BEDRE SORTERING AF DE BRÆNDBARE FRAKTIONER gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale PROJEKT STØTTET AF MILJØSTYRELSENS KOMMUNEPULJE 2016/2017
|
|
- Ejvind Dideriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEDRE SORTERING AF DE BRÆNDBARE FRAKTIONER gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale PROJEKT STØTTET AF MILJØSTYRELSENS KOMMUNEPULJE 2016/2017
2 Indhold Hvorfor uddannelsesforløb til pladspersonale?...2 Hvad er effekten af et uddannelsesforløb?...3 Sammensætning af småt brændbart...3 Hvordan forberedes et uddannelsesforløb?...4 Hvad er gode elementer i uddannelsesforløb?...5 Modul 1: Individuelle kompetencer og udvikling....6 Uddannelsesforløbet skal mindske fejlsortering og reducere mængden af de brændbare fraktioner. Målet nås gennem pladsmedarbejderne og organisationen bag dem. Og uddannelsen virker. Modul 2: Kollektivt ansvar og motivation....7 Modul 3: Hele organisationen bakker op...8 Modul 4: Samarbejde på pladsen og dialog med kunden...9 Modul 5: Situationsbestemt dialog med kunder Hvad gør uddannelsesforløbet til en succes?
3 Hvorfor uddannelsesforløb til pladspersonale? ladsmedarbejderne er nøglen til bedre sortering på landets genbrugspladser det viser flere undersøgelser. Det er i Ressourcestrategien en målsætning, at 50 % af de 7 fokusfraktioner i borgernes husholdningsaffald skal indsamles til genanvendelse. Genanvendelse af husholdningsaffald øges markant med bedre sortering på genbrugspladserne. Samtidig viser en undersøgelse hos Reno Djurs, at der er en bedre økonomi i at sortere affaldet bedre, da genanvendelse ofte er billigere end forbrænding. Derfor skal pladsmedarbejderens arbejdsmetoder, motivation og dialog med kunderne styrkes. Et uddannelsesforløb kan ruste pladsmedarbejderne til fremtidens mål om at yde bedre service og vejledning for at fremme korrekt sortering. Men pladsmedarbejderne skal ikke løfte alene. Organisationen bag dem forsyningsselskabet eller kommunen skal integreres i uddannelsen og udvikle sig sammen med pladsmedarbejderne. Det kræver udfordring, mod og selvindsigt. Målet er at skabe forandring og rykke affaldsmængder både på kort og lang sigt. 2
4 Hvad er effekten af et uddannelsesforløb? Sammensætning af småt brændbart ffekten af et uddannelsesforløb kan måles på forskellige parametre. Et uddannelsesforløb med fokus på bedre sortering af de brændbare fraktioner på genbrugspladserne kan selvfølgelig måles på sammensætning og mængde af de brændbare fraktioner før og efter uddannelsen. Effekten kan også måles i tilfredshed hos pladsmedarbejdere eller i organisationen som helhed. I forbindelse med et kommunepuljeprojekt i Reno Djurs er udviklet og gennemført et uddannelsesforløb for pladsmedarbejdere designet til at fremme bedre sortering af de brændbare fraktioner. Og her er der ingen tvivl. Uddannelsesforløbet har ikke bare en effekt på sortering og på pladsmedarbejderens faglighed det har en STOR effekt Effekten kan bl.a. aflæses i sammensætningen af fraktionen småt brændbart, hvor korrekt sorteret (brændbart) er steget fra 22 % til 42 % og til hele 53 % i den afsluttende måling. Andelen af genanvendelige fraktioner fundet i småt brændbart er tilsvarende faldet fra 50 % til 39 % i perioden. Og her er der ingen tvivl. Uddannelsen har ikke bare en effekt på sortering og på pladsmedarbejderens faglighed det har stor effekt Brændbart Genanvendelige materialer Direkte genbrug Ej brændbart Dagrenovation Affald til særlig behandling. 3
5 Hvordan forberedes et uddannelsesforløb? et er vigtigt at forberede et uddannelsesforløb grundigt. Interview med pladsmedarbejdere og repræsentanter fra ledelsen giver et indblik i organisationen. Når organisationens konkrete udfordringer og potentialer kendes, kan uddannelsesforløbet tilrettelæggelses på baggrund af viden om den konkrete organisation. Interview kan give: Indblik i motivation, udviklingsønsker, læringsstile og udfordringer hos pladsmedarbejdere. Indblik i pladsmedarbejdernes oplevede udfordringer med kunde kontakt, fejlsorteringer og praktiske arbejdsforhold. Viden om alle parters forventninger til bidrag og udbytte af uddannelsesforløb. Overblik over organisationens historik, interne omgangstone og kommunikation. Derfor er forberedelse i form af fx interview vigtigt, når uddannelsesforløbet skal målrettes de konkrete behov og ønsker i organisationen. Affaldsanalyser før og efter uddannelsesforløbet bør også indgå i forberedelsen. Affaldsanalyser giver viden om, hvilke materialer og fejlsorteringer der reelt findes i de brændbare fraktioner. Den viden kan bruges aktivt som realitets tjek og motivationsfaktor i uddannelsen. Affaldsanalyser før og efter uddannelsesforløb kan desuden dokumentere uddannelsens effekt. Forberedelserne til uddannelsesforløbet kan bl.a. afsløre, hvis der i organisationen eksisterer forskellige fortolkninger af fx grænsen mellem korrekt sorteret og fejlsorteret. Affaldsanalyserne giver viden om typen af fejlsortering, der kan accepteres af pladsmedarbejderne. Konkrete eksempler/billeder af en sådan fejlsortering kan være et skridt i retning af en fælles forståelse af korrekt sortering. 4
6 Undervisningen bør kendetegnes ved: Hvad er gode elementer i uddannelsesforløb? t uddannelsesforløb bygges op af moduler. Hvert modul kan med fordel bestå af en undervisningsdel og en opfølgning et par uger senere. Progression og sammenhæng mellem modulerne er vigtig det skaber et helstøbt forløb. Styrket faglighed, sortering og småt brændbart, konstruktiv kundekontakt og forandring bør være gennemgående temaer i alle moduler. Derudover kan hvert modul have et særligt tema, som modulet er bygget op omkring. Aktiv deltagelse og involvering. Kombination af forskellige oplæg og øvelser. Alle føler sig både hørt og udfordret af underviserne. Alle (uanset læringsstil) tilgodeses og kommer til orde enten mundtligt eller skriftligt. Rum til erfaringsudveksling faciliterede faglig diskussioner vækker genkendelse og skaber refleksion. Tilpasning af form og deltagerantal variation er en styrke og kan bruges aktivt. Der bør følges op på undervisning efter 1-3 uger. Opfølgningen foregår som en dialog mellem underviser og pladsmedarbejdere enten én til én på genbrugsstationen eller i mindre grupper med en faciliteret dialog. I opfølgningen reflekterer pladsmedarbejderen over sin udvikling og læring fra modulet det styrker broen mellem undervisning og praksis og gør det nemmere at ændre handlemønstre. Desuden holder opfølgningerne alle til ilden mellem undervisningerne. Her er givet eksempler på fem moduler som selvfølgelig kan suppleres og tilpasses den enkelte organisation. 5
7 modul 1 Individuelle kompetencer og udvikling Hvad er den enkelte pladsmedarbejder god til og skal derfor fortsætte med at gøre? Og hvad skal han/hun øve sig på for at blive en endnu bedre pladsmedarbejder? Formål med modulet: at alle pladsmedarbejdere reflekterer over og sætter ord på, hvad dennes individuelle styrker og svagheder er og ikke mindst forpligter sig til en række udviklingspunkter. DiSC kort med billeder kan gøre det nemmere for pladsmedarbejderen at sætte ord på kompetencer og udfordringer i arbejdet det kræver nemlig en del selvrefleksion, som kan være svært. Øvelserne kræver en erfaren og opmærksom underviser/facilitator. Tilrettelæg undervisningen i mindre grupper (6-8 pr workshop) det fungerer bedst, når der arbejdes med individuelle kompetencer og udvikling. Et modul med fokus på individuelle kompetencer og udvikling giver indblik i styrker og svagheder hos hver pladsmedarbejder og hos personale gruppen som helhed. Når hver pladsmedarbejder kender individuelle kompetencer og udviklingsmål, bliver det mere konkret og forpligtende, hvad der forventes af den enkelte. Modulet kan fx indeholde: Præsentation af begrebet Fremtidens pladspersonale : åbner for dialog om de forventninger, der stilles til pladsmedarbejderne nu og i fremtiden med særligt fokus på service, kommunikation og samarbejde. Hvad går godt og skal fortsætte?: giver alle mulighed for at beskrive arbejdssituationer, hvor det går godt. Der kan fx bruges DiSC-kort til øvelser og evt. udfyldes individuelle kompetenceskemaer. Hvad kunne gå bedre og skal øves?: giver alle mulighed for at beskrive arbejdssituationer, som kunne være gået bedre. Der kan fx bruges DiSCkort til øvelser og udfyldes udviklingsplaner med konkrete handlinger, mål og hjælpepersoner. Opfølgning én til én efter et par uger det giver mulighed for at samle op på den konkrete udviklingsplan og besvare individuelle spørgsmål. 6
8 modul 2 Kollektivt ansvar og motivation Hvad forventes af alle pladsmedarbejdere? Hvordan påvirker én pladsmedarbejder hele arbejdspladsen? Hvordan sikres, at der gives ens vejledning på tværs af pladser? Formål med modulet: at skabe et fælles udgangspunkt og motivation for at ændre vaner og øge sortering. Et modul med fokus på kollektivt ansvar motiverer alle til at yde en ekstra indsats. Pladspersonalet får en bedre forståelse af, at de er nøglen til bedre sortering på pladserne. Alle pladsmedarbejdere er samlet til dette modul. Modulet kan fx indeholde: Sammensætning af småt brændbart: præsentation af den nuværende sammensætning af småt brændbart hvilke materialer er særligt repræsenteret? Hvor ren kan og skal småt brændbart være fremover? (dette punkt kræver en affaldsanalyse). Hvornår er småt brændbart et problem?: gør det tydeligt, I hvilke situationer der sker fejlsortering, hvilke typer kunder der fejlsorterer og hvad der gør det svært at håndtere fejlsortering. Hvordan sikres bedre sortering?: giver alle mulighed for at reflektere over, hvad pladsmedarbejderne kan gøre i de situationer, hvor der sker fejlsortering? Fælles kontrakt: forpligter pladsmedarbejderne til at efterstræbe de ting, der aftales under uddannelsen kontrakten formuleres af pladsmedarbejderne selv og underskrives af alle i plenum. Opfølgning i mindre grupper efter et par uger det giver mulighed for at følge op på kontrakten og hvordan den kan omsættes til praksis. Det er vigtigt, at uddannelsen ikke kommer til at omhandle de (forhåbentlig) meget få voldsomme eller voldelige kunder, som pladsmedarbejderne kan risikere at møde på pladsen. Hold fokus på de 99% kunder, der opfører sig ordentligt, men som bare skal have retningslinjer og god vejledning for at sortere korrekt. Alle pladsmedarbejdere bør være samlet til dette modul. Der kan i modulet laves gruppeøvelser, der bygger oven på hinanden og kulminerer i en fælles kontrakt. Hvis uddannelsesforløbet strækker sig over en sommerferie, og der holdes en pause i forløbet, kan der fx sendes postkort til hver pladsmedarbejder med opsamling på vigtigste pointer fra undervisningen. Det er personligt og minder alle om, at de stadig er i gang med et forløb. 7
9 modul 3 Hele organisationen bakker op Hvordan styrkes samspil mellem ledelse og pladsmedarbejder? Hvordan kan det sikres, at alle føler sig hørt? Hvordan sikres det, at gode idéer i organisationen bliver ført videre? Formål med modulet: at skabe fælles ansvar for forandring og synliggøre organisationens opbakning for alle. Et modul med fokus på hele organisationens opbakning kræver (naturligvis) deltagelse fra både pladsmedarbejdere, ledelse og eventuelt øvrige repræsentanter fra administrationen. Modulet kan skabe endnu bedre forståelse på tværs i organisationen. Modulet kan fx indeholde: Ledelsens rolle i uddannelsen: gør det klart, at hele organisationen er indstillet på at justere arbejdsgange (ledelsen er også i forandring) og alle bakker op om pladsmedarbejderne. Hvad er god service hos os?: giver rum til i fællesskab at diskutere og beslutte, hvad der er god service både generelt og i specifikke situationer. Bedre arbejdsgange: giver mulighed for en fælles forståelse af, hvilke arbejdsgange der skal hhv. vedholdes, styrkes, optimeres eller afskaffes i fremtiden. Bagatelgrænse og hjælp til at yde service: skaber fælles, klare aftaler om håndtering af konkrete affaldstyper og særlige kunder hvilket også kan aflive de myter og misforståede retningslinjer, der nemt opstår i en organisation. Opfølgning én til én efter et par uger det giver mulighed for at følge op på undervisningen og få en snak om pladsmedarbejderens udvikling. Når dialogen mellem ledelse og pladspersonale faciliteres af ekstern part, har alle mulighed for at præsentere perspektiver på lige vilkår. Tillid og lydhørhed bør kendetegne modulet og her spiller underviseren en vigtig rolle som facilitator. Brug evt. ledelsesrepræsentanterne som sekretærer i gruppeøvelser. Så bliver deres opgave at lytte og samle op på de pointer, de hører. I andre øvelser kan ledelsespersoner samles i en gruppe for sig. Opfølgninger kan gennemføres på forskellige måder. Variation er som regel en styrke. Opfølgning kan fx foregå i grupper, hvor der holdes kort, opsummerende oplæg fra underviser og herefter mere eller mindre faciliteret dialog om uddannelsesforløbet og pladsmedarbejdernes erfaringer. 8
10 Opfølgninger kan tilpasses den enkelte pladsmedarbejder. Nogle kan fx inviteres til fælles opsamling og andre kan får individuelle besøg på pladsen. Det giver fleksibilitet og større effekt for alle. Kropssprogs- og samtaleøvelser kan virke grænseoverskridende. Hvis underviserne selv demonstrerer øvelser på egen krop, føles det mindre farligt for pladsmedarbejderne at gentage øvelserne bagefter. Pladsmedarbejderne kan få konkrete dialogøvelser med hjem, der skal øves med rigtige kunder. Hvis der skal udfyldes skema undervejs, forpligter det mere. modul 4 Samarbejde på pladsen og dialog med kunden Hvordan kan pladsmedarbejderen sikre en professionel dialog med kunderne? Hvordan styrker pladsmedarbejderne dialog og kropssprog i mødet med kunderne? Hvordan kan pladsmedarbejderne samarbejde om håndtering af kunder? Formål med modulet: at styrke faglig stolthed omkring vejledning af kunder og udfordre den enkelte til at turde justere sin tilgang og adfærd. Et modul med fokus på samarbejde og dialog med kunderne giver inspiration og praktiske øvelser til god kundekontakt og effektiv vejledning. Desuden giver det gode rammer for pladspersonalet til at diskutere og udveksle gode erfaringer i tilgangen til kunder. Undervisning bør foregå i mindre grupper. Modulet kan fx indeholde: Professionel rollebevidsthed: skaber større bevidsthed om rollen som professionel pladsmedarbejder og hvordan den professionelle rolle adskiller sig fra kunden. Den gode indgang til dialog: gør alle bevidste om betydningen af imødekommende og professionel dialog. Hvordan startes en dialog, og hvordan kan fx tonefald ændre opfattelsen. Kropssprogets betydning i mødet med kunden: gør alle bevidste om betydningen af fremtoning i mødet med kunden dialog og kropssprog øves. Opfølgning i grupper efter et par uger det giver mulighed for at samle op på pladsmedarbejdernes nye erfaringer med dialog og kropssprog. 9
11 modul 5 Situationsbestemt dialog med kunder Hvordan kan dialog og kropssprog tilpasses situation og kunde? Hvordan kan pladsmedarbejderne lære af hinandens tilgange til kunderne? Hvordan udviklingen fortsættes og forankres i organisationen? Formål med modulet: at give pladspersonalet mulighed for at øve og reflektere over, hvordan dialog og kropssprog kan tilpasses forskellige situationer og kunder. Et modul med fokus på situationsbestemt dialog med kunderne kan styrke den faglige stolthed og professionalisme hos pladsmedarbejderne. Kundevejledning bliver i endnu højere grad en integreret del af det faglighed og ansvar. Pointer fra tidligere moduler kan opsamles og sættes i en ny kontekst, så modulet kan fungere som en kulmination af de forrige moduler, hvor dialog, praksis, motivation og udvikling samlet i ét. Modulet kan fx indeholde: Videooptagelser af kundemøde på pladsen: optag dialogøvelser på genbrugspladsen, hvor pladsmedarbejdere øver, hvad de har lært. (dag 1) Filmklip vises og diskuteres: skaber rum til refleksion hos alle og kan åbne diskussion om, hvad der skaber den gode vejledning, kundetyper/ situationer og optimering. (dag 2) Derudover kan afslutning på uddannelsesforløb indeholde: Effekt på småt brændbart: præsentation af sammensætning af småt brændbart før og efter. Hvor meget har det rykket? Og hvilke fejlsorteringer ses stadig? Hvordan holdes alle til ilden så udviklingen ikke stopper med uddannelsesforløbet. Forbered gerne nogle rollespil/kundetyper på forhånd, hvis der bruges dialogøvelser. Det gør det nemmere at være troværdig i rollen. Pladsmedarbejderen skal blot vejlede kunden så godt som muligt, med brug af alt hvad de har lært. Brug gerne en ekstern fotograf til videooptagelserne, så fokus fra pladsmedarbejder og underviser alene er på dialogøvelserne. Brug god tid på at fastslå spilleregler for, hvordan der tales om filmklippene og ikke mindst kollegaer i filmene. Vær som underviser et forbillede og hvis nødvendigt mindes deltagerne om spillereglerne undervejs. 10
12 Hvad gør uddannelsesforløbet til en succes? ddannelsesforløbet skal mindske fejlsortering og reducere mængden af de brændbare fraktioner. Målet nås gennem pladsmedarbejderne og organisationen bag dem. Og uddannelsen virker! Når uddannelsesforløbet planlægges er det bl.a. vigtigt: At forberede uddannelsesforløbet grundigt det giver indblik i organisationen, så forløbet kan tilpasses. At der foretages affaldsanalyse både før og efter uddannelsen det fungerer både som realitetstjek, motivationsfaktor og effektmåling. At pædagogiske overvejelser ligger til grund for uddannelsens form det giver varierede og velbegrundede moduler. At der er sammenhæng og progression mellem uddannelsens moduler det skaber et helstøbt forløb med større effekt. At opfølgninger mellem undervisninger bruges aktivt det sikrer sammenhæng mellem undervisning og praksis. At pladsmedarbejdere og ledelse både motiveres og udfordres det giver bedst betingelser for udvikling og forandring. At der laves en klar forventningsafstemning inden og undervejs i uddannelsesforløbet det sikrer, at ingen bliver skuffede, og at der løbende kan ske nødvendige tilpasninger. Derudover er der en masse andre vigtige elementer og overvejelser. Find inspiration i denne folder eller i rapporten Bedre sortering af de brændbare fraktioner gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale på 11
13 FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Et uddannelsesforløb kan ruste pladsmedarbejderne til fremtidens mål om at yde bedre service og vejledning for at fremme korrekt sortering. Reno Djurs eller Econet AS, der har udviklet uddannelsesforløbet i forbindelse med kommunepuljeprojektet Bedre sortering af de brændbare fraktioner gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale i Hardy Mikkelsen / Henrik Rolsted, Reno Djurs I/S: Freja Lerche / Casper Mayland, Econet AS:
Bedre sortering af de brændbare fraktioner - gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale
Bedre sortering af de brændbare fraktioner - gennem uddannelse af fremtidens pladspersonale Kommunepuljeprojekt i Reno Djurs Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Freja Lerche Dato: Marts 2017 Projekt:
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereFU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?
FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af tre grene: Et praktisk forløb i virksomheden Faget Finansielle
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereFINANS TRAINEE- UDDANNELSEN
FINANS TRAINEE- UDDANNELSEN UDDANNELSE FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING FINANS TRAINEE MED ELLER UDEN ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker
Læs mereTREE- CYCLING GIV TRÆET NYT LIV
TREE- CYCLING GIV TRÆET NYT LIV 2 kampagne 2 INDHOLD Side 3 4 5 7 8 9 Indledning ANALYSER Træanalyser KAMPAGNEN IMPLEMENTERING RESULTATER kampagne 3 INDLEDNING Hvorfor brænde træ af, når det kan genanvendes?
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereCASE-SAMLING: MINDRE AFFALD I SMÅT BRÆNDBART PÅ GENBRUGSPLADSEN
Juli 2019 CASE-SAMLING: MINDRE AFFALD I SMÅT BRÆNDBART PÅ GENBRUGSPLADSEN En samling gode eksempler på, hvordan kommuner, affaldsselskaber og borgere reducerer mængderne af småt brændbart og sikrer mere
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer
UNDERVISNINGSPLAN Innovative forbedringsprocesser i postbranchen 1 dag Handlingsorienteret målformulering AMU Omhandler UV materialer fra bevilling 2012 13 9246 Kvalitetsarbejde i post 1 9247 Kvalitetsarbejde
Læs mereModul 4 LEAN support i produktionen
Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereLæringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?
Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereRent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart
Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart Del 2. Efter-analyse sammenlignet med før-analyse Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland & Freja Lerche Dato: 20. oktober, 2016 Projekt: 595 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTORGRUPPE- PROCESSER
STORGRUPPE- PROCESSER PKU100 FEBRUAR 2016 Mål og Rammer 4 Læringsmetoder 6 Deltagerinvolvering 8 Proceskonsultative redskaber 10 Struktur 12 Fysiske rammer 13 Evaluering 14 Denne folder er udarbejdet på
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mere- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse
Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereØget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs
DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereVidendeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team
Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereFremtiden - affald er ressourcer
Fremtiden - affald er ressourcer Fra opsynsmand over servicemedarbejder til værdiskaber Allan Johansen Afdelingschef, 1 Organisation, genbrugspladser - ændring pr. 1. marts 2014 Chef Allan Johansen Team-struktur
Læs mereSALGSLEDELSE I PRAKSIS
SALGSLEDELSE I PRAKSIS FÅ VÆRKTØJERNE TIL AT VÆRE BLANDT DE BEDSTE SALGSLEDERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Salgsledelse i Praksis udvikler dine evner som salgsleder. Du får praksisnære værktøjer, som du kan
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereAnsøgning om tilskud til projekter under Pulje til implementering af regeringens ressourcestrategi
Side 1 af 8 Ansøgning om tilskud til projekter under Pulje til implementering af regeringens ressourcestrategi For at ansøgningen kan behandles, skal samtlige punkter i ansøgningsskemaet udfyldes. Ansøgningsskemaer
Læs mereInspiration til den gode mentor/mentee relation.
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for
Læs mereProgram for lederkursus 2011
Program for lederkursus 2011 Tirsdag den 1. marts 2011 Onsdag den 2. marts 2011 Onsdag den 13. april 2011 Tirsdag den 24. maj 2011 Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Velkomst Introduktion til DiSC personprofilen.
Læs mereCERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)
CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP) FÅ VÆRKTØJERNE TIL AT VÆRE BLANDT DE BEDSTE SALGSLEDERE I DEN FINANSIELLE SEKTOR Certificeret Salgsledelse i Praksis udvikler dine evner som salgsleder. Du får
Læs mereMetodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereKonference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn
Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVarenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen
Varenummer: 5504-5 Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen Få et skræddersyet kursus Når du er ude og se på tøj, er det ikke sikkert, at du kan finde noget i butikkerne, der passer. Vi er jo alle
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereForflytningspædagogik for forflytningsvejledere
U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Per Norup Pædagogisk konsulent BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2015 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereVIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere
K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en
Læs mereLæringsarkitekt og underviser
Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereMetoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig, kvantitativ metode, der anvendes på uddannelsen.
Metode: Self Assessment Min personlige læring Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x Metoden - kort fortalt Self Assessment Min personlige læring er en skriftlig,
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereAffaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse
Notat Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse Dato: juni.2016 Ref.: Anna Salkvist Camilla Hay Lærke Ærenlund Fors
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs merePædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs merehjælpepakke til mentorer
forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereSælgeruddannelsen. Den bevidste sælger
Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereARBEJDE I STUDIEGRUPPER
LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereMicroteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016
Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mere