Beboerklagenævn Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Beboerklagenævnets sammensætning... 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beboerklagenævn... 1. Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem?... 2. Beboerklagenævnets sammensætning... 4"

Transkript

1 Beboerklagenævn

2 Indhold Beboerklagenævn Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Beboerklagenævnets sammensætning Hvordan arbejder beboerklagenævnet? Beboerklagenævnet er et nævn og ikke en domstol Hvem kan indbringe en sag for beboerklagenævnet? Hvordan indbringer man en sag? Tidsfrister Beboerklagenævnets afgørelse Beboerklagenævnets kompetence Beboerdemokratiet Det kommunale tilsyn Domstolene Hvornår er beboerklagenævnet første instans? Specielt om husordenssager Advarsel Konfrontation Betinget opsigelse Ophævelse af lejemålet Beboerklagenævnets afgørelser Erfaringer

3 Beboerklagenævn Forudsætningen for at det er rart at bo i en almen boligafdeling er, at beboerne respekterer hinanden og kan tale sammen også i det beboerdemokratiske arbejde. På den måde løses mange små og store konflikter. Alligevel går konflikterne af og til i hårdknude, så det kræver hjælp udefra for at få dem løst. Tidligere var man henvist til at klage til kommunen eller til at få sagen afgjort ved domstolene (boligretten). Den 1. juli 1998 fik den almene boligsektor imidlertid sin egen lejelov den almene lejelov. Som en vigtig nyskabelse indførte loven beboerklagenævn for alment byggeri for at styrke beboernes retssikkerhed og skaffe mulighed for at få løst en række tvister i en almen boligafdeling på en nem, billig og ikke mindst hurtig måde. Pjecen indeholder en gennemgang af, hvordan beboerklagenævnet arbejder, og hvad beboerne og boligorganisationerne kan bruge nævnet til. Vi håber, at du med pjecen får et indtryk af, hvilke konflikter beboerklagenævnet kan være med til at løse, og at pjecenen tillige kan være en praktisk guide, hvis du selv skulle blive part i en sag i beboerklagenævnet. Pjecen bygger på KAB s værktøjspjece, Beboerklagenævn. Boligselskabernes Landsforening 1

4 Hvad er beboerklagenævn og hvorfor skal vi have dem? Indtil den 1. juli 1998 var man som beboer i en almen boligafdeling ofte henvist til at få konflikter, som var gået i hårdknude, afgjort ved de almindelige domstole. En domstolsbehandling af en tvist vil typisk både være udgifts- og tidskrævende. Som konsekvens heraf er der fra den 1. juli 1998 indført beboerklagenævn i kommunalt regi. Fordelen ved disse nævn er, at den enkelte beboer får mulighed for at få prøvet sin sag på en billig og nem måde. I husordenssager har nævnene f.eks. mulighed for at anvende andre og mildere sanktionsmuligheder end at fratage beboeren sit lejemål. Lovreglerne om beboerklagenævnet og dets arbejde findes i lov om leje af almene boliger, kapitel 17. Beboerklagenævnet er obligatorisk i alle kommuner med almene boligafdelinger, hvilket i praksis betyder, at alle landets kommuner har sådanne nævn. De enkelte kommuner kan dog vælge at gå sammen om at oprette et beboerklagenævn på tværs af kommunegrænser, hvilket f.eks. kan være praktisk i kommuner med få almene boliger. Tilsvarende kan en kommune vælge at 2

5 oprette mere end et beboerklagenævn, hvis der er behov for dette. Beboerklagenævnene oprettes som nævnt i kommunalt regi. Det indebærer, at det er kommunen, der skal afholde udgifterne til nævnets arbejde, herunder stille lokaler til rådighed og sørge for den fornødne medhjælp og sekretariatsbistand. Da alle kommuner også skal have huslejenævn, som behandler sager om lejeforhold i privat udlejningsbyggeri, kan og vil kommunen oftest etablere et sekretariatsfællesskab mellem huslejenævnet og beboerklagenævnet. Selv om der nu er oprettet beboerklagenævn i kommunalt regi, er det stadig kommunalbestyrelsen, der har tilsyn med de almene boligorganisationer. Det kommunale tilsyn skal sikre, at boligorganisationerne drives forsvarligt og overholder de regler, der gælder. Hvis der derimod er tale om konkrete indbyrdes konflikter mellem beboere og boligorganisationer, er det beboerklagenævnet, der har kompetencen. Kommunen skal i givet fald henvise en sådan sag til nævnet. 3

6 Beboerklagenævnets sammensætning Meningen med at etablere beboerklagenævn er at skabe et organ, der både har teoretisk og praktisk indsigt i forholdene omkring almene boliger. Dette ønske afspejler sig i sammensætningen af beboerklagenævnet. Beboerklagenævnet skal bestå af tre personer en formand og to sagkyndige medlemmer. Formanden skal være jurist og beskikkes af amtmanden i København af borgerrepræsentationen. Der stilles yderligere det krav til formanden, at han ikke må have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer. Formanden må heller ikke være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler. Kommunalbestyrelsen udpeger de to sagkyndige medlemmer, der skal repræsentere udlejer boligorganisationen og lejer. Udpegningen sker efter indstilling fra henholdsvis de almene boligorganisationer og de større lejerforeninger i kommunen. Hvis beboerklagenævnet skal træffe afgørelse i en sag, der drejer sig om husordensproblemer m.v., udvides nævnet med et yderligere medlem. Dette medlem skal have indsigt i sociale forhold og kan f.eks. være en socialrådgiver ansat i kommunen. Dette sagkyndige medlem skal vurdere, om den pågældende husordenssag indeholder sociale elementer, der kan medføre, at der skal etableres forskellige støttemuligheder og kontakt til de sociale myndigheder for derved at finde den bedst egnede løsning på problemerne. Hvis den socialt sagkyndige har kendskab til beboeren fra andre sammenhænge, f.eks. fordi den pågældende er beboerens socialrådgiver, har det sagkyndige medlem tavshedspligt med oplysninger om beboeren, som han måtte sidde inde med. En overtrædelse af denne tavshedspligt vil være strafbar. Det pågældende medlem har ikke stemmeret, men er i øvrigt medlem af nævnet på samme vilkår som de øvrige deltagere. Udnævnelsen af beboerklagenævnets medlemmer sker for maksimalt fire år ad gangen. 4

7 Beboerklagenævnets medlemmer skal være myndige og uberygtede. I lovens første udgave var det yderligere et krav, at medlemmerne skulle have dansk indfødsret, men dette krav er nu ophævet. 5

8 Hvordan arbejder beboerklagenævnet? Beboerklagenævnet er et nævn og ikke en domstol Beboerklagenævnet er, som navnet siger, et nævn og dermed ikke en domstol. Nævnet er et forvaltningsorgan. Det indebærer, at nævnets arbejde er underlagt forvaltningsloven og offentlighedslovens regler. Mere konkret har det f.eks. den betydning, at parterne i en sag, der kører ved beboerklagenævnet, har aktindsigt og dermed har ret til at se de forskellige dokumenter i sagen. I sager om husorden, som behandles af beboerklagenævnet, har den person, der klages over, ret til at få kopi af de klagebreve, de klagen- 6

9 de beboere har fremsendt til boligorganisationen. At beboerklagenævnet ikke er en domstol indebærer, at nævnets afgørelser ikke er domme. Dette forhold beskrives nærmere nedenfor i afsnittet om beboerklagenævnets afgørelser. Beboerklagenævnet skal ved behandlingen af en sag høre parterne og har en pligt til at få sagen oplyst så godt som muligt. Nævnet skal også vejlede om fristerne for svar og mulighederne for at indbringe nævnets afgørelse for boligretten. Hvem kan indbringe en sag for beboerklagenævnet? En sag kan indbringes for beboerklagenævnet af en boligorganisation eller af en eller flere beboere. Der er ikke noget krav om, at man skal have f.eks. en advokat til at varetage sine interesser heller ikke selv om man f.eks. på et tidspunkt i sagsforløbet skal møde i beboerklagenævnet og afgive forklaring. Begge parter kan naturligvis vælge at lade sig repræsentere ved en advokat, men man skal være opmærksom på, at man som udgangspunkt selv kommer til at dække udgiften hertil. Beboerklagenævnet har nemlig ikke mulighed for at pålægge»den tabende part«modpartens sagsomkostninger. Den enkelte beboer kan dog få dækket sine udgifter til advokat, hvis man har en familieforsikring med retshjælpsdækning, idet en sådan forsikring også omfatter advokatomkostninger ved en beboerklagenævnssag. Boligorganisationen skal derimod altid selv betale egne udgifter til advokat. Hvis en beboer klager over en anden beboer, kan den klagende part kun indbringe sagen, hvis der først forgæves er rettet henvendelse til boligorganisationen altså hvis boligorganisationen enten ikke har reageret eller ikke mener at kunne gøre noget i sagen. Hvis sagen handler om ventelister og udlejning-/anvisning, kan alle, der har en retlig interesse i sagen, henvende sig til nævnet. I praksis betyder det, at hvis man er opnoteret på venteliste til en almen bolig 7

10 og føler sig forbigået ved udlejningen af en ledig bolig, kan man få sin sag behandlet af nævnet. Hvordan indbringer man en sag? Indbringelse af en sag skal ske skriftligt det er altså ikke nok at ringe til et beboerklagenævn og fortælle om sine problemer. Henvendelsen skal være vedlagt 112 kr. (år 2003-beløb), som er det beløb, man skal betale for nævnets behandling. Beløbet reguleres hvert år efter nettoprisindekset i 1998 var det således 100 kr. Når man indbringer en sag, kan man anføre sin holdning til, hvordan spørgsmålet bør løses, men nævnet kan vælge en anden løsning på konflikten, end den parterne selv foreslår. Tidsfrister En af de vigtigste grunde til at oprette obligatoriske beboerklagenævn overalt i Danmark er at opnå et system til en hurtigere behandling af konflikter. Der er derfor i regelsættet om beboerklagenævn indsat en række frister for nævnets og parternes behandling af sagen. Nævnet skal senest en uge efter, at sagen er indbragt, give den anden part i sagen besked herom. Samtidig får parten to uger til at fremsætte sine synspunkter. Det er vigtigt at være klar over, at hvis man ikke reagerer på nævnets henvendelser, kan nævnet lægge modpartens forklaring til grund for sin afgørelse. Beboerklagenævnet kan herefter undersøge sagen yderligere ved at stille supplerende spørgsmål med to ugers frist til besvarelse af spørgsmålene. Fristen kan forlænges, hvis nævnet mener, at der er særlige forhold, der nødvendiggør det. En stor del af sagsbehandlingen ved beboerklagenævnet vil foregå skriftligt, men nævnet kan kalde parterne ind for at høre forklaringerne. I sager om ophævelse af lejemål skal parterne altid indkaldes. Nævnet kan også foretage besigtigelse af lejemålet, f.eks. i sager om mangler ved lejemålet, eller hvis der er tvist om istandsættelsen ved en fraflytning. Når beboerklagenævnet har modtaget nødvendige oplysninger og eventuelt anvendt muligheden for at høre parternes forklaring eller foretage besigtigelse, skal nævnet træffe en afgørelse i sagen inden fire uger herefter. 8

11 Beboerklagenævnets afgørelse Beboerklagenævnets afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Specielt for husordenssager gælder det, at hvis nævnet har afgjort sagen ved at ophæve lejemålet, skal denne afgørelse forkyndes for den pågældende ved hjælp af en stævningsmand. Beboerklagenævnet skal sørge for dette. 9

12 Beboerklagenævnets kompetence Beboerklagenævnets arbejdsområde er forhold vedrørende almene boliger. Indenfor dette område har nævnet en ret vidtgående kompetence. Nævnets kompetence er dog begrænset af forskellige forhold, der beskrives i det følgende: Beboerdemokratiet Beboerklagenævnet skal respektere de beboerdemokratiske spilleregler. Det betyder, at nævnet ikke kan tilsidesætte en beslutning, som beboerdemokratiet har truffet på lovlig vis. Hvis f.eks. afdelingsmødet vedtager at lave en legeplads i afdelingen, kan beboerklagenævnet ikke tage stilling til denne beslutning, hvis reglerne for mødets afholdelse har været overholdt. Derimod kan beboerklagenævnet tage stilling, hvis en beboer mener, at der er sket fejl i forbindelse med indkaldelsen til mødet eller ved selve mødets afholdelse, f.eks. fordi vedtægterne ikke er overholdt. Det kommunale tilsyn Som nævnt har kommunalbestyrelsen stadig tilsyn med de almene boligorganisationer. Der vil utvivlsomt være et samarbejde mellem kommunen og det enkelte beboerklagenævn. Det kan betyde, at hvis en boligorganisation gentagne gange taber sager om de samme problemstillinger ved beboerklagenævnet, vil den kommunale tilsynsmyndighed have mulighed for at gribe ind og påtale dette forhold overfor boligorganisationen. Domstolene I forhold til boligretten er beboerklagenævnet nu 1. instans i en række sager, og i disse sager er domstolene/boligretten alene ankeinstans. Sager om huslejerestance sorterer stadigvæk under fogedretten og hører altså ikke under beboerklagenævnet. Hvis en sag medfører, at der skal foretages egentlig vidneafhøring og/eller syn og skøn, vil beboerklagenævnet ikke have kompetence til at behandle klagen. I stedet skal den henvises til behandling i boligretten. Det er beboerklagenævnet, der i denne situation selv afgør, om sagen skal henvises til boligretten. Umiddelbart ser det ud, som om arbejdsfordelingen mellem beboer- 10

13 klagenævn, det kommunale tilsyn og domstolene er klar, men der vil naturligvis være grænsetilfælde, hvor man kan komme i tvivl om, hvem der er den kompetente myndighed. Der er derfor mulighed for, at f.eks. boligretten kan henvise en sag til behandling hos et beboerklagenævn og vice versa. Hvornår er beboerklagenævnet første instans? Sager, der vedrører følgende forhold, skal altid behandles af beboerklagenævnet som første instans. Man kan altså ikke vælge i stedet at anlægge sag ved f.eks. boligretten. 1. Formalia i forbindelse med varslinger af huslejeforhøjelser Huslejestigninger skal varsles. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om varslingen overholder lovens tidsfrister, og om udlejeren har husket at få årsagen til og beregningen af stigningen med i brevet. 2. Boligens stand ved indflytning En beboer kan få beboerklagenævnet til at tage stilling til, om boligen er i den stand ved indflytningen, 11

14 man kan forvente i forhold til afdelingens vedligeholdelsesreglement. Beboerklagenævnet kan ikke behandle klager vedrørende lejers manglende vedligeholdelse i boperioden. Dog kan en sag indbringes for nævnet i tilfælde af mistanke om evt. misrøgt af boligen, og dermed tilsidesættelse af reglerne om god skik og orden. Såfremt en udlejer ikke lever op til sin vedligeholdelsesforpligtelse i boperioden (f.eks. ikke udskifter en vaskekumme, der krakelerer), kan en klage behandles i beboerklagenævnet. 3. Vedligeholdelse og istandsættelse ved fraflytning, herunder tilbagebetaling af beboerindskud/depositum Når en beboer flytter, skal hele den formelle procedure omkring fraflytning overholdes (indkaldelse til syn, udfærdigelse af synsrapport osv). Nævnet kan tage stilling til, om reglerne er overholdt og også bedømme, om boligorganisationens vurdering af, hvad der er misligholdelse og normalistandsættelse, er korrekt. Beboerklagenævnet har ligeledes kompetence til at behandle en sag, hvis lejer ikke reagerer og ikke betaler en fraflytningsregning. 12

15 4. Fastsættelse af tidsfrist for udførelse af udlejers arbejder i det lejede Hvis boligorganisationen skal udføre f.eks. reparations- eller forbedringsarbejder i et lejemål, kan beboerklagenævnet sætte en frist for, hvornår arbejderne skal være færdige. 5. Installationer og forbedringer af det lejede spørgsmål om råderet m.v. Beboerklagenævnet kan tage stilling til, hvad en beboer må installere i sit lejemål og vurdere, om en godtgørelse i forbindelse med en råderetssag er beregnet korrekt. 6. Betaling af vand og varme Beboerklagenævnet kan tage stilling til, om vand- og varmeregnskaber er udfærdiget korrekt, og om tidsfristerne for fremsendelse af regnskaberne til beboeren er overholdt. Såfremt boligorganisationen har penge til gode i et vand- og varmeregnskag, kan udlejer indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis der ikke kan opnås enighed om forbrugsregnskabet. Såfremt det er lejer, der har penge til gode, kan lejer indbringe sagen for nævnet. Modtager boligorganisationen indsigelse fra lejer vedrørende den endelige afregning, kan boligorganisationen indbringe sagen for beboerklagenævnet senest seks uger efter lejerfristens udløb, som ligeledes er seks uger. 7. Beboernes betaling til fællesantenner m.v. Beboerklagenævnet kan vurdere, om det opkrævede beløb til fællesantenner m.v. er korrekt, f.eks. ved at forlange dokumentation for at de pågældende udgifter er afholdt. 8. Beboerens ret til fremleje, overtagelse eller bytte af lejemålet Nævnet kan tage stilling til, om boligorganisationens nej til fremleje i en konkret situation er korrekt, og om beboeren har ret til at bytte sit lejemål med en anden lejer. 9. Overholdelse af de formelle spilleregler ved beslutninger, der er truffet i de beboerdemokratiske organer Beboerklagenævnet kan som nævnt ikke tage stilling til, om de beslutninger, som beboerdemokratiet træffer, er fornuftige og forsvarlige, men kan vurdere, om f.eks. vedtægternes regler for indkaldelse til og afholdelse af de forskellige typer af møder er overholdt. Nævnet kan også tage stilling til, om et 13

16 møde har haft kompetence (ret) til at træffe en konkret beslutning. Hvis en organisationsbestyrelse har besluttet at iværksætte en aktivitet, som ikke er tilladt for en almen boligorganisation, kan beboerklagenævnet tilsidesætte denne beslutning. Nævnet skal orientere kommunalbestyrelsen om sagen, da det er kommunalbestyrelsen, der skal holde øje med, om boligorganisationerne overholder reglerne. 10. Afslag på anvisning af ledige lejligheder Hvis man er opnoteret til en almen bolig, kan man få beboerklagenævnet til at vurdere, om udlejningen af et konkret lejemål er sket i overensstemmelse med udlejnings- og ventelistereglerne. Specielt om husordenssager Husordenssager vil formentlig komme til at optage en stor del af beboerklagennævnenes tid, og nævnene har da også en vidtgående kompetence på dette felt. Det er boligorganisationen, der har ansvaret for, at der hersker god skik og orden i afdelingen, og det er derfor også som udgangspunkt kun boligorganisationen, der kan indbringe en husordenssag for beboerklagenævnet. Hvis boligorganisationen modtager klager over en beboer, vil man typisk prøve at løse sagen ved at kontakte den pågældende for at få en dialog i gang, men hvis klagerne anmoder om at få sagen indbragt for beboerklagenævnet, skal boligorganisationen indbringe sagen for nævnet inden fire uger efter, at man har modtaget anmodningen. Hvis dette ikke sker, kan den/de klagende selv indbringe sagen. Hvis man hidtil har haft husordensproblemer i en boligafdeling, som ikke kunne løses ved at tale om tingene, har der ikke været andre muligheder end at opsige eller ophæve den pågældende beboers lejemål. Det har længe været et ønske at få flere forskellige sanktionsmuligheder over for beboere, som på den ene eller anden måde er til gene for de øvrige beboere. Som et forsøg indførte man i 1995 i Københavns og Århus amter såkaldte boligklagenævn, som udelukkende skulle tage sig af husordenssager. Det er erfaringerne fra disse nævn, der danner grundlag for de regler, der nu gælder for beboerklagenæv- 14

17 nenes arbejde med husordenssager. Overtrædelse af husordenen kan give sig udslag på mange måder, men de typiske overtrædelser er larm, vold eller anden gene af naboer, hærværk på ejendommen eller vanrøgt af lejemålet. Der er i lejeloven for almene boliger givet beboerklagenævnet fire forskellige muligheder for at gribe ind overfor beboere, der overtræder husordenen. Advarsel Dette er den mildeste sanktion, beboerklagenævnet kan anvende. Men en advarsel er en alvorlig påmindelse om, at den pågældende adfærd er uacceptabel. Konfrontation Konfrontation indebærer, at parterne kaldes sammen i beboerklagenævnet med henblik på at forsøge at løse sagen ved mægling. Konfrontationsmuligheden er tænkt som et redskab f.eks. i de sager, hvor flere beboere klager over hinanden, og hvor det er svært at gennemskue, hvem der er den forurettede part. Mægleren kan f.eks. være en socialrådgiver eller beboerrådgiver. Betinget opsigelse En betinget opsigelse betyder, at lejemålet sådan set opsiges, men at opsigelsen kun får virkning, hvis beboeren bliver ved med at overtræde husordenen. Hvis beboeren derimod ændrer adfærd, falder opsigelsen væk efter en periode, som nævnet fastsætter længden af. Der kan stilles konkrete krav til beboeren som betingelse for at beholde lejemålet, f.eks. at han fjerner musikinstrumenter eller husdyr. Ophævelse af lejemålet Ophævelse af lejemålet er den skrappeste sanktion, som beboerklagenævnet kan anvende, og en ophævelse indebærer, at beboeren i realiteten skal fraflytte lejemålet straks. Ophævelse kan selvsagt kun ske, hvis der er tale om en grov overtrædelse af god skik og orden i ejendommen, f.eks. vold mod andre beboere eller ansatte på ejendommen. I det oprindelige lovforslag til lejeloven var det ikke tanken, at beboerklagenævnet skulle have mulighed for at ophæve et lejemål, men under Folketingets tredje behandling af forslaget blev denne mulighed indføjet i loven for at give nævnet en større kompetence og gennemslagskraft. 15

18 Beboerklagenævnets afgørelser Den afgørelse, man får fra beboerklagenævnet, er ikke en dom og kan derfor ikke gennemtvinges. Det betyder f.eks., at hvis en beboer får ophævet sit lejemål af beboerklagenævnet, men ikke fraflytter til det fastsatte tidspunkt, kan udlejer ikke henvende sig til fogedretten og få hjælp til at udsætte beboeren. I de tilfælde, hvor en part ikke retter sig efter afgørelsen, vil det derfor være nødvendigt at indbringe sagen for boligretten. Beboerklagenævnets afgørelser kan af hver af parterne indbringes for boligretten. Den eneste undtagelse hertil er de situationer, hvor en beboer bliver tildelt en advarsel i en husordenssag. I dette ene tilfælde er beboerklagenævnets afgørelse endelig. Den part, der ønsker at indbringe sagen for boligretten, skal gøre dette senest fire uger efter, at man har fået besked om beboerklagenævnets afgørelse. Ved beregning af denne frist ses der bort fra juli måned. I specielle tilfælde kan boligretten give tilladelse til, at en sag alligevel indbringes, selv om fristen er overskredet, hvis man søger herom inden et år efter beboerklagenævnets afgørelse. For at få en sådan tilladelse kræves, at man har en meget god forklaring på, hvorfor man ikke har overholdt fire-ugers fristen. For sager, som drejer sig om ophævelse af lejemål, beregnes fristen anderledes. Hvis vi vender tilbage til eksemplet ovenfor med en beboer, som ikke flytter, selv om lejemålet er ophævet af beboerklagenævnet, skal udlejer indbringe sagen for boligretten inden fire uger efter den frist, beboerklagenævnet har sat for fraflytning. Boligretten kan anvende de samme sanktionsmuligheder som beboerklagenævnet, og med boligrettens afgørelse i hånden kan man få fogedrettens hjælp til at føre afgørelsen ud i livet. Boligrettens afgørelser kan dog også indbringes for en højere instans nemlig landsretten. Der er to undtagelser hertil, som begge drejer sig om sager om husorden. Hvis boligretten i en husordenssag har gjort lejemålet betinget eller fastsat kon- 16

19 frontation mellem parterne, kan boligrettens afgørelse herom ikke indbringes for en højere ret. Som det fremgår, kan en sag altså blive både dyr og langvarig for begge parter, hvis sagen ikke slutter med beboerklagenævnets behandling. Man kan derfor håbe, at beboerklagenævnets afgørelser i vidt omfang accepteres af parterne, og dette er da også bekræftet af de hidtidige erfaringer. 17

20 Erfaringer By- og Boligministeriet har undersøgt, hvilke typer klager beboerklagenævnene har modtaget, og hvordan sagerne er blevet behandlet i perioden 1. juli 1998 til 30. juni Nedenstående er undersøgelsens sammenfatning. Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 100. Besvarelserne viser, at der gennemsnitligt blev indbragt 18

21 909 sager om året. Af disse fandt de 613 (67,4 %) en afgørelse. Af de resterende 296 sager blev 66 (7,3 %) forligt, 159 (17,5 %) bortfaldt uden hverken en afgørelse eller et forlig, medens 71 (7,8 %) stadigvæk var under behandling ved spørgeskemaets besvarelse. Ved udarbejdelsen af den almene lejelov, var det forventede antal sager skønsmæssigt ansat til Det faktiske antal sager har således været betydeligt mindre, nemlig ca. en fjerdedel af det oprindeligt skønnede. Der har således været tale om en mindre sagsmængde for kommunerne, der yder sekretariatsbistand, end forudset. Set i forhold til, at det samlede antal lejemål i den almene sektor er ca , svarer det til, at der indbringes i gennemsnit en sag pr. ca. 500 boliger. Det bemærkes i den forbindelse, at Boligselskabernes Landsforening har informeret massivt om beboerklagenævnenes indførelse bl.a. i Beboerbladet, der uddeles til samtlige lejere i almene afdelinger. Husordenssager er den mest dominerende sagstype med 275 (30,3 %) indbragte sager om året, hvilket kun er ca. halvt så mange som forventet ved lovens udarbejdelse i Her skønnede man, at der ville blive indbragt ca. 500 husordenssager årligt. Tilsammen udgør husordens- og fraflytningssager over halvdelen (55,2 %) af alle de indbragte sager. Og sammen med forbrugsregnskab og vedligeholdelse udgør disse fire sagstyper i alt ca. 75 % af alle sagerne. Lejer indbringer to tredjedele af sagerne for nævnene. For de to dominerende sagstyper, husordens- og fraflytningssagerne, er billedet dog et andet, idet udlejer indbringer 194 (70,5 %) af husordenssagerne. Til sammenligning indbringer lejer omvendt 210 (92,9 %) af alle fraflytningssager. Alt i alt er lejer den part, der hyppigst gør brug af beboerklagenævnet. Af de 613 afgjorte sager får lejer helt medhold i hver fjerde (137 sager eller 24,8 %), hvorimod udlejer får helt medhold i lidt over halvdelen (328 sager eller 53,9 %). I de resterende 148 (21,3 %) sager blev der givet delvist medhold til begge parter. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ni uger med fem uger for fremleje, bytte og fortsættelse af lejemål som den korteste og 12 uger for betaling af antenner som længste sagsbehandlingstid. For de to hyppigste sagstyper (husorden og fraflytning) er sagsbehandlingstiden ni uger. Nævnene lever således op 19

22 til kravet om hurtig sagsbehandling. Blandt de indbragte sager anvendtes der fremmed bistand i ca. hver fjerde sag. Den forholdsvise hyppige brug af fremmed bistand overrasker, idet beboerklagenævnet har pligt til selv at oplyse sagerne, således at alle relevante oplysninger kommer for dagen. Hyppigst forekom brug af fremmed bistand i husordens- samt fraflytningssager (65,6 %). I fraflytningssager var det hyppigst lejer, der anvendte fremmed bistand (82,2 %), hvorimod udlejer hyppigst anvendte fremmed bistand ved husordenssager (77,1 %). Kun i 27 (0,3 %) af de i alt 909 indbragte sager henvendte beboerklagenævnet sig til tilsynsmyndigheden. Undersøgelsen viste endvidere, at uacceptabel støj ( 81, stk. 1, nr. 5) og støj ( 81, stk. 1, nr. 9) var de hyppigst forekommende gener ved husordensager (140 ud af 275 sager eller 50,9 %). Omvendt udgjorde vold samt farlig adfærd kun henholdsvis 8 (2,9 %) og 4 (1,5 %) sager om året. I husordensager holdt beboerklagenævnene besigtigelse i 81 (29,5 %) af tilfældene, og oftest var det i sager om uacceptabel støj samt støj. Retsfølgen i de 132 afgjorte husordensager fordelte sig med ophævelse af lejemål i 16,8 %, betinget lejeforhold i 31,7 %, advarsel i 27,3 %, konfrontation i 13,7 % samt forlig i 10,6 %. Ved fraflytningssager blev der besigtiget i 28 (12,4 %) af tilfældene. Endvidere gjorde 19 af landets 102 beboerklagenævn brug af fotos i fraflytningssager. Fraflytningssagerne drejede sig typisk om uenighed om regningens størrelse (39,8 %) eller om misligholdelse (42,5 %). Beløbsstørelsen i sager vedrørende uenighed om regningens størrelse var gennemsnitlig kr

23 Du kan finde en oversigt over beboerklagenævn på internetadressen:http://www.kl.dk/98865/ Beboerklagenævn Udgivet af Boligselskabernes Landsforening August 2003 Tekst: Birthe Houlind, KAB Bygge- og Boligadministration samt BL s sekretariat Illustrationer: Vivi Barsted Layout: Henrik Hansen og Gorm Boa, BL Tryk: Tryk Team, Svendborg Alle er velkomne til helt eller delvist at kopiere tekst fra denne pjece, hvis der angives kilde. Illustrationerne er omfattet af ophavsretten.

24 Boligselskabernes Landsforening Studiestræde københavn V Telefon: Telefax: Internet: Boligselskabernes Landsforening er interesseorganisation for ca. 710 almene boligselskaber og boligforeninger med ca afdelinger og med ca boliger

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad?

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad? Beboerklagenævn for hvem og til hvad? Indhold Forord... side 4 Beboerklagenævn i. alle kommuner... side 5 Beboerklagenævnets. sammensætning... side 6 Hvordan arbejder. beboerklagenævnet?... side 8 Beboerklagenævnet

Læs mere

Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist.

Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne mulighed for hurtigt og billigt at få vurderet en tvist. Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 9. juni 2011 Beboerklagenævn Beboerklagenævnet giver beboere i almene boliger og boligorganisationerne

Læs mere

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af

Læs mere

Omverdenen. Kapitel Indledning. 9.2 Beboerklagenævn

Omverdenen. Kapitel Indledning. 9.2 Beboerklagenævn Omverdenen Kapitel 9 9.1 Indledning Dette kapitel omhandler en række af de offentlige institutioner, der på væsentlig vis er relateret til den almene boligsektor. Beboerklagenævnet, dets sammensætning

Læs mere

Husorden. - Vær velkommen

Husorden. - Vær velkommen Husorden - Vær velkommen Hvad er en husorden og hvad er formålet med denne? En husorden Hviler på beboernes fælles beslutning vedtages af afdelingsmødet, jf. LAB 40 Ændres af afdelingsmødet efter initiativ

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager I Ringgårdens administration modtager vi rigtig mange klager alt i alt behandler vi omkring 150 klagesager om året. Det er klager om emner, som hører under husordenen

Læs mere

Beboerklagenævnets rolle og betydning

Beboerklagenævnets rolle og betydning Beboerklagenævnets rolle og betydning Beboerklagenævnet hvad er historien? Lov om leje af almene boliger vedtaget 12.12.1997 gældende fra 1. juli 1998. BL opfordring. Forsøgsordning 1.7.95 i KBH og Århus

Læs mere

Om at klage. af cand. jur. Arne Donsbak

Om at klage. af cand. jur. Arne Donsbak Om at klage af cand. jur. Arne Donsbak Godt naboskab efter fælles regler En boligafdeling er et mini-samfund, hvor vi er mere eller mindre afhængige af hinanden. For at skabe et godt bomiljø er det nødvendigt

Læs mere

Procedure for behandling af klagesager

Procedure for behandling af klagesager Procedure for behandling af klagesager? Boligforeningen AlmenBo afd. 15 I AlmenBo modtages rigtig mange klager på årsbasis. Afdelingsbestyrelsen i AlmenBo s afdeling 15, Frydenlund, har derfor udarbejdet

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Vejledning til udlejer. Vejledning til udlejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet

Vejledning til udlejer. Vejledning til udlejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Vejledning til udlejer Vejledning til udlejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Indledning: Denne vejledning henvender sig til udlejere, som ønsker at indbringe en sag for Huslejenævnet, og hvorledes

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Boligreguleringsloven, 8

Boligreguleringsloven, 8 8 - LBKG 2010-08-11 nr 962 Boligreguleringsloven Page 1 of 20 Boligreguleringsloven, 8 Kap. VI. Huslejenævn 334_ 35 SJ^ 335) I alle kommuner nedsættes et eller flere huslejenævn til afgørelse af tvister

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger

DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 4 til afdelingsbestyrelserne: Sådan behandles klager fra beboere i DUAB s afdelinger Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet.

Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet. Vejledning til lejeres udformning af klage til Huslejenævnet. Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at klage over et eller flere forhold til Huslejenævnet, og hvorledes lejere

Læs mere

Notat. til Folketingets Boligudvalg og Retsudvalg om behandlingen af sager om udsættelse af lejere, der tilsidesætter god skik og orden

Notat. til Folketingets Boligudvalg og Retsudvalg om behandlingen af sager om udsættelse af lejere, der tilsidesætter god skik og orden Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 189 Offentligt Socialm. sagsnr. 2009-1438 Justits. sagsnr.: 2009-749-0465 Dato: 9. marts 2010 Notat til Folketingets Boligudvalg og Retsudvalg om behandlingen

Læs mere

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29.

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. november 2006 DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål: Der ønskes en generel drøftelse af de lejeretlige

Læs mere

Hvad er retsgrundlag ved en husordens sag

Hvad er retsgrundlag ved en husordens sag Husordenssager Hvad er retsgrundlag ved en husordens sag Husorden, se vedlagte for en tilfældig VIBO-afdeling Lov om leje af almene boliger Retspraksis inden for boligretssager Forskellige typer af husordenssager

Læs mere

Vejledning til lejer. Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet

Vejledning til lejer. Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Vejledning til lejer Vejledning til lejer om indbringelse af en sag for Huslejenævnet Indledning: Denne vejledning henvender sig til lejere, som ønsker at indbringe en sag over et eller flere forhold til

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 06

Ordensbestemmelser for Afd. 06 Ordensbestemmelser for Afd. 06 Pramstedvej, K. Kristoffersvej og Dr. Margrethesvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn ORDENSBESTEMMELSER 1. Generelle

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 19, Storegade 45, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Ordensbestemmelser for Afd. 19, Storegade 45, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Ordensbestemmelser for Afd. 19, Storegade 45, Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn ORDENSBESTEMMELSER 1. Generelle bestemmelser A. Ordensreglementet

Læs mere

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger I medfør af 14, 31 og 95 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, samt 44 og 75 i lov om almene

Læs mere

SILKEBORG BOLIGSELSKAB

SILKEBORG BOLIGSELSKAB SILKEBORG BOLIGSELSKAB Forretningsorden for afdelingsbestyrelser side 1 Vedtaget den 11.06. 2001 FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGENSBESTYRELSER... Som retningslinier for afdelingsbestyrelsernes arbejde gælder

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 24, Lyngparken 1A, Arbejdernes AndelsBoligforening. Varde

Ordensbestemmelser for Afd. 24, Lyngparken 1A, Arbejdernes AndelsBoligforening. Varde Ordensbestemmelser for Afd. 24, Lyngparken 1A, Arbejdernes AndelsBoligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn Ordensbestemmelser 1. Generelle bestemmelser A. Ordensreglementet

Læs mere

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

Kend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Tvister Huslejenævn og Boligret Tvangsadministration og rettighedsfrakendelse

Ejendomsforeningen Danmark Tvister Huslejenævn og Boligret Tvangsadministration og rettighedsfrakendelse Ejendomsforeningen Danmark Tvister Huslejenævn og Boligret Tvangsadministration og rettighedsfrakendelse 28. november 2014 Juridisk konsulent Niklas Winther Kejlskov Tvister Tvister om boliglejemål kan

Læs mere

Sanktioner mod overtrædelser af husordenen i forskellige boligtyper

Sanktioner mod overtrædelser af husordenen i forskellige boligtyper Sanktioner mod overtrædelser af husordenen i forskellige boligtyper Dansk Selskab for Boligret 8. november 2011 præsen TATION Oversigt Hvori består husordenen? Håndhævelse af husordenen i forskellige boligtyper

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-1030 Sundholm Syd Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

Adgang til en bolig. Hvornår må man gå ind i en bolig - eller andre typer af lejemål?

Adgang til en bolig. Hvornår må man gå ind i en bolig - eller andre typer af lejemål? Adgang til en bolig Hvornår må man gå ind i en bolig - eller andre typer af lejemål? Udgivet august 2002 Udgiver: KAB - Bygge- og Boligadministration Vester Voldgade 17 1552 København V Telefon: 33 63

Læs mere

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift. Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til

Læs mere

Karlstrup Boligselskab PROCEDURE FOR KLAGER

Karlstrup Boligselskab PROCEDURE FOR KLAGER Karlstrup Boligselskab PROCEDURE FOR KLAGER Hvad skal en klage indeholde? En klage skal altid være skriftlig og meget konkret. Den skal indeholde: Navn og adresse på den, som der klages over. Dato, tidspunkt

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

38. Opfølgende redegørelse om huslejenævnet

38. Opfølgende redegørelse om huslejenævnet 38. Opfølgende redegørelse om huslejenævnet Magistraten tog redegørelsen til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om ved næste forelæggelse at belyse sagsklargøringstiden samt i forbindelse med

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-Beløb for ungdomsboliger Din afdeling har valgt at vedligeholde ungdomsboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb).

Læs mere

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning Vejledning til skoleledelsen At skrive en afgørelse om specialundervisning Afgørelser om specialundervisning Når en offentlig myndighed fastsætter, hvad der er eller skal være ret (eller ikke ret) for

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Lejekontrakt Typeformular B 1998

Lejekontrakt Typeformular B 1998 Lejekontrakt Typeformular B 1998 Autoriseret af Bolig- og Byministeriet den 1. juli 1998 i henhold til 6 i lov om leje af almene boliger som typeformular B 6. udgave, til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder,

Læs mere

Bedre boliger for alle

Bedre boliger for alle Frafl ytning Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 08 udlejningen@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Åbningstider Mandag - onsdag kl. 10.00-14.30

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

At bo i en almen bolig. November 2016

At bo i en almen bolig. November 2016 At bo i en almen bolig November 2016 Tekst og idé: BL Danmarks Almene Boliger Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Fax 3376 2001 www.bl.dk email bl@bl.dk Layout og foto: Himmerland Boligforening

Læs mere

PROCEDURE FOR KLAGER. Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning. Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk

PROCEDURE FOR KLAGER. Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning. Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk PROCEDURE FOR KLAGER Aaparken 2 Postbox 150 7400 Herning Telefon: 97 21 43 44 Fax: 97 21 30 09 E-mail: post@fruehojgaard.dk Side 2 Side 11 Ingredienser i et godt naboskab Som det fremgår af de foregående

Læs mere

FREMLEJE. Når lejer vil udleje sin lejlighed eller en del af sin lejlighed.

FREMLEJE. Når lejer vil udleje sin lejlighed eller en del af sin lejlighed. FREMLEJE Når lejer vil udleje sin lejlighed eller en del af sin lejlighed. Baggrund for informationsmøde O Lovliggørelse af udlejningsreglerne for supplementsboliger i foråret. O Efterfølgende tvivlspørgsmål

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A - 2% Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter A-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Mens du bor i din bolig, skal du sørge

Læs mere

Velkommen til. Afd. 22, Abildvej 20 A - O. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 22, Abildvej 20 A - O. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 22, Abildvej 20 A - O Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller mindre afhængige

Læs mere

Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T

Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T Lejemålet omfatter stuehus, samt garage /staldbygning og have som vist på det vedhæftede

Læs mere

HUSLEJENÆVNENE I AARHUS Dato: 31. august 2016 Dokk Aarhus C Journalnr.: 16/023168/ahlo

HUSLEJENÆVNENE I AARHUS Dato: 31. august 2016 Dokk Aarhus C Journalnr.: 16/023168/ahlo HUSLEJENÆVNENE I AARHUS Dato: 31. august 2016 Dokk1 8000 Aarhus C Journalnr.: 16/023168/ahlo HUSLEJENÆVNET I AARHUS NORDRE KREDS udskrift af protokollen fra MØDE DEN 25. AUGUST 2016 I mødet deltog formanden,

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO. i beboelseslejemål. et netværk til forskel

GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO. i beboelseslejemål. et netværk til forskel GUIDE TIL HUSLEJEINKASSO i beboelseslejemål et netværk til forskel 1 INDHOLD Betalingsdage Formelle krav til påkravsskrivelse Eksempel på påkravsskrivelse Ophævelse Udsættelsesforretning Flytteopgørelse

Læs mere

Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde

Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Ordensbestemmelser for Afd. 07 Skolebakken/Abildvej Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Indholdsfortegnelse Ordensbestemmelser Beboerklagenævn Ordensbestemmelser 1. Generelle bestemmelser A. Ordensreglementet

Læs mere

Istandsættelse ved fraflytning

Istandsættelse ved fraflytning Istandsættelse ved fraflytning Indhold Istandsættelse ved fraflytning 3 Boligorganisationens vedligeholdelsesforpligtelse 4 En fraflytning i korte træk 5 Vedligeholdelses og istandsættelsesordninger 6

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden

Velkommen til. Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5. Arbejdernes Andels- Boligforening Varde. Husorden Velkommen til Afd. 01, Lundvej 24 og Aavangen 1, 3, 5 Arbejdernes Andels- Boligforening Varde Husorden En boligforening med mange beboere kan sammenlignes med et miniaturesamfund. Vi bliver mere eller

Læs mere

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

RÅDERETTEN. Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Principperne bag råderetten. RÅDERETTEN Boligindretning optager mange lejere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst til at forbedre eller

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement B Din afdeling har valgt at vedligeholde boligerne efter B-ordning. Kort fortalt betyder det følgende: Boligen er i boperioden vedligeholdt med maling,

Læs mere

Vedtaget på afdelingsmødet: 29. september 2015

Vedtaget på afdelingsmødet: 29. september 2015 B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,

Læs mere

Vedtaget på afdelingsmødet: 21. maj 2015. Afdeling: AKB Lundtoftegade

Vedtaget på afdelingsmødet: 21. maj 2015. Afdeling: AKB Lundtoftegade B-ordningen kort fortalt Det er dig som lejer, der skal tage initiativ til at vedligeholde boligen, men det er boligorganisationen, der sørger for boligens indvendige vedligeholdelse med hvidtning, maling,

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

AKB KBH HÅNDBOGEN BEBOERDEMOKRATI 2 HVEM BESTEMMER HVAD? 3 REPRÆSENTANTSKABET 3 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 4 AFDELINGSMØDET 4

AKB KBH HÅNDBOGEN BEBOERDEMOKRATI 2 HVEM BESTEMMER HVAD? 3 REPRÆSENTANTSKABET 3 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 4 AFDELINGSMØDET 4 AKB KBH HÅNDBOGEN BEBOERDEMOKRATI 2 HVEM BESTEMMER HVAD? 3 REPRÆSENTANTSKABET 3 ORGANISATIONSBESTYRELSEN 4 AFDELINGSMØDET 4 AFDELINGSBESTYRELSEN 4 BEBOERKLAGENÆVNET 5 EGEN TRÆKNINGSRET 6 HVEM ER KAB? 7

Læs mere

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

A: Mål B: Politik C: Strategi forretningsgang D: Aktivitetsskema. Mål

A: Mål B: Politik C: Strategi forretningsgang D: Aktivitetsskema. Mål Kvalitetskoncept Brabrand Boligforening Klager A: Mål B: Politik C: Strategi forretningsgang D: Aktivitetsskema Mål At skabe rammer og vilkår der sikrer, at flest mulige beboere får tilfredsstillende bo

Læs mere

Ind- og fraflytningssyn

Ind- og fraflytningssyn Ind- og fraflytningssyn et vigtigt møde med beboeren I denne folder er samlet en række eksempler som kan bidrage til at sikre at frister i lovgivningen og Boligkontoret Danmarks forretningsgange overholdes

Læs mere

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt

1. Indledning. Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Boligudvalget (2. samling) BOU alm. del - Bilag 31 Offentligt Udkast 1110.07 til Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og skimmelsvamp Forord 1 1. Indledning 1 2. Lovgrundlag

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014

Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Besluttet i Haderslev Byråd den 28. januar 2014 Vedtægt for borgerrådgiverfunktion i Haderslev Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens

Læs mere

Udlejning og ventelister

Udlejning og ventelister Udlejning og ventelister Politik Boliger udlejes efter venteliste i henhold til lovgivningen herom. Sammendrag af reglerne om udlejning og ventelister er gengivet nedenfor. Målsætning Det er målsætningen

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

Ny lejelov. For lægdommere og huslejenævnsmedlemmer 9. December 2015. Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark

Ny lejelov. For lægdommere og huslejenævnsmedlemmer 9. December 2015. Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Ny lejelov For lægdommere og huslejenævnsmedlemmer 9. December 2015 Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner Ikrafttræden og hjemmel v/ejendomsforeningen Danmark, juridisk

Læs mere

Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 206 Offentligt

Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 206 Offentligt Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 206 Offentligt Socialministeriet Handicapenheden J.nr. 222-1794 BILAG Rettigheder fra den almene lejelov, der meningsfuldt kan overføres til længerevarende

Læs mere

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013

Den almene sektor. Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 Den almene sektor Introkursus for boligsociale medarbejdere 22. oktober 2013 2 Hvad skal vi nå inden kl. 14.15? Det lovmæssige grundlag Hvordan hænger det sammen? Hvem bestemmer hvad? Beboerdemokratiet?

Læs mere

Postfunktionærernes Andels-Boligforening

Postfunktionærernes Andels-Boligforening Postfunktionærernes Andels-Boligforening Afdeling 7, Voldgården Vedligeholdsreglement. Model B med vedligeholdskonto Grundlaget for dette vedligeholdsreglement er udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening,

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

Guldborgsund Kommunens j. nr /09.

Guldborgsund Kommunens j. nr /09. Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at vi ikke har fundet grundlag for at udtale, at Guldborgsund Kommune har tilsidesat almenlejelovens 97 vedrørende valg af beboerklagenævnsmedlem. 13-01- 2010

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

Statusrapport for 2016

Statusrapport for 2016 BEBOERKLAGENÆVNET og HUSLEJENÆVNET for Ballerup og Furesø Kommuner Dato: 24. januar 2017 Tlf. dir.: 4477 1877 E-mail: naevn@balk.dk Kontakt: Helene Tranderup Olesen Sagsid: 03.12.12-G01-11-16 Statusrapport

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger At bo i en almen bolig bl danmarks almene boliger 2 At bo i en almen bolig Karina med børn i AAB s afdeling 6. Foto: Harry Nielsen. Velkommen i din almene bolig! Almene boliger er et tilbud til alle. Denne

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

Bedre boliger for alle

Bedre boliger for alle Frafl ytning Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 12 40 F 33 63 10 08 udlejningen@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Åbningstider Mandag - onsdag kl. 10.00-15.00

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet

Anordning om ikrafttræden for Grønland. af lov om Natur- og Miljøklagenævnet Udkast Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Natur- og Miljøklagenævnet I medfør af 21 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1620 af 8. december 2015 bestemmes, at loven

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

Sagsbehandlingstider ved domstolene

Sagsbehandlingstider ved domstolene Justitsminister Lars Barfoed Slotsholmsgade 10 1216 København K 9. december 2010 Jour. nr.: 30-01-014-10 Ref: md Juridisk konsulent Mogens Dürr Telefon +45 33 12 03 30 md@ejendomsforeningen.dk Sagsbehandlingstider

Læs mere

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste

KEND SPILLEREGLERNE. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste KEND SPILLEREGLERNE Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Indhold Indledning 3 Den rigtige afgørelse 3 1. Vejledningspligten hvad går den

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen

Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen ANKENÆVN FOR BEDE- MANDSBRANCHEN www.anfb.dk 20. november 2012 Vedtægter for Ankenævnet for Bedemandsbranchen 1. Ankenævnet er oprettet af Brancheforeningen Danske Bedemænd, Begravelse Danmark samt Forbrugerrådet.

Læs mere

Lejeloven (oversigt over bestemmelser, der indeholder en pligt til/mulighed for kommunikation mellem udlejer og lejer) 1

Lejeloven (oversigt over bestemmelser, der indeholder en pligt til/mulighed for kommunikation mellem udlejer og lejer) 1 Lejeloven (oversigt over bestemmelser, der indeholder en pligt til/mulighed for kommunikation mellem udlejer og lejer) 1 Bestemmelse Indholdsbeskrivelse Skriftlighedskrav (skriftlighedskravet fremgår direkte

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. august 2013 Sag 193/2012 (1. afdeling) A (advokat Erik Høimark, beskikket) mod Brabrand Boligforening (advokat Jacob Møller) I tidligere instanser er afsagt dom af

Læs mere