Beboerklagenævn Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Beboerklagenævnets sammensætning... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beboerklagenævn... 1. Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem?... 2. Beboerklagenævnets sammensætning... 4"

Transkript

1 Beboerklagenævn

2 Indhold Beboerklagenævn Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Beboerklagenævnets sammensætning Hvordan arbejder beboerklagenævnet? Beboerklagenævnet er et nævn og ikke en domstol Hvem kan indbringe en sag for beboerklagenævnet? Hvordan indbringer man en sag? Tidsfrister Beboerklagenævnets afgørelse Beboerklagenævnets kompetence Beboerdemokratiet Det kommunale tilsyn Domstolene Hvornår er beboerklagenævnet første instans? Specielt om husordenssager Advarsel Konfrontation Betinget opsigelse Ophævelse af lejemålet Beboerklagenævnets afgørelser Erfaringer

3 Beboerklagenævn Forudsætningen for at det er rart at bo i en almen boligafdeling er, at beboerne respekterer hinanden og kan tale sammen også i det beboerdemokratiske arbejde. På den måde løses mange små og store konflikter. Alligevel går konflikterne af og til i hårdknude, så det kræver hjælp udefra for at få dem løst. Tidligere var man henvist til at klage til kommunen eller til at få sagen afgjort ved domstolene (boligretten). Den 1. juli 1998 fik den almene boligsektor imidlertid sin egen lejelov den almene lejelov. Som en vigtig nyskabelse indførte loven beboerklagenævn for alment byggeri for at styrke beboernes retssikkerhed og skaffe mulighed for at få løst en række tvister i en almen boligafdeling på en nem, billig og ikke mindst hurtig måde. Pjecen indeholder en gennemgang af, hvordan beboerklagenævnet arbejder, og hvad beboerne og boligorganisationerne kan bruge nævnet til. Vi håber, at du med pjecen får et indtryk af, hvilke konflikter beboerklagenævnet kan være med til at løse, og at pjecenen tillige kan være en praktisk guide, hvis du selv skulle blive part i en sag i beboerklagenævnet. Pjecen bygger på KAB s værktøjspjece, Beboerklagenævn. Boligselskabernes Landsforening 1

4 Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Indtil den 1. juli 1998 var man som beboer i en almen boligafdeling ofte henvist til at få konflikter, som var gået i hårdknude, afgjort ved de almindelige domstole. En domstolsbehandling af en tvist vil typisk både være udgifts- og tidskrævende. Som konsekvens heraf er der fra den 1. juli 1998 indført beboerklagenævn i kommunalt regi. Fordelen ved disse nævn er, at den enkelte beboer får mulighed for at få prøvet sin sag på en billig og nem måde. I husordenssager har nævnene f.eks. mulighed for at anvende andre og mildere sanktionsmuligheder end at fratage beboeren sit lejemål. Lovreglerne om beboerklagenævnet og dets arbejde findes i lov om leje af almene boliger, kapitel 17. Beboerklagenævnet er obligatorisk i alle kommuner med almene boligafdelinger, hvilket i praksis betyder, at alle landets kommuner har sådanne nævn. De enkelte kommuner kan dog vælge at gå sammen om at oprette et beboerklagenævn på tværs af kommunegrænser, hvilket f.eks. kan være praktisk i kommuner med få almene boliger. Tilsvarende kan en kommune vælge at 2

5 oprette mere end et beboerklagenævn, hvis der er behov for dette. Beboerklagenævnene oprettes som nævnt i kommunalt regi. Det indebærer, at det er kommunen, der skal afholde udgifterne til nævnets arbejde, herunder stille lokaler til rådighed og sørge for den fornødne medhjælp og sekretariatsbistand. Da alle kommuner også skal have huslejenævn, som behandler sager om lejeforhold i privat udlejningsbyggeri, kan og vil kommunen oftest etablere et sekretariatsfællesskab mellem huslejenævnet og beboerklagenævnet. Selv om der nu er oprettet beboerklagenævn i kommunalt regi, er det stadig kommunalbestyrelsen, der har tilsyn med de almene boligorganisationer. Det kommunale tilsyn skal sikre, at boligorganisationerne drives forsvarligt og overholder de regler, der gælder. Hvis der derimod er tale om konkrete indbyrdes konflikter mellem beboere og boligorganisationer, er det beboerklagenævnet, der har kompetencen. Kommunen skal i givet fald henvise en sådan sag til nævnet. 3

6 Beboerklagenævnets sammensætning Meningen med at etablere beboerklagenævn er at skabe et organ, der både har teoretisk og praktisk indsigt i forholdene omkring almene boliger. Dette ønske afspejler sig i sammensætningen af beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet skal bestå af tre personer en formand og to sagkyndige medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af amtmanden i København af borgerrepræsentationen. Der stilles yderligere det krav til formanden, at han ikke må have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer. Formanden må heller ikke være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. Kommunalbestyrelsen udpeger de to sagkyndige medlemmer, der skal repræsentere udlejer boligorganisationen og lejer. Udpegningen sker efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen. Hvis beboerklagenævnet skal træffe afgørelse i en sag, der drejer sig om husordensproblemer m.v., udvides nævnet med et yderligere medlem. Dette medlem skal have indsigt i sociale forhold og kan f.eks. være en socialrådgiver ansat i kommunen. Dette sagkyndige medlem skal vurdere, om den pågældende husordenssag indeholder sociale elementer, der kan medføre, at der skal etableres forskellige støttemuligheder og kontakt til de sociale myndigheder for derved at finde den bedst egnede løsning på problemerne. Hvis den socialt sagkyndige har kendskab til beboeren fra andre sammenhænge, f.eks. fordi den pågældende er beboerens socialrådgiver, har det sagkyndige medlem tavshedspligt med oplysninger om beboeren, som han måtte sidde inde med. En overtrædelse af denne tavshedspligt vil være strafbar. Det pågældende medlem har ikke stemmeret, men er i øvrigt medlem af nævnet på samme vilkår som de øvrige deltagere. Udnævnelsen af beboerklagenævnets medlemmer sker for maksimalt fire år ad gangen. 4

7 Beboerklagenævnets medlemmer skal være myndige og uberygtede. I lovens første udgave var det yderligere et krav, at medlemmerne skulle have dansk indfødsret, men dette krav er nu ophævet. 5

8 Hvordan arbejder beboerklagenævnet? Beboerklagenævnet er et nævn og ikke en domstol Beboerklagenævnet er, som navnet siger, et nævn og dermed ikke en domstol. Nævnet er et forvaltningsorgan. Det indebærer, at nævnets arbejde er underlagt forvaltningsloven og offentlighedslovens regler. Mere konkret har det f.eks. den betydning, at parterne i en sag, der kører ved beboerklagenævnet, har aktindsigt og dermed har ret til at se de forskellige dokumenter i sagen. I sager om husorden, som behandles af beboerklagenævnet, har den person, der klages over, ret til at få kopi af de klagebreve, de klagen- 6

9 de beboere har fremsendt til boligorganisationen. At beboerklagenævnet ikke er en domstol indebærer, at nævnets afgørelser ikke er domme. Dette forhold beskrives nærmere nedenfor i afsnittet om beboerklagenævnets afgørelser. Beboerklagenævnet skal ved behandlingen af en sag høre parterne og har en pligt til at få sagen oplyst så godt som muligt. Nævnet skal også vejlede om fristerne for svar og mulighederne for at indbringe nævnets afgørelse for boligretten. Hvem kan indbringe en sag for beboerklagenævnet? En sag kan indbringes for beboerklagenævnet af en boligorganisation eller af en eller flere beboere. Der er ikke noget krav om, at man skal have f.eks. en advokat til at varetage sine interesser heller ikke selv om man f.eks. på et tidspunkt i sagsforløbet skal møde i beboerklagenævnet og afgive forklaring. Begge parter kan naturligvis vælge at lade sig repræsentere ved en advokat, men man skal være opmærksom på, at man som udgangspunkt selv kommer til at dække udgiften hertil. Beboerklagenævnet har nemlig ikke mulighed for at pålægge»den tabende part«modpartens sagsomkostninger. Den enkelte beboer kan dog få dækket sine udgifter til advokat, hvis man har en familieforsikring med retshjælpsdækning, idet en sådan forsikring også omfatter advokatomkostninger ved en beboerklagenævnssag. Boligorganisationen skal derimod altid selv betale egne udgifter til advokat. Hvis en beboer klager over en anden beboer, kan den klagende part kun indbringe sagen, hvis der først forgæves er rettet henvendelse til boligorganisationen altså hvis boligorganisationen enten ikke har reageret eller ikke mener at kunne gøre noget i sagen. Hvis sagen handler om ventelister og udlejning-/anvisning, kan alle, der har en retlig interesse i sagen, henvende sig til nævnet. I praksis betyder det, at hvis man er opnoteret på venteliste til en almen bolig 7

10 og føler sig forbigået ved udlejningen af en ledig bolig, kan man få sin sag behandlet af nævnet. Hvordan indbringer man en sag? Indbringelse af en sag skal ske skriftligt det er altså ikke nok at ringe til et beboerklagenævn og fortælle om sine problemer. Henvendelsen skal være vedlagt 112 kr. (år 2003-beløb), som er det beløb, man skal betale for nævnets behandling. Beløbet reguleres hvert år efter nettoprisindekset i 1998 var det således 100 kr. Når man indbringer en sag, kan man anføre sin holdning til, hvordan spørgsmålet bør løses, men nævnet kan vælge en anden løsning på konflikten, end den parterne selv foreslår. Tidsfrister En af de vigtigste grunde til at oprette obligatoriske beboerklagenævn overalt i Danmark er at opnå et system til en hurtigere behandling af konflikter. Der er derfor i regelsættet om beboerklagenævn indsat en række frister for nævnets og parternes behandling af sagen. Nævnet skal senest en uge efter, at sagen er indbragt, give den anden part i sagen besked herom. Samtidig får parten to uger til at fremsætte sine synspunkter. Det er vigtigt at være klar over, at hvis man ikke reagerer på nævnets henvendelser, kan nævnet lægge modpartens forklaring til grund for sin afgørelse. Beboerklagenævnet kan herefter undersøge sagen yderligere ved at stille supplerende spørgsmål med to ugers frist til besvarelse af spørgsmålene. Fristen kan forlænges, hvis nævnet mener, at der er særlige forhold, der nødvendiggør det. En stor del af sagsbehandlingen ved beboerklagenævnet vil foregå skriftligt, men nævnet kan kalde parterne ind for at høre forklaringerne. I sager om ophævelse af lejemål skal parterne altid indkaldes. Nævnet kan også foretage besigtigelse af lejemålet, f.eks. i sager om mangler ved lejemålet, eller hvis der er tvist om istandsættelsen ved en fraflytning. Når beboerklagenævnet har modtaget nødvendige oplysninger og eventuelt anvendt muligheden for at høre parternes forklaring eller foretage besigtigelse, skal nævnet træffe en afgørelse i sagen inden fire uger herefter. 8

11 Beboerklagenævnets afgørelse Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Specielt for husordenssager gælder det, at hvis nævnet har afgjort sagen ved at ophæve lejemålet, skal denne afgørelse forkyndes for den pågældende ved hjælp af en stævningsmand. Beboerklagenævnet skal sørge for dette. 9

12 Beboerklagenævnets kompetence Beboerklagenævnets arbejdsområde er forhold vedrørende almene boliger. Indenfor dette område har nævnet en ret vidtgående kompetence. Nævnets kompetence er dog begrænset af forskellige forhold, der beskrives i det følgende: Beboerdemokratiet Beboerklagenævnet skal respektere de beboerdemokratiske spilleregler. Det betyder, at nævnet ikke kan tilsidesætte en beslutning, som beboerdemokratiet har truffet på lovlig vis. Hvis f.eks. afdelingsmødet vedtager at lave en legeplads i afdelingen, kan beboerklagenævnet ikke tage stilling til denne beslutning, hvis reglerne for mødets afholdelse har været overholdt. Derimod kan beboerklagenævnet tage stilling, hvis en beboer mener, at der er sket fejl i forbindelse med indkaldelsen til mødet eller ved selve mødets afholdelse, f.eks. fordi vedtægterne ikke er overholdt. Det kommunale tilsyn Som nævnt har kommunalbestyrelsen stadig tilsyn med de almene boligorganisationer. Der vil utvivlsomt være et samarbejde mellem kommunen og det enkelte beboerklagenævn. Det kan betyde, at hvis en boligorganisation gentagne gange taber sager om de samme problemstillinger ved beboerklagenævnet, vil den kommunale tilsynsmyndighed have mulighed for at gribe ind og påtale dette forhold overfor boligorganisationen. Domstolene I forhold til boligretten er beboerklagenævnet nu 1. instans i en række sager, og i disse sager er domstolene/boligretten alene ankeinstans. Sager om huslejerestance sorterer stadigvæk under fogedretten og hører altså ikke under beboerklagenævnet. Hvis en sag medfører, at der skal foretages egentlig vidneafhøring og/eller syn og skøn, vil beboerklagenævnet ikke have kompetence til at behandle klagen. I stedet skal den henvises til behandling i boligretten. Det er beboerklagenævnet, der i denne situation selv afgør, om sagen skal henvises til boligretten. Umiddelbart ser det ud, som om arbejdsfordelingen mellem beboer- 10

13 klagenævn, det kommunale tilsyn og domstolene er klar, men der vil naturligvis være grænsetilfælde, hvor man kan komme i tvivl om, hvem der er den kompetente myndighed. Der er derfor mulighed for, at f.eks. boligretten kan henvise en sag til behandling hos et beboerklagenævn og vice versa. Hvornår er beboerklagenævnet første instans? Sager, der vedrører følgende forhold, skal altid behandles af beboerklagenævnet som første instans. Man kan altså ikke vælge i stedet at anlægge sag ved f.eks. boligretten. 1. Formalia i forbindelse med varslinger af huslejeforhøjelser Huslejestigninger skal varsles. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om varslingen overholder lovens tidsfrister, og om udlejeren har husket at få årsagen til og beregningen af stigningen med i brevet. 2. Boligens stand ved indflytning En beboer kan få beboerklagenævnet til at tage stilling til, om boligen er i den stand ved indflytningen, 11

14 man kan forvente i forhold til afdelingens vedligeholdelsesreglement. Beboerklagenævnet kan ikke behandle klager vedrørende lejers manglende vedligeholdelse i boperioden. Dog kan en sag indbringes for nævnet i tilfælde af mistanke om evt. misrøgt af boligen, og dermed tilsidesættelse af reglerne om god skik og orden. Såfremt en udlejer ikke lever op til sin vedligeholdelsesforpligtelse i boperioden (f.eks. ikke udskifter en vaskekumme, der krakelerer), kan en klage behandles i beboerklagenævnet. 3. Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning, herunder tilbagebetaling af beboerindskud/depositum Når en beboer flytter, skal hele den formelle procedure omkring fraflytning overholdes (indkaldelse til syn, udfærdigelse af synsrapport osv). Nævnet kan tage stilling til, om reglerne er overholdt og også bedømme, om boligorganisationens vurdering af, hvad der er misligholdelse og normalistandsættelse, er korrekt. Beboerklagenævnet har ligeledes kompetence til at behandle en sag, hvis lejer ikke reagerer og ikke betaler en fraflytningsregning. 12

15 4. Fastsættelse af tidsfrist for udførelse af udlejers arbejder i det lejede Hvis boligorganisationen skal udføre f.eks. reparations- eller forbedringsarbejder i et lejemål, kan beboerklagenævnet sætte en frist for, hvornår arbejderne skal være færdige. 5. Installationer og forbedringer af det lejede spørgsmål om råderet m.v. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, hvad en beboer må installere i sit lejemål og vurdere, om en godtgørelse i forbindelse med en råderetssag er beregnet korrekt. 6. Betaling af vand og varme Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om vand- og varmeregnskaber er udfærdiget korrekt, og om tidsfristerne for fremsendelse af regnskaberne til beboeren er overholdt. Såfremt boligorganisationen har penge til gode i et vand- og varmeregnskag, kan udlejer indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis der ikke kan opnås enighed om forbrugsregnskabet. Såfremt det er lejer, der har penge til gode, kan lejer indbringe sagen for nævnet. Modtager boligorganisationen indsigelse fra lejer vedrørende den endelige afregning, kan boligorganisationen indbringe sagen for beboerklagenævnet senest seks uger efter lejerfristens udløb, som ligeledes er seks uger. 7. Beboernes betaling til fællesantenner m.v. Beboerklagenævnet kan vurdere, om det opkrævede beløb til fællesantenner m.v. er korrekt, f.eks. ved at forlange dokumentation for at de pågældende udgifter er afholdt. 8. Beboerens ret til fremleje, overtagelse eller bytte af lejemålet Nævnet kan tage stilling til, om boligorganisationens nej til fremleje i en konkret situation er korrekt, og om beboeren har ret til at bytte sit lejemål med en anden lejer. 9. Overholdelse af de formelle spilleregler ved beslutninger, der er truffet i de beboerdemokratiske organer Beboerklagenævnet kan som nævnt ikke tage stilling til, om de beslutninger, som beboerdemokratiet træffer, er fornuftige og forsvarlige, men kan vurdere, om f.eks. vedtægternes regler for indkaldelse til og afholdelse af de forskellige typer af møder er overholdt. Nævnet kan også tage stilling til, om et 13

16 møde har haft kompetence (ret) til at træffe en konkret beslutning. Hvis en organisationsbestyrelse har besluttet at iværksætte en aktivitet, som ikke er tilladt for en almen boligorganisation, kan beboerklagenævnet tilsidesætte denne beslutning. Nævnet skal orientere kommunalbestyrelsen om sagen, da det er kommunalbestyrelsen, der skal holde øje med, om boligorganisationerne overholder reglerne. 10. Afslag på anvisning af ledige lejligheder Hvis man er opnoteret til en almen bolig, kan man få beboerklagenævnet til at vurdere, om udlejningen af et konkret lejemål er sket i overensstemmelse med udlejnings- og ventelistereglerne. Specielt om husordenssager Husordenssager vil formentlig komme til at optage en stor del af beboerklagennævnenes tid, og nævnene har da også en vidtgående kompetence på dette felt. Det er boligorganisationen, der har ansvaret for, at der hersker god skik og orden i afdelingen, og det er derfor også som udgangspunkt kun boligorganisationen, der kan indbringe en husordenssag for beboerklagenævnet. Hvis boligorganisationen modtager klager over en beboer, vil man typisk prøve at løse sagen ved at kontakte den pågældende for at få en dialog i gang, men hvis klagerne anmoder om at få sagen indbragt for beboerklagenævnet, skal boligorganisationen indbringe sagen for nævnet inden fire uger efter, at man har modtaget anmodningen. Hvis dette ikke sker, kan den/de klagende selv indbringe sagen. Hvis man hidtil har haft husordensproblemer i en boligafdeling, som ikke kunne løses ved at tale om tingene, har der ikke været andre muligheder end at opsige eller ophæve den pågældende beboers lejemål. Det har længe været et ønske at få flere forskellige sanktionsmuligheder over for beboere, som på den ene eller anden måde er til gene for de øvrige beboere. Som et forsøg indførte man i 1995 i Københavns og Århus amter såkaldte boligklagenævn, som udelukkende skulle tage sig af husordenssager. Det er erfaringerne fra disse nævn, der danner grundlag for de regler, der nu gælder for beboerklagenæv- 14

17 nenes arbejde med husordenssager. Overtrædelse af husordenen kan give sig udslag på mange måder, men de typiske overtrædelser er larm, vold eller anden gene af naboer, hærværk på ejendommen eller vanrøgt af lejemålet. Der er i lejeloven for almene boliger givet beboerklagenævnet fire forskellige muligheder for at gribe ind overfor beboere, der overtræder husordenen. Advarsel Dette er den mildeste sanktion, beboerklagenævnet kan anvende. Men en advarsel er en alvorlig påmindelse om, at den pågældende adfærd er uacceptabel. Konfrontation Konfrontation indebærer, at parterne kaldes sammen i beboerklagenævnet med henblik på at forsøge at løse sagen ved mægling. Konfrontationsmuligheden er tænkt som et redskab f.eks. i de sager, hvor flere beboere klager over hinanden, og hvor det er svært at gennemskue, hvem der er den forurettede part. Mægleren kan f.eks. være en socialrådgiver eller beboerrådgiver. Betinget opsigelse En betinget opsigelse betyder, at lejemålet sådan set opsiges, men at opsigelsen kun får virkning, hvis beboeren bliver ved med at overtræde husordenen. Hvis beboeren derimod ændrer adfærd, falder opsigelsen væk efter en periode, som nævnet fastsætter længden af. Der kan stilles konkrete krav til beboeren som betingelse for at beholde lejemålet, f.eks. at han fjerner musikinstrumenter eller husdyr. Ophævelse af lejemålet Ophævelse af lejemålet er den skrappeste sanktion, som beboerklagenævnet kan anvende, og en ophævelse indebærer, at beboeren i realiteten skal fraflytte lejemålet straks. Ophævelse kan selvsagt kun ske, hvis der er tale om en grov overtrædelse af god skik og orden i ejendommen, f.eks. vold mod andre beboere eller ansatte på ejendommen. I det oprindelige lovforslag til lejeloven var det ikke tanken, at beboerklagenævnet skulle have mulighed for at ophæve et lejemål, men under Folketingets tredje behandling af forslaget blev denne mulighed indføjet i loven for at give nævnet en større kompetence og gennemslagskraft. 15

18 Beboerklagenævnets afgørelser Den afgørelse, man får fra beboerklagenævnet, er ikke en dom og kan derfor ikke gennemtvinges. Det betyder f.eks., at hvis en beboer får ophævet sit lejemål af beboerklagenævnet, men ikke fraflytter til det fastsatte tidspunkt, kan udlejer ikke henvende sig til fogedretten og få hjælp til at udsætte beboeren. I de tilfælde, hvor en part ikke retter sig efter afgørelsen, vil det derfor være nødvendigt at indbringe sagen for boligretten. Beboerklagenævnets afgørelser kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Den eneste undtagelse hertil er de situationer, hvor en beboer bliver tildelt en advarsel i en husordenssag. I dette ene tilfælde er beboerklagenævnets afgørelse endelig. Den part, der ønsker at indbringe sagen for boligretten, skal gøre dette senest fire uger efter, at man har fået besked om beboerklagenævnets afgørelse. Ved beregning af denne frist ses der bort fra juli måned. I specielle tilfælde kan boligretten give tilladelse til, at en sag alligevel indbringes, selv om fristen er overskredet, hvis man søger herom inden et år efter beboerklagenævnets afgørelse. For at få en sådan tilladelse kræves, at man har en meget god forklaring på, hvorfor man ikke har overholdt fire-ugers fristen. For sager, som drejer sig om ophævelse af lejemål, beregnes fristen anderledes. Hvis vi vender tilbage til eksemplet ovenfor med en beboer, som ikke flytter, selv om lejemålet er ophævet af beboerklagenævnet, skal udlejer indbringe sagen for boligretten inden fire uger efter den frist, beboerklagenævnet har sat for fraflytning. Boligretten kan anvende de samme sanktionsmuligheder som beboerklagenævnet, og med boligrettens afgørelse i hånden kan man få fogedrettens hjælp til at føre afgørelsen ud i livet. Boligrettens afgørelser kan dog også indbringes for en højere instans nemlig landsretten. Der er to undtagelser hertil, som begge drejer sig om sager om husorden. Hvis boligretten i en husordenssag har gjort lejemålet betinget eller fastsat kon- 16

19 frontation mellem parterne, kan boligrettens afgørelse herom ikke indbringes for en højere ret. Som det fremgår, kan en sag altså blive både dyr og langvarig for begge parter, hvis sagen ikke slutter med beboerklagenævnets behandling. Man kan derfor håbe, at beboerklagenævnets afgørelser i vidt omfang accepteres af parterne, og dette er da også bekræftet af de hidtidige erfaringer. 17

20 Erfaringer By- og Boligministeriet har undersøgt, hvilke typer klager beboerklagenævnene har modtaget, og hvordan sagerne er blevet behandlet i perioden 1. juli 1998 til 30. juni Nedenstående er undersøgelsens sammenfatning. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 100. Besvarelserne viser, at der gennemsnitligt blev indbragt 18

21 909 sager om året. Af disse fandt de 613 (67,4 %) en afgørelse. Af de resterende 296 sager blev 66 (7,3 %) forligt, 159 (17,5 %) bortfaldt uden hverken en afgørelse eller et forlig, medens 71 (7,8 %) stadigvæk var under behandling ved spørgeskemaets besvarelse. Ved udarbejdelsen af den almene lejelov, var det forventede antal sager skønsmæssigt ansat til Det faktiske antal sager har således været betydeligt mindre, nemlig ca. en fjerdedel af det oprindeligt skønnede. Der har således været tale om en mindre sagsmængde for kommunerne, der yder sekretariatsbistand, end forudset. Set i forhold til, at det samlede antal lejemål i den almene sektor er ca , svarer det til, at der indbringes i gennemsnit en sag pr. ca. 500 boliger. Det bemærkes i den forbindelse, at Boligselskabernes Landsforening har informeret massivt om beboerklagenævnenes indførelse bl.a. i Beboerbladet, der uddeles til samtlige lejere i almene afdelinger. Husordenssager er den mest dominerende sagstype med 275 (30,3 %) indbragte sager om året, hvilket kun er ca. halvt så mange som forventet ved lovens udarbejdelse i Her skønnede man, at der ville blive indbragt ca. 500 husordenssager årligt. Tilsammen udgør husordens- og fraflytningssager over halvdelen (55,2 %) af alle de indbragte sager. Og sammen med forbrugsregnskab og vedligeholdelse udgør disse fire sagstyper i alt ca. 75 % af alle sagerne. Lejer indbringer to tredjedele af sagerne for nævnene. For de to dominerende sagstyper, husordens- og fraflytningssagerne, er billedet dog et andet, idet udlejer indbringer 194 (70,5 %) af husordenssagerne. Til sammenligning indbringer lejer omvendt 210 (92,9 %) af alle fraflytningssager. Alt i alt er lejer den part, der hyppigst gør brug af beboerklagenævnet. Af de 613 afgjorte sager får lejer helt medhold i hver fjerde (137 sager eller 24,8 %), hvorimod udlejer får helt medhold i lidt over halvdelen (328 sager eller 53,9 %). I de resterende 148 (21,3 %) sager blev der givet delvist medhold til begge parter. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ni uger med fem uger for fremleje, bytte og fortsættelse af lejemål som den korteste og 12 uger for betaling af antenner som længste sagsbehandlingstid. For de to hyppigste sagstyper (husorden og fraflytning) er sagsbehandlingstiden ni uger. Nævnene lever således op 19

22 til kravet om hurtig sagsbehandling. Blandt de indbragte sager anvendtes der fremmed bistand i ca. hver fjerde sag. Den forholdsvise hyppige brug af fremmed bistand overrasker, idet beboerklagenævnet har pligt til selv at oplyse sagerne, således at alle relevante oplysninger kommer for dagen. Hyppigst forekom brug af fremmed bistand i husordens- samt fraflytningssager (65,6 %). I fraflytningssager var det hyppigst lejer, der anvendte fremmed bistand (82,2 %), hvorimod udlejer hyppigst anvendte fremmed bistand ved husordenssager (77,1 %). Kun i 27 (0,3 %) af de i alt 909 indbragte sager henvendte beboerklagenævnet sig til tilsynsmyndigheden. Undersøgelsen viste endvidere, at uacceptabel støj ( 81, stk. 1, nr. 5) og støj ( 81, stk. 1, nr. 9) var de hyppigst forekommende gener ved husordensager (140 ud af 275 sager eller 50,9 %). Omvendt udgjorde vold samt farlig adfærd kun henholdsvis 8 (2,9 %) og 4 (1,5 %) sager om året. I husordensager holdt beboerklagenævnene besigtigelse i 81 (29,5 %) af tilfældene, og oftest var det i sager om uacceptabel støj samt støj. Retsfølgen i de 132 afgjorte husordensager fordelte sig med ophævelse af lejemål i 16,8 %, betinget lejeforhold i 31,7 %, advarsel i 27,3 %, konfrontation i 13,7 % samt forlig i 10,6 %. Ved fraflytningssager blev der besigtiget i 28 (12,4 %) af tilfældene. Endvidere gjorde 19 af landets 102 beboerklagenævn brug af fotos i fraflytningssager. Fraflytningssagerne drejede sig typisk om uenighed om regningens størrelse (39,8 %) eller om misligholdelse (42,5 %). Beløbsstørelsen i sager vedrørende uenighed om regningens størrelse var gennemsnitlig kr

23 Du kan finde en oversigt over beboerklagenævn på internetadressen:http://www.kl.dk/98865/ Beboerklagenævn Udgivet af Boligselskabernes Landsforening August 2003 Tekst: Birthe Houlind, KAB Bygge- og Boligadministration samt BL s sekretariat Illustrationer: Vivi Barsted Layout: Henrik Hansen og Gorm Boa, BL Tryk: Tryk Team, Svendborg Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere tekst fra denne pjece, hvis der angives kilde. Illustrationerne er omfattet af ophavsretten.

24 Boligselskabernes Landsforening Studiestræde københavn V Telefon: Telefax: Internet: Boligselskabernes Landsforening er interesseorganisation for ca. 710 almene boligselskaber og boligforeninger med ca afdelinger og med ca boliger

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad?

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad? Beboerklagenævn for hvem og til hvad? Indhold Forord... side 4 Beboerklagenævn i. alle kommuner... side 5 Beboerklagenævnets. sammensætning... side 6 Hvordan arbejder. beboerklagenævnet?... side 8 Beboerklagenævnet

Læs mere

Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist.

Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist. Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 9. juni 2011 Beboerklagenævn Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager I Ringgårdens administration modtager vi rigtig mange klager alt i alt behandler vi omkring 150 klagesager om året. Det er klager om emner, som hører under husordenen

Læs mere

Om at klage. af cand. jur. Arne Donsbak

Om at klage. af cand. jur. Arne Donsbak Om at klage af cand. jur. Arne Donsbak Godt naboskab efter fælles regler En boligafdeling er et mini-samfund, hvor vi er mere eller mindre afhængige af hinanden. For at skabe et godt bomiljø er det nødvendigt

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager? Boligforeningen AlmenBo afd. 15 I AlmenBo modtages rigtig mange klager på årsbasis. Afdelingsbestyrelsen i AlmenBo s afdeling 15, Frydenlund, har derfor udarbejdet

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 06

Ordensbestemmelser for Afd. 06 Ordensbestemmelser for Afd. 06 Pramstedvej, K. Kristoffersvej og Dr. Margrethesvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn ORDENSBESTEMMELSER 1. Generelle

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet.

Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet. Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet. Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at klage over et eller flere forhold til Huslejenævnet, og hvorledes lejere

Læs mere

Vejledning til lejer. Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet

Vejledning til lejer. Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Vejledning til lejer Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at indbringe en sag over et eller flere forhold til

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn Ordensbestemmelser 1. Generelle bestemmelser A. Ordensreglementet

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

Lejekontrakt Typeformular B 1998

Lejekontrakt Typeformular B 1998 Lejekontrakt Typeformular B 1998 Autoriseret af Bolig- og Byministeriet den 1. juli 1998 i henhold til 6 i lov om leje af almene boliger som typeformular B 6. udgave, til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder,

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger At bo i en almen bolig bl danmarks almene boliger 2 At bo i en almen bolig Karina med børn i AAB s afdeling 6. Foto: Harry Nielsen. Velkommen i din almene bolig! Almene boliger er et tilbud til alle. Denne

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A - 2% Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter A-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Mens du bor i din bolig, skal du sørge

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

Ind- og fraflytningssyn

Ind- og fraflytningssyn Ind- og fraflytningssyn et vigtigt møde med beboeren I denne folder er samlet en række eksempler som kan bidrage til at sikre at frister i lovgivningen og Boligkontoret Danmarks forretningsgange overholdes

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,

Læs mere

Istandsættelse ved fraflytning

Istandsættelse ved fraflytning Istandsættelse ved fraflytning Indhold Istandsættelse ved fraflytning 3 Boligorganisationens vedligeholdelsesforpligtelse 4 En fraflytning i korte træk 5 Vedligeholdelses og istandsættelsesordninger 6

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

PROCEDURE FOR KLAGER. Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning. Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk

PROCEDURE FOR KLAGER. Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning. Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk PROCEDURE FOR KLAGER Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk Side 2 Side 11 Ingredienser i et godt naboskab Som det fremgår af de foregående

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO. i beboelseslejemål. et netværk til forskel

GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO. i beboelseslejemål. et netværk til forskel GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO i beboelseslejemål et netværk til forskel 1 INDHOLD Betalingsdage Formelle krav til påkravsskrivelse Eksempel på påkravsskrivelse Ophævelse Udsættelsesforretning Flytteopgørelse

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

Ordensbestemmelser for UNGDOMSBOLIG Afd. 22, Abildvej 20 A - O, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Ordensbestemmelser for UNGDOMSBOLIG Afd. 22, Abildvej 20 A - O, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Ordensbestemmelser for UNGDOMSBOLIG Afd. 22, Abildvej 20 A - O, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn ORDENSBESTEMMELSER 1. Generelle bestemmelser

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Vedligeholdelsesbestemmelser samt bestemmelser for Råderet for Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Vedligeholdelse i bo perioden Beboerklagenævn Råderet og godtgørelse for individuelle

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE FOR BEBOERNE I AFDELING 79 KORSVANG

INFORMATIONSMATERIALE FOR BEBOERNE I AFDELING 79 KORSVANG INFORMATIONSMATERIALE FOR BEBOERNE I AFDELING 79 KORSVANG Kontakt til boligforeningen: Boligforeningen Kristiansdal, Valmuemarken 27, 5260 Odense S tlf.: 63 14 22 20 Boligkontoret: Stentevej 13 G, 5610

Læs mere

Vigtigt! Du skal altid få en skriftlig tilladelse til at holde en hund eller kat. Henvend dig på administrationskontoret og få udleveret en ansøgning.

Vigtigt! Du skal altid få en skriftlig tilladelse til at holde en hund eller kat. Henvend dig på administrationskontoret og få udleveret en ansøgning. Husdyr i boligen Kæledyr er dejlige. Hunde, katte og de andre små husdyr glæder masser af mennesker. Langt de fleste husdyr passes godt af ejerne, men ikke alle. Vidste du, at hver tredje aflivning af

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 1.1. Boligorganisationens navn er ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus. 1.2. Boligorganisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig Hvad og hvor ofte skal du vedligeholde? Hvordan er boligen når du flytter ind? Hvordan er reglerne

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé december 2011 Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé Model A med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb) AlmenBolig+ A-ordningen - med NI-beløb

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Ind- og fraflytning. danmarks almene boliger

Ind- og fraflytning. danmarks almene boliger Ind- og fraflytning bl danmarks almene boliger Forsidefoto: Laila på sin altan i Urbanplanen. Foto: Nils Juel Berg Indhold Om ind- og fraflytning 4 Indflytning 5 Boligorganisationens vedligeholdelsespligt

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement VARDE BSB AFDELING 9015 afs. 2 AMALIEVEJ-SIG Vedligeholdelsesreglement 1 Vedligeholdelsesreglement udarbejdet med udgangspunkt i Boligselskabernes Landsforening Standardvedligeholdelsesreglement, november

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014

Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 1 of 5 Bilag 1 vedrørende beskikkelse af medlemmer til huslejenævn og beboerklagenævn, Syddjurs Byråds møde den 29. oktober 2014 Formand og suppleant: Syddjurs Byråd og Norddjurs Kommunalbestyrelse skal

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF

Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005. Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF Regler for vedligeholdelse og istandsættelse Pr. 1. januar 2005 1. Generelt Sporvejsfunktionærenes Boligforening SBF 1. Regelsættet er udarbejdet med baggrund i Foreningens vedtægter og opfylder de krav

Læs mere

Oplysning om Afdeling:

Oplysning om Afdeling: Oplysning om Afdeling: Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen vælges af og blandt beboerne på beboermødet. Det er afdelingsbestyrelsens opgave mellem beboermøderne at varetage det løbende samarbejde

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget

Vedtægter. for. Boligselskabet Rosenvænget Vedtægter for Boligselskabet Rosenvænget Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Rosenvænget. Boligorganisationen er en datterorganisation af og garant for Domea

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Vedligeholdelsesreglement Gældende for afdeling 61, Odinsgade Model A normalistandsættelse A-ordningen - kort fortalt Lejeren sørger i boperioden for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning,

Læs mere

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen.

De øvrige rubrikker kan du udfylde, hvis du mener, det har betydning for sagen. Side 1 af 5 Domstolsstyrelsen Vejledning om udfyldning af stævningsblanketten Denne blanket kan bruges, hvis du vil anlægge en sag ved byretten eller Sø- og Handelsretten. Rubrik 1-5, og 7 skal udfyldes

Læs mere

FORVENTEDE LEJELOVSÆNDRINGER

FORVENTEDE LEJELOVSÆNDRINGER NYHEDSBREV / FEBRUAR NR. 2 2015 FORVENTEDE LEJELOVSÆNDRINGER 23.02.2015 Som lovet i nyhedsbrevet af september 2014, kommer her en opdatering omkring de forventede lejelovsændringer. Grundet de omfattende

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

RÅDERETSREGLER. Afdeling 412 - Bekkasinvej. Inkl. information om installationsret/parabol

RÅDERETSREGLER. Afdeling 412 - Bekkasinvej. Inkl. information om installationsret/parabol RÅDERETSREGLER Inkl. information om installationsret/parabol Afdeling 412 - Bekkasinvej Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Individuel råderet... 3 Skillevægge... 4 Godtgørelse ved fraflytning...

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

giver beboerklagenævnet dig en øget retssikkerhed. Det vender vi tilbage til.

giver beboerklagenævnet dig en øget retssikkerhed. Det vender vi tilbage til. Tak for nu Vi håber, at du har været glad for at bo hos os i AAB. Men vi ved, at meget skal falde på plads, for en flytning er sjældent uden problemer. Med denne skrivelse vil vi hjælpe dig med nogle oplysninger,

Læs mere

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk

ANKENÆVNET FOR FINANSIERINGSSELSKABER www.finansanke.dk ANKENÆVNET FOR www.finansanke.dk Sekretariat: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Vedtægter for Ankenævnet for Finansieringsselskaber Anvendelsesområde 1 Stk. 1. Ankenævnet for Finansieringsselskaber er

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vedligeholdelses- reglement

Vedligeholdelses- reglement Sorgenfrivang II Side 10 af 32 Vedligeholdelses- reglement for alle afdelinger i, dog undtaget Gl. Vartov Repræsentantskabsmødet i har den 13. december 1999 besluttet, at kompetencen til valg af vedligeholdelsesordning

Læs mere

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret.

Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet bliver udført og finansieret. Råderetten Om råderet Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller ændre deres

Læs mere

Om at bo til leje. Velkommen. Forsikring PBS. Jura i private lejemål

Om at bo til leje. Velkommen. Forsikring PBS. Jura i private lejemål Om at bo til leje Velkommen Velkommen til, du er nu lejer hos JMI Ejendomme A/S. Det er vores ønske, at du vil føle dig hjemme og godt tilpas i din nye bolig. Der kan dog være flere spørgsmål som trænger

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven

Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven Vedligeholdelsesreglement for afd. 60 Kildehaven udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET

FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET FORRETNINGSORDEN FOR ANKENÆVNET PÅ ENERGIOMRÅDET Energibranchens repræsentanter (Dansk Energi, DONG, HNG/NGMN, Naturgas Fyn og Dansk Fjernvarme Forening (nu Dansk Fjernvarme)) og Forbrugerrådet har i henhold

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt NOTAT Dato: 10. februar 2015 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2014-10564 Sagsbeh.: NHO/MPK/LAG/PSH/CDH Dok id: 575005 Svar på henvendelse

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen

LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen LANDSTANDLÆGENÆVNET C/O Østre Landsret Bredgade 59, 1260 København K. nn nrn «, Den 16. december 2010 l 0 Ukl. 2010 Tandlægeforeningen Amaliegade 17»SCANNET Postboks 143 1004 København K Efter Tandlægeoverenskomstens

Læs mere