... En undervisningsavis fra. muskelmus. og spinatgrise. Opgaver på

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2005 bioteknologi muskelmus for begyndere og spinatgrise Opgaver på

2 2 B I O T E K N O L O G I 4000 fvt MENNESKET BRYGGER ØL Allerede for cirka 6000 år siden var der nogle mennesker i Irak, der bryggede øl. For at brygge øl skal man bruge gærceller, som er levende. Derfor er det er også en slags bioteknologi. FOTOS I FRISEN: THOMAS BORBERG / MICHAEL MOTTLAU / AP / AP PHOTO/JOSE GOITIA / NIELS HOUGAARD / AP PHOTO/JOHN CHADWICK / AP PHOTO/ LEE JIN-MAN Denne undervisningsavis er rettet mod natur/teknik og dansk i 4. til 6. klasse. Bioteknologi - en undervisningsavis fra og Indhold 1. udgave, 1. oplag by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale mm. Redaktør Maja Plesner maja_plesner@gyldendal.dk Layout Per Bülow Illustrationer og grafik Kirstine Lyngklip Svansø Forside Kirstine Lyngklip Svansø Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Flemming Christiansen og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Rikke Risom Avisen er udarbejdet i samarbejde med Teknologirådet. Side 3 Bio-hva for-no et? Bio-teknologi er navnet på alt det, vi fremstiller ud af noget levende. Side 4-5 En tro kopi Ville du gerne have en søster eller bror, der var nøjagtig magen til dig - en klon? Kloning er alt for dyrt Side 6-7 Kunne du tænke dig at have et grisehjerte? Forskere arbejder på at gøre det muligt at tage et organ fra et dyr og sætte det ind i et menneske Side 8-9 Sportsfolk vilde med muskel-musen Man kan ændre på dyr og mennesker ved at rode med deres arvemasse Laks med vokseværk Nu kan man lave spinatgrise, hurtig-voksende laks og geder, der kan fremstille edderkoppetråde Side Trylleri med planter Ved at ændre på planter, kan man få dem til helt nye ting - for eksempel at fjerne forurening Side Bittesmå celler skal kurere sygdomme Måske kan man snart dyrke celler, ligesom man dyrker tomater Celler fra menneskefostre Ikke alle kan lide tanken om, at man bruger bittesmå fostre til forskning Side En baby i en skål Hvis man ikke kan få børn på den naturlige måde, kan man få et, der er skabt ved hjælp af kunstig befrugtning Torben turde ikke få børn Torben var bange for, at hans børn ville arve hans kræftsygdom Side 16 Zoom ind på kroppen Om celler, gener, dna og kromosomer

3 B I O T E K N O L O G I 3 Kleine wormen!? 1647 SMÅ ORM En hollandsk videnskabsmand sidder i sit laboratorium og undersøger alle mulige smådyr lige fra de bliver født, til de dør. På den måde opdager han, at der findes bakterier. Han er også den første, der opdager, at hanpattedyr producerer sædceller dem, der bruges, når man laver et barn. Han beskriver dem som»små orm«. Bio-hva for-no et? Mennesker har altid forsøgt at ændre på naturen. Men efterhånden er det blevet lidt vildt, hvad man kan for eksempel kan man skabe mus med kæmpemuskler og planter, der kan modstå tørke. Det kaldes bioteknologi, og det kan du læse meget mere om her i avisen. Af Maja Plesner Hver gang, du napper en ostemad, nyder du faktisk godt af en opfindelse. Ikke sådan en opfindelse som bilen, telefonen eller computeren, selvfølgelig. Men en bioteknologisk opfindelse. Bioteknologi er nemlig betegnelsen for alle de ting, vi opfinder ud af noget levende. I modsætning til andre teknologiske opfindelser, der for det meste består af døde ting som for eksempel metal og plastik. Når en ostemad er en bioteknologisk opfindelse, er det, fordi brødet indeholder gær og gær består af levende celler og ost indeholder mælkesyrebakterier og bakterier er også levende. Selv om du hverken kan se gærceller eller bakterier med det blotte øje, så er de faktisk fulde af liv. Det kan du se, hvis du kigger på dem i et mikroskop. Præmiekøer Men bioteknologi er rigtig meget andet end opfindelser, hvor man bruger bittesmå celler og bakterier. Som sagt handler det om alle levende ting. Også planter, dyr og mennesker. Bioteknologi er ikke noget nyt. Mennesket har gennem flere tusinde år forsøgt at ændre levende planter og dyr. I starten ved at dyrke jorden og tæmme dyrene. Senere fandt man ud af, at man kunne skabe bedre og bedre husdyr ved at blive ved med at parre de bedste eksemplarer med hinanden. Hvis man for eksempel havde en rigtig god malkeko og en rigtig stærk tyr, kunne man parre dem med hinanden. Så var der stor sandsynlighed for, at kalven arvede både koens og tyrens gode egenskaber og blev endnu bedre end dem. Bekymring Men dengang, man begyndte på den slags avlsarbejde, vidste man ikke ret meget om, hvorfor dyrene arvede deres forældres gode egenskaber. Siden er man blevet meget klogere. Mange mennesker har de seneste århundreder brugt deres liv på at undersøge, hvordan alting hænger sammen i naturen. Hvordan livet opstår, hvorfor planter og dyr har forskellige egenskaber, hvorfor vi mennesker bliver syge, ser forskellige ud og har forskellige talenter. Alle de ting ved man rigtig meget om i dag. Og man ved også meget mere om, hvordan vi kan ændre på naturens gang for eksempel forhindre alvorlige sygdomme eller skabe helt nye typer planter og dyr. Og selv om de fleste godt kan se, at der er mange gevinster ved den nye viden, hvis den bliver brugt rigtigt, er mange mennesker alligevel bekymrede. De frygter, at nogle vil bruge bioteknologien på en måde, der er farlig eller uhyggelig for at tjene penge. Mange er også bange for, at vi ikke kan kontrollere teknologien. En cykel eller en opvaskemaskine kan jo ikke formere sig. Men det kan en plante, hvis egenskaber er blevet ændret og hvad sker der så? Etik Derfor tales der meget om etik, når man taler om bioteknologi. Etik handler om, hvad man mener er rigtigt og forkert både når det gælder den måde, vi opfører os på, og de ting, vi gør. Mange vil for eksempel mene, at det er uetisk at skabe dyr, der lider. Men hvis dyrene kan bruges til at redde menneskeliv, er det måske ikke uetisk? Nogle mener også, det er uetisk overhovedet at blande sig i naturens orden, mens andre mener, det er lige meget, fordi naturen slet ikke har en bestemt orden. Men uanset hvad er der ingen tvivl om, at alle har en mening om bioteknologien. Det har du helt sikkert også. Leksikon Celle Celler er de bittesmå byggeklodser, som alt levende er opbygget af. Din krop består for eksempel af 100 billioner celler. Forskning Når man forsker, laver man en grundig undersøgelse af noget i håb om at finde frem til ny viden. En forsker kaldes også en videnskabsmand. FOTO: KÅRE VIEMOSE

4 4 B I O T E K N O L O G I 1863 VARM MÆLK Videnskabsmanden Louis Pasteur opdager, at man kan undgå, at mad rådner og mugner, ved at varme det op, køle det ned igen og putte det i lufttætte beholdere. Varmebehandlingen dræber nemlig de mikro-organismer, der findes i al mad (en organisme er noget, der er levende, og en mikro-organisme er noget levende, der er så småt, at det ikke kan ses f.eks. en bakterie). Kommer man maden i helt tæt lukkede beholdere, kommer der ikke nye mikroorganismer til, og så er der ikke noget, der kan vokse og blive til mug eller mider. Pasteurs opdagelse kaldes pasteurisering, og den bruges i dag meget i fremstillingen af fødevarer for at få dem til at holde længere. Mælk er f.eks. pasteuriseret. En tro kopi Etik-tak Synes du, det ville være i orden, hvis nogen fandt på at få en klon af deres elskede kæledyr, fordi det var sygt eller meget gammelt og nok snart skulle dø? Ville det være i orden, hvis det var et barn? kopi kopi Kunne du forestille dig at have en lillesøster eller lillebror, der var en tro kopi af dig selv? Det ville nok være lidt underligt. I dag er det da heller ikke muligt at skabe kopier eller kloner af mennesker. Men der bliver født en del klonede pattedyr. Måske kan de bruges til at helbrede syge mennesker. Af Maja Plesner En dag for omkring 10 år siden kom et lille lam til verden i Skotland. Lammet fik navnet Dolly, og Dolly blev meget hurtigt verdensberømt. Hun var nemlig det første pattedyr i verdenshistorien, der var født som klon. Det vil sige, at hun var en fuldstændig tro kopi af et andet får. På samme måde som en enægget tvilling. Forskellen var bare, at Dollys tvilling var et voksent får, da Dolly blev født. Det var ikke tilfældigt, at Dolly var født som klon. Hun var resultatet af nogle britiske forskeres forsøg med den teknik, der hedder kloning. Den går ud på, at man tager nogle få celler fra et levende væsen for eksempel et dyr - og ud fra dem skaber en nøjagtig kopi af dyret. Normalt har dyr og mennesker jo både en mor og en far, som de arver de fleste af deres egenskaber fra. Men Dolly blev skabt af cellerne fra et fårs yver. Hun havde derfor ingen far. Og hun havde præcis det samme udseende og de samme egenskaber som det får, yvercellerne blev taget fra. Nyt kæledyr I princippet skulle det også kunne lade sig gøre at klone et menneske. Så kunne du for eksempel få en bror eller søster, der var en tro kopi af dig. Men den tanke er der ikke ret mange, der bryder sig om. Siden Dolly blev præsenteret for offentligheden i 1997, har rigtig mange i hvert fald været nervøse for, hvad kloning kan føre til. Mange forestiller sig med gru alle mulige grimme ting. Tænk, hvis nogen for eksempel fandt på at misbruge metoden til at skabe en tro kopi af Hitler eller Saddam Hussein? Medicin og menneskehud Indtil videre er det dog langt fra den slags, forskerne har i tankerne. I dag bruges kloning især til at udvikle nye typer forsøgsdyr og dyr til landbruget. For eksempel tyre, der giver ekstra meget kød eller køer, der giver meget mælk. Men eksperterne tror, at kloning med tiden vil få langt større betydning og vil kunne anvendes til en række andre formål. De mener for eksempel, at man kan bruge kloning til at skabe nogle celler, der kan vokse og udvikle sig til for eksempel menneskehud og med tiden måske hele menneskelige organer. De tror også, at man vil kunne bevare truede dyrearter ved at klone de sidste, der findes. Om nogen finder på at klone et helt menneske, er ikke til at vide. Det er, så vidt man ved, ikke lykkedes for nogen endnu, men forskere fra Korea har dog vist, at det er muligt.

5 B I O T E K N O L O G I GENET OPDAGES En munk ved navn Gregor Mendel opdager genet under forsøg med ærteplanter. Et gen er en lillebitte del af de celler, som din krop og alt levende består af, men det er en meget vigtig del. For genet er en kode, der indeholder alle informationer om, hvordan du bliver. Om du for eksempel får brune eller blå øjne, eller om du skal have briller engang. Munken Gregor Mendel bliver kaldt genetikkens fader på grund af sin opdagelse. (Læs mere om gener på bagsiden). Hvad er... kloning? For at skabe en klon tager man først et æg ud af f.eks. en ko. Koens æg befrugtes med sæd fra en tyr. Bagefter fjerner man æggets kerne, som indeholder alle informationer om koen og tyren. Ægget er nu helt tomt. For at kunne blive til en kalv skal det fyldes op igen med nyt arvemateriale. Det gør man ved, at man tager en celle fra en anden ko f.eks. fra dens yver. Så tager man kernen ud af den nye celle og sætter den ind i det tomme æg. Til sidst sætter man det ægget op i livmoderen på en ny ko en rugeko. Når kalven kommer til verden ni måneder senere, er den genetisk en tro kopi af den ko, der leverede yvercellen. Leksikon Avlsmetode Den måde, man skaber flere eksemplarer af for eksempel et dyr på. Den almindelige avlsmetode går ud på, at man lader sine bedste dyr parre sig for på den måde at skabe dyreunger, der er endnu bedre. Kloning er alt for dyrt Gen-splejse Når man gen-splejser, ændrer eller udskifter man et eller flere gener i en organisme. På den måde giver den nye egenskaber. Metoden kan i princippet bruges til at ændre alle levende organismer lige fra bittesmå bakterier til planter og pattedyr. En klonet kalv koster mellem og dollar. Derfor er det helt utænkeligt, at kloning vil blive brugt til at massefremstille dyr eller mennesker foreløbig, mener Torben Greve, der er professor. Af Morten Jastrup Selv om det kan lade sig gøre rent teknisk, skal man ikke regne med at se lange rækker af klonede køer i de danske stalde foreløbig. Det mener professor Torben Greve fra Landbohøjskolen.»Man har gjort det i mindre omfang i USA, men gennemsnitsprisen på en klonet kalv er mellem og dollar. Og det er alt for dyrt til, at det kan betale sig i almindelige landbrug«, siger han. Og selv, hvis det var billigt, var der måske heller ikke nogen særlig grund til at bruge kloning i landbruget, mener han.»når man kloner, kopierer man jo bare det, man har i forvejen. Man får ikke skabt nogen fremgang. Så selv hvis man kloner den ko, der i dag er bedst til at lave mælk, vil den i løbet af en eller få generationer bliver overhalet af dyr, der er avlet frem med helt almindelige avlsmetoder«, siger Torben Greve. Kloning og gensplejsning Torben Greve tror derfor, kloning mere vil blive brugt i bekæmpelse af sygdomme. For eksempel kan han godt forestille sig, at man begynder at klone dyr, der er blevet gen-splejset, så de får en bestemt sygdom. Så får man for eksempel en hel masse ens, syge grise, man kan bruge, når man vil undersøge, hvilken slags medicin der virker mod sygdommen. Og det er smart, for det er også dyrt og svært at gen-splejse. Torben Greve tror også, man kan finde på at klone dyr, der et gen-splejset, så de laver nogle bestemte stoffer. Ved at gensplejse for eksempel en ko, kan man få den til at producere en mælk, der indeholder nogle stoffer, der ellers er dyre eller svære at lave. Når man malker koen, kommer stofferne med, og bagefter kan man så tage dem ud af mælken og bruge dem til at lave for eksempel medicin af.»det er meget dyrt, at lave de første dyr, der kan producere medicin i mælken. Derfor giver det mening at klone dem, så man kan få flere dyr at avle videre på«, forklarer Torben Greve. Men han siger også, at der nok går lang tid, før det er muligt.

6 6 B I O T E K N O L O G I A BCD E F G H I J K L M xxxxx xxxxx xxxxx xxxxx 1909 GENER FORBINDES MED ARVELIGE SYGDOMME Man finder ud af, at der er en sammenhæng mellem arvelige sygdomme og generne. Ligesom man kan have et gen for blå øjne, kan man altså også have et gen for nogle bestemte sygdomme for eksempel visse former for kræft. (Læs mere om gener på bagsiden). Kunne du tænke dig at have et grisehjerte? Der er nok ingen tvivl om, at mange ville tage imod et hjerte fra en gris, hvis deres eget hjerte holdt op med at fungere. Men det er ikke så nemt, som det lyder og spørgsmålet er da også, om vi overhovedet skal gå rundt med grisehjerter og abenyrer? Af Kaare Skovmand Hr. Hartmann har dårligt hjerte. Så dårligt, at han er nødt til at få et nyt hjerte, hvis han skal overleve. Det kan han kun få fra en person, der er erklæret hjernedød. Det vil sige, at hjernen er fuldstændig slukket, selv om hjertet stadig slår. Det sker for eksempel for nogle mennesker, der bliver dræbt i trafikken. Sådan en person kaldes en organ-donor. Men der er mangel på donorer, så hr. Hartmann er bange for, at han ikke når at få et nyt hjerte, inden han dør. Men en dag kommer der en læge og fortæller ham, at det endelig er lykkedes at transplantere et grisehjerte ind i et menneske. Lægen spørger hr. Hartmann, om han er interesseret i at få ind-opereret et grisehjerte i stedet for at vente på en menneske-hjerte. Hr. Hartmann er meget i tvivl. Han tænker på, hvordan det vil være at vide, at man har et grisehjerte i stedet for et menneskehjerte. Men han ender med at sige ja tak til operationen, for han vil alligevel hellere have et grisehjerte end dø... Historien her er opdigtet. Det kan nemlig slet ikke lade sig gøre at ind-operere dyreorganer i mennesker endnu. Men hvis man skal tro nogle forskere, kan det godt være, at det en dag bliver til virkelighed. Flere steder i verden forskes der i hvert fald i teknikken, som kaldes xeno-transplantation (udtales seno-transplantation), og som vil kunne redde mange menneskeliv. Alligevel er mange bekymrede ved tanken. De tænker, at det da ikke kan være naturens mening, at vi skal gå rundt med grisehjerter og abenyrer inden i os. Afstødning Formentlig har vi tid nok til at tænke over det. Det er nemlig meget svært at få organer fra dyr til at fungere i menneskekroppen. Det helt store problem er det samme, som når man transplanterer et organ fra et menneske til et andet nemlig, at kroppen ikke vil acceptere det nye organ. Der sker simpelt hen det, at kroppens immun-forsvar tænker:»hvad er det for noget fremmed noget, de har puttet her ind? Det vil jeg ikke have«. Og så gør det alt for at skille sig af med det nye organ afstøde det. Derfor er mennesker, der har fået et nyt hjerte eller en ny nyre eller lunge, nødt til at spise medicin resten af livet, så immunforsvaret bliver hæmmet så meget, at det ikke angriber det nye organ. Grise ligner mennesker Problemet med afstødning er endnu større, når der er tale om transplantation fra dyr til mennesker. Så selv om man har fundet ud af, Etik-tak Er det rimeligt at producere grise, aber osv. bare for at slå dem ihjel og bruge deres organer til behandling af syge mennesker? Og er det anderledes end at producere dem til frikadeller og flæskesteg? Ville du selv bryde dig om at få et grisehjerte, hvis dit eget hjerte var sygt? at grisen er det dyr, hvis organer mest ligner vores, duer det ikke bare at snuppe en nyre, en lever eller et hjerte fra en gris og indsætte organet i et menneske. Grisens gener skal først ændres, så dens organer kommer til at ligne menneskers endnu mere. Og det er noget af det, der volder forskerne allermest hovedbrud. Flere metoder er forsøgt, men ingen har vist sig at være så gode, at de har kunnet bruges. Frygt for sygdomme Men forskerne kæmper også med et andet stort problem. Det ser nemlig ud, som om der er en risiko for at overføre sygdomme fra dyr til mennesker, hvis man indsætter dyreorganer i mennesker. Det er sygdomme, som ikke er farlige for dyr og derfor ikke altid kan opdages, men som er livsfarlige, hvis mennesker får dem. Det er ikke bevist, at det vil ske, hvis vi blander blod med grise. Men risikoen har alligevel fået mange lande også Danmark til at sætte en stopper for forskningen i transplantation af dyreorganer. Også selv om det er fristende, fordi det kan løse problemet med mangel på organ-donorer. Men mange frygter simpelt hen, at det vil give langt større problemer i den anden ende. Helt den samme frygt har de ikke i Kina og Sydkorea. Her har man afsat cirka 300 millioner kroner til, at 100 forskere i løbet af 10 år skal producere griseorganer til mennesker.

7 B I O T E K N O L O G I PENICILLINET OPDAGES Du har måske prøvet at få penicillin, når du har haft halsbetændelse eller mellemørebetændelse. Hvis du har, så ved du også, at det virker rigtig godt og hurtigt får sygdommen til at gå over. Penicillinet blev opdaget af videnskabsmanden Alexander Fleming. Han fandt ud af, at penicillinet kan nedbyde bakterier. Det var en helt fantastisk opdagelse, der gjorde, at mange mennesker, der før ville være døde af deres sygdomme, nu uden problemer kunne kureres med penicillin. Leksikon leksikon Transplantere At flytte eller overføre et organ eller noget væv (for eksempel hud) fra ét sted på kroppen til et andet eller fra ét levende væsen til et andet. Forske Når man forsker, laver man en grundig undersøgelse af noget i håb om at finde frem til ny viden. En forsker kaldes også en videnskabsmand. Immun-forsvar Et indbygget forsvar i menneskers organisme, der til en vis grad beskytter os mod sygdomme og andet, der truer vores helbred. Det svarer lidt til, at vi alle sammen har en hær af bittesmå soldater inden i os, som forsvarer os. Nogle gange er hæren ikke stærk nok til at fortrænge fjenden, og så får vi influenza eller bliver forkølede. Der er også forskel på, hvor stærk hæren er fra menneske til menneske. Derfor er der nogle, der bliver nemmere syge end andre. Hvad er... Xeno-transplantation? Xeno-transplantation betyder, at man overfører noget enten celler eller organer fra en art til en anden. For eksempel fra en hund til en gris eller fra en gris til et menneske. Forsøg uden held Der er lavet mange forsøg med at overføre dyreorganer til mennesker, men det er næsten aldrig lykkedes med succes. I 1985 fik en amerikansk baby, der var født for tidligt, indopereret et hjerte fra en bavian. Hun overlevede i 20 dage. I begyndelsen af 1990 erne blev der gjort flere forsøg på transplantation af hele organer fra dyr til mennesker. I Polen overlevede et menneske i 24 timer med et grisehjerte, og i USA overlevede to patienter i henholdsvis 26 og 70 dage med levere fra bavianer.

8 8 B I O T E K N O L O G I 1978 FØRSTE REAGENSGLASBARN Det første reagensglasbarn bliver født. Louise Brown er resultatet af det, der hedder kunstig befrugtning. Det går ud på, at man tager nogle æg fra moren og befrugter dem med farens sædceller i en lille skål. Når det befrugtede æg begynder at dele sig, putter man det op i morens livmoder, hvor det kan sætte sig fast og begynde at vokse og blive til et barn. Da Louise Brown blev født, var det en helt fantastisk begivenhed, men i dag bruges metoden verden over til at hjælpe par, der ikke kan få børn på den almindelige måde. (Læs mere om kunstig befrugtning på side 14-15). Sportsfolk vilde med muskel-musen S ud h frem hel ande var d eller b Ved at rode rundt i dyrs arvemasse kan man i dag fremstille dyr med helt nye egenskaber - f.eks. en mus, der får kæmpemuskler eller udvikler kræft. Af Daniel Bergsagel Lidt uden for Århus ligger der en virksomhed, der hedder Pipeline Biotech. Her producerer de hverken sko, fjernsyn eller rugbrød, men gen-splejsede dyr! For eksempel mus og rotter, der har fået ændret eller udskiftet nogle af deres gener. Det svarer lidt til, at en mekaniker skifter nogle dele ud i en bil, så den kører lidt hurtigere, bruger mindre benzin eller bliver mindre slidt. Langt de fleste gen-splejsede dyr i dag er skabt til at afprøve og udvikle medicin til mennesker. Derfor kan man for eksempel finde på at gensplejse en rotte, så den helt sikkert får lungekræft. Bagefter kan man så afprøve forskellige slags lungekræft-medicin på den. Når man ikke bruger mennesker til sådan nogle forsøg, er det netop, fordi man ikke altid ved, hvordan og om medicinen virker. Måske giver den en masse ubehagelige bi-virkninger, for eksempel eksem eller mavepine, og det vil man ikke udsætte mennesker for. Så synes man, det bedre kan gå an med rotter. Schwartzenegger-musen Hele 98 procent eller næsten alle verdens gensplejsede dyr - er mus. En meget berømt og omtalt gensplejset mus er for tiden schwartzenegger-musen opkaldt efter action-filmhelten Arnold Schwartzenegger, der har nogle kæmpestore muskler. Schwartzenegger-musen bliver lavet på et universitet i Pensylvania i USA af dr. Lee Sweeney. Han sprøjter et vækst-gen ind i musens muskelceller, så dens muskler begynder at vokse. Det, Sweeney håber, er at skabe en behandlingsform til patienter med muskelsygdomme. Men teknikken kan måske også bruges til at behandle muskelskader hos folk, så de hurtigere end i dag kan komme på benene igen. Derfor ser sportsfolk store fordele i metoden.»jeg får utroligt mange henvendelser. Halvdelen er fra muskelpatienter, der gerne vil medvirke i forsøg i håb om at blive helbredt. Den anden halvdel er fra sportsfolk, der ønsker at forbedre deres resultater«, sagde Sweeney engang, hvor han præsenterede sit arbejde i USA. Men sportsfolkene skal nu ikke regne med at få lov at bruge Sweeneys teknik foreløbig. Det er nemlig forbudt, fordi det bliver sammenlignet med doping - de stoffer, nogle sportsfolk tager for at forbedre deres præstationer. Leksikon Levende organisme Alt, som er levende for eksempel dyr, mennesker og planter, men også celler, bakterier og molekyler. Bivirkninger En uønsket virkning af for eksempel medicin. Udover at virke mod sygdommen giver medicinen for eksempel hovedpine, eksem eller mavepine. Doping Kunstige midler/stoffer, som nogle sportsfolk tager for at blive mere udholdende eller hurtigere end deres konkurrenter. Doping er forbudt, fordi man mener, det er snyd over for dem, der ikke bruger det. Arvemasse Også kaldet gener. Den del af kroppens celler, der indeholder oplysninger om, hvilke udtryk og egenskaber vi arver fra vores forældre. For eksempel har der lige siden, du var en lillebitte celle i din mors mave ligget en besked i din arvemasse om, hvilken øjenog hårfarve, du ville få. Væksthormon Det, der styrer vores evne til at vokse. Nogle fødes med for lidt væksthormon, og de bliver ikke særligt høje, hvis de ikke får tilført ekstra væksthormon kunstigt, hvilket er muligt i dag. Hvad er... billedtekst tag med dummy-tekst. gensplejsning af dyr? Gen-splejsning er en bio-teknologi, der kan bruges til alle mulige ting - ikke bare til at lave om på dyr. Det går ud på, at man ændrer eller udskifter et eller flere gener i dyret, planten, eller hvad det nu er og på den måde giver den nye egenskaber. Metoden kan i princippet bruges til at ændre alle levende organismer lige fra bittesmå bakterier til planter og pattedyr.

9 B I O T E K N O L O G I GMO-PLANTER UDSÆTTES I NATUREN I lang tid har videnskabsfolk forsket i, hvordan man kan ændre en plantes gener, så den for eksempel bliver modstandsdygtig over for sprøjtegift, insekter eller sygdomme. Forskerne synes, det er ret smart, hvis man kan lave hvede eller majs, der kan tåle lidt af hvert, så man ikke risikerer at miste en hel høst, fordi der kommer et insektangreb, tørke eller sygdom. Den slags planter hedder gen-modificerede planter eller gmo-planter. Hidtil er forskningen i gmo-planter foregået i lukkede laboratorier, men for første gang sår man gmo-tobaksplanter på en mark i USA. (Læs mere om gmo på side 10-11). Etik-tak ynes du, det er i orden at gensplejse dyr, så de vikler kræft, allergi eller jertesygdomme for at stille medicin, der kan brede syge mennesker? Tror du, du ville se rledes på det, hvis det in egen mor, far, søster ror, der havde kræft? Laks med vokseværk FOTO: ROSS DURANT Gensplejsede dyr bruges også, når man fremstiller fødevarer og våben. Velkommen til en ged, der kan producere edderkoppe-tråde, en hurtig-voksende laks og en spinat-gris. Af Daniel Bergsagel Selv om gensplejsede dyr især bruges i medicin-fremstilling, er de også interessante for dem, der laver fødevarer og våben. Endnu er der ingen gensplejsede dyr i supermarkedernes kølediske, men især en hurtigvoksende laks fra USA er tæt på. Laksen har fået indsat et gen, der er en kopi af dens eget væksthormon-gen, som så er blevet splejset sammen med et stykke af et gen fra en anden fisk. Det indsatte gen gør, at laksen producerer mere væksthormon og dermed vokser meget hurtigere end dens ikke-gensplejsede fætter. Den bliver ikke større end andre laks, den vokser bare hurtigere. Man forsøger også at gøre laksen i stand til at leve i iskoldt vand ved at splejse et gen fra den arktiske flynder ind i den. Flyndergenet skal sørge for, at fisken producerer et antifrost-middel. Hvis det lykkes, betyder det, at laksen kan opdrættes i mere nordlige egne end i dag. Men nogle er bekymrede over den gen-splejsede laks. I modsætning til de små mus hos Pipeline Biotech, lever laksene nemlig tæt på naturen, og nogle fisk vil næsten helt sikkert slippe ud af fiskefarmene og parre sig med vilde slægtninge. Dermed spredes de gensplejsede fisks egenskaber, og det kan med tiden betyde, at de oprindelige laksetyper bliver udkonkurreret. Komælk uden laktose Der laves også masser af forsøg på at ændre køer genetisk. For eksempel laver man forsøg, hvor man indsætter et menneskeligt gen i køer, så deres mælk bliver mere egnet til modermælks-erstatning, som man giver babyer, hvis deres mødre ikke kan amme dem. Og specielt i USA forskes der i at udvikle køer, der vokser hurtigere, giver mere mælk eller har en højere kød-kvalitet. Men ændringerne medfører ofte bi-virkninger i form af svagheder og sygdomme. Derfor er mange imod forsøgene. Spinatgrisen Danmark er førende i verden, når det gælder udvikling af gen-splejsede grise. For eksempel forskes der i at udvikle grise, der ikke kan få influenza, eller grise, der er modstands-dygtige over for en bakterie, der giver grisene diarré. Tre millioner grise dør hvert år i Danmark på grund af bakterien. Endelig er der den overraskende spinat-gris fra Japan. For tre år siden lykkedes det den japanske forsker Akira Iritani at splejse et gen fra spinat-planten ind i en gris. Resultatet er efter sigende en gris, der indeholder 20 procent mindre fedt end en almindelig gris. Skudsikre veste Men det vildeste er måske, at man i våben-industrien har fundet ud af, at det er smart at gensplejse en ged med en edderkop! Det betyder nemlig, at geden kan producere edderkoppe-tråde i langt større mængder end edderkoppen selv. Og edderkoppetrådene er fem gange stærkere end stål, hvis man sammenligner det gram for gram. Det er noget, blandt andet militæret kan bruge - i første omgang til skudsikre veste.

10 10 B I O T E K N O L O G I 1989 MIKROORGANISMER ÆDER OLIE En stor olietanker lækker ton olie i Alaska. Det er en katastrofe, som truer med at ødelægge naturen i området. På kyster, hvor olielaget ikke er for tykt, udsætter man nogle mikroorganismer, der kan nedbryde olien, på strandene. Mikroorganismerne, som er småbitte celler, der ikke kan ses, æder olien og omdanner den til ugiftige stoffer. Trylleri med planter Rundt omkring i verden forsøger forskere at fremstille planter, der kan alle mulige ting, som almindelige planter ikke kan. De gensplejser dem, så de for eksempel kan rense forurenet jord eller undgå sygdoms-angreb. Af Maja Plesner Først tager man et gen fra en tomatplante. Så parrer eller splejser man det med et gen fra en græskarplante og et gen fra en risplante. Og vupti har man en tomat, der er lige så hård som et græskar og lige så holdbar som ris. Eksemplet her er opdigtet. Men i princippet er det det, gensplejsning af planter går ud på. Altså at krydse gener fra forskellige planter eller andre levende organismer, så man får en plante med helt nye og særlige egenskaber. Det kan også være en type korn, der kan tåle frost eller majs, der ikke får plantesygdomme og selv danner gift mod insekter. Eller det kan være en plante, der kan rense forurenet jord. Den slags planter kaldes gmo-planter. Det vil sige planter, hvis gener er blevet ændret (mo-di-fi-ce-ret). Foder og mad Mange mennesker har ikke noget imod, at man fodrer dyr som køer og grise med foder, der er fremstillet af gmo-planter. Men de færreste i hvert fald i Europa bryder sig om selv at putte noget i munden, som ikke er naturens eget produkt. For eksempel har amerikansk cornflakes og chips fremstillet af gmomajs vist sig at være svært at sælge til folk i Europa også i Danmark. Mange er nemlig bekymrede for, om gmo-planterne kan være sundhedsskadelige. Om de har ret, er ikke til at vide. Hidtil har man ikke set nogen eksempler på, at mennesker er blevet syge eller dårlige af gmo-planter eller produkter fra dem. Hvad er gmo? Gmo er en forkortelse for Genetisk Modificeret Organisme. Det vil sige en celle, en plante eller et dyr, der har fået nye egenskaber, ved, at man har ændret eller udskiftet nogle af generne. Det foregår ved, at man klipper dna-tråden (se bagsiden) over på bestemte steder, og derefter klæber stykkerne sammen igen på nogle andre måder eller med nogle nye stykker. Metoden kaldes også gensplejsning. En gmo-plante kan for eksempel være en plante, der kan klare at blive sprøjtet med et ukrudtsmiddel. På den måde er det kun ukrudtet, der dør. Eller en plante, der selv danner noget gift, som slår insekter ihjel. På den måde kan man undgå at bruge sprøjtegift mod insekterne. Medicin Debatten drejer sig derfor mere om planternes virkning på naturen. En af bekymringerne går på, at vi ikke ved nok om, hvordan planternes ændrede egenskaber måske vil kunne overføres til andre planter. Det er for eksempel ikke så smart, hvis en gmoplante, der er modstandsdygtig over for sprøjtegifte og insektangreb, blander sig med de ukrudtsplanter, der står i og rundt om marken, så de også bliver modstandsdygtige over for sprøjtegifte og insektangreb. På den anden side mener mange, at gmo-planter er perfekte til at løse nogle af problemerne med sult i ulandene. Man kan nemlig lave gmo-planter, der kan modstå tørke, kan tåle store mængder salt og indeholder en masse af de vitaminer, de mangler i mange ulande. Men de fleste danskere er stadig er imod, at gmo-planter skal gro frit på danske marker i hvert fald så længe, det drejer sig om planter til fødevarer. Derimod er folk knap så bekymrede, når det drejer sig om gmo-planter, der ikke skal spises af hverken dyr eller mennesker, men bruges til for eksempel medicin. Nye gmo-planter Allerede nu er forskerne i fuld gang med at udvikle gmo-planter, der kan bruges til at fremstille medicin og nyttige kemikalier. For eksempel forsøger et dansk firma at få kartoffelplanter til at producere et stof, der bl.a. bruges til behandling af B12 vitaminmangel. Det rammer mange ældre mennesker og kan fø-

11 B I O T E K N O L O G I VELKOMMEN TIL TRACEY Tracey, det første transgene får bliver født. Transgen betyder, at man putter gener fra én organisme over i en anden organisme. F.eks. fra en rotte til en hund. Fåret Tracey har fået tilført menneskelige gener, som gør, at hendes mælk indeholder et menneskeligt protein. Proteinet udvindes af fårets mælk, og håbet er, at det kan bruges mod sygdommen cystisk fibrose en arvelig sygdom, der giver problemer med luftvejene. Leksikon re til, at de får blodmangel. Et svensk firma producerer stivelse fra gensplejsede kartofler, der kan anvendes til lim og emballage. Og flere steder prøver man at fremstille gmo-planter, der kan producere stoffer, som kan erstatte f.eks. plastik og nemt kan nedbrydes i naturen. Olie og landminer Forskerne tror, at vi i løbet af år vil opleve gmoplanter til mange andre forskellige formål, f.eks. planter, der kan rense forurenet jord, fremstille olie eller afsløre landminer. Men mange spørgsmål er ikke blevet besvaret, når det gælder gmo-planter: Hvilke problemer kan de nye planter løse, og hvilke kan de skabe? Er der planter, som kan være farlige, eller er der planter, som man bør producere, fordi de kan bekæmpe alvorlige sygdomme? Det er spørgsmål, som med garanti vil blive diskuteret, lige så længe man forsker i gmo-planter. Etik-tak Nogle mener, at man ved at bruge gmo-planter kan løse en masse problemer både med sult, forurening og sygdomme. Men er det i orden at lave helt om på naturen, selv om det umiddelbart tjener et godt formål? Levende organismer Alt, hvad der er levende lige fra småbitte celler til dyr og mennesker. Gener Gener sidder inden i cellerne. De indeholder alle levende organismers arvemateriale det er for eksempel generne, der bestemmer, hvilken hår- eller øjenfarve, du har. Debat En samtale/diskussion mellem mennesker, der har forskellige holdninger Forsker En, der undersøger noget grundigt i håbet om at få ny viden. Kaldes også videnskabsmand Kemikalier Kunstige stoffer, der fremkalder en kemisk reaktion. Man bruger for eksempel kemikalier til at blødgøre plastik med, og man bruger kemikalier i sprøjtegifte. Nogle kemikalier er meget giftige for mennesker. Emballage Udtales æmbalasje. Det, som ting er pakket ind i. For eksempel er en mælkekarton og en papkasse emballage. Landminer En slags bomber, man graver ned i fjendens jord i en krig. Når man træder på en landmine, eksploderer den. Producere Fremstille/lave

12 B I O T E K N O L O G I Transplantation 1992 INDSÆTTELSE AF ORGAN FRA ET DYR TIL ET ANDET Den første xeno-transplantation udføres med succes fra et dyr til et andet. Xeno-transplantation betyder, at man tager nogle celler eller et organ f.eks. hjerteceller eller en nyre fra en art og sætter det over i en anden. For eksempel fra en hund til en rotte. Forskere undersøger på livet løs, om det også kan lade sig gøre at lave xeno-transplantation på mennesker altså for eksempel indoperere et grisehjerte på en hjertepatient, men det er ikke lykkedes endnu. (Læs mere om xenotransplantation på side 6-7) Bittesmå celler skal kurere Mange problemer med behandling af sygdomme vil være løst, hvis man kan dyrke raske celler og få dem til at erstatte syge celler, mener forskere. Af Kaare Skovmand Ideen er sådan set god nok: Man tager nogle bittesmå umodne celler, stamceller, som de hedder fra eksem- pelvis lidt navlestrengs-blod fra en nyfødt baby. Derefter begynder man at dyrke dem, indtil de har udviklet sig til det, man gerne vil have. Det kan være nogle hjerne-celler, hudceller eller hjerteceller ja måske en dag et helt organ, for eksempel en nyre. Bagefter kan man bruge cellerne til at kurere syge mennesker med. Egentlig ikke så meget anderledes end at så nogle små frø i en urtepotte og se dem vokse op og blive til en blomst eller en tomatplante. Men at dyrke celler, så de udvikler sig til noget bestemt, er langt sværere. Der skal mere end vand og gødning til. Derfor er det kun nogle få sygdomme, man kan kurere med stamceller i dag. Vi dyrker dine STAMCELLER voksevand

13 B I O T E K N O L O G I ANDERLEDES TOMAT Ved at ændre på en tomats gener er det lykkedes forskere at fremstille en tomat, der både er modstandsdygtig over for bakterier og svampeangreb, indeholder mere frugtkød end vand og efter sigende smager bedre end almindelige tomater. Tomaten kaldes flavour-savour og bliver som den første genmanipulerede madvare solgt i Storbritannien. sygdomme Blandt andet visse former for blodkræft. vokselys Syge aber behandlet Men forskere håber at blive bedre til at bruge stamceller til endnu flere ting. Derfor øver de sig verden over på livet løs. De tror nemlig på, at stamceller er nøglen til at løse rigtig mange problemer med behandling af sygdomme. Målet er at få cellerne styret til at blive bestemte celler efter forskernes eget ønske, for eksempel hudceller, hjerneceller eller nerveceller. Celler, der kan sprøjtes ind i mennesker og erstatte syge celler. Nogle af de sygdomme, man håber at kunne kurere inden alt for længe, er Alzheimers og Parkinsons. Det er begge alvorlige sygdomme, der rammer ældre mennesker, og som i dag er uhelbredelige. Japanske forskere har for nylig meldt ud, at de har behandlet seks Parkinsons-syge aber med stamceller. Tilsyneladende går det godt med aberne, men spørgsmålet er, om det varer ved. Det ved man ikke endnu. Også i Danmark forsker man i stamceller. Det sker på Rigshospitalet i København. Hvad er... stamceller? Kun forsøg på dyr En af dem, der har lavet mange forsøg med stamceller, er videnskabsmanden Evan Snyder fra Californien i USA. For ikke så længe siden lykkedes det ham faktisk under et forsøg at kurere en rotte, der havde en syg rygmarv. Han tog simpelt hen nogle stamceller og fik dem til at udvikle sig til nye raske rygmarvsceller, som han derefter sprøjtede ind i rotten. Her overtog de den funktion, de syge celler havde haft, og så var rotten rask. Men Evan Snyder ved, at der er forskel på at teste en behandling på dyr og på mennesker. Det er før sket, at mennesker er døde under forsøg med lignende behandlinger, og det har stamcelleforskerne ikke lyst til at gentage. Derfor nøjes de foreløbig med at lave stamcelleforsøg på især gnavere som mus og rotter. Og selv om flere amerikanske firmaer og forskere står på spring for at få lov til at teste stamcellebehandlinger på et menneske, har ingen endnu turdet gøre det. Der tales om at gøre det»om et par år«, og muligvis allerede i Der er to slags stamceller: Stamceller fra bittesmå fostre (embryonale stamceller) og voksne stamceller. De embryonale stamceller dannes fem-seks dage efter, at et en sædcelle er kommet ind i et æg, og det er begyndt at dele sig. Indtil der er gået tre uger, kan de udvikle sig til en af de mere end 200 slags celler, der findes i et menneske. Efter tredje uge begynder de at lægge an til at blive til organer som hjerte og lever eller legemsdele som arme og ben. Voksne stamceller har til opgave at vedligeholde og forny celler i kroppen. De findes i for eksempel navlestrengs-blod, knoglemarv, hjernevæv og skelet-muskulatur. Voksne stamceller kan høstes hele livet eller lige efter fødslen, når det drejer sig om navlestrengs-blod. Man kan altså godt tage nogle stamceller fra et voksent menneskes hjernevæv, uden der sker noget ved det. Nogle forskere mener, at det er bedst at bruge embryonale stamceller, fordi de er helt nye og endnu ikke ved, hvad de skal blive til. Hvorimod de voksne stamceller måske er sværere at få til at blive til andre celler. Men forskerne interesserer sig for begge slags stamceller. Celler fra menneskefostre Nogle forskere ser store muligheder i at bruge celler fra bittesmå fostre til stamcelle-forskning. Andre kan ikke lide tanken. De mener, cellerne allerede er et lille liv, som man ikke kan bruge til hvad som helst. Af Maja Plesner Etik-tak Kan man overhovedet tale om, at noget er et liv, hvis det bare består af nogle få celler i en lille skål? Hvis du synes, det er et liv, er det så i orden at bruge cellerne til forskning? Der er vist ingen, der kan have noget særligt imod, at man tager nogle celler fra lidt navlestrengs-blod eller noget knogle-marv fra en voksen og bruger til forskning. Det skader ikke nogen, og hvis det kan være en hjælp i behandlingen af alvorlige sygdomme, er det vel kun godt. Til gengæld er der nogle, der har noget imod, at man bruger det, der hedder embryonale stamceller. Dem tager man nemlig fra embryoner, som er de allerførste celler, der engang kan blive til et barn. De embryonale stamceller dannes fem-seks dage efter, at en sædcelle har befrugtet et æg. Et lillebitte liv Tanken om, at cellerne kunne være blevet til et barn, hvis ikke forskerne var begyndt at pille ved dem, er der mange mennesker, der ikke bryder sig om. De mener, de småbitte celler allerede er et liv, der har krav på beskyttelse. De celler, som forskerne bruger, har dog aldrig ligget inde i maven på en kvinde. For det meste er de blevet dannet i en lille skål i et laboratorium, og hvis ikke forskerne brugte dem, ville de bare blive smidt ud. De er nemlig blevet tilovers efter, at man har behandlet par, der ikke kan få børn, med kunstig befrugtning (se artiklen på side 14-15). Når nogle forskere ønsker at bruge embryonale stamceller i stedet for voksne stamceller, er det, fordi de tror, de lettere kan udvikle sig til bestemte celler. Og selv om nogle er imod det, har forskere på Rigshospitalet i Danmark fået lov til at bruge de små tiloversblevne celler til forskning. De håber ligesom med andre stamceller, en dag at kunne skabe alle mulige celler, der kan bruges i behandling af alvorlige sygdomme. Leksikon Alzheimers sygdom En sygdom, hvor nervecellerne i hjernen langsomt bliver nedbrudt, så man får dårlig hukommelse og til sidst ikke kan fungere i hverdagen. Sygdommen rammer ældre mennesker og kan endnu ikke helbredes. Parkinsons sygdom En sygdom, hvor hjernen holder op med at producere et bestemt stof, som er vigtigt for, at man kan bevæge sig ordentligt. Parkinsons patienter ryster derfor tit og har nedsatte og langsomme bevægelser. Forsker En, der undersøger noget grundigt i håbet om at få ny viden. Kaldes også videnskabsmand Foster En baby hedder et foster, indtil den kommer ud af sin mors mave. Embryo I de første tre måneder af graviditeten kalder man fosteret et embryo. Knogle-marv Inden i alle knogler er der en blød kerne, som hedder knoglemarv. Debat En samtale/diskussion mellem mennesker, der har forskellige holdninger Kunstig befrugtning En metode, der bruges til at hjælpe mennesker, der ikke kan få børn (se artiklen side 14-15).

14 14 B I O T E K N O L O G I 1996 DOLLY BLIVER FØDT Lammet Dolly bliver født i Storbritannien, og hun er ikke noget helt almindeligt lam. Hun er nemlig en klon dvs. en fuldstændig kopi af et voksent får. Hun er lavet af nogle celler fra et yver, og hun har ikke nogen far. Hun har derfor ikke arvet noget som helst fra en vædder. Det er første gang, det er lykkedes forskere at klone et pattedyr. En baby ienskål Leksikon Hvis man ikke kan få et barn på den naturlige måde, kan man få et barn, der bliver skabt i en lille skål. Det hedder kunstig befrugtning og kan også bruges til at frasortere børn, der risikerer at blive alvorligt syge. Befrugtning Hos mennesker: Det øjeblik, hvor en sædcelle smelter sammen med et æg, og et nyt liv begynder. Gener Alt levendes arvemateriale. Det er i generne, alle oplysninger om, hvordan vi kommer til at se ud og være, findes (se også bagsiden). Designerbørn Børn, hvis forældre ved hjælp af ægsortering selv har bestemt for eksempel deres køn, øjenfarve, hårfarve og højde. Af Heidi Kvistgaard Hvis man var så uheldig ikke at kunne få børn i gamle dage, måtte man bare lære at leve med det. I dag er der hjælp at hente. Lægerne er efterhånden blevet ret gode til at skabe reagensglasbørn. Det vil sige børn, der er skabt af et æg og en sædcelle, som er blevet blandet i en lille skål (et reagensglas), og efter nogle dage opsat i en kvindens livmoder. Her vokser barnet videre præcis som alle andre børn. Rigtig mange par, der ikke kan få børn på den almindelige måde måske fordi der Hvad er... kunstig befrugtning er noget i vejen med mandens sædceller eller kvindens æg er blevet forældre på den måde. Ægsortering Siden det første reagensglasbarn kom til verden, er lægerne blevet bedre og bedre til at bruge metoden. I dag kan de ikke bare hjælpe mange af dem, der er barnløse. Også mennesker, der har arvet en alvorlig sygdom, og derfor er bange for at give sygdommen videre til deres barn, kan have gavn af kunstig befrugtning. Så laver man noget, der hedder ægsortering. I stedet for bare at sætte det befrugtede æg op i kvindens livmoder, undersøger man først Kunstig befrugtning kaldes også reagensglasbefrugtning. Det går ud på, at man tager nogle æg fra en kvinde og putter dem i en lille skål. Herefter tager man nogle sædceller fra en mand og hælder dem ned til æggene. Når en sædcelle rammer et æg, er det befrugtet og begynder at dele sig. Så sprøjter man det op i kvindens livmoder, hvor det vokser videre præcis som andre børn eller fostre. Ægsortering går ud på, at man undersøger arveanlæggene hos de befrugtede æg og vælger, hvilket æg der skal sættes op i kvindens livmoder. Metoden er i dag tilladt at bruge til par, hvor der er stor risiko for, at barnet kan få en alvorlig arvelig sygdom. Man må for eksempel ikke sortere piger eller drenge fra. Mindst 15 procent af alle danske par oplever på et tidspunkt ikke at kunne få børn. ægget grundigt for at sikre sig, at det ikke indeholder de gener, som giver den alvorlige sygdom. Men metoden kan også bruges til andre ting. I princippet kan man bestemme, om man vil have en pige eller en dreng, hvilken hår- og øjenfarve, barnet skal have og flere andre ting. Designerbørn Det har fået nogen til at tale om designerbørn. De synes, det er skræmmende at forestille sig, at vi selv skal til at bestemme, hvordan vores børn skal se ud og være og ikke mindst, hvordan de ikke skal være. Men den frygt er der ingen grund til at have, mener en af de læger i Danmark, der laver mange kunstige befrugtninger.»der er ingen mennesker ved deres fulde fem, som ville gå det frivilligt igennem«, siger Anders Nyboe Andersen, som er professor på Rigshospitalet. Han forklarer, at kunstig befrugtning er en meget alvorlig behandling, som er meget hård at gå igennem. Ingen gør det for sjov, mener han, og han kan derfor slet ikke forestille sig, at nogen ville misbruge det til for eksempel at få et barn med et bestemt køn eller en bestemt hårfarve eller øjenfarve. Derimod er det en god mulighed for forældre, som lider af arvelige sygdomme, mener Anders Nyboe Madsen. Men ikke alle er helt enige i det. Nogle mener, at forældre, som lider af arvelige sygdomme, hellere skal adoptere end at få ægsortering. Ikke mindst, fordi de synes, det sender et uheldigt signal til handikappede, hvis man begynder at sortere alle de børn fra, der ikke er fuldstændig fejlfrie. GLADE - Torben Mortensen (tv) og hans kone har aldrig fortrudt, at de va Etik-tak Hvis man har en meget alvorlig sygdom, skal man så have lov at blive hjulpet med ægsortering? Hvad nu, hvis sygdommen ikke er meget alvorlig, men bare generende? Eller hvad nu, hvis man gerne vil have en dreng, der ikke risikerer at blive skaldet som de fleste af mændene i familien? Hvor går grænsen?

15 B I O T E K N O L O G I FULD FART FREM Den bioteknologiske udvikling drøner derudad særligt i Asien. Den vestlige verden er mere tilbageholdende mange er bekymrede for, hvor vi ender, hvis vi bliver ved med at ændre på naturen. En stor del af forskningen går ud på at udvikle nye medicinformer og måder at finde frem til sygdomme på, som gør det muligt at opdage flere og flere sygdomme hos folk og også at behandle nogle af dem mere effektivt end før. gte ægsortering, selv om det var hårdt. Men tvillingerne Emma og Sofie var det hele værd. Foto: Rasmus Baaner. Torben turde ikke få børn Torben Mortensen turde ikke sætte børn i verden af frygt for, at de ville arve hans sjældne kræftsygdom. I dag er han efter ægsortering blevet far til tvillinger. Af Freja Bech-Jessen Torben Mortensen ved, hvad det vil sige at være et alvorligt sygt barn. Da han var to år gammel, fik han konstateret kræft i sine tarme. Han gennemgik den første af tre store operationer som 11- årig og tilbragte lange perioder af sin barndom i sygesengen og med genoptræning. Allerede som 14-årig besluttede han, at han aldrig selv ville sætte et barn i verden af frygt for, at det kunne arve hans sygdom. Og den beslutning stod han ved indtil for nogle år siden, da det blev tilladt at frasortere æg, der bærer på arvelige sygdomme. For Torben Mortensen og hans kone Birgitte Rovsing Brix betød det, at de med 99 procents sikkerhed kunne få et barn, der ikke ville arve det gen, som kunne give det Torbens kræftsygdom. I dag har parret to tvillingedøtre Emma og Sofie. Det er næsten helt sikkert, at de to piger er sluppet for deres fars sygdom. Men hvis Torben og Birgitte havde fået dem på den naturlige måde, ville pigerne have haft 85 procents risiko for at arve kræftsygdommen. Blod, sved og tårer Parret overvejede også at adoptere, men blev så opmærksomme på et tilbud om ægsortering i England. De gik straks i gang med at spare op til behandlingen, men inden de nåede at tage af sted, blev det muligt at få behandlingen på Rigshospitalet i København. Her blev de undersøgt og godkendt til behandling.»vi var simpelt hen så lykkelige, at det ikke kan beskrives«, fortæller Torben Mortensen. Der skulle dog gå endnu tre år og fire forsøg tre på Rigshospitalet i København og ét på Skejby Sygehus i Århus før det lykkedes Torbens kone, Birgitte at blive gravid.»det var en virkelig hård tid for hende og for os. Men det værste var at få at vide, når det ikke var lykkedes. Det er svært at samle sig selv op igen og begynde helt forfra. Vi havde bare ikke andre muligheder«, siger Torben. Alligevel har hverken han eller hans kone på noget tidspunkt tvivlet på, at de gjorde det rigtige.»det har bogstavelig talt kostet blod, sved og tårer. Men det er klart, at når vi ser på vores piger og ved at vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kunne for, at de vokser op raske og sunde så er det det hele værd«, siger Torben.

16 Fokus på kroppen Celler Cellerne er de byggeklodser, som alt levende består af fra mikroorganismer som bakterier til planter, dyr og mennesker. Din krop består for eksempel af cirka 100 billioner celler! Og alle cellerne er skabt ud af én ægcelle fra din mor og én sædcelle fra din far. Da de mødte hinanden første gang, smeltede de først sammen, og så begyndte de at dele sig. Først blev de til to celler, så til fire, så til otte osv. indtil de var blevet til et helt menneske dig. Det kaldes celledeling, og det fortsætter hele livet igennem for at forny kroppens celler. Med tiden bliver cellerne dog dårligere og dårligere. Lidt ligesom hvis du tog en fotokopi af den her side, og så blev ved med at tage en kopi af kopien. Til sidst ville man næsten ikke kunne læse, hvad der stod. Det er på den måde, vi bliver ældre. Inde i cellen findes en cellekerne, og inde i cellekernen findes kromosomer, dna og gener. Kromosomer Kromosomerne er endnu mindre end cellerne. De ligger inde i cellekernen. Et menneske har 46 kromosomer, som er inddelt og ordnet i 23 par. Halvdelen kommer fra moren og den anden halvdel fra faren. Det 23. par kaldes køns-kromosomet. Det er det, der bestemmer, om man er en pige eller en dreng. En pige har to X-kromosomer, og en dreng har af et X- og et Y-kromosom. Alle levende væsener har forskellige antal kromosomer. En hund har 78, en fisk 94 og et kålhoved 18. Kromosomerne består af en dna-streng, der indeholder alle generne. Dna Dna er opbygget som to lange tråde, der snor sig om hinanden. Trådene danner en dobbelt-spiral, der ligner en vindeltrappe. Hver vindeltrappe er cirka en meter lang og indeholder vores arvemasse generne. Hvert gen består af flere hundrede dna-trappetrin. Gener Generne er alle levende væseners arvemateriale. Det er generne, der afgør, om du får brune øjne som din far eller blå som din mor. Hvis din bedstemor havde grønne øjne, kan det også godt være, du arver dem. Generne kan nemlig godt ligge og sove i en eller flere generationer og så pludselig dukke op igen. Man kan godt sammenligne generne med en slags computerchips, der indeholder en hel masse informationer. Ikke kun om, hvordan vi ser ud, men også om, hvordan kroppens celler og organer skal arbejde. Nogle gener indeholder for eksempel informationer om, at kroppen skal sørge for, at den mad, vi spiser, bliver nedbrudt og omdannet til energi. 99,9 procent eller næsten alle menneskers gener er ens. Det er dem, der gør, at vi har to arme, to ben, fingre, tæer, en næse, øjne, ører og en mund. Det er kun de sidste 0,1 procent af generne, der er forskellige og bestemmer, om vi får mørk eller lys hud, sort, rødt eller brunt hår osv. Forskellige organismer har ikke det samme antal gener. Encellede bakterier har cirka gener, en gærcelle har gener, og mennesket har ca gener. Tilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser undervisningsavisen ET STÆRKT BIDRAG TIL UNDERVISNINGEN Undervisningsavisen er et anderledes undervisningstilbud til grundskoler og ungdomsuddannelser. Avisen skaber overblik over væsentlige, aktuelle og ofte komplicerede emner, som børn og unge konfronteres med i hverdagen. Den journalistiske formidling gør emnet mere livsnært, og bredden i indholdet gør undervisningsavisen til et oplagt valg, når der skal arbejdes tværfagligt. Når du køber undervisningsavisen, får du samtidig helt gratis inspirerende opgaver, fotos, gode råd til bøger og film, links osv. Lige til at downloade på JA TAK! JEG VIL GERNE BESTILLE... stk. klassesæt (avisens navn) stk. klassesæt (avisens navn) stk. klassesæt (avisens navn) stk. klassesæt (avisens navn) Et klassesæt (30 stk.) koster 450,- kr. ex. moms og forsendelse. SERIEN AF UNDERVISNINGSAVISER (pr. nov. 2005): Mad og motion, Sprog, Demokrati, Islam, Kulturarv, Gamle dage, Terror, Krop, USA, Kærlighed, Drikkevand, Vand, Verdens handel, Fantasy, Danskhed, Fotografi, Kristendom og Folkedrab. NAVN SKOLE GADE BESTIL: Udfyld kuponen eller bestil på Her kan du også læse mere om de enkelte aviser samt hente opgaver, materialer mm. POSTNR./BY EVT. TELEFON / FAX / Post eller fax til Gyldendal, Klareboderne 5, 1001 København K Tlf Fax