Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner

Transkript

1 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner Rapporten er udarbejdet af Margit Vestergaard Larsen, DAI i samarbejde med Nina Beyer og Annegrete Juul Nielsen Projektet er finansieret af Socialministeriet

2 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner Redaktør Margit Vestergaard Larsen, konsulent i Skribenter Afsnittet Projektets målbare resultater er skrevet af Nina Beyer Afsnittet Fokusgruppeinterviews er skrevet af Annegrete Juul Nielsen Alle resterende afsnit er skrevet af Margit Vestergaard Larsen. Illustrationer Figurerne og 20 er gengivet med tilladelse fra forlaget fra Senior Fitness Test - manual og referenceværdier, FADL's Forlag Copyright Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon: tina@dai-sport.dk en verden af gode oplevelser Layout og tryk PR Offset, Fredericia 1. udgave, Fredericia 2004 ISBN: Rapporten kan downloades på: og Billeder fra projektet kan ses på Tak til alle implicerede foreninger og projekter, herunder instruktører, ledere, testere og deltagere. En særlig tak til alle der har været involveret i testning, besvaret spørgeskemaer og deltaget i interviews. Tak til Jens Lykke Hansen, Jørgen Løkkegaard, Vibeke Pilmark, Nina Beyer, Ellen Hermansen, Hans Jørgen Jensen, Birthe Henriksen og Bente Nørgaard for faglig sparring og gennemlæsning, Tina Skaaning for hjælp til opsætning af bilag og forside og John Vestergaard for korrekturlæsning.

3 Stolemotion og Motionsvenner Indholdsfortegnelse Side 1 af 122 Resumé...3 INDLEDNING... 4 Baggrund for projektet...4 Rapportens opbygning...5 DEL I PROJEKTBESKRIVELSE...6 Èn målgruppe tre motionstilbud...6 Beskrivelse af Stolemotion...7 Beskrivelse af Motionsvenner...7 Projektdeltagelse...8 IVÆRKSÆTTELSE...8 Iværksættelse af Stolemotion...8 Iværksættelse af Motionsvenner...10 Uddannelsesvirksomhed...11 Instruktører og frivillige Motionsvenner...12 Samarbejdspartnere og partnerskaber...13 PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER...14 FORENINGSHOLD...15 Baggrundsoplysninger...15 Måling af deltagernes fysiske form ved start på Stolemotion...22 Testresultater...23 Sammenfatning omkring deltagernes funktionsevne...35 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...36 Konklusion...38 PLEJEHJEM...39 Baggrundsoplysninger...40 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...43 Konklusion...44 PROJEKT MOTIONSVENNER...45 Baggrundsoplysninger...45 Måling af deltagernes fysiske form ved start på træning...51 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...52 Konklusion...53 DELKONKLUSION: EVALUERING AF PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER...54 Referencer...56

4 Stolemotion og Motionsvenner Indholdsfortegnelse Side 2 af 122 DEL II MIDTVEJSEVALUERING...59 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF NØGLEPERSONER...61 ORGANISERING...61 Modeller til organisering af Stolemotion...64 Organisering af Motionsvenner...67 Samarbejde mellem kommunalt og frivilligt regi...69 TILFREDSHED...71 DELTAGERNES UDVIKLING...72 ÅRSAGER TIL FRAFALD...73 REFLEKSION OVER PROJEKTERNE...74 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS...75 MOTION - AT FÅ RØRT SIG LIDT...76 SOCIALT SAMVÆR AT VÆRE SAMMEN MED ANDRE ÆLDRE...77 HUMØR GLÆDE ØGER LIVSKVALITETEN...78 ORGANISATION - GODE INSTRUKTØRER OG DEJLIG TÆT PÅ...78 HOLDNING TIL ALDERDOM - VI MÅ IKKE SYGNE HEN...79 DELKONKLUSION: FOKUSGRUPPEINTERVIEWS...80 DEL III KONKLUSION...82 PERSPEKTIVERING...86 BILAG...90 BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE...90 BILAG 2: OVERSIGT OVER IVÆRKSATTE PROJEKTER...92 BILAG 3: LEKTIONSOVERSIGT PÅ KURSER...95 BILAG 4: SPØRGESKEMA TIL FORENINGSHOLD OG MOTIONSMODTAGERE...97 BILAG 5: SPØRGESKEMA TIL PLEJEHJEMSHOLD BILAG 6: SFT TESTSKEMA BILAG 7: TRÆNINGSSKEMA MOTIONSVENNER BILAG 8: MIDTVEJSEVALUERING BILAG 9: SPØRGESKEMA TIL NØGLEPERSONER BILAG 10: FOKUSGRUPPEINTERVIEWS BILAG 11: FOLDERE OG PR MATERIALE

5 Stolemotion og Motionsvenner Resumé Side 3 af 122 Resumé Over en tre-årig periode har (DAI) med økonomisk støtte fra Socialministeriet udviklet nye motionstilbud til mindre mobile ældre. I alt er det blevet til 53 lokale projekter fordelt over hele landet, og der er yderligere 26 projekter under opbygning. Projekterne består af Stolemotion, som er holdtræning på foreningshold eller på plejecentre, og af Motionsvenner, som er en privat hjemmetrænings ordning. Med ganske få undtagelser er alle projekter baseret på frivillige ældre instruktører, der har gennemgået DAI s specialuddannelse. Projektet er evalueret dels ud fra en mængde kvantitative data om deltagernes fysiske funktionsniveau, dels ud fra nogle kvalitative undersøgelser af deltagernes tilfredshed og udbytte såvel fysisk, psykisk som socialt samt betydningen af de organisatoriske rammer. De kvantitative data viser, at projektets deltagere kan kategoriseres som mindre mobile, og at en meget stor del ydermere ligger tæt på eller under den kritiske grænse, som er forbundet med funktions tab af vital betydning, for selv at kunne klare sig i hverdagen. Resultaterne viser, at det med én ugentlig træning via frivillige instruktører kan lade sig gøre at fastholde det fysiske funktionsniveau blandt deltagerne. Desuden opnås en forbedring af aerob udholdenhed (målt på antal knæløftninger) samt smidighed i over- og underkrop blandt de mindst skrøbelige, nemlig deltagerne på foreningshold. De kvalitative undersøgelser vidner om stor tilfredshed med selve træningen, stort udbytte af det sociale samvær med ligestillede, samt et generelt bedre humør, der påvirker deltagerne langt ud over den ugentlige motion og således er med til at løfte hverdagen. Rapporten beskriver hvordan 7 forskellige projekter har valgt at organisere deres motionstilbud, og opstiller her ud fra en række overordnede organisationsmodeller. Rapporten kommer ligeledes med en liste af vigtige aspekter, der er værd at overveje i samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige regi.

6 Stolemotion og Motionsvenner Indledning Indledning Side 4 af 122 Baggrund for projektet Tankerne omkring fysisk aktivitet for svage og mindre mobile ældre rækker tilbage til anden halvdel af 90 erne, hvor DAI så småt begyndte at opleve frafald på de store ældreidrætshold. Flere og flere deltagere kunne ikke længere klare tempoet i hallen, øvelserne på gulvet, eller de måtte helt opgive at transportere sig til træningsstedet. Samtidig modtog DAI flere opfordringer fra kommuner, der manglede træningstilbud til ældre, der var færdige med et genoptræningsforløb, og som ikke var stærke nok til at deltage på ældreidrætshold. I 1998 iværksatte DAI projektet Ældreidræt for mindre mobile ældre med støtte fra Sygekassernes Helsefond og Socialministeriet. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og fysiske tests konkluderer evalueringsrapporten 1, at: deltagelse i motion og socialt samvær har givet deltagerne en øget livskvalitet og større glæde i hverdagen. 2 DAI ønskede herefter at udvikle indsatsområdet, hvilket lod sig gøre med støtte fra Socialministeriet til nærværende 3-årige projekt, der siden har fået titlen Stolemotion og Motionsvenner. Med dette projekt er det blevet muligt: At iværksætte flere tilbud til mindre mobile ældre. At udvikle nye motionstilbud til målgruppen At afprøve nye partnerskabsmodeller. At gennemføre forskellige kvalitative undersøgelser At få undersøgt effekten af træningen på videnskabelig vis. Sidstnævnte er blevet realiseret gennem et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, som har evalueret projektet ved hjælp af Senior Fitness Test 3, et måleredskab til vurdering af fysisk fitness hos ældre mennesker, samt rapportering ved hjælp af spørgeskemabesvarelser. 1 Evalueringsrapporten Ældreidræt for Mindre mobile ældre p. 32,. 2 Projektet blev gennemført som et pilotprojekt, og skal kun opfattes som vejledende, idet undersøgelsen ikke lever op til de krav, der stilles i forbindelse med forskningsprojekter. 3 Senior Fitness Testen er udviklet i USA af Roberta E. Rikli og C. Jessie Jones. Testen er udviklet til at vurdere ældres funktionsniveau, og den er afprøvet på over personer i alderen 60-94, hvorfor der findes et stort normalværdi materiale at sammenligne de enkelte personers test-score med.

7 Stolemotion og Motionsvenner Indledning Side 5 af 122 Rapportens opbygning Rapporten består af tre dele, der indeholder følgende afsnit: Del I Projektets rammer Projektets målbare resultater Del II Midtvejsevaluering Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Fokusgruppeinterviews Del III Konklusion Perspektivering Del I beskriver projektets rammer, herunder hvad der er iværksat af motionstilbud i projektperioden. Herefter følger en kvantitativ undersøgelse, som dels beskriver målgruppen ud fra en koherte på 225 personer, dels evaluerer på effekten af en træningsperiode på 24 uger. Del II indeholder tre kvalitative undersøgelser, der hver for sig evaluerer på øvrige aspekter af projektet. Herunder en midtvejsevaluering, hvor instruktører og koordinatorer fra samtlige projekter involveret i den kvantitative undersøgelse giver deres erfaringer videre. En spørgeskemaundersøgelse af 7 nøglepersoner, repræsenterende 7 forskellige projekter, samt to fokusgruppeinterviews med 16 deltagere fra to foreningshold, der ligeledes alle har deltaget i den kvantitative undersøgelse. Del III består af en samlet konklusion på rapporten, samt en perspektivering, der søger at samle trådene og komme med bud på, hvordan området kan videreføres og udvikles i fremtiden.

8 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 6 af 122 DEL I Projektets rammer Projektbeskrivelse Projektets formål er; At give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Projektets overordnede mål er; At styrke den enkeltes kontrol over egen krop og samtidig udvide det sociale netværk med henblik på, at forbedre helbredet og den samlede livssituation. Herved forebygges fald i funktionsevnen, der kan medføre øget behov for personlig og praktisk hjælp samt øge risikoen for faldulykker, der koster mange brækkede lårben og langvarige mén blandt ældre 4. Træningens effekt på deltagerne er evalueret ud fra følgende delmål; At deltagerne fastholder eller forbedrer deres fysiske funktionsevne. At deltagernes sociale netværk udvides, med deraf følgende forbedret livskvalitet. Projektet er desuden evalueret i forhold til organisering og iværksættelse af motionstilbud til mindre mobile ældre. Èn målgruppe tre motionstilbud Projekt Stolemotion og Motionsvenner indeholder tre typer af motionstilbud til målgruppen af svage og mindre mobile ældre; Holdtræning i foreningsregi Holdtræning på plejecentre Privat hjemmetræning ved frivillige Motionsvenner. Målgruppen er således meget bred idet den spænder fra de ældre, som lige netop har opgivet at følge tempoet i den almindelige ældreidræt, over de hjemmeboende ældre, der har behov for hjemmetræning, til de svageste ældre på plejecentre. I målgruppen vil således typisk være gangbesværede ældre, både stokke-, rollator- og kørestolsbrugere, men også ældre med andre skavanker og funktionsbegrænsninger. Det kan være ældre, som netop har afsluttet genoptræningsforløb eller inaktive og ikke idrætsvante ældre, som 4 Ifølge Sundhedsstyrelsen dør ca. en tredjedel af de indlagte faldpatienter inden for det første år efter bruddet, mange af de resterende patienter genvinder aldrig funktionsniveauet fra før bruddet, og omkring 10% udskrives til plejehjem. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Sundhedsstyrelsen, København juni 1999.

9 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 7 af 122 er i dårlig fysisk form. Fælles for målgruppen er, at de alle har behov for siddende øvelser, eller i det mindste en stol at støtte sig til under træningen, heraf navnet Stolemotion. For DAI har den brede målgruppe betydet et skridt i en ny retning, idet vi er kommet til at arbejde meget tæt op ad grænsen til genoptræning, og dermed indgår i et tæt samarbejde med den kommunale sektor. Gråzonen mellem frivillig motion, vedligeholdende træning og genoptræning er et politisk spændingsfelt, som påberåber sig stadig stigende interesse. Nærværende projekt har udelukkende befundet sig indenfor grænsen af vedligeholdende træning, hvilket i det lokale samarbejde med den kommunale sektor har været en naturlig og acceptabel grænse for begge parter. Beskrivelse af Stolemotion Stolemotion, hvad enten det er i foreningsregi eller på plejecentre, består af én ugentlig træning af 1-1½ times varighed efterfulgt af socialt samvær, typisk 2 timer alt i alt. Motionen består af stående, gående og siddende øvelser alt efter deltagernes fysiske formåen. Gymnastik/opvarmning, styrketræning og sociale motionsaktiviteter vægtes nogenlunde lige højt. Træningen er således alsidig i form af opvarmning/gymnastik, individuel via styrketræning, balancetræning, bevægelighedstræning mv., samt tværidrætslig og social i form af danse, lege og boldaktiviteter. Udover instruktøren deltager typisk 2-4 hjælpere i træningen, alt efter holdstørrelsen, der ikke overstiger 12 personer på plejecentre, og ligger mellem 10 og 25 personer på foreningshold, afhængigt af antal hjælpere, lokalestørrelse og deltagernes funktionsniveau. Hjælperne varetager forskellige praktiske opgaver omkring rekvisitter og socialt samvær, ligesom de går til hånde med fejlretning, hjælp til øvelser, støtte af deltagere med balanceproblemer mv. Stolemotion i foreningsregi forsøges tilbudt tæt på deltagernes bopæl, og så vidt muligt i relation til ældreidræt for friske, for derigennem at minimere frafaldet herfra. Dette kan fx opnås ved at det sociale samvær foregår fælles for de to hold. Det er vores håb, at nogle deltagere vil blive i stand til at fortsætte på det almindelige ældreidrætshold. Beskrivelse af Motionsvenner En Motionsven kommer oftest én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem. Målgruppen er hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt, typisk fordi de fysisk er for svage eller ikke kan transportere sig. Motionsvennen medbringer rekvisitter som bolde, elastikker, skamler, fodruller og ærteposer til træningen. Motionen består også her af opvarmning/gymnastik, styrketræning og andre aktiviteter fx forskellige småspil eller massage. Alt efter deltagerens ønsker kan der også laves mere specifik træning fx trappetræning, balancetræning eller gang udendørs. I lighed med Stolemotion er projekt Motionsvenner ikke tidsbegrænset. Det er dog en oplagt udviklingsmulighed, at Motionsvennen bliver bindeled til et motionshold, hvor deltageren kan fortsætte træningen, så den frivillige kan stå til rådighed for en ny deltager. Nogle steder er der også opstået et stolemotionshold på baggrund af at flere Motionsvenner træner sammen (fx Nakskov) eller ved at en Motionsven selv starter et hold (fx Fredericia og Skive).

10 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 8 af 122 Projektdeltagelse I perioden fra 1. september 2001 til 1. juli 2004 er der iværksat 53 nye motionstilbud for mindre mobile ældre (se bilag 2), der fordeler sig på 27 stolemotionshold i foreningsregi, 13 stolemotionshold på plejecentre samt 13 lokale projekter med Motionsvenner. Yderligere er 20 stolemotionshold og 6 projekter med Motionsvenner under opbygning. Træningstilbuddene er startet op forskudt i løbet af de tre år, hvorfor nogle har trænet i flere år, mens andre først lige er begyndt, og endnu andre står som nævnt på spring for at starte træningen. Det er i øvrigt helt åbenlyst, at det behov for opsøgende arbejde, som naturligt fandt sted i starten af projektperioden, nu er afløst af flere henvendelser end DAI kan imødekomme tids- og ressourcemæssigt. Der kommer særligt mange henvendelser fra det kommunale system, som tydeligvis har fået øget fokus på området, og er begyndt at se partnerskabsmuligheder med det frivillige foreningsliv i idrættens verden. Motionstilbuddene fordeler sig jævnt over hele landet (se bilag 2), og med et gennemsnit på ca. 12 deltagere per hold og 20 motionsmodtagere per lokalitet kommer disse tilbud p.t. over 700 mindre mobile borgere til gode. Ud af alle disse deltagere og motionstilbud er der gennemført tests og indhentet data på 225 deltagere fra 22 stolemotionshold (13 foreningshold og 9 plejecentre) og 4 grupper af Motionsvenner. Resultaterne heraf er beskrevet i afsnittet Evaluering af projektets målbare resultater. Iværksættelse Iværksættelse af Stolemotion Hvert projekt der iværksættes kan opdeles i en etablerings- og en træningsfase. På et stolemotionshold drejer etableringsfasen sig om at finde 2-3 frivillige instruktører, der uddannes på DAI s særligt tilrettelagte kurser. Herefter foregår et PR og rekrutteringsarbejde med at finde deltagere til holdet en proces som fortsætter til stadighed, idet der naturligt vil forekomme et vist frafald som følge af sygdom og død. I denne proces er et godt samarbejde med kommunen væsentlig, idet hjemmeplejen og diverse terapeuter er et vigtigt bindeled til det netværk af potentielle deltagere, man ønsker at nå ud til. Endelig indeholder etableringsfasen også alle de generelle projektopstarts praktiske elementer omkring forankring, foreningsdannelse, træningstid og sted, anskaffelse af rekvisitter, budgetlægning mv. Denne fase kræver ofte stor involvering af konsulenten, og tager som regel omkring ½ år. I træningsfasen vil der typisk være behov for mindre justeringer i løbet af det første års tid, hvorefter projektet begynder at finde sit endelige ståsted. Projektet er som regel først selvkørende efter ca. 2 år. Omkostninger ved iværksættelse af Stolemotion De økonomiske omkostninger ved iværksættelse af et Stolemotionshold varierer meget. De gennemgående udgiftsposter er uddannelse af instruktører, anskaffelse af rekvisitter, trykning af foldere, PR-arbejde samt møder og administration. Hertil kommer så i nogle tilfælde løn til instruktører og lokaleleje.

11 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 9 af 122 Tabel 1: Udgifter til iværksættelse af Stolemotion over 2 år Udgifter til iværksættelse af Stolemotion over 2 år Eksempel 1 Eksempel 2 Uddannelse af 2 instruktører kr kr. Rekvisitter kr kr. PR, møder, foldere kr kr. Lokaleleje (200/uge x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Instruktørløn (300/uge x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Udgifter i alt kr kr. Tabel 1 opstiller et billigt og et dyrt eksempel på udgifter forbundet med iværksættelse af Stolemotion over to år. Da tabellen kun viser udgifter, skal det tilføjes, at de reelle omkostninger afhænger af kontingentstørrelse (svinger fra 50 kr. til 400 kr. per år, billigst på plejecentre) og antallet af deltagere. Hertil kommer så udgifter til konsulentbistand, som har omfattet en del mødeaktivitet i etableringsfasen, udarbejdelse af budget, projektbeskrivelse, folder, pressemeddelelser, annoncer, ofte etablering af kontakt til kommunen, samt løbende kommunikation via telefon og . Udgifter til konsulentbistand er ikke forsøgt opgjort i timer og kroner, og det har naturligvis også varieret en del fra projekt til projekt, hvor mange af de nævnte opgaver, konsulenten har været involveret i. Det er dog generelt sådan, at der alle steder har været behov for at skubbe på og sikre, at processen udviklede sig i den rigtige retning, hvilket præcis er konsulenternes ansvar og kompetence, idet det er dem, der har disse erfaringer, mens de frivillige og andre i arbejdsgrupperne ofte ikke har iværksat tilsvarende projekter tidligere, og derfor er meget usikre og på bar bund. Omregnes de opstillede udgifter i Tabel 1 til årlige udgifter per deltager, vil det med et hold på 15 deltagere koste fra 600 kr. til kr. per person per år at iværksætte Stolemotion. Omkostningerne ved almindelig ældreidræt for friske ældre er vurderet til at ligge mellem 180 kr. og kr. per deltager per år 5. Disse beløb er imidlertid ikke kun baseret på iværksættelse men også på drift, hvorfor der ikke kan drages nogen direkte parallel. Forskellen i udgiften skal desuden findes i holdstørrelsen, hvor der typisk er mellem 50 og 100 deltagere til ældreidræt. I forbindelse med ældreidræt for friske ældre er der desuden foretaget samfundsøkonomiske beregninger, der viser en samlet besparelse alene på social- og sundhedsudgifterne på næsten kr. per deltager per år. Det må formodes at mindre mobile ældre påfører samfundet væsentligt flere udgifter end friske ældre, hvorfor den øgede udgift ved iværksættelse bør sættes i relation hertil. Driftsudgifter ved Stolemotion Størrelsen af driftsudgifterne afhænger igen af hvilke af følgende poster, der er udgifter til; instruktørløn, lokaleleje, videreuddannelse, sociale arrangementer og udflugter, administration (møder, telefon, porto), rekvisitter, PR og foldere. I eksempel 1 (i Tabel 1 ovenfor) vil driftsudgifterne i de fleste tilfælde kunne opvejes af kontingentindtægterne, mens eksempel 2 fortsat vil være afhængig af tilskudsmidler. 5 Institut for Pensions- og Ældrepolitik s pjece Ældreidræt hvorfor og hvordan, Socialministeriet, Feb. 2003

12 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 10 af 122 Iværksættelse af Motionsvenner Projekter med Motionsvenner er mere tidskrævende i etableringsfasen, idet der skal findes væsentligt flere frivillige gerne op til 25, hvorefter der kan tilrettelægges lokale kurser. I etableringsfasen indgår både rekruttering af frivillige Motionsvenner og rekruttering af modtagere. For at rekruttere frivillige tages der typisk kontakt til lokale idrætsforeninger, ældregrupper, pensionist- og efterlønsklubber, ældreråd, selvhjælpsgrupper m.fl. Flere steder afholdes desuden informationsmøder, hvor projektet præsenteres. Der deles foldere ud i samtlige relevante netværk, og der laves PR i lokale aviser og husstandsomdelte blade. I denne proces er det vigtigt at samarbejde med kommunen, som ofte kan være behjælpelig med lister over netværk/foreninger mv. og evt. også med afholdelsen af større informationsmøder. Rekrutteringen af modtagere er på det nærmeste afhængig af et godt samarbejde med især fysioterapeuter, hjemmeplejen og de personer, der udfører de forebyggende hjemmebesøg, fordi disse personer via deres arbejde har personlig kontakt til målgruppen. Det er væsentligt for modtagergruppen, at de hører om tilbuddet fra én de kender og har tillid til. Etableringsfasen tager mellem ½ og 1 år. I træningsfasen er parringen af Motionsven og modtager en vigtig opgave, ikke kun i starten, men også når nye modtagere (i mindre omfang også nye frivillige) løbende tilmelder sig projektet. Denne koordinator rolle kan varetages af en kommunal person eller af en frivillig, eller det kan være en fælles opgave i begyndelsen, indtil den frivillige evt. er i stand til at varetage opgaven alene. Det er til stadighed vigtigt at etablere kommunal opbakning til projektet, dels for at sikre løbende tilgang af modtagere, dels for at yde faglig sparring omkring deltagere, hvor der kan være tvivl om, hvilken form for motion, de kan tåle. Det er desuden vigtigt at få alle frivillige i gang så hurtigt som muligt, så de ikke skal gå og vente og blive usikre på deres opgave. DAI afholder ½ årlige tema-dage med gruppen af frivillige, hvor der dels gives efteruddannelse og inspiration samt mulighed for erfaringsudveksling. Disse samlinger er til stadighed vigtige, både for gruppens motivation, og som DAI s mulighed for hele tiden at udvikle og følge projektet tæt. Omkostninger ved iværksættelse af Motionsvenner Der vil være udgifter til uddannelse af frivillige Motionsvenner, rekvisitter til de frivillige Motionsvenner, foldere og PR arbejde, møder og administration. Herudover kan der være udgifter til en lønnet koordinator. Hvis koordinatorrollen varetages af en frivillig, vil der oftest, i lighed med Stolemotion, skulle tilføjes udgifter til konsulentbistand til diverse opgaver; møder, ansøgninger, budget, projektbeskrivelse, kontakt til kommunen, hjælp til folder-tekst, rekruttering af såvel frivillige som modtagere, PR, pressemeddelelse, planlægning af lokale kurser (aftaler med kursussted, instruktører, forsendelse af rekvisitpakker og materiale i øvrigt) samt erfaringsudveksling og forankring af projektet. Iværksættelsen af Motionsvenner uden en lønnet koordinator kræver som regel stor involvering af konsulenten, idet processen er mere kompliceret end Stolemotion, og omfatter såvel flere frivillige som flere samarbejdspartnere.

13 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 11 af 122 Tabel 2: Udgifter til iværksættelse af Motionsvenner over 2 år Udgifter til iværksættelse af Motionsvenner over 2 år Eksempel 1 Eksempel 2 Uddannelse af 20 frivillige (inklusiv forplejning) kr kr. Rekvisitter (20 x 350 kr.) kr kr. PR, møder, foldere kr kr. Lønnet koordinator (200 kr./t x 5 t x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Udgifter i alt kr kr. Tabel 2 opstiller eksempler på et billigt og et dyrt projekt med Motionsvenner, der kan dog være store udsving indenfor PR posten, idet nogle projekter vælger at benytte næsten udelukkende gratis PR, mens andre satser på dyrere løsninger. Omregnet til årlige udgifter per deltager, vil det koste kr kr. per deltager 6 per år, at iværksætte projekt Motionsvenner. Driftsudgifter ved Motionsvenner Af driftsudgifter vil der typisk være administration (telefon, porto, møder), erfaringsudvekslinger for de frivillige Motionsvenner, fælles arrangementer, videreuddannelse og uddannelse af kommende frivillige. Videreføres eksempel 1 fra Tabel 2, vil der være relativt få driftsudgifter, mens eksempel 2 vil kræve tilskudsmidler af en helt anden størrelsesorden. Uddannelsesvirksomhed Et meget centralt omdrejningspunkt har været at få udviklet kurser til uddannelse af frivillige instruktører og Motionsvenner. Kurserne er af afgørende betydning for hele projektets succes, idet de er DAI s kvalitets-garant for de motionstilbud, som efterfølgende sættes i værk. Vi har derfor brugt mange ressourcer på at udvikle og evaluere på form og indhold, og er først her i projektets tredje leveår, gået i gang med at få produceret et færdigt produkt i form af et grundhæfte. Det betyder ikke, at kursisterne har været dårligt stillet i forhold til materiale på kurserne, blot at vi har valgt at holde materialet i ringbinds-form for at opnå størst mulig fleksibilitet. Der er således udviklet kursusmapper til kursus 1 og 2 i Stolemotion samt til kursus 1 og 2 for Motionsvenner. Det nye undervisningshæfte vil dække teorien for begge uddannelsers vedkommende, og der vil være eksempler på træningsprogrammer og forskellige øvelser. Udover grundhæftet vil kursisterne få udleveret en mappe til undervisernes praktiske programmer, hvilket giver mulighed for at den enkelte underviser konstant kan udvikle nye spændende øvelser. Samtidig vil mappen indeholde supplerende litteratur og opdateret viden på området, efterhånden som der udgives nye undersøgelser mv., hvilket vil sikre et opdateret og højt fagligt niveau. Til at undervise på uddannelseskurserne har DAI fået samlet en stab bestående af 10 meget kompetente undervisere. Uddannelserne er opbygget i forløb af to dages varighed, med kursus 1 før træningsstart og kursus 2 efter ca. ½ år. Indholdet er en vekslen mellem teori og praksis (se bilag 3), og antallet af undervisningslektioner på et 2-dages kursus er 19 for Stolemotion og 14 for 6 Der kan i gennemsnit maksimalt forventes én deltager per frivillig Motionsven. Der er næsten altid et frafald blandt Motionsvennerne, og kun de færreste ønsker at have flere deltagere.

14 Stolemotion og Motionsvenner Del I: Projektets rammer Side 12 af 122 Motionsvenner. Kurserne for Motionsvenner afholdes som lokale internat kurser, og er flere steder blevet opdelt i mindre enheder (fx 4 enkelt dage), hvilket har været praktisk af hensyn til undervisere og/eller kursister. Kurserne i Stolemotion er blevet afviklet med landsdækkende deltagelse i de fleste tilfælde, men enkelte steder (fx Aalborg og Bornholm) har der været kursister nok til at afvikle lokale kurser. I perioden fra 1. januar 2002 til juli 2004 er der således afviklet: 12 kurser i Stolemotion med i alt 225 kursister 21 kurser for Motionsvenner med i alt 325 deltagere Til efteråret 2004 er der planlagt yderligere 3 kurser i Stolemotion og hele 8 kurser for Motionsvenner. Instruktører og frivillige Motionsvenner Langt størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra vores friske ældreidrætshold. Det er simpelthen her ressourcerne findes, og mange friske ældre nyder at give en hånd med, og føler sig hermed til nytte og gavn, idet de oplever, at andre mennesker har brug for og sætter pris på deres indsats. Instruktøren er et meget vigtigt omdrejningspunkt, ikke mindst for det sociale aspekt på holdet, hvorfor stabilitet og indlevelse (både tidsmæssigt og personligt) er nøgleord. Mange års erfaring og utallige tilbagemeldinger indikerer, at der er flere fordele forbundet med en ældre instruktør frem for en yngre; Ældre er ofte meget stabile personer; de flytter ikke rundt i landet efter job og familie, men bliver boende på samme sted, hvorfor de virker i længere perioder på det samme hold, end deres yngre kollegaer. Ældre instruktører har ikke kun interesse i at instruere, men har også personligt stor glæde af at deltage i det sociale samvær med deltagerne 7. Ældre er naturligvis en god rollemodel for ældre, som gør det nemmere for deltagerne at identificere sig med instruktøren, ligesom det er lettere for den ældre instruktør at leve sig ind i deltagernes fysiske, psykiske og sociale situation. De frivillige Motionsvenner rekrutteres som tidligere nævnt fra mange forskellige netværk, herunder pensionistforeninger, Ældre hjælper Ældre projekter, idrætsforeninger mv. Det er projektets erfaring, at personer med rod i idrættens verden generelt er bedst rustet til opgaven, fordi de har erfaringer med motion inde under huden, hvorved de dels selv er meget motiveret, dels er gode til at motivere deltageren. De friske ældre udgør således grundstenen i projektet, og fordi de netop ER ældre, er de med til at gøre vores motionstilbud anderledes end de kommunale træningstilbud, som er målgruppens alternativ. 7 Jf. Fokusgruppeinterviewundersøgelsen, side 78