Læringscentermedarbejderen som vejleder

Transkript

1 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Læringscentermedarbejderen som vejleder Pæd. konsulent Lisbet Hauge Jensen - lhje3@ucl.dk UNVERSTY COLLEGE

2 Formål for dagen At få viden om vejlederrollen / - opgaven At få værktøjer / metoder til at kunne gennemføre en professionel vejledningssamtale At få indsigt i kontraktens betydning ift. samtalens forløb At få kendskab til læringscentermedarbejderens mulige arbejdsfelt som vejleder At få reflekteret over, hvordan den tilegnede viden og praksis efterfølgende kan bringes i spil på egen skole i eget læringscenterteam

3 ndhold Start på dagen Læringscentervejlederens mulige arbejdsfelt som vejleder Vejledningssamtalen som en professionel samtale At stille gode spørgsmål vejlederens vigtigste redskab Kontraktens betydning for vejledningssamtalen Vejlederkompetencer Gruppevejledning Gennemførsel af gruppevejledning ud fra cases Hvad gør vi, når vi kommer hjem? refleksion og idéudveksling Afrunding og evaluering

4 Tjek ind Fællesøvelse Tjek ind Navn /hvor du kommer fra? Hvad er årsagen til, at du er her i dag?

5 Hvorfor fokus på vejlederrollen i praksis? Medarbejderne på skolebiblioteket er ikke længere kun materialeforvaltere og it-teknikere, der hjælper med at vejlede og rådgive i brugen af materialer og udstyr; de er nu også undervisere over for eleverne og vejledere - og rådgivere over for lærerne. EMU Hvordan gør jeg i praksis?

6 Hvad er en god vejleder? Skuldermakker Parvis skal ud fra egne erfaringer / overvejelser reflektere over, hvilke egenskaber og kompetencer der kendetegner en god vejleder. Afslutningsvis udvælger de 3 vigtigste kompetencer / egenskaber, som skrives på A-4 ark og hænges op.

7 Arbejdsfeltet

8 M U L T L Æ R N G S S T E D

9 Vejledningsfeltet for en læringscentermedarbejder

10 Vejlednings -feltet Vejledning af Lis Boysen og Bodil Nielsen Fokus ift. kollegaer

11 Formål med kollegavejledning At højne det didaktiske og pædagogiske niveau Øge den faglige og personlige videreudvikling At læringsvejlederen og kollegaen inspirerer hinanden gensidigt

12 Vejledning definition og begrebsafklaring Vi forstår vejledning som en undersøgende læringssamtale, hvor vejledte reflekterer over egne professionelle problemstillinger og handlemuligheder, og hvor vejleder støtter og udfordrer refleksionen Vejledning Lis Boysen og Bodil Nielsen

13 Pædagogisk vejledning som overordnet betegnelse Kendetegn: Pædagogisk vejledning ses som måder at facilitere læring på Beror på et aftaleforhold og er grundlæggende kendetegnet ved sin struktur og progression. Har baggrund i undervisnings- og læringssituationer Pædagogisk vejledning af Ole Løw

14 Vejlederens arbejdsfelt et bud Undervisning Rådgivning / Coaching Kollegial Sparring supervision PROCESLEDER Supervision

15 Vejlederens arbejdsfelt Spørgsmål Kollegial supervision Coaching Supervision Rådgivning Svar Undervisning Vejvisning (magtbaseret) Vejsøgning (magtfri)

16 Vejledningens mulige temaer - for en læringscentermedarbejder Didaktik (almen- og fagdidaktik) Metodik Undervisningsplanlægning Almene pædagogiske emner Samarbejde om undervisningen Egen undervisningspraksis / underviserrollen Analoge og digitale læremidler / portaler

17 Mulige emne / fokuspunkter for vejledningen? At sætte mål (overblik og progression) At lægge årsplaner At forene fagsyn Evaluering Fagene Klasseledelse Differentiering t i fagene Kollegialt samarbejde Forældresamarbejde Forbinde teori og praksis Andet?

18 Dobbeltcirklen Med afsæt i de fire sidste dias snakker sammen om: Vigtige pointer /opmærksomhedspunkter Er der noget, undrer jer over? Er der noget, der er forstyrrende?

19 Vejledningssamtalen - en professionel samtale Kendetegn: Er en struktureret samtale Bygger på et aftaleforhold mellem vejleder og kollega Vejlederen opgave er gennem spørgsmål at støtte og udfordre kollegaens refleksioner over egen undervisning Vejlederen har ansvaret for samtalens ramme og udførelse (at det er kollegaens problemstilling, der er i fokus)

20 Strukturerede samtaler Fire generelle kendetegn 1. Procesaftaler (kontrakt) 2. Fase- eller områdeforløb (progression) 3. Skiften mellem tale- og lytteposition (struktur) 4. Perspektivbevidsthed og skifte

21 Strukturerede samtaler Åbnefasen Ordnefasen Lukkefasen

22 Åbnefasen Strukturerede samtaler Kontakt og kontekstafklaring. Beskrivelse af problemstilling / emne Undersøgelse Ordnefasen: Undersøgelse og gruppering défasen, brainstorms, videndeling mm Her sammenholdes, grupperes, struktureres og skabes overblik Lukkefasen: Afslutningen struktur og prioritering ndeholder typisk en opsamling af idéer/ læringspointer/resultater og evt. en realistisk vurdering af, hvordan fokuspersonen kommer videre (evt. konkrete aftaler)

23 Faseforløbet i en vejledningssamtale 1. Før samtalen Vejlederens forberedelse 2. Kontraktafklaring Rammesætning, forventninger, fremgangsmåde 3. Afklaringsfasen Problemstillingen foldes ud 4. Undersøgelsesfasen Problemstillingens undersøges fra forskellige synsvinkler. Refleksion over og analyse af praksis 5. Håndteringsfasen Refleksion over nye handlemuligheder - fremtidsorienteret. Aftaler indgås vedrørende afprøvning af handlemuligheder. 6. Evalueringsfasen Opsummering og evaluering af samtalen. Formen og kollegaens læring. Aftaler omkring supervision/ feedback el. lign. 7. Efter samtalen Opfølgning efter afprøvning

24 Forberedelsen før samtalen Overvejelser ift. baggrunden for vejledningen: Kollegaen har selv henvendt sig med en problemstilling Kollegaen er af ledelsen blevet bedt om at henvende sig for at blive vejledt som led i en faglig pædagogisk udvikling Problemstillingen omhandler flere kollegaer, eks. et lærerteam omkring en klasse / årgang eller en faggruppe Kollegaerne er interesseret / ikke interesseret i vejledningen

25 Vejledningsdokument Formulering af problemstillingen: - Hvad er din / jeres problemstilling? - Hvad skal vi tale om? - Hvad vil du / have hjælp til? Beskrivelse af problemet: Beskrivelse af den arbejdsmæssige situation, som danner baggrund for / udgangspunkt for problemstillingen og samtalen. Skriftligt dokument

26 Spørgsmålet Vejlederens vigtigste redskab er spørgsmål at stille relevante spørgsmål, der er med til at skabe refleksion, erkendelser og forståelse hos fokuspersonen. Spørgsmål stimulerer fokuspersonen til at begynde en tankeproces. Denne proces kan skabe den nødvendige bevidsthed, der kan føre til en løsning på en problemstilling. Dialog i skolens vejledningsarbejde Jette Skeem

27 Spørgsmålet typer og teknikker Ved at anvende forskellige typer af spørgsmål viser vejleder sin interesse og nysgerrighed over for kollegaens problemstilling og perspektiv. Vejleder spørger for at støtte kollegaen i dennes faglige og pædagogiske udvikling. Vejledning Lis Boysen og Bodil Nielsen

28 Hvad kan spørgsmål? Sætter scenen for, hvad der er muligt at tale om, og hvad der ikke er muligt at tale om nviterer ind i en bestemt verden eller en bestemt retning Udelukker andre verdener og retninger Er middel til at skabe fremdrift og udvikling i samtaler af enhver art Enhver formulering af et spørgsmål giver en afgrænset mængde af mulige svar f you wish to control peoples minds ask them a question Peter Lang

29 Spørgsmålstyper - overordnet Åbne spørgsmål Nysgerrige spørgsmål Hv. spørgsmål Enkle spørgsmål Korte spørgsmål Lette spørgsmål

30 Karl Tomms spørgsmålstyper Lineære antagelser Detektiven Kaptajnen Fortidsrettede orienterende spørgsmål Antropolog Fremtidsforskeren Fremtidsrettede påvirkende spørgsmål Cirkulære antagelser

31 Karl Tomms spørgsmålstyper

32 Karl Tomms 4 grupper af spørgsmål Lineære Hensigten er at orientere sig og indkredse. (Baggrund Åbnefasen) Cirkulære: Hensigten er at udforske, udvide forståelsen og skifte perspektiv (Relationer / mønstre Åbne- / ordnefasen) Refleksive: Strategiske: Hensigten er at understøtte ændringer og muligheder, skabe nye idéer. (Muligheder Ordne- l lukkefasen) Hensigten er at afklare, påvirke og konfrontere for at give afsæt til læring og mulige fremtidige handlinger (Løsninger Lukkefasen)

33 Lineære spørgsmål Detektiven Har fokus på den indholdsmæssige side af samtalen indkredse problemstillingen / situationen Søger objektive årsager, facts og skaber en forståelsesramme at tale i. Spørgsmålene lægger ikke op til nytænkning eller stimulerer til refleksion. Anvender mange hv. spørgsmål. Er vigtig i åbnefaser, hvor de anvendes til at fokusere temaet. De giver information til vejlederen og fokuspersonen høres.

34 Eksempler: Hvad er problemstillingen? Hvem gjorde hvad, sagde hvad, deltog (deltog ikke) etc? På hvilken måde oplever du det? Hvornår skete hvad skete først og dernæst? Hvordan ser din undervisningsplan ud? Er der andre vigtige faktuelle informationer?

35 Cirkulære spørgsmål Antropolog Hensigten er at udforske sammenhænge, relationer, forskelle, tanker og effekter af handlinger for at undersøge den pædagogiske praksis. Her søges ikke objektive sandheder, men i stedet for lokal mening. dentificerer sammenhænge og mønstre. Bruges ofte i åbne- eller ordnefaser og har en frigørende effekt på tanken, da fokuspersonen indtager andre positioner, end han/hun plejer.

36 Eksempler: Kender du dette problem fra andre sammenhænge? Hvad gjorde du dengang? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette problem ikke er der? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette problem ikke er der? Hvad sker der så i stedet for? Hvilke positioner / personer har vi endnu ikke hørt hvad ville de sige? Hvad er det bedste ved at have dette problem? Hvis jeg var en flue på væggen, hvad ville jeg så ikke kunne undgå at lægge mærke til?

37 Refleksive spørgsmål Fremtidsforskeren Hensigten er at fremme ændringer i tanker og handlinger i kollegaens praksis ved at mobilisere egene ressourcer både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Opstilles oftest med scenarier eller hypoteser, hvor man forestiller sig nye muligheder / nye perspektiver. Effekten er ofte en oplevelse af nye valgmuligheder og måske en revurdering af målet. Opfordrer til nytænkning på en legende måde. Anvendes ofte i ordne eller lukkefaser, hvor fokuspersonen inviteres til at se på fremtiden med nye øjne.

38 Eksempler: Hvis vi mødtes om 8 uger, hvad vil så være vigtig, at der var sket? Hvordan kan du blive bedre til at håndtere problemstillingen i fremtiden? Hvordan tror du, at eleverne oplever det, når de havner i den situation, som du taler om? Forestil dig, at du kunne få den efteruddannelse, du helst ville have, hvordan vil det vise sig i din undervisning? Forestil dig, at en anden person har samme problemstilling som dig, hvad synes du, at han skulle gøre? Lad os forestille os, at du har løst problemet på en god måde hvem ville først mærke den positive ændring?

39 Strategiske spørgsmål Kaptajnen Efterspørger enkle svar, da hensigten er at påvirke til handling. De stilles ofte, når de næste skridt mod målet skal fastslås. Kaptajnen kan virke instruerende. Spørgsmålene er ofte meget konstruktive, da de typisk trækker linjer til og kobler samtalen til deltagernes dagligdag. Anvendes typisk i lukkefaser, når der er brug for at tage beslutninger om fremtiden.

40 Eksempler: Hvad tænker du, at der nu skal ske? Hvad er dit første skridt? Hvilke delmål vil du opstille? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvor længe vil du vente, inden du går i gang med det, du gerne vil? Nu har du talt om forskellige løsninger hvad vil du helt konkret gå hjem og gøre?

41 Øvelse De 4 rum Par øvelse Parvis skal nu stille hinanden spørgsmål i de 4 rum. finder sammen et fælles emne / problemstilling. skal fysisk bevæge jer mellem rummene. skiftes til at stille et spørgsmål i et rum, og sammen vurderer, om er placeret i det rigtige rum. Sørg for at komme rundt i alle 4 rum.

42 Fælles opsamling Fællesøvelse Er det muligt at stille spørgsmål i alle 4 rum? Var der nogle rum, der var lettere at formulere spørgsmål i og hvorfor?

43 Karl Tomm som samtalestruktur - hvordan i praksis som vejleder? Detektiv Kaptajn Kontraktafklaring Afdækning og afgrænsning af problemstilling Ny målsætning, opfølgning / nye aftaler Evaluering af samtalen Undersøge sammenhænge og mønstre Antropolog Nye perspektiver og handlemuligheder Fremtidsforsker

44 Kontrakt at afstemme forventninger Kontrakten er et redskab, der kan: hjælpe med at afklare, afgrænse og konkretisere, hvad samtalen kan og skal handle om bidraget til, at samtalerne ikke bliver uklare eller bevæger sig ud på et sidespor være med til at skabe en fælles bevidsthed om mål og indhold skabe trygge rammer for samtalen gennem aftale af spilleregler

45 Kontraktens niveauer

46 Grundkontrakt en organisatorisk aftale Klare funktionsbeskrivelser (vejlederens opgave, funktion, beføjelser og mulighed for at handle selvstændigt) Klar struktur for rammerne for vejledningen hvordan? Ledelsens og kollegaernes legitimering af funktionen Planlagt eller frivillig vejledningsforløb Økonomiske ressourcer (hvor stor en del af vejledernes årsnorm skal afsættes til vejledningsopgaver)

47 Rammekontrakt aftalen om rammen for et konkret vejledningsforløb Er en aftale mellem de konkrete deltagere vedrørende: Mål Midler Rammer (antal gange og varighed pr. Vejledning) Sted Gensidige rettigheder og forpligtelser (spilleregler) Fortrolighed / tavshedspligt Relationen anerkendende og ligeværdig i samtalen, men vejlederen er ekspert ift. processen

48 Sigtet med vejledningen - udvikling af professionalisme Hvor er fokus? Vejledning med henblik på generelle mål Vejledning med henblik på specialiserede mål Vejledning på kort sigt Vejledning på lang sigt Udvikling af kollegaers analytiske kompetence og professionelle sprog F.eks. faglig læsning, it., klasseledelse, matematik, forældremødet osv. Forslag til, hvad kollegaen kan gøre i en konkret situation her og nu Bidrag til udvikling af den enkelte kollegas kompetence, generelt og på specialiserede områder skoleudvikling

49 Proceskontrakt - samtalens problemstilling, fokus og mål - Afklaring af problemstilling Justering af problemstilling / skift i fokus Ændring af samtaleform (rådgivning, undervisning mm.) Time-out : er en genforhandling af kontrakt en samtale om samtalen meningsforhandling

50 Et muligt værktøj Sigte/mål: Hvad er målet med samtalen? Relation: Vejlederen som ekspert med specialviden, rollefordeling (at vejlede kollegaer), Aftaler: Kontrol: Ansvar: Emne, samtaleform, deltagere, varighed, fysiske rammer, tavshedspligt, kommunikation mm. Er der en kontrolfunktion? Hvem har ansvaret for samtalen? (indhold og procesansvar)

51 Mulige spørgsmål i kontraktafklaringen Hvad er emnet / problemstillingen? Hvad er målet med vejledningen? Hvad ønsker du / at få ud af vejledningen? Når vi er færdige her om xx tid, hvor vil du / så gerne have, at vi så er nået til? Har vi organiseret de fysiske rammer omkring vejledningen, således at de er produktive for vejledningens mål? Har du prøvet vejledning før? Kender du til rollefordelingen i samtalen? Kan alle bede om time-out eller er det kun vejlederen?

52 Refleksion over oplægget Par øvelse Hvad har hver især hæftet jer særligt ved i oplægget?

53 Gennemførsel af vejledning Gruppeøvelse Tema: Differentiering af undervisningen Case: En lærer henvender sig til læringscentret og beder om en vejledningssamtale i forhold til at differentiere sin undervisning. Læreren er klasselærer i 5.kl., hvor han underviser i dansk, idræt og historie. Der er to 5. klasser på årgangen, og indtil videre har klasserne samarbejdet i ca. 4 6 uger om året primær i tværfaglige uger. De to dansklærere udarbejder årsplaner sammen og sparrer hinanden i det daglige arbejde. Læreren er usikker på, hvordan han skal eller kan undervisningsdifferentiere i klassen, hvor der er kommet flere elever ind efter sommerferien, der tidligere fik specialundervisning og én elev er kommet fra en specialklasse.

54 At stille spørgsmål i de 4 rum Vejlederens forberedelse Gruppeøvelse Detektiven Kaptajnen Antropolog Fremtidsforskeren

55 Gennemførsel af vejledning Gruppeøvelse Problemstilling: Tidsramme: Rollefordeling: Opsamling;: Ud fra egen case eller ud fra casen i oplægget 15 minutter til vejledningen 10 min til opsamling 1 vejleder, 1 hjælpevejleder, og1 fokusperson - Vejlederens brug af Karl Tomm som samtalemodel. - Hvad gik godt? - Hvilke spørgsmål gjorde en forskel? - Hvad kunne gøres anderledes næste gang

56 Vejlederens viden, færdigheder og kompetencer Fag-faglig viden Kommunikationsfærdigheder Vejledningskompetence/ viden om metoder Personlige kompetencer

57 Vejledningskompetence og viden om metoder Er bevidst om sin rolle / opgave / ansvar Kendskab til vejlederens mulige arbejdsfelt Kan vælge den rette samtaleform / metode Kenskab til vejledningssamtalens opbygning og struktur den professionelle vejledningssamtale Kan strukturere tiden Kan sikre progression i samtalen Søger at skabe en ligeværdig samtale på fokuspersonens præmisser Kan etablere et trygt vejledningsrum Stiller det rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt fornemmelse for situationen

58 Vejlederens vigtigste kommunikationsfærdigheder

59 Kommunikative kompetencer - videre Skaber den støttende dialog ved at lytte aktivt til og anerkende fokuspersonen Giver afkald på egne synspunkter Stiller spørgsmål der giver mening og som relaterer sig til fokuspersonen Har et åbent og imødekommende kropssprog Er oprigtig nysgerrig Udfordrer med at stille tilpas forstyrrende spørgsmål

60 Produktive dialoger Produktive dialoger, der resulterer i nye perspektiver og nye handlemuligheder: En undersøgende samtale En uforudsigelige samtale En nysgerrig samtale En risikofyldt samtale En samhørig samtale En erfaringsbaseret samtale En ærlig samtale En samtale baseret på menneskelig ligeværdighed (Helle Alrø og Marianne Kristiansen)

61 Afslappet parathed Dialogiske kompetencer at lytte til sig selv og til den anden Professionelt nærværende - mellem indlevelse og distance (i forhold til kollegaens perspektiv og til proces) Bekræftelse en grundlæggende accept af kollegaen som person og af hendes faglige problemstillinger

62 Aktiv lytning Evnen til at lytte aktivt er måske den vigtigste og mest grundlægende færdighed i professionel kommunikation (Eide & Eide 1996) At høre er ikke det samme som at lytte. At lytte er en bevidst og aktiv deltagelse. At høre er kun en fysisk respons på lydbølger.

63 Aktiv lytning Nonverbal Verbal ansigtsudtryk øjenkontakt kropssprog stemmeklang stilhed berøring stille spørgsmål reformulere gentage nøgleord pauser sammenfatte afspejle følelser opmuntre

64 Aktiv lytning Par øvelse Aktiv lytning (5-7 minutter) Tænk på en udfordring, du ikke ved / er afklaret med, hvordan du skal tackle. A fortæller om udfordringen B er aktivt lyttende: stiller spørgsmål og lytter. B fungerer som spejl - må ikke give råd Bytter roller Fælles opsamling: Hvilke aktiv lytter-teknikker anvendte hver især? Hvad var hjælpsomt for fortælleren?

65 Personlige kompetencer At have en anerkendende grundholdning At kunne tackle modstand kke at dømme eller vurdere At kunne rumme kollegaens problemstillinger professionelt At kunne reflektere over egen position / rolle At være udviklingsorienteret

66 Vejledning af team / grupper

67 Vejledning med grupperefleksion fælles problemstilling Vejleder Gruppens fælles problemstilling

68 Forløbet: Vejledning med grupperefleksion fælles problemstilling 1. ntroduktion 2. Skab en tryg ramme (Kontraktafklaring - Detektiv) 3. Skabe en god dialog styr den som procesleder men tag ikke initiativet fra gruppemedlemmerne (Afklaringsfasen / undersøgelsesfasen Detektiv / Antropolog) 4. Hjælp deltagerne med at bygge bro mellem de forskellige perspektiver - få dem til at arbejde sammen (Undersøgelsesfasen / håndteringsfasen Antropolog / fremtidsforsker) 5. Afslutning (Evalueringsfasen - Kaptajn)

69 ntroduktion Skabe en tryg ramme Skab en god dialog Bygge bro mellem deltagerne Afslutning Her introduceres målet med gruppevejledningen. Hvorfor er samlet? Her aftales tid, tillid, tavshedspligt samt spilleregler Start med at lade hver enkelt medlem i gruppen fortælle om sine oplevelser, holdninger, bekymringer og forslag til den givne problematik. Stil herefter spørgsmål og sørg for at opmuntre gruppemedlemmerne til at tale. Sørg samtidig for, at medlemmerne overholder spillereglerne. Benyt evt. brobyggerspørgsmål til at forbinde forskellige perspektiver mellem gruppemedlemmerne. Finde fælles løsninger / idéer ud fra de forskellige udsagn. Hvad kunne det positive være, der kom ud af arbejdet? Forslag til fremtiden. Benyt evt. visuelle hjælpemidler til at samle, styre og sikre en konstruktiv dialog. Her ridses konklusioner og løsningsforslag op, og det videre forløb aftales.

70 Brobygningsspørgsmål deen Skabe forbindelse mellem deltagerne Skabe forbindelse mellem de ideer og tanker, der skabes Hvordan Hvad høre du, de andre sige om det her? På hvilken måde bliver du inspireret, når du hører de andre tale om emnet? Hvordan kan du nuancere det, Peter lige har sagt? Hvad oplever du er gennemgående træk i det, de andre fortæller? Er der tanker, som ikke har været i spil, som du sidder med?

71 Karl Tomm som samtalestruktur - i gruppevejledning Detektiv Kaptajn Kontraktafklaring Afdækning og afgrænsning af problemstilling Ny målsætning, opfølgning / nye aftaler Evaluering af samtalen Undersøge sammenhænge og mønstre Antropolog Nye perspektiver og handlemuligheder Fremtidsforsker Brobyggerspørgsmål Brobyggerspørgsmål

72 Case 1 Skolens indsatsområde kommende skoleår er, at alle lærere skal have fokus på faglig læsning og skrivning som en vej til at lære fag. Læsevejlederen har tidligere holdt et oplæg for alle skolens lærere om faglig læsning og skrivning. Det har nogle lærere været optagede af, andre har opfattet det som noget, man kunne vælge at arbejde med, hvis man syntes, det var en god idé. Læsevejlederen skal derefter, efter aftale med skolens ledelse, holde et møde med alle årgangsteam for at vejlede dem i, hvordan de konkret kan arbejde med området fælles i deres klasser. Årgangsteamet på 7. årgang har ønsket at få vejledning ift. planlægning af et kommende tværfagligt forløb, hvor emnet er Naturens kræfter. Teamet ønsker at faglig læsning og skrivning skal være en del af den røde tråd i forløbet. Samtalen skal sigte mod, at få de gode erfaringer frem og skabe refleksion over muligheder / idéer for at klæde teamet på til den videre planlægning.

73 Vejledning med grupperefleksion Fællesøvelse Tidsforbrug: 30 min. Formål: At afprøve en gruppevejledningsmetode med fælles problemstilling. Problemstilling: nddragelse af faglig læsning og skrivning i alle fag. Deltagere: Årgangsteamet på 7. årgang ( vælger selv, hvilke faglærere, der er repræsenteret) Processen: 1. Rollefordelingen foretages - en vejleder og en hjælpe-vejleder Processen gennemføres som beskrevet i forrige dias.

74 Case 2 Digitalisering i undervisningen Skolen indsatsområde de næste to år er digitalisering i undervisningen. Skolens it-vejledere skal derfor vejlede de enkelte fagteams om, hvordan de kan inddrage digitalisering i undervisningen i deres fag. Alle lærere er ikke lige interesserede i og erfaringer med at arbejde med it i undervisningen. Derfor er der også i fagteamet skepsis eller modstand hos visse deltagere. Nogle mener der al for ofte er tekniske problemer, nogle er grundlæggende usikre i betjeningen af apparater og brug af programmer og internet og andre er ikke fortrolige med at udnytte smartphones, tablets og internettets forskellige muligheder. En lærer mener det kan være et problem, at eleverne kan mere end hende selv på området, og en anden ser ikke meningen med, at han skal ændre sin ellers velfungerende undervisning blot for at inddrage mere it. Samtalen skal sigte mod, at udforske, hvor inddragelse af it kan understøtte noget, man synes er vigtigt for eleverne, og hvor måder at bruge it på ikke giver fremskridt. Altså med fokus på elevernes læring.

75 Vejledning med grupperefleksion Fællesøvelse Tidsforbrug: 30 min. Formål: At afprøve en gruppevejledningsmetode med fælles problemstilling. Problemstilling: Digitalisering i undervisningen Deltagere: Dansk-fagteamet ( vælger selv, om det er et afdelingsfagteam eller et fagteam dækkende hele skoleforløbet) Processen: 1. Rollefordelingen foretages - en vejleder og en hjælpe-vejleder Processen gennemføres som beskrevet i forrige dias.

76 Kontrakt om spilleregler og mål Spilleregler: kke afbryde hinanden skiftes til at tale Alle skal kunne komme til orde Tale respektfuldt til hinanden Lytte aktivt Forholde sig aktivt til emnet Fokusere på problematikken og ikke personen bag Kan sige, at man ikke ønsker at tale om et spørgsmål, man får stillet Målafklaring: Hvad er det, vi i fællesskab skal nå frem til?

77 Hvorfor fokus på tale- og lyttepositioner? At få nye tanker og nyt sprog for det, vi taler om, end vi er vant til (multivers) Skabe forstyrrelser i forhold til den eksisterende forståelse skabe mulighed for refleksion Få mulighed for at tænke nye tanker, mens man lytter (den indre dialog) Alle komme til orde Respekt for hinandens opfattelser Tempoet må ikke være for højt (ro til eftertanke)

78 Spørgsmålstyper man skal søge at undgå Ledende spørgsmål: Er det ikke rigtigt at? (svaret er givet på forhånd) Retoriske spørgsmål: Er det ikke rimeligt, at? (manipulerende lægger ikke op til at der skal svares) Hvorfor spørgsmål: Hvorfor ændrer du ikke din undervisning? (virke anklagende) Serie-spørgsmål For lette eller for svære spørgsmål For abstrakte eller for konkrete spørgsmål

79 Hjælp jeg er løbet tør for spørgsmål! Forberedelse inden vejledningen skriv evt. mulige spørgsmål ned Brug pausen / stilheden Hvad kunne være et godt spørgsmål være, som jeg skulle stille dig nu? Opsummering Brug af nøgleord bruge den vejledtes egne ord / sætninger Brug uddybende spørgsmål: - Prøv at fortælle lidt mere om det? - Kan du uddybe det lidt mere? - Kan du sætte flere ord på den oplevelse? Det er altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.

80 Hvad er en god vejleder? Skuldermakker Hvilke egenskaber og kompetencer tænker nu kendetegner en god vejleder? Har det ændret sig?

81 Vejlederens ansvar i en professionel vejledningssamtale Sikre at der foreligger et vejledningsdokument - skriftlig formulering af problemstillingen / vejledningsgrundlaget Kontrakten for vejledningen -mål / sigte, spilleregler, tidsramme, rolleafklaring, ansvar mm. Afdække hvilken slags vejledningssituationen fordrer - samtaleform / vejledningsmetode Ledelse af samtalen Opsamling indhold og form

82 Tjek ud Fællesøvelse Nu er rejsen for i dag næsten afsluttet, og det eneste vi har tilbage, er at gå til Tjek ud. Alle stiller sig i en rundkreds og svarer efter tur på følgende spørgsmål: Fik du svar på dit spørgsmål fra Tjek in? Hvilke elementer / værktøjer / metoder fra dagen, mener du, vil få størst betydning for dit videre arbejde som vejleder?

83 Evaluering af dagen ndividuel øvelse To stjerner og et ønske Med udgangspunkt i forløbets indhold og form udfyldes skemaet individuelt. Hvad har fungeret godt? Hvad har været brugbart for mig? Forslag til ændringer, tilføjelser osv. Hvad kunne jeg godt have tænkt mig mere af?

84 Litteratur Mads Hermansen m.fl. Lis Boysen og Bodil Nielsen Jette Skeem