Forsvarsministeriets it-strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarsministeriets it-strategi 2005-2009"

Transkript

1 Forsvarsministeriets it-strategi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Mission og it-vision...3 Forretningsmæssige krav, herunder kompetencer...4 It-styring og -organisering...6 It-arkitektur...8 It-sikkerhed...9 Økonomi, optimering af it-driften og indkøb...11 Digital forvaltning...12 Den operative virksomhed...14 Oversigt over handlingsplaner...15 Studievirksomhed DeMars udviklingsplan Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem Softwarepolitik Udliciteringspolitik Business case værktøj Analyse af mulighederne for etablering af ét fælles netværk Geografisk informationssystem Tværministeriel forsøgsvirksomhed Forvaltning af frivilligt og reservepersonel 1/16

2 INDLEDNING Forsvarsministeriets overordnede it-strategi dækker hele ministerområdet og tager udgangspunkt i ministerområdets formål og opgaver. Strategien dækker forligsperioden og fastlægger de centrale principper og målsætninger, der er grundlag for planlægning, implementering og anvendelse af informationsteknologi (it) ved koncernens myndigheder. It-strategien ajourføres som minimum hvert andet år. Udarbejdelse af strategien Strategien er udarbejdet af en koncernfælles Projektgruppe It-strategi, der er sammensat af repræsentanter fra Forsvarsministeriet og ministerområdets niveau I-myndigheder. Strategien tager udgangspunkt i Statens it-råds Skabelon for en it-strategi for et ministerområde - en vejledning (juni 2004). It-strategien er godkendt af Forsvarsministeriet i december /16

3 MISSION OG IT-VISION Forsvarsministeriets overordnede mission er at Arbejde for fred og sikkerhed og at skabe resultater, der bidrager til fred og sikkerhed og som anerkendes i ind- og udland. It er et af redskaberne, der skal understøtte ovennævnte. Derfor er it-visionen, at It skal understøtte Forsvarsministeriets overordnede mission gennem tilvejebringelse af effektive og sikre redskaber til håndtering og udnyttelse af informationer. Specifikt for det operative område er it-visionen at Opnå nødvendig integration og interoperabilitet mellem Forsvarets, totalforsvarets samt vore allierede og andre samarbejdspartneres kommunikations- og informationssystemer for at sikre optimal løsning af sikkerheds- og beredskabsrelaterede opgaver. Ud over den operative opgave og de tilhørende nødvendige støtteopgaver, er effektiv og sikker (konfidentialitet, integritet og tilgængelighed) betjening af borgere og virksomheder et prioriteret område. Forsvarsministeriets myndigheder skal kunne yde den nødvendige informationsformidling 24 timer i døgnet samt gennemføre en serviceorienteret og kvalificeret elektronisk betjening af borgere og virksomheder. Forsvarsministeriet ønsker med denne strategi at fortsætte den igangværende effektivisering og optimering af it-anvendelsen med henblik på frigørelse af ressourcer til løsning af ministerområdets kerneopgaver. Ud over at fastlægge de centrale principper og målsætninger for it-udviklingen rettes der særlig fokus på følgende: Strategisk anvendelse af internet inden for ministerområdet. Strategisk anvendelse og udvikling af Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN). Strategisk anvendelse og udvikling af operative systemer. Hertil kommer strategiske digitale projekter, der har indflydelse på koncernens forretningsudvikling samt strategiplaner for ministerområdets integrerede virksomhedsstyringssystem DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem). It-strategien omsættes i en række handlingsplaner, der kontinuerligt er under udvikling og opdatering. De enkelte myndigheder kan inden for disse rammer udarbejde supplerende handlingsplaner, der skal støtte målet og de forretningsprocesser, der er gældende for myndigheden. 3/16

4 FORRETNINGSMÆSSIGE KRAV, HERUNDER KOMPETENCER Indledning Generelt skal tiltag på it-området, fx projekter, standardisering m.m., være begrundet i kravet om effektiv anvendelse af ministerområdets ressourcer i lyset af kerneopgaverne eller i specifikke politiske krav til Forsvarsministeriets virksomhed. Den øverste ledelses virke er i stigende grad blevet ændret, idet behovet for tæt samspil mellem Forsvarsministeriet og underliggende myndigheder er vokset. It skal derfor understøtte en bred vifte af ledelses-, kerne- og støtteprocesser i forbindelse med myndighedernes opgaveløsning. Det er vigtigt at planlægge de nødvendige forandringer i forbindelse med fastlæggelsen af nye it-systemers funktionalitet, således at it-systemerne ikke blot fastholder eksisterende arbejdsgange, men optimerer disse set i lyset af de it-mæssige muligheder og de aktuelle mål for det myndighedsområde, it-systemet skal virke i. Business case Anvendelsen af business cases er en nødvendig forudsætning for at identificere og realisere eventuelle effektiviseringsgevinster. Det er vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt skabes begrundede forventninger om de gevinster, som kan høstes, når et projekt er gennemført. Der skal udarbejdes en business case inden iværksættelse af it-projekter. Metoder og værktøjer til estimering af potentialet og rentabiliteten i nye it-investeringer er under stadig udvikling. Det afgørende for anvendelsen af metode/værktøj er, at det på grundig vis afdækker de elementer, der indgår ved implementeringen af det aktuelle it-system. Ved mindre projekter, hvor det ikke er lønsomt at udarbejde en business case, eller hvor det er givet, at et bestemt projekt skal implementeres, kan hovedreglen fraviges. Effektmåling af it-anvendelsen Efter implementering af it-projekter skal der foretages en evaluering set i relation til den opstillede business case eller i relation til opstillede politiske krav. Der foretages målinger før og efter implementering af digitale projekter med henblik på opgørelse af eventuelle gevinster. Understøttelse af forretningsprocesser Det overordnede forretningsmæssige krav er, at it skal understøtte den operative virksomhed og de tilhørende processer, herunder forvaltningsmæssige, der gennemføres for at løse myndighedens opgaver. Endvidere skal it understøtte den igangsatte rationalisering og effektivisering af stabs- og støttestrukturen til fordel for de operative kapaciteter. Understøttelsen af denne proces i blandt andet det integrerede virksomhedsstyringssystem DeMars kan opgøres i følgende: Et ajourført datagrundlag. En hensigtsmæssig præsentation af informationer. En tilstrækkelig vidensdeling for løsning af opgaven. Online adgang til systemer, data og informationer, hvor det er nødvendigt. 4/16

5 Gennemførelse af nødvendig og tilstrækkelig uddannelse af brugerne. Datagrundlag Data skal i videst mulig omfang dannes ved kilden og herefter, via infrastrukturen, kunne anvendes i alle øvrige meningsfulde sammenhænge. I den forbindelse skal datakvaliteten prioriteres, så der er sikkerhed for, at de informationer, der præsenteres, er opdaterede og valide. Dette gælder for hele spektret fra opstillingen af retvisende regnskaber til operative sammenhænge. Præsentation af informationer Data skal kunne behandles og sammensættes, så de udgør relevante informationer. De ønskede informationer skal være tilgængelige som nødvendig støtte i beslutningsprocessen. Vidensdeling Data, informationer og viden skal være bredt tilgængelige, og således styrke fleksibilitet, viden og kompetencer inden for ministerområdet. It-systemerne - der i denne sammenhæng blandt andet omfatter sags- og dokumenthåndteringssystemer, elektroniske arkiver, økonomi- og ressourcestyringssystemer, informationssystemer, herunder geografiske informationssystemer, operative systemer, intranet og internet - skal understøtte dette. De operative systemer omfatter i denne sammenhæng kommunikations- og informationssystemer, 1 men ikke it-systemer integreret i specifikke våbensystemer mv. Anvendelsen af data skal til stadighed baseres på de gældende militære sikkerhedsbestemmelser og øvrige relevante sikkerhedskrav, fx persondataloven. Adgang til systemer Kommunikations- og informationssystemerne skal kunne producere og formidle den nødvendige information til gennemførelsen af den operative virksomhed døgnet rundt. Kompetencer Koncernens it-kompetencer centraliseres med henblik på en styrkelse af it-miljøet. For den koncernfælles it-drift centraliseres kompetencerne ved Projektorganisation Koncernfælles IT-driftsmyndighed, på sigt Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Denne tjeneste baseres på egne kompetencer og på støtte fra civile leverandører og de funktionelle tjenester. Der vil i et vist omfang fortsat være behov for, at den operative struktur og støttestrukturen råder over decentrale it-kompetencer. Drift af deployerbare it-systemer varetages af den operative og logistiske struktur i overensstemmelse med de operative behov. 1 På engelsk benævnt Communications and Information Systems (CIS-systemer) 5/16

6 IT-STYRING OG -ORGANISERING Indledning For at de vedvarende krav til effektivisering kan realiseres, er det afgørende, at strategien forankres i koncernens øverste ledelse. It-styring og -organisering (It-governance) Styring af it-området er forankret i Forsvarsministeriets departement, som fastlægger de strategiske mål samt godkender og iværksætter væsentlige it-initiativer og it-projekter inden for koncernen. Ligeledes foretager departementet overordnet opfølgning og kontrol af it-virksomheden. Forsvarskommandoen varetager på vegne af Forsvarsministeriet udmøntningen af itstrategien inden for den koncernfælles it-virksomhed gennem udarbejdelse af handlingsplaner, varetagelse af projektledelse og implementering af projekter og initiativer på itområdet samt rådgiver departementet. Forsvarets Efterretningstjeneste rådgiver i itsikkerhedsanliggender. Det udførende niveau for koncernfælles it systemers drift og vedligeholdelse placeres ved Projektorganisation Koncernfælles IT-driftsmyndighed, på sigt Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste. Overordnede retningslinjer for kvalitetsstyring og sikring af it-processerne Kvalitetsstyring og -sikring af it-processerne opnås grundlæggende ved at gennemføre disse efter internationalt anerkendte modeller og metoder. It-driftsprocessers styring ITIL 2 -processerne sikrer, at it-services bliver leveret på et defineret kvalitetsniveau med større professionalisme og med totalt fokus på forretningens mål. ITIL processerne, herunder Service Level Management, giver grundlag for effektiv løbende vurdering og afstemning af forventninger, krav og behov for it-ydelser mellem it-organisationen og forretningen. It-projekters styring It-projekter skal som udgangspunkt styres ved anvendelsen af PRINCE2 3 modellen. Dette gælder både for projekter med egen projektledelse og projekter med ekstern projektledelse. Anvendelsen af denne model betyder, at projektet opererer med kontrolleret opstart, udførelse, afslutning samt evaluering gennem anvendelse af en struktureret projektstyringsmetode. PRINCE2 er en struktureret metode til projektledelse, som omfatter alle aspekter i et projekt fra idé til opstart og initiering over udførelse til afslutning, herunder: Ændrings- og konfigurationsstyring, hvor ændringer dokumenteres og godkendes for optimal kvalitet af projektets resultat. Projektorganisation med en klar placering af ansvar og kompetencer. 2 IT Infrastructure Library (ITIL) er en samling af erfaringer "best practices" for driftsledelse. 3 PRINCE er en forkortelse af Projects IN Controlled Environments. 6/16

7 Kvalitetsstyring integreret med organisationens kvalitetsstyringssystem. Ledelse og kontrol af projektets aktiviteter for opnåelse af defineret kvalitet af projektets resultat inden for budgetteret tid og økonomi. Risikostyring, hvor risici løbende identificeres, analyseres, estimeres og styres gennem hele projektet. Herudover skal it-sikkerhed indgå som et aspekt i samtlige af projektets faser. Udliciteringsstrategi Placeringen af it-opgaverne, så de løses mest hensigtsmæssigt og mest effektivt, skal løbende vurderes. Det overordnede princip for levering af it-ydelser er, at de ikke i sig selv er en kerneopgave for ministerområdets opgaveløsning, hvorfor det til stadighed skal undersøges, om ydelserne kan leveres bedre eller billigere af andre. De overordnede styringsorganer i koncernfælles regi Strategien er retningsgivende for en række koncernfælles fora, der sikrer en optimal og koordineret it-udvikling af koncernen, dels på det forretningsmæssige område og dels på det it-faglige område. 7/16

8 IT-ARKITEKTUR Indledning Det er en målsætning at arbejde mod en teknologisk sammensmeltning af FIIN- og internet-miljøerne. Den integration af miljøerne må dog ikke resultere i en uacceptabel forringelse af den funktionalitet og den sikkerhed (konfidentialitet, integritet og tilgængelighed), der tilbydes på FIIN-miljøet. Det fremtidige netværk skal ikke nødvendigvis baseres på lejede faste linjer. Mulighederne for at frigøre sig fra de lejede linjer skal løbende undersøges. Det skal i strategiperioden undersøges nærmere, om der med fordel kan indføres IPtelefoni (telefoni over datanetværk) i koncernen. Uklassificeret segment Med henblik på at samordne myndighedernes individuelle anvendelse af internettet skal der etableres ét koncernfælles netværk. Netværket etableres under anvendelse af den offentlige sektors standarder samt i overensstemmelse med principperne for arkitektur for digital forvaltning, hvorved it-løsningen sammentænkes med forretningens mål og strategier. Efterfølgende sigtes mod en tilslutning til Statens it-net, når dette er etableret. I totalforsvarssammenhæng skal behovet for informationsudveksling mellem relevante aktører identificeres. Til Tjenestebrug segment Infrastrukturen på FIIN skal til stadighed vedligeholdes i takt med den teknologiske udvikling og de forretningsmæssige og operative krav. Den tekniske udvikling af FIIN skal ske, så FIIN fortsat overholder gældende it-sikkerhedsbestemmelser. De udviklingsprincipper, der gælder for FIIN, skal som udgangspunkt følge de principper, der gælder for den offentlige sektor på it-området. Højere klassificeret segment Forsvarsministeriet vil fortsat arbejde med opkobling af relevante operative netværk til NATO s tilsvarende netværk for at sikre interoperabilitet og på sigt klargøre til netværks baserede operationer (NBO) 4. 4 På engelsk benævnt NATO Network Enabling Capabilities (NNEC). 8/16

9 IT-SIKKERHED Indledning Sikkerheden i de it-systemer, som hører under Forsvarsministeriets ansvarsområde, skal være tilstrækkelig til at sikre konfidentialitet, integritet og tilgængelighed i henhold til de krav, der er opstillet til systemerne. Netværk/it-systemer må ikke tilsluttes andre netværk/itsystemer uden forudgående godkendelse fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Styringen af it-sikkerheden tager udgangspunkt i gældende principper for Risk Management. Den øgede digitalisering inden for koncernen stiller fortsat krav om efterlevelse af de fastsatte sikkerhedsbestemmelser, samtidig med, at de øgede udad rettede aktiviteter stiller krav om fleksible sikkerhedsløsninger. Ledelsen og den etablerede sikkerhedsorganisation på alle niveauer skal derfor sikre, at medarbejderne uddannes og motiveres bedst muligt til at opretholde et højt sikkerhedsniveau. It-sikkerhed Uklassificeret segment Med den øgede digitale betjening af borgere og virksomheder samt kravene til den offentlige sektors digitalisering generelt som en prioriteret del af Forsvarsministeriets virksomhed, er det afgørende, at it-sikkerheden er etableret på et forsvarligt niveau. Forsvarsministeriet skal som minimum leve op til de statslige sikkerhedskrav, der tager udgangspunkt i Dansk Standard samt til krav i forbindelse med tilkobling til Statens it-net. It-sikkerhed Til Tjenestebrug segment It-sikkerheden implementeres som defineret i nationale, NATO- og kommende EU-sikkerhedsbestemmelser. It-sikkerhed højere klassificeret segment It-sikkerhed implementeres som defineret i nationale og internationale (NATO, EU mv. bestemmelser). Det betyder, at såvel netværk, installationer mv., der behandler informationer klassificeret Fortroligt eller højere samt udstyr og applikationer skal godkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste. Særlige fokusområder Identifikation Ved udvikling og opdatering af forsvarets it-systemer skal der anvendes metoder, der øger sikkerheden for, at dataudveksling sker mellem servere og brugere på autoriseret og godkendt måde. Det betyder, at servere og brugere får tildelt godkendte digitale identiteter, for eksempel i form af digitale certifikater (digital signaturer). Forudsætningen for administration af digitale certifikater, herunder at disse er valide, er, at der etableres infrastrukturer hertil, såkaldt Public Key Infrastructure (PKI)). I NATO er der påbegyndt etablering af en NATO PKI. NATO har henstillet til medlemsnationerne, at nationale PKI løsninger kan samarbejde med NATO PKI, hvor der sker udveksling af informationer mellem nationale systemer og NATO systemer. Danmark har fastlagt 9/16

10 en PKI infrastruktur i hvilken digitale certifikater - i form af Offentlige Certifikater til Elektronisk Signatur (OCES-certifikater) - kan anvendes. Forsvaret bør klarlægge om OCEScertifikater er interoperable med NATO PKI, hvis der skal ske udveksling af informationer mellem it-systemer, hvor disse certifikater anvendes. Nationale kryptograferingsprodukter Af hensyn til nationale behov for beskyttelse af klassificeret information skal muligheden for udvikling af nationale kryptograferingsprodukter fremmes. Dette arbejde koordineres af sikkerhedsmyndigheden (Forsvarets Efterretningstjeneste). Multilateral sikkerhed Det er et grundlæggende krav til sikkerhed i et netværk, at der foreligger en sikkerhedsmodel, der beskriver, hvilke sikkerhedsmekanismer netværket indeholder, hvilke sikkerhedskrav der er vedrørende de data, netværket transporterer, og hvilke sikkerhedskrav der er til de personer og servere, der håndterer data i netværket. Multilateral sikkerhed i forbindelse med sammenkobling af netværk bør benytte ovennævnte sikkerhedsmodeller som grundlag for opstilling af krav til de funktionelle sammenkoblinger mellem netværkene, der skal etableres. Denne model benyttes allerede af Forsvarets Efterretningstjeneste som grundlag for sikkerhedsvurdering ved sammenkobling af net. 10/16

11 ØKONOMI, OPTIMERING AF IT-DRIFTEN OG INDKØB Grundlæggende princip Styring og forvaltning af informatikvirksomheden i Forsvaret udvikles i overensstemmelse med Forsvarets styringsprincipper. I takt med at Forsvarets styrings- og virksomhedsmodel skaber grundlag for en mere forretningsorienteret ledelse af driftsvirksomheden, udvikles et større fællesskab inden for ministerområdet og skaber derved basis for en stadig optimering af it-driftsstrukturen. Den centrale informatikvirksomhed Forsvarets Informatikplan (FIP) omfatter planlægningsgrundlaget for den centrale informatikvirksomhed i koncernen og indeholder midler til opstilling af informatikkapacitet 5 og til drift af informatikkapacitet 6. Størstedelen af rammerne er bundet til driften af eksisterende infrastruktur og applikationer, og kun kendte og godkendte planer for opstilling af ny kapacitet er medtaget. Koncernfælles centraliseret it-drift Der er etableret en centraliseret it-drift med henblik på effektivt at understøtte ministerområdets forretningsprocesser. Den koncernfælles driftsmyndighed overtager ansvaret for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af den koncernfælles infrastruktur og de fælles applikationer, der afvikles på infrastrukturen. Som konsekvens af centraliseringen af it-driften centraliseres indkøbsfunktionen ved den koncernfælles driftsmyndighed. I overensstemmelse med statens regnskabsreform værdifastsættes statens kontoradministrative it udstyr og aktiveres i anlægsregnskabet. Informatikomkostningerne fordeles til den operative virksomhed, henholdsvis støttevirksomheden ved intern afregning eller ved faktura fra Forsvarskommandoen til Forsvarsministeriet og andre niveau I-myndigheder. Afskrivninger fra den registrerede værdi af informatikkapaciteten og omkostninger til drift og forvaltning opsamles på kapacitetscentre, hvorfra omkostningerne fordeles. Indkøb Indkøb foretages så vidt muligt centralt under anvendelse af koncernens rammeaftaler for standard produkter (COTS), der overholder åbne og anerkendte standarder, samt lever op til koncernens krav til sikkerhed. For it-systemer til primær operativ anvendelse er anskaffelse i vid udstrækning delegeret til den brugende myndighed. 5 Fx nye applikationer, nye elementer i infrastrukturen eller tilføjelse af ny funktionalitet til eksisterende systemer. 6 Fx driftsafvikling, overvågning, fejlrettelse, mindre vedligeholdelse, system- og sikkerhedsadministration samt brugerservice. 11/16

12 DIGITAL FORVALTNING Indledning Digital forvaltning omhandler den bedst mulige udnyttelse af it gennem effektivisering og digitalisering af interne arbejdsgange og administrative processer. Den digitale forvaltning udvikles inden for koncernen ved gennemførelse af en række projekter. It-baseret virksomhedsstyring Forsvarsministeriet har et moderne, it-baseret integreret virksomhedsstyringssystem benævnt DeMars, som for hele ministerområdet samler styring og forvaltning af økonomi, materiel, personel og struktur samt tilvejebringelse af ledelsesinformation. DeMars skal som udgangspunkt løse koncernens styrings- og forvaltningsopgaver. Ministeriet har hermed stort set erstattet alle ældre administrative systemer og vil i videst muligt omfang lade DeMars løse fremtidige styrings- og forvaltningsopgaver, samt omlægge de få tilbageblevne ældre systemer. Den fortsatte anvendelse og udvikling af DeMars skal således bidrage til en effektiv digital forvaltning inden for Forsvarsministeriets område. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) Digital sagsbehandling er et centralt område i den digitale forvaltning. Et vigtigt element i digital sagsbehandling er ESDH. Med henblik på at overholde fællesstatslige standarder og sikre den nødvendige informationsudveksling og dokumentation inden for koncernen, og på sigt med resten af den offentlige sektor, skal implementeringen af ESDH ske i rammen af det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD). Forsvarsministeriet har igangsat processen med henblik på at implementere en FESDløsning i koncernen. Hindringer for digital forvaltning Forvaltningsmæssige hindringer for digital forvaltning skal fortsat søges imødegået. Ved udarbejdelse af nyt forvaltningsgrundlag samt ved rettelser af eksisterende må der ikke stilles formkrav, der vil kunne udgøre en hindring for digital kommunikation, eller for at berørt sagsbehandling m.v. kan ske digitalt. Dette kan dog fraviges såfremt særlige forhold gør sig gældende, fx i relation til retssikkerhed, militær sikkerhed, lovgivningsmæssige forhold eller lignende. Centralisering af it-driften Forsvarsministeriet vil fortsætte med at identificere områder, der er egnet til standardisering og centralisering. I forbindelse med identificering bør det undersøges om disse områder med fordel kan udliciteres. Forvaltning af frivilligt og reservepersonel Frivilligt personel, herunder Hjemmeværnets frivillige, samt personel af reserven skal selv kunne gennemføre en større grad af selvforvaltning for dels at højne servicekvaliteten og dels for at øge effektiviteten i denne forvaltning. 12/16

13 Betjening af borgere og virksomheder m.fl. Forsvarsministeriet ønsker at bidrage til at realisere regeringens vision om digital forvaltning: Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. Forsvarsministeriet vil sætte særlig fokus på følgende områder udpeget af regeringen: Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum. Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer. Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt. Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel itinfrastruktur. Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen. Den borger- og virksomhedsrettede forvaltning Forsvarsministeriets myndigheder skal tilbyde borgere og virksomheder mulighed for selvbetjening m.v. i den udstrækning, det er hensigtsmæssigt. Myndighedernes hjemmeside skal fortsat udvikles, så de imødekommer brugernes behov. Tilgængeligheden skal overholde gængse standarder ved anvendelse af blandt andet Referenceprofilen samt krav, der stilles af offentlige myndigheder om informationsudveksling, fx krav om sikker kommunikation ved anvendelse af digital signatur. Forsvarsministeriets portal på internettet I anvendelsen af koncernens hjemmesider på internettet skal der etableres en overordnet portal, der skal virke som en samlet indgang til ministerområdets hjemmesider. Portalen skal indledningsvis henvise til koncernens øvrige hjemmesider, men på sigt - og på baggrund af en interessentanalyse - yde en mere målrettet information, herunder stille services/tjenester til rådighed til de forskellige brugere. I forbindelse med etablering af en portal for Forsvarsministeriet skal der gennemføres en designmæssig koordinering af de eksisterende hjemmesider med henblik på at lette informationssøgningen for brugerne. Koordineringen skal munde ud i retningslinjer for design, herunder branding og en mere ensartet navigering på Forsvarsministeriets hjemmesider. 13/16

14 DEN OPERATIVE VIRKSOMHED Indledning Forsvarsministeriets hovedopgave (den operative virksomhed) retter sig primært mod det militærspecifikke område, hvor ministerområdets samlede aktiviteter dækker et bredt spektrum af opgaver. Nogle opgaver er støtteprocesser til hovedopgaver, mens andre, fx redningsberedskabet, kystredning og miljøovervågning er hovedopgaver i sig selv. Den operative virksomhed Virksomheden inden for det operative område omfatter blandt andet anskaffelse og drift af kommunikations- og informationssystemer. Forsvarsministeriet vil i perioden fokusere på, at der udarbejdes den nødvendige overordnede arkitektur for kommunikations og informationssystemer med henblik på at sikre en nødvendig interoperabilitet mellem disse, til DeMars samt relevante systemer i NATO og ved øvrige samarbejdspartnere (militære og civile). I forbindelse med udsendelse af NATO Response Force vil det blive et krav til de allokerede styrker, at de er interoperable inden for CIS på et vist fastsat niveau med de andre nationers deltagende styrker. En metode, der kan fastsætte og måle det krævede niveau, er under udarbejdelse i NATO regi, hvorefter Forsvarsministeriet forventer at adoptere metoden nationalt. Definition og senere implementering af NATO netværks baserede operationer (NBO), vil på sigt markant ændre ledelse og udførelse af alle typer operationer. Forsvarsministeriet vil fokusere på dette emne i de kommende år. Den operative virksomhed rettet mod det civile samfund anvender i stor udstrækning internettet, der derfor har stor betydning for opfyldelsen af opgaverne. Koncernen skal i udviklingen af de kommende services på internettet anvende både nationalt og internationalt almindeligt gældende udvekslingsstandarder. Koncernen skal arbejde på at følge anbefalingerne i den åbne digitale forvaltning, der er møntet på at fremme dataudveksling og samarbejde. 14/16

15 OVERSIGT OVER HANDLINGSPLANER Indledning Handlingsplanerne konkretiserer de første års udvikling/implementering af it-strategien. Dette område er under konstant forandring, hvilket medfører en kontinuerlig opdatering af denne del af it-strategien. Studievirksomhed Forsvarskommandoen følger løbende den teknologiske udvikling inden for CIS. På baggrund af de stillede operative behov bliver der udfærdiget et koncept for CIS med tilhørende underliggende delstudier omhandlende specifikke emner inden for CIS. Disse delstudier bliver opdateret hvert andet år. Udvikling af netværksbaserede operationer Forsvarskommandoen har nedsat en styringsgruppe med underliggende grupper med henblik på at styre forsvarets overgang til netværksbaseret forsvar og netværksbaserede operationer (NBO). I det fortsatte arbejde vil Beredskabsstyrelsen, politiet m.fl. blive inddraget. Arbejdet skal på it-området munde ud i etableringen af et NBO-netværk, hvor man er i stand til at udveksle operative og administrative informationer fra såvel internationale som nationale operationer og præsentere disse på en platform, hvor information er tilgængelig i den rette form og på rette tid. DeMars udviklingsplan Videreudviklingen af DeMars styres af eksterne krav, fx lovgivning, overenskomster m.v. samt interne behov og ønsker for at forbedre styring og forvaltning af Forsvarsministeriets ressourcer. På den baggrund udarbejdes løbende plan for den videre udvikling af DeMars. DeMars skal som udgangspunkt løse ministerområdets styrings- og forvaltningsopgaver. Den fortsatte anvendelse og udvikling af DeMars skal således bidrage til en effektiv digital forvaltning inden for Forsvarsministeriets område. Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem skal implementeres i koncernen. Med henblik på at overholde fællesstatslige standarder og sikre den nødvendige informationsudveksling på sigt inden for centraladministrationen, skal implementeringen af Elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem ske i rammen af det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD). Softwarepolitik Der udarbejdes en politik, der på strategisk niveau fastsætter ministerområdets anvendelse af leverandør-ejet software kontra open source mv. Udliciteringspolitik Der udarbejdes en politik, der fastsætter omfanget for den fremtidige udlicitering af itområdet, herunder udpegning af områder/funktioner, som koncernen ikke ønsker udliciteret. 15/16

16 Business case værktøj Mulige Business case værktøjer til brug ved digitaliseringsprojekter skal fortløbende undersøges med henblik på anvendelse af Best Practise. Indledningsvis anvendes Værktøj til værdiestimering, der er udsendt af Den Digitale Taskforce. Analyse af mulighederne for etablering af ét fælles netværk Mulighederne for en reel anvendelse af kun ét netværk til transmission af uklassificerede og klassificerede (Til Tjenestebrug) informationer skal undersøges nærmere under skyldig hensyntagen til de sikkerhedsmæssige aspekter. Denne løsning er på længere sigt. På kort sigt undersøges muligheden for at benytte internettet som det primære produktionsmiljø for uklassificeret informationsudveksling og sagsbehandling for at starte processen, og anvende FIIN som sekundært netværk til klassificeret informationsudveksling (Til Tjenestebrug segment). Geografisk informationssystem (GIS) Koncernens GIS-anvendelse koordineres og optimeres med henblik på fælles produktvalg og integrerede løsninger, der muliggør maksimal udnyttelse af registrerede data. Tværministeriel forsøgsvirksomhed Som statslig bygherre deltager Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygningstjeneste) i udviklingen af projekt Det Digitale Byggeri, initieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, med det formål at fastlægge bygherrekrav for gennemførelse af statslige byggeprojekter. Digital styring og administration af forsøgsprojekter gennemføres på internettet. Forvaltning af frivilligt og reservepersonel Der skal implementeres, og løbende videreudvikles systemer, som muliggør en større grad af selvforvaltning af frivilligt personel, herunder Hjemmeværnets frivillige, samt personel af reserven. Disse systemer skal sikre en høj servicekvalitet samt en effektivisering af denne forvaltning. 16/16

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33 Forsvarsministeriets it-strategi 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord Side 01 1 Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side 02 2 Visioner for it Side 33 3 Igangværende it-initiativer og kommende indsatsområder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Københavns Kommune Koncernservice It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune 2015-02-05 It-sikkerhedshåndbog for Københavns Kommune It-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune Publiceret: 2014-07-03 Mål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19

Strateginotat for IT-området i Odder Kommune. Odder Kommune. IT-strategi. November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Strateginotat for IT-området i Odder Kommune Odder Kommune IT-strategi November 2006 Odder Kommune Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 1.1 Forretningsmæssig vision...

Læs mere

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Koncessionskontrakt vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen. vedr. ekspeditionen af pas, kørekort og øvrige borgerserviceopgaver. Københavns Kommune Bilag 9b IT-sikkerhedsdokumenter Bilag 9b 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IT-sikkerhedspolitik for Københavns Kommune

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner. Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi

Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017

Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014. April 2014-2017 Digitaliseringsindsatsen Middelfart Kommune 2014 April 2014-2017 Indholdsfortegnelse 1 Ledelsesoverblik... 2 2 Visioner og mål i Middelfart Kommune... 3 2.1 KOMMUNENS FORRETNINGSSTRATEGI VISION, MISSION

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark Muligheder og udfordringer for digital forvaltning Digital forvaltning i Danmark Den offentlige sektors strategi 2004-06 Thomas Nielsen, Den Digitale Taskforce Ålborg, d. 2. juni 2004 Dagsorden Mange internationale

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Region Syddanmark. It-strategi for Socialområdet. April 20089

Region Syddanmark. It-strategi for Socialområdet. April 20089 Region Syddanmark It-strategi for Socialområdet April 20089 Region Syddanmark It-strategi for Socialområdet April 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Det strategiske udgangspunkt 1 3. It-anvendelsen

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf.

Arbejdsgruppen peger endvidere på, at der er særlig behov for yderligere at analysere arbejdet med faglig progression og it-understøttelsen heraf. Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet 28. maj 2014 Koncept for brugerportalsinitiativ Digital

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef Allerød Kommune Job- personprofil for it-chef Allerød Kommune søger en ny it-chef. Om Allerød Kommune Allerød Kommune har i dag ca. 24.500 indbyggere, flere er på vej. Kommunen ligger centralt i Nordsjælland,

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene

Bilag 1 - a. It og Telestyrelsens principper 15 Skarpe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Få styr på forretningsg angene Bilag 1 - a 1 Ét hospital Der samarbejdes koordineres om it i DNU inden for områder hvor øget forretningsværdi eller reducerede omkostninger kan realiseres 2 It styring er en ledelseopgave DNU ledelsen

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Mål- og Resultatplan Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2016 2017 Indhold 1. Indledning...1 2. Strategisk målbillede...1 2.1. Strategiske pejlemærker...2 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...7 5. Påtegning...8

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 16 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4 Anklagemyndighedens

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Identity og Access Management

Identity og Access Management Identity og Access Management Udfordringen Hvor er vi i dag Hvordan griber vi det an 06-09-2013 1 Udfordring Når en medarbejder skifter stilling så tildeles en ny netværksidentitet (brugerid) Arbejdskrævende

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere