Center for Økonomi og Styring Stengade Helsingør. Tlf Dato Sagsbeh. tlj11

Transkript

1 Center for Økonomi og Styring Stengade Tlf Dato Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud og indgåelse af udviklingspartnerskab efter 17 til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer i visse dele af kommunen Indledning I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 30. juni 2014 til samtlige kommuner vedrørende budgetlægningen for 2015 ansøger Kommune hermed om tilskud og indgåelse af udviklingspartnerskab efter 17 til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer i visse dele af kommunen. Som beskrevet i det efterfølgende har Kommune en række boligområder, hvor en stor andel af beboerne er socialt udsatte og hvor der opleves en høj grad af kriminalitet og uroligheder. Der er ligeledes vanskeligheder i forhold til inklusion af beboerne i samfundet i form af lavt uddannelsesniveau, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og deltagelse i foreningsliv og andre fritidsaktiviteter. De sociale problemer medfører, at kommunen har relativt høje sociale udgifter ift. andre kommuner i hovedstadsområdet. Eksempelvis har Kommune de 11. højeste udgifter til anbringelser, de 16. højeste udgifter til forsørgelse og de 13. højeste udgifter til førtidspension og kontanthjælp af alle kommuner i hovedstadsområdet. Kommune arbejder aktivt for at afhjælpe disse problemer og samarbejder med boligorganisationerne og Områdesekretariatet for de boligsociale helhedsplaner i om en forstærket indsats i syv udvalgte boligområder, hvor de sociale problemer er størst. Tilskuddene fra 17 puljen i 2013 og 2014 har været med til at skabe en gunstig udvikling i flere af områderne og flere gavnlige projekter er sat i gang for at mindske de sociale problemer (se mere om dette i afsnittet Indsatser ). Et tilskud i 2015 vil kunne medvirke til at forlænge flere af disse projekter og til at finansiere nye projekter. Der er dog behov for en mere langsigtet og strategisk indsats for at kunne løse problemerne i boligområderne. Dette kræver, at der er sikret finansiering til flere projekter over en flerårig periode. Her ville et udviklingspartnerskab med Økonomi- og Indenrigsministeriet være gavnligt. Nedenstående er konkrete eksempler på indsatser, der kunne iværksættes, hvis der kunne indgås et udviklingspartnerskab: 1

2 Der er aktuelt igangsat en massiv indsats i samarbejde med Boligorganisationerne og Nordsjællands Politi for at afhjælpe banderelaterede problemerne i en række boligområder. Indsatsen er foreløbigt berammet til to år, men ville med fordel kunne gøres flerårigt. Der er en stor andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i kommunen, hvor kontakten mellem skole/institutioner og forældre med stor fordel kunne forbedres. Det vil derfor være relevant med en forebyggelsesindsats rettet mod fokus på forældreskabet hvilket ligger i tråd med flere allerede iværksatte projekter. En sådan indsats skal modvirke, at kommende generationer af de unge også bliver kriminalitetstruede. Forebyggelsesindsatsen bør være flerårig, hvis den skal have effekt. Kommunen er generelt sårbar pga. mange med ingen eller en kort uddannelse samt en høj andel af ledige. Den nye forstærkede Ungeindsats har til formål at øge andelen af unge med et højere uddannelsesniveau samt mindske andelen af ledige. Ungeindsatsen vil med fordel kunne udbygges og forlænges i tilfælde af indgåelse af udviklingspartnerskab. De sociale problemer i kommunen medvirker til en konstant vækst i udgifterne på særligt det sociale område. Dertil kommer et demografisk betinget udgiftspres, hvor den fortsatte demografiske skævvridning lægger et stort udgiftspres på Kommune. En stadig voksende ældrebyrde og et stærkt faldende børnetal, samt et faldende antal af årige medfører et vigende skattegrundlag og et voksende udgiftsgrundlag. Det er dermed en konstant udfordring at lægge et budget i balance til trods for gennemførelsen af en økonomisk genopretningsplan og massive besparelser på driften gennem de senere år. Indsatser i boligområder vil derfor altid indgå i en prioriteringsdiskussion i forbindelse med budgetforhandlingerne. Tilskud fra 17 og særligt et udviklingspartnerskab vil sikre, at der ville kunne gennemføres indsatser til udvikling i de boligområder, hvor problemerne er størst. Kommune har særligt syv boligområder med sociale problemer. De syv boligområder med hustande og antal personer i boligområdet samt hvilket sogn, boligområdet er beliggende i, er oplistet nedenfor. Boligområde Sogn Personer i alt Husstande i alt Alle almene boliger i Ellekildehave Hellebæk Sthens Vestervang Borupgaard 2 Sthens Borupgaard 1 Sthens Tibberupparken Mørdrup Vestervang

3 I bilag 1 til denne ansøgning findes en række tabeller med demografiske nøgleparametre for alle syv boligområder samt for Kommune som helhed og alle almene boligområder i som helhed. Af disse tabeller ses, at de syv områder skiller sig væsentlig ud fra som helhed. Også i forhold de samlede almene boligområder ses der væsentlig forskelle. De syv boligområder er kendetegnet ved: Høj andel af børn og unge og få ældre Mange enlige med og uden børn Mange hustande bestående kun af indvandrere og efterkommere Lavt uddannelsesniveau Mange udenfor arbejdsmarkedet Stor andel af førtidspensionister Lavt indkomstniveau Der er dog også store individuelle forskelle de syv boligområder imellem. og er de største boligområder og stikker ud som de områder, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomstniveauet er lavest. Det har også traditionelt været her, hvor der været størst problemer med kriminalitet og uroligheder. Tibberupparken er ikke af samme størrelse som og, men er et af de områder, hvor beboerne oplever utryghed. Problemerne i disse tre områder vil derfor blive beskrevet uddybende i det følgende afsnit, der dog indledes med en generel beskrivelse af omfanget af sociale problemer i de 7 boligområder. Omfang og beskrivelse af sociale problemer Generelle tendenser Som ovenfor beskrevet er både uddannelsesniveauet og tilknytning til arbejdsmarkedet lav i de syv boligområder. Der er ligeledes en stor andel af børn og unge. I boligområderne generelt opleves der problemer med mange børn og unge, der opfører sig truende overfor øvrige beboere og personale tilknyttet boligområderne. Samtidig vurderes problemerne at være i vækst, da antallet af socialt udsatte er stigende og der er stadigt eskalerende problemer med ungdomsgrupper. Kommune er desuden i gang med en analyse, der skal kortlægge behovet for billige boliger, da der opleves en mangel på disse i relation til hjemløse og unge. I det følgende vil de nævnte problemer blive gennemgået. Tendenser i udviklingen vedrørende særligt udsatte grupper Kommunes Center for Særlig Social Indsats har i forbindelse med Udviklingsstrategien i Rammeaftalen på det specialiserede socialområde meldt følgende ind til KKR i Region Hovedstaden: 3

4 At gruppen af unge voksne med stof- og alkoholmisbrug er stigende At gruppen af unge voksne med sindslidelser og dobbeltdiagnoser er uændret At gruppen af unge voksne med ADHD og autisme er stigende At gruppen af hjemløse er stigende At gruppen af unge voksne med kognitive vanskeligheder som følge af en skade i hjernen er stigende At gruppen af unge voksne med psykosociale problemer er stigende At gruppen af udviklingshæmmede derimod anset for faldende i. Ungdomsgrupper Det Kriminalpræventive Råd udgav i juni 2013 rapporten Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark. Ved problemskabende ungdomsgrupper forstås: Grupper af unge, der primært mødes på gaden og som har en uroskabende adfærd, og er i risikozonen for at begå eller allerede begår kriminalitet. Undersøgelsen viser, at de problemskabende ungdomsgrupper overordnet kan inddeles i tre analytiske kategorier: I: Bekymrende vennegrupper: Består primært af unge i alderen år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. II: Territorielle uroskabende ungdomsgrupper: Består primært af unge i alderen år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. III: Kriminelle ungdomsgrupper: Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. I Kommune blev det i foråret 2013 tydeligt, at der i området Syd, primært koncentreret omkring boligområdet var en større gruppe unge, der skabte uro i området. Umiddelbart vurderer kommunen, at der var tale om en gruppe på drenge / unge mænd, der altovervejende kunne betegnes som en Bekymrende vennegruppe. Men hen over sommeren og begyndelsen efteråret af 2013 stod det klart, at udfordringerne var større end først antaget. Grupperingen har vist sig at være langt flere end først antaget, nemlig op mod unge, og dels i højere grad at være i aldersgruppen år end i aldersgruppen år, og dermed som gruppe nærmere det, der kan karakteriseres som en Territoriel uroskabende ungdomsgruppe. Deres udfordrende adfærd har været eskalerende gennem en række episoder, hvor såvel Nordsjællands Politi som kommunens SSPK enhed blev udsat for hårde konfrontationer med gruppen. Kommune har derfor valgt at gå i dialog med de unge. Dialogen har blandt andet ført til, at kommunen med støtte fra Ministeriet for land, by og boligområder i foråret 2014 oprettede Klub+, der er målrettet de uroskabende unge fra Syd. I tilknytning hertil er der blevet udviklet et tæt samarbejde mellem Kommune og Nordsjællands Politi, der indtil videre ser ud til at resultere i, at gruppen ikke har 4

5 udviklet sig til en egentlig Kriminel ungdomsgruppe, selv om en del af gruppens unge er kendt af politiet. Dog er der konstateret tilknytning for enkeltpersoner til gruppen LTF i Kokkedal. De unge årige i Syd agerer stadig uroskabende, men dog i noget mindre omfang end før etablering af dialog og Klub+. I løbet af foråret 2014 er der imidlertid opstået en ny gruppering af yngre drenge i alderen år i Syd. Dette er en såkaldt Next generation af yngre brødre til mange af de unge mænd, som Kommune nu visiterer til Klub+. Alle meldinger fra frontmedarbejderne i kommunen og fra Politiet og Boligorganisationerne tyder på, at dette vil blive en endnu større udfordring end den første gruppering. Tibberupparken Nøgletallene for Tibberupparken adskiller sig på en række punkter negativt fra Kommune. Den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst i afdelingen udgør kr. i Dette er kr. lavere end i kommunen, hvor den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst udgør kr. Sammenlignet med Kommune er der endvidere markant flere beboere i Tibberupparken på offentlig forsørgelse. Således er 20 pct. af alle beboere i Tibberupparken mellem 18 og 65 på førtidspension, hvor andelen i kommunen er 7 pct., hvilket må siges at være en væsentlig forskel. En anden væsentlig forskel er andelen af passive kontanthjælpsmodtagere, som udgør 24,6 pct. af alle ledige i Tibberupparken og 14,3 pct. i kommunen. Det er endvidere kendetegnende for afdelingen, at 45 pct. af afdelingens børn vokser op med kun én forsørger, hvor det i kommunen kun er 21 pct. Også andelen af indvandrere og efterkommere er markant større i Tibberupparken end i kommunen. 27 pct. af beboerne i afdelingen er af anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod det i kommunen er 12 pct. I Tibberupparken kommer 72 pct. af indvandrerne og efterkommerne fra europæiske lande uden for EU. Som det ses af tabellerne i bilag 1, er afdelingen udfordret, både i forhold til det kommunale gennemsnit, men også når der sammenlignes med de øvrige almene boliger i Kommune. Der bor ca mennesker i 464 lejligheder i. Boligområdet ligger ca. 2 km. fra centrum og har ingen gennemgående trafik. består af 10 blokke af varierende højde op til 8 etager. Beboersammensætningen i adskiller sig på flere punkter sammenlignet med Kommune: 5

6 Markant lavere indkomstniveauet Flere enlige Flere beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet Lavere uddannelsesniveau Markant flere beboere med anden etnisk baggrund end dansk Flere børn og unge, men færre ældre Størstedelen ar børnene har arabisk baggrund med forældre flygtet til Danmark fra flygtningelejre i Libanon og andre mellemøstlige lande. Beboersammensætningen påvirker en del af de problemstillinger, som boligområdet står overfor. En stor andel beboere har flygtningebaggrund og har traumatiserende oplevelser med sig. Beskæftigelsesgraden er lav, hvilket betyder, at mange beboere står udenfor det danske arbejdsmarked. Når forældrene har mangelfuldt kendskab til det omgivne samfund og rettigheder og pligter i relation hertil, formidles dette ikke naturligt videre til deres børn. Den gennemsnitlige bruttoindkomst ligger lavt i forhold til andre almene boligområder. En lav disponibel indkomst kan være medvirkende til at isolere familierne fra det omgivne samfund, og dermed forværre familiernes trivsel. rummer beboere med forskellige sproglige, kulturelle og religiøse præferencer og kompetencer, der kan føre til værdi- og interessekonflikter. I de senere år har boligområdet været præget af interne konflikter mellem forskellige beboergrupper. Flere beboere har været udsat for ubehagelige oplevelser, som følge af at tilhøre en bestemt beboergruppe. Den store andel af beboere med arabisk baggrund betyder også, at religion spiller en væsentlig rolle i. Boligområdet ligger i ca. 1,5 km sydvest for centrum og er med sin størrelse et relativt stort boligområde i Danmark. Beboerne udgør 6 pct. af befolkningen i Kommune (2013). Beboersammensætningen i adskiller sig fra Kommune som helhed på en række væsentlige områder: Flere børn og unge men færre ældre Flere børn af enlige forsørgere Markant flere indvandrere/efterkommere og børn heraf Lavere uddannelsesniveau Færre beboere i arbejde og flere på offentlig forsørgelse Markant lavere bruttoindkomst 6

7 Samtidig adskiller beboersammensætningen sig også fra gennemsnittet for alle almene boliger i på flere områder: Flere børn og unge, markant flere indvandrere/efterkommere, lavere uddannelsesniveau, en lavere gennemsnitlig bruttoindkomst, men flere beboere i arbejde. Samtidig er der i dag også en række centrale udfordringer i : Børn og unge med gadeorienteret livsstil skaber utryghed Mange beboere udenfor arbejdsmarkedet samt lavt uddannelsesniveau Forestående generationsskifte i beboerdemokratiet Manglende sammenhængskraft i boligområdet s image både i og uden for bebyggelsen I er der gennem det seneste år opstået en gadeorienteret livsstil blandt en gruppe børn og unge, hvor de færdes ude sent om aftenen uden opsyn. Dette tiltrækker også unge udenfor bebyggelsen. De unge laver hærværk/kriminalitet, hvilket har skabt en øget utryghed blandt beboerne 1. Samtidig er udgifterne til hærværk steget med 100 pct. fra 2012 til En af de største udfordringer i er, at mange familier ikke magter deres forældreskab. Det giver grobund for en relativt stor gruppe af udfordrede og udfordrende unge, jfr. ovenfor. Indsatser Kommune har iværksat en række indsatser for at mindske og løse problemerne i de udsatte boligområder. Indsatser har været hjulpet godt på vej af de to seneste års særtilskud, men allerede før etableringen af den boligsociale pulje, har der været arbejdet med indsatser i samarbejde med andre aktører så som boligorganisationerne og Nordsjællands Politi. Nedenfor er oplistet en række af de væsentligste indsatser, der har været iværksat. Desuden er der en beskrivelse af hvad særtilskuddet i 2014 har været anvendt til. En del af indsatserne ville kunne forlænges i mere langsigtet perspektiv, hvis et udviklingspartnerskab kunne indgås. Sammen med boligorganisationerne har Kommune intensiveret samarbejdet med og rapporteringen til Nordsjællands Politi (ETB-enheden), for at imødegå truslen om at bandeproblemerne i Kokkedal/Nivå eksporteres til. Endvidere har Kommune fra 1. maj 2013 dedikeret, hvad der svarer til ca. ½ årsværk, til en styrket koordinering af samarbejdet med boligorganisationerne og Områdesekretariatet for de boligsociale helhedsplaner i. 1 Nordsjællands politi, Enheden for trygge boligområder, oplyser at der er mange anmeldelser fra boligområdet fx hærværk og brandundersøgelser var der udgifter til hærværk på i alt kr., mens der i 2013 var udgifter på kr. (målt i efteråret 2013). 7

8 Kommunen har etableret værestedet Tetriz i erkendelse af, at stort set ingen af boligområdet s børn og unge førhen benyttede de ordinære kommunale SFOog klubtilbud. Tetriz er derfor blevet oprettet som fundamentet i Børn, unge og familieindsatsen. Tetriz bruges i dag af over 100 børn og unge fra på ugentlig basis. På den baggrund har Kommune vedtaget at fortsætte driften af Tetriz. Kommunen arbejder desuden gennem UU-Øresund med målrettede indsatser overfor de unge under 25 år i de udsatte boligområder. Bl.a. forventes det, at UUindsatsen i den kommende tid flyttes helt ud i boligområderne. Kommune har endvidere i 2011 etableret Rådet for Almene Boligforhold, som et fælles forum for drøftelser af kommunens og boligorganisationernes overordnede mål og strategier på boligområdet. Rådets medlemmer er repræsentanter for kommunen og boligorganisationernes politiske ledelse. Kommunes indsatser i 2014 Kommune modtog kr. i tilskud fra den Sociale Særtilskudspulje for Disse midler er målrettet blevet brugt i til at arbejde med udfordringer og problemstillinger, der altovervejende findes i de udsatte boligområder. Der er endnu ikke disponeret over alle midlerne. Det følger af en opgørelse primo juli 2014 (vedlagt som bilag 2), at der pt. er anvendt ca. 10,2 mio. kr. af puljens midler. Projekterne kan deles op i følgende indsatsområder: Tryghedsskabelse / kriminalitetsforebyggelse Tidlig indsats / forældreskab Jobskabelse Sundhed Rådgivning / borgerstøtte. Karakteristisk for indsatserne er, at de altovervejende gennemføres i partnerskaber mellem en eller flere kommunale enheder og boligorganisationerne, eller med inddragelse af frivillige ressourcer, som fx de frivillige i Nordsjællands Brandvæsen. Samtidig har det været væsentligt, at indsatserne er blevet udviklet i tilknytning til eller bygget op om eksisterende strukturer. Sammenfatning En stor andel af det voksenende udgiftspres Kommune er udsat for, kan relateres til sociale problemer i visse boligområder i kommunen. Kommune har de senere år måtte opjustere budgettet på det sociale område for at sikre budgetoverholdelse. Kommunen arbejder med at styrke økonomistyringen på disse områder, men har vanskeligt ved at dæmme op for den stigning, der er relateret til stigningen i antallet af udsatte børn, unge og voksne og omfanget af de sociale problemer. 8

9 Kommune ønsker at iværksætte en langsigtet og strategisk indsats overfor de sociale problemer i boligområderne og har allerede iværksat flere initiativer, der med fordel kunne gøres flerårige. Derfor ønsker Kommune at indgå i et udviklingspartnerskab med Økonomi- og Indenrigsministeriet med faste tilskud efter 17 over en flerårig periode. Et fast tilskud vil kunne medvirke til en fortsat eller øget prioritering af indsatsen i de udsatte boligområder og medvirke til på sigt at sænke udgifterne til det sociale område. Får Kommune ikke tilsagn om at indgå i et udviklingspartnerskab er kommunen interesseret i engangstilskud efter 17, der kan medvirke til en prioritering af indsatsen i Kommune ser frem til ministeriets afgørelse. Med venlig hilsen Benedikte Kiær Borgermester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør 9

10 Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Bilag 1: Demografiske parametre for udvalgte boligområder med almene boliger Statistikken er hentet fra Danmarks Statistik KÅS tabeller juli Tabel 1. Befolkningen fordelt på oprindelse og alder 1. januar 2014 Procent Personer i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 0-6 år 6,7 6,9 5,6 8,5 11,3 7,5 12,0 5,3 8, år 14,5 13,8 15,6 16,0 21,3 15,4 24,5 15,9 17, år 7,4 9,7 13,5 10,9 8,8 8,4 6,6 8,2 12, år 7,6 10,6 12,2 12,7 10,4 10,2 12,3 13,2 13, år 21,6 18,9 21,5 20,7 23,3 23,4 23,9 21,2 20, år 20,6 19,0 15,3 16,8 16,7 22,9 13,4 21,2 15,2 65 år og ældre 21,6 21,1 16,3 14,5 8,3 12,2 7,3 15,1 11,4 Tabel 2. Husstande fordelt på husstandstyper 1. januar 2014 Procent Husstande i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enlige uden børn 39,6 52,0 58,1 40,8 45,0 60,4 34,9 58,1 48,9 Enlige med børn 7,3 12,2 15,6 14,7 20,2 7,2 17,7 11,9 8,4 Par uden børn 25,3 16,9 13,2 18,6 7,3 10,2 12,6 11,0 11,5 Par med børn 20,4 13,0 7,8 17,8 19,3 17,9 30,3 10,6 18,5 Øvrige husstande 7,4 5,9 5,4 8,0 8,3 4,3 4,6 8,5 12,8 10

11 Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Tabel 3. Husstande fordelt på oprindelse 1. januar 2014 Procent Husstande i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Husstande bestående af kun personer af dansk oprindelse Husstande bestående af kun indvandrere/efterkommere Husstande med både personer af dansk oprindelse og indvandrere/efterkommere 86,4 80,7 88,6 74,0 78,0 77,9 77,1 76,3 49,1 7,0 14,4 7,8 19,8 14,7 15,7 12,6 17,4 45,2 6,5 4,9 3,6 6,2 7,3 6,4 10,3 6,4 5,7 Tabel 4. Personer over 15 år fordelt på uddannelsesniveau 1. januar 2013 Procent Personer over 15 år i 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 alt Grundskole samt uoplyst 32,7 50,4 51,4 55,0 59,6 55,7 47,4 51,6 61,3 Gymnasial uddannelse 7,8 6,0 6,8 6,4 2,3 4,3 7,9 6,5 8,0 Erhvervs- og kort videregående uddannelse Mellemlang og lang videregående uddannelse 36,1 34,7 30,2 32,5 31,6 33,1 33,8 30,4 22,8 23,3 9,0 11,7 6,2 6,4 6,9 10,9 11,4 8,0 11

12 Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberuppark en Tabel 5. Personer over 15 år fordelt på socioøkonomisk status og herkomst 1. januar 2013 Procent Personer over 15 år i 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 alt Selvstændige og medarbejdende 5,1 1,6 0,0 1,5 0,6 2,9 3,0 2,2 2,5 ægtefæller Lønmodtagere på højt/mellem niveau 22,4 9,1 9,0 6,8 6,5 7,1 14,9 11,4 4,4 Lønmodtagere på grundniveau 20,3 22,8 26,1 25,7 22,4 22,6 30,1 20,7 17,7 Øvrige lønmodtagere 8,5 8,9 5,4 10,0 9,4 12,3 9,3 7,9 12,4 Arbejdsløse 2,7 4,4 5,0 6,3 8,2 5,1 7,0 3,5 6,2 Arbejdsstyrken i alt 59,0 46,8 45,5 50,3 47,1 50,0 64,2 45,8 43,1 Pensionister, inkl. tilbagetrækning 29,3 36,4 33,3 29,5 28,2 29,1 18,9 31,9 30,7 Under uddannelse 3,9 4,7 6,3 6,0 4,1 4,3 3,6 5,7 6,3 Øvrige 7,9 12,1 14,9 14,2 20,6 16,6 13,2 16,6 19,9 Tabel 6. Personister og pensionstype 1. januar 2013 Procent Personer i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal modtagere af efterløn el. flexydelse Antal modtagere af tjenestem.pension/folke pension Antal modtagere af førtidspension 6,4 3,7 5,4 4,8 2,1 2,9 0,0 5,1 2,5 77,7 66,9 55,4 55,9 37,5 44,1 50,9 47,9 48,7 15,8 29,4 39,2 39,3 60,4 52,9 49,1 47,0 48,7 12

13 Alle almene boliger i Ellekildehave Borupgaard 2 Borupgaard 1 Tibberupparken Tabel 7. Fuldt skattepligtige personer på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomstintervaller 2013 Procent Antal personer i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Under kr. 12,9 13,1 18,3 15,5 14,3 16,0 13,6 14,4 20, kr. 8,8 10,6 5,2 11,4 6,5 6,9 7,3 12,0 10, kr. 12,6 18,9 17,0 20,3 20,2 15,1 15,6 19,0 24, kr. 22,7 34,0 38,9 32,1 39,3 37,7 27,8 31,0 32, kr. og derover 43,0 23,5 20,5 20,7 19,6 24,3 35,8 23,5 12,5 13

14 Bilag 2: Oversigt over projekter der har fået tildelt midler fra Den sociale særtilskudspulje for 2014 ( 17) Kommune har modtaget kr. i tilskud fra den Sociale Særtilskudspulje for Formålet med puljen er at styrke kommunernes muligheder for at yde en særlig indsats over for sociale problemer i bestemte dele af kommunen, hvor der er mange borgere med sociale problemer. Byrådet afsatte i forbindelse med forhandlingerne om budget 2014 forlods 2 x kr. til en Klub i By. På Byrådets møde den 7. oktober 2013 blev det besluttet, at tilskuddet fra den Sociale Særtilskudspulje skal anvendes til boligsociale formål. Byrådet har på møder d og d behandlet en række ansøgninger. Af de resterende midler på kr. er der godkendte ansøgninger for i alt kr , jfr. nedenstående opgørelse. Dermed er der pr. 1. juli 2014 kr til disposition af midlerne fra Den sociale særtilskudspulje for Projektets navn Ansøger Bevilling i kr. Analyse/ udarbejdelse af plan for Nordvest Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Uddannelse og rådgivning af frontmedarbejdere i Syd Ture med indhold udflugter, der har til formål at skabe sammenhold og læring Motionsredskaber til Aktivitetshuset i Ønske om nyt underlag til Street fodboldbane i Digitale borgere (Netcafé mhp hjælp til udsatte borgeres brug af IT) Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helhedsplanen i Helhedsplanen i Helhedsplanen i Helhedsplanen i Konvertering af nedslidte gasfyr til fjernvarme Sommerferie for familier Boldbaner, rugbybaner og nyttehaver Fodboldklubben Ansættelse af gadeplansmedarbejder opsøgende sundhedsindsats på gadeplan i dialog med borgerne Inklusionsprojekt i fem daginstitutioner (tidlig indsats i udsatte boligområder) FKF96 Center for Sundhed og Omsorg Børnehuset Abildvænget,

15 Dans på tværs et naboskabs projekt Bogkufferten kommer det lokale bibliotek kommer ud i boligforeningen Børnehuset Globus og Børnehuset Blæksprutten Helhedsplanerne i, og Bibliotekerne (i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken) Lektiecafé Bibliotekerne (i Digitalisering (Netcafé mhp hjælp til udsatte borgeres brug af IT) Gældsrådgivning Sommerferie for familier 2014 Ny gulvbelægning i værestedet Tetriz Ny idrætsforening i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken) Bibliotekerne (i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken) Frivilligcenter Helhedsplanen i Helhedsplanen i Helhedsplanen i Motionsredskaber i boligområdets motionsrum Ellekildehave Biblioteket på, Villa Fem Socialpædagog Projekt Anonym Rådgivning primært for etniske Villa Fem piger Tidlig indsats overfor udsatte børn og unge Center for Børn, unge og familier Ung i job for kriminalitetstruede unge Venter for Job og Uddannelse og SSPK Ungdomsbrandkorps Nordsjællands Brandvæsen og SSPK Klub+ drift 2014 SSPK I alt bevilget