Stol på idræt. EvalueringsRapport. SeniorIdræt i DAI. i form med et smil

Transkript

1 SeniorIdræt i DAI Stol på idræt EvalueringsRapport Udarbejdet af Margit Vestergaard, Nina Beyer, Lisbeth Thule Mikkelsen og Signe Skov Christensen. Projektet er finansieret af Velfærdsministeriet i form med et smil

2 Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Indholdsfortegnelse Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 1 af 128 Titel Evalueringsrapport Om forfatterne Nina Beyer, Seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Nina har stået i spidsen for interventionsstudiet, og arbejdet med dataindsamling og -analyse fra de kvantitative undersøgelser. Nina har skrevet afsnit 2, 3 og 4, samt ydet sparring og støtte til flere af de øvrige afsnit. Stud.scient. Signe Skov Christensen og Cand.scient.san Lisbeth Thule Mikkelsen, begge tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet har udført den kvalitative undersøgelse, som de har beskrevet i afsnitet: Kvalitative interview. Margit Vestergaard, Cand.scient., Senioridrætskonsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund og projektleder af Stol på idræt. Margit har skrevet de resterende afsnit i rapporten og samlet bilagsmateriale sammen. Fotos Fagfotografen, Geir Haukursson Copyright Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon: dai@dai-sport.dk en verden af gode oplevelser! Layout og tryk PR Offset, Fredericia Oplag 1. udgave, Fredericia 2009 ISBN Rapporten kan downloades på: Indholdsfortegnelse Resumé 3 1 Forord 4 2 Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre 6 3 Projektbeskrivelse Succeskriterier Baggrund for valg af træningsprogram Evaluering og metode 11 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Dataanalyse Baggrundsoplysninger Objektivt målt fysisk funktion før start på superviseret træning Resultater efter 16 ugers superviseret træning Hvem har gavn af den superviserede træning? Selvrapporterede ændringer i projektperioden (0-52 uger) Ændringer i objektivt målt fysisk funktion i projektperioden Status ved follow-up 52 uger efter projektstart Status 1½ år efter projektstart Frafald i projektperioden Diskussion Konklusion 38 5 Kvalitative interview Fokusgruppeinterview Telefoninterview Tro, motivation og barrierer Konklusion 48 6 Personlige oplevelser af træningen Case 1: 80 årig dame Case 2: 87 årig dame 52 7 Organisering Uddannelse af fysioterapeuter Rekruttering af deltagere til projektet Testning og 16 ugers træning Rekruttering og uddannelse af frivillige instruktører Etablering af stolemotionshold og motionsvenner Forankring af motionstilbud 58 8 Samarbejdet med projektkommunerne Vejle Esbjerg Fredericia Horsens Billeder på projektets styrker 63

3 Indholdsfortegnelse Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 2 af 128 Resumé Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 3 af Evaluering af Stol på idræt konceptet Transport til og fra træning en stærk faktor Samarbejdet med frivillige ildsjæle Netværk og erfaringsudveksling Konklusion Positive resultater Der er skabt gode motionsvaner Samarbejde gør projektet stærkt Succeskriterier er opfyldt Perspektivering Træningskonceptet ugers superviseret træning Et godt træningsprogram for de fleste deltagere Træningsdagbøger og selvtræning Overgang til træning i frivilligt regi og årsager til frafald Økonomiske betragtninger Flere gode anbefalinger 81 Referencer 82 Bilag 84 Bilag 1: Informationsfolder 84 Bilag 2: Deltagermappe 86 Bilag 3: Styrketræningsprogram 90 Bilag 4: Balanceøvelser 94 Bilag 5: Fysiske test 96 Bilag 6: Spørgeskema 100 Bilag 7: Bilag til kvalitative interview 108 Bilag 8: Bortfaldsinterview 114 Bilag 9: Folder til rekruttering af projektdeltagere 115 Bilag 10: Stol på idræt, kursus Bilag 11: Stol på idræt, kursus Bilag 12: Kursus: Op af stolen 119 Bilag 13: Eksempel på folder fra stolemotionshold 120 Bilag 14: Avisartikler 122 Det samlede bilagsmateriale kan downloades på Resumé Projekt Stol på idræt er et træningsprojekt med fysisk svage ældre over 75 år gennemført i fire kommuner; Esbjerg, Fredericia, Horsens og Vejle. 123 deltagere er blevet testet og trænet først i eget hjem i 16 uger, hvorefter de så vidt muligt er fortsat i organiserede træningstilbud i frivilligt regi. De 16 ugers intensiv træning er forestået af fysioterapeuter, med 3 ugentlige træninger i 8 uger og herefter 2 ugentlige træninger i 8 uger, med et træningsprogram der fokuserede på styrketræning og balancetræning. Sideløbende er deltagerne blevet opfordret til at selvtræne, så de i hele perioden på 52 (nogle i 1½ år) uger træner 3 gange om ugen. De fysiske funktionstest viser kort fortalt, at deltagerne forbedrede deres fysiske funktionsevne signifikant på alle parametre i løbet af de første 16 uger, hvorefter de vedligeholdt det opnåede niveau indtil follow-up efter 52 uger og 1½ år, med undtagelse af muskelstyrken i benene målt med 30s-STS testen. Der er målt på muskelstyrke i arme og ben, balance og adræthed, udholdenhed og statisk balance. I gennemsnit scorede deltagerne signifikant bedre resultater efter både 52 uger og 1½ år end ved projektstart på alle testparametre. Deltagernes selvrapporteringer, indsamlet via spørgeskemainterviews, viste desuden, at de var markant mere fysisk aktive og brugte mere tid på motion ved 32 og 52 uger follow-up end ved projektstart, ligesom de var mindre bekymrede for at falde, og de følte sig mere friske til at gøre det, de har lyst til ligeledes efter 32 og 52 uger follow-up. Fokusgruppeinterviews med udvalgte deltagere viste, at fysioterapeuternes rolle var meget central, dels pga. deres faglige kompetencer, men også som motivator, og som én der tror på deltagernes evner. Deltagerne satte også stor pris på de frivillige instruktører, som de enten mødte på holdtræning eller som private motionsvenner i forløbet efter uge 16. Det sociale netværk omkring træningen og samværet på stolemotionsholdene havde stor betydning for deltagernes oplevelser af projektdeltagelsen; Det er eventyrligt godt. Jeg er simpelthen så glad for det. Det kunne ikke være bedre, så jeg har trukket det store lod i lotteriet. (Udtalelse fra en motionsmodtager om træningen med sin motionsven). Udover de 123 projektdeltagere har gennemførelsen af projektet omfattet uddannelse af over 100 nye frivillige, hvilket har resulteret i etablering af godt 20 nye stolemotionshold, hvoraf hovedparten er forankrede i lokale idrætsforeninger. Disse hold kommer tilsammen over 400 borgere til gode, som alle har behov for hensyntagende træning på, ved og omkring en stol. Projektet har vist, at det kan lade sig gøre at etablere et givtigt samarbejde mellem den kommunale sektor og den frivillige idrætsverden, - et samarbejde som danner fundamentet for et kontinuerligt og livslangt træningsforløb for fysisk svage ældre. Evalueringen viser, at manglende kørselstilbud til og fra holdtræning er en stor barriere, som afholder især de fysisk svageste ældre fra at vælge træningstilbuddet til, hvilket er ærgerligt, da det samtidig viser sig, at jo lavere fysisk udgangsniveau desto større fremgange opnår deltagerne.

4 1 Forord Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 4 af Forord Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 5 af Forord Alt er blevet nemmere. Jeg har bedre kondition og færre smerter. Og det giver mig en gnist, så jeg ikke bare sidder og tænker, at det ikke kan hjælpe noget. Det mindste man kan gøre selv, det er da at stramme sig op og lave nogle øvelser (Sylva Taul, 88-årig projektdeltager fra Fredericia) Motion og fysisk aktivitet er i løbet af de seneste år blevet almindelig kendt og accepteret som en vigtig faktor for sundhed og livskvaliteten hos mindre mobile ældre. Der er fremkommet evidens for, at fysisk svage ældre ikke alene kan tåle at træne med relativ stor belastning, men at de faktisk har mindst lige så stor gavn af styrketræning som yngre/friskere ældre. Samtidig er der sket en ændring i holdningen til at samarbejde på tværs af faggrupper og frivillige ildsjæle, og der er generelt en meget positiv holdning til at skabe sammenhæng i træningstilbuddene, der spænder fra kommunal genoptræning til frivillig motion i foreningsregi og fitnesscentre. Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har gennem en længere årrække stået i spidsen for at udvikle og etablere træningstilbud til fysisk svage ældre over 60 år. Fra gennemførte DAI et projekt med støtte fra Velfærdsministeriet, der omfattede etablering af 53 differentierede motionstilbud, spændende fra hold på plejecentre, over private motionsvenner, der træner borgere i eget hjem, til stolemotionshold i den lokale idrætsforening. En gruppe af deltagerne blev evalueret via testning og spørgeskemaundersøgelser henholdsvis før og efter en træningsperiode på 24 uger. Resultaterne viste, at træning én gang om ugen ved frivillige instruktører som minimum kan vedligeholde deltagernes fysiske funktionsevne. Perspekti veringen pegede på, at deltagerne lå meget tæt på den kritiske grænse for at blive afhængige af andres hjælp, og at det ville være optimalt, hvis man kunne løfte de ældres funktions niveau gennem en indledende mere intensiv træningsperiode forestået af specialister i træning, for derefter at vedligeholde niveauet ved motion i senioridrætsregi. Det er netop denne model, som er blevet afprøvet i nærværende projekt. Det optimale træningstilbud til mindre mobile ældre opstår i et partnerskab mellem den frivillige idrætsverden og den offentlige sektor. Kun ved et samarbejde på tværs, kan vi tilbyde et kontinuerligt træningsforløb til glæde for borgerne. Kommunerne skal på deres side opfylde nogle krav om genoptræning og forebyggende træning, mens det frivillige forum kan støtte op med livslang vedligeholdende motion og sociale netværk. Med projekt Stol på idræt er det blevet muligt at afprøve et sådan partnerskab i fire udvalgte kommuner: Esbjerg, Fredericia, Horsens og Vejle. Projekt Stol på idræt har bla. givet anledning til: At udvikle nye samarbejder med fire kommuner At skabe en tæt kobling mellem kommunale træningstilbud og træning i foreningsregi At udvikle og afprøve et træningsprogram til gennemførelse i eget hjem At udvikle og afprøve en træningsdagbog og deltagermappe At gennemføre fysiske test At gennemføre spørgeskemainterviews samt fokusgruppe- og telefoninterviews At udvikle og afprøve en kursusrække for ansat sundhedspersonale At udgive et nyt undervisningsmateriale: Op af stolen At rekruttere og uddanne over 100 frivillige instruktører At oprette en række nye motionstilbud i foreningsregi At danne netværk til erfaringsudveksling for de frivillige instruktører At synliggøre projektet via en række nyhedsmails samt omtale i diverse medier Udviklingen af træningsprogram og undervisningsmateriale er sket i tæt samarbejde med specialister på området, og der skal lyde en stor tak til Morten Zacho, cand. scient, ekstern lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Vibeke Pilmark, Fysioterapeut og idrætslærer, Faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter, og Nina Beyer, ekstern lektor, seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. Sidstnævnte har desuden været primus motor i tilrettelæggelsen af interventionsstudiet samt databearbejdningen af såvel de fysiske test som spørgeskemaerne. Også tak til stud.scient. Signe Skov Christensen og cand.scient.san Lisbeth Thule Mikkelsen, begge tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, som har gennemført kvalitative fokusgruppeog telefoninterview med udvalgte deltagere. Sidst men ikke mindst en stor tak til alle, der har været involveret i projektet som deltagere, frivillige, fysioterapeuter og ressourcepersoner i arbejds- og styregrupper, - uden jer havde der ikke været noget projekt! Margit Vestergaard Projektleder og konsulent i Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund har fokus på forankring i det frivillige foreningsliv, hvilket opleves som en solid konstruktion, der fremtidssikrer idrætstilbuddene. I foreningslivet er der stor erfaring med at rekruttere, uddanne samt støtte og motivere frivillige instruktører. Der er også tradition for at have fokus på det sociale samvær, ligesom glæden ved motion er i højsædet. Disse værdier bliver ikke mindre vigtige med stigende alder, tværtimod.

5 2 Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 6 af Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 7 af Betydningen af et godt funktionsniveau hos ældre Arv, kroniske sygdomme og livsstil har betydning for, hvordan man ældes (49), men hos alle sker der en reduktion af den fysiske kapacitet. Kondition og muskelmasse reduceres med omkring 50 % fra 20 år til 80 år. Muskelstyrken hos ældre årige falder med ca. 1,5 % årligt, mens muskelpower 1 falder med ca. 3,5 % årligt i samme tidsrum (50). Hos ældre medicinske patienter er det vist, at det selvrapporterede basale funktionsniveau før en hospitalsindlæggelse har betydning for funktionsniveau, plejehjemsanbringelse og overlevelse efter udskrivelse (12,13). Samtidig er regelmæssig fysisk aktivitet forbundet med kortere rekonvalescens, dvs. periode før restitution, efter et nyligt opstået funktionsevnetab (25), og regelmæssig fysisk aktivitet er relateret til en længere periode før et nyt funktionsevnetab. Endelig er det vist, at fysisk aktivitet næsten fordobler chancen for at undgå funktionsevnetab og afhængighed i slutningen af livet (10). Denne nedgang betyder, at almindelige daglige gøremål bliver relativt mere belastende, da det absolutte krav til fx iltoptagelse og muskelkraft ved daglige aktiviteter er det samme uanset alder (40,46). For ældre med lav fysisk kapacitet kan den relative belastning ved almindelige aktiviteter, som fx at stå ud af sengen, klare toiletbesøg, tage tøj af og på, gøre rent eller foretage indkøb, ligge tæt på (eller over) deres maksimale formåen. Et godt helbred står højt på ønskelisten hos de fleste ældre. Men fysisk aktivitet mangler ofte på listen over ting, som de ældre mener, kan vedligeholde eller forbedre helbredet (39). Det kan bl.a. hænge sammen med, at der i størstedelen af de ældres liv har der været fokus på behandling og ikke på sundhedsfremme og forebyggelse. Og behandling har i hovedparten af deres liv omfattet fysisk inaktivitet, man skulle tage det med ro eller ligge i sengen. For en del ældre er fysisk aktivitet desuden forbundet med åndenød, smerter, stivhed og træthed forhold, der ikke umiddelbart forbindes med sundhed og velvære. Dette kan også være medvirkende til at en del ældre har svært ved at forestille sig, hvordan træning og motion kan lette daglige aktiviteter og øge livskvaliteten. Samtidig mener mange ældre, at de er tilstrækkelig fysisk aktive ved almindelige daglige gøremål. Men faktum er, at fysisk inaktive ældre med lille reservekapacitet rammes væsentligt hårdere end fysisk aktive ældre af den fysiske inaktivitet, som kan følge med sygdom, hospitalsindlæggelse og operative indgreb. Hvis man ligger i sengen reduceres konditionen med ca. 10% pr. uge (11) og muskelstyrken med op til 20 % på en uge (3). Dette rammer specielt anti-tyngdekrafts-musklerne, dvs. de muskler man bruger til at rejse sig og sætte sig og til at holde sig oprejst med 2. Derfor kan selv kortvarige sygdomsperioder have en skadelig effekt på funktionsevnen (22). Fysisk aktivitet bidrager til at opbygge en fysisk (reserve)kapacitet, som kan have stor betydning i forbindelse med perioder med fysisk inaktivitet som følge af sygdom og skader. 1 Muskelpower: Muskelarbejde pr. tidsenhed også kaldet effekt (produktet af kraft og hastighed). Da både muskelstyrke og kontraktionshastighed reduceres med alderen, er den aldersrelaterede nedgang i muskelpower større end nedgangen i muskelstyrke. Dette har fx betydning, når man skal rejse sig fra en stol, gå op ad trapper og afværge et fald. 2 Til sammenligning tager det op til tre måneder med moderat-tung styrketræning at opnå ca. 20 % øgning i muskelstyrke

6 3 Projektbeskrivelse Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 8 af Projektbeskrivelse Projekt Stol på idræt omhandler træning af fysisk svage ældre med sigte på først at øge deltagernes fysiske funktionsniveau og efterfølgende vedligeholde dette. Projektet indeholder et interventionsstudie, der bla. skal bidrage med viden om træning, og træningseffekt hos fysisk svage ældre. Deltagerne er blevet testet og undersøgt løbende i en periode på 52 uger nogle endda i 1½ år. Formål At forbedre den fysiske funktionsevne hos en gruppe mindre mobile ældre, via et individualiseret og specialiseret træningstilbud. Efterfølgende at fastholde funktionsniveauet med vedligeholdende træning og herved medvirke til at sikre, at deltagerne fortsat kan klare sig selv i eget hjem. At motivere deltagerne til et øget fysisk aktivitetsniveau og livslang vedligeholdende træning. Målgruppe Mindre mobile ældre, der bor i eget hjem/beskyttet bolig, og som har problemer med at klare dagligdagens gøremål. Indslusningskriterier: Deltager skal være hjemmeboende Selvstændig gangfunktion evt. med hjælpemiddel Alder mindst 75 år I stand til at rejse og sætte sig mindst 1gang men ikke mere end 8 gange på 30 sek. uden at støtte sig til armlænene på en stol 3. Indhold Projektet løber registreringsmæssigt over 1 år (1½ år for en mindre gruppe), og kan opdeles i to faser: Uge 0-16: Intensiv optræning ved fysioterapeuter. Deltagerne tilbydes 16 ugers specialiseret og individualiseret optræning af fysioterapeut i eget hjem; 1 time 3 gange pr. uge i 8 uger, herefter 2 gang pr. uge i endnu 8 uger. Uge 8-16 opfordres deltagerne desuden til at selvtræne en gang ugentlig, så de opretholder tre ugentlige træningspas. Stol på idræt er et sammenhængende og kontinuerligt tilbud om træning af fysisk svage ældre, som er på grænsen til at være pleje - og omsorgskrævende. Konceptet bygger på et samarbejde mellem sund- Stol på idræt Projektbeskrivelse Ældremobiliseringen der skal forbedre og borgerens Dansk Arbejder fysiske funktionsniveau, Idrætsforbund og de frivillige instruktører varetager den efterfølgende vedligeholdende træning, som skal være med til at fastholde borgerens fysiske funktionsniveau. Side 9 af 128 Opleves store nedgange i deltagerens fysiske funktionsniveau, fx som følge af sygdom eller faldulykker, som en sluse, hvor deltagerne altid kan bevæge sig i begge retninger i slusen efter behov, hvorved det Deltagerne skal så vidt muligt føre træningsdagbog i hele forløbet. Fysioterapeuterne starter dagbogen deltagerne, og hvilket støtter naturligvis deltagerne fordrer, i udfyldelsen at kommunen i de til stadighed første 16 opretterholder uger. Dagbogen deres indeholder del af trænings- oplysninger tilbuddet. om al slags træning/motion, lige fra gåture til gennemførelse af træningsprogrammet. Deltagerne har haft en deltagermappe i hjemmet, med træningsprogram samt udførelse, dagbog, af hjælp testforløb til at klare og hverdagens resultater fysiske samt kontaktoplysninger gøremål herunder personlig til fysioterapeut pleje. Det kræver og projektleder. mange flere res- Ved af- I sin optimale form vil konceptet betyde, at alle borgere får tilbudt optræning, FØR de bliver afhængige slutning sourcer at af genoptræne testforløbet borgere, hver der deltager først er blevet afhængige tildelt et diplom af offentlig for hjælp. gennemførelse Succesraten (bilag for genoptræning falder desuden drastisk i takt med 2). funktionsniveauet. konceptet kan tilpasses den enkelte kommunes ønsker og muligheder, men er blevet gennemført som beskrevet herunder: FT: Fysioterapeut Figur 1 Figuren viser forløbet i projekt Stol på idræt med angivelse af træning og test FT: Fysioterapeut - har ført træningsdagbog i hele forløbet. 3.1 Succeskriterier Målsætning go, tre små balancetests: efter 16 ugers samlede intensiv fødder, træning: semitandem- og tandemstand). Desuden er deltagerne blevet At deltagerne forbedrer deres fysiske funktionsevne, herunder gangfunktionen, således at de så vidt muligt løftes et stykke over kriterieværdien i Senior Fitness Test 4. Målsætning efter 32 ugers træning: Projektet er netop nu ved at blive evalueret, og der tegner sig et billede af meget gode testresultater. De - At de deltagere, der fortsat følger træningsprogrammet, fastholder det opnåede fysiske funktionsniveau ved afslutning af 16 ugers træning, under hensyntagen til evt. helbredsmæssige fasthold deres fysiske funktionsniveau, hvilket er meget flot, da målgruppen havde et lavt udgangspunkt forhold. samt normalvis forventes at miste såvel styrke som kondition over så lang en periode. De endelige resultater foreligger omkring nytår 2008, og DAI afholder en evalueringskonference i foråret Målsætning efter 52 ugers træning: At mindst 50 % af deltagerne har gennemført hele træningsperioden. At de deltagere der har gennemført hele træningsperioden har fastholdt eller øget deres fysiske funktionsniveau i forhold til udgangspunktet før træningsstart. Uge 17 52: Vedligeholdelsestræning ved frivillige instruktører/motionsvenner. Deltagerne tilbydes en ugentlig træning på stolemotionshold (eller anden fysisk holdaktivitet) eller med en motionsven i hjemmet. Samtidig opfordres deltagerne til at selvtræne 2 gange ugentlig, så de opretholder tre ugentlige træningspas. 3 Resultater i dette interval er forbundet med en forøget risiko for tab af fysisk uafhængighed (43) 4 I referencematerialet for Senior Fitness test er der angivet kriterieværdi for de forskellige test, dvs. de gennemsnitlige resultater for ældre, der havde besvær med at udføre normale hverdagsaktiviteter. En kriterieværdi er en slags tærskelværdi eller referencepunkt, som angiver, at resultater lavere end denne værdi er forbundet med en øget risiko for tab af funktionsevne.

7 3 Projektbeskrivelse 3 Projektbeskrivelse Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 10 af 128 Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 11 af Baggrund for valg af træningsprogram Svage lårmuskler betyder, at det er sværere at rejse sig fra en stol, sværere at gå, besværligt at gå op på et højt trappetrin, at balancen er dårligere og risikoen for at falde er større (2,16,28,50). Ovennævnte har selvfølgelig betydning for omfanget af problemer med daglige aktiviteter i hjemmet, færden i trafikken og indkøb af dagligvarer. Muskelstyrken er tilsyneladende mere begrænsende for svage ældres daglige aktiviteter end hjerte-kredsløbs-funktionen (45). Derfor er styrketræning at foretrække i forhold til konditionstræning. Dette skyldes, at konditionstræning er dynamisk træning med store muskelgrupper, og når musklerne er meget svækkede (lille muskelmasse), er effekten af konditionstræning meget lille. Styrketræning kan dog ikke stå alene, men skal kobles med træning af balancen, der reduceres med alderen. Styrke- og balancetræning har desuden vist at forebygge fald hos ældre (1). Og endelig indeholder programmet nogle basale øvelser målrettet ældre med svimmelhed. Projektdeltagerne er ikke visiteret til træning, og øvelsesprogrammet er derfor ikke resultatet af en større sundhedsfaglig individuel udredning, men er et progredieret standardprogram med vægtbærende aktiviteter. 3.3 Evaluering og metode Alle deltageres udvikling er løbende registreret via funktionstest (bilag 5) og spørgeskemainterview (bilag 6), hvilket er gennemført af fysioterapeuterne. Spørgeskemainterviews blev gennemført ved træningsstart, efter 32 uger og 52 uger. Der blev ikke gennemført interviews efter 16 uger, fordi svarene på dette tidspunkt potentielt kunne være farvede af det nyligt afsluttede træningsforløb. Man har i mange år været tilbageholdende med at lade svage ældre gennemføre styrketræning med høj belastning, fordi man var bange for, at de ikke kunne tåle det. I dag ved man, at svage ældre udmærket tåler at træne med moderat til høj belastning (49). Denne form for styrketræning medfører, at musklerne bliver stærkere og medfører samtidig at funktionsevnen bliver bedre selv hos meget gamle plejehjemsbeboere (18). En stor del af forbedringen, fx i forhold til det at rejse sig fra en stol, gå på trapper og gå 6 min, kan tilskrives en øget muskelstyrke (48). Utrænede ældre bør i starten træne under supervision, og styrketræning bør målrettes til de store muskelgrupper, primært i benene. Modstanden skal være moderat, dvs. at en øvelse maksimalt kan gennemføres gange (10-15 RM). Samtidig er variation i træning vigtig hos svage ældre, som ofte har et meget begrænset bevægelsesrepertoire. Utrænede ældre kan med relativt enkle midler opnå styrkefremgang ved øvelser som fx at gå op og ned ad trappetrin, knæbøjninger, hælhævninger, armbøjninger og armstrækninger. Belastningen kan ændres ved at udføre øvelser i forskellige udgangsstillinger og ved at bruge ydre modstand i form af vandflasker og lignende. I Stol på Idræt er netop denne træningsform valgt, fordi den er prisbillig, kan udføres i borgerens eget hjem og med ting, der i forvejen findes i de fleste hjem. Til hver muskelgruppe er der valgt 3 øvelser med stigende belastning og sværhedsgrad. På den måde kan den enkelte projektdeltager finde en øvelse med en passende belastning, og derved sikre en effektiv styrkefremmende effekt. Forskellige sværhedsgrader i øvelserne betyder også, at projektdeltagerne kan skifte til mere belastende øvelser, når de bliver stærkere og derved få en større effekt af træningen. Øvelserne tager hensyn til at knoglerne skal belastes ved vægtbæring. Derudover stiller øvelserne krav til balancen, som bør trænes hos ældre med nedsat funktionsevne. 30-s STS (Sit To Stand) Rejse-sætte-sig 30-s armfleksion sek. 10 sek. 2,45m Up & Go 10 sek. 2-min. knæløft 30-s Stående statisk balance Figur 2. Testmetoder Test af statisk balance: Samlet tid, hvor balancen holdes i 3 fodpositioner og de 4 objektive funktionstest fra Senior Fitness Test (bilag 5): Antal oprejsninger fra stol på 30 sek.; antal løft af en håndvægt (2,27 kg for kvinder og 3,63 kg for mænd) på 30 sek.; tidsforbrug fra siddende op at stå, gå rundt en kegle, gå tilbage at sidde; antal knæløft på 2 min.(43) Gengivet efter tilladelse fra FADLs Forlag. Stol på Idræt programmet indeholder desuden specifikke dynamiske balanceøvelser, som har vist sig at være af betydning i forhold til at forebygge fald hos hjemmeboende ældre (1).

8 3 Projektbeskrivelse Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 12 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 13 af 128 De objektive funktionstest blev gennemført ved træningsstart, efter 8 uger, 16 uger, 32 uger og afslutningsvis efter 1 år, samt for en mindre gruppes vedkommende efter 1½ år. Til testning af funktionsevne er anvendt fire test fra Senior Fitness Testen (SFT). Dette testbatteri er meget anvendeligt, bla. fordi der eksisterer et stort referencemateriale, baseret på over 7000 ældre mænd og kvinder (60-95 år), til sammenligning. Foruden SFT-testene er der udført en balancetest (figur 2 og bilag 5). Der er så vidt muligt gennemført bortfaldsinterview med deltagere, der er stoppet midt i projektperioden (bilag 8). Alle ovenfor nævnte data og testresultater indsamles og analyseres af Nina Beyer 5. I evalueringen indgår desuden fokusgruppeinterviews med henblik på at opsamlet de bløde værdier; livskvalitet, socialt samvær og netværk mv. Hjemmehjælp IKKE til debat! Det blev overvejet hvorvidt projektet skulle indhente registerdata på projektdeltagere, for at forsøge at opgøre de økonomiske konsekvenser af træningen. Dette blev opgivet, bl.a. fordi der generelt var en opfattelse af, at borgerne ville fravælge projektet, hvis de risikerede at blive revisiterede i forhold til deres bevilligede hjemmehjælp. Desuden kom det til udtryk, at revisiteringen ikke ofte fratager en borger dennes hjælp, ligesom revisitering kun forekommer halvårligt, hvorfor det ikke nødvendigvis afspejler ændringer i deltagernes behov på kort sigt. 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater For at reducere bias 6 i dette forløbsstudie blev test og interviews udført af fysioterapeuter, der ikke trænede deltagerne. For at reducere bias yderligere, afleverede testerne testresultater og interviewskemaer umiddelbart efter en testsession og havde derefter ikke adgang til disse dokumenter. Der gik mindst 8 uger mellem testninger, og det skønnes usandsynligt, at testerne var i stand til at huske testresultater fra gang til gang. 4.1 Dataanalyse Data er angivet som gennemsnit (standardafvigelser) og evt. spændvidde og andele (%). Non-parametriske to-sidede statistiske analyser er anvendt for at sikre, at betydningen af resultaterne ikke overestimeres. For at dokumentere ændringer over tid er der anvendt Wilcoxon signed-rank test ved to parrede datasæt og Friedmans test ved flere end to parrede datasæt. For at sammenligne undergrupper er der anvendt Mann-Whitney U test, og sammenhæng mellem forskellige variable er analyseret med Spearman s rho. Signifikansniveau er sat til 5% (svarende til p<0,05) Baggrundsoplysninger 123 personer indgik i projektet. Gennemsnitsalderen var 82,1 år (74-95 år)(figur 3), 64% af deltagerne var kvinder og 66% boede alene. Antal personer Figur 3. Aldersfordelingen hos deltagerne. 5 Nina Beyer, ekstern lektor, seniorforsker, Fysioterapien & Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital. 6 I dette tilfælde betyder bias partisk. Hvis testeren er samme person, som træner borgeren, er testeren ikke upartisk, og dette kan påvirke tolkningen af resultaterne i de objektive test. Omvendt kan borgerens udsagn være påvirket af, at borgeren fx ønsker at gøre testeren glad. 7 p-værdien udtrykker sandsynligheden for, at vores antagelse er forkert (fx at træning medfører, at borgeren får stærkere benmuskler). Traditionelt har man accepteret et signifikansniveau på 5% (p<0,05) svarende til, at der er mindre end 5% sandsynlighed for at vores antagelse er forkert. p<0,001 betyder således, at der er mindre end 1 promilles sandsynlighed for at vores antagelse er forkert.

9 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 14 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 15 af 128 Tabel 1. Helbred, daglige aktiviteter og socialt liv. Helbred er alt i alt? Andel % Fremragende 2 Vældig godt 12 Godt 44 Mindre godt 34 Dårligt 8 Begrænset i lettere aktiviteter på grund af helbredet Ja, meget begrænset 56 Ja, lidt begrænset 35 Nej, slet ikke begrænset 9 Begrænset i at gå flere etager op ad trapper på grund af helbredet Ja, meget begrænset 47 Ja, lidt begrænset 43 Nej, slet ikke begrænset 10 Dagligt arbejde vanskeliggjort pga. fysisk smerter i de sidste 4 uger Slet ikke 29 Lidt 19 Noget 16 En hel del 24 Virkelig meget 12 Vanskeligt at se andre mennesker indenfor de sidste 4 uger, pga. fysisk helbred eller følelsesmæssige problemer Hele tiden 1 Det meste af tiden 8 Noget af tiden 14 Lidt af tiden 10 På intet tidspunkt 67 58% af projektdeltagerne angav, at de havde et godt eller fremragende helbred, på trods af at hovedparten i løbet af de seneste 4 uger havde været begrænsede i daglige aktiviteter på grund af helbred og/eller smerter. 15% angav at have været syge i løbet af de sidste 4 uger i gennemsnit 5,8 dage (spændvidde 2-25). Helbredsproblemer syntes dog ikke at have gjort det vanskeligt at se andre mennesker (tabel 1), hvilket kan skyldes flere forhold, fx at besøg foregik i den ældres eget hjem. Der har ikke været fokus på sygdomme i dette projekt, hvorfor der ikke foreligger data vedr. sygdomme. Kommentarer i test- og træningsskemaer indikerer dog, at mange af deltagerne havde kroniske lidelser i form af gigtlidelser, hjertekar sygdomme, neurologiske lidelser og nedsat syn. Tabel 2. Ganghjælpemiddel og hjemmepleje Ganghjælpemiddel ude Andel (%) Intet 14 Stok eller krykke 25 Rollator 59 Kørestol 2 Ganghjælpemiddel inde Intet 64 Stok 21 Rollator 16 Hjemmepleje, praktisk hjælp 66 Hjemmepleje, personlig pleje 18 Kun 14% var i stand til at færdes udendørs uden ganghjælpemiddel (tabel 2), hvilket indikerer, at de fleste havde balanceproblemer. At langt færre benyttede ganghjælpemidler indendørs skyldes formentlig, at mange ældre støtter sig til møblerne, når de færdes indendørs. Hovedparten (66%) fik praktisk hjælp, men kun 18% fik hjælp til personlig pleje (tabel 2). At så mange fik praktisk hjælp er i overensstemmelse med projektdeltagernes angivelse af besvær ved basale aktiviteter forbundet med en uafhængig livsførelse (tabel 3) Tabel 3. Besvær med daglige aktiviteter Kan gå 400 m* Andel % Ja, uden besvær 30 Ja, med lidt besvær 27 Ja, med meget besvær 12 Nej, slet ikke 31 Kan gå op og ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile Ja, uden besvær 25 Ja, med lidt besvær 43 Ja, med meget besvær 19 Nej, slet ikke 13 Kan løfte 5 kg Ja, uden besvær 22 Ja, med lidt besvær 24 Ja, med meget besvær 28 Nej, slet ikke 26 * Mange mennesker har svært ved at bedømme afstande. For at imødekomme dette blev der brugt 2 kendte lokale fikspunkter. I København kunne man fx have valgt fikspunkterne Nørreport station og Rundetårn, som alle københavnere kender.

10 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 16 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 17 af 128 I Avlunds mobilitet-trætheds skala, spørges der til, om man kan klare de daglige indendørs- og udendørs aktiviteter selv, og om man bliver træt og/eller skal have hjælp (bilag 6). Besvarelserne viste, at 54% af deltagerne havde brug for hjælp til at klare mindst én af aktiviteterne, mens 43% kunne udføre alle aktiviteter uden hjælp. Hos 3% kunne scoren ikke beregnes pga. ufuldstændige data. Oplevet træthed ved daglige aktiviteter (Avlunds træthedsskala) indgik i den planlagte dataanalyse, fordi det er en tidlig indikator for senere funktionsevnetab, for større forbrug af social- og sundhedsydelser og for død (4). Det var dog ikke muligt at lave analyserne, dels fordi så mange havde brug for hjælp til aktiviteterne og dels fordi mange ikke udførte aktiviteterne. Knapt 20% gik således ikke på trapper og ikke ud, hvis vejret var dårligt. Fysisk funktionsniveau målt ved CPF scale (Composite Physical Function Scale) 8 viste, at den gennemsnitlige CPF-score var 24,5 (SD= 4,5, spændvidde 12-34). Kun 2 projektdeltagere angav, at de ikke havde problemer med nogen af aktiviteterne anført i spørgeskemaet. Langt hovedparten angav at have større eller mindre problemer med en lang række aktiviteter. Andelen af projektdeltagere, der havde problemer med daglige aktiviteter, var således langt større, end det man finder i den generelle danske befolkning (jf. tabel 13, s. 35) Ikke overraskende var der en moderat til stærk sammenhæng mellem CPF-score og besvær ved at gå 400m (rs=0,643, p<0,001), gå på trapper (rs=0,627, p<0,001) og bære 5 kg (rs=0,461, p<0,001). Der var en moderat til stærk sammenhæng mellem CPF score og det selvrapporterede fysiske aktivitetsniveau (rs=0,500, p<0,001) 9 og Avlunds mobilitetsskala (rs=0,527, p<0,001). Derimod var der ingen sammenhæng mellem alder og CPF-score. Tabel 4. Balance og fald Balance Andel % God balance 11 Undertiden usikker 54 Mister balancen indimellem 35 Fald, i løbet af sidste år Intet eller flere 36 Fald ude, i løbet af sidste år Intet eller flere 18 Fald inde, i løbet af sidste år Intet Risikoen for fald stiger med stigende alder. Således falder % af ældre 65+årige mindst én gang om året. Andelen er % hos de 75+ årige og mere end 50% af de 80+ årige ældre (9). En række faktorer øger risikoen for at falde, herunder tidligere fald, balance og gangproblemer, som alle næsten tredobler risikoen for at falde (1). 75+ årige er mere tilbøjelige til at falde indendørs, end ældre under 75 år, idet indendørs fald i højere grad er forbundet med skrøbelighed. Som det fremgår af tabel 4 havde næsten halvdelen af projektdeltagerne oplevet at falde indendørs, hvilket bestyrker opfattelsen af, at det drejer sig om en gruppe ældre med funktionsproblemer. 8 I Composite Physical Function Scale svarer score 12 til, at alle aktiviteter kan gennemføres uden besvær og score 48 at ingen af aktiviteterne kunne gennemføres (bilag 6). For hver af de 12 aktiviteter (spørgsmål) lægges der 1 point til, hvis aktiviteten udføres med med lidt besvær, 2 point, hvis aktiviteten udføres med med meget besvær og 3 point, hvis aktiviteten ikke kan udføres. 9 Sammenhængen mellem to forskellige variable kan angives ved en korrelationskoefficient. Korrelationskoefficienten (i dette tilfælde angivet ved rs) angiver styrken i et forhold og kan have en værdi mellem 0 og 1. Nul betyder, at der ikke er nogen sammenhæng, og 1 betyder, at der er en perfekt sammenhæng. I dette tilfælde er der tale om sammenhængen mellem selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau og funktionsniveau. Det skal bemærkes, at en stærk sammenhæng mellem to variable ikke er ensbetydende med, at der er tale om en årsagssammenhæng. Tabel 5. Fysisk aktivitet 0-2 timer: Næsten helt fysisk passiv eller let fysisk aktiv i mindre end 2 timer pr. uge 2-4 timer: let fysisk aktivitet, f.eks. spadsereture, cykelture, let havearbejde, let motionsgymnastik 4+ timer: let aktivitet i mere end 4 timer pr. uge eller mere anstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer pr. uge, fx. hurtig gang og/eller hurtig cykling, tungt havearbejde, hård motionsgymnastik, hvor man sveder og bliver forpustet Andel %

11 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 18 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 19 af 128 Kun 4 af deltagerne deltog i organiseret motion, 2 gik til bassintræning og 2 til bowling/kegler. På trods af at langt de fleste deltagere havde problemer med at gå selv korte distancer, angav hovedparten af deltagerne, at de var fysisk aktive i mindst 2 timer ugentlig (tabel 5). Vi kender ikke baggrunden for svarfordelingen, men resultater fra DAI s projekt Stolemotion og Motionsvenner fra 2004 og erfaringer fra et træningsprojekt med ældre kvinder (6) tyder på, at nogle ældre opfatter, at de er fysisk aktive selv ved aktiviteter med meget lav absolut intensitet. Hvis kriteriet for fysisk aktivitet er, at man føler sig anstrengt svarende til, at man arbejder tæt på ens maksimal ydeevne, kan opfattelsen af fysisk aktivitet være forskellig hos svage ældre og ældre i god fysisk form. Dette ville kunne forklare de noget overraskende fund. Tabel 6. Kontakt med familie og venner Kontakt med familie Andel % Daglig 29 Et par gange ugentlig 53 Et par gange om måneden 14 Sjældnere 3 Har ingen familie 1 Kontakt med venner Daglig 18 Et par gange ugentlig 45 Et par gange om måneden 18 Sjældnere 13 Aldrig 6 Tabel 7. Tilværelsen Andel % Følt sig trist til mode i løbet af de sidste 4 uger? Hele tiden 3 En hel del af tiden 12 Noget af tiden 21 Lidt af tiden 24 På intet tidspunkt 40 Været fuld af energi i løbet af de sidste 4 uger? Hele tiden 6 En hel del af tiden 13 Noget af tiden 29 Lidt af tiden 35 På intet tidspunkt 17 Frisk nok til at gennemføre det, som man har lyst til at gøre? Ja, for det meste 52 Ja, af og til 28 Nej, næsten aldrig 19 Ved ikke 1 Glad og tilfreds med tilværelsen? Ja, for det meste 81 Ja, af og til 15 Nej, næsten aldrig 4 Deltager i foreningsliv, møder eller lignende? Et par gange ugentlig 11 En gang ugentlig 15 Et par gange om måneden 9 Sjældnere 8 Aldrig 57 De fleste af deltagerne havde kontakt med familie og venner mindst et par gange ugentlig, mens færre deltog i foreningsliv, møder eller lignende (tabel 6). 36% af deltagerne havde følt sig trist til mode noget af tiden i ugerne op til spørgeskemainterviewet, og over halvdelen havde følt manglende energi i større eller mindre dele af samme periode (tabel 7). Kun 52% følte sig for det meste friske nok til at gennemføre det, de havde lyst til at gøre. Alligevel angav 81%, at de var glade og tilfredse med livet. Alt i alt synes hovedparten af projektdeltagerne således at være mennesker med en positiv tilgang til livet.

12 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 20 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 21 af Objektivt målt fysisk funktion før start på superviseret træning For mange af projektdeltagerne gik der nogle uger fra de blev indsluset i projektet, til de blev testet første gang. I den mellemliggende periode ændrede funktionsniveauet sig hos enkelte af deltagerne. Dette betød, at nogle af deltagerne ved starttesten var i stand til at rejse sig flere end 8 gange i 30s-STS. Disse personer blev ikke ekskluderet fra projektet. 4.4 Resultater efter 16 ugers superviseret træning Der foreligger data hos 93 deltagere 16 uger efter projektstart. Ikke alle datasæt er komplette, primært fordi nogle af deltagerne ikke var i stand til at gennemføre de fysiske test pga. sygdom. Nedenfor er alene medtaget resultater fra de deltagere, som gennemførte alle fysisk test i tilslutning til interventionsperioden med superviseret træning. Tabel 8. Resultater i de fysiske funktionstest Fysiske funktionstest Antal Gnsn. SD Spændvidde Kriteriestandard 30s-Balance (sek) ,2 6, m Up&Go - Standard (sek) ,9 4,8 5,9-33,18 8,8 2.45m Up&Go Modificeret (sek) 20 21,1 8,2 8,3-38,61 30s-STS - Standard (antal på 30 sek.) 100 8,0 3, ,4 30s-STS - Modificeret (antal på 30 sek.) , s-Armflex (antal på 30 sek.) ,2 3, min-knæløft - Standard (antal på 2 min.) 29 44,4 16, min-knæløft - Modificeret (antal på 2 min.) 93 39,6 16, Gnsn.= gennemsnit; SD= standardafvigelse; 30s-Balance, hvor man skal stå stille i 10 sekunder i 3 forskellige fodpositioner (i alt 30 sek.); 2.45m Up&Go=tidsforbrug ved rejse sig-gå 2.45m-vendegå tilbage-sætte sig ; M-2.45m Up&Go =modificeret test, hvor deltageren rejser sig med støtte til armlænene og evt. bruger ganghjælpemiddel; 30s-STS (Sit-to-stand)=antal oprejsninger på 30 sek.; M-2.45m Up&Go=modificeret test, hvor deltageren støtter sig til armlænene for at komme op at stå; 30s-Armflex=antal armbøjninger på 30 sek.; 2 min-knæløft = antal knæløft på 2 min.; M2 min-knæløft= Knæløft, der udføres med støtte til bord/stol/væg; Kriteriestandarder i SFT angiver, at resultater dårligere end kriteriet er forbundet med en forøget risiko for tab af fysisk uafhængighed (43). Resultaterne i de objektive test er i overensstemmelse med projektdeltagernes selvrapporterede funktionsniveau. De fleste kunne dog gennemføre standardtesten i 30s-STS og 2,45m Up& Go, selv om hovedparten af resultaterne lå indenfor et område, som tidligere er fundet hos hjemmeboende ældre med funktionsproblemer (43). I test af udholdenhed (2-min knæløfttest) udførte hovedparten den modificerede test, fordi de havde brug for at støtte sig til noget pga. dårlig balance. Der var en moderat sammenhæng mellem resultaterne i den fysiske balancetest og selvrapporteret balance (rs=-0,348, p<0,001) henholdsvis bekymring for at falde (rs=-0,363, p<0,001). At der ikke er en stærkere sammenhæng, kan skyldes, at balancetesten er en meget grov screeningstest, der alene måler statisk balance. Hos en stor del af deltagerne var sværhedsgraden i balanceøvelserne øget ved afslutning af den superviserede træning. Figur 4-6 nedenfor angiver sværhedsgraden i de 3 balanceøvelser (bilag 4) ved start og slut på den superviserede træning. A angiver det letteste niveau og D det sværeste niveau. Deltagere, hvor sværhedsgraden øgedes i løbet af træningsperioden ses i de grønne felter. Deltagere, hvor sværhedsgraden var uforandret ses i de gule felter. Deltagere, hvor sværhedsgraden blev reduceret ses i de røde felter. Balance-øvelse 1 Start Slut A B C D A B 1 C 4 5 D Figur 4. Ændring af sværhedsgrad i balanceøvelse 1 Data fra 49 deltagere, som led af svimmelhed og/eller balanceproblemer bla. pga. vestibulær dysfunktion, og udførte øvelser mhp. stabilisering af synet og tilvænning til symptomprovokerende stimuli. Figuren viser bl.a., at 19 personer startede på niveau A, som er det laveste niveau (se øverste linje). 3 personer sluttede på samme niveau som de startede, 16 personer blev bedre, så 2 sluttede på niveau B, 5 på niveau C og 9 på niveau D. Balance-øvelse 1 Start Slut A B C D A B 4 C D 1 3 Figur 5. Ændring af sværhedsgrad i balanceøvelse 2 Data fra 84 deltagere. Der mangler data fra 12 af deltagerne. Figuren viser bl.a., at 34 personer startede på niveau A, som er det laveste niveau (se øverste linje). 29 personer blev bedre, så 13 sluttede på niveau B, 10 på niveau C og 6 på niveau D.

13 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 22 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 23 af 128 Balance-øvelse 1 Start Slut A B C D A B 4 C D 1 3 Figur 6. Ændring af sværhedsgrad i balanceøvelse 3 Data fra 82 deltagere. Der mangler data fra 14 af deltagerne Figuren viser bl.a., at 34 personer startede på niveau A, som er det laveste niveau (se øverste linje). 29 personer blev bedre, så 13 sluttede på niveau B, 10 på niveau C og 6 på niveau D. Efter 16 ugers superviseret træning var gennemsnitsværdierne for 30s-Armflex steget med 34 % (figur 9) og standard 30s-STS steget med 50% (figur 9). Derimod sås ingen forbedring i resultaterne hos de 11 deltagere, der udførte den modificerede 30s-STS. Projektdeltagerne havde en gennemsnitlig forbedring på 65% i 30s-STS og 47% i 30s-Armflex (p< 0,0001). Denne forbedring var større end ændringen i gruppens gennemsnitsresultater, hvilket skyldes at udgangspunktet var meget lavt hos en del af projektdeltagerne. Således svarer en forbedring fra 1 til 2 stolerejsninger til en forbedring på 100%, mens en forbedring fra 7 til 8 stolerejsninger svarer til en forbedring på 14 %. Deltagere, der kunne gennemføre 2 min knæløft uden støtte, blev signifikant bedre som følge af den superviserede træning, i gennemsnit 64% (p< 0,0001)(figur 10). Det samme gjaldt deltagere, der var nødt til at holde ved noget, der forbedrede sig knapt så meget, i gennemsnit 49% (p< 0,0001). Hovedparten af deltagerne (n=63) øgede antallet af sæt i styrketræningsdelen fra 1 til 2 i løbet af den superviserede træningsperiode. 22 gennemførte uforandret henholdsvis 1 sæt (n=13) og 2 sæt (n=9), mens 2 reducerede antallet af sæt fra 2 til 1 (figur 7). Antal sæt Start Slut Balance (s) Tidsforbrug (s) Figur 7. Antal sæt gennemført ved start og slut på den superviserede træning Der mangler data hos 9 af deltagerne. 63 personer øgede antal sæt fra 1 til 2, og 2 personer reducerede antal sæt fra 2 til 1. Allerede ved 8-uger testen var der en signifikant fremgang i resultaterne i de fysiske test (p<0,05). Efter 16 ugers superviseret træning var gennemsnitsresultaterne i 30s-Balance (figur 8) blevet 16% bedre (p< 0,0001). At fremgangen ikke er større kan skyldes, at 30% af deltagerne allerede scorede maksimalt i testen ved projektstart. Figur 8. Statisk balance og dynamisk balance og adræthed før, under og efter 16 ugers superviseret træning Søjlerne angiver gennemsnitsværdier og de lodrette pinde standarddeviationer. Antal deltagere (n), som er repræsenteret i grafen, er angivet for neden. Statisk balance var bedre efter 16 ugers superviseret træning (p< 0,0001), og tidsforbruget ved standard 2,45 m Up&Go var signifikant mindre (p<0,0001). Hos de 9 deltagere, som udførte modificeret 2,45 m Up&Go, var der ingen ændring. Hos deltagere, der kunne udføre standardtesten, var det gennemsnitlige tidsforbrug i 2,45 m Up&Go efter 16 uger reduceret med 16% (p<0,0001)(figur 8). Derimod sås ingen forbedring hos de 9 deltagere, der ikke kunne komme op af stolen uden at bruge armene og/eller var afhængig af et gangredskab til hjælp.

14 4 Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 24 af Evaluering af projektets kvantitative resultater Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 25 af 128 Antal stolerejsning på 30 sek. Figur 9. Muskelstyrke i ben og arme før, under og efter 16 ugers superviseret træning Søjlerne angiver gennemsnitsværdier og de lodrette pinde standarddeviationer. Antal deltagere (n), som er repræsenteret i grafen, er angivet for neden. Antallet af oprejsninger i standard 30s-STS steg signifikant som følge af 16 ugers superviseret træning (p< 0,0001), mens det samme ikke var tilfældet hos de 11 deltagere, som udførte modificeret 30s-STS. Alle kunne gennemføre 30s-Armflex, og her var det en signifikant fremgang som følge af den superviserede træning (p<0,0001). Antal knæløft på 2 min. Antal sarmfleksioner på 30 sek. Analyse af resultater fra deltagere, der ved projektstart kunne gennemføre standardtestene, viste at andelen, der havde testresultater under kriterieværdien (i forhold til referencematerialet, tabel 8) ved start og over kriterieværdien efter 16 ugers superviseret træning var 75% for 30s-STS, 74% for 30s Armflex, 24% for 2,45m Up & Go og 35% for 2 min Knæløft Man kunne indvende, at en del af forbedringen i testresultaterne skyldes, at deltagerne har prøvet testene før. Pålideligheden (test-retest reliabilitet) af testene er dog undersøgt, og data har vist, at der ikke er en systematisk indlæringseffekt ved de anvendte SFT test (43). Endelig er forbedringerne langt større end usikkerheden på testene 10 (23, upublicerede danske data, Beyer et al.). 4.5 Hvem har gavn af den superviserede træning? En række studier har vist, at træningsinducerede fremgange i fysisk funktion er størst hos ældre med lav fysisk kapacitet (8). Eftersom deltagernes gennemsnitlige forbedringer var højere end øgningen i gennemsnitsværdierne for hele gruppen, kunne man forvente, at dette også var tilfældet hos projektdeltagerne i Stol på idræt. For at undersøge om udgangspunktet i muskelstyrke, udholdenhed og balance og adræthed havde betydning for træningsresultaterne i den aktuelle population, blev sammenhængen mellem deltagernes udgangspunkt og ændringer i resultaterne (delta-værdier) undersøgt. For hele gruppen gjaldt, at der var en moderat sammenhæng mellem udgangspunktet i 30s-Balance og 30s-Armflex og træningsresultaterne (henholdsvis rs =-,475 og rs =-,365, p<0,0001). Forbedringerne i disse test var således generelt større hos dem, der havde de dårligste resultater ved start på træningen. Det samme gjaldt for resultaterne i standard 30s- STS (rs=-0,326, p<0,004, n=78) og 2,45m Up & Go testen (rs=-0,591, p<0,0001, n=76). For 2-min knæløft (rs=-0,345, p=0,004, n=73) var forbedringen derimod størst hos deltagere, der udførte den modificerede test, hvor deltagerne fik lov til at støtte sig let til en stol, et bord eller en væg. Da balancen har indflydelse på præstationen i standardtesten, og de fleste projektdeltagere havde dårlig balancen, kan dette have haft betydning for resultaterne. Når træningsresponset er større hos ældre med lav fysisk kapacitet, skulle man tro, at der ville være betydelige fremgange hos de deltagere, der var nødt til at bruge armene for at rejse sig. Dette var dog ikke tilfældet. Man kunne forestille sig, at disse meget svage ældre var mere syge, og derfor havde gennemført færre træningspas. Den manglende fremgang kan dog ikke forklares ved, at deltagerne sidstnævnte gruppe havde været mere syge i ugerne op til de fysiske test. Desværre er det ikke muligt, at sige noget om sammenhængen mellem antal træningsgange og forbedringer i de objektive funktionstest. Dette skyldes, at validiteten af træningsdagbøgerne ikke er tilstrækkelig god til, at sådanne analyser kan gennemføres. Figur 10. Udholdenhed før, under og efter 16 ugers superviseret træning Søjlerne angiver gennemsnitsværdi og de lodrette pinde standarddeviation. Antal deltagere (n), som er repræsenteret i grafen, er angivet for neden. Projektdeltagere kunne gennemføre signifikant flere knæløft på 2 min. uanset om de gennemførte standard eller modificeret 2-min knæløft test (p< 0,0001). 10 Forskelle i testresultater afhænger bla. af, hvor præcist en test bliver udført og den almindelige variation i dagsformen hos dem, der bliver testet. Alle mennesker oplever gode og dårlige dage, og hos svage ældre kan en god/dårlig nats søvn inden testdagen, smerter og meget andet have betydning for testresultaterne, selv om fx deres muskelstyrke og balance ikke er ændret. Hvis man skal tro på, at der virkelig er tale om en ændring i testresultater, som ikke skyldes disse variationer, skal ændringen være større end usikkerheden på testene, dvs. variationen som følge af forskelle i testprocedure og dagsform.