier og han henviser til Manchester, hvor man ventede, til man var 100 personer. Så holdt man et stort møde i en hal, hvor folk havde stader med fødevarer, tøj, ting osv. Og så slog man på en klokke, hvorved det hele formelt startede. Han foreslår også, at man laver en sang og en dans. I Lewes var der et lokalt bryggeri, der lavede en særlig øl, som kunne købes med den lokale valuta. Der var også børnearrangementer, tøjbyttebod, poesi café, vejledning i økologisk dyrkning mm. Når der er kommet nok deltagere, er det fint at lave sådan et arrangement. Og fremover kan man jævnligt lave tilsvarende arrangementer, hvor man inviterer folk til at deltage. Det er vigtigt, at folk føler, at der er brug for dem. Alle har noget at give, noget som de kan lide at gøre, og som giver dem en følelse af at være værdsat. Der skal være mange muligheder for, at folk kan informere andre om, hvad de kan tilbyde. Ofte har folk meget at tilbyde; men de er ikke altid klar over, hvilke evner de har og ofte skal de have tid og tilskyndelse, før de føler sig klar til deltage i en daglig brug af lokal valuta. Folk skal opmuntres til at være kreative. Og virksomheder skal have hjælp til at finde ud af, hvordan de kan deltage. Der skal være vejledning i, hvordan man forhandler priser og bruger systemet. Vennetjenester og frivilligt arbejde i lokale foreninger skal selvfølgelig fortsætte uafhængig af Folkets Samling; men man kan også blande de for forskellige måder at organisere sig på. Margit Kennedy, Benard Lietaer & John Roger People Money. The Promise of Regional Currencies. Triarchy Press. Devon. United Kingdom Jeg vil her til sidst komme ind på det, som disse forfattere kalder Folkepenge. De nævner ikke de danske banker som JAK, Regnbuebanken og Merkur Banken og heller ikke alle de lokale andelsbanker, der var i alle byer i Danmark for et par generationer siden. Det kunne de have gjort, for alle disse danske banker er eller var præcis, hvad forfatterne går ind for. Idéen er, at man har en lokal bank. Og det vigtigste er, at man handler lokalt. Man sælger lokalt, og man køber lokalt. Det er principielt ligegyldigt, om man bruger en lokal valuta eller de nationale penge. Men det kan være en hjælp at have en lokal valuta, som kun kan bruges lokalt, for så tvinger man folk til at handle lokalt. De fleste af de banker, som forfatterne beskriver, har en lokal valuta; men man kan veksle den til og fra den nationale valuta. En anden vigtig pointe er, at disse lokale banker ikke udfører finansinvesteringer. Men det var, hvad mange af de danske lokale banker gjorde. De havde måske 1million liggende i kassen. Og så kunne de ikke lade være med at investere dem på finansmarkedet, for så voksede millionen hurtigt til 2 millioner. Og så kunne man investere dem, så de voksede til 4 millioner osv. Det gik godt, indtil hele cirkus et brød sammen. Og så krakkede de fleste af disse banker. Derfor er det en afgørende erfaring, at en folkebank kun skal være en handelsbank. Man må ikke investere pengene på det finansielle marked. Jeg vil også lige nævne, at man i New Zealand gennem mange år har haft den tradition, at man handlede lokalt uden at man brugte særlige banker eller lokal valuta. Og det var og er også en succes. Når kommunen skal købe nogle borde til en skole, går de ikke ind på internettet og finder den billigste pris. Så går de til de lokale snedkere og fordeler opgaven mellem dem, så alle de lokale snedkere får noget at lave. Det bliver dyrere på kort sigt. Men fællesskabet bliver rigere på lang sigt, fordi man beholder værdierne lokalt. Men hensyn til store investeringer, er det sådan, at det er billigere at låne mange penge i en stor dansk bank end i én af de små alternative banker i Danmark. Men hvis man kun skal låne mindre beløb, som man betaler tilbage over 5-6 år, kan det bedre betale sig at bruge de alternative banker. I den store bank betaler man renter; det gør man ikke i mange af de små alternative banker. Men her skal man betale et relativt stort gebyr, og man skal normalt også være medlem, hvilket også koster noget. 17

18 Forfatterne understreger da også, at den lokale valuta skal ses som et supplement til den nationale valuta. Der er noget, som man bruger nationale penge til. Og så er der noget andet, som man bruger den lokale valuta til. Den lokale valuta egner sig til at gennemføre lokale handelstransaktioner på op til kr. De fleste transaktioner skal helst ligge på kr. Formålet er at få folk til at indgå i et fællesskab, hvor man udfører lokale handlinger. Mange af disse handlinger er anderledes end dem, som man kan udføre på det nationale eller globale marked. Man udnytter personlige ressourcer, som kun kan udnyttes lokalt. Og man dækker behov, som har særlige menneskelige værdier, og som ikke kan dækkes på det normale marked. I mange af de små alternative banker her i Danmark kan man vælge at sætte penge i banken og samtidig bestemme, hvad disse penge kan udlånes til. Man kan for eksempel vælge, at pengene skal udlånes til et økologisk landbrug. Og hvis man vil låne penge til et alternativt projekt, som er økonomisk usikkert, kan man måske være heldig, at én, der har sat penge i banken, gerne vil låne til et usikkert projekt, hvis det bare er alternativt, og han eller hun vil så tage det eventuelle tab, hvis projektet mislykkes. Disse danske ordninger hænger sammen med, at de alternative banker ikke er lokale banker, hvor folk kender hinanden og samarbejder direkte. Og så er det banken, der formidler økonomisk kontakt på et principielt grundlag. Erfaringerne, som forfatterne af bogen People Money (Folkepenge) refererer til, knytter sig til lokale forhold. Og det centrale er, at der foregår en direkte kontakt mellem mennesker lokalt. Pengene og banken er noget sekundært. Partiet Enhedslisten har vedtaget, at man i fremtiden godt kan have lokale valutaer i udkantsområder. Det er sandsynligvis erfaringerne fra forholdet mellem Tyskland og Grækenland, der har inspireret hertil. Hvis grækerne havde deres egen lokale valuta, ville de have devalueret for længe siden, og så var Grækenlands økonomi stabil og godt kørende. Men fordi de er med i Euroen, har de en fælles valuta med Tyskland. Og det medfører, at tyskerne laver varer til grækerne, fordi tyskerne er bedre uddannet og har mere avanceret industri. Så køber grækerne de tyske varer. Og når de har brugt alle deres penge, låner de nogle penge flere af tyskerne; og så kan de købe igen. Og så låner de endnu mere og kan igen købe osv. indtil gælden er al for stor. I Danmark har vi kommunale udligningsordninger og økonomisk støtte til egnsudvikling mm. Og det betyder i praksis, at nordjyderne kan købe varer fra København; og når de har brugt pengene, overføres der penge fra København til Nordjylland via de nævnte ordninger, og så kan de igen købe fra København osv. I stedet for sådanne ordninger kan man indføre lokal valuta i Nord-Jylland. Og så kan nordjyderne devaluere og revaluere deres valuta, så de hele tiden stabiliserer den lokale handel. Det er en top-down tankegang, hvor man forsøger at styre økonomien fra oven af. Forfatterne af bogen kender til eksempler, hvor man har forsøgt sådan noget. Og det har vist sig ikke at fungere, hvis man starter processen med at indføre den lokale valuta. Kun dér, hvor man starter med at danne lokale fællesskaber, hvor folk gør noget sammen og hvor man siden kobler en lokal valuta oveni, er der kommet en positiv udvikling. Alle erfaringer peger på, at man skal have en bottom-up proces. Både i Grækenland, Nord-Jylland og alle andre steder vil man altid se, at noget af handelen foregår med national, europæisk eller international valuta. Det konstruktive er, at en anden del af handlen vil foregå med en lokal valuta. Og det vil være den del, hvor folk kender hinanden, og hvor der er andre end rent økonomiske forhold, der spiller af rolle. Det afgørende er at styrke det lokale fællesskab. Her er nogle få men typiske - citater fra bogen: The Business Exchange i Aberdeen Scotland: I en gensidig kredit udveksling er alle, der handler, også dem, der udsteder valuta. Og derfor bør vi vide, hvem du er, hvor længe du har været med i fællesskabet, hvad kvaliteten er af dit arbejde, hvad dit omdømme er. Lokal valuta er det ultimative 2-vejs loyalitets program. Brugere af lokal valuta skal være kendt som loyale mennesker. De skal bruge den lokale valuta regelmæssigt og anbefale den til andre. 99 % af vore nye brugere er hvervet af allerede eksisterende brugere. 18

19 PuntoTRANSacciones i El Salvador: Det drejer sig ikke om valuta; det drejer sig om mennesker og fællesskaber. Det går ud på at ændre forretningskulturen. Få folk til at spise på en lokal pizza restaurant i stedet for en restaurant, der tilhører en stor forretningskæde. Det er nødvendigt at vejlede de enkelte virksomheder i, hvordan de giver god service via et netværk. Vi forsøger at skabe en klub-atmosfære for brugerne. Vi bruger kræfter på møder og gratis frokoster for at opbygge partnerskaber og alliancer mellem små foretagender. Det er nødvendigt at få folk hurtigt i gang med at handle sammen, så de får nye vaner. Talente Tauschkreis Vorarlberg i Østrig: Folk starter lokal valuta af mange årsager. Nogen ønsker at støtte lokale produkter. Andre ønsker en bedre livskvalitet med mere tid sammen med dem, de holder af. Nogen vil gerne støtte alternative økonomiske aktiviteter med rentefri valuta. Og mange håber på at finde et fællesskab, hvor de kan møde nye mennesker og få nye venner. Vi satte os det mål at få 30 brugere inden udgangen af det første år. Da vi nåede 95, var vi stærkt opmuntret til at fortsætte. Siden har vi altid forsøgt at opnå en balance mellem at tiltrække individer og virksomheder. Det vigtigste er tillid. Hvis jeg skal købe en ydelse, som én tilbyder, vil jeg først spørge andre for at sikre mig, at vedkommende har et godt omdømme. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Del 1: Teorier og erfaringer (for teoretiker, der kigger baglæns) Del 2: Praktisk gennemførelse (for os, der vil være med) Del 3: Ophør af ismer (for teoretikere, der kigger fremad) Du kan nøjes med at læse del 2. (Du kan downloade alle 3 på hjemmesiden). Gå ind på Folkets-Samling.dk Vælg dit postnummerområde. Så skifter alt indhold. Du ser det, som andre i dette område har skrevet. Og her skriver du til andre, der bor i samme område. Du er også velkommen til at kontakte Tommy FalkeØje 19

Lokale, alternative penge

Lokale, alternative penge Lokale, alternative penge Lokale, tillidsbaserede hjemmelavede penge Lokale penge hvad og hvorfor? De systemer, jeg vil se på her, er Local Exchange Trading Systems (LETS) Udgangspunkt i anvendelsen af

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DMI projektet Krisecenter ved lossepladsen, Nakuru, Kenya

DMI projektet Krisecenter ved lossepladsen, Nakuru, Kenya DMI projektet Krisecenter ved lossepladsen, Nakuru, Kenya Rapport for 010706 til 311206. Området Hilton&London, hvor centeret ligger er et meget vanskeligt område at arbejde i. Befolkningen her er meget

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel!

Drejebog til Operation Bedstehjælp en ældredag til forskel! ÆLDRE HJÆLPER ÆLDRE Operation Bedstehjælp er en aktion for ældre og seniorgrupper i Danmark. Den kan tilrettelægges omkring FNs Ældredag den 1. oktober, som mange gerne vil markere. Operation Bedstehjælp

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Copenhagen Street Photography. Workshop #1, 24-26 april 2015. Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K

Copenhagen Street Photography. Workshop #1, 24-26 april 2015. Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K Copenhagen Street Photography Workshop #1, 24-26 april 2015 Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K Copenhagen Street Photography Workshop #1, 24.-26. april 2015 Denne workshop er til fotografer,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

- ta med til. poletter til øl og mad.

- ta med til. poletter til øl og mad. - ta med til og Pris kr. 2495,- inkl. bustransport, dobbeltværelse og morgenmad - inkluderer også: besøg på bryggerimuseum og slottet i Detenice middelaldershow inkl. 3 retters menu og 1 øl. Reserveret

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Bofællesskab August 2010 Udviklingsplan

Bofællesskab August 2010 Udviklingsplan Bofællesskab udviklingsplan Gennemførelsen af visionen om det fuldt gennemførte bofællesskab (oldekolle) med alle drømme om de fedeste forhold og skønne faciliteter implementeret er en stor mundfuld. Det

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan?

Hvordan tjener man penge? Spillets valuta er amerikanske dollars, og penge kan tjenes på tre måder ved at: Hvad transporterer man og hvordan? Wild West Express et brætspil for 2-5 spillere fra 12 år. Indhold Spilleplade, 20 små tog, 10 store tog, 10 desperadobrikker, to sherifbrikker, gods- og passagersymbolbrikker, 30 stationsflag, 18 dynamitbrikker,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Vejledning for Modeller

Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Vejledning for Modeller Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Chat typer på Cam4You... 3 Min Konto... 4 Gå online... 4 Specielt ved privat chat... 10 Mine indstillinger... 11 Ændre priser...

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Grafisk samfundsmodel

Grafisk samfundsmodel Grafisk samfundsmodel Dette dokument indeholder en forklaring til de grafiske modeller over kapital og materiel strømme i samfundet som er vist i samfundsmodelgrafik3 Modellerne viser dels hvordan forholdene

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Forretningsplan. for. No Addiction

Forretningsplan. for. No Addiction Forretningsplan for No Addiction Virksomheden Virksomhedens navn No Addiction Startdato 01-06-2010 Kontaktinformation Virksomhedsnavn: No Addiction Adresse: Peter Fabers Gade 32 Postnummer: 2200 By: København

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Én for alle, alle for én

Én for alle, alle for én Én for alle, alle for én - oplæg om fremtidens økonomi og struktur i KBHff Baggrund På generalforsamlingen i oktober 2010 var der en række forslag, som handlede om foreningens struktur. De nuværende vedtægter

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

LAND projektet. Hvad vil LAND projektet? Hvad er udbytterne af LAND projektet?

LAND projektet. Hvad vil LAND projektet? Hvad er udbytterne af LAND projektet? Permakultur Danmark GUIDE til LAND netværket LAND - Læring og Netværk Demonstrationsprojekt Udarbejdet af Cathrine Dolleris for Permakultur Danmark Februar 2014 Indhold Læring og Netværk Demonstrationsprojekt...

Læs mere

Den ultimative guide til handel med binære optioner

Den ultimative guide til handel med binære optioner Woody Woodstock Den ultimative guide til handel med binære optioner For nybegyndere! Den ultimative guide til handel med binære optioner. For nybegyndere 2. udgave, 1. oplag 2015 Woody Woodstock Omslag:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Københavns Fødevarefælleskab

Københavns Fødevarefælleskab Københavns Fødevarefælleskab Medlemshåndbog Kafax, Korsgade 19, kld. 2200 Kbh. N. Onsdage kl. 9.00-20.00 1 Velkommen i Københavns Fødevarefællesskab Hvad betyder det at være medlem af Københavns Fødevarefællesskab?

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

CYKLING UDEN ALDER HÆRVEJTUREN. 11.-13. september 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER

CYKLING UDEN ALDER HÆRVEJTUREN. 11.-13. september 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER CYKLING UDEN ALDER HÆRVEJTUREN 11.-13. september 2015 ALLE HAR RET TIL GODE MADOPLEVELSER INDHOLD HVORFOR CYKELREJSER UDEN ALDER? ODENSE-HAMBORG 2014 RØNDE-ARENDAL 2015 HÆRVEJSTUREN 2015 TILMELDING OG

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Straticator: Sådan virker valutamarkedet

Straticator: Sådan virker valutamarkedet Straticator: Sådan virker valutamarkedet Når man handler valuta, så handler man valutapar. Det mest handlede valutapar er den europæiske euro (EUR) over for den amerikanske dollar (USD) EUR/USD. Når man

Læs mere