Fredag d. 25. marts kl i Herlufsholmhallen

Transkript

1

2 Forord Hermed udsendes den skriftlige del af formandens beretning til generalforsamlingen Den dækker perioden fra foråret 2010 frem til februar Beretningen er ikke dækkende for alle de aktiviteter, som Lærerkredsen har været involveret i det forløbne år, men den giver et indblik i nogle af de områder, som har haft et særligt fokus. Beretningen er som sædvanlig sammensat af bidrag fra den samlede kredsstyrelse. I den mundtlige beretning, som fremlægges på generalforsamlingen, vil kredsstyrelsen uddybe og perspektivere de områder, som skal have vores særlige opmærksomhed i den næste periode. Den mundtlige beretning vil sammen med den skriftlige beretning danne grundlaget for debatten på generalforsamlingen. Med ønsket om god læselyst opfordrer jeg alle til at deltage i generalforsamlingen Fredag d. 25. marts kl i Herlufsholmhallen Efter generalforsamlingen er der spisning, hyggeligt samvær og dans. Musikken leveres af skolebandet Katrine & the Slaves Næstved d. 4. marts 2011 Benedicte Hesselager Kredsformand

3 Indhold Indledning... 2 Arbejdstid... 3 Løn... 5 Skolestruktur... 6 Forflyttelser... 6 Samarbejde med det politiske niveau... 7 Skolestrategi... 7 Udlægningen af den vidtgående specialundervisning... 7 APV- og trivselsundersøgelse... 8 Kredsbladet... 9 Åbent kursus... 9 TR- og KS kurser... 9 Temadag... 9 Samarbejde mellem TR og SR Pensionistudvalget

4 Indledning Vi må erkende, at den dårlige økonomiske situation, som Næstved kommune befinder sig i, har betydet alvorlige besparelser. Det gælder således også skoleområdet. Med vedtagelsen af budgettet for fulgte en beslutning om at ændre på skolestrukturen for på den måde at frigøre et økonomisk potentiale på 14.6 mio årligt og sikre et decentralt råderum svarende til 17 mio. kr. Politikerne skrev, at målet var en endnu bedre folkeskole med fokus på at øge elevernes lyst til at lære mere og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi tror ikke på, at vi får en endnu bedre folkeskole, og vi synes, at det er et helt forkert sted at spare for en kommune, som i forvejen bruger få penge på sit skolevæsen. Og som samtidig taler om udvikling af den pædagogiske kvalitet med plads til udvikling af nye initiativer og aktiviteter. Senere besluttede børneudvalget at spare 7 mio. kr. på lærernes arbejdstid. Dette skulle ske gennem en forøgelse af lærernes undervisningstid og dermed gennem en ændring af grundlaget i arbejdstidsaftalen. Besparelsen var politisk besluttet, og lærerkredsens opgave blev at sikre de bedst mulige arbejdsvilkår for lærerne i den givne situation. Det resulterede i den nye 08-aftale, som beskrives senere her i den skriftlige beretning, og som også vil blive kommenteret på generalforsamlingen. Den nye arbejdstidsaftale, som gælder for , er efter vores vurdering det bedst mulige forhandlingsresultat i en situation, hvor sparekravets størrelse med forøgelsen af undervisningstiden var politisk besluttet. Vi er i den forbindelse tilfredse med formuleringerne i den nye arbejdstidsaftale om, at den øgede undervisningsforpligtelse vil betyde flere holddannelsestimer, fx i klasser med mange elever og at alle lærere vil få mulighed for at deltage i efteruddannelse over nogle år. Det forventes, at de midler, der afsættes til efteruddannelse udmøntes efter hensigten. Den samlede besparelser på skoleområdet betyder alligevel en reduktion i antallet af lærerstillinger på Der er ikke lagt op til fyringsrunder, fordi reduktionen forventes klaret ved naturlig afgang. Men der vil være færre lærere næste år til at løse opgaven, der vil være færre klasser og der vil være flere elever i klasserne. Tilbage står nu en forflyttelsesrunde af hidtil usete dimensioner, når lærerne på de lukkede skoler og afdelinger skal placeres på en ny arbejdsplads. Det vil blive fulgt nøje, hvordan arbejdsgiverne håndtere denne proces. Beslutningen om besparelserne på folkeskolen vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten i folkeskolen. Resultatet vil være en forringelse af kerneydelsen. 2

5 Arbejdstid Lærerkredsen og Næstved Kommune er februar 2011 blevet enige om en ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere, en såkaldt A08 aftale. Forud er gået et langt forhandlingsforløb, som startede i forlængelse af overenskomsten fra 2008, hvor de centrale parter forhandlede en ramme for arbejdstid, som kreds og kommune så efterfølgende skulle udmønte lokalt. Det har været et langt og til tider frustrerende forløb, præget af uenigheder om forståelsen af aftale samt de tilhørende beregninger af resurserne. Forhandlingerne her i december og januar havde ligeledes den helt centrale udfordring, at Næstved Byråd har besluttet at lærerne fra næste skoleår skal undervise 24 lektioner i gennemsnit en lektion mere end i indeværende skoleår. Det var kredsens målsætning, at vi ville indgå en aftale, som sikrede at de lærere der underviser allermest, ikke skulle undervise mere i den nye aftale. Det er lykkedes. Det betyder så samtidig, at de lærere, der ikke underviser så meget, kommer til at undervise mere. Tiden til øget undervisning kommer af en nedprioritering af andre opgaver. Nogle af disse opgaver har kreds og kommune indgået aftale om. Andre af disse opgaver skal der indgås aftale om på den enkelte skole mellem skoleleder og tillidsrepræsentant. Aftalens indhold og hvad går den ud på? Arbejdstidsaftale 08 er enkel og ubureaukratisk, den giver fleksibilitet for lærere og ledelse til at prioritere i forhold til, hvad der gavner undervisningen. A08 definerer lærernes arbejdstid i 3 kategorier.: Udgangspunktet er, at undervisning er de timer, som eleverne skal have for at opfylde folkeskoleloven. Grundlaget for lærerenes arbejdstid er de årlige timetal for de fag, læreren skal varetage, samt årlige timer til hold, specialundervisning mv. Lærerkredsen og kommunen har aftalt et maksimalt undervisningstimetal på 785 timer, som er udtryk for en fuldtidsstilling. Det vil ikke forekomme, at en lærer har det maksimale undervisningstimetal, da alle lærere har andre opgaver se afsnittet senere. Opgaver tilknytning til undervisningen er opgaver, der har sammenhæng med eller udspringer af undervisningen fx forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene og sammen med kolleger, samarbejde og udvikling om alle forhold vedrørende undervisningen med alle relevante parter - lærere, ledelse, andre faggrupper, forældre mv. Undervisningsopgaven er defineret som dét den samlede helhed af undervisning og opgaverne i tilknytning til undervisningen udgør. Opgaver i tilknytning til undervisning knytter sig således ikke til den enkelte lektion eller det enkelte fag. Lærerne varetager undervisningsopgaven selvstændigt inden for de prioriteringer, mål og rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde med lærerne. Lærerkredsen og kommunen har også aftalt en omregningsfaktor på 2,14. Omregningsfaktoren bruges til at nedsætte undervisningstimerne med, når en lærer har andre opgaver. Andre opgaver er opgaver, der hverken er undervisning eller opgaver i tilknytning til undervisningen. Andre opgaver er fx møder fælles for alle lærere, fx pædagogisk råd og 3

6 pædagogiske dage, klasselærerfunktionen, efter- og videreuddannelse, tværkommunale udviklingsprojekter mv. Undervisningstimetal nedsættes i forhold til hvor mange andre opgaver man har. Det sker med omregningsfaktoren. Møder for alle lærere hører til under andre opgaver. Derfor vil alle lærere have andre opgaver, og dermed et undervisningstimetal, der er mindre end det aftalte maksimale undervisningstimetal. Et eksempel: Eksemplet bygger på, at der til hver lærer anvendes 30 timer til fælles lærermøder mv. Det betyder, at alle lærere som udgangspunkt skal have nedsat undervisningstimetallet fra 785 timer til 770, 98 timer. De 30 omregnes nemlig til 30/2,14 undervisningstimer = 14,02 undervisningstimer, som trækkes fra de 785 timer. Undervisning 785 timer Møder for alle lærere 30 timer 30 timer/2,14= 14,02 timer Klasselærer 75 timer 75 timer/2,14= 35,05 timer Lærerens undervisningstimetal ,02-35,05= 735,93 timer 24 lektioner i 40 uger svarer til 720 timer, og 25 lektioner i 40 uger svarer til 750 timer, hvilket i dette tilfælde vil give overtid. Årlige timer kan omregnes til ugentligt lektionstimetal (af 45 min.) i 40 uger ved at dividere med 30. Det skyldes, at 45 min./60 min. * 40 uger = 30 timer. Hvad er intentionerne med A08? Målet med A08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere. Dét gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave, og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Vi ønsker en folkeskole, hvor det er eleverne og undervisningen, der er i centrum. En folkeskole, hvor eleverne rustes til at klare sig godt i uddannelsessystemet og i livet. Og hvor dialog om mål og behov i undervisningen er grundlaget for skolens udvikling. Det er bl.a. derfor, at aftalen definerer undervisningsopgaven i folkeskolen som et samlet hele for både undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen. For kredsen er det afgørende succeskriterium professionelt engagement og tilfredshed for lærere, børnehaveklasseledere og skoleledere og dermed bedre undervisning for eleverne. Aftalen er således et væsentligt element i vores professionsstrategi. Lærerens professionsansvar Aftalen muliggør en enkel, fleksibel og ubureaukratisk planlægning på skolerne og åbner for løbende prioriteringer og omprioriteringer, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i undervisningen. Aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed. Fundamentet i Arbejdstidsaftale 08 er den lærerrolle som Danmarks Lærerforening bl.a. ved Professionsidealet har formuleret som den professionelle lærer. Det er læreren, der kan sit fag, er ekspert i undervisning, og som selvstændigt kan varetage og prioritere de opgaver, der knytter sig til undervisningen. Læreren kender resurserne, eleverne og har mulighed for at give svaret på hvorfor, hvordan og hvad, der er valgt og prioriteret i forhold til undervisningsopgaven. Læreren har ansvaret for undervisningsopgaven, og har dermed også mulighed for i den konkrete situation at 4

7 finde de mest hensigtsmæssige løsninger. Aftalen giver således mulighed for, at læreren sammen med kollegerne varetager og udvikler opgaveløsningen i forhold til de aktuelle behov og målene. Særligt for børnehaveklasseledere Børnehaveklasselederne har samme aftale som lærerne, dog med den undtagelse, at deres klasselærerakkord er indeholdt i opgaver i tilknytning til undervisningen. Aftalen på skoleniveau For at den nye aftale skal kunne fungere, er det aftalt, at lærerne og ledelsen skal drøfte principperne og rammerne for hele skolens virksomhed. Skolens ledelse og den samlede lærergruppe den overordnede planlægning med udgangspunkt i de opstillede mål og de tildelte ressourcer, hvilke opgaver, der skal indgå i planlægningen af det kommende skoleår, samt principperne for planlægningens udmøntning. Skoleåret planlægges ud fra kendte forudsætninger, og det er fortsat vigtigt, at der finder en grundig planlægning sted på den enkelte skole. Jf. bilag 1 til den centrale arbejdstidsaftale. I forbindelse med udvidelsen af undervisningsopgaven drøfter ledelse, TR og lærere på den enkelte skole, hvilke opgaver der bortfalder eller reduceres. TR og skoleleder skal indgå aftale herom. Løn i den nye aftale Den nye arbejdstidsaftale ændrer også ved lønaftalen omkring selvstyrende team og arbejdsbestemt tillæg. Omkring selvstyrende team sker der en teknisk ændring for alle lærere og børnehaveklasseledere, så et beløb på 1200,- flytter fra selvstyrende team til arbejdsbestemte tillæg. Derudover stiger det arbejdsbestemte tillæg for lærere og børnehaveklasseledere på ny løn pga. de øgede undervisningsforpligtigelser i såvel indeværende skoleår som kommende skoleår. Du kan læse arbejdstidsaftalen med tilhørende lønaftale på kredsens hjemmeside Løn Lønforhandlinger En af DLF s vigtigste opgaver er at arbejde for forbedringer af lønforholdene. De fleste lønforbedringer aftales via de centrale parter, og i forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2008 blev der forhandlet en række generelle lønforbedringer. Lønudviklingen har som følge heraf været den bedste i mange år. Det gode resultat kombineret med finanskrise betyder desværre, at de igangværende overenskomstforhandlinger formentlig ikke vil give de store lønstigninger. Det ser desværre også ud til, at det kan blive endog meget svært ikke at undgå en reallønsnedgang. Næstved Lærerkreds varetager en række lokale lønforhandlinger. Seneste forhandlinger var pr 1. april 2010 hvor der var afsat 1,25 %, til lokal løndannelse. Resultaterne af lønforhandlingerne var i tråd med kredsens lønpolitik. At forhandlingerne gik så enkelt kan formentlig for en del tilskrives at de 1,25 % skulle udmøntes. Såfremt dette ikke skete, ville kommunen pålægges en straf på 15 % af det manglende beløb. Denne nye bestemmelse har betydet, at Næstved kommune har været langt mere forhandlingsparate og imødekommende end tidligere. 5

8 Lønaftaler Lærerkredsen har til opgave at kontrollere og underskrive de lønaftaler, som indgås for lærere, der ansættes i Næstved kommune. På samme måde kontrollerer og underskriver Lærerkredsen de skolevise lønoversigter, hvoraf det fremgår, hvordan skolens mange funktioner er fordelt. Arbejdet med lønaftaler og lønoversigt er desværre yderst resursekrævende for Lærerkredsen, da der er en stor fejlprocent i det fremsendte materiale, og det betyder, at vi ofte må returnere lønaftaler flere gange, før de er rigtige. Det bør understreges, at der er stor forskel på fejlprocenten fra skole til skole. Skolestruktur Forslaget om en ændret skolestruktur har siden august fyldt hverdagene på mange skoler for elever, lærere og forældre. Her har det givet anledning til utryghed og usikkerhed i forhold til fremtiden, og et af spørgsmålene har for mange været: Hvad kan det komme til at betyde for min skole? Og for mig? Kort før jul blev der så indgået forlig mellem Socialdemokraterne, Michael Rex, SF, De Radikale og de Konservative om den fremtidige skolestruktur. I forliget var flere overraskende elementer, som ikke havde været med i høringsmaterialet. Bl.a. oprettelsen af en slags overbygningsskole bestående af 10 eren og klasse fra henholdsvis Sydbyskolen, Hyllinge Skole og Karrebæk Skole. Et særligt forhold var, at Sydbyskolen kun 2 år efter sidste sammenlægning blev bragt i spil med afgivelse af klasse. Der blev hermed lagt op til en fysisk opdeling af grundskolen begrundet i en forestilling om, at det vil styrke elevernes motivation og lyst til at lære og øge antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse. En opdeling af grundskolen i 2 vil med sikkerhed gøre den videre skolegang vanskeligere for en stor gruppe elever. Ikke mindst de svage elever vil komme til at betale en høj pris her. Lærerkredsen har i sine høringssvar argumenteret for den fortsatte udvikling af folkeskolen som en enhedsskole omfattende klassetrin, som den bedste enhed til at sikre pædagogiske behov for variation, socialt fællesskab og faglig progression. Internationale undersøgelser viser, at enhedsskolen skaber de bedste resultater. Du kan læse de samlede høringssvar på Lærerkredsens hjemmeside. Forflyttelser Forud for beslutningen om skolestrukturen i december måned drøftede Lærerkredsen med politikere, embedsfolk og direktøren for området, hvordan en så omfattende strukturændring skulle håndteres. Der var fokus på de menneskelige konsekvenser, det har for medarbejdere, der i længere tid går rundt i uvished om deres arbejdssituation, og fra alle sider var der bred enighed om, at denne strukturændring ville fordre åbenhed, dialog og et højt informationsniveau mellem arbejdsgiver og ansatte. 6

9 Der var enighed om, at der skulle udarbejdes en procedureaftale i december måned forud for offentliggørelsen af strukturændringerne, bl.a. for at sikre at berørte medarbejdere var klædt på til håndtere situationen i forhold til eleverne. Men alle vil vide, at sådan gik det ikke. Desværre. Først nu i begyndelsen af marts - 3 måneder senere ligger der en skitse til en aftale, med kompetenceskemaer og mulighed for at afgive ønsker til fremtidig placering. Samarbejde med det politiske niveau Hvert år inviterer Lærerkredsen politikerne for Børneudvalget samt direktøren for området til en aften med uformelle skolepolitiske drøftelser. Lærerkredsen bidrager med små historier fra hverdagene på skolen, og disse fortællinger gør ofte indtryk på politikerne og danner godt udgangspunkt for de videre drøftelser om den skolepolitiske dagsorden. Denne gang drejede det sig i høj grad om de foreslåede besparelser og ændringerne af skolestrukturen. Lærerkredsen prioriterer det gode og givtige samarbejde med det politiske niveau. Såvel Lærerkreds som politikere har en interesse i at kende hinandens synspunkter, og Lærerkredsen vurderer, at et tættere samarbejde på sigt kan bidrage til, at de politiske beslutninger og prioriteringer for skoleområdet kan være funderet i et større kendskab til området. Skolestrategi Næstved Kommune igangsatte i 2009 et projekt som skulle udmønte sig i en skolestrategi. Forslaget kom i høring af to omgange, fordi de fleste høringssvar havde påpeget, at processen ikke i fornødent omfang havde inddraget de ansatte og ikke udtrykte sammenhæng mellem mål og midler, og dermed ikke gav skolerne mulighed for at leve op til strategien med den eksisterende resursetildeling. Lærerkredsen glædede sig i første omgang over, at det politiske niveau tog indholdet i høringssvarene ad notam og agerede i forlængelse heraf. Men desværre varede det ikke ved. Ved næste byrådsbehandling vedtog de skolestrategien, også selv om de nye høringssvar var stort set sammenfaldende med de første. Skolestrategien har virkning fra næste skoleår. Lærerkredsens høringssvar kan læses på kredsens hjemmeside. Udlægningen af den vidtgående specialundervisning Decentraliseringen af den vidtgående specialundervisning er nu i sit 2. år og har haft sin første evaluering i Byrådet desværre kun med et økonomisk incitament. Evalueringen var positiv; kun 2 skoler kom ud af første år med et lille underskud, mens der samlet set var et lille overskud. Disse tal skal dog tages med forbehold, da skolerne på opgørelsestidspunktet endnu ikke havde modtaget alle regninger fra de mere vidtgående tilbud, og desuden rejses der tvivl i forhold bogføringen på skolerne, hvor der med stor sandsynlighed ikke altid er lavet den korrekte skelnen mellem regnskabet til den vidtgående specialundervisning og normalundervisningen. Desværre er det langt fra holdbart efter Lærerkredsens opfattelse at evaluere udlægningen alene efter et økonomisk incitament. Mange skoler er pressede på økonomien i forvejen og alle ved, at skolerne først og fremmest måles på deres evne til at drive virksomheden ud fra en økonomisk tilgang. I et 7

10 skolevæsen med knappe resurser og en høj grad af decentral selvforvaltning vil den pædagogiske tilgang til at drive skole komme i 2. række. Budgettet skal jo holdes. Samtidig siger en økonomisk overholdelse af budgettet ikke noget om de faktiske vilkår på skolerne. Selvom midlerne er udlagt og det er i skoleledernes hænder at tildele midler til børn med vidtgående behov, giver det jo ingen garanti for, at alle børn får det tilbud, som de har behov for og et retskrav på at få. Endvidere er det betænkeligt, at Næstved kommune har valgt at fastfryse midlerne til et område, hvor tal og statistikker i resten af Danmark dokumenter et område i vækst. Mange skoler oplever pressede skoleledere, som bruger uforholdsmæssig meget tid på visitationer og revisitationer på og uden for skolen. Det ekstra arbejde hindrer dem i at være pædagogisk nærværende i den daglige undervisning. I de kommende 4 år skal der så gradvis tildeles midler ud fra en objektiv vurdering. Loftet er stadig de ca. 160 millioner, men der vil ud fra en model blive en omfordeling imellem skolerne, hvor spændet går fra at en skole skal aflevere 35 % af de tildelte resurser til at en skole får yderligere 112 %. Lærerkredsen vil fortsat argumentere for, at udlægningen af den vidtgående specialundervisning trækkes tilbage til centralt hold. Der bør holdes fokus på de vanskeligheder børn med særlige behov har. Tilbuddene til disse børn skal ikke styres ud fra den enkelte distriktskoles økonomi. APV- og trivselsundersøgelse Den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) danner ramme om arbejdsmiljøarbejdet. APV'en skal udarbejdes hvert tredje år og har til hensigt at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold får et regelmæssigt eftersyn. I dette skoleår har vi i område-med brugt tid på opfølgning af sidste års trivsels- og APV undersøgelse. Der var som bekendt 4 områder, der gav et meget negativt resultat. Det var rengøring støj IT og eksterne samarbejdspartnere. Rengøring er siden undersøgelsen blev gennemført udliciteret til et privat rengøringsselskab. Men der er ikke noget der tyder på, at det forbedrer deres arbejdsvilkår, tværtimod. Vi får løbende tilbagemeldinger fra skolerne, hvor det tyder på, at rengøringens arbejdsmiljø er endnu mere presset end tidligere. Problematikken omkring støj, er der sat god fokus på. Der har været afholdt et eftermiddagsmøde for alle sikkerhedsgrupper, hvor der blandt andet blev talt om, hvad der skal til for at dæmpe støj, og hvilke forholdsregler man skal være opmærksom på. Derudover er alle arbejdsmiljørepræsentanter netop blevet tilbudt et støjvogterkursus. I forhold til problemstillingerne omkring brugen af IT på skolerne, menes der en forbedring på vej. Der er netop nu ved at blive etableret fiber-net på skolerne, hvilket skulle medføre en øget hastighed ved brug af computerne på de enkelte skoler. I forlængelse af de røde tal fra APV en, der omhandlede samarbejdet med eksterne samarbejdspartner, satte område-med en yderligere undersøgelse i gang. Der blev udarbejdet et spørgeskema omkring lærernes og skoleledernes samarbejde med bl.a. sagsbehandlere og psykologer. Dette spørgeskema skulle være med til at præcisere, hvilke problemstillinger, der hæmmer et ordentligt samarbejde mellem parterne. Resultatet af denne undersøgelse er netop offentliggjort, og et arbejde omkring udarbejdelse af handleplaner bør snarest kunne igangsættes. Handleplanerne skulle gerne resultere i, at både lærernes, skoleledernes og de eksterne samarbejdsparters arbejdsmiljø bliver forbedret. 8

11 Kredsbladet Kredsbladet er en integreret del af kredsens samlede information udadtil. Det er en god måde at synliggøre kredsens politik på. Samtidig er bladet en god måde at binde medlemmerne sammen på. Vi ved også, at bladet bliver læst mange steder - ikke mindst af politikere og embedsmænd i Næstved kommune. Dette er væsentligt for kredsen, da vi har et stort samarbejde med dem om vores skolevæsen. Vi forsøger i bladet at tage emner op, som vi ved betyder noget for lærerne. Man kan sige, at vi er en slags "lillebror" i forhold til bladet "Folkeskolen", men at vi sigter mere lokalt. Kredsbladet udkommer 4 gange om året. Åbent kursus Det årlige åbne kursus blev afholdt på Gl. Avernæs. Der var oplæg om skolestruktur og arbejdstid ved Thomas Andreasen og Benedicte Hesselager. Derudover var der oplæg fra plejehjemsleder Thyra Frank om motivation og arbejdsglæde. Kredsstyrelsen prioriterer de åbne kurser højt og finder dialogen og samværet med medlemmerne vigtig og meget udbytterig. Der var over 100 tilmeldte til kurset og i år blev alle optaget. Næste års åbne kursus er den november på Kobæk Strand ved Skælskør. TR- og KS kurser Det lokale TR kursus blev i år afholdt i oktober på Røsnæs Hotel og Kursuscenter og omhandlede konflikthåndtering ved oplæg fra foredragsholder og konfliktcoach Lars Mogensen. Det andet emne på TR internatet var TR som aktiv foreningspolitiker. Målet med kurset var at give tillidsrepræsentanterne viden om aktuel foreningspolitik, at få prøvet egne argumenter, at øve sig i at fremlægge et politisk tema og at blive præsenteret for et overskueligt strategiværktøj. Dette kursus blev fulgt op af en kursusdag den 26. januar om TR som politikskaber. Emnet var denne gang rummelighed. Her var målet at TR erne i deres erfaringsudveklinger kan bidrage til udviklingen af en politik eller handlingsplan for kredsstyrelsens arbejde med rummelighed. Næstveds Lærerkreds kursusudvalg samarbejder med andre kredse i det forpligtende kredssamarbejde, og i det regi har vi i år afholdt kurserne: AMR, TR og skoleleder, der rykker sammen, TR og specialundervisning og når lærere bliver fyret. Temadag I Næstved skolevæsen sker der i det kommende skoleår en del forandringer bl.a. i forhold til skolestrukturen. Det vil føre til store ændringer på mange skoler i Næstved kommune. Derfor havde vi i år valgt, at emnet for vores årlige temadag for AMR, TR og skoleledere skulle være Forandringer. Til at føre os igennem temadagen havde vi inviteret psykolog Jeanett Bonnichsen, medstifter og ejer af Center for Stress og Susanne Grove fra Rådgivningen i DLF. De talte bl.a. om forandringer som 9

12 en fast bestanddel af vores hverdag. Og forandringer som noget, vi skal forholde os til, lære at tackle og forstå betydningen af gennem mål og mening. Der blev også talt om vigtigheden i at modtage nye kolleger på en ordentlig og god måde, og om hvordan man siger farvel til kolleger, der ikke nødvendigvis selv har ønsket at forlade deres arbejdsplads. Det blev en god og inspirerende dag, hvor stort set alle skoler deltog. Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) og tillidsrepræsentanten (TR) spiller en stor rolle i arbejdet omkring arbejdsmiljøet, fordi løsningen af arbejdsmiljøproblemer som oftest kræver aktiv deltagelse på flere fronter både af ledelse og medarbejdere. Også i den præventive indsats står AMR og TR i centrum. For at forbedre arbejdsmiljøet arbejder Næstved Lærerkreds fortsat hen mod en kultur, hvor TR og AMR har et tæt samarbejde ude på den enkelte skole Et eksempel på opkvalificering er vores årlige fællesarrangement, der i år omhandler Ret og Pligt og hvilke roller og opgaver, man som AMR og TR påtager sig. Fremmødet plejer at være godt og det er vores umiddelbare indtryk, at samarbejdet konstant styrkes ude på den enkelte skole. Pensionistudvalget Lærerkredsens pensionistklub, Fraktion-4, afholder 3-4 arrangementer om året. Disse bekendtgøres ved særlige udsendelser og på kredsens hjemmeside. Emnerne kan spænde vidt: fra foredrag til julefrokost og til bustur til Fyn og Jylland og selvfølgelig også til de mere hjemlige øer. Denne gang prøvede vi noget nyt inden for vores gebet, nemlig vinsmagning. En dejlig forårsdag i april var lige omkring 40 medlemmer inklusiv nogle få ledsagere forsamlet i Herlufsholmhallens restaurant. Lars Hvidesø fra Næstved Vinhandel forestod smagsprøverne, og hallens køkken trakterede med masser af lækre tapas. Arrangementet faldt i deltagernes smag, kan man vist roligt sige. Så måske noget lignende skal prøves en anden gang. Sommerudflugten i september gik til Kolding - til Trapholt Museum og Koldinghus. Begge steder fik vi god introduktion til de respektive udstillinger og til bygningernes historie ved en yderst kompetent guide. Frokosten stod Trapholt Museum for, og eftermiddagskaffen nød vi i kælderrestauranten på Koldinghus. Det var første gang, vi vovede os helt over til Jylland, men selvom det var en lang tur, var det strabadserne værd. Og som det er blevet tradition, har vi også denne gang inviteret til julefrokost, ligeledes på Hotel Kirstine - det var den 8. december. Af økonomiske hensyn er max. antal deltagere sat til 70. Og af en eller anden grund, så ser det ud til, at det lige netop er det antal, der er passende. Det har udviklet sig til en rigtig julehyggelig eftermiddag, hvor der synges og spises, og hvor man får sig en snak med gamle kendinge. Vi er også så heldige at have fast musiker, der år for år nok skal sørge for, at 10

13 julestemningen er i top, inden vi slipper hinanden. Som ekstra indslag var indbudt tidligere lærer, Hans Barfod, som fortalte om sit mangeårige samarbejde med et værtspar fra et lille hotel i Sydfrankrig omkring tilrettelæggelse af arrangementer med forskelligt kulturelt indhold. En lille smagsprøve på hans færdigheder på saxofon fik selvfølgelig også. I forbindelse med invitationen til julefrokost udsendte vi et lille spørgeskema, hvor vi bad om tilbagemelding på vores arrangementer. Vi fik 21 besvarelser, som indgår i vores videre planlægning. Tak for jeres indsats. Hvad der nærmere kommer ud af det, vil fremgå af kommende udsendelser. Redaktionen afsluttet d. 1. marts