På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration"

Transkript

1 På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle Dansk Flygtningehjælp Integration

2 På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, juni 2008 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg Oplag: 500 eksemplarer Layout: Steven Leweson Fotos: Dansk Flygtningehjælp

3 Formål med projektet På bølgelængde Det overordnede formål i På bølgelængde har været at skabe en bred basis for øget samarbejde og dialog mellem professionelle og tosprogede forældre, primært på en folkeskole i Roskilde og Århus, og sekundært i daginstitutionerne i de to skoledistrikters områder. Målgruppen blandt forældrene var tyrkere og somaliere. Projektet er støttet af Trygfonden og er gennemført i samarbejde med UC2 Videnscenter for Tosprogethed og Skole og Samfund i Midlet til at nå målet har været at give de etniske minoritetsforældre og professionelle mere viden og opmærksomhed angående deres roller omkring integration i folkeskolen. Denne rollefokusering er blevet skabt gennem fire separate møder: Forældremøde for én sproggruppe på deres hjemmebane Møde for lærere og pædagoger omkring intern holdnings- og værdiafklaring Dialogmøde for begge parter Møde mellem repræsentanter for forældrene og skolen Målgruppen for projektet er både de etniske minoritetsforældre og de professionelle i form af lærere og pædagoger. Dette hæfte er særligt henvendt til sidstnævnte gruppe. Lignende indsatser kan forberedes af enkelte institutioner og skoler eller, endnu bedre, i et tværfagligt samarbejde fx i et skoledistrikt, hvor sundhedsplejersker, SSP-konsulent, beboerrådgivere, PPR m.fl. kan involveres. Baggrund for projektet På bølgelængde Motivationen for projektet stammer fra erfaringer fra et tidligere projekt i Ringsted og Skovbo kommuner, som Dansk Flygtningehjælp implementerede i Her er der opnået gode erfaringer med at etablere kontakt og dialog med tosprogede forældre gennem deres egne netværk og foreninger, samtidig med at projektet skabte refleksion over egen praksis blandt pædagoger, lærere og foreningsfolk. Ved projektets afslutning blev der udarbejdet to metodehæfter: Tosprogede Børn i Skoler og Daginstitutioner - et hæfte, der giver generelle anvisninger til skoler og daginstitutioner i forhold til arbejdet med tosprogede. Metoder til styrkelse af samarbejdet med tosprogede forældre - et metodehæfte, der gennemgik metodiske overvejelser bag et oplysningskursus for forældre og intern afklaring af værdier blandt lærere og pædagoger. Begge hæfter kan downloades fra under online materialer. Dette metodehæfte er til dels en videreudvikling af foregående hæfter, men adskiller sig ved i højere grad at have fokus på, hvordan dialogen mellem forældre og lærere konkret kan styrkes. Hvor sidste metodehæfte fokuserede på oplysning til forældrene, vil dette hæfte snarere fokusere på, hvordan forældrene bedst fås i tale. Endvidere konkluderede sidste hæfte, at en intern afklaring af værdier på skoler og i daginstitutioner er en væsentlig forudsætning i arbejdet med tosprogede forældre. Derfor vil dette hæfte beskæftige sig med, hvordan en intern afklaring kan gribes an blandt de professionelle, og hvorledes værdierne bedst formidles til forældrene. 3

4 Forberedelse til mødet med forældrene 4 Det kan være en fordel at invitere den sproggruppe, der er den største tosprogede gruppe på skolen. Ved at tage udgangspunkt i én sproggruppe er det muligt at have tolk på, og det kan vise sig at være afgørende for mødets succes. Tolkens tilstedeværelse sikrer, at alle forstår, hvad der bliver sagt, og alle har lige muligheder for at bidrage i diskussionerne. Det skaber stor tryghed at høre andre ligesindede fortælle om udfordringerne ved at være forældre i Danmark. Pga. tolken var alle forældre aktivt deltagende på møderne. Møderne var blandede, både kvinder og mænd, hvilket ikke gav anledning til problemer. Begge køn bidrog aktivt, nok med en lille overvægt til kvinderne. Hæftet giver således ikke så mange generelle anvisninger, men koncentrerer sig snarere om et enkelt fokusområde: Dialogen som det centrale for et styrket forældresamarbejde. Mødet i forældregruppen Erfaringer fra projektet her samt det tidligere projekt viser, at forældrene gerne vil inddrages i skolens liv og gerne engagerer sig, når de som gruppe tages alvorligt. For at vise dette kan det være en god idé at holde et forældremøde uden professionelle i første omgang, da det tydeligvis skaber tryghed. Mødets mål er at få forældrene i tale og høre dem om, hvad de synes om folkeskolen og forældresamarbejdet. Fokusér på en god dialog frem for, at I har et ønske om at viderebringe en masse information. Hvis først dialogen er etableret, kan I altid vende tilbage senere med yderligere information eller spørgsmål. Det anbefales, at lade rekrutteringen af forældrene foregå igennem tosprogede medarbejdere og forældre, som er aktive i etniske foreninger eller i kommunens integrationsrådet, hvis det foregår i samspil med skolen. Erfaringer viser, at det er uhyre vigtigt, at skolen bakker hundrede procent op om mødet og deler invitationer ud på modersmålet, arrangerer at ildsjæle ringer rundt til forældrene få dage før mødet osv. Jo mere der bliver gjort for rekrutteringen, des bedre fremmøde. Det anbefales kraftigt, at afholde første møde med forældrene på deres banehalvdel, fx i en beboerforening eller etnisk forening i det område, hvor mange af forældrene bor. På den måde møder I forældrene dér, hvor de er, og signalerer som skole, at I også er villige til at flytte jer. For at skabe størst mulig tryghed og neutralitet kan det anbefales, at lade en anden aktør afholde mødet, fx Dansk Flygtningehjælp eller den kommunale tosprogs- eller integrationskonsulent, dvs. at skolen venter med at møde forældrene til dialogmødet.

5 Selve mødet med forældrene Det er afgørende for indsatsens succes, at mødet tilrettelægges, så forældrene får størst mulig taletid. Dvs. tag udgangspunkt i noget, de kender til, vær god til at lytte, spørge ind og sætte det i relation til skolens hverdag. Derefter kan forældrene oplyses om relevante emner såsom folkeskolens pædagogik og værdier, deres rettigheder som forældre og de instanser, de kan henvende sig til i tilfælde af problemer med skolen/daginstitutionen. Dagsordenen bør være fleksibel. Ovennævnte rækkefølge er ikke tilfældig, og erfaring fra projektet viser, at det er vigtigt at være påpasselig med mængden af information. Mange forældre savner viden, men der er grænser for, hvor meget ny information, de kan rumme. Derfor er det vigtigt at begrænse sig til det, der har særlig relevans. Modellen forudsætter, at der eksisterer to kulturer én i hjemmet og én i skolen. Voksne omkring barnet skal støtte det i at kunne begå sig i begge kulturer. Jo mere sammenhæng, der er mellem de to kulturer, jo mere mening giver det i barnets hverdag. Desuden kan det understreges, at voksne fra hver kultur ikke bør tale dårligt om hinanden i barnets påhør. Forældre (normer) Institution Skole Forening (normer) 5 En del af forældrene kan have problemer i hverdagen, der fylder mere end deres barns trivsel i skolen fx opholdstilladelse eller dårlig økonomi, giv derfor plads til at enkelte kan lufte deres frustrationer. Dvs. anerkend deres problem, henvis til mulig hjælp, men lad det ikke fylde på mødet. Forældre (normer) Institution Skole Forening (normer) Det splittede barn Mødet åbnes med en illustration, der medvirker til at forklare projektets formål: Hvis forældre og skole trækker i hver sin retning, bliver barnet revet midt over og splittet mellem to kulturer. Derfor er dialog og samarbejde vigtig. Figuren sikrer også, at mødet tager udgangspunkt i det, som er sagens kerne: Nemlig barnets trivsel og ikke om skolen eller forældrene ønsker at holde fast i deres normer eller traditioner. Figur 1. Det splittede barn

6 6 Forældrenes forventninger til folkeskolen Ofte vil det vise sig, at forventningerne mellem de professionelle og de tosprogede forældre er uklare, når det konkrete forældresamarbejde diskuteres. Derfor er det vigtigt at afstemme, hvad parterne hver især forventer af hinanden. I den forbindelse kan det være en god idé at åbne op for sammenligninger med forældrenes egen skoletid, som ofte har været i deres hjemland. Dette emne kan alle relatere til og have en mening om (måske lige på nær de få, der aldrig har gået i skole). Udover at tydeliggøre ligheder og forskelle mellem skolesystemerne kan sammenligningen også danne en forståelsesramme for, hvorfor forventningerne indimellem kan være mere forskellige end man lige tror. Start med at lægge diskussion ud i små grupper for at sikre, at alle kommer i tale, og samtidig fra starten give forældrene fornemmelsen af at blive hørt og set. Dette er centralt, hvis det videre samarbejde skal forbedres. Lad derfor forældrene reflektere over deres egen skolegang versus deres børns skolegang i Danmark og hvilke forventninger, de har til den danske folkeskole. Gruppearbejde omkring forældresamarbejdet og forældrenes forventninger Eksempler på spørgsmål om forældrenes forventninger og oplevelser af folkeskolen generelt: Hvordan var jeres egen barndom sammenlignet med den jeres børn får i Danmark? Hvilke forventninger har I til skolen/daginstitutionen? Hvordan kan I ruste jeres børn til at klare sig godt i det danske uddannelsessystem? Hvad synes I om de aktiviteter, der er i skolen/daginstitutionen? - Hvad er godt? - Hvad er skidt? Efter gruppediskussionerne er det vigtigt at samle op i plenum for at afklare, hvilke muligheder og barrierer der er i det videre forældresamarbejde. I den forbindelse er det særligt vigtigt at spørge ind og ikke bare konstatere lighederne og forskellene: Er det godt/skidt med stopprøver? Er det godt/skidt med skoleuniformer? Er alle I andre enige i dette udsagn? osv. Sådanne spørgsmål viser dels interesse og imødekommenhed, dels skaber det også større forståelse over for de forskellige former for pædagogik. Pædagogikken i den danske folkeskole I punktet omkring forventninger er der givetvis blevet diskuteret en række værdimæssige forskelle, hvorfor det kan være nyttigt at præcisere og forklare væsentlige værdier. To figurer illustrerer på hver deres måde relevante pædagogiske pointer. Den første skelner mellem selvværd og selvtillid og forklarer, hvorfor præstationskulturen ikke fylder så meget i den danske folkeskole, i hvert fald ikke i de mindste klasser. Selvværd er, som det fremgår nedenfor, inde i maven på én: Jeg er noget værd, fordi jeg er her, mens selvtillid er det ydre: Jeg er noget værd, fordi jeg kan præstere noget. Eller sagt som forælder: Jeg elsker dig fordi du er til, ikke fordi du består examen. Hvis man har et sundt selvværd, er selvtillid sjældent et problem, hvorimod det modsatte ikke er tilfældet.

7 Selvværd Selvtillid ret usynligt for tosprogede forældre, der ser mange danske unge løsrive sig fra forældrene, flytte tidligt hjemmefra og eventuelt sammen med en kæreste år Figur 2. Selvværd selvtillid. Kilde: Dit kompetente barn af Jesper Juul Figuren kan medvirke i forklaringen om hvorfor, der ikke er stopprøver og karakterer i de små klasser i folkeskolen. Vis det også med dit kropssprog gå ned i knæ og bliv lille (som barnet, der ikke består sin prøve). Den anden figur er orienteret mod en række kulturers forskellige opdragelsesformer og forklarer hvordan børns grænser i Danmark som regel bliver mere vide, jo ældre børnene bliver. Som lille bliver der sat mange grænser, og som ældre udvises der ofte stor tillid til, at det enkelte barn selv kan tage stilling og agere. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at de snævre grænser i bunden er en forudsætning for de færre grænser senere i livet og at kommunikation med barnet er afgørende gennem hele opvæksten. Når barnet bliver 18 år kan det, i princippet, selv bestemme alting, dog vil rigtig mange unge stadig gerne rådføre sig med sine forældre. Det faktum kan være 3 år Figur 3: Kommunikation og børns medbestemmelsesret. Oplysning om henvendelsesmuligheder Afslutningsvis kan det være givtigt at fortælle lidt om forældrenes rettigheder og pligter i den danske folkeskole, idet erfaringer fra projektet viser, at mange tosprogede forældre ikke ved, hvor de kan henvende sig, hvis ikke de kan løse et eventuelt opstået problem hos klasselæreren. I denne forbindelse bør der dog tages hensyn til den involverede sproggruppe, da opholdstid i landet og integrering i sam-

8 8 Lærer-/pædagogmøde med fokus på intern afklaring Det anbefales at holde et møde, hvor alle lærere, SFOpædagoger og ledelse på skolen inddrages, således at alle føler ejerskab over for integrationen og det materiale, der eventuelt udarbejdes. Tag udgangspunkt i jeres egen faglighed, sæt fokus på barnet (benyt figur 1) og anerkend og lyt til hinandens argumenter, da det er vigtigt, at I får en god dialog i gang. Skab denne ud fra en positiv indgangsvinkel, således at I fx åbner mødet ved at tage udgangspunkt i det, I allerede gør godt i samarbejdet med tosprogede forældre. fundet i øvrigt har stor betydning for, hvor bred en viden forældrene har om den danske folkeskole. Gensidig tillid er afgørende. Selvom lærerne og forældrene kan have forskellige dannelsesidealer behøver de ikke være uforenelige. Der kan være mange måder at danne et barn på (udtalelse fra lærer) Mødet i lærergruppen Forudsætningen for øget dialog er en vis forståelse af de værdier og den pædagogik, der bedrives i folkeskolen. Det er derfor afgørende, at skolen tager stilling til hvilke værdier, der er vigtige at formidle til de tosprogede forældre, og hvorvidt disse er genkendelige i den daglige praksis i skolen blandt børn, lærere, ledelse, forældre og indbyrdes mellem disse grupper. Projektet har afholdt møder for de professionelle med det formål at bidrage til en intern afklaring af værdier. Devisen er, at en sådan intern holdningsafklaring kan hjælpe lærere og pædagoger til at reflektere over egen praksis og således blive stærke i at formidle deres praksis og dermed øge forståelsen hos de tosprogede forældre. Gruppeøvelse refleksion omkring forældresamarbejdet Ofte anses forældresamarbejdet med tosprogede som en udfordring. En af udfordringerne består i at få forældrene til at deltage i daginstitutionen/skolens arrangementer, og når det lykkes, at få dem til at interagere og byde ind. Først da bliver der tale om den gensidige form for integration, som er nødvendig for at opnå det optimale forældresamarbejde. Samarbejdet kan deles op i tre trin:

9 - Deltagelse - Interaktion - Integration Trinene kan bruges til en diskussion omkring mål med forældresamarbejdet: Ønsker vi blot, at forældrene deltager i skolens arrangementer? Ønsker vi, at de forstår, hvad der foregår, både sprogligt og begrebsmæssigt, så de rent faktisk kan deltage i en dialog? Ønsker vi, at skolen flytter sig og ændrer praksis på baggrund af input fra de tosprogede forældre? Først da er der tale om egentlig integration. Udfordringen består i at fastholde det som fungerer godt i forældresamarbejdet samtidig med, at de professionelle udviser åbenhed over for at indtænke forældresamarbejdet i nye rammer for på den måde at få forældrene bedre i tale. Spørgsmålene nedenfor lægger op til dette: Hvilke mål har I med forældresamarbejdet? Hvad gør I for at opfylde målene? Hvad fungerer godt i samarbejdet med tosprogede forældre? Hvad fungerer mindre godt i samarbejdet med tosprogede forældre? Hvorledes kan rammerne for det nuværende forældresamarbejde ændres, således at flere tosprogede forældre inkluderes? Det kan fx være flere praktiske, sportslige og kreative oplevelser sammen, så det ikke kun bliver et mundtlig/sprogligt møde. Det kan være arrangerede spise/legegrupper, hvor det bliver sat i system, at danske og tosprogede forældre og børn mødes på skift i hinandens hjem. Der kan indføres bordplan/ bordkort til møderne så det sikres, at forældrene blandes. Hvilke spørgsmål/perspektiver vil I arbejde videre med i skole/hjem samarbejdet med tosprogede forældre? Forældrene føler sig simpelthen ikke trygge. De føler sig sgu ikke velkommen. De sidder for sig selv til forældremøderne, mens de danske forældre sidder sammen (udtalelse fra lærer). Intern afklaring af værdier og formidling af pædagogik Erfaringen er, at mange tosprogede forældre mangler en dybere forståelse af folkeskolens virke. For at styrke denne forståelse, er det vigtigt, at personalet kan formidle og konkretisere ofte abstrakte værdier og formidle den usynlige pædagogik, der er kendetegnet ved det danske skolesystem. Med en intern holdningsafklaring blandt personalet vil den enkelte lærer eller pædagog stå stærkere, når pædagogikken eller skolens værdigrundlag skal videreformidles til forældrene. Der er ofte uenighed om værdierne, når de går fra at være abstrakte til konkrete. Fx kan man hurtigt blive enige om, at respektfuld omgang er en væsentlig værdi, men betyder det, at der udelukkende skal serveres halalslagtet kød i hjemkundskab? En gruppeøvelse kaldet fodafstemning eller parlamentsøvelsen tvinger de enkelte medarbejdere til at konkretisere værdierne, tage stilling til dem og argumentere for dem. Parlamentsøvelsen konkretisering af værdierne Fodafstemningen skal være godt gennemtænkt og skal illustrere de enig- og uenigheder, der ofte opstår når abstrakte værdier gøres konkrete. Når man bringer en sådan leg i spil, 9

10 10 er det vigtigt at være helt klar på, hvad den skal bruges til, og at udsagnene bliver formuleret så præcist som muligt samt provokerer til forskellig stillingtagen. Forslag til udsagn: Der skal være mulighed for at vaske sig bag forhæng eller i enerum efter gymnastik? Børnene skal vaskes efter gymnastik? Forældrearrangementer skal ligge uden for den månedlange ramadan? Det er ok, at lærere og pædagoger bærer tørklæde i arbejdstiden? De tosprogede forældre skal møde op til forældremøder uanset om de forstår hvad der foregår eller ej? Skolen/SFO en/daginstitutionen bør markere ramadanens afslutning fx holde en fest? De danske forældre har et ansvar i integrationen af tosprogede børn? Børnene må lære at omgås svinekød, så det er ok at have leverpostej på ta selv bordet? Skolen skal afsætte resurser til at oversætte breve fra dansk til modersmålet? I vores skole/sfo/institution er vi generelt gode til skole/hjem samarbejde med tosprogede forældre? Personalet står midt i et stort rum. Hvis de går til venstre, er de uenige i ovennævnte enkelte udsagn, hvis de går til højre, er de enige. Hvis de er uafklarede, bliver de stående på midten. Når alle har placeret sig efter hvert enkelt udsagn, spørger ordstyreren udvalgte personer i hver gruppe og beder dem begrunde deres valg. Måske leder argumenterne til, at nogle får lyst til at flytte sig. Herefter går alle tilbage til midten af rummet igen og et nyt udsagn læses op. Øvelsen er god som udgangspunkt for en diskussion, da den kan tydeliggøre nogle uenigheder i personalegruppen, som skolen eller institutionen måske ikke er bevidste om eksisterede, og som kan have bidraget til uklarhed i kommunikationen med tosprogede forældre. Dialogspil diskussion af skolens værdigrundlag Dialogspillet er en øvelse som kan igangsætte vigtige refleksioner over skolens værdisæt. Spillet tvinger hver enkelt lærer til at reflektere over, hvorfor skolen gør, som den gør, og kan derfor være med til at skabe afklaring omkring de væsentlige værdier og samtidig luge ud i de mindre væsentlige. Denne refleksion samt sortering af værdier kan være en stor hjælp ift. at lette formidlingen af pædagogikken. Nedskriv en række værdier fra skolens værdigrundlag på nogle store stykker papir. Spred dem på gulvet ud over hele rummet og fordel jer ud to og to. Forklar overfor hinanden, hvordan I forstår den enkelte værdi nedskrevet på papiret og argumentér for, hvad det fx vil sige at være respektfuld, selvstændig, tage ansvar for egen læring osv. Gruppearbejde omkring værdier Overvej også følgende spørgsmål, der kan hjælpe til at afklare internt: Hvordan kan I synliggøre den usynlige pædagogik? Hvordan kan I tydeliggøre normer og værdier? Lever I selv op til disse værdier? Internt i personalegruppen, i ledelsen, blandt det administrative personale?

11 På hvilken måde har forældrene mulighed for at forstå det, I gør? Kan forældremøder og arrangementer ændres, så de tager højde for ovenstående? 11 Ovennævnte refleksioner og den interne afklaring er nødvendige forudsætninger for et styrket forældresamarbejde. Lug ud i værdierne og reglerne Et norsk skoleforsøg (PALS) har haft succes med følgende opskrift : Højst fem positive regler/forventninger fx respekt, omsorg, ejerskab til skolen, tolerance. Skal indøves gentagne gange rollespil etc. Husk at rose og anerkende når elever og forældre opfører sig som forventet Positiv kommunikation skal være dominerende fylde 5 gange så meget som negative reaktioner Hav tydelige, forudsigelige, milde og umiddelbare konsekvenser af negativ adfærd Alle lærere skal involveres i den nye strategi En dansk skoleleder overtog en flerkulturel skole med mange problemer bla. hærværk. Han tog det alenlange regelsæt, smed det i skraldespanden og indførte én hovedregel: Respekt - for undervisningen - for hinanden - for omgivelserne Alle børn, personale og forældre arbejdede grundigt med betydningen af denne ene værdi. I dag, tre år efter, er der ingen udgifter til hærværk. Dialogmødet Dialogmødet bør ses som et opfølgningsmøde på den proces, forældre såvel som professionelle har gennemgået forinden. Derfor bør mødet tage udgangspunkt i de centrale problemstillinger, som er dukket op i selv samme proces, og skolen skal være velforberedt og afklaret med henblik på at svare på de problemstillinger, som er dukket op på forældremødet. Skolen kan vælge efterfølgende at tage andre presserende emner op og dermed drage maksimal nytte af den gode dialog, som indsatsen har afstedkommet. Før dialogmødet Inden dialogmødet bør der holdes et møde for ledelsen og en mindre lærer/pædagog gruppe, der er særligt engageret i arbejdet med de tosprogede elever. Gruppen kan dels samle op på mødet for de professionelle og samtidig strukturere

12 Selve dialogmødet 12 På projektets forældremøder har det været tydeligt, at forældrene ofte forherliger skolesystemet i deres hjemlande og mangler forståelse af folkeskolens virke. Viser dette sig også at være centralt i jeres skole/institution, kan det på dialogmødet være væsentligt at tage fat på, hvorledes den usynlige pædagogik formidles bedst muligt. En konkret måde at berøre temaet på er at starte med en gruppeøvelse, der som udgangspunkt diskuterer værdier og inddrager både forældre og de professionelle. Øvelsen kan dels være med til at afklare misforståelser, dels kan den skabe grobund for en forventningsafklaring, der tydeliggør, hvilke forventninger skolen har til forældrene og omvendt. programmet for det kommende dialogmøde, således at både forældres og professionelles problemstillinger kommer på dagsordenen. I forberedelsesfasen er det væsentligt at være opmærksom på det magtforhold, som uundgåeligt eksisterer mellem forældrene og de professionelle, hvorfor det anbefales, at der i programmet særligt gives plads til, at forældrene kommer i tale med deres punkter. Husk at det altid er de professionelle, der er den stærke part, som kender systemet, normerne og de uskrevne regler og bør udvise en vis tolerance over for forældrene. Det er vigtigt, at de professionelle er ordentlig forberedte og har svar og forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør i den pædagogiske praksis. På dialogmødet bør der deltage så mange professionelle, at der er mindst 1-2 i hver gruppe af 5-6 forældre, når der er gruppediskussion. Der bør også være en repræsentant fra skolebestyrelsen til stede. Desuden skal der være en tolk, som kan oversætte alt i plenum og gå ind i gruppearbejdet efter behov. Gruppearbejde og diskussion om folkeskolens værdier Præsentér i plenum de centrale værdier, som hhv. skolen/ daginstitutionen og forældrene finder væsentlige. Fx nærvær, faglighed, selvstændighed, selvværd, medansvar, disciplin. ansvar for egen læring. Hold 15 minutters brainstorm, hvor forældre og professionelle individuelt nedskriver associationer i forhold til værdierne. Angiv på sedlen, hvilken rolle du har. Diskutér de nedskrevne associationer, som er tilknyttet de forskellige værdier, i grupper, som både består af forældre og professionelle: Hvad er hhv. forældrenes og de professionelles forståelse af værdierne? Er der ligheder?

13 Er der forskelle og hvorfor? Hvordan kan vi komme nærmere en forståelse og accept af hinandens opfattelser? 13 Saml op i plenum og forvent ikke, at der nødvendigvis opnås enighed, men forhåbentlig en større forståelse af hinandens synspunkter. Øvelsen førte til en diskussion om disciplin. En forælder mente, at der ikke var disciplin nok på skolen, og begrundede det bl.a. med, at eleverne stiller kritiske spørgsmål til læreren. En lærer mente, at man i den danske folkeskole lagde mere vægt på selvstændighed, medens en forælder mente, at de to værdier ikke nødvendigvis udelukker hinanden. En anden forælder mente, at hærværk på skolen var et udtryk for manglende disciplin, medens en professionel mente, at hærværk nok snarere handlede om manglende opdragelse hjemmefra. Alene dette emne kan give stof til en længere diskussion omkring pædagogik, selvstændighed, opdragelse og ansvarsfordeling mellem skole og hjem, hvor skolen kan benytte lejligheden til klart at beskrive og forklare deres holdning. Forældrenes mulige undren De afholdte forældremøder viste, at der var punkter i forhold til skolens praksis, som forældrene undrede sig over. Fx: Hvorfor er det først omkring 6. klasse, at skolen finder ud af, at eleven ikke kan følge med? Indtil da har forældrene fået at vide, at det går fint. Hvorfor må forældrene ikke snakke i telefon med børnene, når de er på lejrskole? Hvorfor tror skolen ikke på vores børn? Hvem gør hvad, når et barn ikke møder op i skolen? Hvorfor pakker lærerne budskabet ind eller er længe om at komme til sagen? Hvorfor planlægges SFO-udflugter oven i modersmålsundervisning? Hvis ansvar er det, hvis en elev mobbes på vej hjem fra skole? Start med at lade forældrene undre sig og stille spørgsmål i små grupper med en professionel repræsentant i hver gruppe. Bed grupperne referere til plenum, så alle kan bidrage til svarene og lære af diskussionerne.

14 14 Blandt tyrkiske forældre opstod en diskussion omkring modenhed. En forælder var uforstående over for, at hendes datter, der fagligt havde klaret sig fint i folkeskolen og med et godt gennemsnit fra 9. klasse, blev erklæret uegnet til gymnasiet med en bemærkning om, at hun ikke var moden nok. Forælderen spørger hvad skal jeg gøre ved det? Hvad betyder det egentlig at være moden? Er det det samme som at være selvstændig? Og hvorfor er det en vigtig evne at besidde i det danske uddannelsessystem? Hvad fungerer godt? Tag udgangspunkt i et arrangement på skolen, der fungerer godt, hvad angår samarbejde med forældrene. Få forældrene til at forklare, hvorfor specielt dette arrangement er godt, og diskutér hvorvidt erfaringer herfra kan bruges til at gøre andre møder og arrangementer mere inkluderende for forældrene. På en af skolerne blev modersmålsmøderne fremhævet. De skabte et trygt rum, hvor det var muligt at snakke om alt, og var ofte meget løsningsorienterede. Opsamling Afslut mødet med at samle op på de problemstillinger og uklarheder, der bør arbejdes videre med i en arbejdsgruppe, som primært består af tosprogede forældre samt ledelse og tosprogsansvarlige. Det er vigtigt, at alle får en fornemmelse af, at der arbejdes videre med emnerne, og at man har bidraget til en proces, der fører til beslutninger og ændring af praksis. Den videre proces for dialogen og samarbejdet Forhåbentlig giver dialogmødet lyst til og interesse for at flere tosprogede forældre ønsker at arbejde videre i en arbejdsgruppe, der kan styrke samarbejdet. Der kan arbejdes med skriftligt at nedfælde gensidige forventninger og få dem oversat til hovedsprogene, at formulere en egentlig integrationspolitik for skolen og/eller at nedsætte et etnisk råd, der inkluderer flere forskellige etniske minoriteter, og kan være et rådgivende organ for skolen og skolebestyrelsen. Hvis møderne er blevet arrangeret i samarbejde med integrationsrådet eller en etnisk forening kan den tættere kontakt benyttes, hvis skolen senere har behov for at gå i dialog med en specifik gruppe af forældre fx for at stoppe religiøs mobning blandt børn. På en af skolerne meldte 8 tyrkiske forældre sig til at sidde i et dialogforum med skolen. Projektkoordinatoren deltog i det første møde sammen med en tolk. Skolelederen var ordstyrer. Mange emner blev diskuteret, herunder: fødselsdage, modenhed, forældremøder under Ramadanen og om besøg i en moské kan være en naturlig del af kristendomsundervisning.

15

16 Dansk Flygtningehjælp Distrikt Sjælland Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Tlf Dansk Flygtningehjælp Integration

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen Juni 2011. Velkommen i klasseforældrerådet...2 Hvad er et klasseforældreråd?...2 Skolebestyrelsen...3

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes?

Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Idékatalog: Alle etniske minoritetsbørn i Esbjerg får en god skolestart - hvordan skaber vi den succes? Ideer og anbefalinger fra dialog om integration og det gode børneliv på Open Space-seminaret lørdag

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune: Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig.

GRUNDSKOLER. Ved mobning sker sådan noget gentagne gange, og det er vanskeligt for den, der bliver udsat for det, at forsvare sig. GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Møllevangskolen Udarbejdet (dato): januar 2007 Hvad forstår vi ved trivsel? Vi ønsker, at Møllevangskolen er et rigtig rart og lærerigt sted at være. Vi ønsker at alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere