Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Margit Vestergaard Larsen : Evalueringsrapport stolemotion og motionsvenner Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner Rapporten er udarbejdet af Margit Vestergaard Larsen, DAI i samarbejde med Nina Beyer og Annegrete Juul Nielsen Projektet er finansieret af Socialministeriet

3 Evalueringsrapport Stolemotion og Motionsvenner Redaktør Margit Vestergaard Larsen, konsulent i Skribenter Afsnittet Projektets målbare resultater er skrevet af Nina Beyer Afsnittet Fokusgruppeinterviews er skrevet af Annegrete Juul Nielsen Alle resterende afsnit er skrevet af Margit Vestergaard Larsen. Illustrationer Figurerne og 20 er gengivet med tilladelse fra forlaget fra Senior Fitness Test - manual og referenceværdier, FADL's Forlag Copyright Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon: tina@dai-sport.dk en verden af gode oplevelser Layout og tryk PR Offset, Fredericia 1. udgave, Fredericia 2004 ISBN: Rapporten kan downloades på: og Billeder fra projektet kan ses på Tak til alle implicerede foreninger og projekter, herunder instruktører, ledere, testere og deltagere. En særlig tak til alle der har været involveret i testning, besvaret spørgeskemaer og deltaget i interviews. Tak til Jens Lykke Hansen, Jørgen Løkkegaard, Vibeke Pilmark, Nina Beyer, Ellen Hermansen, Hans Jørgen Jensen, Birthe Henriksen og Bente Nørgaard for faglig sparring og gennemlæsning, Tina Skaaning for hjælp til opsætning af bilag og forside og John Vestergaard for korrekturlæsning.

4 Indholdsfortegnelse Side 1 af 122 Resumé...3 INDLEDNING... 4 Baggrund for projektet...4 Rapportens opbygning...5 DEL I PROJEKTBESKRIVELSE...6 Èn målgruppe tre motionstilbud...6 Beskrivelse af Stolemotion...7 Beskrivelse af Motionsvenner...7 Projektdeltagelse...8 IVÆRKSÆTTELSE...8 Iværksættelse af Stolemotion...8 Iværksættelse af Motionsvenner...10 Uddannelsesvirksomhed...11 Instruktører og frivillige Motionsvenner...12 Samarbejdspartnere og partnerskaber...13 PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER FORENINGSHOLD...15 Baggrundsoplysninger...15 Måling af deltagernes fysiske form ved start på Stolemotion...22 Testresultater...23 Sammenfatning omkring deltagernes funktionsevne...35 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...36 Konklusion...38 PLEJEHJEM...39 Baggrundsoplysninger...40 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...43 Konklusion...44 PROJEKT MOTIONSVENNER...45 Baggrundsoplysninger...45 Måling af deltagernes fysiske form ved start på træning...51 Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig...52 Konklusion...53 DELKONKLUSION: EVALUERING AF PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER...54 Referencer...56

5 Indholdsfortegnelse Side 2 af 122 DEL II MIDTVEJSEVALUERING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF NØGLEPERSONER ORGANISERING...61 Modeller til organisering af Stolemotion...64 Organisering af Motionsvenner...67 Samarbejde mellem kommunalt og frivilligt regi...69 TILFREDSHED...71 DELTAGERNES UDVIKLING...72 ÅRSAGER TIL FRAFALD...73 REFLEKSION OVER PROJEKTERNE...74 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS MOTION - AT FÅ RØRT SIG LIDT...76 SOCIALT SAMVÆR AT VÆRE SAMMEN MED ANDRE ÆLDRE...77 HUMØR GLÆDE ØGER LIVSKVALITETEN...78 ORGANISATION - GODE INSTRUKTØRER OG DEJLIG TÆT PÅ...78 HOLDNING TIL ALDERDOM - VI MÅ IKKE SYGNE HEN...79 DELKONKLUSION: FOKUSGRUPPEINTERVIEWS...80 DEL III KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE...90 BILAG 2: OVERSIGT OVER IVÆRKSATTE PROJEKTER...92 BILAG 3: LEKTIONSOVERSIGT PÅ KURSER...95 BILAG 4: SPØRGESKEMA TIL FORENINGSHOLD OG MOTIONSMODTAGERE...97 BILAG 5: SPØRGESKEMA TIL PLEJEHJEMSHOLD BILAG 6: SFT TESTSKEMA BILAG 7: TRÆNINGSSKEMA MOTIONSVENNER BILAG 8: MIDTVEJSEVALUERING BILAG 9: SPØRGESKEMA TIL NØGLEPERSONER BILAG 10: FOKUSGRUPPEINTERVIEWS BILAG 11: FOLDERE OG PR MATERIALE

6 Resumé Side 3 af 122 Resumé Over en tre-årig periode har (DAI) med økonomisk støtte fra Socialministeriet udviklet nye motionstilbud til mindre mobile ældre. I alt er det blevet til 53 lokale projekter fordelt over hele landet, og der er yderligere 26 projekter under opbygning. Projekterne består af Stolemotion, som er holdtræning på foreningshold eller på plejecentre, og af Motionsvenner, som er en privat hjemmetrænings ordning. Med ganske få undtagelser er alle projekter baseret på frivillige ældre instruktører, der har gennemgået DAI s specialuddannelse. Projektet er evalueret dels ud fra en mængde kvantitative data om deltagernes fysiske funktionsniveau, dels ud fra nogle kvalitative undersøgelser af deltagernes tilfredshed og udbytte såvel fysisk, psykisk som socialt samt betydningen af de organisatoriske rammer. De kvantitative data viser, at projektets deltagere kan kategoriseres som mindre mobile, og at en meget stor del ydermere ligger tæt på eller under den kritiske grænse, som er forbundet med funktions tab af vital betydning, for selv at kunne klare sig i hverdagen. Resultaterne viser, at det med én ugentlig træning via frivillige instruktører kan lade sig gøre at fastholde det fysiske funktionsniveau blandt deltagerne. Desuden opnås en forbedring af aerob udholdenhed (målt på antal knæløftninger) samt smidighed i over- og underkrop blandt de mindst skrøbelige, nemlig deltagerne på foreningshold. De kvalitative undersøgelser vidner om stor tilfredshed med selve træningen, stort udbytte af det sociale samvær med ligestillede, samt et generelt bedre humør, der påvirker deltagerne langt ud over den ugentlige motion og således er med til at løfte hverdagen. Rapporten beskriver hvordan 7 forskellige projekter har valgt at organisere deres motionstilbud, og opstiller her ud fra en række overordnede organisationsmodeller. Rapporten kommer ligeledes med en liste af vigtige aspekter, der er værd at overveje i samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige regi.

7 Indledning Side 4 af 122 Indledning Baggrund for projektet Tankerne omkring fysisk aktivitet for svage og mindre mobile ældre rækker tilbage til anden halvdel af 90 erne, hvor DAI så småt begyndte at opleve frafald på de store ældreidrætshold. Flere og flere deltagere kunne ikke længere klare tempoet i hallen, øvelserne på gulvet, eller de måtte helt opgive at transportere sig til træningsstedet. Samtidig modtog DAI flere opfordringer fra kommuner, der manglede træningstilbud til ældre, der var færdige med et genoptræningsforløb, og som ikke var stærke nok til at deltage på ældreidrætshold. I 1998 iværksatte DAI projektet Ældreidræt for mindre mobile ældre med støtte fra Sygekassernes Helsefond og Socialministeriet. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og fysiske tests konkluderer evalueringsrapporten1, at: deltagelse i motion og socialt samvær har givet deltagerne en øget livskvalitet og større glæde i hverdagen.2 DAI ønskede herefter at udvikle indsatsområdet, hvilket lod sig gøre med støtte fra Socialministeriet til nærværende 3-årige projekt, der siden har fået titlen Stolemotion og Motionsvenner. Med dette projekt er det blevet muligt: At At At At At iværksætte flere tilbud til mindre mobile ældre. udvikle nye motionstilbud til målgruppen afprøve nye partnerskabsmodeller. gennemføre forskellige kvalitative undersøgelser få undersøgt effekten af træningen på videnskabelig vis. Sidstnævnte er blevet realiseret gennem et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, som har evalueret projektet ved hjælp af Senior Fitness Test3, et måleredskab til vurdering af fysisk fitness hos ældre mennesker, samt rapportering ved hjælp af spørgeskemabesvarelser. 1 Evalueringsrapporten Ældreidræt for Mindre mobile ældre p. 32,. Projektet blev gennemført som et pilotprojekt, og skal kun opfattes som vejledende, idet undersøgelsen ikke lever op til de krav, der stilles i forbindelse med forskningsprojekter. 3 Senior Fitness Testen er udviklet i USA af Roberta E. Rikli og C. Jessie Jones. Testen er udviklet til at vurdere ældres funktionsniveau, og den er afprøvet på over personer i alderen 60-94, hvorfor der findes et stort normalværdi materiale at sammenligne de enkelte personers test-score med. 2

8 Indledning Side 5 af 122 Rapportens opbygning Rapporten består af tre dele, der indeholder følgende afsnit: Del I Projektets rammer Projektets målbare resultater Del II Midtvejsevaluering Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Fokusgruppeinterviews Del III Konklusion Perspektivering Del I beskriver projektets rammer, herunder hvad der er iværksat af motionstilbud i projektperioden. Herefter følger en kvantitativ undersøgelse, som dels beskriver målgruppen ud fra en koherte på 225 personer, dels evaluerer på effekten af en træningsperiode på 24 uger. Del II indeholder tre kvalitative undersøgelser, der hver for sig evaluerer på øvrige aspekter af projektet. Herunder en midtvejsevaluering, hvor instruktører og koordinatorer fra samtlige projekter involveret i den kvantitative undersøgelse giver deres erfaringer videre. En spørgeskemaundersøgelse af 7 nøglepersoner, repræsenterende 7 forskellige projekter, samt to fokusgruppeinterviews med 16 deltagere fra to foreningshold, der ligeledes alle har deltaget i den kvantitative undersøgelse. Del III består af en samlet konklusion på rapporten, samt en perspektivering, der søger at samle trådene og komme med bud på, hvordan området kan videreføres og udvikles i fremtiden.

9 Del I: Projektets rammer Side 6 af 122 DEL I Projektets rammer Projektbeskrivelse Projektets formål er; At give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Projektets overordnede mål er; At styrke den enkeltes kontrol over egen krop og samtidig udvide det sociale netværk med henblik på, at forbedre helbredet og den samlede livssituation. Herved forebygges fald i funktionsevnen, der kan medføre øget behov for personlig og praktisk hjælp samt øge risikoen for faldulykker, der koster mange brækkede lårben og langvarige mén blandt ældre4. Træningens effekt på deltagerne er evalueret ud fra følgende delmål; At deltagerne fastholder eller forbedrer deres fysiske funktionsevne. At deltagernes sociale netværk udvides, med deraf følgende forbedret livskvalitet. Projektet er desuden evalueret i forhold til organisering og iværksættelse af motionstilbud til mindre mobile ældre. Èn målgruppe tre motionstilbud Projekt Stolemotion og Motionsvenner indeholder tre typer af motionstilbud til målgruppen af svage og mindre mobile ældre; Holdtræning i foreningsregi Holdtræning på plejecentre Privat hjemmetræning ved frivillige Motionsvenner. Målgruppen er således meget bred idet den spænder fra de ældre, som lige netop har opgivet at følge tempoet i den almindelige ældreidræt, over de hjemmeboende ældre, der har behov for hjemmetræning, til de svageste ældre på plejecentre. I målgruppen vil således typisk være gangbesværede ældre, både stokke-, rollator- og kørestolsbrugere, men også ældre med andre skavanker og funktionsbegrænsninger. Det kan være ældre, som netop har afsluttet genoptræningsforløb eller inaktive og ikke idrætsvante ældre, som 4 Ifølge Sundhedsstyrelsen dør ca. en tredjedel af de indlagte faldpatienter inden for det første år efter bruddet, mange af de resterende patienter genvinder aldrig funktionsniveauet fra før bruddet, og omkring 10% udskrives til plejehjem. Referenceprogram om hoftebrud. Behandling, pleje og genoptræning af patienter med hoftebrud. Sundhedsstyrelsen, København juni 1999.

10 Del I: Projektets rammer Side 7 af 122 er i dårlig fysisk form. Fælles for målgruppen er, at de alle har behov for siddende øvelser, eller i det mindste en stol at støtte sig til under træningen, heraf navnet Stolemotion. For DAI har den brede målgruppe betydet et skridt i en ny retning, idet vi er kommet til at arbejde meget tæt op ad grænsen til genoptræning, og dermed indgår i et tæt samarbejde med den kommunale sektor. Gråzonen mellem frivillig motion, vedligeholdende træning og genoptræning er et politisk spændingsfelt, som påberåber sig stadig stigende interesse. Nærværende projekt har udelukkende befundet sig indenfor grænsen af vedligeholdende træning, hvilket i det lokale samarbejde med den kommunale sektor har været en naturlig og acceptabel grænse for begge parter. Beskrivelse af Stolemotion Stolemotion, hvad enten det er i foreningsregi eller på plejecentre, består af én ugentlig træning af 1-1½ times varighed efterfulgt af socialt samvær, typisk 2 timer alt i alt. Motionen består af stående, gående og siddende øvelser alt efter deltagernes fysiske formåen. Gymnastik/opvarmning, styrketræning og sociale motionsaktiviteter vægtes nogenlunde lige højt. Træningen er således alsidig i form af opvarmning/gymnastik, individuel via styrketræning, balancetræning, bevægelighedstræning mv., samt tværidrætslig og social i form af danse, lege og boldaktiviteter. Udover instruktøren deltager typisk 2-4 hjælpere i træningen, alt efter holdstørrelsen, der ikke overstiger 12 personer på plejecentre, og ligger mellem 10 og 25 personer på foreningshold, afhængigt af antal hjælpere, lokalestørrelse og deltagernes funktionsniveau. Hjælperne varetager forskellige praktiske opgaver omkring rekvisitter og socialt samvær, ligesom de går til hånde med fejlretning, hjælp til øvelser, støtte af deltagere med balanceproblemer mv. Stolemotion i foreningsregi forsøges tilbudt tæt på deltagernes bopæl, og så vidt muligt i relation til ældreidræt for friske, for derigennem at minimere frafaldet herfra. Dette kan fx opnås ved at det sociale samvær foregår fælles for de to hold. Det er vores håb, at nogle deltagere vil blive i stand til at fortsætte på det almindelige ældreidrætshold. Beskrivelse af Motionsvenner En Motionsven kommer oftest én gang om ugen og laver lettere motion i deltagerens hjem. Målgruppen er hjemmeboende ældre, som ikke deltager i den etablerede ældreidræt, typisk fordi de fysisk er for svage eller ikke kan transportere sig. Motionsvennen medbringer rekvisitter som bolde, elastikker, skamler, fodruller og ærteposer til træningen. Motionen består også her af opvarmning/gymnastik, styrketræning og andre aktiviteter fx forskellige småspil eller massage. Alt efter deltagerens ønsker kan der også laves mere specifik træning fx trappetræning, balancetræning eller gang udendørs. I lighed med Stolemotion er projekt Motionsvenner ikke tidsbegrænset. Det er dog en oplagt udviklingsmulighed, at Motionsvennen bliver bindeled til et motionshold, hvor deltageren kan fortsætte træningen, så den frivillige kan stå til rådighed for en ny deltager. Nogle steder er der også opstået et stolemotionshold på baggrund af at flere Motionsvenner træner sammen (fx Nakskov) eller ved at en Motionsven selv starter et hold (fx Fredericia og Skive).

11 Del I: Projektets rammer Side 8 af 122 Projektdeltagelse I perioden fra 1. september 2001 til 1. juli 2004 er der iværksat 53 nye motionstilbud for mindre mobile ældre (se bilag 2), der fordeler sig på 27 stolemotionshold i foreningsregi, 13 stolemotionshold på plejecentre samt 13 lokale projekter med Motionsvenner. Yderligere er 20 stolemotionshold og 6 projekter med Motionsvenner under opbygning. Træningstilbuddene er startet op forskudt i løbet af de tre år, hvorfor nogle har trænet i flere år, mens andre først lige er begyndt, og endnu andre står som nævnt på spring for at starte træningen. Det er i øvrigt helt åbenlyst, at det behov for opsøgende arbejde, som naturligt fandt sted i starten af projektperioden, nu er afløst af flere henvendelser end DAI kan imødekomme tids- og ressourcemæssigt. Der kommer særligt mange henvendelser fra det kommunale system, som tydeligvis har fået øget fokus på området, og er begyndt at se partnerskabsmuligheder med det frivillige foreningsliv i idrættens verden. Motionstilbuddene fordeler sig jævnt over hele landet (se bilag 2), og med et gennemsnit på ca. 12 deltagere per hold og 20 motionsmodtagere per lokalitet kommer disse tilbud p.t. over 700 mindre mobile borgere til gode. Ud af alle disse deltagere og motionstilbud er der gennemført tests og indhentet data på 225 deltagere fra 22 stolemotionshold (13 foreningshold og 9 plejecentre) og 4 grupper af Motionsvenner. Resultaterne heraf er beskrevet i afsnittet Evaluering af projektets målbare resultater. Iværksættelse Iværksættelse af Stolemotion Hvert projekt der iværksættes kan opdeles i en etablerings- og en træningsfase. På et stolemotionshold drejer etableringsfasen sig om at finde 2-3 frivillige instruktører, der uddannes på DAI s særligt tilrettelagte kurser. Herefter foregår et PR og rekrutteringsarbejde med at finde deltagere til holdet en proces som fortsætter til stadighed, idet der naturligt vil forekomme et vist frafald som følge af sygdom og død. I denne proces er et godt samarbejde med kommunen væsentlig, idet hjemmeplejen og diverse terapeuter er et vigtigt bindeled til det netværk af potentielle deltagere, man ønsker at nå ud til. Endelig indeholder etableringsfasen også alle de generelle projektopstarts praktiske elementer omkring forankring, foreningsdannelse, træningstid og sted, anskaffelse af rekvisitter, budgetlægning mv. Denne fase kræver ofte stor involvering af konsulenten, og tager som regel omkring ½ år. I træningsfasen vil der typisk være behov for mindre justeringer i løbet af det første års tid, hvorefter projektet begynder at finde sit endelige ståsted. Projektet er som regel først selvkørende efter ca. 2 år. Omkostninger ved iværksættelse af Stolemotion De økonomiske omkostninger ved iværksættelse af et Stolemotionshold varierer meget. De gennemgående udgiftsposter er uddannelse af instruktører, anskaffelse af rekvisitter, trykning af foldere, PR-arbejde samt møder og administration. Hertil kommer så i nogle tilfælde løn til instruktører og lokaleleje.

12 Del I: Projektets rammer Side 9 af 122 Tabel 1: Udgifter til iværksættelse af Stolemotion over 2 år Udgifter til iværksættelse af Stolemotion over 2 år Eksempel 1 Eksempel 2 Uddannelse af 2 instruktører kr kr. Rekvisitter kr kr. PR, møder, foldere kr kr. Lokaleleje (200/uge x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Instruktørløn (300/uge x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Udgifter i alt kr kr. Tabel 1 opstiller et billigt og et dyrt eksempel på udgifter forbundet med iværksættelse af Stolemotion over to år. Da tabellen kun viser udgifter, skal det tilføjes, at de reelle omkostninger afhænger af kontingentstørrelse (svinger fra 50 kr. til 400 kr. per år, billigst på plejecentre) og antallet af deltagere. Hertil kommer så udgifter til konsulentbistand, som har omfattet en del mødeaktivitet i etableringsfasen, udarbejdelse af budget, projektbeskrivelse, folder, pressemeddelelser, annoncer, ofte etablering af kontakt til kommunen, samt løbende kommunikation via telefon og . Udgifter til konsulentbistand er ikke forsøgt opgjort i timer og kroner, og det har naturligvis også varieret en del fra projekt til projekt, hvor mange af de nævnte opgaver, konsulenten har været involveret i. Det er dog generelt sådan, at der alle steder har været behov for at skubbe på og sikre, at processen udviklede sig i den rigtige retning, hvilket præcis er konsulenternes ansvar og kompetence, idet det er dem, der har disse erfaringer, mens de frivillige og andre i arbejdsgrupperne ofte ikke har iværksat tilsvarende projekter tidligere, og derfor er meget usikre og på bar bund. Omregnes de opstillede udgifter i Tabel 1 til årlige udgifter per deltager, vil det med et hold på 15 deltagere koste fra 600 kr. til kr. per person per år at iværksætte Stolemotion. Omkostningerne ved almindelig ældreidræt for friske ældre er vurderet til at ligge mellem 180 kr. og kr. per deltager per år5. Disse beløb er imidlertid ikke kun baseret på iværksættelse men også på drift, hvorfor der ikke kan drages nogen direkte parallel. Forskellen i udgiften skal desuden findes i holdstørrelsen, hvor der typisk er mellem 50 og 100 deltagere til ældreidræt. I forbindelse med ældreidræt for friske ældre er der desuden foretaget samfundsøkonomiske beregninger, der viser en samlet besparelse alene på social- og sundhedsudgifterne på næsten kr. per deltager per år. Det må formodes at mindre mobile ældre påfører samfundet væsentligt flere udgifter end friske ældre, hvorfor den øgede udgift ved iværksættelse bør sættes i relation hertil. Driftsudgifter ved Stolemotion Størrelsen af driftsudgifterne afhænger igen af hvilke af følgende poster, der er udgifter til; instruktørløn, lokaleleje, videreuddannelse, sociale arrangementer og udflugter, administration (møder, telefon, porto), rekvisitter, PR og foldere. I eksempel 1 (i Tabel 1 ovenfor) vil driftsudgifterne i de fleste tilfælde kunne opvejes af kontingentindtægterne, mens eksempel 2 fortsat vil være afhængig af tilskudsmidler. 5 Institut for Pensions- og Ældrepolitik s pjece Ældreidræt hvorfor og hvordan, Socialministeriet, Feb. 2003

13 Del I: Projektets rammer Side 10 af 122 Iværksættelse af Motionsvenner Projekter med Motionsvenner er mere tidskrævende i etableringsfasen, idet der skal findes væsentligt flere frivillige gerne op til 25, hvorefter der kan tilrettelægges lokale kurser. I etableringsfasen indgår både rekruttering af frivillige Motionsvenner og rekruttering af modtagere. For at rekruttere frivillige tages der typisk kontakt til lokale idrætsforeninger, ældregrupper, pensionist- og efterlønsklubber, ældreråd, selvhjælpsgrupper m.fl. Flere steder afholdes desuden informationsmøder, hvor projektet præsenteres. Der deles foldere ud i samtlige relevante netværk, og der laves PR i lokale aviser og husstandsomdelte blade. I denne proces er det vigtigt at samarbejde med kommunen, som ofte kan være behjælpelig med lister over netværk/foreninger mv. og evt. også med afholdelsen af større informationsmøder. Rekrutteringen af modtagere er på det nærmeste afhængig af et godt samarbejde med især fysioterapeuter, hjemmeplejen og de personer, der udfører de forebyggende hjemmebesøg, fordi disse personer via deres arbejde har personlig kontakt til målgruppen. Det er væsentligt for modtagergruppen, at de hører om tilbuddet fra én de kender og har tillid til. Etableringsfasen tager mellem ½ og 1 år. I træningsfasen er parringen af Motionsven og modtager en vigtig opgave, ikke kun i starten, men også når nye modtagere (i mindre omfang også nye frivillige) løbende tilmelder sig projektet. Denne koordinator rolle kan varetages af en kommunal person eller af en frivillig, eller det kan være en fælles opgave i begyndelsen, indtil den frivillige evt. er i stand til at varetage opgaven alene. Det er til stadighed vigtigt at etablere kommunal opbakning til projektet, dels for at sikre løbende tilgang af modtagere, dels for at yde faglig sparring omkring deltagere, hvor der kan være tvivl om, hvilken form for motion, de kan tåle. Det er desuden vigtigt at få alle frivillige i gang så hurtigt som muligt, så de ikke skal gå og vente og blive usikre på deres opgave. DAI afholder ½ årlige tema-dage med gruppen af frivillige, hvor der dels gives efteruddannelse og inspiration samt mulighed for erfaringsudveksling. Disse samlinger er til stadighed vigtige, både for gruppens motivation, og som DAI s mulighed for hele tiden at udvikle og følge projektet tæt. Omkostninger ved iværksættelse af Motionsvenner Der vil være udgifter til uddannelse af frivillige Motionsvenner, rekvisitter til de frivillige Motionsvenner, foldere og PR arbejde, møder og administration. Herudover kan der være udgifter til en lønnet koordinator. Hvis koordinatorrollen varetages af en frivillig, vil der oftest, i lighed med Stolemotion, skulle tilføjes udgifter til konsulentbistand til diverse opgaver; møder, ansøgninger, budget, projektbeskrivelse, kontakt til kommunen, hjælp til folder-tekst, rekruttering af såvel frivillige som modtagere, PR, pressemeddelelse, planlægning af lokale kurser (aftaler med kursussted, instruktører, forsendelse af rekvisitpakker og materiale i øvrigt) samt erfaringsudveksling og forankring af projektet. Iværksættelsen af Motionsvenner uden en lønnet koordinator kræver som regel stor involvering af konsulenten, idet processen er mere kompliceret end Stolemotion, og omfatter såvel flere frivillige som flere samarbejdspartnere.

14 Del I: Projektets rammer Side 11 af 122 Tabel 2: Udgifter til iværksættelse af Motionsvenner over 2 år Udgifter til iværksættelse af Motionsvenner over 2 år Eksempel 1 Eksempel 2 Uddannelse af 20 frivillige (inklusiv forplejning) kr kr. Rekvisitter (20 x 350 kr.) kr kr. PR, møder, foldere kr kr. Lønnet koordinator (200 kr./t x 5 t x 45 uger x 2 år) 0 kr kr. Udgifter i alt kr kr. Tabel 2 opstiller eksempler på et billigt og et dyrt projekt med Motionsvenner, der kan dog være store udsving indenfor PR posten, idet nogle projekter vælger at benytte næsten udelukkende gratis PR, mens andre satser på dyrere løsninger. Omregnet til årlige udgifter per deltager, vil det koste kr kr. per deltager6 per år, at iværksætte projekt Motionsvenner. Driftsudgifter ved Motionsvenner Af driftsudgifter vil der typisk være administration (telefon, porto, møder), erfaringsudvekslinger for de frivillige Motionsvenner, fælles arrangementer, videreuddannelse og uddannelse af kommende frivillige. Videreføres eksempel 1 fra Tabel 2, vil der være relativt få driftsudgifter, mens eksempel 2 vil kræve tilskudsmidler af en helt anden størrelsesorden. Uddannelsesvirksomhed Et meget centralt omdrejningspunkt har været at få udviklet kurser til uddannelse af frivillige instruktører og Motionsvenner. Kurserne er af afgørende betydning for hele projektets succes, idet de er DAI s kvalitets-garant for de motionstilbud, som efterfølgende sættes i værk. Vi har derfor brugt mange ressourcer på at udvikle og evaluere på form og indhold, og er først her i projektets tredje leveår, gået i gang med at få produceret et færdigt produkt i form af et grundhæfte. Det betyder ikke, at kursisterne har været dårligt stillet i forhold til materiale på kurserne, blot at vi har valgt at holde materialet i ringbinds-form for at opnå størst mulig fleksibilitet. Der er således udviklet kursusmapper til kursus 1 og 2 i Stolemotion samt til kursus 1 og 2 for Motionsvenner. Det nye undervisningshæfte vil dække teorien for begge uddannelsers vedkommende, og der vil være eksempler på træningsprogrammer og forskellige øvelser. Udover grundhæftet vil kursisterne få udleveret en mappe til undervisernes praktiske programmer, hvilket giver mulighed for at den enkelte underviser konstant kan udvikle nye spændende øvelser. Samtidig vil mappen indeholde supplerende litteratur og opdateret viden på området, efterhånden som der udgives nye undersøgelser mv., hvilket vil sikre et opdateret og højt fagligt niveau. Til at undervise på uddannelseskurserne har DAI fået samlet en stab bestående af 10 meget kompetente undervisere. Uddannelserne er opbygget i forløb af to dages varighed, med kursus 1 før træningsstart og kursus 2 efter ca. ½ år. Indholdet er en vekslen mellem teori og praksis (se bilag 3), og antallet af undervisningslektioner på et 2-dages kursus er 19 for Stolemotion og 14 for 6 Der kan i gennemsnit maksimalt forventes én deltager per frivillig Motionsven. Der er næsten altid et frafald blandt Motionsvennerne, og kun de færreste ønsker at have flere deltagere.

15 Del I: Projektets rammer Side 12 af 122 Motionsvenner. Kurserne for Motionsvenner afholdes som lokale internat kurser, og er flere steder blevet opdelt i mindre enheder (fx 4 enkelt dage), hvilket har været praktisk af hensyn til undervisere og/eller kursister. Kurserne i Stolemotion er blevet afviklet med landsdækkende deltagelse i de fleste tilfælde, men enkelte steder (fx Aalborg og Bornholm) har der været kursister nok til at afvikle lokale kurser. I perioden fra 1. januar 2002 til juli 2004 er der således afviklet: 12 kurser i Stolemotion med i alt 225 kursister 21 kurser for Motionsvenner med i alt 325 deltagere Til efteråret 2004 er der planlagt yderligere 3 kurser i Stolemotion og hele 8 kurser for Motionsvenner. Instruktører og frivillige Motionsvenner Langt størstedelen af de lokale instruktører og hjælpere på stolemotionsholdene er rekrutteret fra vores friske ældreidrætshold. Det er simpelthen her ressourcerne findes, og mange friske ældre nyder at give en hånd med, og føler sig hermed til nytte og gavn, idet de oplever, at andre mennesker har brug for og sætter pris på deres indsats. Instruktøren er et meget vigtigt omdrejningspunkt, ikke mindst for det sociale aspekt på holdet, hvorfor stabilitet og indlevelse (både tidsmæssigt og personligt) er nøgleord. Mange års erfaring og utallige tilbagemeldinger indikerer, at der er flere fordele forbundet med en ældre instruktør frem for en yngre; Ældre er ofte meget stabile personer; de flytter ikke rundt i landet efter job og familie, men bliver boende på samme sted, hvorfor de virker i længere perioder på det samme hold, end deres yngre kollegaer. Ældre instruktører har ikke kun interesse i at instruere, men har også personligt stor glæde af at deltage i det sociale samvær med deltagerne7. Ældre er naturligvis en god rollemodel for ældre, som gør det nemmere for deltagerne at identificere sig med instruktøren, ligesom det er lettere for den ældre instruktør at leve sig ind i deltagernes fysiske, psykiske og sociale situation. De frivillige Motionsvenner rekrutteres som tidligere nævnt fra mange forskellige netværk, herunder pensionistforeninger, Ældre hjælper Ældre projekter, idrætsforeninger mv. Det er projektets erfaring, at personer med rod i idrættens verden generelt er bedst rustet til opgaven, fordi de har erfaringer med motion inde under huden, hvorved de dels selv er meget motiveret, dels er gode til at motivere deltageren. De friske ældre udgør således grundstenen i projektet, og fordi de netop ER ældre, er de med til at gøre vores motionstilbud anderledes end de kommunale træningstilbud, som er målgruppens alternativ. 7 Jf. Fokusgruppeinterviewundersøgelsen, side 78

16 Del I: Projektets rammer Side 13 af 122 Uden det store netværk i DAI s friske ældreidræt ville projektet grangiveligt have været anderledes vanskeligt at sætte i værk, ligesom det havde krævet et meget stort opsøgende arbejde af DAI s konsulenter. Samarbejdspartnere og partnerskaber I langt de fleste tilfælde har vi samarbejdet med en lokal idrætsforening. Hovedparten af stolemotionsholdene er opstået med udgangspunkt i vores egne ældreidrætshold, nogle hold - især på plejecentre - er mundet ud i nyetablerede idrætsforeninger. Stort set alle stolemotionshold har genereret et tæt samarbejde med hjemmeplejen, de der foretager de forebyggende hjemmebesøg og træningsterapeuter omkring rekruttering af deltagere og tilskud til lokaler mv. I flere tilfælde har de praktiserende læger også forestået henvisninger. Motionsvenner er ofte udsprunget af DAI s gode partnerskab med Ældremobiliseringen, hvor især Ældre Hjælper Ældre projektet, med deres grupper af frivillige, har været et godt udgangspunkt for rekruttering af frivillige, naturligvis sammen med lokale idrætsforeninger. I Aalborg indgik DAI et nyt partnerskab med Dansk Oplysnings Forbund (DOF), og i fællesskab med den lokale forening FYSAK og DOF s skole i Aalborg blev et helt specielt uddannelsesforløb skruet sammen. Modellen indeholdt desuden et samarbejde mellem Aalborg Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning på den ene side og Ældre- og Handicapforvaltningen på den anden side. Projektet var støttet af Idræts Politisk Idéprogram samt af de to kommunale forvaltninger. Resultaterne er samlet i en rapport8, der bl.a. har ført til en udvidelse af projektet i Aalborg. En tilsvarende partnerskabsmodel er sat i værk i Århus, dog udelukkende med kommunal støtte. På det forskningsmæssige område har vi indgået i et tæt samarbejde med Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, idet seniorforsker Nina Beyer, har været primus motor i såvel udviklingen af målemetoder, herunder spørge- og testskemaer, samt forestået analyserne af de indsamlede data. Til at gennemføre de fysiske tests, har Nina Beyer og Bjørn Hesselbo, projektleder med kvalitetsudvikling af den geriatriske indsats i Hovedstadens Sygehusfællesskab, uddannet 26 personer (hovedsageligt fysioterapeuter) i udførelsen af Senior Fitness Testen. Disse personer er rekrutteret via de lokale projekter, som har indgået i forskningsdelen. For at skabe så ensrettet en udførelse af testen som muligt, har der været tilknyttet en central test-person, som har medvirket ved alle holdtest i hele landet. Økonomisk er projektet finansieret af Socialministeriet, uden hvis midler hele udviklingsarbejdet og projektets omfang ikke havde været muligt at gennemføre. 8 Evaluerings rapport skrevet i Kan rekvireres ved henvendelse til DOF eller DAI.

17 Del I: Projektets målbare resultater Side 14 af 122 Projektets målbare resultater For at kunne dokumentere effekten af Stolemotionen på foreningsholdene og på plejecentrene samt hos Motionsmodtagerne, blev der indhentet data på i alt 225 deltagere. Da man ikke på forhånd kunne være sikker på, at træningen ville blive en succes, var det også vigtigt at kunne beskrive eventuelle forskelle mellem dem, der gennemførte 6 måneders træning og dem, der faldt fra. Deltagerne på foreningsholdene og i projekter med Motionsvenner skulle udfylde spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om dagligdags aktiviteter, levevaner, personligt velbefindende, balanceproblemer og fald (se bilag 4) samt gennemføre en række fysiske test (Senior Fitness Test, se senere) indenfor 3 uger efter start på træning og efter 24 træningspas. Selve testningen blev forestået af fysioterapeuter, der havde gennemgået et en dags kursus i testmetoden. For at sikre at testene blev gennemført så ensartet som muligt, var der udpeget en tester, som deltog ved alle hold testninger. Deltagerne på plejecentrene måtte formodes at have flere fysiske begrænsninger end deltagerne på foreningsholdene og motionsmodtagerne. Derfor var det ikke umiddelbart realistisk at gennemføre de fysiske test med alle i denne gruppe. I stedet blev der indhentet oplysninger om deltagernes grad af uafhængighed i forhold til enhver hjælp (Modificeret Barthel Indeks, bilag 5). Disse oplysninger blev givet af personalet på plejecentrene, som også interviewede deltagerne for at få oplysninger om selvoplevet helbred mm. (se senere). Data er indsamlet indenfor 3 uger efter træningsstart og igen efter 24 træningspas. Referencer i dette afsnit er anført som tal i parentes, og henviser til kilderne på side Projektets målbare resultater er udarbejdet og skrevet af seniorforsker Nina Beyer.

18 Del I: Projektets målbare resultater Side 15 af 122 Foreningshold Af de i alt 27 iværksatte foreningshold, er der baggrundsoplysninger på 125 personer, fordelt på 13 hold. Aldersspredningen på disse 125 personer var stor, fra år. Hovedparten af deltagerne var år, og over halvdelen var år gamle (Figur 1). Som i de fleste træningsstudier med mindre mobile ældre mennesker var majoriteten kvinder, 89% (111 personer). Figur 1 Aldersfordelingen på foreningsholdene. 69% af deltagerne var 75 år og derover. 81% af deltagerne udfyldte et spørgeskema med baggrundsoplysninger og fysisk fitness blev målt hos 83% ved hjælp af Senior Fitness Test (SFT) (24). Baggrundsoplysninger Følgende baggrundsoplysninger er baseret på selvrapportering i et spørgeskema (Bilag 4), hvor de fleste spørgsmål har været benyttet ved danske befolkningsundersøgelser (17;18). Dette muliggør en sammenligning mellem data fra deltagerne på foreningsholdene og den almindelige danske befolkning. Ikke alle deltagere svarede på alle spørgsmål i spørgeskemaet. Andelen af ubesvarede spørgsmål er angivet som uoplyst i nedenstående figurer.

19 Del I: Projektets målbare resultater Side 16 af 122 Figur 2 Samlivsstatus og sociale relationer. Figuren viser at hovedparten af deltagerne boede alene, men også, at de fleste havde jævnlig kontakt med familie og venner/bekendte. Hovedparten af deltagerne boede alene, men havde ugentlig kontakt med både familie og venner og/eller bekendte (figur 2). Dette tyder på, at deltagerne generelt havde et godt netværk. Til sammenligning angav 21% af ældre kvinder over 67 år, der deltog i en befolkningsundersøgelse i 1994 (18), at de havde kontakt med venner eller bekendte sjældnere end et par gange om måneden.

20 Del I: Projektets målbare resultater Side 17 af 122 Figur 3 Andele, der benyttede ganghjælpemidler og fik hjemmehjælp. Cirka halvdelen af deltagerne var afhængige af et ganghjælpemiddel og lige så mange fik hjemmehjælp. De to grupper er dog ikke identiske. Hovedparten af deltagerne var mindre mobile, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at omtrent halvdelen var afhængige af et ganghjælpemiddel og ca. 1/3 brugte rollator. En del af dem, der ikke benyttede ganghjælpemidler må dog også anses for at have nedsat mobilitet, idet 45% af disse angav at havde besvær med at gå 400 m eller slet ikke kunne gå så langt. De, der var kørestolsbrugere, benyttede samtidig rollator indendøre (Figur 3). Næsten halvdelen fik hjemmehjælp, og 7% fik hjælp af pårørende eller hjemmeservice.

21 Del I: Projektets målbare resultater Side 18 af 122 Figur 4 Selvoplevet balance, balancesikkerhed og risiko for fald i det kommende år. Undertiden usik= undertiden usikker på benene. Mister balancen= mister ind imellem balancen. ABC= Activity-specific Balance Confidence angiver balancesikkerheden ved forskellige aktiviteter. Den samlede score angives på en skala fra 0 (=meget usikkerhed) til 100 (= fuldstændig sikker). 25 percentil= 25% af scorene ligger under dette niveau, 50 percentil= halvdelen af scorene ligger under henholdsvis over dette niveau, 75 percentil= 75% af scorene ligger under dette niveau. Med hensyn til fald: Tror ja= andelen, der tror at de vil falde i løbet af det kommende år. Tror måske= andelen, der tror at der er en risiko for at de vil falde i løbet af det kommende år. Tror ikke= andelen, der ikke tror at de vil falde i løbet af det kommende år. 66% af deltagerne angav, at de havde dårlig balance (Figur 4), og mange følte sig usikre på balancen ved en lang række dagligdags aktiviteter (se spørgeskema, bilag 4). Der var signifikant9 sammenhæng (p<0.01) mellem selvvurderet balance og balancesikkerhed (ABC score). ABC scorene var signifikant forskellige i de tre grupper af selvvurderet balance og lavest i gruppen, der angav at de ind imellem mistede balancen. Niveauet for ABC-scoren hos dem med usikker balance svarer til, hvad man tidligere har fundet hos mindre mobile ældre (20). 9 Et signifikansniveau på 5% er valgt, svarende til en p-værdi på <0.05. Hvis p<0.05 betyder dette groft set, at der er mindre end 5% chance for at det pågældende resultatet skyldes en tilfældighed.

22 Del I: Projektets målbare resultater Side 19 af % at de ældre havde oplevet et eller flere fald de sidste 6 måneder før start på Stolemotion, hvilket svarer til hvad man fandt blandt ældre københavnere med dårlig funktionsevne i 2002 (2). Endelig troede 30% af deltagerne at de ville falde, eller at der er risiko for at de falder i løbet af det næste år. Figur 5 Selvrapporteret helbred og alment befindende. V-godt= virkelig godt, Nglunde= nogenlunde, M-dårligt= meget dårligt, N-altid= næsten altid, Nej= Nej (næsten aldrig). Figuren viser at under 1/3 af deltagerne vurderede deres helbred til at være godt eller virkelig godt, og hovedparten angav at deres udfoldelsesmuligheder var begrænsede. Uanset dette var de fleste tilfreds med tilværelsen. Knapt 30% vurderede deres generelle helbred som værende godt eller virkelig godt, mens tæt på 70% vurderede det til at være nogenlunde eller dårligt (Figur 5). Deltagerne vurderede deres helbred til at være dårligere end hvad man har fundet i den almindelige befolkning. I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 (17) fandt man at 65%/60% (M/K) blandt årige vurderede deres helbred til godt eller virkelig godt, mens andelen var 59%/49% (M/K) for de 80+ årige. Generelt syntes lidt færre kvinder end mænd at deres helbred var virkelig godt eller godt. Under halvdelen af deltagerne på stolemotionsholdene følte sig næsten altid friske nok til at gøre det de havde lyst til, hvilket er færre end svarende til den almindelige befolkning (17). På trods af dette var langt de fleste deltagere tilfredse med tilværelsen (Figur 5).

23 Del I: Projektets målbare resultater Side 20 af 122 Figur 6 Dagligdags aktiviteter. U besvær = uden besvær, L besvær = med lidt besvær, M besvær = med meget besvær. Over halvdelen af deltagerne oplevede besvær med at udføre de dagligdags aktiviteter, som er angivet i figuren. Med hensyntagen til aldersfordelingen i gruppen indikerer dette et lavere funktionsniveau end den, man finder i den almindelige befolkning. Når det drejer som om dagligdags aktiviteter som at gå, gå på trapper og bære indkøbsvarer, oplevede over halvdelen, at dette var besværligt (Figur 6). Knapt 20% var ude af stand til at gå 400 m og 27% mente ikke, at de kunne løfte 5 kg. I betragtning af aldersfordelingen på foreningsholdene er andelen, der oplever besvær ved disse dagligdags aktiviteter tilsyneladende større end i den almindelige befolkning, hvor man har fundet tilsvarende resultater hos 80+ årige kvinder (18).

24 Del I: Projektets målbare resultater Side 21 af 122 Figur 7 Fysisk aktivitet og fysisk form. Stillesiddende= læser, ser fjernsyn, går i biografen og tilbringer fritiden med stillesiddende sysler. Aktiv 4+ timer= går tur, kører lidt på cykel eller er i legemlig aktivitet mindst 4 timer om ugen. Over halvdelen af deltagerne angav at være fysisk aktive mere end 4 timer ugentlig, og mente at de var i samme eller bedre form end deres jævnaldrende. Næsten 40% oplyste at de bevægede sig mindre end for et år siden. Overraskende mente 67% af deltagerne at de var i samme eller bedre fysisk form end deres jævnaldrende (Figur 7). 37% angav, at de bevægede sig mindre end for et år siden, men alligevel angav 55% at være fysisk aktive mindst 4 timer ugentlig, mens 40% angav at de stort set var stillesiddende. Der blev i flere tilfælde givet modstridende oplysninger, fx var i legemlig aktivitet mindst 4 timer om ugen og samtidig i fysisk aktivitet i 2-3 timer om ugen (se bilag 4). Stolemotionsdeltagerne angav et langt højere aktivitetsniveau end man har fundet blandt 15+ årige danskere i en pan-eu undersøgelse (1). I undersøgelsen Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 angav kun 6.7% og 2.4% af de årige henholdsvis 80+ årige kvinder at være fysisk aktive mere end 4 timer ugentlig (17). Mændene i samme undersøgelse var mere fysisk aktive, men slet ikke svarende til selvrapporteringen fra deltagerne på foreningsholdene. Vi kender ikke baggrunden for svarfordelingen. Erfaringer fra et træningsprojekt med ældre kvinder (3) tyder på, at en del ældre opfatter, at de er fysisk aktive i hele tidsperioden fra de forlader deres hjem til de vender tilbage, uanset at en del af tiden er brugt på at vente på bus, kigge på vinduer etc. Man kunne måske forestille sig, at selv almindelige dagligdags aktiviteter føles anstrengende for ældre med lav fysisk kapacitet. Hvis kriteriet for fysisk aktivitet er, at man føler sig anstrengt, kunne opfattelsen af hvad fysisk aktivitet er, være forskellig hos skrøbelige ældre og ældre i god fysisk form.

25 Del I: Projektets målbare resultater Side 22 af 122 Figur 8 Figuren viser i hvilken grad deltagerne undgik forskellige aktiviteter pga. faldrisiko. Aktiviteterne er ordnet således, at andelen der undgår aktiviteten ind imellem eller altid er stigende i nedadgående retning. Deltagerne, blev spurgt om de undgik forskellige aktiviteter pga. faldrisiko (30). I Figur 8 er aktiviteterne ordnet efter i hvor høj grad deltagerne udgik at udføre dem. Som det ses er færden i glat føre den aktivitet som flest undgår. Men, figuren viser også, at almindelige dagligdags aktiviteter som fx at benytte offentlige transportmidler, gå 800 m, gå på trapper og række op efter noget udgør et problem for halvdelen af deltagerne. Måling af deltagernes fysiske form ved start på Stolemotion Til vurdering af deltagernes fysiske funktion ved start på Stolemotion benyttedes Senior Fitness Test (24). SFT blev valgt, fordi det er en god, enkel og billig test, som har vist sig at være pålidelig og gyldig i en population af ældre. En af de store fordele ved Senior Fitness Test er, at der findes et omfattende referencemateriale med resultater af målinger foretaget på over 7000 hjemmeboende ældre i alderen år, der lever uafhængigt af andres hjælp. Man kan således sammenligne den individuelle præstation med resultater målt på jævnaldrende af samme køn.

26 Del I: Projektets målbare resultater Side 23 af 122 Referencerammen for SFT er beskrevet i figur 9. Den baserer sig på svækkelsesmodellen, som bl.a. bygger på, at der er en progressiv forbindelse mellem fysiske parametre, funktionsevne og aktivitetsmål. Det antages, at dagligdags aktiviteter (kolonnen længst til højre) forudsætter, at funktionerne i den midterste kolonne kan udføres. Disse funktioner kræver et tilstrækkeligt niveau af muskelstyrke, aerob udholdenhed, smidighed og adræthed/balance (kolonnen længst til venstre). Fysiske parametre Muskelstyrke/udholdenhed Aerob udholdenhed Smidighed Motorisk kapacitet eksplosiv styrke hastighed/adræthed balance Dysfunktion Funktioner Almindelig gang Gang på trapper Rejse sig op fra stol Løfte/gribe Bøje/knæle Jogge/løbe Funktionsbegrænsning Aktivitetsmål Egenomsorg Indkøb/ærinder Husligt arbejde Havearbejde Sport Rejse Funktionsevnetab Figur 9 Referenceramme for funktionsevne. Angiver de fysiologiske parametre, der er forbundet med de funktioner, som er nødvendige for grundlæggende og avancerede aktiviteter i hverdagen. Testene i SFT måler funktioner, som et udtryk for de fysiske parametre muskelstyrke, aerob udholdenhed, smidighed og adræthed/balance. For praktiske formål er dette en god metode, som dog ikke giver et fuldstændig korrekt billede af de fysiske parametre, fordi forskellige faktorer ud over disse også har indflydelse på testresultatet. I SFT referencematerialet er der angivet et normalområde, der repræsenterer de midterste 50% af testresultaterne for hver alders- og kønsgruppe i hver test, dvs. resultater, som ligger mellem 25- og 75-percentilen. 25-percentilen betyder, at 25% af resultaterne er dårligere end dette resultat, og 75-percentilen betyder, at 25% af resultaterne er bedre end dette resultat. I referencematerialet er også angivet en kriterieværdi, dvs. de gennemsnitlige resultater for ældre, der havde besvær med at udføre normale hverdagsaktiviteter. Kriterieværdien er en slags tærskelværdi eller referencepunkt, der er forbundet med tab af funktionsevne. Testresultater I alt 110 kvinder og 11 mænd gennemførte de forskellige opgaver i SFT. Antallet af deltagere i de forskellige aldersgrupper er angivet i Tabel 3 nedenfor. For de fleste af testenes vedkommende mangler der data fra 1-2 kvinder. For overskuelighedens skyld, og fordi det drejer sig om meget få, er det valgt ikke at anføre antallet af deltagere i hver aldersklasse ved afrapporteringen af hvert testresultat.

27 Del I: Projektets målbare resultater Side 24 af 122 Aldersklasser år år år år år år år år Kvinder Mænd Antal Antal Tabel 3 Antallet af kvinder henholdsvis mænd i hver 5 års aldersklasse. Tre af deltagerne i aldersklassen år, er dog under 55 år. I det følgende er hver test beskrevet med en figur, der viser testproceduren (figur 10, 12, 14, 16, 18 og 20). Testresultaterne angives på figurer, som også viser resultater fra referencematerialet (figur 11, 13, 15, 17, 19 og 21). Resultaterne fra deltagerne i Stolemotionen er for hver 5 års aldersgruppe angivet med den bedste og den dårligste værdi samt medianværdien, som viser det midterste resultat, dvs. 50% af deltagerne klarer sig bedre og 50% klarer sig dårligere. Sammen med den bedste og den dårligste værdi er medianværdien bedre end gennemsnitsværdien, til at beskrive Stolemotionsdeltagerne i forhold til referencematerialet. Styrke i underkroppen Figur 10 Styrke i underkroppen målt ved antallet af gange personen kan rejse sig fra siddende til fuldt oprejst stilling i løbet af 30 sekunder med armene foldet mod brystet.

28 Del I: Projektets målbare resultater Side 25 af 122 Figur 11 Styrke i underkrop for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat. Kriterieværdi-reference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Det fremgår af Figur 11, at der var stor spredning i testresultaterne for styrke i underkrop. Det fremgår dog, at op mod halvdelen af deltagerne havde resultater, som ligger under normalområdet i referencepopulationen, og samtidig også under kriterieværdien for kvindernes vedkommende. 10 af kvinderne var ikke i stand til at rejse sig uden at bruge hænderne til hjælp, og fik derfor testresultatet 0.

29 Del I: Projektets målbare resultater Side 26 af 122 Styrke i overkroppen Figur 12 Styrke i overkrop målt ved antallet af armfleksioner, der kan gennemføres i løbet af 30 sekunder med en håndvægt i hånden, 5 lbs (2,27 kg) for kvinder og 8 lbs (3,63) for mænd.

30 Del I: Projektets målbare resultater Side 27 af 122 Figur 13 Styrke i overkrop for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat Kriterieværdi-reference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Der var stor spredning i testresultaterne for styrke i overkrop (figur 13), og det fremgår at ca. halvdelen af deltagerne havde resultater, som ligger under normalområdet i referencepopulationen og samtidig under kriterieværdien.

31 Del I: Projektets målbare resultater Side 28 af 122 Aerob udholdenhed Figur 14 Aerob udholdenhed målt ved antallet af knæløft, der fuldføres på to minutter. Hvert knæ skal løftes til et punkt midtvejs mellem knæskallen og hoftekammen. Der noteres det antal gange højre knæ løftes til den krævede højde.

32 Del I: Projektets målbare resultater Side 29 af 122 Figur 15 Aerob udholdenhed for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat. Kriterieværdi-reference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Det fremgår af Figur 15, at der også var stor spredning i testresultaterne for aerob udholdenhed. I denne test var det dog tydeligt, at deltagerne lå meget lavt i forhold til referencematerialet, idet 72% havde resultater, der lå under kriterieværdien.

33 Del I: Projektets målbare resultater Side 30 af 122 Smidighed i underkroppen Figur 16 Smidighed i underkroppen, primært hasemuskulaturen, måles siddende på stolekanten hvor personen forsøger at nå tæerne på sit udstrakte ben. Man måler antal centimeter (plus eller minus) mellem fingerspidser og tåspidser.

34 Del I: Projektets målbare resultater Side 31 af 122 Figur 17 Smidighed i underkroppen, primært hasemuskulaturen, for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat. Kriterieværdireference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Det fremgår af Figur 17, at der var stor spredning i testresultaterne for smidighed i underkroppen. Men i denne test var testresultaterne ikke så lave i forhold til referencematerialet.

35 Del I: Projektets målbare resultater Side 32 af 122 Smidighed i skuldre og arme Figur 18 Test af smidighed i skuldre og arme måles ved, at den ene hånd løftes over skulderen og føres så langt ned ad ryggen som muligt, mens den anden hånd føres så højt op som muligt med håndryggen mod ryggen. Man noterer afstanden i centimeter mellem 3. finger på de to hænder (plus eller minus).

36 Del I: Projektets målbare resultater Side 33 af 122 Figur 19 Smidighed i skuldre og arme for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat. Kriterieværdi-reference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Det fremgår af Figur 19, at der var stor spredning i testresultaterne for smidighed i skuldre og arme. Det fremgår dog, at hos de årige kvinder havde ca. halvdelen af deltagerne resultater, som ligger under kriterieværdien i referencepopulationen.

37 Del I: Projektets målbare resultater Side 34 af 122 Balance og adræthed Figur m Up & Go test måler adræthed og balance ved det antal sekunder, det tager at rejse sig fra siddende stilling uden at bruge armlæn til at sætte af med, gå 2.45 m, dreje og vende tilbage til siddende stilling.

38 Del I: Projektets målbare resultater Side 35 af 122 Figur 21 Balance og adræthed for kvinder og mænd. n= angiver antallet af personer, der er testet. 25 percentil-reference= 25% af resultaterne i referencepopulationen var dårligere end dette resultat. 75 percentil-reference = 25% af resultaterne i referencepopulationen var bedre end dette resultat. Kriterieværdi-reference= angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Medianværdi DAI= det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. Mindste værdi DAI= dårligste resultat. Højeste værdi DAI= bedste resultat. Resultat fra én person= hvor der kun findes resultat fra en eller to personer, er hvert enkelt resultat angivet. Figur 21 viser at der var stor spredning i testresultaterne for balance og adræthed. Det fremgår dog, at over halvdelen af deltagerne havde resultater, som ligger under normalområdet i referencepopulationen, og samtidig også under kriterieværdien for de 80+ årige kvinders vedkommende. Syv af kvinderne og en af mændene var ikke i stand til at gennemføre testen, fordi de ikke kunne rejse sig uden at bruge hænderne til hjælp. Sammenfatning omkring deltagernes funktionsevne Ovenstående resultater af de fysiske test og de selvrapporterede oplysninger viser at deltagerne, og dermed målgruppen for Stolemotion i foreningsregi er mindre mobile ældre. I følge de landsrepræsentative undersøgelser af sundhed og sygelighed i den

39 Del I: Projektets målbare resultater Side 36 af 122 voksne befolkning er ca. 22% af årige kvinder mindre mobile, mens dette er tilfældet for ca. 30% af de årige og ca. 65% af de 80+ årige. For mændenes vedkommende er de tilsvarende andele noget lavere, nemlig 10% for de årige, ca. 20% for de årige og ca. 40% for de 80+ årige (17). Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig Ikke alle deltagere har besvaret spørgeskemaer og gennemgået testene i SFT ved start og afslutning af den 6 måneder lange træningsperiode. Der foreligger både start og slut spørgeskemabesvarelser fra 75 af deltagerne og 65 gennemførte testene i SFT både før og efter træningsperioden (figur 22 og 23). Man kunne forestille sig, at det var de svageste, der ophørte med at træne på foreningsholdene. Derfor er der gennemført en række analyser for at finde ud af, om dette er tilfældet. Analyserne er baserede på data ved start på projektet, og man kan derfor kun udtale sig om forskelle i udgangspunktet, mellem dem der alene blev testet ved start, og dem der også blev testet efter 6 måneder. Resultaterne viser, at der ikke var nogen aldersforskel mellem grupperne. Der var en numerisk forskel i gennemsnitsresultaterne i næste alle SFT tests, således at resultaterne var lidt bedre hos dem, hvor der foreligger opfølgningsdata. Forskellen var dog kun signifikant med hensyn til knæløfttesten, der er et udtryk for aerob udholdenhed. Da der kun var forskel mellem grupperne i en af testene, kan man således ikke med sikkerhed vide, om det er de mest skrøbelige, der faldt fra. Figur 22 Resultater fra 65 deltagere, hvor der foreligger målinger før og efter 6 måneders træning. Muskelstyrke i underkroppen blev målt ved antallet af oprejsninger på 30 sek. (jf. figur 10), muskelstyrke i overkrop ved antallet armfleksioner med håndvægt på 30 sek. (jf. figur 12) og aerob udholdenhed ved antallet af knæløft på 2 min. (kun knæløft

40 Del I: Projektets målbare resultater Side 37 af 122 med højre ben blev talt, figur 14). Graferne angiver gennemsnitværdier samt standardafvigelse, som er et mål for spredningen i resultaterne. Der var signifikant fremgang i aerob udholdenhed som resultat af stolemotionen, p<0.05. Figur 23 Resultater fra 65 deltagere, hvor der foreligger målinger før og efter 6 måneders træning. Smidighed i underkroppen blev målt ved finger-tå afstanden (jvf. figur 16), smidighed i skuldre og arme ved finger-finger afstanden (jvf. figur 18) og balance og adræthed blev målt ved tidsforbruget ved forflytninger (jvf. figur 20). Graferne angiver gennemsnitværdier samt standardafvigelse, som er et mål for spredningen i resultaterne. Der var signifikant fremgang i smidighed som resultat af træningen, p<0.05. Formålet med Stolemotion i foreningsregi var at vedligeholde eller øge funktionsniveauet hos deltagerne. Som det fremgår af figurerne ovenfor (Figur 22 og 23), er der store variationer i resultaterne, hvilket må forventes i en gruppe af ældre skrøbelige mennesker. Der er signifikante fremgange som følge af et ugentligt træningspas med hensyn til aerob udholdenhed (knæløft testen)(figur 22) og smidighed såvel for overkrop som for underkrop (Figur 23). Der var tendens til en fremgang af styrke i overkroppen (p=0.073), men ingen fremgang i underkropsstyrke, hvilket svarer meget godt overens med den eksisterende evidens, som peger på at der skal trænes mere end én gang ugentligt for at opnå effekt (27). Forbedringerne i DAI-projektet er i overensstemmelse med et dansk træningsstudie, hvor 85 årige trænede en gang ugentligt under ledelse af en træningsfysiolog (22). Her fandt man en fremgang i kondition, som resultat af 10 måneders træning, men ingen fremgang i muskelstyrke.

41 Del I: Projektets målbare resultater Side 38 af 122 Fremgangen i smidighed er i overensstemmelse med tidligere studier (23), hvor træningen ligesom i Stolemotionen indeholdt lette modstandsøvelser og smidighedsøvelser. Med udgangspunkt i spørgeskemabesvarelserne, som er udfyldt af 75 deltagere før og efter deltagelse i Stolemotion, har denne ikke resulteret i en mere fysisk aktiv adfærd ud over deltagelsen på foreningsholdene. Dette kan dog skyldes, at mange af deltagerne allerede før start på træningen angav at være fysisk aktive i 7 timer eller mere. Da dette svarer til den højeste kategori i spørgeskemaet (se bilag 4) ville det ikke være muligt, at måle en potentiel øgning af antallet fysisk aktive timer. Der er en tendens til, at deltagerne er mere glade og tilfredse med tilværelsen efter 6 måneders træning (p= 0.11), idet 86% af deltagerne svarer at de for det meste er glade og tilfredse, 14% svarer at de af og til er glade og tilfredse (jvf. Figur 5). Endelig har flere af deltagerne på spørgeskemaerne skrevet hvor glade de har været for træningen, og hvor meget gavn de har haft af Stolemotionstilbuddet. Konklusion Hovedparten af deltagerne på foreningsholdene er ældre med nedsat mobilitet og tilhører dermed målgruppen for Stolemotion, som den er beskrevet. Resultatet af et halvt års motionstilbud lever op til formålet at fastholde eller forbedre funktionsevnen hos deltagerne. I betragtning af, at der overvejende er brugt frivillige ældre instruktører uden specialuddannelse, er resultatet meget fint, idet det svarer til, hvad man har fundet i tidligere undersøgelser. Det er væsentligt at holde sig for øje, at ovenstående rapportering af resultaterne fra foreningsholdene er baseret på gruppens resultater. Inden for gruppen har træningen resulteret i markante fremgange hos enkeltindivider, mens mange har haft mindre fremgange. Nogle af deltagerne har oplevet en tilbagegang, hvilket er forventeligt i en gruppe af skrøbelige ældre. Talrige studier har vist, at det er vigtigt at holde sig i god fysisk form, og at fysisk aktivitet formentlig er den vigtigste faktor for succesfuld aldring, fordi den nedsætter såvel sygelighed som dødelighed og forebygger risikoen for at blive skrøbelig (13;29). Nedsat mobilitet og funktionsbegrænsning er prædiktorer for afhængighed (10;14;15;28), men det er vist, at netop fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for et liv i afhængighed hos ældre med nedsat mobilitet (15). Ovenstående viser hvor vigtigt det er, at mindre mobile ældre tilbydes fysisk aktivitet på et niveau, som de kan klare. Stolemotion i foreningsregi synes at kunne forhale nedgangen i fysisk funktion hos mindre mobile ældre. Med udgangspunkt i deltagernes angivelse af deres fysiske aktivitetsniveau kunne man måske forledes til at tro, at deltagerne allerede var tilstrækkelig aktive ved start på træningen. Dette hænger dog ikke sammen med andelen, der havde nedsat funktionsevne, og man må derfor tage forbehold med hensyn til resultaterne. Definitionen af fysisk aktivitet kunne potentielt afhænge af fysisk

42 Del I: Projektets målbare resultater Side 39 af 122 kapacitet, men der kunne også være tale om en overrapportering pga. den fokusering, der er på livsstilsforhold og herunder fysisk aktivitet. Over halvdelen af deltagerne på foreningsholdene angav begrænsninger i dagligdagen (Figur 3, 6 og 8). Dette svarer meget godt overens med at op mod halvdelen af deltagerne havde en fysisk form, som lå lavt svarende til kriterieværdien for de ældre i SFT referencematerialet, der har besvær med normale hverdagsaktiviteter (Figur 11, 13, 15 og 21). At have så lavt et funktionsniveau kan få store negative konsekvenser, hvis den ældre udsættes for en sygdomsperiode (9). I dag ved man, at sengeleje alene medfører et hastigt fald i muskelmasse, muskelstyrke, kondition og funktionsevne (4;7). En del af deltagerne har formentlig inden start på træningen gennemgået et mere intensivt og målrettet træningsforløb med henblik på at øge deres fysiske kapacitet, men det gælder sikkert ikke alle. Man kan derfor spørge sig selv, om det ikke netop ville have været hensigtsmæssigt i første omgang at tilbyde en korterevarende mere intensiv og målrettet træning til de skrøbelige ældre, som derefter skulle tilbydes livslang vedligeholdende motion i frivilligt regi. Et udbygget samarbejde mellem primærsektoren og DAI kunne potentielt medføre, at den vedligeholdende motion kunne foregå på samt fastholde et højere fysisk funktionsniveau hos deltagerne. Plejehjem Af de i alt 13 iværksatte Stolemotionshold på plejecentre er der baggrundsoplysninger på 58 personer, fordelt på 9 hold. Deltagerne på plejecenterholdene var signifikant ældre end dem på foreningsholdene (p<0.001) med en gennemsnitsalder på 83.7 år. Aldersspredningen på plejecenterholdene var stor, fra år, men hovedparten af deltagerne var 80+ år (Figur 24). Majoriteten var kvinder, 69% (40 personer), men andelen af mænd var højere end på foreningsholdene 31% (18 personer). Figur 24 Aldersfordelingen på plejecenterholdene. 70% af deltagerne var 80 år og derover.

43 Del I: Projektets målbare resultater Side 40 af 122 Der er udfyldt spørgeskemaer med baggrundsoplysninger (se senere) på 55 deltagere, mens fysisk fitness ved hjælp af Senior Fitness Test blev målt hos ganske få. I plejecentergruppen blev i stedet Modificeret Barthel Indeks benyttet til at vurdere funktionsniveauet hos deltagerne (Bilag 5). I Barthels Indeks vurderes et antal basale daglige aktiviteter (spisning, personlig hygiejne, forflytning og gangfunktion m.m.), som scores i forhold til, hvor meget hjælp den ældre har brug for til at kunne gennemføre dem. Den laveste score gives, når den ældre kun kan udføre aktiviteten med personhjælp, den højeste score gives, når den ældre kan udføre aktiviteten uden personhjælp. Aktiviteterne er vægtede i forhold til hinanden, således at den højeste score for de enkelte aktiviteter er forskellig. Scoren for hver enkelt aktivitet lægges sammen til en totalscore, som ligger mellem 0 og 100. Modificeret Barthel Indeks anvendes i de geriatriske klinikker i Hovedstadens Sygehusfællesskab hvor den har vist sig, at kunne måle ændringer over tid hos meget skrøbelige ældre mennesker. Baggrundsoplysninger Følgende baggrundsoplysninger er baseret på, at personalet på plejecentrene har interviewet deltagerne og udfyldt spørgeskemaerne. Figur 25 Ganghjælpemidler og fald. Kun 16% af deltagerne var uafhængige af et ganghjælpemiddel. Ca. 1/3 brugte rollator og 1/3 var kørestolsbrugere. Op mod halvdelen af deltagerne havde oplevet et eller flere fald i løbet af de sidste 6 måneder. I denne gruppe havde langt de fleste problemer med at gå, og kun en lille del af deltagerne var uafhængige af et ganghjælpemiddel (figur 25). Blandt dem, der var kørestolsbrugere, benyttede flere samtidig rollator til korte indendørs strækninger. Op

44 Del I: Projektets målbare resultater Side 41 af 122 mod halvdelen af deltagerne havde oplevet mindst et fald i løbet af de sidste 6 måneder, og antallet af fald var signifikant større end hos deltagerne på foreningsholdene (p<0.05). Dette ville man også forvente, idet faldhyppigheden er større hos de ældste gamle, (19) og plejehjemsbeboere falder hyppigere end hjemmeboende ældre (7). Figur 26 Selvrapporteret helbred og alment befindende. V-godt= virkelig godt, Nglunde= nogenlunde, M-dårligt= meget dårligt, N-altid= næsten altid, Nej= Nej (næsten aldrig). Figuren viser at 1/3 af deltagerne vurderede deres helbred til at være godt eller virkelig godt, og 1/3 angav at de næsten altid kunne gøre det, de havde lyst til. På trods af, at helbredet ikke var det bedste angav over 60%, at de næsten altid var tilfredse med tilværelsen. Andelen af deltagere, der vurderede deres generelle helbred som godt eller virkelig godt var 30% (figur 26), hvilket er det samme som hos deltagerne på foreningsholdene. Selv om deltagerne vurderede deres helbred til at være dårligere, end hvad man har fundet i den almindelige befolkning (17), ville man nok have forventet, at endnu flere havde vurderet deres helbred som dårligt. At det ikke forholdt sig således kunne måske skyldes, at en del af deltagerne var demente (mundtlig kommunikation med personale på plejecentrene), og på enkelte af motionsholdene var alle deltagerne demente. Kun 1/3 af deltagerne følte sig friske nok til at gøre det de havde lyst til, hvilket er færre end svarende til den almindelige befolkning (17), men på trods af dette var langt de fleste deltagere tilfredse med tilværelsen (Figur 26). Data fra spørgeskemaerne er baseret på, at plejepersonalet interviewede deltagerne, og det kan ikke udelukkes, at den overvejende positive udmelding kan have noget at gøre med dette. Det er tidligere fundet, at svarfordelinger er forskellige, når folk selv udfylder skemaer i forhold til når de bliver

45 Del I: Projektets målbare resultater Side 42 af 122 interviewede (26). Det er desuden muligt, at svarfordelingen afspejler deltagernes tilkendegivelse af deres tilfredshed med institutionen (8). Figur 27 Sociale relationer. Figuren viser at hovedparten af deltagerne havde jævnlig kontakt med familien, og de fleste havde kontakt med venner/bekendte. De fleste deltagere på plejecenterholdene havde et relativt godt socialt netværk. Over halvdelen havde kontakt med familien mindst en gang ugentligt, og op mod halvdelen havde kontakt med venner og/eller bekendte mindst en gang månedligt (Figur 27). Andelen der havde kontakt med venner og/eller bekendte sjældnere end en gang om måneden var 28%. Til sammenligning var andelen 15-19% hos ældre over 67 år i undersøgelsen af Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 (17).

46 Del I: Projektets målbare resultater Side 43 af 122 Funktionsniveauet blev vurderet ved hjælp af Modificeret Barthel Indeks. Der foreligger scoringer fra 89.7 % (52 personer) af deltagerne. Tabel 4 Modificeret Barthel Indeks resultater (point) Niveauer Højeste værdi 75 percentil Score 94 point 83.5 point 50 percentil (median) 59 point 25 percentil 29 point Laveste værdi 0 point Modificeret Barthel Indeks har en skala fra 0-100, hvor 100 er den bedste score. Højeste værdi = bedste resultat. 75 percentil = 75% af resultaterne var dårligere end dette resultat. 50 percentil (median) = det midterste resultat, dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. 25 percentil= 25% af resultaterne var dårligere end dette resultat. Mindste værdi = dårligste resultat. Et uafhængigt liv, hvor den ældre også kan færdes uden for sin bolig kræver en Barthel score tæt på 100. En Barthel score på 0 indicerer, at den ældre skal have maksimal hjælp til alle basale aktiviteter. At en del af deltagerne på plejecenterholdene har relativt høje scores kan måske skyldes, at deres cognitive status er årsagen til, at de bor på plejecentret. Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig Der var ikke et større frafald i plejehjemsgruppen end på foreningsholdene. Opfølgningsdata er dog ikke alene baseret på alle dem, der gennemførte træningsperioden, idet en del var fraværende på testdagen, hvorfor der ikke foreligger 6 måneders testresultater. Der var ingen forskel fra før til efter 6 måneders træning i nogen af de parametre, der blev vurderet ud fra spørgeskemabesvarelserne, dvs. helbred og antal fald. 65.5% (38 af 52 personer) fik registreret Barthel score efter 6 måneder. Der var ingen forskel i alder eller funktion (målt ved Barthel score) mellem deltagerne, der blev vurderet før og efter 6 måneder og deltagere, der alene blev vurderet ved start. Hos førstnævnte 38 personer, var der en svag numerisk tilbagegang i den gennemsnitlige Barthel score fra før start på Stolemotion (gennemsnitlig Barthel score = 53.5 point) til efter 6 måneders træning (gennemsnitlig Barthel score = 49.9 point). Der var dog store variationer i resultaterne, hvilket må forventes i en gruppe af ældre skrøbelige mennesker, og forskellen i Barthel score er ikke statistisk signifikant.

47 Del I: Projektets målbare resultater Side 44 af 122 Tabel 5 Resultater fra deltagere, hvor der foreligger SFT resultater før og efter 6 måneders stolemotion. SFT test Gennemsnit Før Efter Antal personer Antal rejse sætte sig på 30 sek. (styrke underkrop) Modificeret rejse sætte sig på 30 sek., dvs. brug af stol med armlæn Antal armfleksioner på 30 sek. (styrke overkrop) Antal knæløft på 2 min (udholdenhed) Balance & adræthed tidsforbrug i sek. ved Modificeret 2.45 m Timed Up & Go, dvs. brug af stol med armlæn Enkelte af deltagerne gennemførte nogle af testene i Senior Fitness Test både før og efter træningsperioden, og resultaterne viste at der ikke var sket et signifikant fald i præstationerne i løbet af de 6 måneder fra start til opfølgning (tabel 5). Konklusion Formålet med Stolemotion på plejecentre var at vedligeholde funktionsniveauet hos deltagerne. Resultaterne af såvel Barthel score som SFT-testene understøtter at dette formål er opfyldt, idet der ikke er fundet nogle signifikante forskelle i data fra før og efter træningsperioden. I en gruppe af skrøbelige plejecenterbeboere kunne man forvente et fald i funktion, ligesom det er fundet i tidligere studier (12;21), og på den baggrund er resultatet af træningsindsatsen meget positiv. Det er ikke sikkert at den ugentlige træning alene har gjort forskellen. Man kan ikke udelukke, at personalet på plejecentrene har haft mere fokus på, at beboerne skulle være aktive, og måske har animeret til større fysisk aktivitet ud over Stolemotion. Man kunne også forestille sig, at nogle af plejehjemsbeboerne havde oplevet større velvære efter træning, og derfor blev mere fysisk aktive. Uanset årsagen til udfaldet af 6 måneders Stolemotion på plejecentrene er resultatet positivt for både deltagere og personale. For sidstnævnte gruppe kan det ikke udelukkes, at en bevaret funktionsevne hos beboerne betyder en mindre arbejdsbelastning.

48 Del I: Projektets målbare resultater Side 45 af 122 Projekt Motionsvenner Af de i alt 13 iværksatte projekter med Motionsvenner, er der baggrundsoplysninger på 42 personer fordelt på 4 projekter. Aldersspredningen var også her stor, fra år, men hovedparten var år (Figur 28). Andelen af mænd og kvinder (7%/83%, M/K) var den samme som på foreningsholdene. Figur 28 Aldersfordelingen blandt deltagere i projekt Motionsvenner. Fysisk fitness blev målt hos 33 ud af 42 deltagere ved hjælp af Senior Fitness Test (SFT) (24). 35 deltagere havde udfyldt et spørgeskema med baggrundsoplysninger. Det skal dog bemærkes at mange af spørgeskemabesvarelserne var mangelfulde, hvilket medfører at beskrivelsen af denne gruppe er noget mere usikker end for deltagerne på foreningsholdene og på plejecentrene. Den samlede andel af manglende spørgeskemaer og ubesvarede spørgsmål er angivet som uoplyst i det følgende. Baggrundsoplysninger Ud fra de besvarede spørgeskemaer fremgår det at deltagerne i projekter med Motionsvenner er mere skrøbelige end deltagerne på foreningsholdene.

49 Del I: Projektets målbare resultater Side 46 af 122 Figur 29 Samlivsstatus og sociale relationer. Figuren viser at mindst halvdelen af deltagerne boede alene, og at mindst halvdelen havde jævnlig kontakt med familie og venner/bekendte. Figur 30 Andele, der benyttede ganghjælpemidler og fik hjemmehjælp. Langt over halvdelen af deltagerne var afhængige af et ganghjælpemiddel og over halvdelen fik hjemmehjælp.

50 Del I: Projektets målbare resultater Side 47 af 122 Flere deltagere fik hjemmehjælp og flere var afhængig af ganghjælpemidler i forhold til deltagerne på foreningsholdene (p<0.05). Figur 31 Selvoplevet balance, balancesikkerhed og risiko for fald i det kommende år. Undertiden usik= undertiden usikker på benene. Mister balancen= mister ind imellem balancen. ABC= Activity-specific Balance Confidence angiver balancesikkerheden ved forskellige aktiviteter. Den samlede score angives på en skala fra 0 (=meget usikkerhed) til 100 (= fuldstændig sikker). 25 percentil= 25% af scorene ligger under dette niveau, 50 percentil= halvdelen af scorene ligger under henholdsvis over dette niveau, 75 percentil= 75% af scorene ligger under dette niveau. Med hensyn til fald: Tror ja= andelen, der tror at de vil falde i løbet af det kommende år. Tror måske= andelen, der tror at der er en risiko for, at de vil falde i løbet af det kommende år. Tror ikke= andelen, der ikke tror at de vil falde i løbet af det kommende år. Over halvdelen af deltagerne angav, at de havde dårlig balance (Figur 31), og mange følte sig usikre på balancen ved en lang række dagligdags aktiviteter (se spørgeskema, bilag 4). ABC scorene var signifikant lavere end hos deltagerne på foreningsholdene, og svarer til, hvad man tidligere har fundet hos mindre mobile ældre (20). Mindst 9 ud af 42 havde oplevet et eller flere fald de sidste 6 måneder før start på træningen.

51 Del I: Projektets målbare resultater Side 48 af 122 Figur 32 Selvrapporteret helbred og alment befindende. V-godt= virkelig godt, Nglunde= nogenlunde, M-dårligt= meget dårligt, N-altid= næsten altid, Nej= Nej (næsten aldrig). Figuren viser at mindst 75% af Motionsmodtagerne vurderede deres helbred til at være nogenlunde eller dårligt, og knapt halvdelen angav at deres udfoldelsesmuligheder var begrænsede. Uanset dette var de fleste tilfredse med tilværelsen. Ingen af deltagerne vurderede deres generelle helbred som værende virkelig godt, og kun ca. 10% vurderede det til at være godt (Figur 32). Deltagerne vurderede deres helbred til at være dårligere end deltagerne på foreningsholdene, og var mere begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder (p<0.05). På trods af dette var der ingen forskel mellem grupperne, hvad angår tilfredshed med tilværelsen (Figur 32).

52 Del I: Projektets målbare resultater Side 49 af 122 Figur 33 Dagligdags aktiviteter. U besvær = uden besvær, L besvær = med lidt besvær, M besvær = med meget besvær. Langt de fleste af deltagerne oplevede besvær med at udføre de dagligdags aktiviteter, og op mod halvdelen af dem var ude af stand til at gå 400 m og bære 5 kg. Funktionsniveauet var lavere end hos deltagerne på foreningsholdene (p<0.05). Figur 34 Fysisk aktivitet og fysisk form. Stillesiddende= læser, ser fjernsyn, går i biografen og tilbringer fritiden med stillesiddende sysler. Aktiv 4+ timer= går tur, kører lidt på cykel eller er i legemlig aktivitet mindst 4 timer om ugen. Over halvdelen af deltagerne angav at være fysisk inaktive, og 1/3 oplyste at de bevægede sig mindre end for et år siden.

53 Del I: Projektets målbare resultater Side 50 af 122 Deltagerne i projekter med Motionsvenner syntes lidt mere realistiske i deres vurdering af fysisk aktivitet end deltagerne på foreningsholdene. Hovedparten angav at være fysisk inaktive, men også i denne gruppe blev der i flere tilfælde givet modstridende oplysninger, fx var i legemlig aktivitet mindst 4 timer om ugen og samtidig i fysisk aktivitet i 2-3 timer om ugen (se spørgeskema, bilag 4). Mindst 1/3 af deltagerne var mindre aktive end 12 måneder før. Overraskende angav 33% at de var i samme eller i bedre fysisk form end deres jævnaldrende. Figur 35 Figuren viser i hvilken grad deltagerne undgik forskellige aktiviteter pga. faldrisiko. Aktiviteterne er ordnet således, at andelen der undgår aktiviteten ind imellem eller altid er stigende i nedadgående retning. I Figur 35 er aktiviteterne ordnet efter i hvor høj grad deltagerne undgik at udføre dem pga. faldrisiko. I lighed med deltagerne på foreningsholdene, er færden i glat føre den aktivitet, som flest deltagere i projekter med Motionsvenner undgår. Men figuren viser også, at almindelige dagligdags aktiviteter som fx at gøre rent, gå 800 m, gå på trapper, gå i forretninger og benytte offentlige transportmidler udgør et problem for en stor del af deltagerne. Under forudsætning af, at svarfordelingen ville have været den samme hos dem, der ikke besvarede spørgsmålene, oplever deltagerne i projekter med Motionsvenner større begrænsninger i deres dagligdag end deltagerne på foreningsholdene.

54 Del I: Projektets målbare resultater Side 51 af 122 Måling af deltagernes fysiske form ved start på træning Resultaterne af SFT-testene er angivet i figur 36. Der var stor spredning i testresultaterne. Det fremgår tydeligt, at fitness hos deltagerne er meget lav, og at langt de fleste havde resultater, der ligger under kriterieværdien for referencematerialet. I Rejse-sætte-sig testen var 13 af 33 personer ude af stand til at rejse sig uden at bruge hænderne til hjælp, og de fik derfor testresultatet 0. Mere end 75% af deltagerne lå under kriterieværdien i aerob udholdenhed, og det samme var gældende for balance og adræthed. Figur 36 Test af fitness før start på træning. SFT-1= Styrke i underkrop målt ved antallet af oprejsninger på 30 sek (33 personer). SFT-2= Styrke i overkrop målt ved antallet af armfleksioner, der kan gennemføres i løbet af 30 sekunder med en håndvægt (32 personer). SFT-3= Aerob udholdenhed målt ved antallet af knæløft, der fuldføres på to minutter (32 personer). SFT-4= Smidighed i underkroppen målt ved finger-tå afstanden (32 personer). SFT-5= Smidighed i skuldre og arme målt ved finger-finger-afstand bag på ryggen (30 personer). SFT-6= Balance og adræthed målt ved en kombination af et rejse-sætte-sig-og gå (23 personer). I denne graf skal man være opmærksom på, at høje værdier er ensbetydende med et højt tidsforbrug, som er et dårligt resultat. Ved alle de andre grafer afspejler høje værdier et godt resultatet.

55 Del I: Projektets målbare resultater Side 52 af percentil= 25% af resultaterne var dårligere end dette resultat. I SFT-1 er 13 personer ude af stand til at gennemføre testen, hvilket betyder, at det dårligste resultat og 25 percentilen falder sammen. 50 percentil= det midterste resultat (medianværdien), dvs. 50% er bedre og 50% er dårligere. 75 percentil = 75% af resultaterne var dårligere end dette resultat. Den vandrette streg markeret ved hver SFT testene er kriterieværdien fra referencematerialet, som angiver de gennemsnitlige resultater for ældre, som rapporterede at de havde besvær med normale hverdagsaktiviteter. Ovenstående resultater af de fysiske test og de selvrapporterede oplysninger tyder på at deltagerne i projekter med Motionsvenner er skrøbelige ældre, som er endnu mindre mobile end deltagerne på foreningsholdene. Resultat af 6 måneders træning en gang ugentlig Der eksisterer kun 9 besvarede spørgeskemaer efter afslutning af den 6 måneder lange træningsperiode. På denne baggrund er det ikke muligt at udtale sig om eventuelle ændringer i de selvrapporterede oplysninger. 16 deltagere gennemførte testene i SFT både før og efter træningsperioden (tabel 6). Der var ingen signifikante forskelle på testresultater ved start mellem Motionsmodtagere, der blev testet før og efter 6 måneder og dem, der alene blev testet ved start. Der var heller ikke nogen aldersforskel mellem grupperne. Tabel 6: Resultater fra deltagere i projekter med Motionsvenner, hvor der foreligger SFT resultater før og efter 6 måneders motion. SFT test Gennemsnit Før Efter Antal rejse sætte sig på 30 sek. (styrke underkrop) Antal armfleksioner på 30 sek. (styrke overkrop) Antal knæløft på 2 min (udholdenhed) Finger tå afstand (cm) Smidighed i underkrop Finger finger afstand (cm) Smidighed i skuldre og arme Balance & adræthed tidsforbrug i sek. Antal personer

56 Del I: Projektets målbare resultater Side 53 af 122 Resultaterne efter et 6 måneders motionstilbud var ikke signifikant bedre end før start på træning. Der var dog en tendens til at styrken i underkroppen og aerob udholdenhed ændres i positiv retning (p= 0.06 henholdsvis p=0.07). Hvis der er tale om en reel fremgang, kunne dette måske skyldes, at deltagerne i kraft af motionstilbuddet var blevet generelt mere fysisk aktive. Konklusion I overensstemmelse med formålet, er det lykkedes at vedligeholde funktionsniveauet hos deltagerne i projekter med Motionsvenner. Resultatet skal dog tages med forbehold, idet der kun foreligger SFT-målinger på 16 personer. Sammenholdt med resultaterne fra de to andre grupper i undersøgelsen virker resultatet meget troværdigt, idet deltagerne som gruppe er karakteriseret som mere skrøbelige end foreningsholdene men mindre skrøbelige end plejehjemsholdene.

57 Del I: Projektets målbare resultater Side 54 af 122 Delkonklusion: Evaluering af projektets målbare resultater Det fremgår af ovenstående afrapporteringer, at de tre målgrupper for DAI s træningstilbud var forskellige. Aldersmæssigt var der forskel på grupperne, således at deltagerne på foreningsholdene var signifikant yngre end deltagerne på plejecenterholdene og deltagerne i projekt Motionsvenner lå midt imellem. Deltagerne på foreningsholdene havde et signifikant højere funktionsniveau end deltagere i projekter med Motionsvenner, og begge disse grupper havde et højere funktionsniveau end deltagerne på plejecenterholdene. Det synes således helt relevant at have et tilbud som projekt Motionsvenner til de ældre, der er for skrøbelige til at kunne deltage på foreningsholdene. Selv om grupperne var forskellige, forekom der dog nogle fællesnævnere. Alle grupper var gennemgående for det meste tilfredse med tilværelsen, og det sociale netværk var ikke specielt dårligt. Om denne overvejende positive holdning hos de ældre havde betydning i forhold til at modtage DAI s motionstilbud vides ikke. Overraskende mente mange af deltagerne på foreningsholdene og blandt deltagerne i projekt Motionsvenner, at de var i samme eller bedre fysisk form end deres jævnaldrende, uanset, at de oplevede fysiske begrænsninger. Dette kunne tyde på, at mange af de ældre accepterer et aldersrelateret fald i funktionsevne uden at vide, at en del af funktionstabet kunne skyldes fysisk inaktivitet. Det er vigtigt at pointere, at formålet med Projekt Stolemotion og Motionsvenner var at udføre vedligeholdende træning med henblik på at at fastholde eller forbedre funktionsevnen hos deltagerne. På baggrund af de analyserede data er dette formål opfyldt, idet funktionsevnen er bevaret i alle tre træningstilbud, og ydermere forbedret på halvdelen af SFT-testparametrene for foreningsholdenes vedkommende. Hovedparten af deltagerne i projektet var mindre mobile med funktionsbegrænsninger. Som tidligere beskrevet er det netop i denne gruppe afgørende at forhale en yderligere nedgang i funktionsevne. En række studier har vist, at funktionsniveauet 2 uger før en hospitalsindlæggelse er prædiktivt for funktionsniveauet 3 mdr. efter udskrivelse (8;9) og 12 mdr. overlevelse hos ældre patienter (9). At konsekvenserne af et lavt funktionsniveau er store skal forstås på baggrund af den reducerede fysiske kapacitet hos ældre mennesker kombineret med den hastige nedgang i fysisk kapacitet som resultat af sygdom og sengeleje. Hos unge raske har man vist, at konditionen allerede efter én uge er reduceret med ca. 10% og efter 3-4 uger med ca. 20% (7). Dette betyder ikke alene at den maksimale arbejdskapacitet er reduceret, men også, at personen bliver mere forpustet ved selv lettere arbejdsydelser. Muskelmassen svinder kraftigt, og allerede efter 1-2 uger er den reduceret med op til 10%. Ikke overraskende falder muskelstyrken samtidig og mest den første uge med 3-4% pr dag, hvorefter faldet aftager (4). Muskelstyrken falder dobbelt så hurtigt i benene som i armene. Mest udsat er anti-tyngdekraftsmusklerne i benene, dem der bl.a. er nødvendige for at rejse sig og gå på trapper. Reservekapaciteten hos de skrøbelige ældre er lav, og

58 Del I: Projektets målbare resultater Side 55 af 122 derfor kan en uge i sengen betyde et fald i fysisk kapacitet, som betyder at toiletbesøg og personlig hygiejne ikke længere kan udføres. Det er således overordentlig vigtigt, at forhale et fald i funktionsniveauet, sådan som det er sket hos deltagerne i projektet. Optimalt set ville en del af deltagerne have haft gavn af en indledende mere intensiv træningsperiode forestået af specialister i træning af ældre mhp. at øge funktionsevnen før den vedligeholdende livslange træning i DAI regi. Resultaterne fra DAI projektet skal fortolkes indenfor rammerne af projektdesignet. I hvor høj grad resultaterne kan generaliseres til en større population af ældre vides ikke. En af begrænsningerne i projektet er de ufuldstændige datasæt med manglende data fra start og afslutning af træningsperioden. Dette problem deler DAI projektet dog med en række tidligere træningsprojekter, som har haft frafald af tilsvarende størrelse.

59 Del I: Projektets målbare resultater Side 56 af 122 Referencer (1) A Pan-EU survey on consumer attitudes to physical activity, body weight and health. Rapport fra The European Commision. European Communities, (2) Ældre københavneres sundhed i bydelene. Københavns kommunes sundhedsprofiler. Rapport fra Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune (3) Beyer N. Physical training reduces risk factors for disability and falls in elderly women. PhD Thesis, University of Copenhagen, (4) Bloomfield SA. Changes in musculoskeletal structure and function with prolonged bed rest. Med Sci Sports Exerc 1997; 29(2): (5) Brennan nee SJ, Johansen A, Butler J, Stone M, Richmond P, Jones S et al. Place of residence and risk of fracture in older people: a population-based study of over 65year-olds in Cardiff. Osteoporos Int 2003; 14(6): (6) Chong AM. Validating the accuracy of the resident satisfaction measure. J Cross Cult Gerontol 2003; 18(3): (7) Convertino VA. Cardiovascular consequences of bed rest: effect on maximal oxygen uptake. Med Sci Sports Exerc 1997; 29(2): (8) Covinsky KE, Justice AC, Rosenthal GE, Palmer RM, Landefeld CS. Measuring prognosis and case mix in hospitalized elders. The importance of functional status. J Gen Intern Med 1997; 12(4): (9) Covinsky KE, Palmer RM, Counsell SR, Pine ZM, Walter LC, Chren MM. Functional status before hospitalization in acutely ill older adults: validity and clinical importance of retrospective reports. J Am Geriatr Soc 2000; 48(2): (10) Dunlop DD, Manheim LM, Sohn MW, Liu X, Chang RW. Incidence of functional limitation in older adults: the impact of gender, race, and chronic conditions. Arch Phys Med Rehabil 2002; 83(7): (11) Feder G, Cryer C, Donovan S, Carter Y. Guidelines for the prevention of falls in people over 65. The Guidelines' Development Group. BMJ 2000; 321(7267): (12) Franzoni S, Rozzini R, Boffelli S, Frisoni GB, Trabucchi M. Fear of falling in nursing home patients. Gerontology 1994; 40(1): (13) Fried LP, Guralnik JM. Disability in older adults: evidence regarding significance, etiology, and risk. J Am Geriatr Soc 1997; 45(1):

60 Del I: Projektets målbare resultater Side 57 af 122 (14) Gill TM, Allore H, Guo Z. Restricted activity and functional decline among communityliving older persons. Arch Intern Med 2003; 163(11): (15) Hirvensalo M, Rantanen T, Heikkinen E. Mobility difficulties and physical activity as predictors of mortality and loss of independence in the community-living older population. J Am Geriatr Soc 2000; 48(5): (16) Jensen J, Nyberg L, Gustafson Y, Lundin-Olsson L. Fall and injury prevention in residential care--effects in residents with higher and lower levels of cognition. J Am Geriatr Soc 2003; 51(5): (17) Kjøller M, Rasmussen NK. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 og udvikling siden Rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. København (18) Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Nielsen GA. Sundhed og sygelighed i Danmark og udviklingen siden Rapport fra Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, København (19) Myers AH, Baker SP, Van Natta ML, Abbey H, Robinson EG. Risk factors associated with falls and injuries among elderly institutionalized persons. Am J Epidemiol 1991; 133(11): (20) Powell LE, Myers AM. The Activities-specific Balance Confidence (ABC) Scale. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1995; 50A(1):M28-M34. (21) Proctor R, Burns A, Powell HS, Tarrier N, Faragher B, Richardson G et al. Behavioural management in nursing and residential homes: a randomised controlled trial. Lancet 1999; 354(9172): (22) Puggaard L. Training of 85-year olds. PhD Thesis, University of Southern Denmark, (23) Raab DM, Agre JC, McAdam M, Smith EL. Light resistance and stretching exercise in elderly women: effect upon flexibility. Arch Phys Med Rehabil 1988; 69(4): (24) Rikli RE, Jones CJ. Senior Fitness Test. Fysisk formåen hos ældre - manual og referenceværdier. København: FADL's Forlag, (25) Skelton DA, Beyer N. Exercise and injury prevention in older people. Scand J Med Sci Sports 2003; 13(1): (26) Smeeth L, Fletcher AE, Stirling S, Nunes M, Breeze E, Ng E et al. Randomised comparison of three methods of administering a screening questionnaire to elderly people: findings from the MRC trial of the assessment and management of older people in the community. BMJ 2001; 323(7326):

61 Del I: Projektets målbare resultater Side 58 af 122 (27) Stiggelbout M, Popkema DY, Hopman-Rock M, de Greef M, van Mechelen W. Once a week is not enough: effects of a widely implemented group based exercise programme for older adults; a randomised controlled trial. J Epidemiol Community Health 2004; 58(2): (28) Tinetti ME, Inouye SK, Gill TM, Doucette JT. Shared risk factors for falls, incontinence, and functional dependence. Unifying the approach to geriatric syndromes [see comments]. JAMA 1995; 273(17): (29) Wagner EH. Preventing decline in function. Evidence from randomized trials around the world. West J Med 1997; 167(4): (30) Yardley L, Smith H. A prospective study of the relationship between feared consequences of falling and avoidance of activity in community-living older people. Gerontologist 2002; 42(1):17-23.

62 Del II: Midtvejsevaluering Side 59 af 122 DEL II Der er gennemført tre kvalitative undersøgelser, nemlig: Midtvejsevaluering Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Fokusgruppeinterviews på to Stolemotionshold De første to undersøgelser indeholder elementer fra alle de tre målgrupper i projektet; Stolemotion i foreningsregi, Stolemotion på Plejecentre og Motionsvenner. Fokusgruppeinterview undersøgelsen er udelukkende baseret på Stolemotion i foreningsregi. Alle tre undersøgelser tager udgangspunkt i projekter, der har deltaget i den kvantitative undersøgelse beskrevet i del I. Midtvejsevaluering Den 30. oktober 2003 var alle involverede test-projekter inviteret til en midtvejsevaluering og erfaringsudveksling på Idrætshøjskolen i Vejle. Der deltog 41 personer, repræsenterende 12 af de på daværende tidspunkt 14 mulige projektsteder. Sammen med invitationen var der udsendt et spørgeskema (se bilag 8), som skulle returneres til DAI sammen med tilmeldingen. Disse spørgeskemaer dannede grundlag for nogle gruppeopgaver på selve dagen (se bilag 8), der i øvrigt bød på en orientering om de foreløbige test-resultater, en inspirations lektion i Stolemotion samt en fremlæggelse af gruppearbejdet i plenum. Deltagerne blev inddelt i grupper efter deres funktion og projekttype. De væsentlige konklusioner lyder: Testerne Testerne var enige om, at det har stor betydning for projektet, at de kommer udefra og derfor er objektive overfor deltagerne, der som følge heraf føler sig ekstra værdsat og betydningsfulde, hvorfor de også yder så meget som overhovedet muligt. Gruppen præciserede i øvrigt, at det er vigtigt med god og præcis kommunikation/information, så alle involverede ved, hvem der gør hvad, og på hvilket tidspunkt mv. Forslag om en tovholder, som alle informationer skal gå igennem. Ledere i Stolemotion Lederne i Stolemotion mente, at det er rimeligt som minimum at kræve af samarbejdet med kommunen, at en repræsentant fra fx Socialudvalget deltager i arbejdsgruppen, at der deles foldere ud via hjemmeplejen mfl. samt at der stilles egnede lokaler til rådighed på lige vilkår med alle andre.

63 Del II: Midtvejsevaluering Side 60 af 122 Ledere/tovholdere i projekter med Motionsvenner Denne gruppe forholdt sig til kriterierne for modtager-gruppen; det skal være personer, der ikke kan forlade egen bolig, og som ikke bliver trænet i forvejen. Der skal ikke være nogen alderskriterier. Frivillige Motionsvenner Gruppen kom frem til samme kriterier for modtager-gruppen, og forholdt sig herudover kritisk til uddannelsen, som de mener, indeholder for meget teori i forhold til praksis (her er meget delte meninger, når vi lytter til de forskellige projekter). Instruktørerne i Stolemotion Instruktørerne var delt i to grupper, og de forholdt sig bl.a. til uddannelseskurserne, som de imidlertid havde forskellige holdninger til. Hvor den ene gruppe fokuserede meget på at tilgodese øvelser til de svageste deltagere, mente den anden gruppe, at det var op til instruktøren selv, at tilpasse øvelserne til de deltagere, man underviser. På Midtvejsevalueringen fremkom desuden utallige solstrålehistorier om deltagere (se bilag 8), ligesom der blev udtryk stor glæde ved det frivillige arbejde, som lønner sig i form af glade deltagere og livskvalitet i kraft af at beskæftige sig med mennesker, der har begrænsede udfoldelsesmuligheder i hverdagen. Som med alle evalueringer generelt, er det svært at udlede meget entydigt af gruppernes arbejde. Men nogle punkter var der bred enighed om; Tydelig og præcis kommunikation er væsentlig når det drejer sig om testning og procedurer. Der findes mange forskellige og succesrige - måder at gribe et projekt an på (PR, rekruttering af frivillige og deltagere, samarbejde med kommune mv.). En meget positiv oplevelse af selve træningen, for såvel deltagere som for instruktører, hjælpere og tovholdere.

64 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 61 af 122 Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Den kvalitative spørgeskemaundersøgelse er lavet med det formål, at belyse nogle af de mere bløde værdier, herunder tilfredshed blandt deltagerne og deltagernes generelle udvikling såvel fysisk, psykisk som socialt, samt for at opsamle informationer om organisatoriske modeller, årsager til frafald samt bud på hvordan projekterne evt. kunne være grebet anderledes an (se bilag 9). I spørgeskemaundersøgelsen af nøglepersoner indgår følgende 7 projekter: Stolemotion i foreningsregi i Aabenraa, Egebjerg og Nykøbing Sjælland, Stolemotion på plejecentre i Grindsted og Brønderslev, Stolemotion i Aalborg med både foreningshold og plejecentre i samme forening samt Motionsvenner på Bornholm. I de fleste tilfælde er det instruktøren, der har besvaret spørgsmålene, enkelte steder en central koordinator. Projekterne er udvalgt fordi de repræsenterer forskellige tilbud og forskellige organisatoriske modeller. Alle projekterne er forankret i DAI, ligesom samtlige instruktører og frivillige Motionsvenner har været på DAI s uddannelseskurser. Når undersøgelsen er baseret på sekundære personers udsagn, er det ud fra følgende betragtninger; At nøglepersonerne har fulgt deltagerne så tæt, at de generelt vil være i stand til at svare mere uddybende og omfattende end disse, deltagernes alder taget i betragtning. At deltagerne især har vanskeligt ved at vurdere deres psykiske og sociale udvikling i træningsperioden, mens nøglepersonerne lettere vil kunne huske udgangspunktet og dermed vurdere eventuelle ændringer. At nøglepersonerne har større indsigt i den organisatoriske del af projektet og derfor bedre kan svare på, hvordan tilbuddet evt. kunne være iværksat på anderledes vis. Organisering Aabenraa I Aabenraa spirede idéen til et stolemotionshold i én ældre ildsjæl, der fik samlet en gruppe interesserede deltagere og hjælpere primært via personlige kontakter i lokalmiljøet. Med støtte fra DAI-konsulenten er der blandt disse personer nedsat en bestyrelse, og foreningen er nu medlem af DAI. Der blev udarbejdet en folder, der beskrev tilbuddet. Instruktøren, som tidligere har undervist friske ældre, har været på DAI s kurser i Stolemotion. Det lod sig gøre at benytte beboerhuset i området til en meget billig leje, og med køkkenfaciliteter til rådighed laver hjælperne selv kaffe til deltagerne. Det koster deltagerne 10 kr. per træning inklusiv kaffe, kontingentet opkræves forud for tre måneder ad gangen. Træningen foregår torsdag eftermiddag, og består af 1 time og 15 minutters motion, herefter samvær med kaffe, sang og snak. Aabenraa er en nyetableret lille forening, som endnu står og falder med en enkelt person, nemlig instruktøren og ildsjælen, som tog initiativet.

65 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 62 af 122 Egebjerg I Egebjerg er projektet iværksat som supplerende tilbud i en eksisterende forening, hvor der tilbydes ældreidræt to steder (Stenstup og V. Skerninge) i den langstrakte landkommune ved Svendborg. Idéen var dels at fastholde de personer, som naturligt falder fra den friske ældreidræt i foreningen, dels så kommunen en mulighed i at kunne henvise svage og inaktive borgere til et motionstilbud i foreningen. Der var således fra starten et godt samarbejde mellem foreningen og kommunens fritidsafdeling samt en fysioterapeut, der har fulgt holdene gennem hele projektforløbet. Med hjælp fra DAIkonsulenten blev der etableret to hold i forbindelse med de to friske ældreidrætshold, således at det sociale samvær foregår fælles for friske og svage ældre. Træningen foregår det ene sted i et tilstødende mødelokale til hallen, det andet sted benyttes hallens cafeteria. Der blev udarbejdet en folder, som bl.a. er blevet omdelt via kommunens fysioterapeut og hjemmeplejen. Desuden er budskabet spredt via de mange friske ældres omgangskreds. Deltagerne betaler et årligt kontingent på 250 kr. hvilket bl.a. dækker udgifter til en lønnet (ældre) instruktør. Der er 2-3 frivillige hjælpere på hvert hold, alle rekrutteret fra den friske ældreidræt. Endvidere er der etableret en kørselsordning, hvor deltagerne betaler 20 kr. for at blive hentet og bragt i en taxi. Merudgiften dækkes af foreningen, der modtager et tilskud til transportordningen fra kommunen. Nykøbing Sjælland Projektet er startet i et samarbejde mellem projekt Ældre hjælper Ældre, ledende ergoterapeut fra dag- og træningscentret i kommunen samt konsulenter fra Ældremobiliseringen og DAI. Denne arbejdsgruppe har medvirket til etableringen af en ny forening under DAI. Kommunens socialudvalg har bevilliget penge til en transportordning af deltagerne, der således kan blive hentet og bragt af en taxi. Deltagerne er blevet rekrutteret via foldere, dels omdelt af de personer, der foretager de forbyggende hjemmebesøg, dels lagt hos de praktiserende læger samt via opslag i forretninger og omtale i dagspressen. Deltagerne er rollatorbrugere i alderen år. Det koster 150 kr. per halve år at deltage på holdet. Instruktørerne er ulønnede og har i øvrigt tidligere arbejdet i ældreplejen. Der trænes ca. 1 time med efterfølgende ½ times socialt samvær. Træningen foregår i en sal i en boligforening med mange ældre. Grindsted En ansat ildsjæl på Fynsgades Plejecenter så et behov for motion hos beboerne, som personalet ikke havde tid til at opfylde, og kontaktede derfor DAI for hjælp til opstart af Stolemotion. Efter at have fået opbakning fra både fra lederen af plejecentret og personalegruppen, samlede hun en arbejdsgruppe bestående af frivillige fra Idræt om Dagen i Grindsted, interesserede ansatte, formanden for Socialudvalget og konsulenten fra DAI. På kort tid blev der nedsat en bestyrelse og stiftet en forening under DAI (bestående af frivillige samt ildsjælen, der virker som sekretær). Der blev taget personlig kontakt til samtlige beboere, hvilket resulterede i deltagere nok til 3 hold af ca. 8 personer (det ene hold består udelukkende af demente). Fire frivillige instruktører blev uddannet under DAI, og da holdene træner på forskellige dage i centrets fysioterapi-lokale, kan instruktørerne afløse for hinanden ved fx ferie eller sygdom. Der trænes hele året kun afbrudt af tre ugers ferie i sommerperioden. Der er tilknyttet en ansat til hvert hold, som har til ansvar at få deltagerne klar til træningen, hvilket har fået meget høj prioritet (dvs. ingen ture ud

66 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 63 af 122 af huset, ingen frisør- eller lægeaftaler mv. på træningsdage). Den ansatte deltager desuden i træningen som hjælper. Økonomisk er der ingen udgifter til lokaleleje og instruktørløn, og deltagernes kontingent på 30 kr. per halve år går primært til julehygge o.lign. arrangementer, samt til en julegave til instruktørerne. Etableringsudgifter til uddannelse af instruktører og rekvisitter er dækket dels af tilskud fra DAI, dels via midler søgt gennem fonde og lokale pengeinstitutter. Brønderslev Her er projektet sat i værk af DAI i samarbejde med Sund By, som er en sundhedsaftale mellem amt og kommune. Instruktørerne er en lønnet (yngre) fysioterapeut og en frivillig ældre. Udover at stille personale til rådighed til at hente og bringe deltagerne til træning hver mandag kl har plejecentret ikke været meget involveret i projektet fra starten. Personalet har ikke deltaget i selve træningen, som i øvrigt er gratis for deltagerne. Samarbejdet har således været begrænset, hvorved også ejerskabet af projektet har ligget næsten udelukkende i Sund By, hvilket i den sidste del af projektperioden er forsøgt ændret, idet Sund By skal trækkes ud af projektet igen. Det er nu aftalt, at en kommunal ansat aktivitetsmedarbejder skal følge træningen i en periode her i sommer, hvorefter hun skal overtage træningen sammen med én ansat fra plejecentret og evt. en frivillig hjælper. Denne model skal udbredes til alle kommunens 5 plejecentre, idet kommunen ønsker at opprioritere netop denne type af holdbaseret vedligeholdelsestræning. De to nuværende instruktører står herefter gerne til rådighed, hvis der bliver behov for råd og vejledning, men modellen bliver kommunal både i forhold til finansiering og forankring. I projektperioden på 2 år har tilskuddet fra DAI dækket de fleste af udgifterne (til kurser, løn, rekvisitter mv.), mens Sund By har stået for en mindre del af finansieringen. Aalborg Initiativet kom fra Aalborg Kommune, der ønskede at iværksætte Stolemotion på aktivitetscentre og plejehjem, hvorfor de tog kontakt til DAI. Aalborg Kommune stiftede sin egen idrætsforening: FYSAK, som blev optaget i DAI. Fire af bestyrelsens medlemmer blev fundet i de kommunale rækker, mens kassereren kommer udefra (kommunalt ansatte må ikke administrere separate kasser). Møder afholdes i arbejdstiden, og der blev hurtigt fundet 6-8 interesserede instruktører blandt medarbejderne, som gennemgik DAI s uddannelse. Der startede 4 hold og hurtigt fulgte endnu et (tre foreningshold med deltagere udefra, og to plejehjemshold med beboere), således at i alt fem hold har været med i testforløbet. Deltagerne er rekrutteret via opslag og foldere, samt holdbeskrivelser i de enkelte aktivitetscentres brochurer. FYSAK har efterfølgende købt et lokalt kursus af DAI og uddannet yderligere 22 aktivitetsmedarbejdere, hvilket har ført til oprettelse af flere nye hold og en generel opkvalificering af de igangværende træningstilbud. FYSAK afholder fyraftensmøder (inspirationskurser) for alle instruktører, som en slags efteruddannelse.

67 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 64 af 122 Modeller til organisering af Stolemotion Organisatorisk tegner der sig et billede af 4 forskellige modeller til organisering af Stolemotion, der hver især har deres styrker og svagheder. Disse modeller er samtidig overordnede kategorier, under hvilke samtlige iværksatte Stolemotionsprojekter, i et vist omfang, kan kategoriseres. Modellerne tager alle udgangspunkt i foreningsdannelse, hvilket er meget afgørende i forhold til at sikre driften af projektet. Den organiserede foreningsstruktur betyder, at der er inddraget flere personer, som føler et medansvar for at videreføre aktiviteterne, hvilket fx er yderst vigtigt i tilfælde af instruktørskift. Modellerne repræsenterer en gradvist øget kommunal involvering. Tabel 7: Organisationsmodeller til Stolemotion Foreningsmodel Sparringsmodel (det uformelle samarbejde) Bestyrelse Frivillige Frivillige Udvalg Frivillige, ofte sammenfald med bestyrelse Primært frivillige ældre Ad-hoc udvalg med frivillige og offentligt ansatte Deltagere Typisk hjemmeboende ældre, der selv kan komme til træning. Typisk hjemmeboende ældre, der enten selv kan komme til træning, eller er med i en kørselsordning. Træningssted Forsamlingshus, gymnastiksal, beboerhuse, fælleslokale, mødelokale eller cafeteria i halkompleks. 100 % ejerskab af projektet. Ingen modstridende interesser. Gode chancer for økonomisk støtte fra kommunen. Ingen garanti for støtte og opbakning til projektet fra kommunen (rekruttering af deltagere, tilskud), derfor er projektet skrøbeligt og ofte meget personafhængigt Forsamlingshus, gymnastiksal, beboerhus, fælleslokale, mødelokale eller cafeteria i halkompleks. Instruktører Mulige fordele Mulige ulemper Frivillige og/eller lønnede primært ældre Gode chancer for støtte og opbakning fra kommunen (tilskud og medejerskab). 100 % frihed og ansvar til den frivillige bestyrelse. Kommunen vil gerne støtte projektet, men føler ikke noget ansvar. Partnerskabmodel (det formelle samarbejde) Frivillige+offent-ligt ansat(te) Frivillige og offentligt ansatte Den kommunale forening Frivillige og/eller lønnede primært ældre Typisk beboere på plejecentre eller beskyttede ældreboliger i nærområdet. Plejecenter, aktivitetscenter, daghjem. Lønnede offentligt ansatte Sikrer støtte og opbakning fra kom munen. Personalet sikrer rekrutteringen af deltagere. Garant for at træning prioriteres og ikke aflyses Der kan være forskellige interesser i bestyrelsen / udvalget, som kan vanskeliggøre samarbejdet. Nemt og hurtigt at sætte projekter i værk, når idéen kommer indefra i systemet (midler og handlekraft) Offentligt ansatte + evt. frivillig(e) Oftest bestyrelsen Typisk beboere på plejecentre, i ældreboliger, men også hjemmeboende ældre. Plejecenter, aktivitetscenter, daghjem. Let påvirkelig af politiske ændringer (nedskæring, omstrukturering) samt af jobskifte blandt initiativtagere og instruktører.

68 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 65 af 122 Ovenstående organisationsmodeller er fremkommet på baggrund af DAI s erfaringer med iværksættelse af Stolemotion i foreninger og på plejecentre. Foreningsmodellen og Sparringsmodellen er primært benyttet ved Stolemotion i foreninger, mens Partnerskabsmodellen og Den kommunale forening især retter sig mod Stolemotion på plejecentre. Der kan trækkes en tydelig parallel til organiseringen af ældreidræt for friske ældre, hvor der er identificeret lignende samarbejdsmodeller, nemlig; Den kommunale model, Foreningsmodellen, Græsrodsmodellen og Fødselshjælperen10. Trods det sammenfaldende navn, er Foreningsmodellen for mindre mobile ældre ofte mere afhængig af økonomisk støtte fra kommunen (jf. de øgede udgifter per deltager, Tabel 1 side 9). Sparringsmodellen placerer sig midt mellem Foreningsmodellen og Fødselshjælperen, mens Partnerskabsmodellen kommer nærmest Fødselshjælperen, især hvis initiativet til projektet kommer fra kommunal side. Den kommunale forening er indeholdt i Den kommunale model, dog med den klausul, at der officielt skal være stiftet en forening. Græsrodsmodellen er kendetegnet ved, at der ikke eksisterer en formel struktur. Da medlemmer af DAI skal være organiseret som foreninger, er modellen således ikke brugbar i sin permanente form i denne sammenhæng, hvorfor den ikke er at finde i oversigten. Dog skal det nævnes, at flere af foreningerne er startet efter Græsrodsmodellen (fx Aabenraa), hvilket er et ganske udmærket udgangspunkt, men ofte en langvarig og ressourcekrævende proces. Foreningsmodellen Denne model indebærer, at der eksisterer en forening med en demokratisk valgt bestyrelse, som arbejder ud fra et sæt vedtagne og godkendte vedtægter. Bestyrelsen består udelukkende af frivillige, og instruktørerne er typisk ældre. Bestyrelsen opsøger kommunen primært med henblik på at opnå økonomisk støtte til Stolemotion. Aabenraa er et eksempel på foreningsmodellen. Instruktøren er ulønnet, og der er ikke noget formaliseret samarbejde med kommunen. Fordele ved modellen: Der er taget 100% ejerskab af projektet i foreningen, og der er ingen modstridende interesser. Ulemper ved modellen: Det kan være svært at opnå kommunal støtte såvel økonomisk som til rekruttering af deltagere (omdeling af foldere via hjemmeplejen), hvilket gør projektet skrøbeligt og ofte meget afhængigt af en stor personlig indsats fra ildsjæle/instruktører. Sparringsmodellen (det uformelle samarbejde) Som Foreningsmodellen indebærer denne model også en forening med en demokratisk valgt bestyrelse, og et sæt godkendte vedtægter. I bestyrelsen sidder udelukkende frivillige, men i en arbejdsgruppe eller et udvalg er inviteret en eller flere kommunale repræsentanter, der yder sparring (træningsfagligt såvel som rekrutteringsmæssigt) og evt. baner vejen for økonomisk støtte til Stolemotion. Den kommunale interesse kan være at støtte initiativet, og at sikre, at der opstår flere motionstilbud samt at få større 10 Institut for Pensions- og Ældrepolitik s pjece Ældreidræt hvorfor og hvordan, Socialministeriet, Feb. 2003

69 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 66 af 122 kendskab til Stolemotion. Instruktørerne er enten frivillige eller lønnede, men de er typisk ældre. Egebjerg og Nykøbing Sjælland er gode eksempler på Sparringsmodellen. I begge tilfælde er der et rigtigt godt samarbejde mellem foreningen og kommunen, hvilket foregår via et udvalg, nedsat i forbindelse med Stolemotion. Der er således stor kommunal opbakning, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved tilskud til en transportordning af deltagerne, der er en meget afgørende faktor, for at nå helt ud til de svageste ældre, der i sagens natur har allermest behov for tilbuddet. Desværre er Egebjerg og Nykøbing Sjælland nogle af de eneste steder, hvor det har været muligt at indgå aftale om kommunalt tilskud til en kørselsordning. I Nykøbing Sjælland er instruktørerne frivillige, og i begge foreninger er instruktørerne ældre. Det gode samarbejde med kommunen og tilknytningen til Egebjergs friske ældreidrætshold (med masser af frivillige kræfter at trække på, herunder nye instruktør-emner), gør at tilbuddet i Egebjerg er så solidt forankret, som man næsten kan forestille sig. Fordele ved modellen: Ved at samarbejde med kommunen øges chancerne for støtte og generel opbakning til fx deltagerrekruttering, økonomisk støtte og faglig sparring. I og med at samarbejdet er uformelt har bestyrelsen og foreningen stadig 100% frihed og ansvar til at træffe beslutninger, hvilket sikrer ejerskab af projektet og minimerer muligheden for konfliktende interesser. Ulemper ved modellen: Eneste mulige ulempe kan være, at kommunen bakker projektet op rent ideologisk, men er uvillig til at afsætte de nødvendige økonomiske midler. Partnerskabsmodellen (det formelle samarbejde) Ligesom de foregående modeller indebærer også denne model en bestyrelse og et sæt godkendte vedtægter, blot er bestyrelsen ikke kun bestående af frivillige men inkluderer også et mindretal af offentligt ansatte. Idéen til Stolemotion er enten opstået i det kommunale system (som I Grindsted), eller blandt frivillige ildsjæle fx via Dansk Arbejder Idrætsforbund. Instruktørerne er enten frivillige eller lønnede ældre. Modellen knytter sig primært til plejecentre. Grindsted er et strålende eksempel på, at det kan lade sig gøre at stifte en forening i tilknytning til plejecenter, samt at Partnerskabsmodellen er garant for at træningen prioriteres og aldrig aflyses. Det er altafgørende, at der er fuld opbakning fra centerlederen og det involverede personale. Motionstilbuddet er uden omkostninger for plejecentret (udover nogle få personale-timer), og et rigtig godt supplement til centrets og kommunens tilbud om genoptræning for målgruppen. Endelig er projektet til glæde for såvel deltagere som frivillige. Fordele ved modellen: Den helt store gevinst ved denne model kommer til udtryk ved det fælles ejerskab af projektet, hvorved den økonomiske del af projektet burde være sikret. Der vil formentlig også være den nødvendige opbakning fra personalet, til fx at hente og bringe deltagere, deltage som hjælpere på holdet mv. Ved at benytte en udefrakommende ældre instruktør opnås endvidere store fordele, idet det er sværere at aflyse træningen pga. sygdom blandt personalet, udflugter eller lignende. En ældre instruktør vil alt andet lige være nemmere for deltagerne at identificere sig med, og den personlige involveringsgrad er som regel noget større end hos en ansat (se i øvrig afsnit om instruktører side 12).

70 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 67 af 122 Ulemper ved modellen: Eneste mulige ulempe kan være, at der internt i bestyrelsen opstår modstridende interesser, ligesom kulturforskelle mellem frivillige og ansatte kan vanskeliggøre samarbejdet primært i opstartsfasen. Den kommunale forening Her er foreningen mest en praktisk foranstaltning, der sikrer tilhørsforhold til idrættens verden, konsulentbistand og øvrige fordele. Bestyrelsen består overvejende eller udelukkende af kommunalt ansatte. Instruktørerne er typisk lønnet personale, dog kan der være enkelte frivillige involverede. Træningen foregår på pleje- eller aktivitetscentre, og kan være enten åben for deltagelse udefra eller forbeholdt en bestemt gruppe beboere eller deltagere. Eksempler på denne organisationsmodel er Aalborg og Brønderslev, hvor projekterne som en væsentlig faktor, har været med til at sætte ekstra fokus på motion i kommunen, hvilket kommer til udtryk ved, at nye tilbud om Stolemotion opstår og breder sig til flere plejecentre. Fordele ved modellen: det er nemt at sætte træningen i værk (lokaler, deltagerrekruttering, instruktøremner), og der arbejdes ofte meget målrettet og hurtigt, når først projektet er godkendt indenfor det kommunale system. En terapeut har desuden en faglig og pædagogisk uddannelse at trække på som instruktør, der kan sikre høj kvalitet i træningen. Ulemper ved modellen: det kan være en ulempe, at instruktøren er ansat frem for frivillig (jf. afsnittet om instruktører side 12). Fx vil det være nemmere at aflyse en intern aktivitet, hvis der en dag er sygdom blandt personalet eller planlagt en udflugt, hvorved motionen nedprioriteres til fordel for andre aktiviteter eller opgaver. Endelig er der stor fare for, at foreningens aktiviteter smelter sammen med de øvrige kommunale tilbud, så det er umuligt at skelne, og derved kan kategorierne blive blandet sammen på en uhensigtsmæssig måde, hvorved nogle af foreningsidrættens kvaliteter forsvinder (fx tanken om det ikke tidsbegrænsede og ikke visiterede motionstilbud). Organisering af Motionsvenner Motionsvenner på Bornholm I samarbejde med Ældremobiliseringen afholdt DAI et informationsmøde omkring projekt Motionsvenner på Bornholm, hvor forskellige netværk, herunder idrætsforeninger, Ældre hjælper Ældre og kommunale terapeuter var inviteret. Mødet endte med nedsættelsen af en arbejdsgruppe, bestående af tre frivillige tovholdere fra henholdsvis Rønne, Aakirkeby og Nexø samt to personer fra kommunen, nemlig en koordinator af de frivillige hjemmebesøg og en fysioterapeut. Tanken er at udbrede Motionsvennerne til hele øen, men i første omgang skulle der kun iværksættes i de tre nævnte byer. Da byerne ligger spredt måtte der oprettes forskellige geografiske enheder. Tovholdere fik til opgave at rekruttere frivillige Motionsvenner og efterfølgende motionsmodtagere. I Aakirkeby, hvor tovholderen samtidig er formand for ældreidrætsforeningen Ældre i bevægelse (medlem af DAI), blev der hurtigt rekrutteret 10 frivillige primært blandt disse deltagere. Denne gruppe af Motionsvenner er forankret i foreningen Ældre i Bevægelse. I Rønne og Nexø kommer tovholderne fra Ældre hjælper Ældre grupper, og herfra blev de fleste frivillige

71 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 68 af 122 derfor rekrutteret, og er også forankret her, således der alt i alt kunne samles 23 kursister til uddannelsen. Rekrutteringen af motionsmodtagere skete primært via kommunen (fysioterapeuter og hjemmeplejen), hvilket især krævede en del benarbejde i Aakirkeby, hvor samarbejdet modsat de to andre steder ikke fungerede så godt i starten. Tovholderne har været centrale i parringen af Motionsven og modtager. Den siddende arbejdsgruppe har fungeret særdeles godt, og har bl.a. stået for de halvårlige samlinger af Motionsvennerne og efterfølgende for iværksættelse af stolemotion flere steder på Bornholm. Problematikken omkring det organisatoriske er ikke så entydig som ved Stolemotion, idet Motionsvenner er et væsentligt mere komplekst projekt at iværksætte. Desuden har DAI ikke været så fokuseret på en foreningsforankring i udviklingen af disse projekter, hvorfor der har været mange forskellige aktører med på banen, hvorved der er fremkommet næsten lige så mange forskellige modeller som projekter. På Bornholm er gruppen i Aakirkeby et eksempel på foreningsforankring, mens Rønne og Nexø er forankret i Ældre hjælper Ældre grupper. Andre steder har Frivillighuse, Selvhjælpsgrupper, Pensionistforeninger og lokale afdelinger af Osteoporoseforeningen deltaget i arbejdsgruppen. De fleste steder er virkeligheden sådan, at de mange frivillige som melder sig som Motionsvenner kommer fra flere forskellige af de nævnte netværk, og i arbejdsgruppen sidder der ofte personer med forbindelse til og/eller fordomme mod de samme netværk herunder naturligvis også lokale idrætsforeninger. Det er en meget svær øvelse, at få forankret projektet ét sted, ligesom det kan være vanskeligt, at få nogen til at tage ejerskab af projektet, idet det ikke indebærer nogen økonomisk gevinst, men derimod genererer en del arbejde. Erfaringerne har vist os vigtigheden af, at have en forankringsmodel på plads tidligt i projektet, fordi en gruppe løse Motionsvenner alt for let opløses, når der ikke er et organisatorisk sikkerhedsnet under dem. Her tyder det på at Partnerskabsmodellen kan være idéel, fordi der kræves et tæt samarbejde med kommunen for at løfte dette projekt, men samtidig må det ikke blive så kommunalt et projekt, at de frivillige ikke selv har indflydelse og føler medejerskab. Kan der ikke findes en eksisterende (idræts-)forening, der vil forankre projektet, så skal der findes kræfter til at danne en ny, hvilket kan tage lang tid og kræve mange ressourcer. En stor hurdel i forhold til at forankre projekter med Motionsvenner i foreningslivet, er at det er lagt ud som et gratis tilbud til borgerne. Dvs. det koster ikke noget at få en motionsven. Dette strider mod en af grundtankerne i foreningslivet, nemlig at medlemmer betaler et kontingent til foreningen. Her møder vi ofte stor modstand i det kommunale regi, fordi der er tradition for, at kommunale aktivitetstilbud er gratis. Det ser således ud til, at der kan blive to forskellige organisationsmodeller for projekter med Motionsvenner, som dog har det til fælles, at de bygger på et tæt samarbejde mellem frivillige og kommunalt ansatte; en foreningsforankret model, hvor det vil koste lidt at få en Motionsven, samt en kommunal forankret model, hvor det alene er kommunen der står for organiseringen og for at fastholde de frivillige, og hvor tilbuddet er en gratis service for borgerne.

72 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 69 af 122 Fordele og ulemper ved foreningsforankring af projekt Motionsvenner Fordelen er at tilknytningen til DAI kan opretholdes, hvilket betyder at vi kan stå for videreuddannelse, opdatering og erfaringsudveksling/netværksdannelse blandt Motionsvennerne. Desuden vil denne model betyde større indflydelse til de frivillige og dermed større ansvar og involvering. Det kan være en ulempe, hvis kommunen ikke føler tilstrækkeligt medejerskab af projektet, hvilket vil forringe deltagerrekrutteringen (og dermed ikke komme så mange borgere i målgruppen til gode), og de faglige sparringsmuligheder, samt vanskeliggøre eventuelle behov for økonomisk tilskud. Fordele og ulemper ved kommunal forankring af projekt Motionsvenner Fordelen ved denne model er, at man undgår problematikken omkring hvilket netværk projektet skal tilhøre, idet kommunen må opfattes som neutral i denne sammenhæng. Desuden er projektet næsten sikret god opbakning fra terapeuter m.fl. hvorved tilbuddet må forventes at nå ud til flest mulige borgere i målgruppen. Ulempen er imidlertid at navlesnoren til idrætsverdenen (DAI) let kappes, og projektet risikerer at udvikle sig til en gratis hjemmeservice eller hjemmepleje, hvor fokus er flyttet væk fra alsidig motion til fordel for pleje eller pasning. Sker dette er projektet i stor risiko for at blive skåret væk ved den næste kommunale sparerunde. Desuden vil det kræve en lønnet koordinator, hvilket fordyrer projektet meget (se tabel 2 side 11). Samarbejde mellem kommunalt og frivilligt regi Et af de tilbagevendende emner i forbindelse med organiserings- og forankringsmulighederne, er samarbejdet mellem det kommunale og det frivillige regi. Det er tydeligvis to forskellige verdener, med hver deres kultur og normer, hvorfor det vil kræve tid og tålmodighed for at nå frem til en ny fælles kultur og forståelsesramme. Når der først er opnået enighed herom, er der imidlertid mange fordele ved samarbejdet i forhold til målgruppen af borgere, der netop har behov for lidt af hvert fra de to verdener. En mulighed for at få indsigt i og opnå forståelse for hinandens forskellige kulturer, normer og traditioner er bl.a. skabt gennem Instruktør- og Koordinator uddannelse i Ældretræning 11, som netop er en uddannelse, der søger at bygge bro mellem de to verdener. Et af de store problemer er ofte at kommunens opdeling i forvaltninger ikke er gearet til dette samarbejde, i og med at Socialforvaltningen varetager de ældres interesser generelt, mens Kulturel forvaltning varetager idrættens interesser. Det er dræbende for motivationen hos frivillige ildsjæle at blive kastebold mellem disse to instanser, hvilket desværre ofte er virkeligheden når initiativet kommer fra det frivillige foreningsliv vel at mærke. Kommer idéen og initiativet derimod fra kommunalt regi, er det som regel et mindre administrativt problem. I nedenstående tabel er oplistet nogle af de aspekter/opgaver, som henholdsvis det kommunale og det frivillige regi skal forholde sig til i forbindelse med samarbejdet omkring 11 En uddannelse som udbydes på Syddansk Universitet i Odense i samarbejde med Styrelsen for Social Service.

73 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 70 af 122 motionstilbud til mindre mobile ældre. Det skal ikke opfattes som en fyldestgørende tjekliste, men en liste baseret på de erfaringer DAI har gjort sig i løbet af de seneste tre års projektarbejdet indenfor området. Tabel 8: Vigtige aspekter i samarbejdet mellem kommunalt og frivilligt regi omkring iværksættelse af Stolemotion og Motionsvenner. Kommunal involveringsgrad Frivillig indsats og grænser De forebyggende hjemmebesøg/ hjemmeplejens andel Forankring Efteruddannelse Overvejelser Hvilke opgaver er det vigtigt at kommunen er med til at løfte? Skal/vil/må der sidde en ansat med i arbejdsgruppen? Hvilken forvaltning/ person(er) vil det være hensigtsmæssigt at få involveret? Hvilke opgaver forventes de frivillige at varetage? Er der nogle grænser som de frivillige ikke må overskride? Hvordan kan hjemmeplejen involveres? Hvad er nødvendigt, og hvad er muligt? Hvor og hvordan skal tilbuddet forankres? Hvad er hensigtsmæssigt i forhold til en permanent løsning? Hvilke behov er der for opfølgning i form af kurser mv. fremover? Faglig sparring Hvad er behovet og hvordan kan det opfyldes? Husk at sparring også kan være givtig for kommunen, der måske får nye oplysninger om borgernes fysiske formåen og tilstand. Målgruppe Hvem er målgruppen helt præcist? Vedligeholdende træning Hvor går grænsen i forhold til. genoptræning? Hvordan opnås et hensigtsmæssigt samspil med den kommunale genoptræning? Erfaringer Varierer som beskrevet i tabel 7 og under afsnittet om organisering af Motionsvenner. Det kan være svært at få kulturel/fritidsforvaltningen og ældre/social forvaltningen til at samarbejde, og ofte bliver projektet kastebold. Varierer som beskrevet i tabel 7 og under afsnittet om organisering af Motionsvenner. Meget vigtig i forbindelse med rekruttering af deltagere. Uddeling af foldere samt motivering af deltagere. Varierer som beskrevet i tabel 7 og under afsnittet om organisering af Motionsvenner. Både frivillige og offentligt ansatte får behov for efteruddannelse med jævne mellemrum helst én gang årligt. Vigtig både på hold og for Motionsvenner, fordi de frivillige føler større sikkerhed ved at kunne kontakte en terapeut. Sparring kan være givtig for kommunen også, i form af info om borgeres tilstand. Især projekter med Motionsvenner har svært ved at definere målgruppen præcist. Gode erfaringer med at sluse borgere fra genoptræningshold ud til Stolemotion eller Motionsvenner. Manglende kendskab til hinandens træningstilbud.

74 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 71 af midler Pris for deltagelse Hvad kan disse midler egentlig gives til? Og er det realistisk at opnå den nødvendige støtte herfra også fremover? Skal det koste noget at deltage? Hvilke fordele og ulemper er der ved deltagerbetaling? Lokaler Kan/vil kommunen stille egnede lokaler gratis til rådighed til Stolemotion? Transporttilskud Er det nødvendigt og muligt med transporttilskud? Hvor skal pengene i givet fald søges? Liste over netværk/foreninger Eksisterer der en sådan liste i kommunen? Hvor findes oplysningerne? Midlerne forvaltes vidt forskelligt. Det er oftest disse midler som projekterne søger tilskud fra. Deltagere i Stolemotion betaler gerne op til 400 kr. per sæson dog under det halve på plejecenterhold. Kommuner er meget forskellige.12 Nogle steder en stor udgiftspost, som fx kan være årsag til, at sæsonen bliver kortet af med flere måneders træning. Gratis eller billig transport øger antallet af meget svage ældres deltagelse i Stolemotion. Kun få kommuner yder tilskud. Kommunen har ofte en liste over de fleste foreninger, men der eksisterer kun sjældent en oversigt over motionstilbud til ældre. Tilfredshed Samtlige stolemotionsprojekter udtrykker stor tilfredshed på alle deltagernes vegne, ligesom de alle beskriver en utrolig god stemning på holdene. Der grines og laves sjov med hinanden og instruktøren. Deltagerne bliver i bedre humør og mere friske under træningen, der skabes netværk og knyttes venskaber, og der kommer glimt i øjnene. Nogle foreningsprojekter hævder, at tilbuddet gør en forskel i deltagernes hverdag, fordi det er det eneste tilbud til målgruppen (Egebjerg, Nykøbing Sjælland), mens plejecentrene i Grindsted og Brønderslev peger på det sociale, det alsidige og det vedligeholdende aspekt i træningen til forskel fra øvrige træningstilbud styret af fysioog ergoterapeuter. I Aalborg fremhæves testningen af deltagerne som den eneste forskel på andre motionstilbud. På Bornholm har såvel frivillige som motionsmodtagere været meget tilfredse. De frivillige synes alle sammen, at det har været spændende og givtigt at virke som Motionsven for svage ældre, især glæden ved at se hårdt ramte mennesker live op, når man kommer på besøg. Dog tilføjer nogle, at det også er hårdt at opleve, når det går nedad bakke med helbredet for modtageren. Opsummering på tilfredshed Der er en meget stor grad af tilfredshed blandt deltagerne, hvilket kommer til udtryk via en god stemning, godt humør, glimt i øjet, latter og gode grin. Det er samme 12 Folkeoplysningsloven foreskriver, at kommunen vederlagsfrit skal stille egnede kommunale lokaler til rådighed, dog kan der opkræves et mindre gebyr.

75 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 72 af 122 tilbagemelding som deltagerne på Midtvejsevalueringen kom med, og det er også i fuld overensstemmelse med de tilbagemeldinger, der kommer fra hold udenfor testgruppen. Når foreningerne peger på, at der ikke er andre tilbud til målgruppen, er det meget sigende, fordi det fortæller, at DAI med denne type af motionstilbud tilsyneladende rammer en målgruppe, som netop IKKE føler at motionshold på plejecentre henvender sig til dem. De føler sig ganske enkelt for gode eller ikke gamle nok til at have berøringsflade til plejesektoren. Pleje- og aktivitetscentre har formentlig et forkert image. Samtidig oplever deltagerne at være fysisk for svage til at deltage i de friske ældres idrætstilbud i hallen, og derved kommer de i klemme, fordi de så ikke føler, at der er et motionstilbud til dem. Det betyder, at DAI med Stolemotionshold i foreningsregi rammer en ellers inaktiv målgruppe, og derved i høj grad gør en forskel i deltagernes hverdag. På plejecentrene i Brønderslev og Grindsted fremhæves vægtningen af det sociale og det alsidige i motionstilbuddene som det, der gør en forskel i forhold til de kommunale træningstilbud. I Aalborg har man ikke oplevet motionstilbuddene som anderledes end de øvrige kommunale træningstilbud, idet man også her vægter det sociale, det alsidige og lege/spil aktiviteter. Det kan have sammenhæng med, at instruktørerne i Aalborg alle er ansatte og dermed uvilkårligt viderefører den undervisningsform, som de kender fra det kommunale system. Deltagernes udvikling Forandringer på det fysiske niveau (funktionsevne) Én motionsmodtager startede som rollatorbruger, og kunne på daværende tidspunkt kun gå 5-10 meter med rollator. Nu går hun let og ubesværet UDEN rollator OP TIL 1 KM. Der er mange eksempler på succeshistorier, og generelt meldes især om bedre balance og øget smidighed samt lidt flere kræfter hos deltagerne, hvorved de klarer dagligdagens gøremål lettere. På plejecentrene i Grindsted og Brønderslev rapporteres om vedligeholdelse af det fysiske niveau. Personalet i Grindsted oplever desuden, at deltagerne pludselig kan mere end de (personalet) troede fx samle bolde op fra gulvet, gribe og reagere. De oplever også, at deltagerne husker, hvad de lavede i går, samt at demente fortæller pårørende, at de har været til gymnastik, hvilket ellers normalt ikke lader sig gøre. Psykologiske ændringer (sindstilstand, åbenhed, gejst, indstilling, latter) På Bornholm er der én gennemgående forandring hos motionsmodtagerne; de er alle blevet i bedre humør, ligesom de generelt også er blevet mere udadvendte. Samme tendens gør sig gældende på Stolemotionsholdene, hvor udsagn som der kommer glimt i øjnene, de liver op og bliver mere livlige og udadvendte alle beretter om det gode humør, som deltagerne udviser. Udvikling på det sociale plan (adfærd i og udenfor gruppen, snaksaglighed, nye netværk) I Grindsted oplever de, at deltagerne gør opmærksom på hvis nogen mangler til træning, og at de føler sig som en del af holdet og betyder noget for hinanden. Alle steder dannes netværk blandt deltagerne, mange steder rækker dette også udover træningen, fx i kraft af at de ringer til hinanden (Egebjerg), eller laver sociale arrangementer (Nykøbing Sjælland, Aabenraa m.fl.)

76 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 73 af 122 På Bornholm er flere motionsmodtagere begyndt at deltage i sociale arrangementer, én er fx begyndt at gå på konditori, ligesom hun også taler mere i telefon end tidligere. Er nogen deltagere startet på yderligere aktiviteter? (motion eller andet) Generelt er deltagerne ikke startet på yderligere aktiviteter, dog er to af motionsmodtagerne på Bornholm startet på stolemotionsholdet i Aakirkeby, (der er transportordning via foreningens bus). Opsummering på deltagernes udvikling Fysisk set er der mange eksempler på succeshistorier, hvor deltagere på foreningshold forbedrer deres funktionsevne, og hvor plejehjemsbeboere formår at vedligeholde deres fysiske funktioner. Selv om det som sagt kun er eksempler, der ikke må opfattes som et udtryk for det generelle billede, så er disse eksempler med til at generere en positiv oplevelse af træningen både blandt de øvrige deltagere og blandt instruktører, hjælpere og personale. Samtidig er de et bevis på, at træningen kan bidrage til en meget positiv udvikling. På det psykiske område er det gennemgående, at deltagernes humør er forbedret, og at flere er blevet mere udadvendte. Socialt dannes der mange steder netværk, som flere steder rækker udover selve træningen. Set i lyset af, at hovedparten af deltagerne er enlige13, er det sociale aspekt af afgørende betydning for deltagernes oplevelse af motionstilbuddet som helhed, ligesom det kan have stor indflydelse på deres humør og oplevelse af overskud og indhold i tilværelsen. Der er kun få eksempler på, at nogle er begyndt på yderligere aktiviteter. Dette kan skyldes flere ting; enten at målgruppen ikke har mange andre tilbud at forholde sig til, at de ikke har overskud til at deltage i flere aktiviteter, eller at kun de færreste af deltagerne er i stand til (fysisk) at komme af sted til andre aktiviteter. Årsager til frafald I forhold til målgruppens funktionsniveau og alder er det naturligt, at der vil være et frafald i forbindelse med træningen. Det er imidlertid interessant at vide, hvorfor nogle deltagere falder fra. Der er bred enighed om, at de væsentligste årsager til frafald blandt deltagerne er sygdom/funktionssvækkelse og død. Blandt motionsmodtagerne på Bornholm er to stoppet, fordi de fik det dårligt efter træningen, selv om den blev meget modificeret. I det ene tilfælde var den praktiserende læge involveret. Dette kan muligvis undgås ved at modtagerne ses nærmere an før træningsstart, fx via besøg af en fysioterapeut eller konsultation hos egen læge. Opsummering på årsager til frafald Samtlige tilbagemeldinger understøtter, at sygdom og død stort set er de eneste årsager til frafald. 13 Jf. figur 2 side 16 og figur 29 side 46.

77 Del II: Spørgeskemaundersøgelse af nøglepersoner Side 74 af 122 Refleksion over projekterne I Aabenraa, Egebjerg og Grindsted kan de ikke pege på noget, som de ville gribe anderledes an, hvis de skulle starte forfra på projektet i dag. I Nykøbing Sjælland ville instruktøren besøge deltagerne i deres eget hjem forud for træningen, for en snak om hvad Stolemotion er, og for at sikre, at de passer til holdet (hun har oplevet, at nogle kom og var for dårlige til at deltage i træningen). I Brønderslev ville de fra starten have lagt større vægt på samarbejdet med plejecentret, for herved at sikre involvering og medejerskab fra denne side. Dette kunne bl.a. gøres ved at stille krav om, at to interesserede fra personalegruppen var faste deltagere i træningen som hjælpere. I Aalborg ville de bruge testresultaterne som motivationsfaktor for den fortsatte træning14. På Bornholm er man gået i gang med at udvide projektet med et hold nye Motionsvenner, og her har det været afgørende, at sikre et endnu bedre samarbejde mellem det offentlige og de frivillige. I dag har regionskommunen en partnerskabsaftale med Ældremobiliseringen, hvor Stolemotion har en central plads, og der forventes såvel økonomisk støtte som hjælp til rekruttering af modtagere til efteråret. Opsummering på refleksion over projekterne De fleste projekter ville ikke have grebet projektet anderledes an i dag. Enkelte projekter fremhæver vigtigheden af et godt samarbejde med kommunen/plejecentret, hvilket de ville gøre mere ud af en anden gang. Nykøbing Sjælland peger på et helt konkret forslag om at besøge deltagerne i deres hjem før træningen, for at sikre, at stolemotionstilbuddet passer til den enkeltes behov. 14 Skemaerne blev indsamlet og sendt til Bispebjerg efter hver test, dels for ikke at miste nogle skemaer, dels fordi hverken deltagere eller tester må kende resultatet af 1. test når 2. test udføres. Der havde dog ikke været noget i vejen for, at Aalborg havde taget kopier til eget brug og gemt til at sammenligne med sluttesten. Det har de fx gjort på Bornholm.

78 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 75 af 122 Fokusgruppeinterviews Formålet med fokusgruppeinterviewundersøgelsen er, at undersøge aspekter ved projektet som spørgeskemaundersøgelsen og den kvantitative undersøgelse af deltagernes fysiske formåen ikke dækker. Brugen af kvalitative interviews gør det er muligt, at indfange deltagernes oplevelse af projektet og den betydning og mening deltagerne tillægger disse oplevelser. Det vil sige sociale og psykiske aspekter ved at deltage i stolemotion, men også deltagernes holdning til og vurdering af projektets forskellige elementer (se bilag 10 for interviewguide). Fokusgruppeinterviewundersøgelsen er udarbejdet af Ba.scient.san.publ. Annegrete Juul Nielsen i foråret Undersøgelsen er foretaget på baggrund af fokusgruppeinterview med to hold stolemotionister fra henholdsvis Nykøbing Sjælland (Fokusgruppe 1) og Aabenraa (Fokusgruppe 2). I fokusgruppe 1 deltog 5 ud af 6 medlemmer, gruppen bestod udelukkende af kvinder og gennemsnitsalderen var 85 år. I fokusgruppe 2 deltog 11 ud af holdets 16 medlemmer, heri blandt holdets to mænd og gennemsnitsalderen var ca. 75 år. Udover at være forskellige med hensyn til geografisk placering, alder og holdstørrelse, adskiller de to hold sig også i forhold til deltagernes funktionsevne. Deltagerne på det ene hold var generelt yngre og havde en bedre funktionsevne i sammenligning med det andet hold. Begge interviews blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet i deres fulde længde. Datamaterialet er dernæst analyseret som en temaanalyse, hvor materialet gennem en række kodnings- og kondenseringsprocesser sammenfattes i temaer, der vurderes som betydningsfulde og relevante for besvarelse af formålet. Analysen forløb overordnet i to trin. På første trin rettede analysen sig mod at indkredse deltagernes forståelse og oplevelse af projektet. På andet trin rettede analysen sig mod at indkredse den situation, deltagerne taler ud fra, det vil sige den sociokulturelle praksis, som deltagernes oplevelse er indlejret i. På første trin identificerede analysen fire temaer; Motion Socialt samvær Humør Organisation På andet trin identificerede analysen et overordnet emne; Holdning til alderdom. I det følgende præsenteres resultaterne af undersøgelsen ud fra de identificerede temaer og emner. Undersøgelsens udformning og gyldighed diskuteres mere indgående i et metodeafsnit (se bilag 10).

79 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 76 af 122 Motion - At få rørt sig lidt At det er sundt for helbredet at motionere og få rørt kroppen er et budskab som stolemotionisterne har taget til sig, og den helbredsgavnlige effekt af motion er en væsentlig årsag til, at deltagerne har meldt sig til Stolemotion. Samtidig giver deltagerne udtryk for, at kombinationen af motion og socialt samvær gør tilbuddet attraktivt. Jeg synes jo, at det har så stor betydning, at man får rørt musklerne. Det var derfor, jeg meldte mig og så synes jeg også, der var noget socialt i det og det tiltalte mig også meget. Motionen har en stor betydning blandt deltagerne. Dette afspejles i, at deltagerne giver udtryk for vigtigheden af at Stolemotion ikke kun er en lejlighed til socialt samvær, men at motionen kommer i første række. Det er ønsket om at røre kroppen, som deltagerne samles om. Eksempelvis ekspliciterer deltagerne i en diskussion om glæden ved det sociale samvær på holdet, at det i lige så høj grad handler om at bestille noget. Deltagerne ønsker ikke en kaffeklub krydret med lidt motion, men netop motion efterfulgt af socialt samvær. Jeg vil gerne sige, at det der med motion, det er jo godt. At man for eksempel en gang i ugen får sin krop rørt, alle muskler ligesom. Selvom deltagerne sætter motionen meget højt, finder de det ikke nemt at tage sig sammen til at lave motion derhjemme. Det vil sige, at selvom motivationen til at motionere ikke fejler noget, så følger selvdisciplinen til at få det gjort ikke automatisk med, medmindre der er en anledning som Stolemotion. Vi har fået en elastik med hjem [latter], men jeg må da indrømme, at jeg ikke rigtig har fået den brugt. - Ja, det er rigtigt nok, den selvdisciplin er svær. Det er således ikke anderledes for ældre mennesker end for alle andre. At få dyrket motion handler i lige så høj grad om, at der er nogle rammer til rådighed, som gør det overkommeligt og sjovt at lave motion. Det er disse rammer, som deltagerne finder i Stolemotion, og som giver dem mulighed for at lave motion tilpasset deres fysiske formåen. Ja, men man skulle sagtens kunne gøre det selv, men det er svært at tage sig sammen ; det har jo også meget at sige, at hun [instruktøren, red.] laver øvelserne selv med også. Det sporer jo en lidt an ikke? ; Ja, jeg ved ikke hvad det er, men det er noget med, at vi er herude sammen og når du tager hjem, så er du i godt humør. Deltagerne giver udtryk for, at de inden projektet startede ikke vidste hvad Stolemotion indebar, men at de havde en forventning om et motionstilbud, som henvendte sig specifikt til deres aldersgruppe. En forventning, som deltagerne oplever er blevet indfriet, og mange udtrykker overraskelse og glæde over, at der eksisterer motionstilbud, som svarer til deres fysiske formåen.

80 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 77 af 122 men hendes gymnastik [almindelig ældregymnastik, red.] kan jeg ikke, men jeg kan gå med til Stolemotion og det er en stor ting. Det er en helt anden slags motion, jeg kan jo ikke løbe rundt. Jeg kan ingenting, så det skel det er godt. ; Jeg havde ikke drømt om, at man kunne gøre så mange forskellige ting, når man sad på en stol. Deltagerne har blandede oplevelser med om anstrengelserne giver afkast i form af eksempelvis øget bevægelighed eller bedre funktionsevne. Nogle deltagere er i tvivl om de kan mærke en effekt af motionen, mens andre giver udtryk for konkrete oplevelser med færre smerter eller med at være mindre stakåndet. Følelsen af at få rørt sig, synes dog at have lige så stor betydning som den positive fysiske effekt, som motionen kan give. Med andre ord udtrykker deltagerne ikke forventninger om, at træningen nødvendigvis skal give dem nogle fysiske færdigheder tilbage, som de ikke besidder længere. Således kalder en deltager Stolemotion for vedligeholdelsestræning. Betydningen af at få rørt sig er således ikke afhængig af resultaterne målt eksempelvis i funktionsevne eller øget mobilitet. Det vil sige, at positive oplevelser med motion ikke udelukkende udspringer af, at eksempelvis funktionsevnen er blevet bedre. Motion for motionens skyld opleves tilsvarende positivt. Ældre vælger således, at motionere af mange af de samme grunde som andre aldersgrupper, det vil sige på grund af et bedre alment velbefindende og et ønske om at tage vare på helbredet. Socialt samvær at være sammen med andre ældre At den sociale komponent spiller en stor rolle for deltagerne, er der ikke tvivl om. Deltagerne vender gang på gang tilbage til den glæde de har ved at være sammen om motionen, og den venskabelige atmosfære der hersker på holdene understreges. For deltagerne er det en mulighed for socialt samvær med andre ældre og en kontrast til tiden alene, som mange oplever for eksempel efter tab af ægtefælle. Fordi efter at man er blevet alene, som jeg nu er, ikke? Så er det jo dejligt at se nogle andre. Ja, det har da været hyggeligt hver gang man skulle af sted den torsdag der, ikke? ; Jamen, det er fordi at når man sidder så meget alene, så er det jo en oplevelse at komme af sted den ene gang om ugen, ikke? De ugentlige møder omtales som hyggelige og dejlige og en lejlighed til at lære andre ældre at kende. At det er en positiv og berigende oplevelse at være sammen med andre ældre kommer desuden til udtryk i, at begge hold har valgt at afholde sociale arrangementer, som eksempelvis julefrokost og udflugter. Og det har jo også gjort at vi ligesom har lært hinanden lidt at kende og det synes jeg har været dejligt. ; Og så det sociale samvær efter motionen, det har lige så meget [..] at sige, som altså selve motionen. Og det at vi kan synge lidt og få en kop kaffe og hygge os og snakke, det har meget at sige. ; Det, der er mest vigtigt, det er det kammeratlige samvær, vi har her. Det har meget at sige for ældre mennesker. Stolemotion tilbyder et socialt netværk, der er tilgængeligt og overkommeligt, især for de svageste deltagere. Stolemotion indebærer ikke de værtindepligter, der for denne

81 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 78 af 122 generation ofte følger med et besøg. Nogle deltagere giver udtryk for ikke at kunne overkomme disse pligter længere, hvorfor de foretrækker ikke at have gæster. Projektet er derfor en regelmæssig mulighed for at være sammen med andre, uden at det kræver alt for mange kræfter og planlægning, som hvis det foregik i eget hjem. For andre er det, som nævnt, en mulighed for at møde ligesindede, det vil sige en mulighed for at få et netværk de ellers ikke har i deres hverdag. Den betydning, som muligheden for samvær med andre ældre har for deltagerne, kan ikke gentages nok gange, som en deltager udtrykte det: Det har været en succes Humør glæde øger livskvaliteten Motionen og samværet med andre ældre efterlader deltagerne i godt humør og med en oplevelse af glæde. Den positive oplevelse sætter spor i hverdagen, idet den lette stemning og glæden ved at være sammen giver deltagerne noget at se frem til og leve højt på. Og man har et par rigtig dejlige timer ikke. Det løfter jo det hele. ; Og også det her hyggelige samvær, smil og glade mennesker, det har meget at sige, man bliver glad ved det. Den glæde deltagerne beskriver ved motionen og samværet begrænser sig således ikke kun til selve motionsdagen, men har også betydning for humøret generelt. Deltagelsen i projektet medfører med andre ord en øget livskvalitet for deltagerne, her udtrykt som glæde og godt humør. Ja, men vi har været glade ved dagen simpelthen og glædet os til næste gang - og nu er det en pokkers lang ferie vi skal have [latter] Altså vi griner, det er jo godt for krop og sjæl, det er begge ting [motion og at grine, red.]. Organisation - gode instruktører og dejlig tæt på Stolemotion adskiller sig fra andre ældreidrætstilbud ved blandt andet at bruge frivillige instruktører. En af det frivillige arbejdes særlige kvaliteter er, at det er motivation, der driver værket. En kvalitet, der også afspejles i deltagernes oplevelse af instruktørerne. Instruktøren er der ikke udelukkende for at instruere, men tager lige så stor del i det sociale samvær som deltagerne. At det ikke kun er deltagerne, der har en interesse i at mødes og være sammen, giver deltagerne en oplevelse af ligeværdighed og forening, snarere end blot et motionstilbud. Deltagerne giver udtryk for at instruktørerne er engagerede og motiverede og en væsentlig årsag til at stolemotion er en god oplevelse. Og så vores to instruktører, der jo har et dejligt humør. Ja [i kor] - De har jo været enestående, det har de. ; og derfor skulle I [instruktørerne, red.] jo også gerne selv have noget ud af det, og det synes jeg også at mene at I har, det har jeg indtryk af

82 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 79 af 122 Transport til motionslokalet er et andet aspekt ved organiseringen af stolemotion, som har betydning for deltagerne. At der ikke er alt for langt til motionslokalet har også betydning for deltagerne, selvom nogle er tvunget til at tage taxa på grund af gangbesvær. Afstand og transportudgifter vurderes at være en væsentlig årsag til fravælgelse af deltagelse på holdene. Det bliver hurtigt for dyrt og for besværligt at komme frem og tilbage. Ja, nu har jeg meget svært ved at bevæge mig nogen steder hen. Altså, jeg går en tur hver dag, men jeg kan ikke komme langt. Så det betyder meget for mig at det er tæt på. ;..men der er mange som gerne ville og har behov for at komme ud, men de har svært ved at komme hertil. Holdning til alderdom - vi må ikke sygne hen Vi må ikke sidde og sygne hen, selvom vi er pensionister De foregående afsnit har beskrevet forskellige aspekter ved Stolemotion. Hæves blikket fra detaljen i et forsøg på at forstå det mere overordnede perspektiv, som deltagerne vurderer Stolemotion ud fra, dukker der et tema op, som handler om deltagernes holdning til at blive ældre. For deltagerne handler Stolemotion også om at holde sig i gang, om ikke at gå i stå, selvom de er blevet ældre. Jeg har været hjemmehjælper 18 år i kommunen, og der har jeg lagt mærke til, hvor hurtigt ældre mennesker går i stå, når de sidder hjemme og ikke har noget at gå til eller gå efter. Og nu er jeg selv pensionist, og [ ] derfor har jeg lært at man skal begive sig ud og lave noget gymnastik eller sådan. Deltagerne oplever andre ældre sygne hen, fordi de har svært ved at komme ud, og tiden alene bliver lang. Den gode alderdom er, ifølge deltagerne, en aktiv alderdom, hvor de trods fysiske skavanker holder sig selv i gang, blandt andet ved at være sammen med ligesindede og ved at dyrke motion. En aktiv alderdom belønner sig i form af en bedre livskvalitet opnået gennem motionen og samværet. For mig er det alle tiders det her tilbud, det vil jeg gerne sige, og det kunne jeg anbefale mange hjemme i [personens hjemby, red.], når de går og trisser op og ned ad gangen på ældrecenteret. Og jeg har fortalt dem det, men de har jo [navn på plejer, red.], og hun kører rundt med dem, men der var mange, der kunne have godt af det her tilbud og samværet. Stolemotion muliggør, at deltagerne kan omsætte holdning til handling, da deltagerne som nævnt oplever det som et motionstilbud tilpasset deres aldersgruppe, der samtidig giver dem mulighed for at være sammen med andre ældre. For som nævnt tidligere, oplever deltagerne, at det kan være svært at have selvdisciplin til at få lavet motion hjemme. Deltagerne ville gerne se flere ældre deltage i Stolemotion og tage aktiv del i at få en god alderdom. En deltager udtrykker det således:

83 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 80 af 122 Vi skulle ud på plejehjemmene og få dem i gang, at de blev lidt mere glade, for de falder jo i søvn og sådan. De har det så kedeligt, det drømmer du ikke om, altså der kunne vi gøre en indsats. Skal vi til opvisning? [latter]. Samtidig anerkender deltagerne, at det vil kræve bedre muligheder for at få transport til og fra motionslokalet. Delkonklusion: Fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterviewundersøgelsen peger på en række interessante aspekter, som ikke er identificeret i de andre undersøgelser af projektet. Temaet Motion viser at deltagerne ikke kun vurderer motionen ud fra et spørgsmål om eksempelvis en øget mobilitet eller funktionsevne. Motionen har også en positiv værdi i sig selv for deltagerne. For det andet ses det, at ældre mennesker ligesom mange andre, har behov for nogle rammer som gør det muligt og sjovt at motionere, fordi det kan være svært at få det gjort alene derhjemme. Temaet Socialt samvær peger på, at projektet giver deltagerne en mulighed for socialt samvær med andre ældre, hvilket for mange deltagere er en kontrast til tiden alene, som de oplever for eksempel efter tab af ægtefælle. Desuden peger temaet på, at for de svageste ældre er Stolemotion en mulighed for regelmæssigt socialt samvær med andre ældre, uden at det kræver mange kræfter og planlægning, som et besøg i hjemmet ville gøre. Temaet Humør peger på, at Stolemotion er en kilde til godt humør og glæde blandt deltagerne. Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende, og som noget der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, som programmet varer. Temaet Organisation viser, at det har betydning for deltagerne, at tilbuddet er tæt på hjemmet, og at instruktøren både motiverer og engagerer sig personligt i holdet. At instruktøren er en frivillig ældre, giver deltagerne en oplevelse af ligeværdighed og smitter også af på samværet, idet alle har en interesse i at være sammen og hygge sig. Holdning til alderdom som overordnet emne viser, at deltagelsen i Stolemotion også handler om hvordan deltagerne gerne vil forvalte deres alderdom. Stolemotion tilbyder nogle rammer, som giver deltagerne mulighed for at tage aktiv del i at få en god alderdom og en følelse af at holde sig i gang. Resultaterne af fokusgruppeinterviewundersøgelsen er fremkommet på baggrund af interview med to udvalgte hold, med i alt 16 deltagere. Resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til andre undersøgelser eller personer, men kan ses som generelle tendenser for, hvordan deltagerne oplever at være aktive i Stolemotion.

84 Del II: Fokusgruppeinterviews Side 81 af 122 Som beskrevet indledningsvist adskilte de to hold sig på en række variable, mest markant i forhold til alder og deraf følgende funktionsevne. Disse forskelle synes dog ikke at have haft betydning for deltagernes oplevelse af projektet, således er alle fire temaer og det overordnede emne identificeret i begge interview. At de nævnte forskelle tilsyneladende ikke har haft betydning for deltagernes oplevelse af projektet, kan tolkes som at resultaterne generelt er repræsentative for stolemotionisternes oplevelse af projektet uanset alder, geografisk placering, funktionsevne og holdstørrelse. I og med at data er centreret om de centrale elementer som Stolemotion består af, vil alle deltagere have oplevelser med disse, og oplevelserne vil på den ene eller anden måde have formet deres syn på projektet. Fokusgruppeinterviewundersøgelsen peger således på nogle aspekter ved Stolemotion, som deltagerne selv identificerer som værdifulde, og som trods undersøgelsens begrænsede omfang synes at være repræsentative for deltagerne uanset alder og funktionsevne.

85 Del III: Konklusion Side 82 af 122 DEL III Konklusion Projektets formål var at give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Fra 1. september 2001 til 1. juli 2004 har udviklet og iværksat i alt 53 nye motionstilbud til mindre mobile ældre, fordelt på: 27 Stolemotionshold i foreningsregi 13 Stolemotionshold på plejecentre 13 projekter med frivillige Motionsvenner (træning i hjemmet) Derudover er yderligere 26 projekter under opbygning. Tilbuddene er generelt karakteriseret ved at øvelser og aktiviteter er tilpasset målgruppens funktionsniveau, instruktør og hjælpere er frivillige ældre, samt ved at omfatte socialt samvær med kaffe, sang og snak. Motionstilbuddene er placeret i lokalmiljøet og så tæt på bopælen som muligt, nogle foregår endog i selve hjemmet. For at kunne iværksætte disse motionstilbud, har det været nødvendigt: At udvikle to helt nye typer af motionstilbud, nemlig Stolemotion på plejecentre og træning i hjemmet vha. frivillige Motionsvenner. At videreudvikle Stolemotionstilbud i foreningsregi. At opbygge og afvikle uddannelseskurser for lokale instruktører i Stolemotion og for frivillige Motionsvenner, herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale og uddannelse af kursusinstruktører. Projektets omfang må beskrives som en meget stor succes, ikke mindst på baggrund af at projektet er gennemført med kun en fastansat konsulent, idet hvert eneste projekt har fordret en lang iværksættelsesproces med en række af møder og opgaver (projektbeskrivelse, budgetlægning, rekruttering af instruktører og deltagere mv.) Afsnittet Evaluering af projektets målbare resultater dokumenterer, at de tre typer af motionstilbud omfatter ældre med gangbesvær, balanceproblemer og behov for såvel ganghjælpemidler som personlig og praktisk hjælp i et omfang, der kategoriserer dem som mindre mobile. Afsnittet illustrerer desuden, at de tre motionstilbud henvender sig til hver deres målgruppe. Således er der signifikant forskel på såvel gennemsnitsalder som funktionsniveau for deltagerne i de forskellige motionstilbud. Deltagerne på

86 Del III: Konklusion Side 83 af 122 foreningsholdene er yngst og har det højeste funktionsniveau, mens deltagerne på plejecentrene er ældst og har det laveste funktionsniveau. Deltagerne i projekter med Motionsvenner placerer sig midt i mellem. Forskellen i deltagernes funktionsniveau understreger behovet for forskellige motionstilbud. Dette gælder ikke mindst projekter med Motionsvenner, som kunne opfattes som et luksus-tilbud til ældre, der lige så godt kunne deltage på Stolemotion i foreningsregi el.lign. Projektets mål var at styrke den enkeltes kontrol over egen krop og samtidig udvide det sociale netværk med henblik på, at forbedre helbredet og den samlede livssituation. Træningens effekt på deltagerne er evalueret ud fra følgende delmål; At deltagerne fastholder eller forbedrer deres fysiske funktionsevne. At deltagernes sociale netværk udvides, med deraf følgende forbedret livskvalitet. Afsnittet Evaluering af projektets målbare resultater dokumenterer, på baggrund af de analyserede data, at deltagerne på de tre typer af motionstilbud enten fastholder eller forbedrer deres fysiske funktionsevne som følge af et ugentligt træningspas; Stolemotion i foreningsregi (gennemsnits alder: 76 år) Deltagernes fysiske funktionsniveau, målt med Senior Fitness Test, blev signifikant bedre i forhold til aerob udholdenhed (knæløft test) og smidighed i såvel underkrop som overkrop. Deltagerne fastholdt deres fysiske funktionsniveau i forhold til muskelstyrke i både underkrop (rejse-sætte sig) og overkrop (armfleksioner med håndvægt) samt i balance og adræthed (2.45 m Timed Up & Go) Stolemotion på plejecentre (gennemsnitsalder: 84 år) Deltagernes fysiske funktionsniveau, målt ved Barthel score, blev fastholdt, trods det faktum, at man i denne målgruppe, med det laveste funktionsniveau af de tre undersøgte, påviseligt kan forvente et større fald i funktionsevnen (jf. konklusion plejecentre, side 44). Enkelte af deltagerne gennemførte nogle af testene i Senior Fitness Test, og disse resultater viste ligeledes, at funktionsniveauet var uændret. Motionsvenner (Motionsmodtagernes gennemsnitsalder: 79 år) Deltagernes fysiske funktionsniveau, målt med Senior Fitness Test, blev fastholdt. Der var en tendens til at styrken i underkrop (rejse-sætte sig) og aerob udholdenhed (knæløft test) blev påvirket i positiv retning, men ændringerne var ikke signifikante. Effektmæssigt er resultaterne af træningen i overensstemmelse med flere andre gennemførte træningsstudier med mindre mobile ældre (jf. referencer side 37-38). Resultaterne skal for alle tre grupper holdes op imod det faktum, at der normalvis kan dokumenteres en nedgang i funktionsevnen. Det som virkelig adskiller projektet fra tidligere studier er rammerne for træningen, som langt overvejende har været udgjort af frivillige ældre instruktører og ildsjæle i foreningsregi. I dette perspektiv er de opnåede resultater yderst positive, og en klar bekræftelse af, at det frivillige foreningsliv, med relativt få midler, kan tilbyde træning til mindre mobile ældre, som kan forhindre eller forhale et fald i

87 Del III: Konklusion Side 84 af 122 funktionsniveauet. Et faktum som på sigt formentlig kan medføre store samfundsmæssige besparelser. Resultatet er således også interessant betragtet ud fra en kommunalpolitisk prioriteringsog ressourcemæssig vinkel, hvor diverse træningstilbud i frivillige regi kan supplere og måske reducere behovet for fx vedligeholdende træning i kommunalt regi. Sociale netværk og forbedret livskvalitet. Det fremgår med al tydelighed i de kvalitative undersøgelser, at det sociale samvær er af stor betydning for deltagerne. Der er masser af udtalelser fra især fokusgruppeinterviewene der understøtter, at deltagerne generelt har fået udvidet deres sociale netværk gennem deltagelse i Stolemotion i foreningsregi. Netværk der også i nogle tilfælde rækker udover den ugentlige træning. Det er straks vanskeligere at konkludere noget endegyldigt i forhold til projekt Motionsvenner og deltagere på plejecenterhold, idet der udelukkende foreligger udtalelser fra sekundære personer (instruktører og projektkoordinatorer). Dog tyder meget på, at især motionsmodtagere knytter sociale kontakter af stor betydning for både dem selv og deres Motionsvenner. Livskvalitet er et svært begreb at definere, da det individuelt opfattes meget forskelligt. I denne sammenhæng må konklusionen derfor blive, at projektet har formået at skabe gode rammer for forbedring af deltagernes livskvalitet, idet der i alle tre kvalitative undersøgelser er enighed om, at især deltagernes humør påvirkes positivt, der tegnes et positivt udviklingsbillede af deltagernes åbenhed, lyst til kommunikation og deres forhold til latter. Oplevelsen med motion og samvær beskrives som berigende, og som noget, der løfter deltagernes tilværelse langt ud over de to ugentlige timer, som programmet varer15. De kvalitative undersøgelser peger desuden på en stor grad af deltagertilfredshed mht. både organisering, indhold i træningen, det sociale samvær, de fysiske rammer og især blev instruktørens personlighed fremhævet, som en afgørende faktor for den positive helhedsoplevelse. Der er flere eksempler på synlige individuelle fysiske og funktionsmæssige fremgange blandt deltagerne. Der var intet frafald blandt deltagerne af andre årsager end de forventelige faktorer som sygdom og død. Projektet er desuden evalueret i forhold til organisering og iværksættelse af motionstilbud til mindre mobile ældre. Iværksættelse og organisering af motionstilbud til mindre mobile ældre har bl.a. medført at DAI har samarbejdet med flere og nye partnere end hidtil. Partnerskabet med Ældremobiliseringen er blevet udbygget i forbindelse med projekt Motionsvenner flere steder i landet. Projekt Motionsvenner har i det hele taget givet anledning til mange nye kontaktflader, bl.a. Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Osteoporoseforeningen, Røde Kors, Ældresagen og AOF. Som deciderede samarbejdspartnere er det imidlertid kun DOF og Osteoporoseforeningen, som DAI har indgået formelle aftaler med. 15 Citat fra Delkonklusion: Fokusgruppeinterviews, side 80

88 Del III: Konklusion Side 85 af 122 Både projekter med Motionsvenner og Stolemotion har medført et tættere samarbejde mellem DAI og den kommunale sektor på lokalt plan. Især har DAI mange steder opbygget et nært samarbejde med det udførende kommunale led (terapeuter og de, der foretager de forebyggende hjemmebesøg hos personer over 75 år), herunder også de ansvarlige ledere og tilknyttede konsulenter (ældrekonsulenter, udviklingskonsulenter, forebyggelseskonsulenter mv.). På forvaltningsniveau er der ligeledes i flere tilfælde skabt basis for samarbejde, og enkelte steder har kontakten sågar været på det politiske niveau. De mange forskellige veje, som herved er afprøvet, har givet anledning til 53 forskellige måder at organisere og iværksætte projekter på. Der kan imidlertid findes tilstrækkeligt mange fællestræk til at rapporten har kunnet identificere fire modeller til organisering af Stolemotion, nemlig en Foreningsmodel og en Sparringsmodel, som primært retter sig mod Stolemotion i foreningsregi, samt en Partnerskabsmodel og Den kommunale forening, der er oplagte i forbindelse med Stolemotion på plejecentre (jf. Tabel 7, side 64). Rapporten kommer også med to forskellige bud på organisering af Motionsvenner (jf. side 68-69), nemlig en foreningsforankring og en kommunal forankring. Fælles for samtlige modeller er, at de bygger på et samarbejde mellem frivillige ildsjæle (herunder foreninger) og ansatte i primærsektoren. Rapporten peger på, at dette samarbejde kræver, at to vidt forskellige kulturer formår at mødes på midten, fordi såvel værdigrundlaget som tankegangen i udgangspunktet kan være meget forskellige. Dette er naturligvis en tidskrævende proces, men det udbytte, som kan blive resultatet, er til gengæld ofte både udviklende og til fordel for alle parter ikke mindst borgerne. Rapporten opstiller en række vigtige aspekter (se Tabel 8, side 70), som erfaringerne har vist, at det er væsentligt at forholde sig til i denne forbindelse. Trods forskellene, vil alle parter naturligvis det bedste for borgerne, hvorfor det lokalt set bestemt er både anbefalelsesværdigt og realistisk at indgå et frugtbart samarbejde. Sammenfattende kan det konkluderes, at projektet på succesfuld vis har levet op til sit formål og opfyldt sine mål. Motionstilbuddene er foreløbigt kommet mere end 700 mindre mobile ældre til gode, og har samtidig været til glæde og inspiration for en masse frivillige ildsjæle og samarbejdspartnere. På uddannelsessiden har DAI oplevet en stor tilslutning fra ansatte terapeuter, som har givet udtryk for, at de har manglet netop denne type kurser. Projektet har således vist nye veje for træning af målgruppen, både i kommunalt regi og i de frivillige foreninger, og har derved været med til at sætte fokus på områdets betydning og muligheder.

89 Del III: Perspektivering Side 86 af 122 Perspektivering Rapporten vidner om, at gruppen af mindre mobile ældre bestemt langt fra er homogen, samt at forskelligheden i de tre tilbudte motionstilbud kan påvise væsentlige forskelligheder i deltagergruppen. Udover at dokumenterer behovet for alle de tre typer af motionstilbud i projektet, indikerer rapporten, at der er behov for endnu flere differentierede motionstilbud på området. Nogle oplagte bud er motionstilbud til hjemmeboende mænd, overvægtige eller personer med anden etnisk baggrund, alle målgrupper som stort set er fraværende i projektet. Det er også nærliggende at tænke i nye aktivitetsformer, da mindre mobile og svage ældre er lige så forskellige som andre befolknings- og aldersgrupper mht. indgangsvinkler til motion og forskellige behov, der skal tilgodeses. Derfor kan behovet for nye motionstilbud ikke undgå at udvikle sig i takt med resten af samfundet og befolkningen. Fx er stavgang for mindre mobile ældre allerede begyndt at skyde op i flere foreninger og på pleje- og aktivitetscentre. I DAI har nogle foreninger oprettet særlige stavgangshold som specialtilbud til patienter, som har gennemgået motion på recept forløb. Indsatsområdet omkring vedligeholdende træningstilbud til mindre mobile ældre kan naturligvis løftes af flere forskellige partnere. I rapporten er der stort set kun fokuseret på ældre- og plejeområdet i kommunerne, altså primærsektoren, og på idrætsforeninger fra den frivillige sektor. På sigt kunne det også tænkes, at den private sektor kom på banen. Isoleret set vil en ren kommunal varetagelse af vedligeholdelsestræningen være en stor samfundsmæssig udgift, især fordi der vedbliver at være udgifter til instruktøren. Som alle andre kommunale opgaver vil denne være underlagt ressourcemæssige forhold og politiske prioriteringer, og dermed være i konstant fare for at blive beskåret. Rapporten dokumenterer, at den frivillige sektor kan iværksætte vedligeholdende træning til mindre mobile ældre for relativt få midler. Den efterfølgende drift vil mange foreninger selv kunne finansiere via kontingent indtægter. Yderligere udbredelse af området vil dog kræve en fortsat holdningsbearbejdning og omskoling af foreningslivet, idet det endnu kun er en begrænset del af foreningerne med ældreidræt for friske ældre, der føler ansvar for og har overskud til at tage motion for mindre mobile ældre på programmet. Processen med at få flere foreninger til at påtage sig vedligeholdelsestræning kræver bl.a. vejledning og konsulentstøtte, en opgave som DAI fortsat gerne vil påtage sig. Grænsen for hvad det frivillige regi kan løfte af opgaver på området flytter sig hele tiden. For bare to årtier siden, var det almindeligt at friske ældre skulle motionere siddende overværet af terapeuter mens ingen i dag stiller spørgsmål ved, at denne gruppe dyrker idræt på alle tænkelige niveauer og via et utal af forskellige aktiviteter. Vi er nu i gang med at flytte grænsen for hvad frivillige kan tilbyde af træning til mindre mobile ældre, og her trækker DAI en naturlig grænse ved genoptræning, som vi helt klart IKKE mener hverken kan eller skal løftes af frivillige. Optimalt set skal indsatsområdet integreres i den øvrige idrætsverden, hvis omfang og antal af foreninger er af ganske andre dimensioner end DAI s. Hidtil har der hverken

90 Del III: Perspektivering Side 87 af 122 været traditioner eller interesse for at beskæftige sig med målgruppen, formentlig af flere årsager. Mange frivillige idrætsforeninger og -organisationer opfatter givet vis opgaven udelukkende som et kommunalt ansvar, og har måske derfor den opfattelse, at det kræver en terapeutisk uddannelse eller endda kan være farligt for almindelige idrætsledere og instruktører at beskæftige sig med træning af mindre mobile ældre. Desuden er der ikke noget økonomisk incitament i Folkeoplysningsloven, hvilket formentlig er en nødvendighed, hvis man for alvor vil udbrede træning af mindre mobile ældre til de frivillige foreninger. DAI finder det således ønskeligt, at der laves en tilskudspolitik for ældre over fx 60 år i lighed med børn og unge under 25 år. Mentalt er der givetvis en væsentlig forskel på at gå til motion i en forening og at deltage på et kommunalt hold. To tilsyneladende ens træningstilbud vil i det første tilfælde give associationer til idrættens verden og sundhed samt signalere et aktivt valg, mens det kommunale tilbud muligvis vil blive kædet sammen med sygelighed, terapi og visitation. Borgeren vil med andre ord opfatte sig selv som enten deltager eller klient/bruger. Pointen er, at det sandsynligvis ikke vil lykkes at nå samme brede målgruppe med et kommunalt træningstilbud som med et foreningstilbud, idet mange mindre mobile ældre ikke kan/vil identificere sig med det image der p.t. følger primærsektoren på området. Rapporten peger på et oplagt og meget hensigtsmæssigt indsatsområde at samarbejde omkring, nemlig at optimere vedligeholdelsestræningen i frivilligt regi, ved først at sikre et bedre funktionsniveau blandt deltagerne. Det har vist sig, at rigtig mange af de ældre i projektets målgruppe (flest i plejecenter-gruppen, mange i projekter med Motionsvenner og færrest på foreningsholdene) ligger tæt på eller under kriterieværdien, som hænger sammen med tab af funktionsevne. Hvis man har så lavt et funktionsniveau kan selv en kortvarig sygdomsperiode få uoverskuelige konsekvenser i form af tab af funktioner, som efterfølgende er meget vanskelige at generhverve. For at øge funktionsniveauet hos mindre mobile ældre, der ligger for lavt i forhold til kriterieværdien, kræves en mere intensiv og målrettet træning, end den som dette projekt har beskæftiget sig med. Umiddelbart vurderes opgaven ikke at kunne løftes af frivillige instruktører med succes, hvorfor nærværende rapport anbefaler at bruge uddannet træningspersonale som fx fysioterapeuter. Når det ønskede funktionsniveau er opnået indenfor primærsektoren bør personen have mulighed for at fortsætte med livslang vedligeholdelsestræning i frivilligt regi. Der skal hele tiden være mulighed for at komme tilbage i genoptræningstilbud, hvis funktionsniveauet falder fx efter længerevarende sygdom. Denne sluse kræver dels flere motionstilbud, dels et tæt samarbejde mellem træningsterapeuter og frivillige instruktører. Slusen vil være en suveræn mulighed for at sikre borgerens fysiske funktionsevne, med deraf følgende samfundsøkonomisk gevinst.

91 Del III: Perspektivering Side 88 af 122 DAI s overordnede vision for ældreidræt er en model, hvor der i hvert eneste lokalmiljø (område, bydel, landsby) findes motionstilbud til alle ældre uanset alder, køn, funktionsniveau eller interesser. Modellen bliver til stadighed udbygget med nye differentierede tilbud, og ser p.t. ud som herunder. Model 1: DAI s ældreidrætsmodel Som det fremgår af modellen spænder tilbuddene fra de friske ældre i hallen / forsamlingshuset, over de mindre friske Stolemotionister i foreningen og Motionsmodtagerne i hjemmet, til de svageste ældre på aktivitets- og plejecentre. Centralt placeret findes ældreidrætsforeningerne som omfatter modellens fundament, nemlig de friske og fysisk velfungerende ældre. Fra denne gruppe af ressourcestærke ældre rekrutteres instruktører, ledere og hjælpere til motionstilbud for fysisk svage og mindre mobile ældre.

92 Del III: Perspektivering Side 89 af 122 Af aktiviteter på alle niveauer er det kun fantasien, der sætter grænser. Således er gymnastik, dans, styrketræning, boldspil inde som ude, gamle lege, friluftsaktiviteter (herunder cykling, (stav-)gang, sejllads mv.), svømning og vandaktiviteter alle indeholdt i modellen, naturligvis tilpasset deltagernes meget forskellige fysiske udfoldelsesmuligheder. I periferien af modellen figurerer de kommunale genoptræningstilbud, som DAI forestiller sig kan fungere som et sluse-system, hvor det er muligt at flytte sig mellem træning i kommunalt og frivilligt regi. Modellens succes er afhængig at der etableres et lokalt samarbejde mellem de forskellige aktører på området. Med projekt Stolemotion og Motionsvenner, er DAI rykket et skridt nærmere denne vision. For at få optimalt udbytte af projektets succes håber DAI naturligvis at indsatsområdet fortsat vil nyde økonomisk støtte og politisk opbakning, hvilket er en forudsætning for at udviklingen kan brede sig og være medvirkende til at generere endnu bedre viden om og muligheder for træning af mindre mobile ældre. En udvikling som ikke blot DAI men i høj grad også resten af samfundet bør have stor interesse i, i en tid, hvor antallet af såvel friske som skrøbelige ældre vil ekspandere kraftigt.

93 Bilag 1: Projektbeskrivelse Side 90 af 122 Bilag Bilag 1: Projektbeskrivelse. Formål At give mindre mobile og svage ældre tilpassede motionstilbud med socialt samvær så tæt på bopælen som muligt. Mål Målet er at styrke den enkeltes kontrol over egen krop og samtidig udvide det sociale netværk med henblik på, at forbedre helbredet og den samlede livssituation. Herved forebygges fald i funktionsevnen, der kan medføre øget behov for personlig og praktisk hjælp samt øge risikoen for faldulykker, der koster mange brækkede lårben og langvarige mén blandt ældre. Delmål At deltagerne fastholder eller forbedrer deres fysiske funktionsevne. At deltagernes sociale netværk udvides, med deraf følgende forbedret livskvalitet. Ældre, der bor på plejehjem og i beskyttede boliger, herunder demente Ældre, der er hjemmeboende og syge (herunder eksempelvis Alzheimers) Ældre, der ikke er fysisk stærke nok til at deltage i den almindelige ældreidræt = mindre mobile Målgruppe Geografi Motionstilbudene søges etableret i samarbejde med DAI s ældreidrætsklubber, kommuner og Ældremobiliseringen i udvalgte amter. Indhold Deltagelse i tværidrætsmotion og socialt samvær 1 gang om ugen i 2 timer. Forud for træningsstarten gennemføres funktionstest, og deltagernes almene livssituation noteres. Der testes efterfølgende to gange pr. år. Ved projektets afslutning gennemføres enten spørgeskemaundersøgelse eller interviews. Faciliteter De implicerede kommuner forventes at stille lokaler til rådighed for træningen. Træningen forventes både at foregå på plejehjem, på aktivitetscentre og i medborgerhuse. Rekruttering Via artikler og annoncer i lokalpressen Ved at få hjemmehjælperne til at uddele foldere Ved at personalet på plejehjemmene hjælper til med at motivere beboerne til at deltage i motionen.

94 Bilag 1: Projektbeskrivelse Side 91 af 122 Kørselsordning Såfremt der bliver behov for kørsel til og fra træningen forventes udgiften afholdt af de implicerede kommuner. Organisation Instruktørerne står for motionen. En lille gruppe frivillige lokale beboere (rekrutteres i samarbejde med Ældremobiliseringen) danner en baggrundsgruppe, som har til opgave at bakke op omkring gennemførelsen af aktiviteterne i hverdagen; fx give en hjælpende hånd med til følgeskab, praktiske ting, evt. traveture, arrangering af hyggemiddage og kaffe. Instruktøren, baggrundsgruppen og projektlederen mødes med jævne mellemrum for evt. at justere på aktiviteten. Endvidere nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Institut for Idræt, Syddansk Universitet, Den idrætsmedicinske Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og. Evaluering Projektet vil blive eksternt evalueret på baggrund af gennemførte funktionstest, spørgeskemaundersøgelse eller interviews. Forankring Hvis muligt vil de enkelte motionstilbud blive en selvstændig forening/gruppe. Såfremt det ikke skulle være muligt at finde de lokale frivillige ledere, der kan/vil stå for det organisatoriske, må der udvikles nye forankringsmodeller. Eksempelvis kan der overdrages organisatorisk ansvar til instruktøren, som så repræsenterer gruppen. Samarbejdspartnere Der samarbejdes med Ældremobiliseringen, de implicerede kommuner om iværksættelse af motionstilbudene. Med henblik på udvikling af idrætsaktiviteterne og følgeforskning på projektet samarbejdes med Den idrætsmedicinske Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital ved professor Michael Kjær og forskningsfysioterapeut, Nina Bayer og Institut for Idræt, Syddansk Universitet med bl.a. lektor Lis Puggaard. Ligesom samarbejde med afdelingslæge i Fyns Amt, Jens Lauridsen søges udbygget.

95 Bilag 2: Oversigt over iværksatte projekter Side 92 af 122 Bilag 2: Oversigt over iværksatte projekter Stolemotions hold i foreningsregi Idræt i Dagtimerne, Vejle, Nørremarken Stenstrup, Egebjerg Ældreidræt Vester Skerninge, Egebjerg Ældreidræt Ældreidræt i Bogense Borgere i bevægelse, KBH (stoppet) Frivillighuset, Århus (stoppet) Skelund-Veddum Husmoderforening Hadsund FYSAK, Beltoften, Aalborg FYSAK, Smedegården, Aalborg FYSAK, Liselund, Aalborg Skive Idræt i Dagtimerne, Vejle, Kongskær Stormly, Frederiksberg, KBH Aakirkeby, Bornholm Ishøj Korsør Fredericia Nykøbing Sjælland Vejle Gymnastik Forening Kirsebærhavens stolemotion, Aabenraa Tingbjerg, KBH Nykøbing Falster Prins Jørgens Alle, Vordingborg Tegn Idrætsforening Rønne, Bornholm Idræt i Dagtimerne, Vejle, Søndermarken FYSAK, Plejecenter GUG FYSAK, Plejecenter Thulebakken Brønderslev Plejecenter Plejecenter Havebæk, Odense Fynsgades Plejecenter, Grindsted Fynsgades Plejecenter, Grindsted Fynsgades Plejecenter, Grindsted Brænderigården, Vordingborg Brænderigården, Vordingborg Rødby Svanneke Sundhedscenter Sandvig Plejehjem, Bornholm Gudhjem, Klippebos stolemotion, Bornholm Start år Testet Nej Ja Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Nej Ja Ja Stolemotionshold på Plejecentre Stolemotionshold under opbygning Svendborg Ældreidræt (2 hold) Ejby plejecenter 15 plejecentre i Ribe Amt Gørlev Glostrup Nexø /5 2004/5 2004/5 2004

96 Bilag 2: Oversigt over iværksatte projekter Side 93 af 122 Projekter med Motionsvenner Sted Uddannede MV Skive Bornholm (3 grupper) Lolland Falster (3 grupper) København Aalborg (2 grupper) Fredericia Albertslund Haslev Nørager samarbejdet Kolding Holstebro Aalborg, 2. runde Århus Antal uddannede Motionsvenner i alt: Start år Testet * Kun få testet, ingen re-testet Motionsvenner under opbygning Svendborg Taastrup - p.t. skrinlagt Randers Roskilde/Køge Korsør/Gørlev Sæby Bornholm, 2 runde Numrene 1-53 henviser til kortet på næste side / /5 2004/ Ja* Ja Ja* Nej Nej Ja* Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej

97 Bilag 2: Oversigt over iværksatte projekter Side 94 af

98 Bilag 3: Lektionsoversigt på kurser Side 95 af 122 Bilag 3: Lektionsoversigt på kurser Oversigt over lektioner på Stolemotion kursus 1 Tidsforbrug: Introduktion Fysiologi og funktionsevne 1. Muskelstyrke og udholdenhed (1 time) 2. Bevægelighed og kondition (1 time) 3. Balance og koordination (1,5 time) Praktik om muskelstyrke, -udholdenhed, kondition og bevægelighed Ældrepædagogik og undervisningsmetoder Inspirationsprogram for de svageste Stolemotionister Inspirationsprogram for friskere Stolemotionister Styrketræning Test Afslutning og evaluering I alt 14 timer (klokketimer) svarende til 18,6 lektioner Oversigt over lektioner på Stolemotion kursus 2 Tidsforbrug: Velkomst og erfaringer siden sidst Undervisningsopgaver Aldersforandringer 1 (osteoporose, inkontinens, gigt) Informationsmateriale Aldersforandringer 2 (hjerte-kar og lungelidelser) Boldspil/boldaktiviteter Mentale påvirkninger i alderdommen Afslutning og evaluering I alt 14½ time (klokketime) svarende til 19,33 lektioner

99 Bilag 3: Lektionsoversigt på kurser Side 96 af 122 Oversigt over lektioner på Motionsvenner kursus 1 Tidsforbrug: Velkomst (45 min.) Biologiske aldersforandringer (1time og 15 min.) Opvarmning og motion (1½ time) At møde den ældre i eget hjem (1 time) Grundtræning (2 time) Organisering (1 time) Styrketræning (1½ time) At møde den ældre i sorg/krise (1½ time) Fokus på kropsbevidsthed (1 time) Afslutning og evaluering (30 min.) I alt 12 klokketimer svarende til 16 lektioner Oversigt over lektioner på Motionsvenner kursus 2 Tidsforbrug: Velkomst (30 min.) Fysisk aktivitet og funktionsevne (1½ time) Informationsmateriale (½ time) Balance og koordination (2 timer) Træningsanbefalinger i forhold til diverse lidelser og skavanker 1 (1½ time) Træningsanbefalinger i forhold til diverse lidelser og skavanker 2 (1½ timer) Undervisningsøvelser (2 timer) Hjemmetræningsprogram (1 time) Afslutning og evaluering (30 min.) I alt 11 klokketimer svarende til 14,33 lektioner

100 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 97 af 122 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Kære deltager, Tak fordi du vil udfylde dette spørgeskema. Som du kan se er der mange spørgsmål, men alle spørgsmål giver os værdifulde svar, som forøger vores viden om virkningen af træning i forskellige grupper af ældre mennesker. Denne viden er afgørende for, at man i fremtiden skal kunne anbefale og oprette trænings- og motionstilbud, der er målrettet til forskellige borgere. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål. Vær venlig at udfylde skemaet tydeligt (se eksemplerne nedenfor på rigtig og forkert udfyldelse). Når svarene skal tastes ind på en maskine er det afgørende at der ikke er tvivl om krydserne. ******************************************************************** Sted: Dato: Før 24 uger Navn: Alder: år mand kvinde Du skal kun sætte et kryds ved hvert spørgsmål. Boligtype: Hvis bopælen indeholder flere etager, er der etageejendom elevator og trapper enfamiliehus alene trapper

101 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 98 af 122 DAGLIGDAGEN De næste spørgsmål handler om din fysiske funktion. Sæt kun et kryds ved hvert spørgsmål. A Kan du løbe 100 m? ja, uden besvær ja, med lidt besvær ja, med meget besvær nej, slet ikke F Får du nogen form for hjælp i dagligdagen? nej hjemmehjælp besøg af hjemmesygeplejerske andet B Kan du gå 400 meter uden at hvile? ja, uden besvær ja, med lidt besvær ja, med meget besvær nej, slet ikke C Kan du gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile? ja, uden besvær ja, med lidt besvær ja, med meget besvær nej, slet ikke D Kan du bære 5 kg? (f.eks. indkøbsposer) ja, uden besvær ja, med lidt besvær ja, med meget besvær nej, slet ikke E Bruger du ganghjælpemidler? nej spadserestok albuestok rollator kørestol andet G Hvis du får hjemmehjælp, hvor mange timer får du? en time hver 14. dag en time om ugen mere end en time om ugen H Hvis du får besøg af hjemmesygeplejerske, hvor mange gange om ugen får du besøg? en gang om ugen 2-3 gange om ugen næsten dagligt eller dagligt

102 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 99 af 122 LEVEVANER De efterfølgende spørgsmål omhandler dine motionsvaner. Sæt kun et kryds ved hvert spørgsmål. A Hvilken af følgende grupper mener du selv, at din fritidsbeskæftigelse omfatter du sidder som regel og læser, ser fjernsyn, går i biografen og tilbringer fritiden med stillesiddende sysler du går tur, kører lidt på cykel eller er i legemlig aktivitet mindst 4 timer om ugen (lettere fritidsbyggeri, husligt arbejde, bordtennis og bowling) du er aktiv idrætsudøver mindst 3 gange ugentlig. Hvis du ikke dyrker sport, men ofte udfører tungt havearbejde eller tungt fritidsarbejde, hører du også til denne gruppe du dyrker konkurrenceidræt eller langdistance løb flere gange om ugen B Hvor mange timer om ugen er du i fysisk aktivitet? (medregn også gåture, cykelture og havearbejde) ingen ca. en halv time om ugen ca. en time om ugen ca. 2-3 timer om ugen ca 4-6 timer om ugen 7 timer om ugen eller mere C Hvor mange timer om ugen er du i fysisk aktivitet, som gør dig forpustet eller svedig? ingen ca. en halv time om ugen ca. en time om ugen ca. 2-3 timer om ugen ca. 4-6 timer om ugen 7 timer om ugen eller mere D Hvis du dyrker fysisk aktivitet, som gør dig forpustet eller svedig, gør du det så: hele året det meste af året (over 8 mdr.) i visse perioder af året kun lejlighedsvis E Hvorledes bedømmer du din fysiske form i forhold til dine jævnaldrende? den samme bedre dårligere F Har du ændret dine motionsvaner indenfor de sidste 12 måneder? bevæger mig meget mere end for 1 år siden bevæger mig lidt mere end for 1 år siden bevæger mig det samme som for 1 år siden bevæger mig lidt mindre end for 1 år siden bevæger mig meget mindre end for 1 år siden

103 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 100 af 122 PERSONLIGT VELBEFINDENDE De følgende spørgsmål omhandler dit helbred og desuden familie og venner. Sæt kun et kryds ved hvert spørgsmål. A Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? virkelig god god nogenlunde dårlig meget dårlig B Er du glad og tilfreds med din tilværelse? ja, for det meste ja, af og til nej (næsten aldrig) ved ikke C Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? ja, for det meste ja, af og til nej (næsten aldrig) ved ikke D Er du faldet udendørs i løbet af de sidste 6 måneder? slet ikke 1 gang mere end 1 gang E Er du faldet indendørs i løbet af de sidste 6 måneder? slet ikke 1 gang mere end 1 gang F Bor du alene? ja nej G Hvor ofte har du kontakt med den del af din familie, du ikke bor sammen med? dagligt et par gange ugentlig et par gange om måneden sjældnere aldrig jeg har ingen familie H Hvor ofte har du kontakt med venner og bekendte? dagligt et par gange ugentlig et par gange om måneden sjældnere aldrig

104 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 101 af 122 Hvor sikker du er på din balance i forskellige situationer? Angiv ud for hvert af spørgsmålene nedenfor, hvor sikker du føler dig under den pågældende aktivitet. Du skal skrive et tal fra 0 til 10, hvor 0 betyder at du er meget usikker og ikke tør at udføre aktiviteten, mens 10 betyder at du føler dig helt sikker. Jo mere sikker du føler dig, jo tættere på 10 skal tallet være. Omvendt, jo mere usikker du føler dig, jo tættere på 0 skal tallet være. Selv om du ikke i øjeblikket er nødt til at udføre aktiviteten (fx fordi du selv kører bil eller bliver kørt i bil), vil vi bede dig om at angive, hvor sikker du TROR at du ville være Meget usikker 10 Helt sikker Hvor sikker er du på, at du ikke vil miste balancen eller vakle, når du går rundt i dit hjem? når du går op eller ned ad trapper? når du bøjer dig ned for at samle en sko op fra gulvet? når du rækker ud efter en lille dåse, der står på en hylde i øjenhøjde? når du står på tæer og rækker ud efter noget over hovedhøjde? når du står på en stol og rækker ud efter noget? når du fejer eller støvsuger gulvet? når du går ud af huset til en bil, der holder ved fortovet? når du skal ind i eller ud af en bil? når du skal krydse en gade? når du skal gå op eller ned ad en kantsten? når du går på en gade, hvor folk passerer hurtigt forbi? når andre støder ind i dig, mens du går på gaden? når du kører i bus uden indkøbsvarer? når du kører i bus med indkøbsvarer? når du går på isglatte fortov?

105 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 102 af 122 Er der ting du undgår, fordi der er risiko for at falde? For hver af de nedenfor nævnte aktiviteter beder vi dig om at sætte et kryds i det svar, der kommer tættest på din egen mening/vurdering. Du kan vælge mellem følgende muligheder - Jeg undgår aldrig aktiviteten pga. risiko for at falde - Pga. risiko for at falde undgår jeg ind imellem aktiviteten - Pga. risiko for at falde undgår jeg altid aktiviteten Selv om du ikke i øjeblikket er nødt til at udføre aktiviteten (fx fordi en anden køber ind for dig) vil vi bede dig om at angive om du TROR at du ville gøre det. undgår undgår undgår aldrig ind imellem altid Gå i forretninger Gøre rent i dit hjem Lave hverdagsmad Gå til lægen eller tandlægen Tage bad Gå tur Gå ud, når det er glat Besøge en ven eller slægtning Gå hen et sted, hvor der er mange mennesker Gå op og ned ad trapper Gå rundt indendørs Gå 800 m Bøje mig ned for at få fat i noget Tage med offentlige transportmidler Deltage i selskabelighed Række efter noget over hovedhøjde

106 Bilag 4: Spørgeskema til foreningshold og Motionsmodtagere Side 103 af 122 Vi vil Vi vil gerne vide, hvordan du synes din balance er. Sæt et kryds ved det udsagn, der kommer tættest på din egen mening/vurdering. Jeg har god balance Undertiden er jeg lidt usikker på benene Jeg mister balancen en gang imellem Vi vil gerne vide, hvordan du opfatter din risiko for at falde. Sæt et kryds ved det udsagn, der kommer tættest på din egen mening/vurdering. Jeg tror, at jeg falder på et eller andet tidspunkt i det kommende år Jeg tror, at der er en risiko for, at jeg falder på et eller andet tidspunkt i det kommende år Jeg tror ikke, at jeg falder i det kommende år Nu er du færdig med spørgeskemaet. Det er en god idé at se spørgeskemaet igennem, så du er sikker på, at du har besvaret alle spørgsmål. Endnu engang mange tak for hjælpen!!

107 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold Side 104 af 122 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold Tak fordi du vil hjælpe med at udfylde dette spørgeskema. Som du kan se er der mange spørgsmål, men alle spørgsmål giver os værdifulde svar, som forøger vores viden om virkningen af træning i forskellige grupper af ældre mennesker. Denne viden er afgørende for, at man i fremtiden skal kunne anbefale og oprette trænings- og motionstilbud, der er målrettet til forskellige borgere. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål. Vær venlig at udfylde skemaet tydeligt. Når svarene skal tastes ind på en maskine er det afgørende at der ikke er tvivl om krydserne. Sted: Dato: Før 24 uger mand Navn: Alder: år kvinde Spørgsmål A og B besvares af personalet på plejehjemmet. A Bruger deltageren ganghjælpemidler? spadserestok albuestok rollator kørestol andet deltageren bruger ikke ganghjælpemidler B Er deltageren faldet i løbet af de sidste 6 måneder? slet ikke 1 gang mere end 1 gang De næste 5 spørgsmål udfyldes ved interview (dvs. at beboeren får spørgsmålene stillet af intervieweren, som udfylder skemaet for beboeren).

108 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold Side 105 af 122 PERSONLIGT VELBEFINDENDE De følgende spørgsmål omhandler dit helbred og desuden familie og venner. Kun et kryds ved hvert spørgsmål. C Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? virkelig god god nogenlunde dårlig meget dårlig D Er du glad og tilfreds med din tilværelse? ja, for det meste ja, af og til nej (næsten aldrig) ved ikke E Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? ja, for det meste ja, af og til nej (næsten aldrig) ved ikke F Hvor ofte har du kontakt med den del af din familie, du ikke bor sammen med? dagligt et par gange ugentlig et par gange om måneden sjældnere aldrig jeg har ingen familie G Hvor ofte har du kontakt med venner og bekendte? dagligt et par gange ugentlig et par gange om måneden sjældnere aldrig

109 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold Side 106 af 122 Manual til Modificeret Barthel Indeks. De Geriatriske Klinikker i H:S, februar 2001 Sted: Dato: Før 24 uger mand Navn: Alder: år kvinde Skalaen udfyldes af personalet på plejehjemmet (sæt en ring rundt de udsagn, der kommer tættest på din vurdering af beboeren). Skalaen udtrykker beboerens grad af uafhængighed fra enhver hjælp, verbalt som fysisk. Hvis beboeren har behov for supervision er han afhængig af andres hjælp. Det er hvad beboeren gør og ikke hvad han kan gøre der skal registreres. Hvis en funktion mestres med hjælpemidler er personen uafhængig. Beboerens funktionsniveau vurderes ud fra observation, tværfaglig dialog, samt evt. oplysninger fra patient og pårørende. Plejepersonalet er ansvarlig for at udfylde skemaet. 1 Spisning 0p Beboeren er afhængig i alle henseender og må mades. 2p Beboeren kan bruge et spiseredskab, sædvanligvis en ske, men behøver aktiv hjælp under måltidet. 5p Beboeren kan selv spise under supervision. Hjælp er påkrævet ved tilknyttede opgaver, som fx at komme mælk/sukker i teen, komme salt og peber på maden, komme smør på brødet, dreje tallerkenen eller andre tilrettelæggende opgaver. 8p Beboeren kan uden hjælp spise et anrettet måltid med undtagelse af at udskære kød, åbne en mælkekarton, et låg osv. En anden persons tilstedeværelse er ikke nødvendig under spisningen. Hermed menes at beboeren skal kunne spise selv, såfremt maden er stillet frem, med de undtagelser der er nævnt. 10 p Beboeren kan selv spise fra en bakke eller et bord, hvis maden er indenfor rækkevidde. Beboeren kan gøre brug af hjælpemidler hvis nødvendigt, kan udskære maden, smøre brød og tilsætte salt og peber osv. 2 Forflytninger ved stol/seng 0p Beboeren er ude af stand til at deltage i en forflytning. To medhjælpere er påkrævet for at flytte beboeren med eller uden et mekanisk hjælpemiddel. 3p Beboeren er i stand til selv at deltage aktivt, men maksimal hjælp fra en person er nødvendig i hele forløbet. 8p Forflytningen kræver hjælp fra en anden person. Hjælpen kan gælde hvilken som helst del af forflytningen. 12 p En anden persons tilstedeværelse er påkrævet enten for at skabe tryghed eller for at holde sikkerhedsmæssigt opsyn. 15 p Beboeren klarer selv alle forflytninger fra stol til seng uanset hjælpemiddel. Hvis kørestol anvendes: Beboeren kan køre hen til sengen i kørestol, låse bremserne, løfte fodstøtter, komme sikkert hen på sengen, lægge sig ned, komme op og sidde på kanten af sengen, flytte kørestolen og sikkert flytte sig tilbage i kørestolen uden sikkerhedsmæssig risiko. Beboeren skal være uafhængig i alle faser af denne aktivitet. 3 Personlig hygiejne 0p Beboeren er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. 1p Hjælp er nødvendig ved alle delaktiviteter i den personlige hygiejne. 3p Nogen hjælp er nødvendig på et eller flere trin i den personlige hygiejne. 4p Beboeren er i stand til selv at udføre den personlige hygiejne, men behøver mindre hjælp før og/eller efter aktiviteten. 5p Beboeren kan selv vaske hænder og ansigt, rede hår, børste tænder og barbere sig. Den mandlige patient kan bruge en skraber/barbermaskine, men skal selv kunne skifte barberblad eller sætte barbermaskinen i stikkontakten, ligesom han skal kunne tage barbermaskinen frem fra skuffe eller skab. Den kvindelige patient skal selv kunne lægge makeup, men skal ikke selv kunne sætte sit hår. Patienter der ikke bruger make-up skal ikke kunne dette. Det samme gælder barbering.

110 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold 4 Side 107 af 122 Toiletbesøg Beboeren scorer 0 point, hvis han slet ikke kan deltage på nogen måde og 2 point hvis han bare deltager lidt. 0 Beboeren er fuldstændig afhængig af hjælp ved toiletbesøg. 2p Hjælp er nødvendig i alle henseender ved toiletbesøg. 5p Hjælp kan være nødvendig ved af- og påklædning, forflytninger eller til at vaske hænder. 8p Opsyn er nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde ved almindelig toilet. Om natten kan en toiletstol, kolbe eller bækken benyttes, men hjælp er nødvendig til tømning og rengøring. 10 p Beboeren kan uden hjælp gå på toilettet, løsne og lukke tøjet, undgå tilsnavsning af tøjet samt bruge toiletpapir. Hvis nødvendigt kan beboeren bruge et bækken, toiletstol eller kolbe om natten, men må selv kunne tømme og rengøre det. 5 Tage bad/etagevask 0p Beboeren er ude af stand til at deltage aktivt ved badning. 1p Hjælp er nødvendig ved alle delaktiviteter af badning. 3p Hjælp er nødvendig enten ved forflytning til bad/bruser eller til at vaske eller tørre sig; herunder manglende evne til at færdiggøre en enkelt del på grund af beboerens lidelse. 4p Opsyn er af sikkerhedsmæssige grunde nødvendig ved tilpasning af vandtemperatur eller ved forflytning. 5p Beboeren kan tage kar- eller brusebad eller foretage etagevask. Beboeren skal selv kunne foretage alle trin ved den valgte badeform, uden at der er andre personer til stede. 6 Gangfunktion Hvis beboeren er kørestolsbruger, scores i Brug af kørestol. Man scorer aldrig begge steder 0p Beboeren er afhængig af hjælp ved mobilitet. 3p Konstant tilstedeværelse af en eller flere hjælpere er nødvendig under gang. 8p Hjælp er nødvendig for at nå hjælpemidler og/eller betjene dem. En person er nødvendig for at kunne hjælpe. 12 p Beboeren er uafhængig ved gang, men kan ikke gå 50 meter uden at hjælp eller opsyn er nødvendig af hensyn til tryghed eller sikkerhed i farlige situationer. 15 p Beboeren må, hvis nødvendigt kunne bære skinner, åbne og lukke disse skinner, rejse sig op, sætte sig ned og placere de nødvendige hjælpemidler i position til brug. Beboeren skal være i stand til at gå 50 meter uden hjælp eller opsyn og kan eventuelt benytte albuestokke, stokke eller gangstativ. 6 Brug af kørestol. Skal ikke anvendes, hvis beboeren er i stand til at gå. 0p Beboeren er fuldstændig afhængig af hjælp ved brug af kørestol. 1p Beboeren kan selv køre korte afstande på fladt underlag, men hjælp er nødvendig ved alle andre faser af kørestolsbrug. 3p Tilstedeværelse af en person og konstant hjælp er nødvendig ved placering af kørestol ved bord, seng osv. 4p Beboeren kan selv køre over normalt forekommende terræn indenfor et rimeligt tidsrum. Minimal assistance kan dog være nødvendig ved smalle passager. 5p For at køre kørestolen uafhængigt skal beboeren være i stand til at køre om hjørner, vende, køre stolen hen til bord, seng, toilet etc. Beboeren skal være i stand til at køre stolen mindst 50 meter.

111 Bilag 5: Spørgeskema til plejehjemshold Side 108 af Trappegang 0p Beboeren kan ikke gå på trapper. 2p Hjælp er nødvendig i alle henseender ved gang på trapper, herunder hjælp ved brug af ganghjælpemidler. 5p Beboeren kan selv gå op og ned, men kan ikke bære ganghjælpemidler og behøver opsyn og hjælp. 8p I almindelighed er hjælp unødvendig. Til tider er opsyn nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde pga. morgenstivhed, åndenød etc. 10 p Beboeren kan selv gå sikkert op og ned ad et trappeløb uden hjælp eller opsyn. Beboeren er i stand til, hvis nødvendigt at bruge gelænder, stok eller albuestokke, og kan selv bringe disse med op og ned ad trapperne. 8 Påklædning 0p Beboeren er afhængig af hjælp i alle henseender i forbindelse med påklædning og er ikke i stand til at deltage ved denne aktivitet. 2p Beboeren kan deltage i nogen grad, men er afhængig i alle henseender ved påklædning. 5p Hjælp er nødvendig ved af- og/eller påklædning. 8p Kun minimal hjælp er nødvendig til lukning af tøj fx knapper, lynlåse, BH, sko osv. 10 p Beboeren er i stand til at klæde sig af og på, binde snørebånd, eller iføre sig, fastgøre eller afføre sig korset eller skinne ifølge instruktionen. Beboeren skal ikke selv kunne lægge fx kortstræksbind. 9 Tarmkontrol 0p Beboeren er fækal inkontinent. 2p Beboeren har behov for hjælp til at indtage passende stilling og til teknikker til fremme af tarmbevægelser. 5p Beboeren kan indtage passende stilling, men kan ikke anvende teknikker til fremme af tarmbevægelser, eller rengøre sig selv uden hjælp. Har ofte uheld, Hjælp er nødvendig ved inkontinenshjælpemidler såsom bind etc. 8 p Beboeren kan behøve opsyn ved brug af stikpiller, lavement og har af og til uheld. 10 p Beboeren har tarmkontrol og har ingen uheld. Kan bruge stikpiller eller tage et lavement, når det er nødvendigt. Patienter der har stomi og selv kan passe den scorer 10 point. 10 Blærekontrol 0p Beboeren er afhængig af hjælp til blærekontrol, er inkontinent eller har indsat kateter. 2p Beboeren er inkontinent, men er i stand til at hjælpe til ved brug af et inkontinenshjælpemiddel. 5p Generelt er beboeren tør om dagen, men ikke om natten og behøver nogen hjælp med hjælpemidlerne. 8p Generelt er beboeren tør dag og nat, men kan lejlighedsvis have uheld eller behøver minimal hjælp med et inkontinenshjælpemiddel. 10 p Beboeren kan kontrollere blæren dag og nat og/eller er uafhængig af hjælp til et inkontinenshjælpemiddel. Patienter der har Katheter á Demure og selv kan passe det, scorer 10 point. Modificeret Barthel Indeks er en ADL vurderingsskala som er udviklet af ergoterapeuter i Australien i Den er udviklet til patienter med apopleksi og har vist sig også at være velegnet til geriatriske patienter. Denne manual er en bearbejdelse af ergoterapeuterne Lene Korsholms og Eva Wæhrens direkte oversættelse af New Guidelines for the Barthel Index Functions Surya Shah et al. Teksten i kursiv er de geriatriske klinikkers tilføjelser. Original reference: Shah S, Vanclay F, Cooper B. Improving the Sensitivity of the Barthel Index for Stroke Rehabilitation. J. Clin. Epidemiol. 1989; 8 (42): 703-9

112 Modificeret TUG (nærmeste 1/10 sek.) Ve Hø Øverste arm Hø X: Forsøgspersonen/patienten får kun ét testforsøg. 6 (nærmeste 0.5 cm) Smidighed arme Ve (nærmeste 0.5 cm) 5 Smidighed ben 4 Hø Strakt ben 2-min-knæløft (antal på 2 min.) Ve (antal på 30 sek.) 3 Arm flex-ext. 2 Test arm Rejse-sætte-sig (antal på 30 sek.) 1 Test Nr. Navn Dato Hold / motionsvenner: DAI projekt Testskema til Senior Fitness Test Bilag 6: SFT Testskema Stolemotion og Motionsvenner 1. Forsøg X X X 2. Forsøg Kvinde ikke relevant ikke relevant MODIFIKATION AF TEST Mand Side 109 af 122 Bilag 6: SFT Testskema år Alder KOMMENTARER cm Højde kg Vægt

113 TRÆNING Effektiv træning Time/min. Effektiv træning Time/min. TRÆNING Effektiv træning Time/min. TRÆNING Effektiv træning Time/min. TRÆNING DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: DATO: Side 110 af 122 Bilag 7: Træningsskema Motionsvenner Bilag 7: Træningsskema Motionsvenner Stolemotion og Motionsvenner DATO: DATO: DATO: DATO:

114 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 8: Midtvejsevaluering Side 111 af 122 Bilag 8: Midtvejsevaluering Indbydelse til midtvejsevaluering Til alle instruktører, ledere, testere, Motionsvenner og andre der er/har været involveret i projekt Stolemotion/Motionsvenner. Der afholdes midtvejsevaluering og erfaringsudveksling torsdag den: 30. oktober 2003 kl på Idrætshøjskolen i Vejle Det er gratis at deltage, og jeg håber rigtig mange vil benytte lejligheden til at møde frem og give deres kommentarer/meninger til kende og samtidig få ny inspiration og høre om de foreløbige resultater. Program for dagen: Velkomst med kaffe og brød Orientering om de foreløbige resultater v/nina Beyer Erfaringsudveksling i forhold til testning Stolemotion v/bodil Engholm Frokost Erfaringsudveksling i forhold til træning/kurser og opstart/ rekruttering Nuværende/fremtidige behov og ønsker Opsamling og tak for i dag Prisen for deltagelse er 0 kr. og transportudgifter vil blive dækket ved samkørsel i bil eller billigste offentlige transportmiddel. Tilmeldingsfrist er den 21. oktober 2003 til undertegnede. For at få mest muligt udbytte af dagen, bedes du uanset om du kan deltage indsende vedlagte ark med diverse kommentarer/overvejelser, som jeg så vil tage udgangspunkt i i min nærmere forberedelse af dagen (du er velkommen til at e besvarelsen på: margit@dai-sport.dk) Vel mødt! Med venlig hilsen, Margit Vestergaard Larsen DAI, Fredericia Idrætscenter Vestre Ringvej Fredericia Telefon: /

115 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 8: Midtvejsevaluering Side 112 af 122 Tilmelding til midtvejsevaluering den 30. oktober 2003 Navn: Projekt Min rolle: (tester, instruktør, leder, motionsven) Jeg vil gerne deltage Jeg kan desværre ikke komme Overvejelser/kommentarer til projekt Stolemotion/Motionsvenner. Du bedes skrive så ærligt og udførligt som muligt. Du behøver ikke svare på alle punkterne. Hvad har været svært i projektet? Og hvordan kunne det evt. have været gjort bedre? Hvad har fungeret rigtig godt og hvorfor? Kommentarer til forskningsdelen (test og spørgeskemaer, testprocedure, kommunikation/information) Kommentarer til kurserne Kommentarer til samarbejdet med DAI Kommentarer til deltager antal og frafald, samt evt. årsager hertil Gode forslag/tip og solstrålehistorier Kommentarer i øvrigt

116 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 8: Midtvejsevaluering Side 113 af 122 Gode forslag/tip Bowling tur med spisning var en kæmpe succes Genkendelighed er godt syng/benyt gamle sange Start med boldaktiviteter på plejehjemshold så vågner alle fra starten Begynd træningen med et positivt rim eller vers Variér træningen med indslag af spil, bold, kegler, boccia, ringspil mv. Generelt er det vigtigt med gode grin og godt humør til træningen! Fælles socialt kaffe/samvær med friske ældrehold er positivt Træf og ture/arrangementer sammen med de friske ældre er positivt, men også vigtigt at være sammen med ligestillede til træning Godt at mødes med Motionsvennerne to gange årligt og snakke oplevelser og nederlag mv. Solstrålehistorier Èn der ellers ikke gider at motionere vil gerne nu sammen med gruppen Dejlig oplevelse da en deltager glemte at få sin rollator med Deltager der startede med dårlig balance oplever nu at hun kan sprede tæer og derved har fået bedre balance. Færre smerter i ryg efter motionen (opereret for diskusprolaps) Sur og negativ deltager blev glad og smilende et helt nyt menneske To motionsmodtagere kunne ikke gå mere end nogle få skridt før de fik deres Motionsvenner nu går begge udendørs ture med Motionsvennen. Lægen undrede sig over at deltagerens behov for smertestillende sprøjte var for nedadgående deltageren oplever selv at bevæge sig mere frit efter stolemotionen To deltagere (80+ årige) blev kåret af Matas som årets motionister på baggrund af et foto taget på motionsholdet. En motionsmodtager kunne for et år siden kun gå 4-5 meter, inden hun mistede pusten. Nu går hun meter uden stop! Demente deltagere på plejehjemshold fortæller til pårørende, at de har været til gymnastik. Generelt meldes der om fremgange/positive ændringer både fysisk og psykisk hos mange deltagere livskvaliteten påvirkes positivt!

117 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 8: Midtvejsevaluering Side 114 af 122 Gruppearbejde til midtvejsevaluering den 30. oktober 2003 Ledere stolemotion: 1. Rekrutteringen af deltagere har været vanskelig flere steder, ofte er holdene startet med få deltagere er det muligt at beskrive en optimal rekrutteringsfase? Giv et bud på hvad skal der skal til af tiltag/initiativer? 2.(Manglende) støtte/samarbejde med kommunen fungerer meget forskelligt fra sted til sted. Hvad er rimeligt og nødvendigt at kræve af kommunen? 3. Transportmuligheder til og fra træning kan være en afgørende faktor for deltagerantallet beskriv hvordan det løses i de forskellige projekter samt hvis der overhovedet er nogen sammenhæng hvordan det påvirker deltagergruppen (kommer der flere, er de svagere mv.) Instruktører i Stolemotion: 1. Målgruppen spænder vidt fra ret friske ældre i foreningen til meget svage ældre på plejehjem tilgodeser vi hele spektret tilfredsstillende? Kom med nogle bud på, hvordan formidlingen af øvelser kan gøres bedre i forhold til at synliggøre justeringsmuligheder så de kan bruges af hele målgruppen. 2. Der er stor forskel på at afprøve/lære aktiviteterne i kursistgruppen og så overføre til sine holddeltagere hjemme (kursisterne er meget friske og mobile) er det et reelt problem? Hvis ja, hvordan tilnærmer vi os virkeligheden på kurserne? 3. Hvis der skal tilbydes et kursus 3 i stolemotion, hvad skal dette så indeholde - og skal det være et weekendkursus? Ledere/tovholdere i Motionsvenne-projekter: 1. Diskuter rekrutteringen af motionsmodtagere. Hvad har I gjort? Og hvad har virket bedst? Hvor/hvordan har I oplevet det lettest at få frivillige i tale? ( hjemmehjælpere, forebyggende hjemmebesøg avis-annonce, mv.) 2. Vanskeligt at få præciseret modtager-målgruppen, så deltagerne der ønsker en Motionsven hverken er for svage eller for friske. Opstil de væsentligste kriterier for deltager-målgruppen (kan være både inklusions og eksklusionskriterier). 3. Kurserne opleves af flere som for intensive og for teori-tunge. Skal vi slække på kravene og dermed risikere at kvaliteten daler? Skal der ændres på kursusformen og/eller formidlingsformen fx så teorien gøres mere levende?

118 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 8: Midtvejsevaluering Side 115 af 122 Frivillige Motionsvenner: 1. Rekrutteringen af frivillige Motionsvenner (ikke motionsmodtagere) er ofte langvarig og tidskrævende. Hvad tror I der skal til for at få frivillige til at melde sig? 2. Hvad er det rimeligt at stille af krav for at de kan få en Motionsven (Skal man være over 60 år? Må de være demente? Osv.) Prøv at beskrive modtagergruppen så præcist som muligt 3. Kurserne opleves af nogle som meget intensive og for teori-tunge. Hvad mener I er optimalt i forhold til varighed og indhold? Testere: 1. Hvordan har de ældre taget imod den fysiske del af testen? Har det nogen betydning at I kommer udefra som nye ansigter? 2. Spørgeskemaerne er meget lange Kunne udfyldelsen efter jeres mening være gennemført mere hensigtsmæssigt? I givet fald hvordan? 3. Kommunikationen har til tider manglet nogle faste retningslinjer for hvem der gør hvad og hvornår. Hvordan ville I gerne have haft informationerne og af hvem? (fx aftaler om testdatoer, videregivelse af skemaer mm.) 4. Hvordan stemte jeres forventninger overens med den opgave I sagde ja til? (tidsforbrug, indhold, brug af test i eget arbejde, løn mv.)

119 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 9: Spørgeskema til Nøglepersoner Side 116 af 122 Bilag 9: Spørgeskema til nøglepersoner Tak fordi du vil medvirke ved evalueringen af projekt stolemotion. Det er af afgørende betydning for at få så mange relevante informationer og synspunkter som muligt, for at kunne skrive en god og fyldestgørende evalueringsrapport. Din besvarelse sendes til inden den 24. maj. Navn: Projekt/forening: 1. Organisering. Beskriv hvordan motionstilbuddet er organiseret, herunder hvordan I startede (lederog deltagerrekruttering), hvem der er målgruppen, hvor og hvornår I træner, hvem der er involveret (leder, instruktører, hjælpere, hjemmepleje/kommune, er instruktøren lønnet/ulønnet mv.) samt hvad tilbuddet koster og indeholder. 2. Tilfredshed. Er deltagerne glade for tilbuddet? Ja/Nej hvorfor (tidspunkt, sted, instruktør, øvelser, pris, det sociale samvær mv.) Beskriv stemningen på holdet. Adskiller tilbuddet sig fra andre motionstilbud til målgruppen? Hvis ja, hvordan? Gør tilbuddet en forskel i deltagernes hverdag? Hvis ja, hvordan? Kom gerne med eksempler. 3. Deltagernes udvikling. Her ønskes eksempler på forandringer ved den enkelte deltager, som du/i har observeret under projekt-forløbet. Tænkt derfor tilbage på deltagernes fysiske formåen, psykiske væremåde og sociale adfærd ved træningsstart og sammenhold dette med i dag. Du skal ikke gennemgå hver eneste deltager, men komme med nogle eksempler på forandringer, som du/i har oplevet. a. Forandringer på det fysiske niveau (funktionsevne) b. Psykologiske ændringer (sindstilstand, åbenhed, gejst, indstilling, latter) c. Udvikling på det sociale plan (adfærd i og udenfor gruppen, snaksaglighed, nye netværk) d. Er nogen deltagere startet på yderlige aktiviteter (motion eller andet)? 4. Årsager til frafald. Hvad har været de væsentligste grunde til, at deltagere er faldet fra holdet? Hvad tror du kunne have mindsket eller forhindret disse frafald? 5. Perspektivering. Hvis du/i skulle starte forfra i dag, hvad ville du/i så vælge at gøre anderledes? Har du/i forslag til ændringer, der kunne forbedre motionstilbuddet og hvordan? 6. Eventuelt. Hvis du/i har andre kommentarer.

120 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Side 117 af 122 Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Metodeafsnit I dette afsnit beskrives de metodiske overvejelser, som har ligget til grund for udførelsen og analysen af de to fokusgruppeinterview. Overvejelser som giver læseren indblik i, hvordan den kvalitative evaluering er udført og dermed også mulighed for at bedømme undersøgelsens gyldighed. Afslutningsvis er følgende vedlagt; Interviewguide Operationalisering af temaer og overordnet emne Formål Formålet med den kvalitative evaluering af stolemotion er at undersøge aspekter ved projektet, som spørgeskemaundersøgelsen og undersøgelsen af deltagernes fysiske formåen ikke dækker. Brugen af kvalitative interviews gør det er muligt at indfange deltagernes oplevelse af projektet og den betydning og mening de tillægger disse oplevelser. Det vil sige sociale og psykiske aspekter ved at deltage i stolemotion, men også deltagernes holdning og vurdering af projektets forskellige elementer. Dataindsamling I dette afsnit redegøres der for, hvordan datamaterialet er indsamlet, herunder undersøgelsens tidspunkt, udvælgelsen af interviewpersoner og udarbejdelse af interviewguide. Undersøgelsestidspunkt og -sted Fokusgruppe 1 blev interviewet d. 21. maj 2004 i Nykøbing Sjælland umiddelbart efter holdets sidste træning inden sommerferien. Interviewet foregik i instruktørens hjem og 5 ud af 6 medlemmer fra holdet deltog. Holdet bestod udelukkende af kvinder og gennemsnitsalderen var 85 år. Fokusgruppe 2 blev interviewet d. 27. maj 2004 i Aabenraa og holdet havde endnu ikke afsluttet sæsonen. Interviewet foregik i motionslokalet og 11 ud af holdets 16 medlemmer deltog, heri blandt holdets to mænd. Gennemsnitsalderen for fokusgruppe 2 var ca. 75 år. Instruktørerne for de respektive hold var til stede under interviewene. Begge interviews blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet i deres fulde længde. Udvælgelse af interviewpersoner Strategisk udvælgelse af interviewpersoner er nødvendig for at kunne skabe en basis for generaliseringer. De to hold der deltager i undersøgelsen er udvalgt af Margit Larsen fra DAI, på baggrund af geografisk placering og holdstørrelse. Således er Fokusgruppe 1 et lille hold fra Sjælland og Fokusgruppe 2 et stort hold fra Sønderjylland. I alt har 16 motionister deltaget i undersøgelsen. Hvorvidt de interviewede er repræsentative for stolemotionisterne generelt i forhold til eksempelvis alder, køn, socialklasse og funktionsevne, kræver oplysninger om landets stolemotionister som ikke er tilgængelige. Der er dog ingen tvivl om at sammensætningen i de to grupper i forhold til de nævnte variable var meget forskellig. Motionisterne på den ene hold var generelt yngre og havde en bedre funktionsevne i sammenligning med det andet hold, hvilket kan have haft stor betydning for undersøgelsen. Karakteristisk for begge hold var, at meget få mænd deltog. At langt den overvejende del af stolemotionister er kvinder, svarer til billedet på landsplan. Udvælgelsen af hold fra forskellige landsdele skete ud fra en betragtning om, at lokale forhold muligvis spiller en rolle for deltagernes oplevelse af projektet. Da holdene som nævnt var forskellige med hensyn til en række andre variable, er det vanskeligt at afgøre betydningen af lokale forhold. Dog blev lokale forhold ikke nævnt af deltagerne, som et aspekt, der havde haft betydning for deres oplevelse af projektet udover at projektet finder sted i deltagernes lokalsamfund.

121 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Side 118 af 122 Af større betydning synes instruktørernes personlighed at være, da der netop er tale om frivillige instruktører, som selv vælger hvordan de vil tilrettelægge motionen og forløbet for det enkelte hold. Instruktørerne på de to hold var meget forskellige, eksempelvis i deres relation til idrætten, men centralt for dem begge var det sociale engagement og interessen i deltagerne. På begge hold tog instruktørerne initiativ til sociale arrangementer, såsom julefrokost og udflugter og forskellen lå umiddelbart mere i motionsprogrammets udformning. Opsummerende er der opnået en betydelig repræsentativitet i udvælgelsen af interviewpersoner i forhold til nogle af de variable, der kan tænkes at have betydning for udbyttet af stolemotion. Hvorvidt repræsentativiteten er tilstrækkelig kan være vanskeligt at afgøre, idet projektets frivillige aspekt netop indebærer at deltagerne rekrutteres på mange forskellige måder og deltagersammensætningen derfor vil variere fra hold til hold. Udarbejdelse af interviewguide Inden interviewene blev gennemført udarbejdede jeg på baggrund af formålet og projektbeskrivelsen for Stolemotionsprojektet en interviewguide. Interviewguiden har stor betydning, idet interviewpersonens svar påvirkes af de spørgsmål, der stilles og ikke stilles. Interviewguiden skal belyse det valgte formål, og samtidig være åben og give plads til svar, der falder uden for interviewerens forståelse af emnet. En måde at kvalificere denne åbenhed på, er ved at intervieweren klargør sig sin egen forståelse af emnet. Derfor lavede jeg en brainstorm på min egne forestillinger om stolemotionens virkninger og formulerede på den baggrund en række åbne spørgsmål. Interviewguiden blev dernæst diskuteret med Margit Larsen og Nina Beyer, hvorefter den endelige udgave blev udarbejdet (se Bilag 1). Interviewguiden indeholder ikke nogle ledende spørgsmål om eksempelvis motionisternes sociale udbytte af projektet, men nærmer sig emnet ved eksempelvis at spørge til deltagernes grunde til at melde sig til projektet. På denne måde er deltagernes svar søgt påvirket mindst muligt med de stillede spørgsmål, hvilket har betydning for gyldigheden af undersøgelsens resultater. Databearbejdning Datamaterialet er analyseret som en temaanalyse. Det overordnede princip for temaanalysen er en række kodnings- og kondenseringsprocesser, hvorved datamaterialet sammenfattes i temaer, der vurderes som betydningsfulde og relevante for besvarelse af formålet. Efter transskriptionen og gennemlæsninger af interviewene, bestod databearbejdningen overordnet af to trin. På første trin er det operationelle spørgsmål, hvordan den anden (feltet) forstår, det vil sige, at analysen retter sig mod at indkredse deltagernes forståelse og oplevelse af projektet. På andet trin er det operationelle spørgsmål, hvorfor deltagerne oplever, som de gør. Fortolkningen retter sig mod at indkredse den situation, deltagerne taler ud fra og som påvirker deres fortolkninger. Med andre ord relevante dele af den sociokulturelle praksis, som deltagernes oplevelse er indlejret i. Den første analyse er karakteriseret ved at tillægge det der ligger lige for betydning. Målet er som sagt at indkredse deltagernes oplevelse af projektet gennem en identificering af centrale temaer eller meninger i teksten. Gennemlæsninger af teksten førte til identificering af nogle umiddelbare empirinære temaer, som efter yderligere detaljerede gennemlæsninger kunne syntetiseres til fire overordnede temaer. Dernæst analyseredes udsagnene i de fire temaer hver for sig, hvor hvert enkelt udsagn blev beskrevet med få ord, der dækkede den centrale mening i udsagnet. Dette gav anledning til at temaerne blev inddelt i underkategorier, hvoraf der opstod 9 i alt, som dernæst blev operationaliseret. Operationaliseringen i underkategorier og en bevægelse fra tema til underkategori og tilbage, gav anledning til at udsagn blev flyttet fra et tema eller underkategori til en anden og at nogle temaer/underkategorier blev taget ud og andre opstod. Efter denne proces synes analysen at have nået et mætningspunkt, hvor fire overordnede temaer beskriver deltagernes oplevelse af stolemotion. Med henblik på en helhedsforståelse af tekstens temaer og underkategorier samt en fortolkning af tekstens samlede meningsudtryk, gentoges processen med at veksle mellem tekstudsagn, underkategori og tema i andet trin af analysen. Denne proces førte til en identificering af et mønster i deltagernes oplevelse af projektet, det vil sige en regularitet, der dog hele tiden var åben

122 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Side 119 af 122 for brud. Dette førte dernæst til identificeringen af holdning til alderdom, som et gennemgående emne. Emnet formår at forklare materialet som helhed, det vil sige skabe sammenhæng mellem ikke bare tekstdel og teksthelhed, men også mellem tekst og kontekst. Kontekst forstået som den sociokulturelle praksis, som deltagernes oplevelse er indlejret i. Af Bilag 2 fremgår det hvordan analysens temaer, underkategorier og overordnede emne er blevet operationaliseret. Undersøgelsens gyldighed Interviewundersøgelsens validitet, det vil sige dens gyldighed, vurderes udfra kriterier om reproducerbarhed, intern og ekstern validitet. Reproducerbarhed Ved brug af kvalitative metoder er det ikke muligt at gentage de enkelte interviews og få samme svar. I denne undersøgelse er interviewpersonerne midt i en proces, hvor deres oplevelse og vurdering af projektet til stadighed påvirkes og forandres i takt med at nye oplevelser kommer til. Interviewpersonernes svar er optaget på bånd og transskriberet, således at det til hver en tid, har været muligt at genfinde de oprindelige udsagn. Intern validitet Indsamlingen af data, metodevalg, interviewguide, transskribering og analyseproces er udført med omhyggelighed og stringens. Fokusgruppeinterview var velegnet til at opnå relativt fyldige beskrivelser af interviewpersonernes oplevelse af projektet, men flere deltagere på en gang kan samtidig have betydet, at der er aspekter der ikke er kommet med eller der ikke har været opmærksomhed på. Instruktørernes tilstedeværelse under interviewene kan desuden have påvirket deltagernes svar, i form af at de har været tilbageholdende med at fortælle om eventuelle negative oplevelser med projektet. Set i lyset af den entusiasme og glæde deltagerne udviste overfor projektet er ovenstående problemstilling dog formodentlig minimal. Set i sammenhæng med at der er overlap med de temaer, som spørgeskemaundersøgelsen identificerer, er der dog ingen tvivl om at de væsentlige emner er blevet vendt. Antallet af interviewpersoner blev til dels bestemt af opgavens tidsramme, men kunne med fordel øges, for at opnå større variation i alle temaer. Dog var det ikke et problem at få dækket samtlige temaer, og samlet var datamaterialet tilstrækkeligt til at kunne belyse formålet. Databearbejdningen er forsøgt valideret ved gentagne gange under kondenseringsprocessen at genlæse udtalelserne for mening og indhold. Ekstern validitet Interviewundersøgelsens resultater er fremkommet på baggrund af to udvalgte hold motionister, og kan således ikke direkte overføres til andre deltagere. Undersøgelsens resultater kan dog ses som generelle tendenser for, hvordan deltagerne oplever at deltage i stolemotion. I og med at data er centreret om de centrale elementer som stolemotion består af, vil alle stolemotionister have oplevelser med disse, og oplevelserne vil på den ene eller anden måde have formet deres syn på projektet. Undersøgelsens resultater stemmer på en lang række områder overens med spørgeskemaundersøgelsens resultater, hvilket kan ses som et udtryk for undersøgelsens eksterne validitet.

123 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Side 120 af 122 Interviewguide Intro Inden vi starter, vil jeg gerne lige sige et par ord om, hvad det her handler om og hvad der kommer til at ske den næste ½ times tid. er i gang med at lave en evaluering af Stolemotion for ældre, som I har deltaget i det sidste ½ år. Derfor vil jeg i dag gerne tale med jer om jeres erfaringer og jeres oplevelser med at deltage i projektet. Mere præcist drejer det sig ikke så meget om den fysiske træning, men om andre oplevelser og erfaringer I har haft med at komme her en gang om ugen det sidste halve år og lave motion og drikke kaffe sammen bagefter. Inden vi går i gang vil jeg kort sige noget om, hvordan vi vil bruge de erfaringer, som I deler med os i dag. For det første foregår det her selvfølgelig anonymt, så jeres navn kommer ikke til at stå nogen steder i den endelige evaluering. Jeg optager samtalen på bånd, så jeg har mulighed for at genopfriske hvad der bliver sagt senere. Jeg skal tale med et andet hold ud over jer og sammen kommer de to interviews til at udgøre en del af den samlede evaluering af projektet, som I selvfølgelig er meget velkomne til at få et eksemplar af, når den er færdig. Og så til hvad der skal ske i dag. Det kommer til at foregå på den måde, at jeg stiller et spørgsmål til jer alle sammen, som gerne må danne udgangspunkt for en diskussion. Det vil sige, at jeg vil lade jer diskutere indbyrdes, hvad projektet har betydet for jer og blande mig mindst muligt. Dog vil det være sådan, at jeg muligvis nogle gange vil blive nødt til at stoppe diskussionen og stille et nyt spørgsmål, fordi der er flere emner, som jeg gerne vil høre jeres mening om. Jeg kan også finde på at bede jer uddybe, hvad det er I mener, men ellers er det meningen at I bare skal dele ud af jeres erfaringer og jeg vil så sidde og lytte til hvad der bliver sagt. Til slut er det er vigtigt for mig at pointere, at der ikke eksisterer rigtige eller forkerte svar - det vi gerne vil vide noget om er netop jeres oplevelser og erfaringer. Så det er altså en opfordring til at tale frit fra leveren og give såvel ros som ris. Kun på den måde kan vi lære noget af de første erfaringer med at lave det her tilbud og lave det bedre eller lige så godt næste gang. 1. Hvad fik jer til at melde jer til Stolemotion? (10 min.) samle op på de aspekter der nævnes og bed om uddybning 2. Har I kunne mærke nogen effekt af motionen i jeres hverdag? (10 min.) spørge til balance, uafhængighed, humør, selvværd, tryghed, mod, hvis emnerne ikke nævnes af de ældre selv. 3. Kunne I lige såvel sidde derhjemme hver for sig og lave en times Stolemotion om ugen? (10 min.) spørge til ensomhed, social isolation, socialt netværk hvis emnerne ikke nævnes af de ældre selv. 4. Hvis I kender til andre motionstilbud til ældre adskiller Stolemotion sig så på nogen måde herfra? (5 min.) spørge til jævnaldrende instruktør, blid motionsform, socialt samvær, tæt på hjemmet, hvis emnerne ikke nævnes af de ældre selv. 5. Ville I anbefale Stolemotion til en bekendt, og hvad ville I i så fald lægge vægt på? (5 min.) samle op på de aspekter der nævnes og bed om uddybning 6. Er der noget vi ikke har talt om endnu, men som I gerne vil have med i evalueringen? (5 min.)

124 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 10: Fokusgruppeinterviews Side 121 af 122 Operationalisering af temaer og overordnet emne Tema Operationalisering 1.2 Socialt samvær Hvilken betydning har samværet med andre? Udsagn om hvorfor deltagerne har valgt at melde sig til Stolemotion Udsagn om oplevelser med at kunne mærke at kroppen bruges under stolemotionen Udsagn om den fysiske effekt nogle deltagere har oplevet, som et resultat af stolemotionen Udsagn om hvorfor deltagerne mener at de ikke får motioneret, hvis de ikke mødes og gør det Udsagn om hvordan deltagerne oplever selve stolemotionen og om motionens relevans for deres aldersgruppe Udsagn om hvilken betydning det sociale samvær har for deltagernes oplevelse af Stolemotion 1.3 Humør Hvordan påvirker Stolemotion humøret? Udsagn om oplevelser med Stolemotion, som påvirker deltagernes humør 1.4 Organisation 1) Transport Udsagn om hvilken betydning transport eller mødestedets placering har for deltagerne 2) Instruktører 3) Rekruttering Udsagn om deltagernes oplevelse af instruktørerne Udsagn om hvordan deltagerne er blevet rekrutteret til projektet eller har meldt sig til Udsagn om frafald af deltagere fra holdene og om problemer med at oprette hold på grund af lav deltagelse 1.1 Motion 1) Vigtigt at motionere 2) Mærke kroppen 3) Bedre form 4) Selvdisciplin 5) Sjove og passende øvelser 4) Frafald Overordnet emne 1.5 Holdning til alderdom Hvordan bør man forvalte sin alderdom? Udsagn om bagvedliggende værdier og holdninger om at blive ældre og pensionist, som ikke er direkte relateret til stolemotion

125 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 11: Foldere og PR materiale Side 122 af 122 Bilag 11: Foldere og PR materiale

126 Stolemotion og Motionsvenner Bilag 11: Foldere og PR materiale Side 122 af 122 Bilag 11: Foldere og PR materiale

127

128 ! "# # $% &! ' ( ) *** ( ) +, - ),! " # $ " % &!! & # ' ( )% % $ %! *! * & +, -,, %., /,, + 0 $ / + 12$ + / +% / / - # 0 / 0 + % % , %,

129 / % - +/ 9 / + % - - /,, $ / $ / 0 6, - --/ 7 ;. / $ / 0 8-0, $ / -0, / /, - 9 +,+ ' -/ + /,, 0 3 / % 0 / / / 0 - +/ / -- $ ) -9 % % / $ 0 9 : /, - / 9 / % # 0 0 0, $ ;, %, $ - +/ > / $ =0 / 0 % 3 + ; $ 9$ /,, - 0-0,, > /, / - % ), + 0 =0 % -/ + ; + 0 $ / 0 < $ 0 0 -

130

131

132 Dansk Arbejder Idrætsforbund Aalborg Kommune Dansk Oplysnings Forbund En frivillig motionsven er IKKE professionel, og motionen kan derfor IKKE erstatte genoptræning. Uddannelsen af de frivillige motionsvenner vil foregå i Aalborg Oplysnings Forbund, og aktiviteterne omfatter styrke-, kredsløbs-, koordinations,- balance- og bevægelighedstræning. Hovedformålet med projektet er at skabe motionstilbud til ældre hjemmeboende, der ellers ikke ville være aktive, for derigennem at styrke modtagernes funktionsevne og sociale relationer. Projektets hovedsponsor er Idrætspolitisk Idéprogram, ligesom Aalborg Kommune via Ældre- og Handicapforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har bidraget til projektet. Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har etableret et samarbejde om udvikling, gennemførelse og financiering af projekt Frivillige motionsvenner i Aalborg. Om "Frivillige motionsvenner i Aalborg" ældre & bevægelse i Aalborg? FRIVILLIG MOTIONSVEN Vil du være

133 Som frivillig motionsven skal du have lyst til at gøre noget betydningsfuldt for andre. Du skal have lyst til at bruge din krop, og finde det spændende at komme ud og møde et nyt menneske. Det er ikke noget krav, at du selv er god til idræt eller gymnastik. Det lærer du på et kursus, som er udviklet specielt for frivillige motionsvenner. Alle frivillige motionsvenner kommer på kursus inden de begynder på hjemmetræningen. Den frivillige motionsven medbringer de nødvendige rekvisitter, som skal bruges i forbindelse med hjemmetræningen. Kirstine Langagergaard Projektkoordinator Bygaden 70 D 9200 Aalborg SV Telf Kirsten Mortensen Projektkoordinator Engvej Nr. Sundby Telf Har du lyst til at blive frivillig motionsven, så kontakt: Mulighed for at udvikle et venskab med et ældre menneske. Kursusmaterialer og motions rekvisitter. En frivillig motionsven er et menneske, der har overskud i hverdagen, og som oftest selv er ældre. En god relevant baggrundsviden, der giver dig indsigt i motionens gavnlige indflydelse på kroppens aldringsprocesser. En polo-shirt. At være med i et nyt og spændende projekt. En frivillig motionsven tager ud til ældre, og hjælper dem med at motionere i eget hjem. Som frivillig motionsven tilbyder vi dig følgende: Hvad er en frivillig motionsven?

134 Dansk Arbejder Idrætsforbund Aalborg Kommune Dansk Oplysnings Forbund En frivillig motionsven er IKKE professionel, og motionen kan derfor IKKE erstatte genoptræning. Uddannelsen af de frivillige motionsvenner vil foregå i Aalborg Oplysnings Forbund, og aktiviteterne omfatter styrke-, kredsløbs-, koordinations,- balance- og bevægelighedstræning. Hovedformålet med projektet er at skabe motionstilbud til ældre hjemmeboende, der ellers ikke ville være aktive, for derigennem at styrke modtagernes funktionsevne og sociale relationer. Projektets hovedsponsor er Idrætspolitisk Idéprogram, ligesom Aalborg Kommune via Ældre- og Handicapforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har bidraget til projektet. Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har etableret et samarbejde om udvikling, gennemførelse og financiering af projekt Frivillige motionsvenner i Aalborg. Om "Frivillige motionsvenner i Aalborg" ældre & bevægelse i Aalborg FRIVILLIG MOTIONSVEN Få dig en

135 Uddannet via særlige motionskurser og medbringer de nødvendige motionsrekvisitter; bolde, elastikker, vægte mm. En frivillig ildsjæl, som gerne vil hjælpe dig med at styrke dine muskler, din balance og din bevægelighed, så du måske får en lettere hverdag Du har nedsat fysisk funktionsevne Du ikke deltager i andre motionstilbud Du har lyst til at få en frivillig motionsven Tegningerne på forsiden er benyttet med tilladelse fra ÆldreForum Du er ældre og bor i eget hjem Du kan få en frivillig motionsven, hvis: En frivillig, som kommer hjem til dig og laver lettere motion sammen med dig En frivillig motionsven er: Deltagelse i sociale og kulturelle arrangementer, hvor du kan deltage sammen med din frivillige motionsven Kirstine Langagergaard Projektkoordinator Bygaden 70 D 9200 Aalborg SV Telf Kirsten Mortensen Projektkoordinator Engvej Nr. Sundby Telf Har du lyst til at få en frivillig motionsven, så kontakt: Lettere motion ca. 1 gang om ugen i dit eget hjem. Fx styrketræning, gå-ture, bevægeligheds- og balancetræning mm., alt efter dine ønsker og behov En personlig, frivillig motionsven Frivillige motionsvenner i Aalborg tilbyder dig:

136 PR OFFSET Motionsven Få dig en frivillig

137 En frivillig motionsven kommer ud og hjælper ældre med lettere motion i eget hjem ca. 1 gang om ugen En motionsven har gennemgået en målrettet uddannelse, som afholdes af Øvelserne kunne være styrke og balancetræning, gå-ture, bevægelighedstræning eller andre motionsaktiviteter alt efter ønsker og behov Motionen skal være sjov og alsidig, og derfor medbringer motionsvennen forskellige motionsrekvisitter: bolde, elastikker, ærteposer mm. Hjemmeboende ældre med gangbesvær som ikke kan deltage i andre motionstilbud kan ønske at få en frivillig motionsven Motionen er frivillig og kan derfor ikke erstatte genoptræning, ligesom man ikke kan blive visiteret til at få en motionsven Frivillige motionsvenner Formålet med projekt motionsvenner er at styrke deltagernes fysiske funktionsevne, så de fx kan forblive selvhjulpne samt undgå faldulykker. Musklerne skal bruges og kroppen skal holdes i gang hele livet uanset alder og fysisk niveau, og uanset om man kan deltage på motionshold eller ej. Motion er godt for alle Du deltager ikke i andre frivillige motionstilbud (du må gerne være i genoptræning) Du har lyst til at få en frivillig motionsven til at hjælpe dig med at holde kroppen i gang DAI kan kontaktes på telefon eller via tina@dai-sport.dk Se også (DAI) har med støtte fra Socialministeriet iværksat motionsvenner mange steder i landet. Du kan få meget mere at vide ved henvendelse til kontaktperson(er) på bagsiden. Flere informationer... Du har nedsat funktionsevne fx. gangbesvær og dårlig balance Du er ældre og bor i eget hjem Du kan ikke blive visiteret til at få en motionsven, men du kan ønske dig en motionsven, hvis du kan svare ja til nedenstående spørgsmål: Få dig en motionsven

138 PR OFFSET Motionsven? Vil du være frivillig Fotograf: Helle S. Andersen

139 En frivillig motionsven kommer ud og hjælper ældre med lettere motion i eget hjem ca. 1 gang om ugen En motionsven har gennemgået en målrettet uddannelse, som afholdes af Øvelserne kunne være styrke og balancetræning, gå-ture, bevægelighedstræning eller andre motionsaktiviteter alt efter ønsker og behov Motionen skal være sjov og alsidig, og derfor medbringer motionsvennen forskellige motionsrekvisitter: bolde, elastikker, ærteposer mm. Hjemmeboende ældre med gangbesvær som ikke kan deltage i andre motionstilbud kan ønske at få en frivillig motionsven Motionen er frivillig og kan derfor ikke erstatte genoptræning, ligesom man ikke kan blive visiteret til at få en motionsven Frivillige motionsvenner Formålet med projekt motionsvenner er at styrke deltagernes fysiske funktionsevne, så de fx kan forblive selvhjulpne samt undgå faldulykker. Musklerne skal bruges og kroppen skal holdes i gang hele livet uanset alder og fysisk niveau, og uanset om man kan deltage på motionshold eller ej. Motion er godt for alle DAI kan kontaktes på telefon eller via tina@dai-sport.dk Se også (DAI) har med støtte fra Socialministeriet iværksat motionsvenner mange steder i landet. Du kan få meget mere at vide ved henvendelse til kontaktperson(er) på bagsiden. Flere informationer... Du får en T-shirt og et sæt motionsrekvisitter, som skal bruges i forbindelse med hjemmetræningen. Det er ikke noget krav, at du skal være god til idræt eller gymnastik, det lærer du på kurser, som er specielt tilrettelagt for motionsvenner. SÅ ER DET LIGE DIG VI HAR BRUG FOR!! Vil du være en del af fællesskabet med andre frivillige motionsvenner? Har du overskud i hverdagen og lyst til at gøre noget godt for andre? Kan du lide at bruge din krop? Vil du være motionsven?

140 Fotograf: Helle S. Andersen Motionsvenner En frivillig motionsven tilbyder lettere motion til ældre i eget hjem Formålet er at styrke deltagerens fysiske funktionsevne og derved bla. undgå faldulykker Målgruppen er mindre mobile ældre som ikke deltager i andre motionstilbud Motionen er sjov og alsidig og kan fx være: styrketræning, gå-ture eller øvelser til god musik En motionsven har været på motionskurser og medbringer bl.a. bolde og elastikker Motionen er frivillig og kan ikke erstatte genoptræning har med støtte fra Socialministeriet og i samarbejde med bl.a. Ældremobiliseringen iværksat motionsvenner mange steder i landet. PR OFFSET DAI kan kontaktes på telefon eller via tina@dai-sport.dk Se også en verden af gode oplevelser

141 Rapporten kan downloades på: og Billeder fra projektet kan ses på Copyright Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Telefon: en verden af gode oplevelser