Den samlede kredsstyrelse har som sædvanligt bidraget til indholdet i beretningen.,

Transkript

1 Forord. Den skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de områder, som Lærerkredsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling. For at gøre beretningen overskuelig har vi sat fokus på nogle særlige områder af Lærerkredsens arbejde. Det er ikke et udtryk for, at der ikke arbejdes med andre områder, eller at disse andre områder er nedprioriteret. Den skriftlige beretning skal ses i sammenhæng med den mundtlige, der aflægges på generalforsamlingen. Her vil vi beskrive og perspektivere årets arbejde og derudover give et bud på kommende udfordringer og Lærerkredsens arbejde med disse. Den samlede kredsstyrelse har som sædvanligt bidraget til indholdet i beretningen., Redaktionen er sluttet d.1. marts Den skriftlige beretning er udsendt til TR og samtidig lagt på kredsens hjemmeside. God læselyst! Med venlig hilsen Benedicte Hesselager 1

2 Skriftlig beretning A 08 Næstved Lærerkreds og Næstved kommune indgik i februar 2011 arbejdstidsaftale for skoleårene 11/12 og 12/13. Aftalen faldt sammen med ændringerne i skolestrukturen og den politisk beslutning om en forøgelse af lærernes undervisningstid. Det har betydet, at der i dette skoleår er rigtig mange forandringer for lærere, børnehaveklasseleder og ledere. Nye skoler, nye kolleger, nye ledelser, nye elever, en besparelse på ca. 40 lærerstillinger og altså også ny arbejdstidsaftale Det er vores opfattelse, at man på skolerne arbejde godt med at implementere den nye arbejdstidsaftale. Lærerkredsen har deltaget i en række møder i faglig klub, og dermed fået indblik i den måde aftalen håndteres på de pågældende steder. Erfaringerne derfra har medvirket til, at Lærerkredsen sammen med skoleafdelingen har udarbejdet en køreplan for planlægningen af det kommende skoleår. Vi måtte konstatere, at der var et behov for at understøtte de pligtige drøftelser, for at sikre, at lærere, børnehaveklasseledere og ledere i tide får drøftet det kommende skoleår og foretaget de nødvendige prioriteringer. Sideløbende har en fortolkningsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Næstved kommune og Lærerkredsen besvaret henvendelser fra tillidsrepræsentanter og skoleledere i forhold til forståelsen af A 08. Gruppen har indtil nu udsendt 3 fortolkningsbidrag. Ny tildelingsmodel og mere undervisning Politikerne besluttede sidste vinter, at lærerne skulle bruge en større del af deres tid på undervisning, sådan at skolerne i deres planlægning nåede op på et gennemsnitligt ugentligt timetal på 24 lektioner(720 timer) mod de tidligere 23(690 timer). Denne prioritering af lærernes arbejdstid betød, at andre opgaver faldt bort i et tilsvarende omfang. Det har vist sig, at det er et af de forhold der er svært at håndtere på skolerne, fordi der ikke mere er tid til at løse de samme opgaver som sidste år. Det er vores vurdering, at disse vanskelige prioriteringer har betydet et øget pres i hverdagen på skolerne. Sammen med denne ændring fulgte en anden. Kommunen gik fra en klassetildelingsmodel til elevtalstildeling, populært kaldet rygsæksmodellen. Ganske kort fortalt betyder det, at hver elev i det enkelte distrikt udløser x-antal kroner og disse penge følger eleven, uanset hvor eleven går i skole, i distriktet eller uden for distriktet. Intentionen med modellen skulle være at gøre de økonomiske udgifter mere styrbare, fordi ansvaret for budgettet i højere grad placeres på den enkelte skole. Ud fra skolens faktiske elevtal tildeles skolen penge - mellem kr. og kr. pr. elev - alt efter ugentlige lektioner i den pågældende klasse. Det er herefter op til skolens ledelse inden for den økonomisk tildelte resurse at opfylde mål og rammer for undervisningen. Lærerkredsen følger situationen nøje, fordi det har vist sig, at modellen giver skolerne meget forskellige vilkår. Det drejer sig fx om, at lønudgifter kan være højere end den beregnede kommunale gennemsnitspris, eller at faglokalerne kan være for små til at rumme hele klasser. Eller 2

3 at skoler med elever til 1½, 2½ eller 3½ spor har vanskeligheder med at nå det vejledende timetal. Det havde de ikke før med den tidligere klassetildelingsmodel. Hvis du vil vide mere om den nye tildelingsmodel, kan du finde en uddybning af forholdene på kredsens hjemmeside. Beskæftigelsen foråret 2011 Næstved kommune gennemførte sidste forår som følge af den ændrede skolestruktur et meget stort antal forflyttelser. Skoleafdelingen og Lærerkredsen var gennem hele perioden i tæt kontakt om både beskæftigelsessituationen og forflyttelsesprocessen. For selv om politikerne havde tilkendegivet, at forøgelsen af lærernes undervisningstid i høj grad skulle udmøntes som holddannelse og tid til efteruddannelse, så var der et mærkbart fald i beskæftigelsen. Det har siden vist sig, at det blev til en stillingsnedgang på ca. 40. Den nedgang blev klaret med naturlig afgang og en række fratrædelsesaftaler, og bl.a. derfor kom det ikke til afsked i vores kommune. Der var en meget stor vilje til fra Næstved kommunes side til at finde løsninger, og selv om det var en ubehagelig periode for mange lærere med stor usikkerhed for, hvor man skulle arbejde det kommende skoleår, så var det en stor fordel at vide, at alle ville få et job- før eller siden. Beskæftigelsen foråret 2012 Ifølge oplysninger fra skolekontoret forventes det ikke, at der skal afskediges lærere på grund af arbejdsmangel for det kommende skoleår. Der vil være en del naturlig afgang og dertil et stigende børnetal. Det betyder, at vi kan nøjes med omplaceringer mellem skolerne i form af frivillige og bagefter evt. tvungne forflyttelser. Ledige lærere På grund af det store stillingsfald blev der ikke ansat ret mange nye lærere sidste år. Derfor har særligt nyuddannede lærere haft meget svært ved at finde arbejde, og vi har for første gang i mange år oplevet at have en større gruppe arbejdsløse lærere i kredsen. Da det blev klart, etablerede Lærerkredsen i samarbejde med Lærernes A-kasse en møderække for de ledige på kredskontoret. Oplysning herom kan findes på kredsens hjemmeside. Samtidig med denne indsats arbejder Lærerkredsen for at øge antallet af lærerstillinger, blandt andet ved at tydeliggøre behovet for lærere i undervisningen i forbindelse med den øgede inklusion. Lærerkredsen og tillidsrepræsentanterne har desuden fokus på, at ledige stillinger også barselsvikariater - opslås og efterfølgende besættes med uddannet, kvalificeret personale. 3

4 Løntilskud En del af de ledige lærere er blevet og bliver opfordret af jobcentret til at søge job som lærer i løntilskud. Det betyder, at de skal arbejde som lærer men kun modtage dagpenge. Det er kredsens holdning, at det er en helt urimeligt at sætte lærere til at arbejde for dagpenge. Heldigvis har det været muligt lokalt at aftale en procedure, som betyder at lovgivningens bestemmelser om, at ledige i løntilskud ikke kan varetage ordinær beskæftigelse, er blevet tydeliggjort. Kredsen følger løntilskudsproblematikken tæt, og DLF centralt arbejder på at få ændret lovgivningen på området. Løn Lærerkredsen har fortsat et godt samarbejde med Næstved Kommune om løn. I det daglige samarbejder kredskontoret med såvel Skolelederne som skole- og personaleafdelingen om udarbejdelsen af de enkelte lønaftaler samt de oversigter, som hver skole udarbejder forud for hvert skoleår. Der er stadig en del arbejde for kredskontoret i denne proces, men det giver bonus, for vi konstaterer færre fejl nu i medlemmernes lønudbetalinger end for år tilbage. En del af forklaringen skyldes formentlig, at vi i forhandlingerne om A08 nøjedes med at forhøje eksisterende tillæg. Dermed mindskedes risikoen for nye fejl. OK 11 Der blev i OK11 ikke afsat midler til lokale lønforhandlinger, hvilket er i god tråd med kredsens lønpolitik. De begrænsede lønstigninger vi modtager i OK11 perioden er således alle centralt aftalte, bortset fra ændringerne fra forhandlinger om A08. De indgåede lønaftaler kan se på kredsens hjemmeside. OK 13 Vi skal her i foråret 2012 i gang med at drøfte kravene til de kommende overenskomstforhandlinger, som finder sted i starten af Allerede nu kan vi desværre konstatere, at udsigterne til fornuftige lønstigninger er meget svære at få øje på. Meget tyder på, at de beskedne lønstigninger fra OK11 meget vel kan komme til at gentage sig. Det betyder, at det kan blive svært, om ikke umuligt, at få aftalt særlige lønforbedringer til særlige grupper eller andre forbedringer, der koster mange penge. Det er kredsens vurdering, at vi først og fremmest skal gå efter at sikre reallønnen ved OK13. Det bliver svært nok i sig selv. Sagsbehandlingen på kredskontoret Vi får løbende henvendelse fra medlemmer, som af forskellige grunde har brug for rådgivning i forhold til deres arbejdsliv eller livssituation. Det drejer sig fx om barsel, sygdom, arbejdsrelateret 4

5 stress, arbejdsskader og pensionsberegninger. Sagsbehandleren har ganske mange samtaler i løbet af året med medlemmer i sådanne sager. Vi kan konstatere, at flere og flere har svært ved at klare det daglige arbejde. Det skyldes bl.a. et stigende arbejdspres pga. øget inklusion, højere klassekvotienter, færre resurser til opgaverne og færre lærere. Dertil kommer ledelses - og samarbejdsproblemer og dårlig eller manglende håndtering af forældreklager. Det resulterer nogle gange i, at lærere og børnehaveklasseledere bliver syge, og nogle af dem ender senere med at blive afskediget. Vi har gennem de sidste skoleår set flere sager af denne art. Vi prioriterer den personlige sagsbehandling meget højt ud fra den forståelse, at et medlem altid skal føle sig sikker på, at der er hjælp at hente i deres fagforening, når behovet er der. Der kan i den forståelse forekomme længere sagsbehandlingstider hos sagsbehandleren ved mindre presserende sager som eksempelvis pensionsberegninger. Kommunikation Vi har i de sidste år afsat flere penge til medlemsaktiviteter, fordi vi gerne vil i dialog med medlemmerne og gerne bidrage til pædagogiske og arbejdsmiljømæssige debatter blandt de professionelle på lærerområdet. Vi oplever stor tilfredshed blandt medlemmerne med disse initiativer. Vi har indtil videre satses på følgende 3 områder: Kredsbladet Vi udgiver vores Kredsbladet 3-4 gange årligt og i et oplag på Bladet har eksisteret i 3 år nu, og det beskæftiger sig med lærerjobbet set i et lokalt perspektiv. I det forløbne år har vi skrevet om implementeringen af A08, skolestruktur og den dertil hørende store forflyttelsesrunde, talentklasser, Vi læser for livet, Kildemarksprojektet, VISP, inklusion, Anders Bondo og den nye undervisningsminister, SSP og hovedstyrelsesvalget. Åbent kursus Vi afholder Åbent Kursus hvert år i november. I år blev det afholdt på konferencecenter Kobæk Strand ved Skælskør d november, og denne gang under overskriften Kommunikation. Fredag eftermiddag fortalte kommunikationschef Allan Andreasen om DLFs kommunikationsstrategi. Han beskrev dialogen mellem politikerne og DLF og DLF og pressen. Lørdag formiddag fortalte Jeanett Bonnichsen fra Center for Stress og Trivsel om kommunikation og samarbejde. Der var 80 deltagere på kurset. To lærere fra Hyllinge skole har i øvrigt beskrevet deres oplevelser i en anmeldelse af kurset i sidste nummer af Kredsbladet Vi Læser for livet Lærerkredsen var vært ved et fyraftensarrangement om læsning tirsdag den med læsepædagog og lærebogsforfatter Merethe Brudholm. Det skete som et led i DLF s projekt: Vi læser for livet. Der var 85 deltagere til arrangementet, og det var en stor succes. Mange af 5

6 deltagerne har efterfølgende udtrykt tilfredshed med både initiativ og indhold. Lærerkredsen vil prioritere et lignende arrangement i det kommende skoleår. Du kan læse mere om projektet Vi læser for livet på kredsen og foreningens hjemmesider. Pædagogisk udvalg Pædagogisk udvalg har samarbejdet med arbejdsmiljøudvalget om temaet inklusion. Vi har forsøgt igennem året at kortlægge, hvordan det står til på skolerne. I netværksgrupperne har vi på TRmøderne sat fokus på skolernes måde at tackle inklusionen på, hvilke uddannelsesmuligheder de har, og hvordan og hvor lærerne får hjælp i det daglige arbejde med det. Der er stor forskel mellem skolerne på uddannelse, supervision og kendskabet til det tværfaglige dialogforum. Der er naturligvis også stor forskel på, hvor mange midler de enkelte har at gøre godt med, men det er vigtigt skolerne udmønter den resurse, der er indeholdt i 20,2 midlerne til videre -og efteruddannelse, hvis inklusionen skal lykkes og der skal leves op til Byrådsmålet om en øget inkludering på 3 % i løbet af de næste 2 år. Udover samarbejdet internt i kredsen arbejdes der også på tværs af kredsene i et pædagogisk udvalg. I dette samarbejde sidder repræsentanter fra de pædagogiske udvalg i Slagelse, Vordingborg/Faxe, Ringsted og Lolland/Guldborgsund. Her udveksler vi erfaringer fra kredsene og arbejder ud fra et kommissorium, som vi kan bruge i vores videre arbejde i kredsene og med TR erne. Ingen tvivl om inklusion er det største emne på vores møder, men inklusion kan ikke stå alene. Her kommer vi også naturligt ind på, hvilke parametre, der skal være til stede for at den lykkes. Der afholdes hvert år en fælles konference for alle kredses pædagogiske tovholdere, hvor vi får orientering af HST og indlæg fra diverse andre interessenter på området. I år var temaerne læring, AKT og lærerprofessionens betydning. En ny regering og ny undervisningsminister med nye tiltag, som Ny Nordisk Skole, forsøgsordninger, lovændringer, frikommuneforsøg og ikke mindst to lærerordninger vil være nogle af de ting, som vil være vigtige at tage fat på i den kommende tid. En ny skolereform er på trapperne. Område-MED Område-Med har i indeværende skoleår bl.a. sat fokus på skolestruktur, finansiering af ledernes efteruddannelse, sygefravær, Mærk Næstved og de politiske udmeldte fagudvalgsmål. Referater fra møderne kan findes på fællesnettet under ERNA, som nu burde være tilgængelig for alle medarbejdere. Område-Med afholdt i efteråret en temadag om forandringer, og vi måtte konstatere, at vi har brug for at skabe et større kendskab til arbejdet i MED-systemet. I den forbindelse opfordres til, at dagsorden og referater fra område-med altid er en del af virksomhed-meds dagsorden. På den måde vil der komme et naturligt og brugbart flow gennem hele MED-organisationen, og det vil forhåbentlig komme medarbejderne til gode. Det vil give en større mulighed for at skabe det ønskede kendskab til MED-strukturen og gøre drøftelser og beslutninger mere vedkommende. MED- udvalgene bør være et naturligt omdrejningspunkt ved alle spørgsmål af arbejdsmiljømæssig karakter. 6

7 Inden 1. november 2011 skulle alle skoler, der er en del af strukturændringerne, have udarbejdet en APV. Resultatet for de enkelte skoler forligger nu og er et vigtigt punkt på område-meds dagsorden i nærmeste fremtid. Dette vil give et yderligere billede af, hvor langt den enkelte skole er i arbejdet med implementering af ny skolestruktur, og hvilke udfordringer der stadig er til stede. Arbejdsmiljølovgivning og kompetenceudvikling. I oktober 2010 blev der indført en ny arbejdsmiljølovgivning. Dette medførte, at arbejdsgiver skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for AMR og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen i forhold til den supplerende uddannelse. Dette er en ny måde at tilgodese AMR s mulighed for at udvikle kompetencer. Uddannelsesplanerne skal tage højde for AMR s behov i forhold til den lokale opgave, der skal løses på skolerne. Næstved kommune udarbejder et katalog over muligheder for efteruddannelse. Hoved-Med vil, i samarbejde med det resterende MED-system, organisere og undersøge, hvilke kurser, der er behov for at udbyde. Foruden de i lovgivningen omtalte uddannelsesplaner afholder Næstved Lærerkreds egne arrangementer, der retter sig mod AMR s daglige arbejde på skolerne. To gange om året afholder vi netværksmøder for AMR. På sidste netværksmøde var indholdet bl.a.: -FTF rapport fra marts 2011 om mentale helbredsproblemer og sygefravær -Introduktion til hjemmesiden: Stressfrihverdag.dk -Orientering om beskæftigelsesministeriets nationale strategi for arbejdsmiljø I forbindelse med netværksmødet introducerede vi muligheden for at udarbejde en folder til alle lærerne på den enkelte skole. En folder, hvor arbejdsmiljørepræsentantens arbejde og funktion er beskrevet. Idéen med folderen blev godt modtaget af AMR erne, og den er nu sendt ud til alle skolerne. Vi håber, den bliver til gavn for lærere, børnehaveklasseledere, AMR og deres samarbejde med TR. Uddannelsesdag Skoleåret 2010/2011 var et skoleår med store strukturændringer, hvor en del lærere skiftede arbejdsplads, og andre fik dermed nye kollegaer. Det kræver noget at være lærer på en ny arbejdsplads, men det kræver også noget af de modtagende kollegaer. Det er vigtigt at være opmærksom på de forventninger, vi har til hinanden i en krisesituation. Hvad er en god kollega, TR, leder og AMR, når forandringerne er store og måske også uoverskuelige? For at forberede vores AMR på de kommende udfordringer afholdt de sydsjællandske kredse en uddannelsesdag med titlen: Goddag og farvel hvordan tager man afsked med kollegaer, og hvordan modtager man nye? Vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra kursusdagen, da indholdet var til gavn for de personer, der havde brug for redskaber til at håndtere den aktuelle problemstilling. Onsdag d. 18. april 2012 afholder vi endnu en uddannelsesdag for AMR. Temaet i år er: Fordele og ulemper ved sociale medier i skolen Vi har inviteret Abelone Glahn, der er journalist og arbejder i First Link Kommunikation. Abelone vil bl.a. komme ind på definitionen af sociale medier og skelnen mellem privat og professionel brug af medierne. Steen Dam, der er konsulent i DLF, 7

8 kommer senere på dagen og gennemgår love, regler og pligter ved de sociale medier. Vi håber på et stort fremmøde til uddannelsesdagen. AMR/TR I Næstved Lærerkreds arbejder vi fortsat hen mod en kultur, hvor det er naturligt, at TR og AMR har et tæt samarbejde ude på den enkelte skole. I forbindelse med implementeringen af arbejdstidsaftalen A08 afholdt vi i efteråret et eftermiddagsmøde for TR og AMR. Vi havde inviteret TR og AMR fra Lindeskovskolen i Guldborgsund kommune. I Guldborgsund arbejder de på 3. år med A08. De fortalte om deres erfaringer i arbejdet med A08, hvilke muligheder aftalen rummer og om de elementer, det tager tid at få indarbejdet i en ny kultur. Denne form for møder er væsentlige, da både AMR og TR har en vigtig rolle at spille på skolen. Begge parter har brug for en grundig forståelse af aftalen i arbejdet med implementeringen. Samarbejdet med Skolelederne På lokalt niveau samarbejder skolelederorganisationen og Lærerkredsen om aktuelle skolepolitiske emner. Det sker på en række fastlagte møder hen over året, hvor vi drøfter udviklingen af det kommunale skolevæsen og de politiske og forvaltningsmæssige tiltag. Det er givtigt for begge parter at drøfte synspunkter og berøringsflader for at afklare, hvor vi har sammenfaldende interesser og kan støtte hinanden med fælles udspil. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Skolelederne om det kommunale skolevæsen og lærere og lederes arbejdsvilkår i dette. Samarbejdet med politikerne Sædvanen tro inviterede Lærerkredsen i sensommeren Børneudvalget til en uformel drøftelse om skoleområdet på kredskontoret. Det er altid givtige drøftelser, når vi udveksler synspunkter med de politisk ansvarlige på vores område. Denne gang handlede det primært om inklusion og herudover om de 12 millioner, der ifølge politikerne ville være provenuet som følge af den nye skolestruktur. Det har siden vist sig, at de 12 millioner ikke var så nemme at finde endda. Heller ikke for politikerne, som mente, at pengene først ville blive udlagt i skoleåret 12/ 13. Skolekontoret har siden forklaret, at de ca. 10 millioner blev udlagt i skoleåret 11/ 12. Det er dermed kun de sidste 2 millioner, som udlægges august Fraktion 4 Programmet i 2011 har som vanligt budt på lidt af hvert foredrag, udflugt og julefrokost: Tidligere højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole, Per Sonne, holdt et underholdende og lærerigt foredrag med titlen I Danmark er jeg født. Det foregik i restauranten i Næstved Golfklub. På kursuscenteret, Smålandshavet i Karrebæksminde, tilbragtes et par muntre og oplysende timer i selskab med den nok så kendte Staldmester, Michael Mentz, som sprudlende delte ud af sine oplevelser i embedet. Den årlige heldagsudflugt omfattede besøg på Gamle Carlsberg samt på Ny Carlsberg Glyptotek. Begge steder med gode guider. Frokosten blev indtaget i Hansens Gamle Familiehave på Pilealle et flot program på en flot dag. 8

9 Som traditionen byder afholdtes julefrokost i december. Også denne gang stod vores borgmester, Carsten Rasmussen, for den musikalske del. En dejlig optakt til julen. Udover at tilrettelægge arrangementer har kontaktpersonerne deltaget i 2 møder i Pensionistforum her mødes vi med 4 andre kredse, som vi samarbejder med. Desuden har Else Greisen deltaget i DLF s Årsmøde som repræsentant for Pensionistforum. Endelig skal det fremhæves, at der som noget nyt er etableret en lille gruppe, som bidrager med hjælp og inspiration til arbejdet i pensionistklubben. Dette er meget påskønnet. I øvrigt gøres opmærksom på det udsendte program for forår og sommer