GENSIDIG RESPEKT - FAGLIGHED - REFLEKSION

Transkript

1 Handleplan for Grenaa Gymnasium GENSIDIG RESPEKT - FAGLIGHED - REFLEKSION 1

2 J/121 2

3 Fakta om Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium (GG) er Djurslands største gymnasium med 650 elever, 82 undervisere og 33 TAP er. GG tilbyder STX, HF og IB-Diploma. GG har kostskole med 105 kostelever fra hele verden. GG tiltrækker unge fra det meste af verden, fordi Grenaa Gymnasium har et internationalt uddannelses- og studiemiljø. GG er godkendt som IB World School med IB-Diploma, hvor undervisningen foregår på engelsk. GG har et globalt perspektiv i undervisningen. GG er medlem af netværket Globale Gymnasier. HF på GG er lektieintegreret, hvor lektier er en del af skoletiden. GG udbyder en sportsklasse på HF med en bred sportsprofil. GG har et særdeles godt arbejdsmiljø med en høj medarbejdertilfredshed. GG er kendetegnet ved en høj grad af medarbejderinddragelse. GG er en aktiv del af et ungdomsuddannelsesmiljø i Grenaa, der ud over udbud af STX, HF og IB-Diploma omfatter en række erhvervsuddannelser samt de erhvervsgymnasiale uddannelser HTX og HHX. Desuden er miljøet præget af en særdeles aktiv ungdomsskole med en bred vifte af tilbud til de unge. 3

4 GG er i stadig forandring: Udvikling, innovation og idéer er i spil - alt sammen med det mål at udvikle selvtillid og tro på egne evner hos hver enkelt elev uanset social baggrund. Værdier: Gensidig respekt, faglighed og refleksion Skolens hverdag er præget af tre værdier, der er grundlaget for det pædagogiske arbejde og for samarbejdet i institutionen, nemlig gensidig respekt, faglighed og refleksion. Gensidig respekt betyder, at alle behandler hinanden som ligeværdige og aktive medspillere. Forventningen er, at alle - uanset position - deltager i fællesskabet og samtidig har blik for og værdsætter forskellighed og individualisme. Faglighed prioriteres meget højt, fordi faglig viden og evnen til at anvende denne viden i praksis er afgørende for en reel læring. Endvidere er løbende refleksion over, hvordan man lærer at lære helt afgørende for fortsat læring og udvikling - også af institutionen. Samfundsansvar: Corporate Social Responsibility Grenaa Gymnasiums opgave i samfundet Den samfundsmæssige opgave er at udbyde tre forskellige ungdomsuddannelser og at udbyde ophold på Grenaa Gymnasiums Kostskole under uddannelsen. STX, HF og IB-Diploma er alle almendannende og studieforberedende, og giver adgang til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 4

5 Studenter fra GG vælger vidt forskellige uddannelser, både lange videregående og korte erhvervsrettede uddannelser på erhvervsakademierne. Tabellen viser hvilke uddannelser vore studenter søger. Optag af studenter fra Grenaa Gymnasium fordelt på institutionstype Tilmeldingsår Universitets- uddannelse Professions- bachelor Erhvervs- akademi I alt Grenaa Gymnasiums rolle i lokalsamfundet GG ser det som sin samfundsmæssige opgave at bidrage til en generel højnelse af uddannelsesniveauet på Djursland for derved at fremme den økonomiske og sociale udvikling. Samarbejde lokalt med folkeskolerne, de øvrige ungdomsuddannelser, ungdomsskolerne, de to Djurslandskommuner samt UU på Djursland - herunder deltagelse i Ny Nordisk Skoleprojekter - alt dette er en del af hverdagen på GG og under stadig udvikling. 5

6 Fastholdelse Grenaa Gymnasiums fornemste mål er at hjælpe eleverne bedst muligt igennem deres uddannelsesforløb. For elever, der er i fare for at falde fra uddannelsen, gælder det om at handle så hurtigt som muligt. Elevens vejleder er central i denne proces, der dels drejer sig om at få problemerne kortlagt, dels om at få iværksat støtte til den unge. Fastholdelsesopgaven er mangesidig og kan kun løses i et tæt samarbejde med en række aktører på skolen: Lærerne Teamet Vejlederne Læsevejlederne Coach og psykologer Ledelsen Desuden samarbejder GG med eksterne partnere, UU-Djursland og SPS (SU styrelsens specialpædagogisk støtte) mv. for at fastholde de unge i uddannelsesforløbet. Personalepolitik Medarbejdernes overskud af social kapital er altafgørende for en god skole og et godt arbejdsmiljø. Det skal en god personalepolitik bidrage til. Medarbejderne på GG er åbne over for nye udfordringer, bidrager alle, og møder hinandens idéer med åbenhed, nysgerrighed og kritisk sans. Det er dette store engagement og ejerskab, der sikrer, at vores værdier og visioner om en bedre skole bliver en del af dagligdagen. 6

7 Bæredygtighed Bæredygtighed og klimahensyn indgår på alle niveauer i skolens virksomhed. GG indtænker således klima og energibesparelser i renoverings-, ombygnings- og moderniseringsprojekter. GG er klimapartner med Dong og aftager af grøn strøm. GG s solcelleanlæg har nu været i drift i to år og sparer samfundet for CO 2. Den grønne strøm dækker over 1/3 af skolens elforbrug. Intelligent styring af forbruget er også i høj grad på dagsordenen med styring af varme, ventilation, lys og computerbrug. Klimavenlige produkter indtænkes i stadig større omfang i driften. Bæredygtighed og klima indgår naturligt i undervisningen i en række fag. Desuden indgår temaerne i en Almen Studieforberedelse (AT), som behandler problematikken ud fra en flerfaglig synsvinkel. Indsatsområder Implementering af den fireårige strategi Gymnasieskolen står efter en række år med stigende elevtal, politisk opbakning og succes over for en række udfordringer i de kommende år. Bestyrelsen peger i den netop vedtagne strategiplan på tre hovedudfordringer: Den kommende gymnasiereform: Vil den indebære nye optagelseskriterier og færre studieretninger? 7

8 Folkeskolereformen: Hvilken betydning vil reformen få for gymnasiet? Faldende elevtilgang: Hvordan modvirkes den demografiske udvikling? Der skal i den kommende strategiperiode indtil 2018 være særligt fokus på at modvirke de negative konsekvenser af den demografiske udvikling gennem indsatser på fire områder: Faglig kvalitet, det sociale sikkerhedsnet, samarbejde med omverdenen og stærke nicher. 1. Faglig kvalitet Faglig kvalitet Den faglige kvalitet i skolens uddannelser er helt afgørende for at løfte elevernes kompetencer. Der skal afsættes ressourcer til at sikre, at der arbejdes bevidst med at hæve elevernes udbytte af undervisningen. Ledelsen og den enkelte medarbejder skal derfor fortsat have fokus på fastholdelse og udvikling af den faglige kvalitet og det faglige miljø. Der er i skoleåret 15/16 fokus på faglig kvalitetsudvikling på de områder, der er nævnt nedenfor: Pædagogisk strategiudvikling Pædagogisk dag om synlig læring samt opfølgning heraf. Oplæg om forandringsteori og igangsættelse af kvalitetsudvikling i faggrupperne i forlængelse af ministeriets SIP (skoleudviklingsprojekt) og FiP (Faggruppeudviklings projekt). Pædagogisk arrangement for alle HF-lærere med status over dogmerne (lektieintegreret HF) og for at tegne en tydeligere profil af vores elever, og hvor vi ønsker af bringe dem hen. Pædagogisk arrangement for alle IB-lærere. Hvordan hjælper vi bedst eleverne med deres EE? Hvad er det de har svært 8

9 ved? Hvordan deler vi erfaringer i fagene og hvordan tilrettelægger vi forløbet så eleverne afleverer til tiden? Etablering af udviklingsarbejde om eksperimentelt arbejde. Løfteevne Yderligere udvikling af læringens kvalitet og skolens løfteevne er afgørende for at give eleverne en så god uddannelse som mulig. Derfor er det i planperioden fokus på Sparring i faggrupperne på grundlag af skolens karakterniveau og kvalitet i fagene og konkret opfølgning heraf (SIP/FIP) Differentieret omlægning af skriftlighed og formativ evaluering Oprettelse af hold til skrivesvage elever og talsvage elever Udfordringer til elever med særlige talenter og interesser IT Der afsættes ekstra ressourcer til IT-faglige vejledere, hvis opgave består i at hjælpe fagkolleger med at inddrage IT aktivt i undervisningen, så der o gennemføres målrettet, faglig brug af IT i læringsprocessen o udvikles en IT-kompetence-progressionsplan for eleverne o etableres et sæt fælles IT-færdselsregler for alle elever, hvis formål er at undgå spildtid og fokusere elevernes brug af IT Efteruddannelse og videndeling Fokusering af videndeling efter eksterne kurser, fx ved etablering af makkerpar, således at mindst to er på kursus med forpligtelse til at videregive viden. Fokus på skolebaseret efteruddannelse, der minimum inddrager én faggruppe. Fokus på videndeling mellem faggrupper og team 9

10 Etablering af IT-fagligt vejlederkorps, der skal hjælpe og efteruddanne faggrupperne. IT-faglig vejledning, efteruddannelse og videndeling for alle lærere og faggrupper systematiseres Kursusaktivitet i IT for alle faggrupper afholdes minimum 1 gang om året Fælles IT-platform for materialer til elever/undervisning etableres i Lectio Ledelse og medarbejderinddragelse Yderligere direkte inddragelse af medarbejderne i formulering af praktisk pædagogik via ny udvalgsstruktur. Stukturen indebærer at skolens tre uddannelser, STX, IB og HF hver styres direkte af et udvalg. De overordnede pædagogiske beslutninger træffes stadig i Pædagogisk Udvalg. Ændringen medfører kortere beslutningsgange og en mere direkte tilknytning til undervisningen. Lærerarbejdsmiljø Medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra 2015 følges op på en række punkter Trivselssamtaler om opgavefordelingen og arbejdsbelastningen to gange pr. skoleår Særligt hensyn til at minimere skæv arbejdslastning, arbejdsområder og vikarpålægning ved time/fagfordelingen og dialog om lærerønsker til time/fagfordelingen Vægt på ledelsesanerkendelse af og interesse for lærernes arbejde Mere medarbejderinddragelse i skolens ledelse, især undervisningsudvalgene Inddragelse af pædagogik og didaktik i MUS-samtalerne Etablering af en personaleforening 10

11 2. Det sociale sikkerhedsnet Det sociale sikkerhedsnet Med folkeskolereformen lægges der op til en højere grad af inklusion af elever med forskellige behov. Dette krav vil også blive stillet til gymna-sieskolerne i de kommende år; allerede nu er der behov for større bevidsthed om skolens ansvar over for psykisk sårbare elever. Grenaa Gymnasium vil løfte det sociale ansvar og styrke indsatsen for at de enkelte elever, uanset sociale udfordringer, får de bedste mulig-heder for at gennemføre en uddannelse. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende elementer: Fastholdelse og klasserumskultur Grenaa Gymnasium vil styrke indsatsen for at de enkelte elever - uanset sociale udfordringer - får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse Øget fokus på fraværsproblematikken med hurtigere respons og opfølgning Klasserumskultur: fortsat stor fokus på en god start for de nye elever gennem Netwerk og på fortsættelsen af dette arbejde gennem de 2-3 år eleverne er her. Klasserumskulturen skal evalueres af teamet mindst en gang årligt Fokus på svage elever og mønsterbrydere Fokus via samarbejdet med Aarhus Universitet på mønsterbrydere Ressourcer afsættes til hjælp til svage elever og bedre inklusion I samarbejde med vejlederne fokus på andre fagligheder i vejledningen, fx en socialpædagog 11

12 Elevarbejdsmiljø Klasserumsledelse og autenticitet i fokus på lærersiden. Det faglige og sociale samspil er i fokus på elevsiden Udvikling af vejledningen med fokus på den enkelte elev og differentieret vejledning (Nye fagligheder): En udviklingsgruppe bestående af vejledere og OF er nedsat Netwerk for alle med særlig toning efter uddannelsesretning Ansættelse af socialpædagog med særlige opgaver, der supplerer kostlærerne Læse og skrivepædagogik Matematikscreening og opfølgning heraf i form af tilbud til de talsvage elever Læse- og skrivesvage elever får tilbudt et særligt kursus 3. Samarbejde med omverdenen Grenaa Gymnasium skal fortsat være en selvstændig skole. Skolen skal samarbejde med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner, andre gymnasier, folkeskoler og efterskoler og videregående uddannelsesinstitutioner, hvor dette er relevant. Der skal især være øget fokus på brobygningsaktiviteter til de lokale folkeskoler, efterskoler og de videregående uddannelser. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: Lokalt samarbejde om kulturelle tilbud Samarbejde med folkeuniversitetet Samarbejde om adgang til lokale fester på skolerne med Viden Djurs, SoSu mfl. Samarbejde med skolerne på Djursland Øget fokus på brobygningsaktiviteter til de lokale folkeskoler, efterskoler og de videregående uddannelser 12

13 Etablering af samarbejde med efterskolerne på Djursland Nyt samarbejde med folkeskolerne Med vejledningsreformen reducerede man brobygning i 9.kl. til kun at gælde for de Ikke uddannelsesparate unge (IUP). Derfor kan vi ikke forvente at få samme antal unge i studieretningsafklarende brobygningsforløb, som vi har haft de seneste par år. I stedet prøver vi med et samarbejde med Viden Djurs og i første omgang folkeskolerne i Norddjurs om de nye valgfag, som kom med folkeskolereformen. Grenaa Gymnasium tilbyder 3-5 dages forløb med temaerne Verdensborgere, Liv i rummet og Musik og samspil. Alle forløb afvikles på gymnasiet og niveauet er på 1. års gymna-sieniveau, så forløbene kan virke afklarende i forhold til valg af ungdomsuddannelse Juniortalent Vi har fortsat et Juniortalent tilbud til 8. klasses elever fra Djursland. Brobygning til videregående uddannelser Skolen skal fortsætte og udbygge eksisterende brobygningsaktiviteter til de lange videregående uddannelser og opdyrke et tilsvarende samarbejde med de korte- og mellemlange videregående uddannelser. 4. Udvikling af skolens særlige styrkeområder Grenaa Gymnasium har en unik styrkeposition som IB-skole og som kostskole. Den aktuelle udvidelse og renovering af kostskolen er et yderligere aktiv. Denne position skal fastholdes og styrkes gennem en forstærket pædagogisk udvikling og markedsføring af IB-uddannelsen med vægt på både det studiemæssige og det sociale miljø på skolen. Grenaa Gymnasium har gennem den nye musikbygning skabt gode rammer for at kunne tiltrække elever fra efterskoler med særlig inte- 13

14 resse for musik, design og billedkunst. Sammen med lokale aktører har Grenaa Gymnasium gode muligheder for at udvikle et attraktivt, lokalt miljø for rytmisk musik som platform for øget rekruttering til skolen. Det brede samarbejde lokalt skal udmøntes i en række events i de kommende år. Grenaa Gymnasium har haft succes med at tilbyde en HFuddannelse med en særlig sportsprofil. Denne uddannelse skal fortsat markedsføres som et særligt tilbud til unge med en bred interesse for idræt. Kostskolemiljøet skal markedsføres som et vigtigt socialt add on i forhold til musikstudieretningerne, IB- og HF-uddannelsen. I skoleåret 15/16 er der fokus på følgende aktiviteter: IB-Diploma PR og kendskab til IB-uddannelsens kvaliteter på GG er en forudsætning for øget elevtilgang på IB Hjemmesiden reformeres og målrettes ansøgere udefra Der arbejdes målrettet med lokale ansøgere - fx af IB- Støtteforeningen - fra Århus/Hornslet/Rønde/Randers-området gerne gennem alternativ rekruttering Der samarbejdes med internationale efterskoler om rekruttering fra det øvrige Danmark Der arbejdes med yderligere synlighed over for udlandsdanskere Der arbejdes med yderligere synlighed over for EU-borgere Kostskolepladser en forudsætning for øget elevtilgang på IB og på lidt længere sigt arbejdes der med etablering af ungdomsboliger Best Practice indarbejdes i det pædagogiske udviklingsarbejde (fx i forbindelse med FIP, når vi laver videndeling inden for faggrupperne til et indsatsområde) For at mindske frafald og højne eksamensgennemsnit arbejdes med, at eleverne får et større overblik over skoleåret og de enkelte fag, især ift. eksamensstrukturen, da der er mange eksamener i løbet af året, både på IB1 og i IB2. Desuden arbej- 14

15 des med tydeliggørelse af IB Learner Profile og hensigtsmæssig lektie og eksamenslæsning Hjælp til talentfulde IB-elever, der underpræsterer, fordi de har svært ved at bryde den kulturelle kode og/eller har svært ved at etablere gode lektievaner Skriftlighed Extended Essay: Mere og bedre lærerhjælp til skriftligt arbejde tilstræbes Pre-IB Skolen prioriterer oprettelse af 2 mindre Pre-IB klasser, der giver afkast i form af en stærkere fødekæde til IB-Diploma. Pædagogisk prioriteres hensyn til forskellighed og styrkelse af fælles fagligt fundament Pædagogisk indrettes Pre-IB på grundlag af IB-learner profile og Pre-IB som forskole til IB Diploma understreges yderligere Musik Målet er udvikling af et attraktivt, lokalt miljø for rytmisk musik som platform for øget rekruttering til skolen. Det brede samarbejde lokalt skal udmøntes i en række events i de kommende år. Nedsættelse af profilgruppe i musik Udvikling af musikprofil i HF Udvikling af musikprofil for musikstudieretningen HF-profilen Grenaa Gymnasium har haft succes med at tilbyde en HFuddannelse med en særlig sportsprofil. Denne uddannelse skal fortsat markedsføres som et særligt tilbud til unge med en bred interesse for idræt. Tydeligere profil for HF Markering af Sportsklassen Udvikling af den generelle HF 15

16 Kostskolen Kostskolemiljøet skal markedsføres som et vigtigt socialt add on ift. musikstudieretningerne, IB- og HF-uddannelsen. Ny struktur, der indebærer mere bevidst arbejdsdeling med fokus på fremmøde og studiemiljøet Ny indretning af den ombyggede kostskole 16