Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål
|
|
- Steffen Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn og unge. Den er oplagt som litteratur på modul 4 i temaet økonomistyring, på modul 5 og modul 6 for de afgangsprojekter, der beskæftiger sig for økonomistyring, regulering og organisationsteori. Rapporten beskæftiger sig grundlæggende med, hvordan sagsbehandlere tager hensyn til økonomi samtidigt med, at de skal tage hensyn til at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt. I rapporten stilles disse to hensyn ikke op som modsatrettede, men derimod som hensyn, der supplerer hinanden og er til stede i alle beslutninger. Her analyseres det, hvordan det foregår i praksis i tre kommuners børne- og familieafdelinger. En af rapportens konklusioner er bl.a. at sagsbehandlerne tager økonomiske hensyn på forskellige måder og at deres arbejde tilegnelse af økonomiske færdigheder og teknikker kan betragtes som en del af en faglig udvikling. Derfor anbefaler jeg, at analyserne bruges til at åbne op for refleksion om handlemuligheder og om egen praksis, snarere end at give normative anbefalinger til, hvordan sagsbehandlerne bedst forener økonomiske og faglige hensyn. Denne anbefaling baserer jeg bl.a. på en workshop med kursister på modul 4 i temaet økonomistyring og sagsbehandleres inddragelse af økonomiske overvejelser, der blev afholdt i forlængelse af undervisning, hvor kursisterne havde læst tidlige udgaver af kapitel 2, 3 og 6. I referatet fra workshoppen fremgår bl.a.: Ydermere bemærker flere af kursisterne, at rapporten har givet dem anledning til refleksion omkring deres beslutningskompetence i forhold til, hvor stor en rolle økonomien spiller fx siger en af deltagerne, at det er hurtigere, hvis man kan klare det indenfor de økonomiske rammer, der er sat for egen beslutningskompetence. Rapporten kan således bruges til refleksion i forhold til, hvad en af deltagerne kalder den internaliserede økonomiske bevidsthed. Anbefaling til 3 lektioners undervisning på modul 4 i temaet Økonomistyring Tre lektioners undervisning om økonomistyring og sagsbehandlernes inddragelse af økonomiske overvejelser kan tage udgangspunkt i læsning af kapitel 2, 3 og 4 og med kapitel 6 som supplerende litteratur. Læringsmålene for undervisningen er: Viden om begrebsdefinition af økonomi, økonomistyring og budgetstyring Forståelse for sammenhængen mellem budgetstyringsprincipper og egen praksis 1
2 Refleksion over egen praksis herunder egne tilgange og metoder til inddragelse af økonomiske overvejelser i visitationsprocesser. Undervisningen kan struktureres som følgende: 1. Hvorfor beskæftige sig med økonomi, når man arbejder med udsatte børn og unge? 2. Definition af økonomi, økonomistyring og budgetstyring 3. Fordeling af beslutningskompetencer som redskab til at styre sagsbehandleres beslutninger 4. Fælles refleksion: Giv et eksempel på, at økonomiske overvejelser hhv. kvalificerede og forringede din beslutning om valg af leverandør. Hvad gjorde forskellen? 5. Kort evaluering af undervisningen (med fokus på de studerende egen læring jf. didaktiske spørgsmål, der fremmer meningsskabende kommunikation ) Underviserprofilen anbefales at være samfundsfaglig (meso / mikro niveau) med kendskab til sagsbehandlernes daglige praksis og kommunernes økonomistyring på det specialiserede socialområde. Undervisningen kan også varetages af en socialfaglig underviser med faglig interesse for og viden om økonomistyring. Slides fra en tilsvarende undervisning kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Jeg vil dog her fremhæve en enkelt slide: I rapporten viser jeg, at budgetstyringen lukker sig om sig selv, hvis den ikke kobles med sagsbehandlernes og deres socialfaglige lederes viden om de sociale indsatser. Det kan præsenteres med nedenstående tegning, som ikke indgår i rapporten. I powerpoint præsentationen er dette en animeret slide, hvor historien om den lukkede et-årlige budgetstyringsproces i forhold til den langsigtede og langt mere omfattende økonomistyring, kan fortælles samtidigt med, at hver enkelt tegning klikkes frem. Til sidst klikkes et regneark ind, som illustrerer, at al denne viden bliver ført tilbage til regnearket der på den ene side giver adgang til faktuel viden og på den anden side skærer en masse viden fra undervejs. 2
3 Denne viden åbner op for kursisternes forståelse af og refleksioner over, hvad der økonomistyres på i deres egen kommune og dermed også over, hvad deres rolle er i økonomistyringen er. Undervisningen er dialogbaseret, med udgangspunkt i kursisternes egne erfaringer. Jeg har inddraget dagsaktuelle nyhedsklip i starten for at understrege aktualiteten af temaet og for at åbne op for en diskussion af deres holdninger til økonomi, der efterfølgende sammenlignes med deres holdning til og erfaringer med at have ansvar for økonomiske beslutninger. Dette åbner op for refleksioner over, hvordan de gør, og hvordan holdninger og handlinger ikke altid er forenelige. Anvendelsesmuligheder kapitel, for kapitel med idékatalog over refleksionsspørgsmål Hvert kapitel er skrevet, så de kan læses som selvstændige tekstafsnit. I det følgende gennemgås anvendelsesmuligheden for de enkelte kapitler. Kapitel 1: Indledning I dette kapitel gives en kortfattet introduktion til temaet, som oplagt kan suppleres med dagsaktuelle artikler og debatter fra landsdækkende medier, interesseorganisationer og kursisternes egne refleksioner over, hvordan økonomiske og socialfaglige logikker mødes i deres daglige praksis. 3
4 Refleksionerne kan holdes på et abstrakt plan, der handler om vidensformer og dermed sporer de studerende ind på, at tal er en form for viden, der kun giver mening, når den suppleres med fortællinger om det, de handler om. Kapitlet indeholder også undersøgelsesdesign og litteraturstudie, som kan bruges som eksempler på, hvordan sådanne undersøgelser kan gribes an og hvad det vil sige at tage udgangspunkt i eksisterende forskning. Det må være op til underviseren at vurdere, om de skal bruges som forbilledlige eksempler, eller som eksempler, der udsættes for kritik og refleksion over undersøgelsens svagheder og styrker. Derudover udgør litteraturstudiet en kilde til forskningsartikler, der er relevante for kursister såvel som undervisere, der ønsker at få indblik i den internationale forskning på området. Kapitel 2: Teoretisk fundament Her begrebsdefineres økonomistyring og budgetstyring og der sættes en teoretisk ramme for den særlige form for økonomistyring, der foregår i socialt arbejde. Kapitlet redegør også for fire nyttige begrebspar, der er udviklet som analyseredskaber til analysen og med henblik på at give socialrådgivere et mere nuanceret begrebssystem til at tale om, analysere og arbejde med økonomi. Kapitel 3: Der sættes mål for rammerne og ikke for resultaterne Dette kapitel er rapportens første analysekapitel. Heri analyseres det, hvordan der sættes mål for det sociale arbejde med udsatte børn og unge og hvordan det kontrolleres, om målene bliver opfyldt. Kapitlet viser, at det er muligt at styre budgetterne, men at det betyder, at der styres på rammerne fx priser og ydelser frem for på resultaterne. I kapitlet analyseres budgetmål, regnskabsproces, serviceniveauer, udgifter, investeringer og andre centrale redskaber og begreber, der er en del af børne- og ungeafdelingernes budgetstyringspraksis. Jeg vil her gerne gøre opmærksom på det engelske Institute for Research and Innovation In Social Services, som har lavet en serie af guides til træning af socialarbejderes viden om effektmål, hvoraf en af dem kun beskæftiger sig med udsatte børn og unge: Leading for outcomes: children and young people (hentet på: ). På side er der bl.a. en tjekliste til at træne forståelsen af forskellen på output og outcome. Denne kan oplagt indgå som en supplerende øvelse til dette kapitel (samt kapitel 5 og 6). 4
5 Kapitlet kan bruges til undervisning om økonomistyring samt i sammenhæng med undervisning om organisationer og organisationsteori bl.a. som eksempel på processer, der handler om legitimitet overfor politikere og omverden frem for opfyldelse af organisationens mål. Hvilke målsætninger arbejder I efter i din kommune? Hvor er målsætningerne formuleret og hvem har været med til at fastsætte dem? Hvordan bliver der fulgt op på, om du lever op til målsætningerne? Kunne det gøres på en anden måde? Synes du målsætninger er relevante. Kunne andre målsætninger være mere relevante? Hvor kommer serviceniveauerne fra og hvordan bruger du dem? Bed dem læse bilag 6 med udklip fra Kommune 2s budgetforudsætninger for Budget 2012 og forklare, hvad det handler om, om de er stødt på noget tilsvarende i deres egen kommune og hvordan målene kunne formuleres anderledes og samtidigt være sammenlignelige. Kapitel 4: Fordeling af beslutningskompetencer påvirker sagsbehandleres økonomiske ansvar I dette kapitel sporer vi os ind på en del af budgetstyringsprocesserne, der helt tæt på sagsbehandlerne. I de tre børne- og familieafdelinger har de fordelt beslutningskompetencerne forskelligt og det smitter af på sagsbehandlernes praksis, fordi det skaber forskellige forventninger til sagsbehandlernes økonomiske ansvar og forskellige måder at kontrollere, om de lever op til ansvaret. Det er dog ikke beslutningskompetencerne alene, der afgør, om sagsbehandlerne tager ansvar for deres del af de økonomiske beslutninger, men derimod samspillet mellem kollegial sparring, dialog med ledelsen, organisering og den enkelte sagsbehandlers individuelle tilgang til det at skulle tage økonomisk ansvar. I kapitlet sammenlignes de tre kommuner og der opstilles en karakteristik af deres måde at bruge fordelingen af beslutningskompetencer som redskab til budgetstyring. Kapitlet kan bruges til at vise, hvordan formelle strukturer og uformelle kulturer påvirker den måde, sagsbehandlerne tager økonomiske hensyn. Det kan også bruges til at åbne op for refleksion om, hvilken betydning beslutningskompetencerne i kursisternes egne kommuner har for deres måder at 5
6 tage ansvar for økonomi på. Det giver dermed en god forståelse for de organisatoriske sammenhænge. Hvordan er beslutningskompetencerne fordelt i din kommune? Hvilken af modellerne hhv. ligner eller adskiller det den sig fra? Hvor kommer grænserne fra? Hvad er formålet? Kan du genkende dig selv i en af de sagsbehandlere, der citeres? Hvorfor, hvorfor ikke? Har du oplevet at foretage en vurdering af fx antal af timer til en støttekontaktperson og tænkt, at det er nemmest bare at holde det inden for din egen beslutningskompetence? Ved både ja og nej, spørg: er det i orden? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvad betyder det for udviklingen socialrådgiverprofessionen, at hver kommune fordeler beslutningskompetencer på forskellige måder? Hvorfor tror du, de gør det? Fortolkningsrammen giver økonomiske forklaringer hvordan ville fortolkningen være, hvis man kiggede på det med psykologiske, sociologiske eller socialfaglige briller? Læs bilag 1 og 2. Tal om mulige sammenhænge mellem børne- og familieafdelingernes kultur, størrelse og udvikling. Sæt sagsbehandlere, der har og sagsbehandlere, der ikke har / har meget begrænset beslutningskompetence til at tale sammen om, hvordan de afvejer mellem hensyn til priser (kortsigtede hensyn) og hensyn til at levere den bedst mulige indsats, samt hvordan de får godkendt deres indstillinger. Spørg, hvad de bed mærke i, i løbet af samtalen. Om der var noget, der overraskede dem. Kapitel 5: Sagsbehandlernes økonomiske beslutninger Her er vi helt tæt på sagsbehandlernes daglige praksis. Kapitlet er struktureret omkring trinene i en visitations- og opfølgningsprocesser, men stiller skarpt på de økonomiske elementer af beslutningsprocesserne. Kapitlet kan bruges til at vise, hvordan sagsbehandlere foretager økonomiske overvejelser og dermed danne udgangspunkt for refleksion over, hvordan den enkelte kursist selv foretager økonomiske overvejelser. Analysen eksemplificerer, hvordan relativt simple begreber og modeller kan bruges til at nuancere forståelsen af, hvad det vil sige at foretage økonomiske overvejelser og hvordan disse påvirker de sagsnære beslutningsprocesser. Der åbnes op fors spørgsmål, som kan diskuteres i undervisningen. Kapitlet perspektiveres med en diskussion 6
7 om, hvordan socialrådgiveres faglighed udvikler sig, set i lyset af de øgede krav til økonomistyring i kommunerne. Hvad er forskellen på langsigtede og kortsigtede økonomiske hensyn giv eksempler på situationer, hvor du selv tog hhv. langsigtede og kortsigtede økonomiske hensyn. Reflekter over, hvad der fik dig til at inddrage hensynene på den måde og hvordan det påvirkede den endelige beslutning. Kan du genkende dig selv i en af de sagsbehandlere, der citeres? Hvorfor, hvorfor ikke? Læs perspektiveringen til kapitlet og tag stilling til, hvad det vil betyde for udviklingen af socialrådgivernes faglighed, hvis økonomiske opgaver forblev hhv. tekniske- eller refleksive opgaver. Begrund dit svar. En af pointerne i kapitlet er, at priser vurderes i forhold til ydelser og ikke i forhold til kvalitet. Hvorfor er det problematisk. Hvordan vurderer du priser ifht. kvalitet? Hvad skal der til for, at overvejelsesprocesserne om sammenhænge mellem effekt, kvalitet og pris bliver en del af beslutningsgrundlaget for afdelingernes økonomiske beslutninger? Er det socialrådgivernes ansvar at bidrage med svar på dette spørgsmål? Begrund dit svar. Fortolkningsrammen giver økonomiske forklaringer hvordan ville fortolkningerne være, hvis man kiggede på citaterne med psykologiske, sociologske eller socialfaglige briller? Læs bilag 7 og diskuter, om der er overraskende tal hvorfor er de overraskende? Ville det se anderledes ud i din kommune? Var resultatet blevet et andet, hvis spørgsmålet var stillet på en anden måde? Læs bilag 8 og 9 og diskuter, hvad praksis er for at forhandle kontrakter i din kommune. Hvilke typer af kontrakter er her tale om? Hvad er fordele og ulemper ved, at det er barnets sagsbehandler, der forhandler/ikke forhandler kontrakter? Læs bilag 10 og diskuter, hvordan skemaet giver et bestemt billede af det barn, der er informationer om? Hvilke informationer skal der til, for at billedet stemmer bedre overens med barnets situation? Kapitel 6: Et eksempel på styring af økonomiske beslutninger i en børne- og familieafdeling I dette kapitel analyseres samspil og adskillelser mellem de sagsnære- og de organisatoriske beslutningsprocesser. Det handler konkret om, hvordan sagsbehandlernes beslutninger bliver styret, så der er mest muligt sammenhæng mellem den konkrete viden om sagen, og de ressourcer, der prioriteres brugt på sagen. Kapitlet viser, hvordan en afdelingsleder bliver nødt til at justere sagsbehandlernes beslutninger om dagbehandlingstilbud, fordi det er hendes eneste sikre mulighed 7
8 for at ændre udgiftsudviklingen. I denne proces vælger hun at deltage i de sagsnære beslutningsprocesser og tilføre flere ressourcer til dagbehandlingssagerne ved at øge samarbejdet med skolerne. Kapitlet kan bruges til at synliggøre og reflektere over kompleksiteten i at få de mange hensyn, betingelser og processer til at spille sammen. Det giver en øget forståelse af økonomistyring og det at arbejde i en politisk styret organisation. Hvordan tror du, din leder ville reagere? Begrund dit svar. I analysen er der et eksempel på, at visitationer til dagbehandling begrænses. Hvordan relaterer det sig til love og regler? Hvad ved du om budgetopfølgninger i din kommune? Er du blevet spurgt om din holdning til, hvordan I kan ændre en udgiftsudvikling? Kunne du tænke dig at blive spurgt? Hvad ville du sige, hvis du stod i en lignende situation i 3. kvartal? Hvordan kan man dokumentere, at sagsbehandlerne har for lidt tid til deres opgaver? Har du oplevet at få afvist en indstilling med en begrundelse om, at der ikke er råd til foranstaltningen? Hvis ja: Hvordan vurderer du den løsning, der blev iværksat i stedet? Kapitel 7: Konklusion og diskussion I dette kapitel samles der op på analyserne med udgangspunkt i rapportens tre undersøgelsesspørgsmål. Konklusionen sluttes af med en diskussion om, hvordan socialrådgiveres faglighed udvikler sig, set i lyset af de øgede krav til økonomistyring i kommunerne. Hvilke udfordringer for styringen af socialt arbejde med udsatte børn og unge ser du i konklusionen? Er der nogle af konklusionerne, der overrasker dig? Begrund dit svar. Hvorfor er det et problem, at der styres på rammerne fx ydelser ifht. pris? Hvad er konsekvensen på sigt? Hvordan mener du, socialrådgivernes faglighed bør udvikle sig? Skal de gå længere ind i firkanten eller bevæge sig væk fra den? Hvad er fordele og ulemper ved de to udviklingsretninger? Kapitel 8: Empiri, metoder og refleksioner I dette kapitel redegøres for rapportens empiri samt for de metodologiske overvejelser og refleksioner over, hvordan konstruktionen af empirien har påvirket analysens resultater. Kapitlet er 8
9 formuleret i et lettilgængeligt sprog, der gør det anvendeligt som udgangspunkt for læring om operationalisering af undersøgelsesdesign og metodelitteratur. Det kan bruges til diskussioner af, hvad det vil sige at være situeret i sit felt som undersøger og hvilke metodiske greb, der kan bruges for at sikre og vurdere validiteten af undersøgelser. 9
Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde
Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereVEJLEDNING TIL UNDERVISERE
Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereVejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge
Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereB U D G E T B L I K K E T
B U D G E T B L I K K E T i socialt arbejde med udsatte børn & unge af I D A M A R I E S C H R Ø D E R Skriftserie nr.14 M M X I V 1 Skriftserien: Socialt Arbejde redigeret af docent Frank Cloyd Ebsen
Læs mereDet er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs merePeer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5
Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU
PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereForebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer
Forebyggelse af blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer Marts 2019 Forebyggelse af blandt unge Co-financed by the European Union Evaluering af deshames undervisningsmaterialer 3 Det
Læs mereNedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn og unge samt handicappede.
Spørgeskema om socialområdet til kommunaldirektøren/økonomidirektøren Nedenstående spørgeskema handler om kommunens arbejde på de dele af socialområdet der vedrører udsatte børn samt handicappede. Spørgeskemaet
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereBACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs merePraktikdokument 1. praktik
Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.
Læs mereUdfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!
Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereBemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale
Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereAktionslæringskonsulent uddannelse
Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereSkema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.
Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på fire moduler: Introduktion, Læring, kognition og
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere