På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På Bølgelængde. Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Dansk Flygtningehjælp Integration"

Transkript

1 På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle Dansk Flygtningehjælp Integration

2 På Bølgelængde Metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, juni 2008 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg Oplag: 500 eksemplarer Layout: Steven Leweson Fotos: Dansk Flygtningehjælp

3 Formål med projektet På bølgelængde Det overordnede formål i På bølgelængde har været at skabe en bred basis for øget samarbejde og dialog mellem professionelle og tosprogede forældre, primært på en folkeskole i Roskilde og Århus, og sekundært i daginstitutionerne i de to skoledistrikters områder. Målgruppen blandt forældrene var tyrkere og somaliere. Projektet er støttet af Trygfonden og er gennemført i samarbejde med UC2 Videnscenter for Tosprogethed og Skole og Samfund i Midlet til at nå målet har været at give de etniske minoritetsforældre og professionelle mere viden og opmærksomhed angående deres roller omkring integration i folkeskolen. Denne rollefokusering er blevet skabt gennem fire separate møder: Forældremøde for én sproggruppe på deres hjemmebane Møde for lærere og pædagoger omkring intern holdnings- og værdiafklaring Dialogmøde for begge parter Møde mellem repræsentanter for forældrene og skolen Målgruppen for projektet er både de etniske minoritetsforældre og de professionelle i form af lærere og pædagoger. Dette hæfte er særligt henvendt til sidstnævnte gruppe. Lignende indsatser kan forberedes af enkelte institutioner og skoler eller, endnu bedre, i et tværfagligt samarbejde fx i et skoledistrikt, hvor sundhedsplejersker, SSP-konsulent, beboerrådgivere, PPR m.fl. kan involveres. Baggrund for projektet På bølgelængde Motivationen for projektet stammer fra erfaringer fra et tidligere projekt i Ringsted og Skovbo kommuner, som Dansk Flygtningehjælp implementerede i Her er der opnået gode erfaringer med at etablere kontakt og dialog med tosprogede forældre gennem deres egne netværk og foreninger, samtidig med at projektet skabte refleksion over egen praksis blandt pædagoger, lærere og foreningsfolk. Ved projektets afslutning blev der udarbejdet to metodehæfter: Tosprogede Børn i Skoler og Daginstitutioner - et hæfte, der giver generelle anvisninger til skoler og daginstitutioner i forhold til arbejdet med tosprogede. Metoder til styrkelse af samarbejdet med tosprogede forældre - et metodehæfte, der gennemgik metodiske overvejelser bag et oplysningskursus for forældre og intern afklaring af værdier blandt lærere og pædagoger. Begge hæfter kan downloades fra under online materialer. Dette metodehæfte er til dels en videreudvikling af foregående hæfter, men adskiller sig ved i højere grad at have fokus på, hvordan dialogen mellem forældre og lærere konkret kan styrkes. Hvor sidste metodehæfte fokuserede på oplysning til forældrene, vil dette hæfte snarere fokusere på, hvordan forældrene bedst fås i tale. Endvidere konkluderede sidste hæfte, at en intern afklaring af værdier på skoler og i daginstitutioner er en væsentlig forudsætning i arbejdet med tosprogede forældre. Derfor vil dette hæfte beskæftige sig med, hvordan en intern afklaring kan gribes an blandt de professionelle, og hvorledes værdierne bedst formidles til forældrene. 3

4 Forberedelse til mødet med forældrene 4 Det kan være en fordel at invitere den sproggruppe, der er den største tosprogede gruppe på skolen. Ved at tage udgangspunkt i én sproggruppe er det muligt at have tolk på, og det kan vise sig at være afgørende for mødets succes. Tolkens tilstedeværelse sikrer, at alle forstår, hvad der bliver sagt, og alle har lige muligheder for at bidrage i diskussionerne. Det skaber stor tryghed at høre andre ligesindede fortælle om udfordringerne ved at være forældre i Danmark. Pga. tolken var alle forældre aktivt deltagende på møderne. Møderne var blandede, både kvinder og mænd, hvilket ikke gav anledning til problemer. Begge køn bidrog aktivt, nok med en lille overvægt til kvinderne. Hæftet giver således ikke så mange generelle anvisninger, men koncentrerer sig snarere om et enkelt fokusområde: Dialogen som det centrale for et styrket forældresamarbejde. Mødet i forældregruppen Erfaringer fra projektet her samt det tidligere projekt viser, at forældrene gerne vil inddrages i skolens liv og gerne engagerer sig, når de som gruppe tages alvorligt. For at vise dette kan det være en god idé at holde et forældremøde uden professionelle i første omgang, da det tydeligvis skaber tryghed. Mødets mål er at få forældrene i tale og høre dem om, hvad de synes om folkeskolen og forældresamarbejdet. Fokusér på en god dialog frem for, at I har et ønske om at viderebringe en masse information. Hvis først dialogen er etableret, kan I altid vende tilbage senere med yderligere information eller spørgsmål. Det anbefales, at lade rekrutteringen af forældrene foregå igennem tosprogede medarbejdere og forældre, som er aktive i etniske foreninger eller i kommunens integrationsrådet, hvis det foregår i samspil med skolen. Erfaringer viser, at det er uhyre vigtigt, at skolen bakker hundrede procent op om mødet og deler invitationer ud på modersmålet, arrangerer at ildsjæle ringer rundt til forældrene få dage før mødet osv. Jo mere der bliver gjort for rekrutteringen, des bedre fremmøde. Det anbefales kraftigt, at afholde første møde med forældrene på deres banehalvdel, fx i en beboerforening eller etnisk forening i det område, hvor mange af forældrene bor. På den måde møder I forældrene dér, hvor de er, og signalerer som skole, at I også er villige til at flytte jer. For at skabe størst mulig tryghed og neutralitet kan det anbefales, at lade en anden aktør afholde mødet, fx Dansk Flygtningehjælp eller den kommunale tosprogs- eller integrationskonsulent, dvs. at skolen venter med at møde forældrene til dialogmødet.

5 Selve mødet med forældrene Det er afgørende for indsatsens succes, at mødet tilrettelægges, så forældrene får størst mulig taletid. Dvs. tag udgangspunkt i noget, de kender til, vær god til at lytte, spørge ind og sætte det i relation til skolens hverdag. Derefter kan forældrene oplyses om relevante emner såsom folkeskolens pædagogik og værdier, deres rettigheder som forældre og de instanser, de kan henvende sig til i tilfælde af problemer med skolen/daginstitutionen. Dagsordenen bør være fleksibel. Ovennævnte rækkefølge er ikke tilfældig, og erfaring fra projektet viser, at det er vigtigt at være påpasselig med mængden af information. Mange forældre savner viden, men der er grænser for, hvor meget ny information, de kan rumme. Derfor er det vigtigt at begrænse sig til det, der har særlig relevans. Modellen forudsætter, at der eksisterer to kulturer én i hjemmet og én i skolen. Voksne omkring barnet skal støtte det i at kunne begå sig i begge kulturer. Jo mere sammenhæng, der er mellem de to kulturer, jo mere mening giver det i barnets hverdag. Desuden kan det understreges, at voksne fra hver kultur ikke bør tale dårligt om hinanden i barnets påhør. Forældre (normer) Institution Skole Forening (normer) 5 En del af forældrene kan have problemer i hverdagen, der fylder mere end deres barns trivsel i skolen fx opholdstilladelse eller dårlig økonomi, giv derfor plads til at enkelte kan lufte deres frustrationer. Dvs. anerkend deres problem, henvis til mulig hjælp, men lad det ikke fylde på mødet. Forældre (normer) Institution Skole Forening (normer) Det splittede barn Mødet åbnes med en illustration, der medvirker til at forklare projektets formål: Hvis forældre og skole trækker i hver sin retning, bliver barnet revet midt over og splittet mellem to kulturer. Derfor er dialog og samarbejde vigtig. Figuren sikrer også, at mødet tager udgangspunkt i det, som er sagens kerne: Nemlig barnets trivsel og ikke om skolen eller forældrene ønsker at holde fast i deres normer eller traditioner. Figur 1. Det splittede barn

6 6 Forældrenes forventninger til folkeskolen Ofte vil det vise sig, at forventningerne mellem de professionelle og de tosprogede forældre er uklare, når det konkrete forældresamarbejde diskuteres. Derfor er det vigtigt at afstemme, hvad parterne hver især forventer af hinanden. I den forbindelse kan det være en god idé at åbne op for sammenligninger med forældrenes egen skoletid, som ofte har været i deres hjemland. Dette emne kan alle relatere til og have en mening om (måske lige på nær de få, der aldrig har gået i skole). Udover at tydeliggøre ligheder og forskelle mellem skolesystemerne kan sammenligningen også danne en forståelsesramme for, hvorfor forventningerne indimellem kan være mere forskellige end man lige tror. Start med at lægge diskussion ud i små grupper for at sikre, at alle kommer i tale, og samtidig fra starten give forældrene fornemmelsen af at blive hørt og set. Dette er centralt, hvis det videre samarbejde skal forbedres. Lad derfor forældrene reflektere over deres egen skolegang versus deres børns skolegang i Danmark og hvilke forventninger, de har til den danske folkeskole. Gruppearbejde omkring forældresamarbejdet og forældrenes forventninger Eksempler på spørgsmål om forældrenes forventninger og oplevelser af folkeskolen generelt: Hvordan var jeres egen barndom sammenlignet med den jeres børn får i Danmark? Hvilke forventninger har I til skolen/daginstitutionen? Hvordan kan I ruste jeres børn til at klare sig godt i det danske uddannelsessystem? Hvad synes I om de aktiviteter, der er i skolen/daginstitutionen? - Hvad er godt? - Hvad er skidt? Efter gruppediskussionerne er det vigtigt at samle op i plenum for at afklare, hvilke muligheder og barrierer der er i det videre forældresamarbejde. I den forbindelse er det særligt vigtigt at spørge ind og ikke bare konstatere lighederne og forskellene: Er det godt/skidt med stopprøver? Er det godt/skidt med skoleuniformer? Er alle I andre enige i dette udsagn? osv. Sådanne spørgsmål viser dels interesse og imødekommenhed, dels skaber det også større forståelse over for de forskellige former for pædagogik. Pædagogikken i den danske folkeskole I punktet omkring forventninger er der givetvis blevet diskuteret en række værdimæssige forskelle, hvorfor det kan være nyttigt at præcisere og forklare væsentlige værdier. To figurer illustrerer på hver deres måde relevante pædagogiske pointer. Den første skelner mellem selvværd og selvtillid og forklarer, hvorfor præstationskulturen ikke fylder så meget i den danske folkeskole, i hvert fald ikke i de mindste klasser. Selvværd er, som det fremgår nedenfor, inde i maven på én: Jeg er noget værd, fordi jeg er her, mens selvtillid er det ydre: Jeg er noget værd, fordi jeg kan præstere noget. Eller sagt som forælder: Jeg elsker dig fordi du er til, ikke fordi du består examen. Hvis man har et sundt selvværd, er selvtillid sjældent et problem, hvorimod det modsatte ikke er tilfældet.

7 Selvværd Selvtillid ret usynligt for tosprogede forældre, der ser mange danske unge løsrive sig fra forældrene, flytte tidligt hjemmefra og eventuelt sammen med en kæreste år Figur 2. Selvværd selvtillid. Kilde: Dit kompetente barn af Jesper Juul Figuren kan medvirke i forklaringen om hvorfor, der ikke er stopprøver og karakterer i de små klasser i folkeskolen. Vis det også med dit kropssprog gå ned i knæ og bliv lille (som barnet, der ikke består sin prøve). Den anden figur er orienteret mod en række kulturers forskellige opdragelsesformer og forklarer hvordan børns grænser i Danmark som regel bliver mere vide, jo ældre børnene bliver. Som lille bliver der sat mange grænser, og som ældre udvises der ofte stor tillid til, at det enkelte barn selv kan tage stilling og agere. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at de snævre grænser i bunden er en forudsætning for de færre grænser senere i livet og at kommunikation med barnet er afgørende gennem hele opvæksten. Når barnet bliver 18 år kan det, i princippet, selv bestemme alting, dog vil rigtig mange unge stadig gerne rådføre sig med sine forældre. Det faktum kan være 3 år Figur 3: Kommunikation og børns medbestemmelsesret. Oplysning om henvendelsesmuligheder Afslutningsvis kan det være givtigt at fortælle lidt om forældrenes rettigheder og pligter i den danske folkeskole, idet erfaringer fra projektet viser, at mange tosprogede forældre ikke ved, hvor de kan henvende sig, hvis ikke de kan løse et eventuelt opstået problem hos klasselæreren. I denne forbindelse bør der dog tages hensyn til den involverede sproggruppe, da opholdstid i landet og integrering i sam-

8 8 Lærer-/pædagogmøde med fokus på intern afklaring Det anbefales at holde et møde, hvor alle lærere, SFOpædagoger og ledelse på skolen inddrages, således at alle føler ejerskab over for integrationen og det materiale, der eventuelt udarbejdes. Tag udgangspunkt i jeres egen faglighed, sæt fokus på barnet (benyt figur 1) og anerkend og lyt til hinandens argumenter, da det er vigtigt, at I får en god dialog i gang. Skab denne ud fra en positiv indgangsvinkel, således at I fx åbner mødet ved at tage udgangspunkt i det, I allerede gør godt i samarbejdet med tosprogede forældre. fundet i øvrigt har stor betydning for, hvor bred en viden forældrene har om den danske folkeskole. Gensidig tillid er afgørende. Selvom lærerne og forældrene kan have forskellige dannelsesidealer behøver de ikke være uforenelige. Der kan være mange måder at danne et barn på (udtalelse fra lærer) Mødet i lærergruppen Forudsætningen for øget dialog er en vis forståelse af de værdier og den pædagogik, der bedrives i folkeskolen. Det er derfor afgørende, at skolen tager stilling til hvilke værdier, der er vigtige at formidle til de tosprogede forældre, og hvorvidt disse er genkendelige i den daglige praksis i skolen blandt børn, lærere, ledelse, forældre og indbyrdes mellem disse grupper. Projektet har afholdt møder for de professionelle med det formål at bidrage til en intern afklaring af værdier. Devisen er, at en sådan intern holdningsafklaring kan hjælpe lærere og pædagoger til at reflektere over egen praksis og således blive stærke i at formidle deres praksis og dermed øge forståelsen hos de tosprogede forældre. Gruppeøvelse refleksion omkring forældresamarbejdet Ofte anses forældresamarbejdet med tosprogede som en udfordring. En af udfordringerne består i at få forældrene til at deltage i daginstitutionen/skolens arrangementer, og når det lykkes, at få dem til at interagere og byde ind. Først da bliver der tale om den gensidige form for integration, som er nødvendig for at opnå det optimale forældresamarbejde. Samarbejdet kan deles op i tre trin:

9 - Deltagelse - Interaktion - Integration Trinene kan bruges til en diskussion omkring mål med forældresamarbejdet: Ønsker vi blot, at forældrene deltager i skolens arrangementer? Ønsker vi, at de forstår, hvad der foregår, både sprogligt og begrebsmæssigt, så de rent faktisk kan deltage i en dialog? Ønsker vi, at skolen flytter sig og ændrer praksis på baggrund af input fra de tosprogede forældre? Først da er der tale om egentlig integration. Udfordringen består i at fastholde det som fungerer godt i forældresamarbejdet samtidig med, at de professionelle udviser åbenhed over for at indtænke forældresamarbejdet i nye rammer for på den måde at få forældrene bedre i tale. Spørgsmålene nedenfor lægger op til dette: Hvilke mål har I med forældresamarbejdet? Hvad gør I for at opfylde målene? Hvad fungerer godt i samarbejdet med tosprogede forældre? Hvad fungerer mindre godt i samarbejdet med tosprogede forældre? Hvorledes kan rammerne for det nuværende forældresamarbejde ændres, således at flere tosprogede forældre inkluderes? Det kan fx være flere praktiske, sportslige og kreative oplevelser sammen, så det ikke kun bliver et mundtlig/sprogligt møde. Det kan være arrangerede spise/legegrupper, hvor det bliver sat i system, at danske og tosprogede forældre og børn mødes på skift i hinandens hjem. Der kan indføres bordplan/ bordkort til møderne så det sikres, at forældrene blandes. Hvilke spørgsmål/perspektiver vil I arbejde videre med i skole/hjem samarbejdet med tosprogede forældre? Forældrene føler sig simpelthen ikke trygge. De føler sig sgu ikke velkommen. De sidder for sig selv til forældremøderne, mens de danske forældre sidder sammen (udtalelse fra lærer). Intern afklaring af værdier og formidling af pædagogik Erfaringen er, at mange tosprogede forældre mangler en dybere forståelse af folkeskolens virke. For at styrke denne forståelse, er det vigtigt, at personalet kan formidle og konkretisere ofte abstrakte værdier og formidle den usynlige pædagogik, der er kendetegnet ved det danske skolesystem. Med en intern holdningsafklaring blandt personalet vil den enkelte lærer eller pædagog stå stærkere, når pædagogikken eller skolens værdigrundlag skal videreformidles til forældrene. Der er ofte uenighed om værdierne, når de går fra at være abstrakte til konkrete. Fx kan man hurtigt blive enige om, at respektfuld omgang er en væsentlig værdi, men betyder det, at der udelukkende skal serveres halalslagtet kød i hjemkundskab? En gruppeøvelse kaldet fodafstemning eller parlamentsøvelsen tvinger de enkelte medarbejdere til at konkretisere værdierne, tage stilling til dem og argumentere for dem. Parlamentsøvelsen konkretisering af værdierne Fodafstemningen skal være godt gennemtænkt og skal illustrere de enig- og uenigheder, der ofte opstår når abstrakte værdier gøres konkrete. Når man bringer en sådan leg i spil, 9

10 10 er det vigtigt at være helt klar på, hvad den skal bruges til, og at udsagnene bliver formuleret så præcist som muligt samt provokerer til forskellig stillingtagen. Forslag til udsagn: Der skal være mulighed for at vaske sig bag forhæng eller i enerum efter gymnastik? Børnene skal vaskes efter gymnastik? Forældrearrangementer skal ligge uden for den månedlange ramadan? Det er ok, at lærere og pædagoger bærer tørklæde i arbejdstiden? De tosprogede forældre skal møde op til forældremøder uanset om de forstår hvad der foregår eller ej? Skolen/SFO en/daginstitutionen bør markere ramadanens afslutning fx holde en fest? De danske forældre har et ansvar i integrationen af tosprogede børn? Børnene må lære at omgås svinekød, så det er ok at have leverpostej på ta selv bordet? Skolen skal afsætte resurser til at oversætte breve fra dansk til modersmålet? I vores skole/sfo/institution er vi generelt gode til skole/hjem samarbejde med tosprogede forældre? Personalet står midt i et stort rum. Hvis de går til venstre, er de uenige i ovennævnte enkelte udsagn, hvis de går til højre, er de enige. Hvis de er uafklarede, bliver de stående på midten. Når alle har placeret sig efter hvert enkelt udsagn, spørger ordstyreren udvalgte personer i hver gruppe og beder dem begrunde deres valg. Måske leder argumenterne til, at nogle får lyst til at flytte sig. Herefter går alle tilbage til midten af rummet igen og et nyt udsagn læses op. Øvelsen er god som udgangspunkt for en diskussion, da den kan tydeliggøre nogle uenigheder i personalegruppen, som skolen eller institutionen måske ikke er bevidste om eksisterede, og som kan have bidraget til uklarhed i kommunikationen med tosprogede forældre. Dialogspil diskussion af skolens værdigrundlag Dialogspillet er en øvelse som kan igangsætte vigtige refleksioner over skolens værdisæt. Spillet tvinger hver enkelt lærer til at reflektere over, hvorfor skolen gør, som den gør, og kan derfor være med til at skabe afklaring omkring de væsentlige værdier og samtidig luge ud i de mindre væsentlige. Denne refleksion samt sortering af værdier kan være en stor hjælp ift. at lette formidlingen af pædagogikken. Nedskriv en række værdier fra skolens værdigrundlag på nogle store stykker papir. Spred dem på gulvet ud over hele rummet og fordel jer ud to og to. Forklar overfor hinanden, hvordan I forstår den enkelte værdi nedskrevet på papiret og argumentér for, hvad det fx vil sige at være respektfuld, selvstændig, tage ansvar for egen læring osv. Gruppearbejde omkring værdier Overvej også følgende spørgsmål, der kan hjælpe til at afklare internt: Hvordan kan I synliggøre den usynlige pædagogik? Hvordan kan I tydeliggøre normer og værdier? Lever I selv op til disse værdier? Internt i personalegruppen, i ledelsen, blandt det administrative personale?

11 På hvilken måde har forældrene mulighed for at forstå det, I gør? Kan forældremøder og arrangementer ændres, så de tager højde for ovenstående? 11 Ovennævnte refleksioner og den interne afklaring er nødvendige forudsætninger for et styrket forældresamarbejde. Lug ud i værdierne og reglerne Et norsk skoleforsøg (PALS) har haft succes med følgende opskrift : Højst fem positive regler/forventninger fx respekt, omsorg, ejerskab til skolen, tolerance. Skal indøves gentagne gange rollespil etc. Husk at rose og anerkende når elever og forældre opfører sig som forventet Positiv kommunikation skal være dominerende fylde 5 gange så meget som negative reaktioner Hav tydelige, forudsigelige, milde og umiddelbare konsekvenser af negativ adfærd Alle lærere skal involveres i den nye strategi En dansk skoleleder overtog en flerkulturel skole med mange problemer bla. hærværk. Han tog det alenlange regelsæt, smed det i skraldespanden og indførte én hovedregel: Respekt - for undervisningen - for hinanden - for omgivelserne Alle børn, personale og forældre arbejdede grundigt med betydningen af denne ene værdi. I dag, tre år efter, er der ingen udgifter til hærværk. Dialogmødet Dialogmødet bør ses som et opfølgningsmøde på den proces, forældre såvel som professionelle har gennemgået forinden. Derfor bør mødet tage udgangspunkt i de centrale problemstillinger, som er dukket op i selv samme proces, og skolen skal være velforberedt og afklaret med henblik på at svare på de problemstillinger, som er dukket op på forældremødet. Skolen kan vælge efterfølgende at tage andre presserende emner op og dermed drage maksimal nytte af den gode dialog, som indsatsen har afstedkommet. Før dialogmødet Inden dialogmødet bør der holdes et møde for ledelsen og en mindre lærer/pædagog gruppe, der er særligt engageret i arbejdet med de tosprogede elever. Gruppen kan dels samle op på mødet for de professionelle og samtidig strukturere

12 Selve dialogmødet 12 På projektets forældremøder har det været tydeligt, at forældrene ofte forherliger skolesystemet i deres hjemlande og mangler forståelse af folkeskolens virke. Viser dette sig også at være centralt i jeres skole/institution, kan det på dialogmødet være væsentligt at tage fat på, hvorledes den usynlige pædagogik formidles bedst muligt. En konkret måde at berøre temaet på er at starte med en gruppeøvelse, der som udgangspunkt diskuterer værdier og inddrager både forældre og de professionelle. Øvelsen kan dels være med til at afklare misforståelser, dels kan den skabe grobund for en forventningsafklaring, der tydeliggør, hvilke forventninger skolen har til forældrene og omvendt. programmet for det kommende dialogmøde, således at både forældres og professionelles problemstillinger kommer på dagsordenen. I forberedelsesfasen er det væsentligt at være opmærksom på det magtforhold, som uundgåeligt eksisterer mellem forældrene og de professionelle, hvorfor det anbefales, at der i programmet særligt gives plads til, at forældrene kommer i tale med deres punkter. Husk at det altid er de professionelle, der er den stærke part, som kender systemet, normerne og de uskrevne regler og bør udvise en vis tolerance over for forældrene. Det er vigtigt, at de professionelle er ordentlig forberedte og har svar og forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør i den pædagogiske praksis. På dialogmødet bør der deltage så mange professionelle, at der er mindst 1-2 i hver gruppe af 5-6 forældre, når der er gruppediskussion. Der bør også være en repræsentant fra skolebestyrelsen til stede. Desuden skal der være en tolk, som kan oversætte alt i plenum og gå ind i gruppearbejdet efter behov. Gruppearbejde og diskussion om folkeskolens værdier Præsentér i plenum de centrale værdier, som hhv. skolen/ daginstitutionen og forældrene finder væsentlige. Fx nærvær, faglighed, selvstændighed, selvværd, medansvar, disciplin. ansvar for egen læring. Hold 15 minutters brainstorm, hvor forældre og professionelle individuelt nedskriver associationer i forhold til værdierne. Angiv på sedlen, hvilken rolle du har. Diskutér de nedskrevne associationer, som er tilknyttet de forskellige værdier, i grupper, som både består af forældre og professionelle: Hvad er hhv. forældrenes og de professionelles forståelse af værdierne? Er der ligheder?

13 Er der forskelle og hvorfor? Hvordan kan vi komme nærmere en forståelse og accept af hinandens opfattelser? 13 Saml op i plenum og forvent ikke, at der nødvendigvis opnås enighed, men forhåbentlig en større forståelse af hinandens synspunkter. Øvelsen førte til en diskussion om disciplin. En forælder mente, at der ikke var disciplin nok på skolen, og begrundede det bl.a. med, at eleverne stiller kritiske spørgsmål til læreren. En lærer mente, at man i den danske folkeskole lagde mere vægt på selvstændighed, medens en forælder mente, at de to værdier ikke nødvendigvis udelukker hinanden. En anden forælder mente, at hærværk på skolen var et udtryk for manglende disciplin, medens en professionel mente, at hærværk nok snarere handlede om manglende opdragelse hjemmefra. Alene dette emne kan give stof til en længere diskussion omkring pædagogik, selvstændighed, opdragelse og ansvarsfordeling mellem skole og hjem, hvor skolen kan benytte lejligheden til klart at beskrive og forklare deres holdning. Forældrenes mulige undren De afholdte forældremøder viste, at der var punkter i forhold til skolens praksis, som forældrene undrede sig over. Fx: Hvorfor er det først omkring 6. klasse, at skolen finder ud af, at eleven ikke kan følge med? Indtil da har forældrene fået at vide, at det går fint. Hvorfor må forældrene ikke snakke i telefon med børnene, når de er på lejrskole? Hvorfor tror skolen ikke på vores børn? Hvem gør hvad, når et barn ikke møder op i skolen? Hvorfor pakker lærerne budskabet ind eller er længe om at komme til sagen? Hvorfor planlægges SFO-udflugter oven i modersmålsundervisning? Hvis ansvar er det, hvis en elev mobbes på vej hjem fra skole? Start med at lade forældrene undre sig og stille spørgsmål i små grupper med en professionel repræsentant i hver gruppe. Bed grupperne referere til plenum, så alle kan bidrage til svarene og lære af diskussionerne.

14 14 Blandt tyrkiske forældre opstod en diskussion omkring modenhed. En forælder var uforstående over for, at hendes datter, der fagligt havde klaret sig fint i folkeskolen og med et godt gennemsnit fra 9. klasse, blev erklæret uegnet til gymnasiet med en bemærkning om, at hun ikke var moden nok. Forælderen spørger hvad skal jeg gøre ved det? Hvad betyder det egentlig at være moden? Er det det samme som at være selvstændig? Og hvorfor er det en vigtig evne at besidde i det danske uddannelsessystem? Hvad fungerer godt? Tag udgangspunkt i et arrangement på skolen, der fungerer godt, hvad angår samarbejde med forældrene. Få forældrene til at forklare, hvorfor specielt dette arrangement er godt, og diskutér hvorvidt erfaringer herfra kan bruges til at gøre andre møder og arrangementer mere inkluderende for forældrene. På en af skolerne blev modersmålsmøderne fremhævet. De skabte et trygt rum, hvor det var muligt at snakke om alt, og var ofte meget løsningsorienterede. Opsamling Afslut mødet med at samle op på de problemstillinger og uklarheder, der bør arbejdes videre med i en arbejdsgruppe, som primært består af tosprogede forældre samt ledelse og tosprogsansvarlige. Det er vigtigt, at alle får en fornemmelse af, at der arbejdes videre med emnerne, og at man har bidraget til en proces, der fører til beslutninger og ændring af praksis. Den videre proces for dialogen og samarbejdet Forhåbentlig giver dialogmødet lyst til og interesse for at flere tosprogede forældre ønsker at arbejde videre i en arbejdsgruppe, der kan styrke samarbejdet. Der kan arbejdes med skriftligt at nedfælde gensidige forventninger og få dem oversat til hovedsprogene, at formulere en egentlig integrationspolitik for skolen og/eller at nedsætte et etnisk råd, der inkluderer flere forskellige etniske minoriteter, og kan være et rådgivende organ for skolen og skolebestyrelsen. Hvis møderne er blevet arrangeret i samarbejde med integrationsrådet eller en etnisk forening kan den tættere kontakt benyttes, hvis skolen senere har behov for at gå i dialog med en specifik gruppe af forældre fx for at stoppe religiøs mobning blandt børn. På en af skolerne meldte 8 tyrkiske forældre sig til at sidde i et dialogforum med skolen. Projektkoordinatoren deltog i det første møde sammen med en tolk. Skolelederen var ordstyrer. Mange emner blev diskuteret, herunder: fødselsdage, modenhed, forældremøder under Ramadanen og om besøg i en moské kan være en naturlig del af kristendomsundervisning.

15

16 Dansk Flygtningehjælp Distrikt Sjælland Jernbanegade 23B 4000 Roskilde Tlf Dansk Flygtningehjælp Integration

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Trivselslæseplan for 9. klasse

Trivselslæseplan for 9. klasse Trivselslæseplan for 9. klasse Selvstændig stillingtagen SKANDERBORG REALSKOLE Fokus på trivsel Denne læseplan er endnu et led i Skanderborg Realskoles bestræbelse på at sætte fokus på vigtigheden af elevernes

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere