Indlæg på Ålborg Trafikdage 27. august 2002
|
|
- Merete Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 28. august 2002 Sag 3/ HLA Indlæg på Ålborg Trafikdage 27. august 2002 Liberaliseringen af luftfarten i Europa for mere end 10 år siden har fået konkurrencen til at spire langsomt frem. Lavprisselskaber er dukket op, og nye ruter er kommet til. I dag er det muligt at finde billige rejser til mange destinationer. Men alligevel er konkurrencen inden for luftfarten stadig ikke særlig skarp i Europa. Det er derfor nødvendigt at fjerne nogle af de barrierer, der hindrer nye aktører i at konkurrere. På mange ruter er der kun én operatør. Store alliancer og rutenetværk forstærker koncentrationen og gør det sammen med høje etableringsomkostninger svært for nye operatører at trænge ind på markedet. Priserne i Europa er ca. 30 pct. højere end i USA, uden at de europæiske flyselskaber tjener flere penge end de amerikanske. En væsentlig barriere for fri konkurrence i europæisk luftfart er de strukturelle forhold i branchen. Bl.a. har de nationale selskaber beskyttet af statslige interesser i nogle lande kunnet opretholde stærke positioner og meget høje markedsandele på hjemmemarkederne. De etablerede selskaber har i dag opbygget såkaldte hub and spoke -netværk. Hub and spoke betyder nav og eger. Navnet hentyder til, at selskaberne har en hovedlufthavn (hub), hvorfra de flyver til alle destinationer (spokes). Hub and spoke-netværk udelukker ikke, at der flyves direkte ( point to point ) på ruter med mange passagerer. Men et selskab, som har organiseret sig i en hub and spoke-struktur, vil have mindre incitament til at starte direkte ruter op, som ikke har udgangspunkt i selskabets hoved-hub. Det betyder, at der typisk vil være konkurrence på fede ruter, mens de mere tynde ruter domineres af det lokale, nationale selskab. Der er flere fordele ved hub and spoke -netværk. For det første kan flyselskaberne betjene det samme antal destinationer med færre flyruter. Det betyder lavere omkostninger. Samtidig kan administration og personale samles i hovedlufthavnen. Det gør det lettere at planlægge trafik og ressourcer. Endelig får selskaberne nemmere ved at fylde flyene op med passagerer fra andre dele af netværket. Det betyder, at det kan betale sig at flyve på ruter, der ellers ikke har et tilstrækkeligt passagergrundlag, så længe ruterne tilfører nok passagerer til andre ruter i netværket. Der kan derfor opretholdes trafik på ruter, som ellers isoleret set er urentable. De umiddelbare ulemper for forbrugerne er færre non-stop-ruter og flere flyskift, hvilket øger risikoen for forsinkelser m.v. Samtidig kan organiseringen i hub and spoke -netværk hæmme konkurrencen på især de korte ruter til og fra netværkenes hovedlufthavne (hub). I praksis betyder af hub and spoke -netværk, at der i EU er en strukturel markedsdeling mellem de nationale selskaber. De nationale flyselskaber har typisk hovedlufthavn i og dominerer trafikken til og fra den nationale hovedstads lufthavn. Markedsdelingen forstærkes af, at der i de fleste EU-lande er Trafikdage på Aalborg Universitet
2 stærk politisk støtte til det nationale luftfartsselskab. I 2000 var der fortsat kun konkurrence mellem to eller flere flyselskaber på ca. 25 pct. af de europæiske flyruter. Det er ikke længere nok for et flyselskab at være stærk på hjemmemarkedet. Det skal også kunne tilbyde kunderne billige billetter og bedre service til destinationer uden for eget rutenet. I stedet for at oprette ruter uden for eget netværk har selskaberne i vidt omfang valgt at gå sammen i partnerskaber og alliancer. Ud fra et statisk forbrugersynspunkt er alliancerne til fordel for den rejsende. Koordineringen af rutenet og tidsplaner mellem selskaberne øger fleksibiliteten og forenkler rejsen. Men fra et konkurrencemæssigt perspektiv er det intensive samarbejde et problem. To selskaber, der flyver på samme rute og er i alliance sammen, konkurrerer ikke på priser. Der er heller ikke nogen grund til at åbne en rute, hvor en partner i alliancen allerede flyver. Alliancer virker derfor konserverende for markedet og begrænser konkurrencen mellem selskaberne inden for alliancen. Konkurrencen begrænser sig i stedet til at foregå mellem de forskellige alliancer og mellem alliancen og selskaber, der står helt uden for en alliance. Strukturen i den europæiske luftfart er i forvejen fastlåst. Selskabernes alliancesamarbejder forstærker dette ved at opretholde styrkeforholdet og den geografiske markedsdeling mellem selskaberne i alliancen. Der sker også lignende samarbejde med selskaber uden for alliancerne. SAS har således indgået aftaler om bl.a. code sharing, fælles markedsføring, deltagelse i SAS bonusprogram, fælles ground handling m.v. med alle andre betydende konkurrenter i Skandinavien. Det er derfor tvivlsomt, om selskaberne reelt konkurrerer med SAS. Alliancerne er alternativer til egentlige stor-fusioner, som er vanskelige på grund af. nationale interesser knyttet til de store, nationale luftfartsselskaber. Desuden vil EU's fusionslovgivning gøre det vanskeligt for store europæiske luftfartsselskaber at fusionere. Spørgsmålet er dog, om ikke store fusioner vil være at foretrække for at skabe dynamik i markedet, frem for alliancer, som er med til at fastlåse markedet. For at belyse betydningen af konkurrence for billetpriserne har Konkurrencestyrelsen sammenlignet billetpriserne på 30 flyruter fra Billund, Århus eller København til destinationer i Norden og EU. Oplysningerne er stillet til rådighed for Konkurrencestyrelsen af de danske flyselskaber SAS, Maersk Air og Sun-Air og af rejseindkøbsforeningen Danish Travel Pool. I analysen indgår flyselskabernes mest fleksible business class-billet og økonomiklassebillet. Før sammenligningen er priserne korrigeret for forskelle i distance og omregnet til kroner pr. fløjet kilometer. Analysen viser, at listeprisen på den mest fleksible økonomiklassebillet i gennemsnit er lavere på konkurrenceruter end på monopolruter. Til gengæld viser analysen lidt overraskende, at konkurrence giver dyrere billetter på business class. Det kan der være flere grunde til. For det første er det tilladt for flyselskaberne at aftale fælles priser for de dyre fuldt fleksible 318 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002
3 interliningbilletter. For det andet kan flyselskaberne på konkurrenceruter have en interesse i sælge andre billettyper end de dyre fuldt fleksible interliningbilletter. Kun passagerer med en fuldt fleksibel interliningbillet på konkurrenceruter kan ændre billetten til at flyve med et andet selskab. Via højere priser på de fuldt fleksible interliningbilletter på konkurrenceruter kan flyskaberne forsøge at få passagererne til at vælge en mindre fleksibel billet og dermed holde på passageren. For det tredje konkurrerer flyselskaberne om andet end listepriser i forhold til business class-segmentet. Listepriserne har mest betydning for køb af enkeltrejser, mens en stor del af business class-billetter sælges til kunder, som får særlige storkunderabatter. Den norske konkurrencemyndigheds analyse af det norske indenrigsmarked viser, at øget konkurrence sidst i 1990 erne gav markant lavere priser for storkunder, men til gengæld højere listepriser på fleksible business class-billetter. Styrelsen har også gennemført en prisanalyse, hvor ikke blot de vigtigste, men alle billettyper, indgår. Analysen omfatter billetter, som blev købt af den danske rejseindkøbsforening Danish Travel Pool i Analysen er baseret på to prisindeks. Begge er opgjort i procent af prisen på den dyreste business class-billet, og begge er opgjort separat for monopolruter og konkurrenceruter. Det ene prisindeks viser et helt simpelt (traditionelt) gennemsnit af listepriserne på de forskellige billettyper. Dvs. at listepriserne på de forskellige billettyper vægter lige meget i prisindekset. Det andet prisindeks er et vejet gennemsnit af listepriserne, hvor listepriserne på de enkelte billettyper er vejet med antal solgte billetter. Prisindekset for det simple gennemsnit af listepriserne på de forskellige billettyper er en anelse mindre for konkurrenceruter end for monopolruter. Det bekræfter, at konkurrence har en begrænset betydning for listepriserne. Til gengæld er prisindekset for det vejede gennemsnit af listepriserne ca. 25 pct. højere på monopolruterne end på konkurrenceruterne. Det viser, at prisen på de billetter, der faktisk blev solgt på monopolruter, i gennemsnit lå tættere på prisen for den dyrest mulige billettype end billetter, der blev solgt på konkurrenceruter. Selvom listepriserne altså er gennemsnitligt næsten ens, så sælges der flere dyre billetter på monopolruter end på konkurrenceruter. Der er ikke noget, som tyder på, at der skulle være forskel på de billettyper, som kunderne efterspørger på hhv. monopolruter og konkurrenceruter. Men forskellen mellem de to prisindeks viser, at kunderne køber forholdsvis dyrere billettyper på monopolruter end på konkurrenceruter. Dermed må forskellen være, at der på monopolruter udbydes færre billige og mindre fleksible billettyper end på konkurrenceruter. Hvis kunden ikke kan købe en billigere billettype, der opfylder kundens behov, tvinger det indirekte kunderne til på monopolruter at købe dyrere og mere fleksible flybilletter, end de i realiteten har brug for. Flyselskaberne vil selvfølgelig forsøge at opdele flysæderne, så indtjeningen på flyet bliver størst mulig. Men tallene tyder på, at det på monopolruter i højere grad end på konkurrenceruter er muligt for flyselskaberne at afvise kunder, som ønsker billigere billetter, for i stedet at sælge dyrere billettyper. På konkurrenceruter er selskaberne i højere grad, for ikke at miste kunder til konkurrenterne, nødt til præcist at imødekomme kundernes efterspørgsel, det vil sige sælge flere af de billigere billettyper, som kunderne efterspørger. For at høste de fulde velfærdsgevinster af prisdiskriminering, skal der altså være konkurrence på ruten. Prisdiskriminering er, når en virksomhed tager forskellige priser for samme vare fra forskellige forbrugere, og prisforskellene ikke skyldes forskelle i omkostningerne. Inden for den økonomiske teori taler man om tre former for prisdiskriminering,. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Flyindustriens prisdiskriminering sker primært som 2. gradsprisdiskriminering, nemlig ved at billetterne til samme fly sælges i flere versioner. Billetterne er ofte opdelt i økonomiklasse og business class. Inden for de to klasser er der igen forskellige typer af billetter med forskellige restriktioner. De mest fleksible billetter kan benyttes og ændres ubegrænset. De mindst fleksible kan ofte kun benyttes på et begrænset antal afgange og ikke ændres. De fleksible billetter er dyrest. Prisen på den mest fleksible business class-billet er ofte mere end 5 gange højere end den billigste billet. Der forekommer dog også en del 1. gradsprisdiskriminering pga. storkunderabatter. Det er også 1. gradsprisdiskriminering, hvis flyselskaberne tilbyder særlige rabatbilletter, som kun kan købes som returbilletter med start og slut i en bestemt destination. Et eksempel er, at SAS for at vinde markedsandele ud af Italien tilbyder italienske rejsebureauer særligt billige billetter fra Rom til København og retur. Men hvis man i stedet vil rejse København Rom og retur, kan man ikke få det samme tilbud hos danske rejsebureauer. I det omfang, at den danske forbruger ved henvendelse til det italienske rejsebureau kan få billetten Rom København og retur til italiensk pris, er det dog ikke i strid med EU-reglerne om det indre marked. Både forbruger- og konkurrencemyndigheder får jævnligt klager over flyselskabernes opdeling af flyets sæder i klasser. Nogle klagere er utilfredse med, at man som kunde med en dyr billet betaler en højere pris for en flyrejse end andre i samme fly. Andre klager over, at udbuddet af billige billetter er for lille. Hidtil har konkurrencemyndighederne set med milde øjne på flyselskabernes prisdiskriminering. Det er der flere årsager til. For det første er der som udgangspunkt tale om forskellige produkter til forskellig pris. En dyr, fleksibel business class-billet er et andet produkt end en billig, ufleksibel kampagnebillet. For det andet er priserne normalt ens for alle flykunder. Flyselskaberne udbyder sæderne i forskellige versioner, som kunderne frit kan vælge imellem. For det tredje tyder økonomiske analyser på, at den samlede velfærdsvirkning af flyselskabernes prisdiskriminering er positiv. Velfærdsvirkningen af prisdiskriminering kan både være positiv og negativ, men en tommelfingerregel er, at prisdiskriminering gavner velfærden, når den øger den totale solgte mængde. Det vil ofte være tilfældet i flybranchen. Alternativet til prisdiskriminering er, at flyselskaber tager en enhedspris for alle billettyper. Normalt vil en enhedspris være dyrere end en billig økonomiklassebillet og billigere end en dyr business class-billet. Den dyrere pris i forhold til en billig økonomiklassebillet får nogen til at fravælge flyet. Til gengæld bliver prisen billigere i forhold til en traditionel business class-billet, hvilket vil give et vist øget salg. Samlet vil antallet af solgte billetter typisk blive lavere. Det skyldes bl.a., at rejsende på business class er mindre prisfølsomme end rejsende på økonomiklasse. Der er altså en positiv velfærdsvirkning af prisdiskriminering. Det understøttes af mere tekniske velfærdsanalyser. Men hvis et flyselskab er dominerende på en rute, må selskabet ikke sætte priserne så lavt, at konkurrenter bliver presset ud af markedet (predatory pricing). Derfor må det for dominerende selskaber kræves, at de samlede billetindtægter som minimum dækker rutens 320 Trafikdage på Aalborg Universitet 2002
5 gennemsnitsomkostninger. Hvis det kriterium ellers er opfyldt, kan selskabet godt sælge både meget billige og meget dyre billetter på ruten. Ulige adgang til start- og landingstider ( slots ) er en barriere for konkurrencen i luftfarten. I mange store europæiske lufthavne er det vanskeligt at få adgang til slots på de attraktive tider af døgnet. De etablerede selskaber sidder på kapaciteten, og med den eksisterende EUregulering er der kun ringe udsigt til, at kapacitet på de attraktive tider frigives. Selv i de mest trafikerede lufthavne, for eksempel London Heathrow i England, er der ledige slots at få. Men ikke alle slots er lige attraktive. For eksempel er en slot midt om natten meget mindre attraktiv end en slot ved 17-tiden på en hverdag, hvor forretningsrejsende skal hjem. Inden for EU er fordelingen af slots reguleret af den såkaldte slotsforordning. 1 Den afgørende konkurrencebegrænsning i slotsforordningen er reglen om grandfather rights. Det betyder, at etablerede flyselskaber kan beholde deres slots på ubestemt tid. Eneste krav er, at de dokumenterer, at deres slots udnyttes mindst 80 procent af tiden. Nye flyselskaber er via slotsforordningen sikret fortrinsret til 50 procent af puljen af ledige slots, dvs. nye slots og slots, som falder for 80-procentreglen. Men 80-procentreglen betyder i praksis, at der kun er ledige slots på de mindst attraktive tider af døgnet. Når der er så få slots, der falder for 80-procentreglen, skyldes det bl.a. babysitting. Babysitting er, når et flyselskab flyver med et halvtomt eller et lille fly for at opfylde 80- procentreglen. På trods af driftstab kan det være en god forretning at holde på slots på attraktive tidspunkter frem for at risikere, at de tilfalder en konkurrent. Det vil fremme konkurrencen at ændre slotsforordningen, så grandfather rights afløses af tidsbegrænsende slotsrettigheder, og slotkoordinatoren adskilles helt fra flyselskaberne. For eksempel kunne alle slots udstedes for en 3-årig periode. På den måde vil 1/3 af alle slots blive ledige hvert år. Hvis der er flere selskaber, som er interesseret i bestemte slots, skal fordelingen ske på objektive og fair vilkår, som sikrer, at det er de mest effektive flyselskaber, som får rettigheden til at udnytte de attraktive slots. Det kan ske ved et auktionssystem, hvor auktionsprovenuet bør indgå i lufthavnens økonomi på en sådan måde, at de modregnes i øvrige lufthavnsafgifter. Auktioner af denne type kræver dog, at der først skabes fuld klarhed over, hvem der har ejerskabet til slots og kapacitet. Alternativet er skønhedskonkurrencer, hvor nye selskaber får en bedre stilling end i dag. Nye selskaber har typisk ikke samme finansielle muligheder som de etablerede flyselskaber. Det kan hæmme et nyt selskab i en direkte priskonkurrence om en bestemt slot. Men med tidsbegrænsede slotrettigheder og mere uafhængige slotkoordinatorer vil de små flyselskaber få bedre muligheder end under det nuværende system. Flybonusprogrammer er en væsentlig konkurrenceparameter for luftfartsselskaberne. Programmerne har vist sig at være et særdeles virksomt redskab, og derfor har næsten alle flyselskaber i Europa nu deres eget program eller er tilknyttet et andet selskabs program. 1 Rådets forordning nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, EFT 1993 L 14/1. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 Et bonusprogram er konstrueret på en måde, som tilskynder den rejsende til at købe sine flybilletter hos det samme selskab hver gang. Der er dog ikke krav om, at kunden ikke må flyve med andre selskaber. Den hurtigste måde til at samle nok points sammen til en gratis flybillet vil dog være at samle sit køb af billetter hos det samme flyselskab. Det betyder, at der opstår en indirekte omkostning ved at skifte flyselskab. Loyaliteten stiger, jo tættere man kommer på at kunne få en gratis flybillet. Til eksempel virker SAS EuroBonus-program sådan, at points forældes efter 5 år, og hvis der ikke er optjent points i 24 måneder i træk, kan SAS opsige medlemskabet. Den rejsende vil derfor alt andet lige foretrække at flyve med det selskab, hvor vedkommende allerede har optjent sine bonuspoints. Bonusprogrammerne er derfor først og fremmest en loyalitetsrabat og ikke en kvantumsrabat. Loyaliteten forstærkes af, at mange forretningsrejsende ikke selv betaler for billetten. Selv om virksomheden betaler rejsen, er det kun den rejsende, der kan opspare og indløse points. Effekten forstærkes yderligere af, at de færreste opgiver til skattevæsenet, at de har brugt bonuspoints optjent på tjenesterejser til private formål. Desuden kan det i nogen situationer være billigere for virksomheden at betale en lidt for dyr billet frem for at give medarbejderen en lønforhøjelse svarende til værdien af bonuspoints ene. Det er derfor i realiteten et skattefinansieret frynsegode, som både arbejdsgiveren og medarbejderen kan have interesse i. Loyaliteten over for det flyselskab, hvor den ansatte er medlem af en bonusordning, kan i nogen tilfælde være stærkere end loyaliteten over for arbejdsgiveren. Den rejsende er altså mindre påvirkelig over for prisstigninger, når han eller hun er medlem af et bonusprogram. Den rejsende bliver mere prisbevidst og mindre loyal over for bonusordningen, hvis arbejdsgiveren administrerer medarbejdernes bonuspoints. Men selvom arbejdsgiveren administrerer points ene, og den ansatte derfor ikke kan bruge dem selv, virker loyaliteten stadig. Flybonusordninger har altså generelt en fastlåsende effekt. Det gør det svært for nye aktører at træde ind og få fodfæste på markedet, hvis de ikke er tilknyttet et konkurrencedygtigt bonusprogram. Indtil videre har hverken Kommissionen eller EF-Domstolen anvendt artikel 82 om misbrug af dominerende stilling på flyselskabernes bonusprogrammer. Artikel 81 har Kommissionen kun anvendt på flyselskabernes bonusprogrammer i forbindelse med vurdering af alliancesamarbejder. I modsætning til Kommissionen har flere lande, bl.a. Norge og Sverige, grebet ind over for flybonusprogrammer. Flyselskabernes bonusprogrammer er mest en international konkurrenceparameter. Hvis enkelte lande laver omfattende, nationale indgreb over for flybonusordninger, kan det ramme selskabernes mulighed for at konkurrere internationalt. Det vil derfor være mest nærliggende at behandle flyselskabernes bonusordninger i et internationalt forum. Kommissionen bør lave en kritisk gennemgang og analyse af flybonusprogrammernes konkurrencebegrænsende effekter i EU, eventuelt med henblik på forbud på europæisk niveau. I Danmark kompliceres et indgreb efter konkurrenceloven af, at internationale flybonusprogrammer er tilladte efter bestemmelserne i markedsføringslovens 6, stk Trafikdage på Aalborg Universitet 2002
Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen
Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.
Læs mereSamrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre
Læs mereSådan gør bonuspoint din flyrejse billigere
Sådan gør bonuspoint din flyrejse billigere Flere flyselskaber tilbyder bonuspoint, der skal gøre din flyrejse billigere. Hvordan fungerer systemet, hvor mange point skal du bruge, og hvordan registrerer
Læs mereTaleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation
Læs mereFORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER
FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere
Læs mereVejen til den billige flybillet
Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mereLuftfarten i Skandinavien, værdi og betydning
Luftfarten i Skandinavien, værdi og betydning Af Projektchef Mette Bøgelund, COWI A/S Abstract Dette paper er et af resultaterne af en stor økonomisk analyse udført for SAS i 2003-2005. 1 Analyserne viser,
Læs mereNedenstående betingelser skal gælde for situationerne beskrevet i dette dokument:
Nedenstående betingelser skal gælde for situationerne beskrevet i dette dokument: SUN-AIR skal være det transporterende luftfartselskab. Du skal være indehaver af en bekræftet reservation til en af vores
Læs mereTILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN
94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed
Læs mereHvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange?
Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Denne meddelelse er formuleret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning EC 261/2004.
Læs mereVores bedste råd til at finde billige flybilletter
Vores bedste råd til at finde billige flybilletter www.enfamiliederrejser.dk Drømmer du også om at tage et fly væk fra regnen? Når man rejser, er flybilletterne ofte noget af det dyreste ved ferien. Derfor
Læs mereGuide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE
Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider PRISKRIG PÅ FLYBILLETTER: SE HVOR MEGET DU KAN SPARE INDHOLD: Priskrig i luften...4 Priskrigen...8 GUIDE: Sådan
Læs mere2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt
2010-11 (1. samling) S 1912 endeligt svar, S 1912 endeligt svar Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. juni 2011 J. nr. Internationalt Kontor Effekter af forslag om indførelse af en klimaafgift
Læs mereGode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere
Læs mereKøbenhavns Lufthavn. Januar 2013. Kristian Durhuus. Driftsdirektør
Københavns Lufthavn Januar 2013 Kristian Durhuus Driftsdirektør 1 Københavns Lufthavn Danmarks luftvej til vækst Hver én million passagerer skaber 1.000 jobs i lufthavnen 23,4 millioner passager i 2012
Læs mereFlybilletter. 1. Indledning. Vejledning
Flybilletter Vejledning Flyselskaber skal i markedsføring af tilbud på rejser oplyse kunderne, hvis et specifikt tilbud kun gælder enkelte destinationer eller et lille antal siddepladser på flyet. Dertil
Læs mereHvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange?
Hvilken hjælp kan du forvente fra os i tilfælde af lange forsinkelser, aflyste eller overbookede flyafgange? Denne meddelelse er formuleret i henhold til Europa- Parlamentets og Rådets forordning EC 261/2004.
Læs mereVejledning til flyrejseaftalen
Vejledning til flyrejseaftalen Økonomistyrelsen Landgreven 4 Postboks 2193-1017 København K T 3392 8000 www.oes.dk og www.statensindkob.dk Indholdsfortegnelse Side 2 af 13 1. Indledning 3 2. Stikordsregister
Læs mereViden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates
Viden om ruter Værdien af en rute Case om ruten Cph-Dubai med Emirates SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 2333 1810 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Ny Emirates rute til Dubai
Læs mereLuftfart og turisme i Grønland
Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige
Læs mereMedlemmerne af Folketingets Trafikudvalg Christiansborg København 29. september 2008
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 549 Offentligt Terminal Medlemmerne af Folketingets Trafikudvalg Christiansborg København 29. september 2008 Vedr. Københavns Lufthavne A/S misbrug af dominerende
Læs mereGrundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en adfærdskodeks for edbreservationssystemer
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 57 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 21. december 2007 J. nr. 222-56 EU- og Luftfartskontoret Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mereFra statsejet virksomhed
Fra statsejet virksomhed til kommercielt aktieselskab Elisabeth Lindgren, Kommunikationsdirektør Jonas Nilsson, Chef Public Affairs 11. maj 2011 JERNBANEN i Sverige Flere og flere vil med toget 50% flere
Læs mereBILAG 10. 1 KONSEKVENS HVIS RYANAIR IKKE VAR MEDTAGET HOS MOMONDO
10. Bilag BILAG 1 KONSEKVENS HVIS RYANAIR IKKE VAR MEDTAGET HOS MOMONDO Nedenfor er illusteret, hvilken konsekvens, det ville have været, hvis Ryanair ikke var medtaget i søgeportalen, som tidligere har
Læs mereEuropaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt
Europaudvalget 2009 2935 - transport, tele og energi Bilag 5 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 23. marts 2009 Dok.id J. nr. Internationalt Kontor Supplerende samlenotat om forslag om fælles regler for
Læs mereAssistance og kompensation
Assistance og kompensation I tilfælde af aflysninger, forsinkelser, nedgradering og afvist boarding Denne meddelelse er påkrævet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 261/2004. Version 3 Opdateret
Læs mereOnline-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse
Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene
Læs mereInformation om. Vi passer godt på dig...
Information om Vi passer godt på dig... Det første år 1979 De første medarbejdere havde et mantra, som virksomheden er grundlagt på og som er gentaget uendeligt siden: ansvar og god service. Da medarbejderne
Læs mereHåndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Hvorfor Idrættens Rejsebureau (IR)? Hvis man kun køber en flybillet
Håndbog for rejser Hvorfor benytte et rejsebureau (mellemmand)? Den danske lovgivning på området er baseret på forbrugerbeskyttelse og er principielt rettet mod ferierejser. Med den sidste udvikling betyder
Læs mereFOLKETINGETS HØRING OM LUFTFART
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 105 Offentligt FOLKETINGETS HØRING OM LUFTFART Christiansborg, den 8. december 2016 Lars Wigelstorp Andersen SAS er et netværksselskab med internationalt
Læs mereBilag 1: Spørgsmål til dybdeinterview med SAS
Bilag 1: Spørgsmål til dybdeinterview med SAS Målgruppe: Hvem er SAS primære målgruppe? Har der været et skifte i SAS målgruppe i løbet af de sidste par år? Tidligere direktør Jan Carlzon udtalte i maj
Læs mereSag C-95/04. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag C-95/04 P British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Appel misbrug af dominerende stilling luftfartsselskab aftaler indgået med rejsebureauer præmier forbundet med fremgangen
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt
Læs mereSvar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846 (Alm. del 7) af 20. juni 2012 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 846 Offentligt Folketingets Transportudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2012 Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 846
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereMest storbyferie for pengene
Mest storbyferie for pengene Se hvor dine lommepenge rækker til flest middage, øl og museumsbesøg. Af Trine Steengaard, 24. september 2012 03 Guide: Mest storbyferie for pengene 04 Spar på ferien 07 Rejseredaktørens
Læs mereTrafikudvalget L 13 - Bilag 4 Offentligt
Trafikudvalget L 13 - Bilag 4 Offentligt Supplerende grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om information til flypassagerer om det transporterende selskabs identitet
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet
Læs mereFremtidens rejsegaranti
Fremtidens rejsegaranti Bemærkninger til Beslutningsforslag B117 Henrik Specht Rejsearrangører i Danmark Maj 2013 Rejsearrangører i Danmark RIDs medlemmer sendte i 2012 1.078.000 danskere på ferie med
Læs mere3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3
3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet
Læs mereDansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006
Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag
Læs mereBilag 1: Transskriberet telefoninterview med Senioranalytiker Jacob Pedersen
Bilag 1: Transskriberet telefoninterview med Senioranalytiker Jacob Pedersen Telefoninterview med Jacob Pedersen, Senioranalytiker, Sydbank, d. 22/03-2013. Interviewer: Anne Worsøe. CD med telefoninterview
Læs mereNOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0709 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0709 Bilag 2 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 28. januar 2008 J. nr. 222-56 EU- og Luftfartskontoret Supplerende grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-
Læs mereGodkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af DLA Foods Holding A/S erhvervelse af enekontrol over Hedegaard Foods A/S
Dato: 13. december 2013 Sag: MEDS-13/08705 Sagsbehandler: /SHA Godkendelse på baggrund af forenklet sagsbehandling af DLA Foods Holding A/S erhvervelse af enekontrol over Hedegaard Foods A/S Konkurrence-
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale
1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag
Læs merePerspektiver på Rejser og Økonomi
2019 Hvad kommer der til at ske med priserne på forretningsrejser? Det er sandsynligt at robust økonomisk vækst vil føre til prisstigninger på flybilletter og hotelværelser næste år, men eksperter er dog
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet
Læs mere3. Gebyrdefinition I en rapport udarbejdet af Rambøll Management på vegne af Forbrugerstyrelsen er et gebyr defineret som følger:
1. Baggrund Som led i det generelle fokus på udbredelsen af gebyrer rettet mod forbrugerne, har Forbrugerombudsmanden besluttet at se nærmere på arten og mængden af de gebyrer, man kan komme ud for at
Læs mereIndledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 206 Offentligt 22. marts 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. marts 2011 samrådsspørgsmål X-Z af 24. februar 2011, stillet af Benny Engelbrecht
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.
Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning
Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til
Læs mereSAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Jura Konkurrenceret Afsætningsstrategi Efterår 2014 Marketingsprocessen Mission og vision Analyse af virksomhedens interne forhold Analyse af distributions-forhold Analyse af efterspørgsels-forhold
Læs mereFORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder
Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)
Læs merePerspektiver på Rejser og Økonomi
Flight plans Sådan kan større ændringer i luftfartsmarkedet komme til at påvirke jeres virksomheds leverandørprogram Det globale luftfartsmarked er inde i en rivende udvikling, lige fra fremkomsten af
Læs mereScenarier for Dansk Luftfart 2015
Scenarier for Dansk Luftfart 2015 Af Mette Bøgelund, COWI A/S og Annette Christensen, Transport- og Energiministeriet 1. Introduktion Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for det danske
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 2012/2299(INI) 1.3.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om EU's luftfartspolitik over for tredjelande indsats i forbindelse med fremtidige udfordringer
Læs mereDanskernes brug af fly som transportmiddel
Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte
Læs mereBilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold. Konkurrenceforhold: pkt. 12.1
Bilag 75 Skema over fortrolighed i afsnittet om konkurrenceforhold Konkurrenceforhold: pkt. 12.1 2/10 Konkurrenceforhold Template 2. Oplysningsskema Oplysning 1. Kontaktoplysninger 1.1 Ansøgers navn og
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0396 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0396 Bilag 3 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 2. november 2006 J. nr. 222-40 EU- og Luftfartskontoret Thorkild Saxe Telefon 33 92 43 23 ts@trm.dk Supplerende grundnotat
Læs mereI Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.
KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale
Læs mereDeterminanter for en stærk dansk luftfartssektor!
Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor! v/ Claus Lassen Luftfartsforsker Lektor og centerdirektør Center for Mobiliteter og Urbane Studier (C-MUS) Aalborg Universitet Pointe 1: Den usynlige luftfart
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Transport- og Turismeudvalget
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Transport- og Turismeudvalget 2009 26.5.2005 ARBEJDSDOKUMENT om lufttransport: information til flypassagerer om, hvilket luftfartsselskab der udfører en given flyvning,
Læs mereSag T-219/99. British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-219/99 British Airways plc mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence misbrug af dominerende stilling Kommissionens kompetence forskelsbehandling af luftfartsselskaber relevant produkt-
Læs mereNye flyruter fra USA og UK driver turismen i København
MARKEDSANALYSE Nye flyruter fra USA og UK driver turismen i København Dansk Erhverv ser i denne analyse på turismeudviklingen i hovedstaden i perioden 2010 til 2017. Der zoomes specifikt ind på rejsende
Læs mereDanmark som attraktivt luftfartsland Rapport udarbejdet for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt Danmark som attraktivt luftfartsland Rapport udarbejdet for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) TRU/ERU Fællessalen Christiansborg
Læs merePassagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly
EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 14. juni 2012 Passagerrettigheder: bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly Kommissionen har offentliggjort et sæt retningslinjer, der afklarer
Læs merePAKKEREJSE-ANKENÆVNET
PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement
Læs mereCyber SPORT Quick Guide
Cyber SPORT Quick Guide 2015 Version 1.0 Kom godt i gang Her er en kort introduktion til Cyber, hvor du kan bestille flybilletter, hotelovernatninger samt billeje. 1. Gå på hjemmesiden www.idraettensrejsebureau.dk
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Kend dine rettigheder på. flyrejsen
Foto: Scanpix Guide Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kend dine rettigheder på flyrejsen Kend dine rettigheder INDHOLD: Forsinkelser meldes til politiet...4 Guide: Det har
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereDine rettigheder som passager hos Atlantic Airways
Dine rettigheder som passager hos Atlantic Airways Hos Atlantic Airways lægger vi stor vægt på, at du får en god rejse og når frem til bestemmelsesstedet på det planlagte tidspunkt. Men når rejsen undtagelsesvis
Læs mereLuftfart i Europa Slotallokering i et industriøkonomisk og konkurrenceretligt
Luftfart i Europa Slotallokering i et industriøkonomisk og konkurrenceretligt perspektiv. Af Nicolai Andkær og Søren Geertsen. Resumé af Kandidatafhandling. 1 Cand.merc.(jur.)-studiet på Handelshøjskolen
Læs mereInformation om. Vi passer godt på dig...
Information om Vi passer godt på dig... De første år... Top Rejser har et mantra, som virksomheden er grundlagt på og som er gentaget mange gange siden: ansvar og god service. Ved generationsskiftet ville
Læs mereInstruks om Air Greenlands virksomhedsportal til billetbestilling Sektion 5.3
Air Greenland har et billetbestillingssystem, kaldet virksomhedsportalen. Systemet bliver betjent via internettet. Betjening af systemet. Billetbestillingssystemet kan betjenes af en person fra en vilkårlig
Læs mereKonsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning
Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71
Læs mereFINNAIR Corporate Programme Aftalevilkår DANMARK GENERELT
GENERELT Disse vilkår og betingelser er gældende for Finnair Corporate-programmet (herefter kaldet "programmet"). Bortset fra disse vilkår og betingelser er ingen andre regler gældende. Programmet er udviklet
Læs mereAsfaltindustrien Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Asfaltindustrien Adm. Direktør Anders Hundahl Lautrupvang 2 2750 Ballerup Dato: 25. juni 2013 Sag: BITE 13/02010 Sagsbehandler: /MAL Vejledende udtalelse om brancheforeningens statistikker og standardforbehold
Læs mereRisiko for, at SAS reduceres til regionalt flyselskab
Risiko for, at SAS reduceres til regionalt flyselskab SAS flyforretning gav et rundt nul i første halvår: Hoteller og aktiesalg forklarer hele overskuddet på 73 millioner kr. - Stærk vækst i omkostninger
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs merePost Danmarks fremtidige prissætning
Post Danmarks fremtidige prissætning Journal nr. 1120-0289-0076/ISA/twa/chj Rådsmødet den 23. februar 2005 Resumé 1. I anledning af en klage fra Forbruger-Kontakt traf Konkurrencerådet den 29. september
Læs mereFusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods
1 af 7 21-08-2013 16:06 Fusionerne mellem MD Foods /Kløver Mælk og Arla / MD Foods Konkurrencerådet godkendte fusionerne mellem MD Foods / Kløver Mælk[1] og Arla / MD Foods[2] i hhv. april 1999 og januar
Læs mereByrden ved befordringspligt til enhedstakster
1 af 5 21-08-2013 11:33 Byrden ved befordringspligt til enhedstakster Journal nr. 4/0106-0402-0006/ISA/CHJ 1.1. Definition Byrden ved befordringspligten opstår, når postoperatøren er forpligtet til at
Læs mereEngland. Incoming North Denmark
England Incoming North Denmark Indholdsfortegnelse Forord Dataindsamlingen Baggrund Besøgstal: Nordjylland og Danmark Rejsebureauer de er indhentet viden fra Konklusioner Incoming North Denmark Aalborg
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.4.2010 SEK(2010) 414 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /..
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0594 Offentligt Udkast NOTAT DEPARTEMENTET Dato 4.. september 2007 J. nr. 140-1 Erhvervs- og Færdselskontoret Karoline Lolk Telefon 33 92 33 21 klo@trm.dk Den svenske model
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereFleksible udbudsmodeller på ældreområdet
Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for
Læs mereDanske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia
Danske Svineproducenter Direktør Hans Aarestrup Karetmagervej 9 7000 Fredericia Dato: 6. maj 2013 Sag: MEDS-12/06669-11 Sagsbehandler: MST/ KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Danske Svineproducenters prisportal
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereKonkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt
Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer
Læs mereKONKURRENCESTYRELSEN
KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne
Læs mereTransportminister Henrik Dam Kristensen Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K. Den 6. juni 2013. Kære Henrik Dam Kristensen
Transportminister Henrik Dam Kristensen Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Den 6. juni 2013 Kære Henrik Dam Kristensen Vedr. Ændring af forordning 261/2004 om aflysning, forsinkelse
Læs mereDenne gang har vi omtale af alvorlige nyheder omkring den Danske Model samt et positivt tilbageblik fra vores udflugt til Odense den 19 maj.
Nyhedsbrev nr 16. Kære alle sammen Denne gang har vi omtale af alvorlige nyheder omkring den Danske Model samt et positivt tilbageblik fra vores udflugt til Odense den 19 maj. Vi har taget en omtale med
Læs mereSamrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Samrådsspørgsmål
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på samrådsspørgsmål 77 Offentligt Samrådsspørgsmål K, L og M om bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn, Kastrup Samrådsspørgsmål K,L og M Samrådsspørgsmål
Læs mere