Læringscentermedarbejderen som vejleder
|
|
- Per Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Læringscentermedarbejderen som vejleder Pæd. konsulent Lisbet Hauge Jensen - lhje3@ucl.dk UNVERSTY COLLEGE
2 Formål for dagen At få viden om vejlederrollen / - opgaven At få værktøjer / metoder til at kunne gennemføre en professionel vejledningssamtale At få indsigt i kontraktens betydning ift. samtalens forløb At få kendskab til læringscentermedarbejderens mulige arbejdsfelt som vejleder At få reflekteret over, hvordan den tilegnede viden og praksis efterfølgende kan bringes i spil på egen skole i eget læringscenterteam
3 ndhold Start på dagen Læringscentervejlederens mulige arbejdsfelt som vejleder Vejledningssamtalen som en professionel samtale At stille gode spørgsmål vejlederens vigtigste redskab Kontraktens betydning for vejledningssamtalen Vejlederkompetencer Gruppevejledning Gennemførsel af gruppevejledning ud fra cases Hvad gør vi, når vi kommer hjem? refleksion og idéudveksling Afrunding og evaluering
4 Tjek ind Fællesøvelse Tjek ind Navn /hvor du kommer fra? Hvad er årsagen til, at du er her i dag?
5 Hvorfor fokus på vejlederrollen i praksis? Medarbejderne på skolebiblioteket er ikke længere kun materialeforvaltere og it-teknikere, der hjælper med at vejlede og rådgive i brugen af materialer og udstyr; de er nu også undervisere over for eleverne og vejledere - og rådgivere over for lærerne. EMU Hvordan gør jeg i praksis?
6 Hvad er en god vejleder? Skuldermakker Parvis skal ud fra egne erfaringer / overvejelser reflektere over, hvilke egenskaber og kompetencer der kendetegner en god vejleder. Afslutningsvis udvælger de 3 vigtigste kompetencer / egenskaber, som skrives på A-4 ark og hænges op.
7 Arbejdsfeltet
8 M U L T L Æ R N G S S T E D
9 Vejledningsfeltet for en læringscentermedarbejder
10 Vejlednings -feltet Vejledning af Lis Boysen og Bodil Nielsen Fokus ift. kollegaer
11 Formål med kollegavejledning At højne det didaktiske og pædagogiske niveau Øge den faglige og personlige videreudvikling At læringsvejlederen og kollegaen inspirerer hinanden gensidigt
12 Vejledning definition og begrebsafklaring Vi forstår vejledning som en undersøgende læringssamtale, hvor vejledte reflekterer over egne professionelle problemstillinger og handlemuligheder, og hvor vejleder støtter og udfordrer refleksionen Vejledning Lis Boysen og Bodil Nielsen
13 Pædagogisk vejledning som overordnet betegnelse Kendetegn: Pædagogisk vejledning ses som måder at facilitere læring på Beror på et aftaleforhold og er grundlæggende kendetegnet ved sin struktur og progression. Har baggrund i undervisnings- og læringssituationer Pædagogisk vejledning af Ole Løw
14 Vejlederens arbejdsfelt et bud Undervisning Rådgivning / Coaching Kollegial Sparring supervision PROCESLEDER Supervision
15 Vejlederens arbejdsfelt Spørgsmål Kollegial supervision Coaching Supervision Rådgivning Svar Undervisning Vejvisning (magtbaseret) Vejsøgning (magtfri)
16 Vejledningens mulige temaer - for en læringscentermedarbejder Didaktik (almen- og fagdidaktik) Metodik Undervisningsplanlægning Almene pædagogiske emner Samarbejde om undervisningen Egen undervisningspraksis / underviserrollen Analoge og digitale læremidler / portaler
17 Mulige emne / fokuspunkter for vejledningen? At sætte mål (overblik og progression) At lægge årsplaner At forene fagsyn Evaluering Fagene Klasseledelse Differentiering t i fagene Kollegialt samarbejde Forældresamarbejde Forbinde teori og praksis Andet?
18 Dobbeltcirklen Med afsæt i de fire sidste dias snakker sammen om: Vigtige pointer /opmærksomhedspunkter Er der noget, undrer jer over? Er der noget, der er forstyrrende?
19 Vejledningssamtalen - en professionel samtale Kendetegn: Er en struktureret samtale Bygger på et aftaleforhold mellem vejleder og kollega Vejlederen opgave er gennem spørgsmål at støtte og udfordre kollegaens refleksioner over egen undervisning Vejlederen har ansvaret for samtalens ramme og udførelse (at det er kollegaens problemstilling, der er i fokus)
20 Strukturerede samtaler Fire generelle kendetegn 1. Procesaftaler (kontrakt) 2. Fase- eller områdeforløb (progression) 3. Skiften mellem tale- og lytteposition (struktur) 4. Perspektivbevidsthed og skifte
21 Strukturerede samtaler Åbnefasen Ordnefasen Lukkefasen
22 Åbnefasen Strukturerede samtaler Kontakt og kontekstafklaring. Beskrivelse af problemstilling / emne Undersøgelse Ordnefasen: Undersøgelse og gruppering défasen, brainstorms, videndeling mm Her sammenholdes, grupperes, struktureres og skabes overblik Lukkefasen: Afslutningen struktur og prioritering ndeholder typisk en opsamling af idéer/ læringspointer/resultater og evt. en realistisk vurdering af, hvordan fokuspersonen kommer videre (evt. konkrete aftaler)
23 Faseforløbet i en vejledningssamtale 1. Før samtalen Vejlederens forberedelse 2. Kontraktafklaring Rammesætning, forventninger, fremgangsmåde 3. Afklaringsfasen Problemstillingen foldes ud 4. Undersøgelsesfasen Problemstillingens undersøges fra forskellige synsvinkler. Refleksion over og analyse af praksis 5. Håndteringsfasen Refleksion over nye handlemuligheder - fremtidsorienteret. Aftaler indgås vedrørende afprøvning af handlemuligheder. 6. Evalueringsfasen Opsummering og evaluering af samtalen. Formen og kollegaens læring. Aftaler omkring supervision/ feedback el. lign. 7. Efter samtalen Opfølgning efter afprøvning
24 Forberedelsen før samtalen Overvejelser ift. baggrunden for vejledningen: Kollegaen har selv henvendt sig med en problemstilling Kollegaen er af ledelsen blevet bedt om at henvende sig for at blive vejledt som led i en faglig pædagogisk udvikling Problemstillingen omhandler flere kollegaer, eks. et lærerteam omkring en klasse / årgang eller en faggruppe Kollegaerne er interesseret / ikke interesseret i vejledningen
25 Vejledningsdokument Formulering af problemstillingen: - Hvad er din / jeres problemstilling? - Hvad skal vi tale om? - Hvad vil du / have hjælp til? Beskrivelse af problemet: Beskrivelse af den arbejdsmæssige situation, som danner baggrund for / udgangspunkt for problemstillingen og samtalen. Skriftligt dokument
26 Spørgsmålet Vejlederens vigtigste redskab er spørgsmål at stille relevante spørgsmål, der er med til at skabe refleksion, erkendelser og forståelse hos fokuspersonen. Spørgsmål stimulerer fokuspersonen til at begynde en tankeproces. Denne proces kan skabe den nødvendige bevidsthed, der kan føre til en løsning på en problemstilling. Dialog i skolens vejledningsarbejde Jette Skeem
27 Spørgsmålet typer og teknikker Ved at anvende forskellige typer af spørgsmål viser vejleder sin interesse og nysgerrighed over for kollegaens problemstilling og perspektiv. Vejleder spørger for at støtte kollegaen i dennes faglige og pædagogiske udvikling. Vejledning Lis Boysen og Bodil Nielsen
28 Hvad kan spørgsmål? Sætter scenen for, hvad der er muligt at tale om, og hvad der ikke er muligt at tale om nviterer ind i en bestemt verden eller en bestemt retning Udelukker andre verdener og retninger Er middel til at skabe fremdrift og udvikling i samtaler af enhver art Enhver formulering af et spørgsmål giver en afgrænset mængde af mulige svar f you wish to control peoples minds ask them a question Peter Lang
29 Spørgsmålstyper - overordnet Åbne spørgsmål Nysgerrige spørgsmål Hv. spørgsmål Enkle spørgsmål Korte spørgsmål Lette spørgsmål
30 Karl Tomms spørgsmålstyper Lineære antagelser Detektiven Kaptajnen Fortidsrettede orienterende spørgsmål Antropolog Fremtidsforskeren Fremtidsrettede påvirkende spørgsmål Cirkulære antagelser
31 Karl Tomms spørgsmålstyper
32 Karl Tomms 4 grupper af spørgsmål Lineære Hensigten er at orientere sig og indkredse. (Baggrund Åbnefasen) Cirkulære: Hensigten er at udforske, udvide forståelsen og skifte perspektiv (Relationer / mønstre Åbne- / ordnefasen) Refleksive: Strategiske: Hensigten er at understøtte ændringer og muligheder, skabe nye idéer. (Muligheder Ordne- l lukkefasen) Hensigten er at afklare, påvirke og konfrontere for at give afsæt til læring og mulige fremtidige handlinger (Løsninger Lukkefasen)
33 Lineære spørgsmål Detektiven Har fokus på den indholdsmæssige side af samtalen indkredse problemstillingen / situationen Søger objektive årsager, facts og skaber en forståelsesramme at tale i. Spørgsmålene lægger ikke op til nytænkning eller stimulerer til refleksion. Anvender mange hv. spørgsmål. Er vigtig i åbnefaser, hvor de anvendes til at fokusere temaet. De giver information til vejlederen og fokuspersonen høres.
34 Eksempler: Hvad er problemstillingen? Hvem gjorde hvad, sagde hvad, deltog (deltog ikke) etc? På hvilken måde oplever du det? Hvornår skete hvad skete først og dernæst? Hvordan ser din undervisningsplan ud? Er der andre vigtige faktuelle informationer?
35 Cirkulære spørgsmål Antropolog Hensigten er at udforske sammenhænge, relationer, forskelle, tanker og effekter af handlinger for at undersøge den pædagogiske praksis. Her søges ikke objektive sandheder, men i stedet for lokal mening. dentificerer sammenhænge og mønstre. Bruges ofte i åbne- eller ordnefaser og har en frigørende effekt på tanken, da fokuspersonen indtager andre positioner, end han/hun plejer.
36 Eksempler: Kender du dette problem fra andre sammenhænge? Hvad gjorde du dengang? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette problem ikke er der? Er der tidspunkter og situationer, hvor dette problem ikke er der? Hvad sker der så i stedet for? Hvilke positioner / personer har vi endnu ikke hørt hvad ville de sige? Hvad er det bedste ved at have dette problem? Hvis jeg var en flue på væggen, hvad ville jeg så ikke kunne undgå at lægge mærke til?
37 Refleksive spørgsmål Fremtidsforskeren Hensigten er at fremme ændringer i tanker og handlinger i kollegaens praksis ved at mobilisere egene ressourcer både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Opstilles oftest med scenarier eller hypoteser, hvor man forestiller sig nye muligheder / nye perspektiver. Effekten er ofte en oplevelse af nye valgmuligheder og måske en revurdering af målet. Opfordrer til nytænkning på en legende måde. Anvendes ofte i ordne eller lukkefaser, hvor fokuspersonen inviteres til at se på fremtiden med nye øjne.
38 Eksempler: Hvis vi mødtes om 8 uger, hvad vil så være vigtig, at der var sket? Hvordan kan du blive bedre til at håndtere problemstillingen i fremtiden? Hvordan tror du, at eleverne oplever det, når de havner i den situation, som du taler om? Forestil dig, at du kunne få den efteruddannelse, du helst ville have, hvordan vil det vise sig i din undervisning? Forestil dig, at en anden person har samme problemstilling som dig, hvad synes du, at han skulle gøre? Lad os forestille os, at du har løst problemet på en god måde hvem ville først mærke den positive ændring?
39 Strategiske spørgsmål Kaptajnen Efterspørger enkle svar, da hensigten er at påvirke til handling. De stilles ofte, når de næste skridt mod målet skal fastslås. Kaptajnen kan virke instruerende. Spørgsmålene er ofte meget konstruktive, da de typisk trækker linjer til og kobler samtalen til deltagernes dagligdag. Anvendes typisk i lukkefaser, når der er brug for at tage beslutninger om fremtiden.
40 Eksempler: Hvad tænker du, at der nu skal ske? Hvad er dit første skridt? Hvilke delmål vil du opstille? Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvor længe vil du vente, inden du går i gang med det, du gerne vil? Nu har du talt om forskellige løsninger hvad vil du helt konkret gå hjem og gøre?
41 Øvelse De 4 rum Par øvelse Parvis skal nu stille hinanden spørgsmål i de 4 rum. finder sammen et fælles emne / problemstilling. skal fysisk bevæge jer mellem rummene. skiftes til at stille et spørgsmål i et rum, og sammen vurderer, om er placeret i det rigtige rum. Sørg for at komme rundt i alle 4 rum.
42 Fælles opsamling Fællesøvelse Er det muligt at stille spørgsmål i alle 4 rum? Var der nogle rum, der var lettere at formulere spørgsmål i og hvorfor?
43 Karl Tomm som samtalestruktur - hvordan i praksis som vejleder? Detektiv Kaptajn Kontraktafklaring Afdækning og afgrænsning af problemstilling Ny målsætning, opfølgning / nye aftaler Evaluering af samtalen Undersøge sammenhænge og mønstre Antropolog Nye perspektiver og handlemuligheder Fremtidsforsker
44 Kontrakt at afstemme forventninger Kontrakten er et redskab, der kan: hjælpe med at afklare, afgrænse og konkretisere, hvad samtalen kan og skal handle om bidraget til, at samtalerne ikke bliver uklare eller bevæger sig ud på et sidespor være med til at skabe en fælles bevidsthed om mål og indhold skabe trygge rammer for samtalen gennem aftale af spilleregler
45 Kontraktens niveauer
46 Grundkontrakt en organisatorisk aftale Klare funktionsbeskrivelser (vejlederens opgave, funktion, beføjelser og mulighed for at handle selvstændigt) Klar struktur for rammerne for vejledningen hvordan? Ledelsens og kollegaernes legitimering af funktionen Planlagt eller frivillig vejledningsforløb Økonomiske ressourcer (hvor stor en del af vejledernes årsnorm skal afsættes til vejledningsopgaver)
47 Rammekontrakt aftalen om rammen for et konkret vejledningsforløb Er en aftale mellem de konkrete deltagere vedrørende: Mål Midler Rammer (antal gange og varighed pr. Vejledning) Sted Gensidige rettigheder og forpligtelser (spilleregler) Fortrolighed / tavshedspligt Relationen anerkendende og ligeværdig i samtalen, men vejlederen er ekspert ift. processen
48 Sigtet med vejledningen - udvikling af professionalisme Hvor er fokus? Vejledning med henblik på generelle mål Vejledning med henblik på specialiserede mål Vejledning på kort sigt Vejledning på lang sigt Udvikling af kollegaers analytiske kompetence og professionelle sprog F.eks. faglig læsning, it., klasseledelse, matematik, forældremødet osv. Forslag til, hvad kollegaen kan gøre i en konkret situation her og nu Bidrag til udvikling af den enkelte kollegas kompetence, generelt og på specialiserede områder skoleudvikling
49 Proceskontrakt - samtalens problemstilling, fokus og mål - Afklaring af problemstilling Justering af problemstilling / skift i fokus Ændring af samtaleform (rådgivning, undervisning mm.) Time-out : er en genforhandling af kontrakt en samtale om samtalen meningsforhandling
50 Et muligt værktøj Sigte/mål: Hvad er målet med samtalen? Relation: Vejlederen som ekspert med specialviden, rollefordeling (at vejlede kollegaer), Aftaler: Kontrol: Ansvar: Emne, samtaleform, deltagere, varighed, fysiske rammer, tavshedspligt, kommunikation mm. Er der en kontrolfunktion? Hvem har ansvaret for samtalen? (indhold og procesansvar)
51 Mulige spørgsmål i kontraktafklaringen Hvad er emnet / problemstillingen? Hvad er målet med vejledningen? Hvad ønsker du / at få ud af vejledningen? Når vi er færdige her om xx tid, hvor vil du / så gerne have, at vi så er nået til? Har vi organiseret de fysiske rammer omkring vejledningen, således at de er produktive for vejledningens mål? Har du prøvet vejledning før? Kender du til rollefordelingen i samtalen? Kan alle bede om time-out eller er det kun vejlederen?
52 Refleksion over oplægget Par øvelse Hvad har hver især hæftet jer særligt ved i oplægget?
53 Gennemførsel af vejledning Gruppeøvelse Tema: Differentiering af undervisningen Case: En lærer henvender sig til læringscentret og beder om en vejledningssamtale i forhold til at differentiere sin undervisning. Læreren er klasselærer i 5.kl., hvor han underviser i dansk, idræt og historie. Der er to 5. klasser på årgangen, og indtil videre har klasserne samarbejdet i ca. 4 6 uger om året primær i tværfaglige uger. De to dansklærere udarbejder årsplaner sammen og sparrer hinanden i det daglige arbejde. Læreren er usikker på, hvordan han skal eller kan undervisningsdifferentiere i klassen, hvor der er kommet flere elever ind efter sommerferien, der tidligere fik specialundervisning og én elev er kommet fra en specialklasse.
54 At stille spørgsmål i de 4 rum Vejlederens forberedelse Gruppeøvelse Detektiven Kaptajnen Antropolog Fremtidsforskeren
55 Gennemførsel af vejledning Gruppeøvelse Problemstilling: Tidsramme: Rollefordeling: Opsamling;: Ud fra egen case eller ud fra casen i oplægget 15 minutter til vejledningen 10 min til opsamling 1 vejleder, 1 hjælpevejleder, og1 fokusperson - Vejlederens brug af Karl Tomm som samtalemodel. - Hvad gik godt? - Hvilke spørgsmål gjorde en forskel? - Hvad kunne gøres anderledes næste gang
56 Vejlederens viden, færdigheder og kompetencer Fag-faglig viden Kommunikationsfærdigheder Vejledningskompetence/ viden om metoder Personlige kompetencer
57 Vejledningskompetence og viden om metoder Er bevidst om sin rolle / opgave / ansvar Kendskab til vejlederens mulige arbejdsfelt Kan vælge den rette samtaleform / metode Kenskab til vejledningssamtalens opbygning og struktur den professionelle vejledningssamtale Kan strukturere tiden Kan sikre progression i samtalen Søger at skabe en ligeværdig samtale på fokuspersonens præmisser Kan etablere et trygt vejledningsrum Stiller det rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt fornemmelse for situationen
58 Vejlederens vigtigste kommunikationsfærdigheder
59 Kommunikative kompetencer - videre Skaber den støttende dialog ved at lytte aktivt til og anerkende fokuspersonen Giver afkald på egne synspunkter Stiller spørgsmål der giver mening og som relaterer sig til fokuspersonen Har et åbent og imødekommende kropssprog Er oprigtig nysgerrig Udfordrer med at stille tilpas forstyrrende spørgsmål
60 Produktive dialoger Produktive dialoger, der resulterer i nye perspektiver og nye handlemuligheder: En undersøgende samtale En uforudsigelige samtale En nysgerrig samtale En risikofyldt samtale En samhørig samtale En erfaringsbaseret samtale En ærlig samtale En samtale baseret på menneskelig ligeværdighed (Helle Alrø og Marianne Kristiansen)
61 Afslappet parathed Dialogiske kompetencer at lytte til sig selv og til den anden Professionelt nærværende - mellem indlevelse og distance (i forhold til kollegaens perspektiv og til proces) Bekræftelse en grundlæggende accept af kollegaen som person og af hendes faglige problemstillinger
62 Aktiv lytning Evnen til at lytte aktivt er måske den vigtigste og mest grundlægende færdighed i professionel kommunikation (Eide & Eide 1996) At høre er ikke det samme som at lytte. At lytte er en bevidst og aktiv deltagelse. At høre er kun en fysisk respons på lydbølger.
63 Aktiv lytning Nonverbal Verbal ansigtsudtryk øjenkontakt kropssprog stemmeklang stilhed berøring stille spørgsmål reformulere gentage nøgleord pauser sammenfatte afspejle følelser opmuntre
64 Aktiv lytning Par øvelse Aktiv lytning (5-7 minutter) Tænk på en udfordring, du ikke ved / er afklaret med, hvordan du skal tackle. A fortæller om udfordringen B er aktivt lyttende: stiller spørgsmål og lytter. B fungerer som spejl - må ikke give råd Bytter roller Fælles opsamling: Hvilke aktiv lytter-teknikker anvendte hver især? Hvad var hjælpsomt for fortælleren?
65 Personlige kompetencer At have en anerkendende grundholdning At kunne tackle modstand kke at dømme eller vurdere At kunne rumme kollegaens problemstillinger professionelt At kunne reflektere over egen position / rolle At være udviklingsorienteret
66 Vejledning af team / grupper
67 Vejledning med grupperefleksion fælles problemstilling Vejleder Gruppens fælles problemstilling
68 Forløbet: Vejledning med grupperefleksion fælles problemstilling 1. ntroduktion 2. Skab en tryg ramme (Kontraktafklaring - Detektiv) 3. Skabe en god dialog styr den som procesleder men tag ikke initiativet fra gruppemedlemmerne (Afklaringsfasen / undersøgelsesfasen Detektiv / Antropolog) 4. Hjælp deltagerne med at bygge bro mellem de forskellige perspektiver - få dem til at arbejde sammen (Undersøgelsesfasen / håndteringsfasen Antropolog / fremtidsforsker) 5. Afslutning (Evalueringsfasen - Kaptajn)
69 ntroduktion Skabe en tryg ramme Skab en god dialog Bygge bro mellem deltagerne Afslutning Her introduceres målet med gruppevejledningen. Hvorfor er samlet? Her aftales tid, tillid, tavshedspligt samt spilleregler Start med at lade hver enkelt medlem i gruppen fortælle om sine oplevelser, holdninger, bekymringer og forslag til den givne problematik. Stil herefter spørgsmål og sørg for at opmuntre gruppemedlemmerne til at tale. Sørg samtidig for, at medlemmerne overholder spillereglerne. Benyt evt. brobyggerspørgsmål til at forbinde forskellige perspektiver mellem gruppemedlemmerne. Finde fælles løsninger / idéer ud fra de forskellige udsagn. Hvad kunne det positive være, der kom ud af arbejdet? Forslag til fremtiden. Benyt evt. visuelle hjælpemidler til at samle, styre og sikre en konstruktiv dialog. Her ridses konklusioner og løsningsforslag op, og det videre forløb aftales.
70 Brobygningsspørgsmål deen Skabe forbindelse mellem deltagerne Skabe forbindelse mellem de ideer og tanker, der skabes Hvordan Hvad høre du, de andre sige om det her? På hvilken måde bliver du inspireret, når du hører de andre tale om emnet? Hvordan kan du nuancere det, Peter lige har sagt? Hvad oplever du er gennemgående træk i det, de andre fortæller? Er der tanker, som ikke har været i spil, som du sidder med?
71 Karl Tomm som samtalestruktur - i gruppevejledning Detektiv Kaptajn Kontraktafklaring Afdækning og afgrænsning af problemstilling Ny målsætning, opfølgning / nye aftaler Evaluering af samtalen Undersøge sammenhænge og mønstre Antropolog Nye perspektiver og handlemuligheder Fremtidsforsker Brobyggerspørgsmål Brobyggerspørgsmål
72 Case 1 Skolens indsatsområde kommende skoleår er, at alle lærere skal have fokus på faglig læsning og skrivning som en vej til at lære fag. Læsevejlederen har tidligere holdt et oplæg for alle skolens lærere om faglig læsning og skrivning. Det har nogle lærere været optagede af, andre har opfattet det som noget, man kunne vælge at arbejde med, hvis man syntes, det var en god idé. Læsevejlederen skal derefter, efter aftale med skolens ledelse, holde et møde med alle årgangsteam for at vejlede dem i, hvordan de konkret kan arbejde med området fælles i deres klasser. Årgangsteamet på 7. årgang har ønsket at få vejledning ift. planlægning af et kommende tværfagligt forløb, hvor emnet er Naturens kræfter. Teamet ønsker at faglig læsning og skrivning skal være en del af den røde tråd i forløbet. Samtalen skal sigte mod, at få de gode erfaringer frem og skabe refleksion over muligheder / idéer for at klæde teamet på til den videre planlægning.
73 Vejledning med grupperefleksion Fællesøvelse Tidsforbrug: 30 min. Formål: At afprøve en gruppevejledningsmetode med fælles problemstilling. Problemstilling: nddragelse af faglig læsning og skrivning i alle fag. Deltagere: Årgangsteamet på 7. årgang ( vælger selv, hvilke faglærere, der er repræsenteret) Processen: 1. Rollefordelingen foretages - en vejleder og en hjælpe-vejleder Processen gennemføres som beskrevet i forrige dias.
74 Case 2 Digitalisering i undervisningen Skolen indsatsområde de næste to år er digitalisering i undervisningen. Skolens it-vejledere skal derfor vejlede de enkelte fagteams om, hvordan de kan inddrage digitalisering i undervisningen i deres fag. Alle lærere er ikke lige interesserede i og erfaringer med at arbejde med it i undervisningen. Derfor er der også i fagteamet skepsis eller modstand hos visse deltagere. Nogle mener der al for ofte er tekniske problemer, nogle er grundlæggende usikre i betjeningen af apparater og brug af programmer og internet og andre er ikke fortrolige med at udnytte smartphones, tablets og internettets forskellige muligheder. En lærer mener det kan være et problem, at eleverne kan mere end hende selv på området, og en anden ser ikke meningen med, at han skal ændre sin ellers velfungerende undervisning blot for at inddrage mere it. Samtalen skal sigte mod, at udforske, hvor inddragelse af it kan understøtte noget, man synes er vigtigt for eleverne, og hvor måder at bruge it på ikke giver fremskridt. Altså med fokus på elevernes læring.
75 Vejledning med grupperefleksion Fællesøvelse Tidsforbrug: 30 min. Formål: At afprøve en gruppevejledningsmetode med fælles problemstilling. Problemstilling: Digitalisering i undervisningen Deltagere: Dansk-fagteamet ( vælger selv, om det er et afdelingsfagteam eller et fagteam dækkende hele skoleforløbet) Processen: 1. Rollefordelingen foretages - en vejleder og en hjælpe-vejleder Processen gennemføres som beskrevet i forrige dias.
76 Kontrakt om spilleregler og mål Spilleregler: kke afbryde hinanden skiftes til at tale Alle skal kunne komme til orde Tale respektfuldt til hinanden Lytte aktivt Forholde sig aktivt til emnet Fokusere på problematikken og ikke personen bag Kan sige, at man ikke ønsker at tale om et spørgsmål, man får stillet Målafklaring: Hvad er det, vi i fællesskab skal nå frem til?
77 Hvorfor fokus på tale- og lyttepositioner? At få nye tanker og nyt sprog for det, vi taler om, end vi er vant til (multivers) Skabe forstyrrelser i forhold til den eksisterende forståelse skabe mulighed for refleksion Få mulighed for at tænke nye tanker, mens man lytter (den indre dialog) Alle komme til orde Respekt for hinandens opfattelser Tempoet må ikke være for højt (ro til eftertanke)
78 Spørgsmålstyper man skal søge at undgå Ledende spørgsmål: Er det ikke rigtigt at? (svaret er givet på forhånd) Retoriske spørgsmål: Er det ikke rimeligt, at? (manipulerende lægger ikke op til at der skal svares) Hvorfor spørgsmål: Hvorfor ændrer du ikke din undervisning? (virke anklagende) Serie-spørgsmål For lette eller for svære spørgsmål For abstrakte eller for konkrete spørgsmål
79 Hjælp jeg er løbet tør for spørgsmål! Forberedelse inden vejledningen skriv evt. mulige spørgsmål ned Brug pausen / stilheden Hvad kunne være et godt spørgsmål være, som jeg skulle stille dig nu? Opsummering Brug af nøgleord bruge den vejledtes egne ord / sætninger Brug uddybende spørgsmål: - Prøv at fortælle lidt mere om det? - Kan du uddybe det lidt mere? - Kan du sætte flere ord på den oplevelse? Det er altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget.
80 Hvad er en god vejleder? Skuldermakker Hvilke egenskaber og kompetencer tænker nu kendetegner en god vejleder? Har det ændret sig?
81 Vejlederens ansvar i en professionel vejledningssamtale Sikre at der foreligger et vejledningsdokument - skriftlig formulering af problemstillingen / vejledningsgrundlaget Kontrakten for vejledningen -mål / sigte, spilleregler, tidsramme, rolleafklaring, ansvar mm. Afdække hvilken slags vejledningssituationen fordrer - samtaleform / vejledningsmetode Ledelse af samtalen Opsamling indhold og form
82 Tjek ud Fællesøvelse Nu er rejsen for i dag næsten afsluttet, og det eneste vi har tilbage, er at gå til Tjek ud. Alle stiller sig i en rundkreds og svarer efter tur på følgende spørgsmål: Fik du svar på dit spørgsmål fra Tjek in? Hvilke elementer / værktøjer / metoder fra dagen, mener du, vil få størst betydning for dit videre arbejde som vejleder?
83 Evaluering af dagen ndividuel øvelse To stjerner og et ønske Med udgangspunkt i forløbets indhold og form udfyldes skemaet individuelt. Hvad har fungeret godt? Hvad har været brugbart for mig? Forslag til ændringer, tilføjelser osv. Hvad kunne jeg godt have tænkt mig mere af?
84 Litteratur Mads Hermansen m.fl. Lis Boysen og Bodil Nielsen Jette Skeem
Roskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S
SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereTemadag. om supervision til praktikanter. Rikke Lund Ehrenreich Marts Gør tanke til handling VIA University College. Rikke Lund Ehrenreich
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision til praktikanter Marts 2018 1 2 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.30-12.00 Kl. 12.10-13.40
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereJOBVÆKST Mariagerfjord. Værktøj til Coaching
JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til Coaching Coaching - Definitioner Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære frem
Læs mereTemadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision Oktober 2017 1 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Velkommen Ta en kop kaffe/the og en croissant Den refleksive
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereRådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark
Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereFra aktiv lytning til Karl Tomm
Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereVelkommen. Hvad er din kommunikative styrke?
Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereVigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereDen vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereDet brændende spørgsmål
Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende
Læs mereCOACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø
+ COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereDarum skole 12. august. Kommunikation - og en coachende tilgang. Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel
Darum skole 12. august Kommunikation - og en coachende tilgang Lære om - og træne kommunikation, der gør en forskel Charlotte Christensen Selvstændig: CC-lotus.dk Proceskonsulent & underviser Mastercoach,
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereVejledning og vejledningsstrategier
Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereOBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING
OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs merePsykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik
Psykiatrisk dialogforum i Vejle 3. November 2014 Åben dialog Elisabeth Ellendersen og Tone Høydalsvik Program Jaakko Seikkulas 7 principper Hvad er ÅD? Hvor arbejdes der med ÅD i Region Syddanmark? Hvordan
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereTeamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mere